Tilsammen belastede disse begivenheder regnskabsresultatet for 2010 med 375 mio. kr. mere, end vi hidtil havde forudsat i vores resultatprognose.

Transkript

1 Formandens beretning Ordinær generalforsamling 12. april 2011

2 Endnu engang hjerteligt velkommen til Topdanmarks generalforsamling blev et usædvanligt år for Topdanmark. Året var således præget af hårdt vintervejr i både 1. og 4. kvartal, af et ualmindeligt stort omfang af skybrudsskader i 3. kvartal og en kostbar højesteretsdom på arbejdsskadeforsikringsområdet. Dette blev endvidere krydret med et faldende renteniveau, hvilket har en negativ resultatpåvirkning. Tilsammen belastede disse begivenheder regnskabsresultatet for 2010 med 375 mio. kr. mere, end vi hidtil havde forudsat i vores resultatprognose. På denne baggrund anser bestyrelsen overskuddet på mio. kr. efter skat som et ganske pænt resultat, der ligger over både den resultatprognose på mellem 800 og 900 mio. kr., som bestyrelsen stillede i udsigt på sidste års generalforsamling, og den seneste resultatprognose på mellem 900 mio. og 1 mia. kr. Resultatet viser, at Topdanmark har en ganske robust forretningsmodel, som kan absorbere selv voldsomme udsving i de underliggende forhold. Efter denne korte gennemgang af resultatet for 2010 vil jeg kommentere udviklingen i Topdanmarks to forretningsområder skade- og livsforsikring samt komme ind på investeringsafkastet. Jeg vil endvidere fortælle lidt om udsigterne for 2011 samt slutte af med nogle bemærkninger om aflønningsforhold i Topdanmark. På skadeforsikringsområdet blev resultatet et overskud før skat på mio. kr. mod mio. kr. i Resultatudviklingen skyldes i al væsentlighed en tilbagegang i såvel investeringsafkastet som driftsresultatet på skadeforsikringsområdet. Derimod steg resultatet af livsforsikringsvirksomheden. Investeringsafkastet lå 258 mio. kr. lavere end i Det skyldes ikke, at investeringsafkastet på 465 mio. kr. i 2010 var dårligt, blot at det ikke var lige så højt som i 2009, som var præget af store gevinster i kølvandet på den økonomiske afmatning. Driftsresultatet af skadeforsikring det såkaldte forsikringstekniske resultat faldt med 243 mio. kr. Resultatet var påvirket af de omtalte vejrligsrelaterede skader, som lå 347 mio. kr. over niveauet for 2009, samt af det lavere renteniveau, som i forhold til 2009 havde en negativ resultateffekt på knap 100 mio. kr. Underliggende var der således tale om en forbedring af det forsikringstekniske resultat. Udviklingen i driftsresultatet kan illustreres med nøgletallet skadeforløbet, der udtrykker erstatningsudbetalingerne i procent af de indbetalte forsikringspræmier. Af denne illustration fremgår det, at skadeforløbet i 2010 steg fra 76,2 til 77,9. De væsentligste årsager til udviklingen i skadeforløbet var: De vejrligsrelaterede skader, det lavere renteniveau, de prisforhøjelser, vi har foretaget, samt færre skadeudgifter til brande og tyverier. Lad mig først gennemgå de forhold, som har forværret skadeforløbet. Jeg har tidligere omtalt, at de vejrligsrelaterede skader lå 347 mio. kr. over niveauet i Dette svarer til en forværring i skadeforløbet på 4,1 pct.point. I alt udgjorde de vejrligsrelaterede skader 410 mio. kr. i Det ligger i sagens natur, at vi som forsikringsselskab hvert år må påregne et vist omfang af vejrligsrelaterede skader. I vores guidance for 2010 havde vi forudsat et normalt niveau af vejrligsrelaterede skader på 150 mio. kr. Det ekstraordinære element af vejrligsskader lå således på 260 mio. kr.

