Historiefagets ontologi en replik
|
|
- Charlotte Steffensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AF BERNARD ERIC JENSEN Når man skriver en bog om historie, der i første række henvender sig til studerende, der beskæftiger sig med historie i forbindelse med en videregående uddannelse, er det en kilde til glæde, når fire historiestuderende Tea Dahl Christensen, Per Høberg, Michael Kuur Sørensen og Christian Ydesen 1 erklærer, at bogen har»formået at aftvinge refleksion, diskussion og kritiske overvejelser blandt studerende«. 2 Men de går også videre og underkaster den historie- og samfundsteoretiske position, der fremlægges i bogen, en indgående kritisk drøftelse. Jeg vil kvittere for deres»tilbagemelding fra et brugerperspektiv«med en replik fra positionen som afsender. Formålet hermed er at bidrage til en yderligere bearbejdelse af de historie- og samfundsteoretiske konflikter, som Christensen m.fl. tager op. Da vi er fortalere for to (delvis/meget) forskellige historie- og samfundsteoretiske tilgange, er det forventeligt, hvis etablering af en frugtbar drøftelse kan vise sig vanskelig. Det er dog en forhindring, fagfolk må søge at overvinde. Det er et uomgængeligt vilkår, at forfattere ikke kan kontrollere, hvordan deres skrifter bliver læst og brugt. De kan gøre sig overvejelser over, hvordan typiske læsere vil tolke og reagere på det skrevne, hvad der kan forudsættes bekendt, og hvad der kan give anledning til misforståelser; deres overvejelser herom kan fremanalyseres ved at se på det, der i tekstteori benævnes den intenderede eller implicitte læser. Men som en virknings- og receptionshistorisk forskning igen og igen har vist, er der ofte betydelig forskel mellem de intenderede og de faktiske læsere. Som forfatter må man på et plan tage det til efterretning, men når lejlighed byder sig, kan man også benytte den til bl.a. at rette foreliggende misforståelser. 1 I det følgende refererer jeg af plads- og fremstillingshensyn til forfattergruppen som Christensen m.fl. 2 T. D. Christensen, P. Høberg, M. K. Sørensen & C. Ydesen, Historiefagets ontologi til debat, Historisk Tidsskrift 2005, s
2 193 Det er velbegrundet, at Christensen m.fl. retter deres opmærksomhed mod de»grundlæggende ontologiske præmisser«i Historie livsverden og fag (2003). Sammenlignes J. G. Droysens Grundriss der Historik (1868/1882) med K. Erslevs Historisk Teknik (1911/1926), kommer det til at stå klart, at hvor Droysen havde indarbejdet en systematisk redegørelse for den antropologi og samfundsteori, der skulle indgå i en historiefaglig forskning, dér var der et markant fravær i Erslevs skrift. 3 Da det gik op for mig, besluttede jeg, at skulle jeg selv skrive en bog om historiefagets metode og teori, var der grund til at følge Droysen snarere end Erslev. For hvis historieforskere refleksivt skal kunne begrunde deres faglige virksomhed, må de også forholde sig eksplicit til spørgsmål om, hvordan menneske- og samfundsliv fungerer og forandres. Historieforskeres opfattelser heraf er derfor taget op til analyse i et forsøg på at fremme en drøftelse af, hvilke menneske-, samfunds- og historiesyn i dag lader sig sagligt forsvare. Dermed bevæger man sig uvægerligt ind i et komplekst konfliktfelt, hvilket vil vanskeliggøre enhver drøftelse, men det er dog ikke noget sagligt argument for at undlade at drøfte de antropologiske og samfundsteoretiske præmisser, der skal ligge til grund for en historiefaglig forskning. Et af de styrende teoremer i Historie livsverden og fag er, at alle socialt fungerende mennesker er historiefrembragte såvel som historiefrembringende, og det tager Christensen m.fl. op til kritisk behandling og peger i den sammenhæng på, at der mangler en eksakt definition af bogens handlingsteoretiske udgangspunkt. Det kan diskuteres, hvad en