Årsrapport 2009 Energistyrelsen

Transkript

1 Årsrapport 2009 Energistyrelsen

2 Årsrapport 2009 for Energistyrelsen Amaliegade København K CVR EAN Nummer: ISBN:

3 Indholdsfortegnelse 1. Beretning Præsentation af Energistyrelsen Årets faglige resultater Årets økonomiske resultater Opgaver og ressourcer Opgaver og ressourcer skematisk oversigt Redegørelse for reservation Administrerede udgifter og indtægter Forventninger til det kommende år Målrapportering Målrapportering skematisk oversigt Målrapportering uddybende analyser og vurderinger Resultatkrav R Resultatkrav R Resultatkrav R Resultatkrav R Resultatkrav R Regnskab Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Balancen Egenkapitalforklaring Opfølgning på likviditetsordningen Opfølgning på lønsumsloftet Bevillingsregnskabet Påtegning af det samlede regnskab Bilag Noter til resultatopgørelse og balance Indtægtsdækket virksomhed Gebyrfinansieret virksomhed

4 5.4. Tilskudsfinansierede virksomhed Administrerede tilskudsordninger og lovbundne ordninger Redegørelse for anvendt regnskabspraksis Klimaregnskab

5 1. Beretning 1.1. Præsentation af Energistyrelsen Energistyrelsen blev oprettet ved lov i 1976 og er siden den 23. november 2007 en styrelse under Klima og Energiministeriet. Energistyrelsens opgave er at rådgive ministeren om energi og klimaspørgsmål og varetage administrationen af den danske energilovgivning, der bl.a. regulerer områderne vedr. el, gas og varmeforsyning, vedvarende energi, efterforskning og indvinding af olie og gas samt energiforbrug og besparelser. Ligeledes har Energistyrelsen det overordnede ansvar for implementeringen af de nationale CO 2 mål, herunder udarbejdelsen og gennemførelsen af de nationale allokeringsplaner. Energistyrelsen forestår de statslige CO 2 kreditkøb i Østeuropa (JI) og i u landene (CDM) og bistår de danske virksomheders tilsvarende aktiviteter. Energistyrelsen gennemfører analyser og vurderinger af udviklingen på klima og energiområdet såvel nationalt som internationalt og varetager danske energipolitiske interesser i det internationale samarbejde. Energistyrelsen varetager endvidere de nationalt koordinerende opgaver vedrørende klimatilpasning. Energistyrelsens rådgivning baserer sig på energi og klimafaglig, juridisk, samfundsøkonomisk og administrativ viden på et højt fagligt niveau. Energistyrelsens vigtigste kunder er ministeren og departementet, andre myndigheder, energiselskaberne, energiforbrugerne og internationale samarbejdspartnere. Energistyrelsens mission, vision og værdier er angivet nedenfor: Mission: Energistyrelsen skal sikre en klimavenlig, effektiv og sikker energianvendelse og produktion. Vision: Sigtemålet er, at Danmark skal være 100 pct. uafhængigt af fossile brændsler. Energistyrelsen er i denne proces en førende aktør nationalt som internationalt. Værdier: Ansvar vi viser respekt for opgaverne og hinanden. Energi vi fremmer initiativ og opnår resultater. 4

6 Åbenhed vi styrker dialog i Energistyrelsen og med vores omverden Årets faglige resultater Nedenstående tabel illustrerer årets faglige resultater fordelt på faglige områder 1. Tabel 1. Resultatkrav 2009 fordelt på hovedområder Mio. kr. Opfyldte resultatkrav Delvist opfyldte resultatkrav Ikke opfyldte resultatkrav Bortfaldet 0 Hjælpefunktioner samt generel 2 ledelse og administration 1. Indvinding 4 2. Forsyning 8 3. Energieffektivitet Klima og energiøkonomi Årets resultat Energistyrelsens samlede faglige resultat vurderes til at være tilfredsstillende, ligesom det vurderes, at der er en god overensstemmelse mellem medgåede ressourcer og faglige resultater. 2 Energistyrelsens resultatkontrakt for 2009 omfattede 6 resultatmål med tilsammen 29 resultatkrav. Af de 29 resultatkrav blev de 25 resultatkrav opfyldt, 3 resultatkrav blev delvist opfyldt og 1 resultatkrav bortfaldt med dispensation fra departementet. De delvist opfyldte resultatkrav blev ikke opfyldt primært på grund af udefrakommende omstændigheder, som Energistyrelsen ikke havde mulighed for at påvirke. Korrigeres andelen af opfyldte resultatkrav med det resultatkrav som bortfaldt, kan andelen af opfyldte resultatkrav opgøres til 95 % 3. De enkelte områders andel i de samlede faglige resultater beskrives kort herefter, og viser på samtlige områder en generelt tilfredsstillende indsats: Hjælpefunktioner og generel ledelse omfatter en lang række stabsfunktioner, og resultatkontrakten for 2009 formulerede intet selvstændigt resultatmål, men stabsfunktionerne havde ansvaret for 2 resultatkrav under 2 forskellige resultatmål. Med begge resultatkrav opfyldt vurderes den samlede målopfyldelse til at være tilfredsstillende. 1 Energistyrelsens samlede økonomi fremgår af tabel 3. 2 Fsva. budgetterede og realiserede ressourcer henvises til tabel point for opfyldt resultatkrav, ½ point for delvist opfyldt resultatkrav og 0 point for ikke opfyldte resultatkrav. 5