3 På baggrund af de senere års mere voldsomme vejr må vi fremadrettet forvente flere vejrligsrelaterede skader. Derfor har vi i prognosen for 2011 hævet normalniveauet med 20 mio. kr., således at vi forudsætter vejrskader for 170 mio. kr. i Som følge af den økonomiske afmatning faldt renteniveauet i Det har betydning for Topdanmark, fordi vi tilbagediskonterer alle erstatningshensættelser til nutidsværdi med det aktuelle renteniveau. Sagt på en anden måde bliver de kommende års erstatningsudbetalinger, som vi har kendskab til i dag, tilbageført og opgjort i 2010-kroner. Det betyder, at såfremt renteniveauet falder, så stiger skadeforløbet. Dette forhold har i 2010 forværret skadeforløbet med 1,1 pct.point. Og så til de forhold, som har haft en positiv effekt på skadeforløbet. En af de vigtigste opgaver for et forsikringsselskab er at tilpasse priserne på forsikringerne til udviklingen i skadeforløbet. Dette førte til, at vi i perioden 2007 til 2009 nedsatte priserne på bil- og arbejdsskadeforsikringer med mellem 600 og 700 mio. kr. Omvendt har vi i de senere år været ramt af det faldende renteniveau, stigende vejrligsrelaterede udgifter og frem til 2010 af voldsomme stigninger i skadeforløbet på brand og tyveri. Denne udvikling betød, at vi i 2009 besluttede at hæve priserne på bygnings- og løsøreforsikringer til erhvervsvirksomheder samt på hus- og indboforsikringer til private kunder med cirka 280 mio. kr. Heraf blev de 160 mio. kr. gennemført i 2010, og yderligere 100 mio. kr. gennemføres i I 2010 gennemførte vi prisforhøjelserne på erhvervsmarkedet, og på nuværende tidspunkt er vi igennem størstedelen af prisforhøjelserne på privatmarkedet. Jeg kan tilføje, at der ikke er planer om yderligere ekstraordinære prisforhøjelser. Prisforhøjelserne havde en positiv effekt på skadeforløbet på 1,9 pct.point i Efter en række år med voldsomme stigninger i skadeforløbet på brand og tyveri faldt skadeforløbet lidt på begge områder i 2010 svarende til henholdsvis 1,4 og 0,9 pct.point. Vi håber at kunne se en udfladning eller en vending i omfanget af brand- og tyveriskader, efter at de er steget med henholdsvis 17 og 55 % siden Med hensyn til omfanget af tyveri ser det ud til, at politiets øgede indsats for at reducere den såkaldte borgernære kriminalitet i lokalområderne begynder at hjælpe. Antallet af indbrud blev således reduceret med 6 % i Dette kan imidlertid også hænge sammen med, at de store mængder af sne gjorde det mere vanskeligt at komme af sted med tyvekosterne i forbindelse med indbrud. Udviklingen i skadeforsikring kan illustreres af nøgletallet combined ratio, som er et udtryk for de samlede udgifter til erstatninger og administrationsomkostninger i procent af præmieindtægten. Jeg har gennemgået det ene element i combined ratio nemlig skadeforløbet. Det andet element er omkostningsprocenten. Omkostningsprocenten steg fra 14,9 til 15,4 i Omkostningsprocenten er en funktion af præmieindtægten på den ene side og de administrative udgifter på den anden side. Omkostningsprocenten steg i 2010, fordi præmieindtægten faldt med 1,3 %, samtidig med at omkostningerne til eksempelvis Solvens II-forberedelser steg. Solvens II er et nyt europæisk regelsæt, der forventes at træde i kraft 1. januar Regelsættet har til formå at sikre, at alle europæiske forsikringsselskaber lever op til fælles, risikobaserede kapitalgrundlag. Opgaverne forbundet med forberedelsen af Solvens II er meget omfattende og lægger beslag på en stor del af Topdanmarks ressourcer nu og i tiden frem til reglernes ikrafttræden.

