Navne: Rolf Erik Hansen, Nikoline Mira Schmidt-Helsbro & Louise Durmus Nielsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Navne: Rolf Erik Hansen, Nikoline Mira Schmidt-Helsbro & Louise Durmus Nielsen"

Transkript

1 Navne: Rolf Erik Hansen, Nikoline Mira Schmidt-Helsbro & Louise Durmus Nielsen Studienumre: , , Titel: Vikingeskibsmuseet en oplevelse for hele familien Antal anslag teoridel: Antal anslag produktdel: Dato: Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Kort om Vikingeskibsmuseet... 6 Analysedel... 7 Vision, kultur og image... 7 Vikingeskibsmuseets vision, kultur og image... 8 Ledelsen som vejviser... 8 Markedsføring af museet... 9 Omverdenens syn... 9 SWOT analyse Styrker Svagheder Muligheder Trusler Markedsplacering Vikingeskibsmuseet som kulturhistorisk museum Vikingeskibsmuseet og konkurrenterne Interessenter Mål og målgruppe Kommunikationsmål Værdier og budskaber

2 Værdier Budskaber Hovedbudskab Underbudskaber Målsætninger for branding Målsætning for relationer til nøgleinteressenter Nyhedsmedierne Relationer til medarbejderne Målsætning for børnefamilier Målsætning for den interne kommunikation Fordele og ulemper ved målsætningerne Risikoanalyse Evaluering og effektmåling Afgrænsning Produktdelen Runestenen produkt Milepælsplan Syretest af milepælsplan Hjemmesiden produkt Introduktion af ny hjemmeside Milepælsplan Litteraturliste

3 Forord Vi vil indledningsvis benytte os af lejligheden til kort at takke de implicerede medarbejdere og respondenter, der valgte at tage del i eksamensprojektet og dermed bidrage til den samlede dataindsamling. Foruden den hjælp havde opgaveprocessen og konklusionen ikke været den samme, og vi havde manglet essentiel viden til at danne rammen for vores eksamensopgave. Nedenfor vil vi skitsere, hvordan arbejdsprocessen har været fordelt mellem alle tre parter i gruppen. Det skal hertil nævnes, at der har været tale om et meget velfungerende og harmonisk arbejde. Det har været gennemgående for processen, at vi har været gode til at diskutere alle aspekter af opgaven hele vejen igennem. Derfor er skemaet nedenfor heller ikke repræsentativt for opgavens arbejdsfordeling og tilblivelse. Rolf Louise Nikoline Forord/indledning Om Vikingeskibsmuseet Vision-Kultur-Image SWOT analyse Markedsplacering Interessenter Mål og målgruppe Kommunikationsmål Værdier og budskaber Målsætning for branding Målsætning for relationer til nøgleinteressenter Målsætning for den interne kommunikation Fordele og ulemper ved målsætningerne Risikoanalyse Evaluering og effektmåling Afgrænsning Afslutningsvis håber vi, at vores eksamensopgave kan være med til at bidrage til en skærpet opmærksomhed omkring Vikingeskibsmuseet og det store potentiale, der stadig foreligger - som vi ser det. 3

4 Indledning Nærværende opgave tager afsæt i udfordringen omkring de danske kulturhistoriske museers besøgstal, som siden 2008 har haft tal, der har befundet sig nogenlunde konstante. Enkelte museer har dog oplevet en markant fremgang, hvor andre har oplevet nedgang eller blot stagnation. Vi har i vores eksamensopgave valgt at fokusere på Vikingeskibsmuseet i Roskilde, der med et offentligt kendt brand allerede formår at tiltrække et forholdsvis højt antal besøgende. Målinger fra 2011 og 2012 viser, at besøgstallet er stagneret omkring besøgende årligt. Sammenlignet med tallet fra 2008 har museet dog oplevet et fald på 14% (Årsberetning, Vikingeskibsmuseet: 2008, s.56 og 2012, s.45). Antal besøgende Antal besøgende Figur 1 Antal besøgende på Vikingeskibsmuseet (Danmarks statistik, statistisk årbog: ) Det relativt store fald kan dog formodes at være påvirket af det stigende antal besøgende, som museet oplevede omkring 2008, da Havhingsten, som er en rekonstruktion af et langskib fra vikingetiden, blev en integreret del af oplevelsen på museet (Informationstavler på Vikingeskibsmuseet samt Samtidig har der på de kulturhistoriske museer været et relativ lille fald på 6% fra 2008, hvor besøgstallet var til 2012, hvor besøgstallet var Faldet svarer til 6% og det gennemsnitlige fald ligger dermed noget lavere sammenlignet med Vikingeskibsmuseet (www.statistikbanken.dk). 4