7 Indvinding (og Energiteknologi inkl. EUDP sekretariatet) omfatter et selvstændigt resultatmål med tilsammen 4 resultatkrav. Med 4 ud af 4 resultatkrav opfyldt vurderes den samlede målopfyldelse på området til at være tilfredsstillende. For Forsyning (og vedvarende energi) er der formuleret et selvstændigt resultatmål med tilsammen 7 resultatkrav. Endvidere havde Forsyning ansvaret for 1 resultatkrav under yderligere 1 resultatmål. Den samlede målopfyldelse vurderes at være tilfredsstillende, idet samtlige 8 resultatkrav blev opfyldt. For Energieffektivitet (og internationalt samarbejde) er der formuleret et selvstændigt resultatmål med tilsammen 6 resultatkrav. Endvidere havde Energieffektivitet ansvaret for 1 resultatkrav under yderligere 1 resultatmål. Den samlede målopfyldelse vurderes at være tilfredsstillende, idet 5 resultatkrav blev opfyldt og 2 resultatkrav blev delvist opfyldt. Klima og energiøkonomi omfatter et selvstændigt resultatmål med tilsammen 6 resultatkrav. Endvidere havde Klima og energiøkonomi ansvaret for 2 resultatkrav under yderligere 1 resultatmål. Den samlede målopfyldelse vurderes at være tilfredsstillende, idet 6 ud af 8 resultatkrav blev opfyldt. 1 resultatkrav blev delvist opfyldt og 1 resultatkrav bortfaldt med dispensation fra departementet Årets økonomiske resultater Nedenstående tabel redegør for Energistyrelsens økonomiske hoved og nøgletal. Tabel 2. Energistyrelsens økonomiske hoved og nøgletal Note Mio. kr Resultatopgørelse mio. kr. Ordinære driftsindtægter 181,1 229,2 247,5 Heraf indtægtsført bevilling 127,0 176,0 186,8 Heraf eksterne indtægter 55,0 53,8 60,5 Heraf øvrige indtægter 0,9 0,6 0,2 Ordinære driftsomkostninger 175,3 218,8 239,1 Heraf løn 92,6 119,0 129,3 Heraf afskrivninger 3,6 4,8 3,7 Heraf øvrige omkostninger 79,1 95,0 106,1 Resultat af ordinære drift 5,7 10,4 8,4 Resultat før finansielle poster 6,0 11,0 9,9 Årets resultat 5,9 11,3 10,0 Balance mio. kr. Anlægsaktiver 12,0 10,9 9,9 Omsætningsaktiver 63,6 85,2 90,8 Egenkapital 21,5 32,9 35,0 Langfristet gæld 8,1 6,7 5,9 Kortfristet gæld 45,4 55,7 58,7 Låneramme 10,0 10,7 10,3 6

8 Træk på låneramme 8,1 6,7 5,9 Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af låneramme (%) 81,0 62,8 57,2 Negativ udsvingsrate 1,4 5,8 9,1 Overskudsgrad 3,3 4,9 4,0 Bevillingsandel (%) 70,1 76,8 75,5 Personaleoplysninger Antal årsværk Årsværkspris (t.kr.) 535,3 553,5 552,6 Lønomkostningsandel 0,51 0,52 0,52 Lønsumsloft (mio. kr.) 92,3 119,3 129,1 Lønforbrug under lønsumsloft (mio. kr.) 92,1 119,0 128, Opgaver og ressourcer Opgaver og ressourcer skematisk oversigt Energistyrelsen fordeler ikke den indtægtsførte bevilling på opgaver i regnskabet. I nedenstående tabel er den indtægtsførte bevilling forholdsmæssigt fordelt med udgangspunkt i udgiftsniveauet i strukturen efter specifikationen af opgaver i tabel 6 i Finansloven under Tabel 3. Sammenfatning af økonomi for Energistyrelsens opgaver Mio. kr. Indtægtsført bevilling Øvrige indtægter Omkostninger Andel af årets overskud 0 Hjælpefunktioner samt generel 49,9 0,8 61,9 11,2 ledelse og administration 1. Indvinding 25,4 16,3 26,6 15,1 2. Forsyning 29,1 32,3 32,8 28,7 3. Energieffektivitet 41,9 11,7 56,7 3,1 4. Klima og energiøkonomi 40,5 4,6 64,7 19,5 Årets resultat 186,8 65,8 242,6 10,0 Tabellen viser, at Energistyrelsen samlet set har et overskud på 10,0 mio. kr. Overskuddet er sammensat af et underskud på 11,2 mio. kr. vedrørende Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration, et overskud på 15,1 mio. kr. vedrørende opgaver i relation til indvinding, et overskud på 28,7 mio. kr. vedrørende opgaver i relation til forsyning, et underskud på 3,1 mio. kr. vedrørende opgaver i relation til energieffektivitet og et underskud på 19,5 mio. kr. vedrørende opgaver i relation til klima og energiøkonomi. De relative store forskelle mellem overskud og underskud mellem opgaverne skyldes bl.a. det forhold, at Energistyrelsen i 2009 har foretaget en mindre organisationsændring, som har medført at opgaver er blevet 7