4 Samlet steg combined ratio fra 91,1 til 93,3. Renses for såkaldte afløbsgevinster, som er gevinster fra tidligere år, steg combined ratio fra 93,6 til 95,7. Som det fremgår af denne slide, ligger Topdanmarks combined ratio på 95,7 noget bedre end det tilsvarende nøgletal for andre store børsnoterede forsikringskoncerner på det danske marked. Lad mig herefter gå over til at omtale livsforsikringsforretningen. Her steg resultat før skat fra 292 mio. kr. til 384 mio. kr. Lidt forenklet består aktionærernes direkte resultatandel af livsforsikringsaktiviteterne af to komponenter: en andel af investeringsresultatet og et såkaldt risikotillæg. Risikotillægget er den honorering, Topdanmark får for at acceptere risikoen ved at drive livsforsikringsvirksomhed. Risikotillægget må kun indtægtsføres, såfremt livsforsikringsselskabets investeringsafkast er tilstrækkeligt højt til at dække såvel omkostninger som det afkast, livsforsikringsselskabet har garanteret kunderne. Såfremt investeringsafkastet i ét regnskabsår ikke er tilstrækkeligt til at kunne dække omkostningerne og det garanterede afkast til kunderne, overføres risikotillægget til en skyggekonto. Skyggekontoen kan herefter indtægtsføres i et efterfølgende regnskabsår, hvor investeringsafkastet er tilstrækkeligt højt. Situationen ved indgangen til 2010 var, at der stod 144 mio. kr. inklusive renter på skyggekontoen i det ene af vores to livsforsikringsselskaber Liv I. I 2010 var investeringsafkastet imidlertid tilstrækkeligt højt til at både risikotillægget på 79 mio. kr. og skyggekontoen på de 144 mio. kr. kunne indtægtsføres. I det andet livsforsikringsselskab - Liv V stod der ikke noget på skyggekontoen ved indgangen til Investeringsafkastet var tilstrækkeligt til at risikotillægget på 51 mio. kr. kunne indtægtsføres. Ved udgangen af 2010 stod der således ikke noget på skyggekontoen i hverken Liv I eller Liv V. Resultatet i 2011 vil derfor kun bestå af en andel af investeringsafkastet samt et eventuelt risikotillæg. På investeringssiden realiserede Topdanmark et resultat før skat på 465 mio. kr. efter overførsel til forsikringsteknisk resultat mod 723 mio. kr. i Som jeg omtalte indledningsvis, er investeringsafkastet ganske flot, selvom det ikke kan leve op til det usædvanligt høje investeringsafkast i Navnlig kan vi glæde os over udviklingen i vores CDO-portefølje. Vi er i de senere år blevet kritiseret for at have investeret i CDO s. Derfor vil jeg kort omtale dette investeringsaktiv, selvom det kun udgør en mindre del af vores samlede investeringsaktiver. CDO s er en juridisk enhed, der hos os typisk indeholder banklån til virksomheder med sikkerhed i virksomhedens aktiver. I årene omkring den økonomiske afmatning i 2008 medførte CDO-porteføljen betydelige negative investeringsafkast, eftersom markedet for CDO s sandede til. Handlen gik fuldstændigt i stå, og det var derfor ikke længere muligt at indhente brugbare markedspriser. En betydelig del af Topdanmarks CDO s kunne derfor ikke længere bogføres til rene markedspriser. Vi valgte i stedet at bogføre dem til priser baseret på modelmæssige forudsætninger. I 2010 vendte markedet for CDO s, og der kom igen handel i markedet. Vi kunne således overføre størstedelen af vores CDO s, der var bogført til modelpriser, til rene markedspriser.