eksakt definition betyder, men jeg vil mene, at der i bogen er indarbejdet en rimelig præcis angivelse af, hvad der skal forstås ved handlingsteori. Der står følgende:»der er ikke i [begrebet historiefrembringende ] indbygget en antagelse om, at mennesker enkeltvis eller kollektivt har fuld kontrol over alle de mangfoldige processer, der finder sted i verden på et givet tidspunkt. Men der ligger i begrebet, at mennesker har projekter, som mere eller mindre virkeliggøres. Det betyder samfundsteoretisk, at der arbejdes med afsæt i en handlingsteori, og at historisk-sociale processer til dels har projektkarakter, dvs. er en virkeliggørelse af mål, mennesker har sat sig. ( ) For 3 Følgerne af den og andre forskelle mellem de to værker er analyseret i In the footsteps of a father. The handling of a legacy in the 20th century Danish debates on method and theory, i F. Meyer & J.E. Myhre (udg.), Nordic Historiography in the 20th Century, 2000, s
3 194 Bernard Eric Jensen at kunne opretholde et begreb om mennesker som historiefrembringende, må det kunne godtgøres, at mennesker enkeltvis og/eller kollektivt udarbejder projekter, at de laver en målrettet indsats for at virkeliggøre disse projekter, og at projekterne mere eller mindre virkeliggøres.«4 For yderligere at klargøre, hvad der forstås ved handlingsteori, nævnes det, at en sådan er baseret på en skelnen mellem adfærd og handling og mellem hændelse og handling. 5 Jeg mente hermed klart at have distanceret mig fra en behavioristisk tradition, men må konstatere, at Christensen m.fl. ikke har fanget disse markeringer, idet de når frem til, at jeg skulle forfægte en behavioristisk position. Det gør jeg ikke og forstår ikke, hvordan det indtryk har kunnet dannet sig hos dem. Det er dog ikke kun i forbindelse med begrebet om det historiefrembringende, at en misforståelse gør sig gældende. Det sker ligeledes i forbindelse med begrebet det historiefrembragte og dermed min forståelse af menneske- og samfundslivets socialitet. Af deres kritiske kommentar til min inddragelse af de såkaldte vilde børn fremgår, at de to misforståelser er delvis sammenhængende. Forskningsstrategisk er det vanskeligt præcist at klarlægge, i hvilken udstrækning mennesker er sociale væsener, og der har derfor været en betydelig interesse for at udforske, hvad der fremstår som interessante grænsetilfælde. I A. Giddens Sociology (1989) inddrages således historierne om den vilde dreng fra Aveyron og om Genie en amerikansk pige, der blev fodret af sine forældre, men som i øvrigt blev holdt ekstremt isoleret. Forskningsstrategisk udgør det en parallel til, at man i erindringsforskning drager slutninger om, hvilke dele af hjernen er aktive i forbindelse med forskellige former for erindring, ved at studere mennesker med bestemte hjerneskader. 6 4 B.E. Jensen, Historie livsverden og fag, 2003, s Hertil kommer ikke kun, at læserne i bogens bibliografi opfordres til at gøre brug af håndbøger som Gads Historieleksikon (2001) og Leksikon i sociologi (1998), hvor der findes opslag om henholdsvis handlingsteori og social handlingsteori. Der henvises endvidere til følgende to værker: H. Joas Die Kreativität des Handelns (1992) og T. Luckmann Theorie des sozialen Handelns (1992). 5 Jf. sst. s. 204 & I de seneste årtier har man kunnet begrunde mennesker socialitet på nye måder bl.a. med henvisning til den neuroplasticitet, der kendetegner den menneskelige hjerne. Herom skriver Harald Welzer i Das kommunikative Gedächtnis. Eine Theorie der Erinnerung, 2002, s. 58:»Kein anderes Lebewesen verfügt über eine vergleichbare Neuroplastizität, kein Gehirn ist bei der Geburt so unfertig wie das des Menschen, keines besitzt ein vergleichbar grosses Entwicklungspotential für die Adaptierung an verschiedene und sich verändernde Umweltbedingungen.