9 omallokeret i organisationen, mens områdernes budgetter er dem der fremgår af tabel 6 i Finansloven og er dateret inden ovennævnte organisationsændring Redegørelse for reservation Nedenstående tabel redegør for, hvilke opgaver Energistyrelsen har reserveret bevilling til på tidspunktet for regnskabets afslutning. Tabel 4. Reservation, hovedkonto Mio. kr. Ydelser Reserveret i år Reservation primo Forbrug i året Reservation ultimo Forventet afslutning 1 Ton mindre ,3 1, Klimatilpasningsplanen ,5 0, Faciliterende enhed ,1 1, COP15 midler ,0 5, Klimakommissionen , JI/CDM , Ydelser i alt 7,9 7,9 2,2 Tabellen angiver, at Energistyrelsen har reserveret bevilling på 2,2 mio. kr. fordelt på to aktiviteter. Aktiviteterne er optaget som en reserveret bevilling, idet de stammer fra et mindreforbrug i 2009, og skal anvendes til at videreføre arbejderne i Energistyrelsen forventer at anvende den reserverede bevilling på 2,2 mio. kr. i Administrerede udgifter og indtægter Nedenstående tabel redegør for Energistyrelsens administrerede udgifter og indtægter. Tabel 5. Energistyrelsens administrerede udgifter og indtægter 4 Mio. kr. Art Bevillingstype Hovedkonto Bevilling Regnskab Administrerede tilskud Reservationsbevilling Udgifter 226,0 313,9 og lovbundne Indtægter ordninger Reservationsbevilling Udgifter 3.000, ,0 Indtægter Reservations Udgifter 0,0 4 For kontobetegnelser henvises til afsnit 4. 5 Hovedkontoen er midlertidigt placeret under Energistyrelsen. 8

10 Øvrige administrerede udgifter og indtægter bevilling Indtægter Reservationsbevilling Udgifter 15,5 9,7 Indtægter Reservationsbevilling Udgifter 20,1 18,9 Indtægter Reservationsbevilling Udgifter 10,1 13,6 Indtægter Reservationsbevilling Udgifter 4,9 Indtægter Lovbunden Udgifter 127,6 101,0 bevilling Indtægter Reservationsbevilling Udgifter 5,0 Indtægter Lovbunden Udgifter 280,1 221,9 bevilling Indtægter Reservationsbevilling Udgifter 166,6 85,5 Indtægter Reservationsbevilling Udgifter 18,4 8,6 Indtægter Reservationsbevilling Udgifter 166,2 97,6 Indtægter Anden Udgifter bevilling Indtægter 0,9 0,4 Anden Udgifter bevilling Indtægter 1.364, ,8 Anden Udgifter bevilling Indtægter 0,2 0,6 Anden Udgifter bevilling Indtægter 5.678, ,0 Anden Udgifter bevilling Indtægter 5,5 4, Forventninger til det kommende år Energi og klimaforhold er mere end nogensinde højt på såvel den nationale som internationale dagsorden. Der er tale om tre overordnede målsætninger, der vil præge dagsordenen: Energiforsyningssikkerhed Beskyttelse af klima og miljø Økonomisk vækst og velstand Energistyrelsen understøtter indfrielsen af disse udfordringer gennem en bred indsats. Indsatsen skal være omkostningseffektiv, og der vil skulle fokuseres på en bred vifte af initiativer indenfor energieffektivisering, øget anvendelse af vedvarende energi, tilpasning til klimaændringer og udvikling af nye og bedre energiteknologier til erstatning for anvendelse af fossile brændsler. I nær fremtid går Danmark fra at være nettoeksportør til at være nettoimportør af energi som følge af den faldende indvinding af olie og gas fra Nordsøfelterne. Ligeledes er der udsigt til, at olie og gasreserverne i 9