5 Det positive marked betød, at afkastet på CDO-porteføljen i 2010 lå på 22,6 %. Det er som bekendt Topdanmarks mål at sikre aktionærerne et langsigtet, konkurrencedygtigt og stabilt afkast. Generelt har forsikringsaktier haft det vanskeligt i de senere år. Dette skyldes, at finanskrisen har mindsket appetitten på finansaktier herunder forsikringsaktier. Af denne illustration fremgår det, at Topdanmark har klaret sig 13 pct.point bedre end det europæiske forsikringsindeks fra begyndelsen af 2010 og frem til nu. I samme periode har Topdanmark-aktien imidlertid ligeledes klaret sig 13 pct.point dårligere end det danske C20-indeks. Over en lidt længere periode på eksempelvis godt fem år har Topdanmark-aktien imidlertid levet op til målsætningen om et konkurrencedygtigt afkast. Topdanmark-aktien er således steget mere end både C20- indekset og det europæiske forsikringsindeks i denne periode. I forsikring er intet nemmere end at vokse. Man kan eksempelvis blot sænke priserne eller slække på acceptkriterierne. Regningen kommer efterfølgende i form af dårligere forsikringsresultater. Det har vi set talrige eksempler på i tidens løb. I Topdanmark er vores mantra: lønsom vækst i nævnte rækkefølge. Vi har igennem de senere år haft stærkt fokus på lønsomheden gennem en række lønsomhedsforbedrende aktiviteter, og dette giver nu resultat. I 2011 venter vi således, under forudsætning af et normalt skadeforløb, at nå vores målsætning om en overskudsgrad i skadeforsikringsvirksomheden på 10 % før afløbsresultat. Med det nuværende renteniveau svarer det til en combined ratio på 91. Vores fokus på lønsomhed kombineret med effekten af den økonomiske afmatning har imidlertid medført, at præmieindtægten er faldet de seneste to år. Vi ønsker at komme tilbage på vækstsporet, men uden at det skal gå ud over lønsomheden. Derfor har vi sat en række vækstfremmende aktiviteter i gang og venter i 2011 en præmiefremgang på skadeforsikringsområdet på mellem 1 og 2 %. Dette leder frem til Topdanmarks modelmæssige resultatprognose for Resultatprognosen er uændret i forhold til det, som blev oplyst i årsrapporten for Her lød prognosen på et overskud efter skat på mellem 1,1 og 1,2 mia. kr. Denne resultatprognose er baseret på en række forudsætninger, som kan læses i årsrapporten på side 20 og 21. Jeg nævnte tidligere i min beretning, at resultatet af skadeforsikring i 2010 blev negativt påvirket af det faldende renteniveau. Tilsvarende vil resultatet blive positivt påvirket, såfremt renteniveauet stiger. Jeg kan oplyse, at såfremt hele renteniveauet stiger med 1 pct.point, så vil resultatet før skat stige med omkring 150 mio. kr.

6 Topdanmark har som bekendt valgt at foretage udlodning til aktionærerne i form af tilbagekøb af Topdanmark-aktier. På generalforsamlingen sidste år oplyste jeg, at tilbagekøbsprogrammet for 2010 lå på 900 mio. kr. Og dette blev i kvartalsmeddelelsen for 3. kvartal opjusteret til 1 mia. kr. Det realiserede tilbagekøb af Topdanmark-aktier blev 833 mio. kr., altså 167 mio. kr. under det senest udmeldte tilbagekøbsprogram. I 2011 er det hensigten at tilbagekøbe Topdanmark-aktier for 1,3 mia. kr. Dette er inklusive de 167 mio. kr., som er overført fra Tilbagekøbsprogrammet 2011 svarer til en buy-back yield på 11,8 %. På nuværende tidspunkt er der tilbagekøbt Topdanmark-aktier for 578 mio. kr. Der resterer således 722 mio. kr. af tilbagekøbsprogrammet for Jeg kan oplyse, at siden 2000 har udlodningsprocenten eller buy-back yield gennemsnitligt ligget på 9 % om året. Vi bliver fra tid til anden spurgt om, hvorfor vi ikke i stedet udbetaler udbytte til aktionærerne. Dette spørgsmål har vi forsøgt at belyse i