4 195 De såkaldte vilde børn dvs. bl.a. drenge- og pigebørn, der er opfostret sammen med flokdyr som ulve er således interessante at studere, når spørgsmålet om menneskers socialitet sættes på dagsordenen. 7 I min bog bruges de som belæg for, at ikke alle, der biologisk tilhører dyrearten homo sapiens sapiens, udøver en historiefrembringende virksomhed altså er i stand til at udarbejde og virkeliggøre projekter. 8 Herimod gør Christensen m.fl. gældende, at»et vildt barn, efter vores opfattelse, også kan være handlingsdueligt og historiefrembringende. ( ) et vildt barn kan således koordinere sin handlen via ikke sproglige processer; eksempelvis det biologiske imperativ om selvopholdelse.«9 Det udsagn viser som jeg ser det at de ikke har bemærket distinktionen mellem adfærd og handling. Vi er (selvfølgelig) enige om, at også vilde børn er virksomme; ellers kunne de ikke overleve. Men jeg gør udtrykkeligt opmærksom på, at ikke al menneskelig virksomhed må opfattes som handlen. Menneskers vejrtrækning og fordøjelsesprocesser samt instinktiv adfærd som spædbørns dievirksomhed nævnes som eksempler. 10 Det er, fordi Christensen m.fl. ikke skelner mellem fx instinktiv adfærd og handling, at de mener sig berettiget til at klassificere et vild barns biologiske selvopholdelsesdrift som en historiefrembringende handling. På det punkt indtager de en position, der næsten til forveksling ligner den behavioristiske blot med den forskel, at behaviorister ikke taler om handling, men opfatter al menneskelig virksomhed som former for adfærd. Forskellen mellem vore tilgange bliver ligeledes åbenbar, når Christensen m.fl. gør sig til fortalere for følgende:»man kunne i stedet foreslå at skelne mellem handlingsduelige og samfundsgjorte individer, hvor handlingsduelige individer også omfatter ikke-sproglig koordinering af handlinger, mens de 7 Den seneste bog herom er M. Newton. Savage Girls and Wild Boys. A History of Feral Children, Giddens definerer menneskers socialisation som the process whereby the helpless infant gradually becomes a self-aware, knowledgeable person, skilled in the ways of the culture into which she or he is born«og behandler vilde børn under overskriften Unsocialised children jf. A. Giddens, Sociology, 1989, s. 59f. 8 Jf. Jensen 2003, s Det er derfor, at jeg gør brug af kvalifikationen: alle socialt fungerende mennesker. Det er kun dem, der siges at have en historiebevidsthed og bruge den til at frembringe historie. Hermed markeres, at det ikke drejer sig om noget medfødt, men derimod om en kompetence, der oparbejdes gennem menneskers sociale samliv. Der vil dog såvel artshistorisk som individhistorisk findes et overgangsfelt mellem henholdsvis (i) det ikke at være og (ii) det at være historiefrembringende, og følgelig må det historiefrembringende forstås som et skalabegreb. 9 Christensen m.fl. 2005, s Jf. Jensen 2003, s. 208 & 250.
5 196 Bernard Eric Jensen samfundsgjorte individer snarere benytter sig af sproget og forståelsen med udgangspunkt i kulturelle koder.«11 Det ligger mig fjernt at tale om sproget og forståelsen altså bruge den bestemte entalsform, idet jeg fremhæver vigtigheden af at arbejde med et bredt og differentieret sprogbegreb. 12 Mennesker gør brug af et kropssprog, der til dels ligner det hos nærtstående dyrearter, men de gør også brug af andre former for sprog (tale- og skriftsprog), der ikke har paralleller blandt andre dyrearter. Da Christensen m.fl. ikke argumenterer for deres skelnen mellem handlingsduelige og samfundsgjorte individer, må jeg nøjes med at markere, at jeg hverken finder den frugtbar eller videre brugbar. I det hele taget virker det på mig som om, at de undervurderer, hvor vidtgående sprog (i flertal) præger menneske- og samfundsliv. Menneskers betydningsdannende praksisser gennemstrømmer så at sige alle dele og sider af et samfund, og derfor betragter fortalere for den kulturelle vending kultur som noget allestedsnærværende. 13 En betydelig del af uenigheden mellem Christensen m.fl. og mig går tilbage til forskelle i, hvad der kan betragtes som et sagligt forsvarligt samfundssyn. Jeg medgiver, at det er en særdeles kompleks problemkreds, men vil alligevel søge at drøfte enkelte af disse forskelle. Lad mig lægge ud med at rette et par oplagte misforståelser. Det siges om min position, dels at»livsverden ses som altomfavnende«, dels at»livsverden sættes lig med samfundet«. 14 Begge disse udsagn er fejlagtige, men jeg er i vildrede, når jeg skal forklare, hvordan de har kunnet nå frem hertil. Når et værk bl.a. sætter sig for at behandle forholdet mellem historie som livsverden og historie som fagverden og der skelnes endog mellem flere slags fagverden har jeg ment, at det nærmest gav sig selv, at jeg ikke forstår livsverden som noget altomfattende eller som identisk med samfundet, fordi det ville implicere, at en fagverden da måtte befinde sig uden for samfundet, og det giver ikke mening. Min tese er en anden. Den er, at historie som livsverden har en forrangsstilling i forhold til historie som fagverden, men det udstreges samtidigt, at selvom en livsverden udgør det grundlag, hvorpå en fagverden kan etableres, fratager det ikke fagverdenen enhver form for selvstændighed og egendynamik Christensen m.fl. 2005, s Jf. Jensen 2005, s. 227f. 13 Jf. sst. s. 249f. 14 Christensen m.fl. 2005, s. 183 & Jf. Jensen 2005, s. 9f & s. 338f.