11 andre lande udtømmes, og at markedsvilkårene dermed risikerer at blive forværret, efterhånden som reserverne deles mellem færre. Det er i denne overgang afgørende, at en høj forsyningssikkerhed bevares, og den fortsatte omstilling af energiressourcerne skal udover mindskelsen af CO 2 udledningen også ses i denne sammenhæng. I forlængelse af COP15 vil Energistyrelsen under formandskabet fastholde og videreudvikle et internationalt analyseberedskab indenfor energi og klimapolitiske spørgsmål i regi af bl.a. United Nations Framework Convention on Climate Change (UNFCCC), EU og OECD. EU vil i den sammenhæng spille en væsentlig rolle og Danmarks formandskab, og trioformandsskabet fra 2. halvår 2011, vil påvirke Energistyrelsens arbejde. EU s klima og energipakke sætter ambitiøse mål for vedvarende energi og begrænsning af CO 2 udledningen områder der skal implementeres gennem en intern EU byrdefordeling. Ligeledes skal EU s kvotedirektiv revideres. Konkret vil arbejdet for 2010 og de kommende år være præget af initiativer i relation til: 1. Klimastrategi for de ikke kvote omfattede erhverv i perioden Danmark skal som udgangspunkt fra 2013 til 2020 reducere udledningen i de ikke kvoteomfattede sektorer (transport, landbrug og husholdninger) med 20 % i forhold til Regeringens plan for langsigtet uafhængighed af fossile brændsler og forsyningssikkerhed. Klimakommissionen fremlægger sit bud på, hvordan Danmark i fremtiden bliver uafhængig af fossile brændstoffer, og kommer med forslag til, hvordan øvrige drivhusgasser kan reduceres. Regeringen vil i forlængelse heraf fremlægge sin langsigtede og samlede strategi for et samfund uafhængig af fossile brændsler, herunder en grøn omstilling af den danske økonomi. En sikker og stabil energiforsyning, der er en forudsætning for et samfund som det danske, vil have afgørende betydning i forbindelse med omstillingen. Den nuværende energipolitiske aftale fra 2008 rækker frem til udgangen af Det er imidlertid aftalt, at der inden udgangen af 2011 skal indledes drøftelser af konkrete supplerende initiativer efter Klimakommissionens afrapportering og regeringens samlede strategi vil skulle indgå heri. 10

12 2. Målrapportering 2.1. Målrapportering skematisk oversigt Nedenstående tabel redegør for Energistyrelsens målrapportering opfølgning på resultatkontrakt for Tabel 6. Målrapportering opfølgning på resultatkontrakt 2009 Resultatmål / krav Målopfyldelse Frist Status Resultatmål R1 Sikre en effektiv, sikker og klimavenlig udnyttelse af ressourcerne i undergrunden Budget: 16,5 årsværk; 1,1 mio. kr. Regnskab: 13,9 årsværk; 0,4 mio. kr. R1 1 Godkendelse og Direktionsgodkendt rapport Opfyldt december 2009 tilsyn med de producerende felter R1 2 Udredning om Udkast til redegørelsens afsnit Opfyldt oktober 2009 geotermi i Danmark R1 3 Tilsyn offshore, Rapport Opfyldt december 2009 herunder uanmeldte tilsyn R1 4 Energieffektiv Direktionsgodkendt handlingsplan Opfyldt marts 2009 indvinding af olie og gas Resultatmål R2 Sikre en effektiv, sikker og klimavenlig energiforsyning Budget: 18,0 årsværk; 1,2 mio. kr. Regnskab: 15,4 årsværk; 1,8 mio. kr. R2 1 Analyse af Notat fremsendt til Opfyldt februar 2009 tarifstrukturen departementet R2 2 Gennemførsel af VEstøtteordninger Bekendtgørelse udarbejdes Indberetning til Kommissionen Opfyldt juni 2009 Opfyldt marts 2009 R2 3 Udbud af 400MW Udbudsmateriale offentliggøres Opfyldt maj 2009 havmøller R2 4 Udvidelse og udvikling af CO 2 kvoteordningen Lovforslag fremsendt til departementet Direktionsgodkendt notat Opfyldt juli 2009 Opfyldt december 2009 R2 5 Kabellægning af eltransmissionsanlæg R2 6 Koordinering af Energinet.dks planlægning med politiske initiativer Direktionsgodkendt kabelhandlingsplan og forskønnelsesplan fremlægges Færdiggøre sagsbehandlingen af ansøgte projekter Opfyldt april 2009 Opfyldt december 2009 Deltage i 4 tilsynsmøder Opfyldt december For de konkrete resultatkrav henvises til Energistyrelsens resultatkontrakt for 2009, jf. 11