Aktionærnyt, som er udsendt til alle navnenoterede aktionærer. Det fremgår, at der er en ikke ubetydelig skattemæssig fordel for en del af vores aktionærer, såfremt aktieafkastet realiseres i form af kursgevinst frem for udbytte. Ved udlodning i form af tilbagekøb af egne aktier kan aktionærerne således frit vælge tidspunkt for, hvornår de ønsker at realisere deres afkast, hvilket navnlig er en fordel for de langsigtede aktionærer, der er realisationsbeskattede. Den kapitalnedsættelse. der foreslås under dagsordenens pkt. V.A., er et led heri og skal ses i forbindelse med bestyrelsens beslutning om at foretage udlodning i form af aktietilbagekøb. Omkring jul vedtog Folketinget nye regler om aflønning i den finansielle sektor. Reglerne indebærer bl.a., at bestyrelsen skal vedtage en aflønningspolitik, der skal godkendes af generalforsamlingen, og at bestyrelsen skal nedsætte et aflønningsudvalg. Herudover indeholder de nye regler en række detailbestemmelser om forskellige aflønningsformer herunder en bestemmelse om, at direktionen ikke må tildeles aktieoptioner for mere end 12½ % af den faste grundløn inklusive pension. Aflønningen i Topdanmark er tilrettet de nye regler, og bestyrelsen har vedtaget den aflønningspolitik, der under dagsordenens pkt. V.B. er fremlagt til generalforsamlingens godkendelse. Det følger af aflønningspolitikken, at aflønning til bestyrelsen er baseret på et fast kontant grundbeløb, der i 2010 udgjorde kr. Formanden får tredobbelt honorar og næstformanden dobbelt honorar. Revisionsudvalgets medlemmer får herudover et honorar, der svarer til halvdelen af grundbeløbet. Formandskabet modtager tillige et honorar for varetagelsen af formandskabsopgaverne i Topdanmark Forsikring svarende til 50 % henholdsvis 25 % af grundbeløbet. Aflønningsudvalget vil ikke modtage særskilt honorar. Der stilles ikke forslag om forhøjelse af bestyrelsens honorar for Bestyrelsens honorar for 2012 vil blive foreslået tilpasset, såfremt det generelle markedsniveau og omfanget af bestyrelsens opgaver måtte tilsige det. Forhøjelsen forudsætter generalforsamlingens godkendelse. Det fremgår også af aflønningspolitikken, at aflønningen til direktionen, Topdanmark koncernens Væsentlige Risikotagere og selskabets øverste daglige ledelse også kaldet fredagskredsen fra og med 2011 er baseret på en fast grundløn, hvoraf en fast del, nemlig 10 % af summen af den kontante løn og pension samt værdien af fri bil, udbetales i form af aktieoptioner. Der udbetales ikke individuel bonusløn eller andre former for variabel løn til disse medarbejdere.

7 Fastsættelse af den faste grundløn til direktion og fredagskreds sker ud fra en konkret vurdering af den enkelte medarbejder, hvor der bl.a. tages hensyn til vedkommendes position, person og performance. Som det fremgår af note 30 i regnskabet, modtog direktionen i 2010 i alt 11 mio. kr. i løn og vederlag inklusive pension samt for 1 mio. kr. medarbejderaktier og for 4 mio. kr. aktieoptioner. Sammensætningen af direktionens løn er ændret som følge af de nye aflønningsregler, og for 2011 forventes direktionens samlede faste løn at udgøre 16 mio. kr., hvoraf 1,5 mio. kr. er udbetalt som aktieoptioner. Direktionen har endvidere mulighed for at deltage i Topdanmarks generelle medarbejderaktieprogram for 2011 på lige fod med koncernens øvrige medarbejdere. Direktionens løn for 2012 vil ligge inden for rammerne af den udstedte aflønningspolitik. Selvom der som udgangspunkt ikke udbetales variabel løn til direktion, Væsentlige Risikotagere eller fredagskreds indeholder aflønningspolitikken overordnede rammer for incitamentsaflønning, der vil skulle efterleves, såfremt