6 197 Det er forståeligt, at Christensen m.fl. finder det relevant at sammenligne min tilgang med den, som J. Habermas foldede ud i Theorie des kommunikativen Handelns (1981) dels fordi vi begge gør brug af indsigter fra fænomenologisk sociologi, dels fordi vi begge tager afsæt i en dobbeltbestemmelse: hos Habermas en skelnen mellem livsverden og system, hos mig en mellem livsverden og fagverden, dels fordi vi begge interesserer os for det forhold, at afstanden mellem lægfolk og fagfolk er øget markant i løbet af 1900-tallet. I Historie livsverden og fag tager jeg kun indirekte stilling til Habermas position i forbindelse med behandlingen af den samfundshistoriske tilgang, som H.-U. Wehler og J. Kocka er fortalere for. Vi har imidlertid en delvis forskellig forståelse af begrebet livsverden. Ud fra Habermas synsvinkel gør jeg mig givetvis skyldig i, hvad han vil benævne en kulturalistisk forkortet tolkning af menneskers livsverden. Ud fra min synsvinkel har Habermas endnu ikke konfronteret sig teoretisk med den kulturelle vending. De forskelle skal dog ikke forfølges her. Langt vigtigere er grunden til, at jeg stiller mig kritisk afvisende til Habermas forståelse af begrebet system dvs. at der i et samfund kan findes selvregulerende systemer; et af hans foretrukne eksempler er økonomi/marked. Et af de gennemgående temaer i Historie livsverden og fag er forsøget på at problematisere de positioner, der er baseret på en såkaldt holistisk tilgang. Den kritik rettes både mod positioner, hvor der arbejdes med en pseudo-aktør eller supra-aktør, og mod positioner, hvor der arbejdes med egenmægtige samfundsstrukturer eller diskurser. Havde jeg taget Habermas tilgang op, ville den være blevet kritiseret for den indbyggende holisme, der gør sig gældende i hans systembegreb. Denne kritik af holistiske tilgange har dog ikke en metodologisk individualisme som forudsætning; tværtimod søger jeg at klargøre forskellen mellem en holistisk tilgang og en holistisk individualisme. 16 Jeg synes ikke, at Christensen m.fl. tager ordentligt fat om konflikten mellem en holistisk tilgang og en holistisk individualisme. De er snarere tilbøjelige til at omdefinere den forskel til at være et spørgsmål, om der findes begrænsende sagforhold, når menneskers identiteter dannes, og når de handler. Ja, de går så vidt som til at hævde, at jeg skulle have følgende opfattelse:»idet livsverdenen ses som altomfavnende, hvorfor der ikke er noget, der udefra kan virke ind på [identiteternes] reproduktion. BEJ kan ikke forklare, hvorfor der til forskellige tider har 16 Sidstnævnte begreb har jeg lånt fra Charles Taylor jf. Philosophical Arguments, 1997, s. 301.