13 R2 7 Strategi for langsigtet energiforsyningssikkerhed Redegørelse fremsendt til departementet Opfyldt december 2009 Resultatmål R3 Sikre en effektivisering af energianvendelsen Budget: 24,5 årsværk; 5,6 7 mio. kr. Regnskab: 26,0 årsværk; 15,0 mio. kr. R3 1 Nye rammer for Oplæg fremsendes til Opfyldt december 2009 energispareindsatsen departementet R3 2 Strategi for energibesparelser i bygninger Oplæg om strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger fremsendes til departementet Oplæg om aktivering af energimærkningsordningen fremsendes til departementet Opfyldt februar 2009 Opfyldt februar 2009 R3 3 Bidrag til en grønnere og mere bæredygtig transportsektor Oplæg fremsendes til departementet R3 4 Energibyer 1. udkast til strategi for informations og kampagnevirksomhed forelægges ministeren R3 5 Energibesparelser i erhvervslivet R3 6 Energibesparelser i staten Oplæg om særlig indsats for energibesparelser i smv fremsendes til departementet Nye aftaler indgået med virksomheder Nedsættelse af koordineringsgruppe Nedsættelse af arbejdsgruppe vedr. revision af cirkulære Nedsættelse af arbejdsgruppe vedr. synliggørelse af energispareindsatsen Udstedelse af cirkulære og vejledning Forslag forelægges Gennemført opfølgning af energiforbruget i staten Opfyldt december Opfyldt januar Opfyldt juni 2009 Delvist opfyldt Opfyldt januar 2009 Opfyldt februar 2009 Opfyldt februar 2009 Delvist opfyldt Opfyldt juni 2009 Delvist opfyldt Resultatmål R4 Sikre en effektiv national klimaindsats og fokus på fremtidens energiressourcer Budget: 28,0 årsværk; 6,2 mio. kr. Regnskab: 26,8 årsværk; 7,6 mio. kr. R4 1 Ny sammenhængende FU&Dstrategi for energiteknologi Udarbejdelse af strategi Bortfaldet dispensation R4 2 Beregnings og analysegrundlag for regeringens klimastrategi Færdiggjort beregnings og analysegrundlag Opfyldt september Resultatmålet fik tilført en rammeudvidelse efter resultatkontraktens påtegning. 12

14 R4 3 Sikre aktiv udmøntning af regeringens klimatilpasningsstrategi R4 4 Analysegrundlag for COP15 R4 5 Effektiv varetagelse af statens JI/CDMprogram R4 6 Facilitering af danske virksomheders deltagelse i JI/CDM projekter Udarbejdelse af samfundsøkonomisk screening samt lancering af klimatilpasningsportalen Delvist opfyldt Analytisk beredskab til brug forud Opfyldt december 2009 for og under COP15 inkl. værktøjer til analyse af byrdefordelingsmæssige problemstillinger (herunder en økonomisk model til vurdering af omkostninger ved reduktionsindsats), nøgletalsdatabase, samt diverse andre analyser. Direktionsgodkendt notat Opfyldt december 2009 Direktionsgodkendt notat Opfyldt december 2009 Resultatmål R5 Understøtte og koordinere de faglige enheder, således at Energistyrelsen på kerneområder kan løse opgaverne på en optimal måde Budget: 9,0 årsværk; 5,8 mio. kr. Regnskab: 8,8 årsværk; 7,2 mio. kr. R5 1 Etablering af ny hjemmeside for Energistyrelsen Implementering af nyt program, struktur og design Etablering af 40 sider på engelsk Opfyldt maj 2009 Opfyldt september 2009 R5 2 Videreførelse af klimakampagnen 1 ton mindre og international branding af kampagnen i forbindelse med COP15 Direktionsgodkendt notat Opfyldt december 2009 R5 3 Etablering af fælles Klima og Energiministeriet/ Energistyrelsen internetbaseret dansk og engelsk klima og energiguide for borgere R5 4 Gennemførelse af et ledelsesudviklingsprogram Etablering af energiguide Lancering af energiguide Direktionsgodkendt notat Opfyldt april 2009 Opfyldt maj 2009 Opfyldt december 2009 Direktionsgodkendt notat Opfyldt december 2009 Resultatmål R6 Koncernfælles mål og resultatkrav Budget: 1,5 årsværk; 0,1 mio. kr. Regnskab: 1,1 årsværk; 0,0 mio. kr. R6 1 Skærpet energispareindsats i staten Indhente tilbud om energirådgivning Gennemført energiscreening Opfyldt august 2009 Opfyldt december 2009 R6 2 Implementering af et CO 2 regnskab i årsrapporten for 2009 Udkast til klimaregnskab fremsendes til direktionen Opfyldt november