bestyrelsen, inden for aflønningspolitikkens rammer, måtte beslutte at tildele variabel løn. Ifølge forslaget vil bestyrelsen kunne tildele variabel løn i form af aktiekøbsoptioner, aktietegningsoptioner, medarbejderaktier eller kontante engangsvederlag for en ekstraordinær indsats. Bestyrelsen har besluttet, at aflønningsudvalget i Topdanmark skal bestå af formandskabets medlemmer. Aflønningsudvalget vil blive nedsat i forbindelse med bestyrelsens konstituerende møde umiddelbart efter generalforsamlingen. Topdanmark har siden 2009 haft et revisionsudvalg. Medlemmer af revisionsudvalget har i hele denne tid været Anders Knutsen, Annette Sadolin og undertegnede. På den ordinære generalforsamling sidste år blev Søren Thorup Sørensen indvalgt i bestyrelsen. Som statsautoriseret revisor og med erfaring fra såvel revisionsbranchen som poster som CFO, CEO og bestyrelsesmedlem i en række betydende virksomheder, er det bestyrelsens vurdering, at Søren Thorup Sørensen besidder en række åbenlyse forudsætninger for at indtræde i Topdanmarks revisionsudvalg. Forudsat at bestyrelsen genvælges under dagsordenens pkt. IV, har bestyrelsen derfor besluttet at vælge Søren Thorup Sørensen som nyt medlem af revisionsudvalget. Søren Thorup Sørensen vil erstatte Anders Knutsen, der derfor udtræder af revisionsudvalget. Bestyrelsen har endvidere til hensigt at vælge Søren Thorup Sørensen som ny formand for revisionsudvalget. Revisionsudvalget vil herefter bestå af Søren Thorup Sørensen, Annette Sadolin og undertegnede med Søren Thorup Sørensen som formand. I Topdanmark har vi den holdning, at forudsætningen for tilfredse aktionærer er tilfredse kunder. Der er egentligt ret simpelt. Tilfredse kunder er mere loyale og bliver længere i selskabet end utilfredse kunder. Lønsomheden er også højere for tilfredse og loyale kunder. Der er således relativt store salgsomkostninger forbundet med at erhverve nye kunder, og nye kunder har også gennemsnitligt et dårligere skadeforløb end eksisterende kunder. Der er derfor mange gode grunde til at søge at forbedre kundetilfredsheden. Som I kan læse om i Aktionærnyt, ønsker Topdanmark at sikre vores kunder den bedst mulige kundeservice. Som led i dette projekt har vi tegnet et sponsorat med Guldfireren. Guldfireren er en institution i dansk idrætshistorie. Ved de sidste fire Olympiske Lege har robåden vunder tre guldmedaljer og én bronzemedalje. I skal ikke forvente at se meget til sponsoratet udadtil. Sponsoratet er primært internt rettet og har til formål at motivere vores kundevendte medarbejdere, således at vi kan øge andelen af tilfredse kunder. Så forhåbentlig kan vi i 2012 glæde os over, at roerne tager en guldmedalje med hjem fra OL i London, og at Topdanmark leverer endnu bedre kundeservice, end vi gør i dag.

8 Afslutningsvis vil jeg orientere om, at Topdanmark, i lighed med en række andre børsnoterede selskaber, har valgt fremover ikke at udsende generalforsamlingsindkaldelse til samtlige selskabets aktionærer. Beslutningen er nærmere beskrevet på bagsiden på Aktionærnyt. De, der fortsat ønsker at få en skriftlig indkaldelse til generalforsamlingen, skulle blot sætte kryds som anvist på skærmen bag mig på den blanket, som var vedlagt generalforsamlingsindkaldelsen. Også aktionærer, der ikke har fået udfyldt og returneret den omtalte blanket er naturligvis velkomne til at deltage i generalforsamlingen. I så fald skal de blot gå ind på hjemmesiden hvor man kan finde tilmeldingsblanketten. Trods denne ændring håber jeg at se så mange af jer som muligt igen på næste års generalforsamling. Tak for opmærksomheden.

9 Topdanmark A/S Borupvang Ballerup Telefon CVR-nr topdanmark@topdanmark.dk