7 198 Bernard Eric Jensen været et udsving i livsverdenens menings- og identitetsdannelse.«17 Det er en aldeles misvisende fremstilling af min position, idet den som et af sine omdrejningspunkter har fremhævelsen af menneskelivets socialitet og historicitet og det vil netop sige, at menneske- og samfundsliv er formbart og foranderligt. Når Christensen m.fl. gør rede for deres egen position, bruger de begreber som en strukturel institutionalisering af livsverden, systemiske mekanismer og sammenhænge, systemets betingelser, systemintegration, overindividuelle og anonyme kræfter, men de undlader at skitsere, hvordan det saligt er muligt at begrunde eksistensen af sådanne størrelser. Det er dog det, der kræves, når man vil imødegå min kritik af holistiske tilgange. I stedet giver de en forkortet og delvis misvisende fremstilling af min position og det på to vigtige punkter. Et gennemgående tema i min fremstilling er, at det handlerum, mennesker har, udgør en variabel størrelse, der i praksis kan gå fra at være så godt som helt fraværende til at være et ganske betydeligt handlerum. Det, hvorom der historie- og samfundsteoretisk er strid, drejer sig om spørgsmålene: kan mennesker have et reelt handlerum og dermed sætte deres præg på historisk-sociale processer? og hvordan skal begrænsninger i disse handlerum forklares? Her gør første skævvridning sig gældende. Jeg fremstiller sagforholdet således:»jeg er (selvfølgelig) helt enig i, at det handlerum, som bestemte mennesker vil have i en bestemt situation, vil være begrænset, men der findes flere måder at forklare disse begrænsninger på. De kan forklares ved at antage, at der findes nogle mere eller mindre selvstændiggjorte strukturer, eller ved at forstå disse begrænsninger som en følge af (i) menneskers specifikke socialisering og identitetsdannelse (inkl. vaner, rutiner, normer), (ii) etablerede kollektive netværk (institutioner) samt (iii) andre gruppers projekter og magtresurser. Hvor [Kockas] Open the Social Sciences så afgjort er baseret på det første alternativ, plæderer jeg for det sidste.«18 Her skitseres en alternativ måde til at forklare, hvad Christensen m.fl. benævner en strukturel institutionalisering af livsverden og systemiske sammenhænge, men de går ikke teoretisk i clinch med det alter- 17 Christensen m.fl. 2005, s En lignende, men delvis inkompatibel misforståelse er, at jeg skulle være af den opfattelse, at der ikke er sat grænser for en bearbejdning af den kastethed, der kendetegner et menneskeliv sst. s Jensen 2003, s.323 sammenlign med Christensen m.fl. 2005, s. 186.
8 199 nativ. Der er i øvrigt et bemærkelsesværdigt fravær i den analyse og kritik, som Christensen m.fl. fremlægger, og her gør anden skævvridning sig gældende. De finder nemlig anledning til at sætte spørgsmålstegn ved,»om alt kan være intentionelt«19 og de ønsker dermed at markere en afstandstagen fra en opfattelse, som de tilskriver mig. Det er igen helt misvisende, og det skulle bl.a. være fremgået af, at jeg eksplicit peger på, at»der findes psykosociale processer i menneskers livsløb, som ikke har karakter af projekter; der er fx sider af menneskers identitetsdannelse, der sker gennem former for ikke-refleksiv imitation.«20 Det er rigtigt, at jeg i overensstemmelse med bl.a. den fænomenologiske tradition betragter intentionalitet som et kendetegn ved det moderne menneskes bevidsthed 21, men den må ikke uden videre identificeres eller sidestilles med det at have en intention altså have et projekt = (selv)bevidst at stræbe efter noget bestemt. Det er ligeledes rigtigt, at jeg i Historie livsverden og fag argumenter for, at den mere eller mindre virkeliggørelse af menneskers mangfoldige projekter udgør en særdeles vigtig faktor, når historieforskere skal forklare, hvordan historisk-sociale processer forløber. Men det har samtidigt været et hovedpunkt for mig at pege på og illustrere, at menneskers handlinger/projekter som oftest også har utilsigtede konsekvenser, og at udforskningen af den dimension ved historisk-sociale processer udgør en af de helt centrale udfordringer, som en tidssvarende historieforskning må tage op. Men det tema om utilsigtede konsekvenser undlader Christensen m.fl. at behandle. Tværtimod ønsker de at fremhæve, at»bejs historieteoretiske univers«er»bedst [=> egentlig kun] egnet til studiet af individuelle og kollektive projekter samt aktørers forståelse af den historiske situation«. 22 Ambitionen i Historie livsverden og fag var at komme længere end dette, men den side af projektet forbigår Christensen m.fl. aldeles i deres analyse af min tilgang til historiefagets ontologi. 19 Christensen m.fl. 2005, s Jensen 2005, s I F. Collin & S. Køppe, Humanistisk videnskabsteori, 2003, s. 375 beskrives intentionalitet på følgende måde:»den rettethed imod genstande og sagforhold, der karakteriserer mennesket og (måske) de højere dyr. Intentionalitet er en central komponent i bevidstheden og undersøges i filosofien især af fænomenologien, i den empiriske videnskab af psykologer og kognitionsforskere. 22 Christensen m.fl. 2005, s. 189.