15 Supplerende bemærkninger til de enkelte resultatkrav: R3 1 Nye rammer for energispareindsatsen: Resultatkravet er fuldført. Lovforslag om ny organisering af energispareindsatsen blev vedtaget i december Sideløbende hermed er der blevet drøftet nye rammer for energiselskabernes spareindsats med henblik på indgåelse af en ny frivillig aftale i løbet af efteråret. Det blev indgået en ny aftale den 20. november R3 5 Energibesparelser i erhvervslivet: Resultatkravet er sammensat af to delkrav hvoraf et er fuldført og et er delvist opfyldt. Ifølge delmålet om nye aftaler indgået med virksomheder skulle der pr. 1. november 2009 have været indgået minimum 200 aftaler. Udefrakommende omstændigheder bevirkede imidlertid, at kun 154 aftaler var indgået på skæringsdatoen. R3 6 Energibesparelser i staten: Resultatkravet er sammensat af seks delkrav hvoraf fire er fuldført og to er delvist opfyldt. Delmålet vedrørende udstedelse af cirkulære og vejledning skulle oprindeligt have været fuldført pr. 1. juli 2009, men blev udsat i 3 måned med departementets godkendelse, idet Rigsrevisionen sideløbende foretog en undersøgelse af energibesparelser i staten. Delmålet vedrørende opfølgning af energiforbruget i staten blev fuldført den 5. januar R4 1 Ny sammenhængende FU&D strategi for energiteknologi: Ambitionen med resultatmål 4 1 var inden årets udgang at udarbejde en samlet strategi i Klima og Energiministeriet (KEMIN) for den offentligt finansierede indsats for forskning, udvikling & demonstration (FUD) og tidlig markedsintroduktion af ny energiteknologi. Arbejdet blev som planlagt påbegyndt primo året. Sideløbende blev der imidlertid startet en proces op for udarbejdelsen af regeringens Erhvervsklimastrategi. I relation til Erhvervsklimastrategien blev diskuteret flere væsentlige energiteknologi initiativer, herunder finansieringsniveau for Energiteknologisk Udviklings og Demonstrationsprogram efter 2010, nyt KEMINinitiativ for viden og testcentre, samt et initiativ i regi af Økonomi og Erhvervsministeriet for markedsmodning af ny klima og energiteknologi. En evt. realisation af pågældende initiativer vurderedes i væsentlig grad at kunne påvirke rammerne for den offentlige FUD indsats for energiteknologi, og det blev derfor besluttet at lade strategien og dialogen med andre aktører om denne afvente offentliggørelsen af Erhvervsklimastrategien. Denne blev imidlertid udsat af flere omgange og den sene offentliggørelse af Erhvervsklimastrategien, og usikkerheden om dens faktiske indhold til det sidste, umuliggjorde reelt udarbejdelsen af den planlagt KEMIN strategi inden årets udgang. Energistyrelsen har fået Departementets dispensation til at udsætte resultatkravet til R4 2 Beregnings og analysegrundlag for regeringens klimastrategi: Beregnings og analysegrundlaget for regeringens klimastrategi foreligger i samlet udkast og var færdiggjort inden for fristen. Fristen for endelig offentliggørelse er blevet rykket gentagne gange, og er nu sat til foråret Grundet den rykkede frist forestår der et opdateringsarbejde som følge af ny fremskrivning. R4 3 Sikre aktiv udmøntning af regeringens klimatilpasningsstrategi: Departementet har godkendt fristforlængelse fra 31. december 2009 til 1. maj 2010 fsva den samfundsøkonomiske screening. Klima 14

16 tilpasningsportalen blev lanceret den 21. januar Kortløsning, cases og værktøjer er under løbende udvikling. R5 2 Videreførelse af klimakampagnen 1 ton mindre og international branding af kampagnen i forbindelse med COP15: Resultatkravet er fuldført den 18. december Kampagnen blev planmæssigt lukket ned den 31. december Kampagnens boligsite (Energisparebolig.dk) er ligeledes planmæssigt blevet videreført i Energistyrelsens regi. Sitets informationer vil blive stillet til rådighed for Center for Energibesparelser til eventuel videreførsel/inspiration. R6 1 Skærpet energispareindsats i staten: Departementet har den 2. november 2009 besluttet at ændre resultatkravet vedrørende en skærpet energiindsats i staten. Målopfyldelsen er blevet ændret til følgende: Målopfyldelse: Senest den 15. september 2009 skal der indhentes tilbud fra eksterne energikonsulenter på energirådgivning i forhold til Klima og Energiministeriets institutioner. Senest den 31. december 2009 skal der være gennemført en energiscreening af ministerområdets institutioner med henblik på at kortlægge potentielle energibesparelser i forhold til både el og varme. I forlængelse heraf afholdes et seminar, hvor resultaterne af den samlede energiscreening af ministerområdet bliver præsenteret for de energiansvarlige fra alle institutioner i ministeriet med henblik på at danne grundlag for udarbejdelsen af de individuelle energihandlingsplaner i Energistyrelsen har fuldført det ændrede resultatkrav Målrapportering uddybende analyser og vurderinger I nedenstående afsnit vil Energistyrelsen foretage uddybende analyser og vurderinger primært på de resultatkrav som er blevet kategoriseret som værende delvist opfyldt. Endvidere vil Energistyrelsen foretage uddybende analyser og vurderinger på fuldførte resultatkrav som vurderes til at være særligt interessante (Resultatkrav R1 2 og R2 7) Resultatkrav R1 2 Energistyrelsen har i oktober 2009 offentliggjort redegørelsen Geotermi varme fra jordens indre, status og muligheder i Danmark. Der er i 2009 anvendt ca. 600 timer på arbejdet. Redegørelsen peger på muligheder for fremtidig produktion af geotermisk energi i form af fjernvarme. Varmeproduktion fra det varme vand i undergrunden som er den geotermiske energiudnyttelse der er mulig i Danmark er en vedvarende energiform der i dag kun i begrænset omfang udnyttes. Med den nye redegørelse fra Energistyrelsen understøttes Energistyrelsens mission om at sikre en klimavenlig energiproduktion. Som en del af arbejdet med redegørelsen har Energistyrelsen bedt De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland GEUS, om at udarbejde en rapport om de geologiske forhold vedrørende mulighederne for udnyttelse af geotermisk energi. GEUS har på den baggrund udarbejdet rapporten 15

17 Vurdering af det geotermiske potentiale i Danmark (GEUS rapport 2009/59). Resultaterne fra GEUS s arbejde indgår som et vigtigt bidrag i Energistyrelsens redegørelse. I løbet af 2009 har Dansk Fjernvarme etableret en erfa gruppe om geotermi, og Energistyrelsen behandler pt. 7 ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi efter bestemmelserne i undergrundsloven. Der er på den baggrund vurderingen, at redegørelsen har været medvirkende til at sætte fokus på mulighederne for udnyttelse af geotermisk energi i Danmark, hvilket er et tilfredsstillende resultat Resultatkrav R2 7 Formålet med redegørelsen for energiforsyningssikkerhed er at sikre et grundlag for politiske initiativer, der skal sikre den langsigtede forsyningssikkerhed på energiområdet. Der bliver i redegørelsen blandt andet peget på områder i de forskellige led af energisystemet, hvor der som følge af klimapolitiske hensyn og det forhold, at produktionen af olie og gas i Nordsøen falder, må gøres en indsats for at sikre en fortsat høj forsyningssikkerhed i Danmark. Resultatkravet bidrager dermed til Energistyrelsens mission om at sikre en klimavenlig, effektiv og sikker energianvendelse og produktion. En række analyser er blevet udarbejdet og udgør inputtet til redegørelsen for forsyningssikkerhed og den tilhørende bilagsrapport. Selve udarbejdelsen af redegørelsen har haft sit ophav i et projektsekretariat, og arbejdet er desuden blevet fulgt af en intern styregruppe i Energistyrelsen samt en tværministeriel referencegruppe. Energistyrelsens udkast til redegørelse og bilagsrapport blev sendt til departementet den 16. december Dermed er resultatkravet opfyldt. Projektomkostningerne for sekretariatsopgaven blev, inden projektet blev sat i gang, skønnet til ca. 1 årsværk og et forbrug på 0,25 mio. kr. i driftsmidler. Det vurderes, at tidsforbruget ikke har oversteget det budgetterede, og der blev ikke behov for driftsmidlerne. Herudover har der været afsat tid og midler til udarbejdelsen af de analyser, der har dannet grundlag for redegørelsen, som imidlertid ikke direkte er henført til resultatkravet, da analyserne ligeledes indgår som input til andet arbejde i Energistyrelsen Resultatkrav R3 5 Ifølge et af de to delmål i resultatkravet skulle der senest den 1. november 2009 være indgået nye aftaler om energieffektivisering med minimum 200 virksomheder. Energistyrelsen orienterede under tilsynsmødet den 28. oktober 2009 Departementet om, at udefrakommende omstændigheder bevirkede, at målsætningen om at indgå aftaler med minimum 200 virksomheder ikke kunne indfries, hvilket Departementet tog til efterretningen. Dette skyldes hovedsageligt at færre gartnerier end forventet indgik aftaler (32 færre), samt at en frysehusvirksomhed valgte at indgå en fællesaftale i stedet for som tidligere år individuelle aftaler med virksomhedens forskellige frysehuse (14 færre). 16

18 Ovenstående omstændigheder resulterede i, at der pr. 1. november 2009 kun var indgået aftale med 154 virksomheder Resultatkrav R3 6 Målet med resultatkravet er at skærpe den indsats staten yder for at reducere sit energiforbrug og samtidig styrke synliggørelsen af indsatsen. Der er anvendt godt 1 årsværk på opgaven. Målsætningen for energibesparelserne i staten er, at ministeriernes energiforbrug i 2011 skal være mindst 10 pct. mindre end i For at nå dette mål er det nødvendigt med et tværministerielt samarbejde. Etableringen af en database og hjemmeside til synliggørelse af energiforbruget og spareindsatsen i ministerierne er ligeledes en del af denne indsats. Energistyrelsen har gennemført aktiviteten i tæt samarbejde med de store statslige bygningsejere (Slots og Ejendomsstyrelsen, Universitets og Bygningstjenesten samt Forsvarets Bygnings og Etablissementstjeneste). Dertil kommer, at også Finansministeriet og Elsparefonden har deltaget i dele af arbejdet. Som resultat af arbejdsgruppernes indsats er der 1. oktober 2010 udstedt et revideret cirkulære om energieffektivitet i statens institutioner. Delmålet vedrørende udstedelse af cirkulære og vejledning skulle oprindeligt have været fuldført pr. 1. juli 2009, men blev udsat i 3 måned med departementets godkendelse, idet Rigsrevisionen sideløbende foretog en undersøgelse af energibesparelser i staten, og man afventede Rigsrevisionens foreløbige konklusion. Til og med 2008 har statens institutioner indberettet deres energiforbrug til EIS databasen ved FEMsekreatriatet. FEM sekretariatet har udarbejdet den årlige statusrapport for udviklingen i statens energiforbrug: Der er stadig styr på energien. Rapporten er offentliggjort på Energistyrelsen hjemmeside. Delmålet vedrørende opfølgning af energiforbruget i staten blev fuldført den 5. januar Der har i løbet af året været stor bevågenhed omkring hvordan ikke bare staten, men hele den offentlige sektor arbejder for at reducere energiforbruget. Når regeringen stiller krav om reduktion af energiforbruget til erhvervsliv og private, er det vigtigt, at staten går foran. Dels ved selv at yde en indsats, dels ved at vise hvordan det kan gøres. Med den nye hjemmeside åbner staten et vindue til, hvordan der arbejdes med energieffektivitet, og med den nye database bliver det lettere at følge udviklingen. Det tætte samarbejde på tværs af ministerier har betydet, at de statslige bygningsejere har fået ejerskab til indsatsen, hvilket afspejler sig i de konkrete og mangfoldige initiativer de har taget for at reducere energiforbruget i statens bygninger Resultatkrav R4 3 For resultatkravet R4 3 om klimatilpasning er der bevilget fristforlængelse til den 1. maj Det skyldes, at projektet om den samfundsøkonomiske screening blev væsentligt forsinket. 17