Diskussion. Historiefagets ontologi til debat
Diskussion Historiefagets ontologi til debat MED UDGANGSPUNKT I BERNARD ERIC JENSENS HISTORIE LIVSVERDEN OG FAG AF TEA DAHL CHRISTENSEN, PER HØBERG, MICHAEL KUUR SØRENSEN OG CHRISTIAN YDESEN I forbindelse
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs mereInnovationsledelse i hverdagen
Innovationsledelse i hverdagen Af Erik Staunstrup, Nyt Perspektiv, medlem af IFLI Artiklen rejser spørgsmålet hvorvidt innovationsledelse kan læres og hvis det kan, hvordan det så kan implementeres i hverdagen?
Læs mereVi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup
Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs merebernard eric jensen Historie livsverden og fag gyldendal
bernard eric jensen Historie livsverden og fag gyldendal bernard eric jensen Historie livsverden og fag gyldendal Historie Livsverden og Fag 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50218-5 2003 Gyldendalske Boghandel,
Læs mereHvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære
Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereWINNIE FÆRK ESPERGÆRDE GYMNASIUM OG HF
WINNIE FÆRK ESPERGÆRDE GYMNASIUM OG HF Findes der en historiebrugsdidaktik? Hvordan ser den ud? Overvejelser over undervisning i historiebrug på ungdomsuddannelserne hvad, hvordan og hvorfor? Historiedidaktisk
Læs mereAnvendt videnskabsteori
Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans
Læs mereSansningens pædagogik. Vejle 27.april 2012
Sansningens pædagogik Vejle 27.april 2012 EMPIRISKE PROJEKTER DER TRÆKKES PÅ: - Spor af børns institutionsliv - Børnene i kvarteret - kvarteret i børnene - Børns steder - KID-projekt (Kvalitet I Daginstitutioner:
Læs mereDiskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe
Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet
Læs mereRetur til indholdsfortegnelse
Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereSTORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION
Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs mereMetadon fortsat den modvillige hjælp?
STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres
Læs mereHøjskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Læs mereNår ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015
1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering
Læs meredobbeltliv På en måde lever man jo et
Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereDiskussion BERNARD ERIC JENSEN
Diskussion Et utidssvarende historiebegreb AF BERNARD ERIC JENSEN I sidste hæfte af Historisk Tidsskrift havde jeg en artikel, der søgte at overtale mine fagfæller til at give det historiebegreb, de til
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereHvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mere- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?
Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereAktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk
VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13
INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale
Læs mereMETODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?
METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er
Læs mereArbejdstilsynet succes eller fiasko?
DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to
Læs mereUDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,
Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?
Læs mereAnsøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015
Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Projekttitel Socialt inkluderende praksisanalyse som metode til kollegial samtaleform om inklusion i klassen. Skole Skolen på Duevej
Læs mereThomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard
Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereVIDENSKABERNES OG LIDENSKABERNES RUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling
VIDENSKABERNES OG LIDENSKABERNES RUM Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling FORTÆL UDSTILLINGERNE GENNEM BILLEDER Forstå rummenes historie og betydning Fortæl denne historie gennem
Læs mereDen automatiske sanseforventningsproces
Den automatiske sanseforventningsproces Af forsknings- og institutleder Flemming Jensen Det kunne ikke gøres enklere. Jeg ved, at for nogle ser meget teoretisk ud, mens det for andre måske endda er for
Læs mereDet er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!
Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereIndledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel
Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereLars Hjemmeopgave, uge36-05
Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann
Læs mereEn analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat
8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,
Læs mereAf Birgit Bidstrup Jørgensen Kap.3 Med sygeplejeteori som referenceramme
Sygeplejeteori som referenceramme Af Birgit Bidstrup Jørgensen Kap.3 Med sygeplejeteori som referenceramme -i forskning og udvikling State ment s fra kapitlet: Man kan ikke bare bruge enhver sygeplejeteori
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereBanalitetens paradoks
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk
Læs mereKvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne
Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne 2003 Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Center for industriel
Læs mereE B. Forslag til undervisningsforløb. Vurdering. Syntese. Analyse. Anvendelse. Forståelse. Kendskab
Forslag til undervisningsforløb Ø N S K E B A R N Emnet er velegnet som et tværfagligt projektforløb i samfundsfag, kristendom og biologi. Forløbet strækker sig over 3 til 4 uger inkl. faglig gennemgang
Læs mereALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?
ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag
Læs mereAllan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben-
Recensies 163 Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- 164 TijdSchrift voor Skandinavistiek havn 1998. [Delvist illustreret] ISBN 87-12-03081-3. Stig Toftgaard Andersen: Talemåder
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereFedme i et antropologisk perspektiv
Fedme i et antropologisk perspektiv Anders Lindelof, Anders.lindelof@stab.rm.dk Aarhus Universitet, phd stud 26. oktober 2010 Dagens program 1. Fedmefacts 2. Hvad er antropologi og hvorfor er det interessant
Læs mereVIDENSKABSTEORI FRA NEDEN
VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?
Læs mereIntroduktion til legemetoder i Silkeborgen
Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Vi har uddraget det vi kan bruge fra bogen De utrolige år af Carolyn Webster-Stratton. Bogen er meget amerikansk, og derfor bruger vi kun enkelte metoder fra
Læs mereTal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN
Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe
Læs merePersonlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis?
Personlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis? Oplæg v/lasse Meinert Jensen Ph.d.-studerende, Cand. Psych. Institut for Psykologi Københavns Universitet Øster Farimagsgade
Læs mereOvergangsfortællinger
Overgangsfortællinger Evaluering af overgang og skolestart i børneperspektiv Distrikt Bagterp, Hjørring December 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og metode... 3 2. Praktisk gennemførelse... 3 3. Hovedresultat...
Læs mereEt kulturanalytisk blik på læremidler
Et kulturanalytisk blik på læremidler Præsentation af ph.d. projekt Anledning og emne: sundhed og sundhedsundervisning Læremiddelforskning Receptionsorienteret forskning: opfattelse og anvendelse: hvordan
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs mereEr det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?
ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de
Læs mereskab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.
Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet
Læs merePædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Når et barn møder i skolen den første dag, er det også mødet med et tvunget fællesskab, som barnet sandsynligvis, skal være en
Læs mereBKF-synspunkter om lærer- og pædagoguddannelsen. 08.08.2003 /JVM/CA
Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Notat BKF-synspunkter om lærer- og pædagoguddannelsen. 08.08.2003 /JVM/CA Baggrund. Børne- og Kulturchefforeningens generalforsamling fastslog i 2002,
Læs merefærdigheds- og vidensområder
FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.
Læs mereGudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten
I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereDenne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen
Læs mereDifferentiering, koblinger og hybrider
Differentiering, koblinger og hybrider Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi 2013 1. Overordnet skelnen Systemer Maskiner Organismer Sociale systemer Psykiske systemer Interaktion
Læs mereKvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter. Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5.
Kvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5. november 2013 Bjørg Kjær hbak@dpu.dk Min intention: At opstille kvalitetskriterier
Læs mereFLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU.AU.DK AARHUS UNIVERSITET
FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU..DK VIDEN FRA PRAKSISFORSKNING Inkluderende specialpædagogik: Flere empiriske forskningsprojekter med fokus
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereNORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT
NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT 14 marts 2013 PRÆSENTATION Professionshøjskolen UCC, University
Læs mereGymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau
Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt
Læs mereSocialpædagogisk kernefaglighed
Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs mereUndervisningsvejledning 0.-2. klasse
Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal
Læs mereAuto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1
Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER
Læs mereÅrsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som
Læs mereDet fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.
Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende
Læs mereLene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen
Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7
Læs mereDygtige pædagoger skabes på uddannelsen
Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige
Læs mereVores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen
Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Nyt fra Projektet Samdrift af institutionerne på Ørbækvej 47-53 OTOBER 2009 Fem arbejdsgrupper skal i gang Alle forældre, medarbejdere og ledere
Læs mereL Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea
L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes
Læs mereProjektskrivning - tips og tricks til projektskrivning
Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs mereÅrsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.
Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,
Læs mereB A R N E T S K U F F E R T
BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereTrojka. Multiple choice opgaver Kapitel 6-9. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013
Opgave nr. 1 Præstationsledelse En leder, der satser på præstationsledelse, vil ofte reagere ved at: a Sætte målene så rimeligt, at alle kan nå dem b Have mere fokus på output, mål, kontrol og resultat
Læs mere