19 Resultatkravet vedrører fremme af en omkostningseffektiv klimatilpasning via en samfundsøkonomisk screening af alle sektorer inklusiv energisektoren, formidling af data m.m. på klimatilpasningsportalen samt formidling af den danske tilpasningsstrategi i de internationale forhandlinger. Hele denne indsats vil bidrage til Energistyrelsens mission om sikring af klimavenlig, effektiv og sikker energianvendelse og produktion. Til klimatilpasning er der anvendt 3,7 årsværk og 3,2 mio.kr. Ressourceforbruget har været som forventet. For screeningen er der udarbejdet projektbeskrivelse, udbudsmateriale samt foretaget valg af konsulent. Projektet startede op medio september. Der er nedsat en følgegruppe, som ledes af Energistyrelsen. Der er afholdt 2 følgegruppemøder samt en workshop i Projektet er godt i gang og følger den justerede tidsplan. Klimatilpasningsportalen blev lanceret januar Der er lagt 26 cases på portalen i 2009, som viser eksempler på, hvordan borgere, kommuner eller virksomheder har gennemført tiltag for at tilpasse sig klimaændringerne. I løbet af foråret 2009 blev digitale klimakort gjort tilgængelige på portalen. Kortene viser klima og grundvandsdata inden for tre forskellige klimascenarier i perioden Primo november blev klimakortene lanceret i en forbedret version, hvor man nu får mulighed for at udforske forventningerne til fremtidens klima i ens eget lokalområde, koble klimadata med viden og handlemuligheder på portalen og vælge at få udskrevet en rapport, der giver et samlet billede for området. Der er i 2009 blevet udarbejdet en screeningmetode, der ud fra den nye digitale højdemodel kan udpege områder, der kan blive berørt af oversvømmelser ved fremtidige vandstandsstigninger. Den nedsatte projektgruppe foreslår, at screeningsmetoden indarbejdes i et egentligt kystværktøj, der kan bruges af bl.a. kommuner som grundlag for deres arbejde med analyse, planlægning og kystsikring. Endvidere er netop igangsat et projekt, hvor der vil blive udviklet et værktøj, der retter sig specifikt mod forskellige typer af boligejere og deres mulighed for tilpasning. Videncentret havde to sideevents på COP15 hhv. den 11. og 14. december 2009 med pænt besøg. Resultatkrav R4 3 er godt på vej til at blive opfyldt. Screeningen er blevet forsinket jf. ovenfor, men projektet er godt i gang, følger den justerede tidsplan og forventes færdig 30. april De to øvrige delmål om hhv. portalen og COP15 er begge opfyldt. 18

20 3. Regnskab Anvendt regnskabspraksis Energistyrelsens regnskab er omkostningsbaseret og aflagt i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen, Økonomisk Administrativ Vejledning samt øvrige regler på området. Energistyrelsens regnskabspraksis fremgår af afsnit Resultatopgørelse Energistyrelsens resultatopgørelse, jf. nedenstående tabel, redegør for årets bevægelser på de enkelte kategorier samt årets resultat. Tabel 7. Resultatopgørelse 9 Note Mio. kr Budget Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling Bevilling 180,1 181,2 174,1 Reserveret af indeværende års bevillinger 5,0 2,2 Anvendt af tidligere års reserverede 0,9 7,9 bevillinger Indtægtsført bevilling i alt 176,0 186,8 174,1 Salg af vare og tjenesteydelser 0,1 Tilskud til egen drift 0,6 0,2 0,9 Øvrige driftsindtægter 0,9 Gebyrer 53,8 60,4 57,2 Ordinære driftsindtægter i alt 229,2 247,5 233,1 Ordinære driftsomkostninger Ændring i lagre Forbrugsomkostninger Husleje 13,8 15,5 16,5 Andre forbrugsomkostninger Forbrugsomkostninger i alt 13,8 15,5 16,5 Personaleomkostninger Lønninger 104,5 114,4 131,2 Pension 15,5 18,0 Lønrefusion 1,2 3,6 Andre personaleomkostninger 0,2 0,5 8 Som følge af afrunding kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. 9 Kilde: Navision Stat og Statens koncernsystem (SKS). 19