5 Vi har via research på Vikingeskibsmuseets hjemmeside, gennemlæsning af Vikingeskibsmuseets årsberetning, Danmarks Statistik, samt interview med Ivan Jacobsen, kommunikationsansat ved Vikingeskibsmuseet (Se bilag 1) kunne konkludere, at fordelingen mellem museets besøgende er fordelt, som vist nedenfor. Type af besøgende 13,2% 17,3% 69,5% Udlændinge Skoleelever Øvrige Vores fokus tager afsæt i museets egen vision, som lyder: En synlig institution Vikingeskibsmuseet skal være en synlig kulturinstitution, lokalt, nationalt og internationalt (www.vikingeskibsmuseet.dk) Ud fra museets egen vision samt ovenstående fordeling af museets besøgende, der hovedsageligt består af udlændinge, vil vores fokus være rettet mod en stigning på det nationale marked. Dette valg har vi truffet, da vi ser et uudnyttet potentiale i et større fokus på de nationale gæster, som netop også bliver nævnt i museets egen vision. 5

6 Kort om Vikingeskibsmuseet Vikingeskibsmuseets læner sig til dels op ad Henry Mintzberg fagbureaukrati, hvilket kendetegnes ved højt specialiserede medarbejderne. Kvaliteten i arbejdet er sikret i medarbejdernes uddannelse og kvalifikationer. En af svaghederne ved fagbureaukratiet er at de ikke er omstillingsparate i forhold eksterne faktorer. (Fivelsdal: 2008, s 93-95) Fakta om Vikingeskibsmuseet - Udgravning startet Fredning af Vikingeskibshallen i Udvidet med museums-ø i Tinna Damgård-Sørensen har været direktør siden Joy Mortensen er bestyrelsesformand og Borgmester i Roskilde Kommune. - Omtrent 140 ansatte og frivillige. (bilag 2) 6

7 Analysedel Vision, kultur og image For at bevare et godt omdømme er det vigtigt, at der er sammenhæng mellem organisationens eksterne og interne identitet. Ligeledes skal der være sammenhæng mellem vision, kultur og image. I dette afsnit kommer vi ind på begreberne vision, kultur og image og vil berøre definitionerne samt placere dem i forhold til Vikingeskibsmuseet. Hatch & Schultz har udarbejdet en model, der viser sammenhængen mellem de tre parametre: (Cornelissen: 2011, s.70). Modellen viser sammenspillet mellem organisationens vision, kultur og Image. Udarbejdelsen af visionen ligger hos ledelsen og skal afspejle de værdier, der vægtes i organisationen. Visionen er lavet for at give medarbejderne nogle retningslinjer og værktøjer, som de kan tage med i deres daglige virke. Kultur er her ment som den kultur, der er i organisationen, og som bliver udøvet af de øvrige medarbejdere. Image er det billede, som 7

8 stakeholderne har af organisationen. Det er vigtigt med et godt samspil mellem de tre parametre for at være med til at styrke organisationens omdømme. Ligeledes viser modellen også, at der kan opstå en kløft imellem de forskellige begreber. En vision/kultur-kløft er fx, at ledelsen har lavet en vision, som de ikke formår at få medarbejderne til at stræbe efter (Cornelissen: 2011, s. 70). Vikingeskibsmuseets vision, kultur og image Vi mener, at der eksisterer en kløft mellem vision, kultur og image på Vikingeskibsmuseet. Vikingeskibsmuseets overordnede vision er at være synlig. Helt præcist vil museet være en synlig kulturinstitution lokalt, nationalt og internationalt. At være synlig er et vidt begreb. Det kan både være synlighed overfor medarbejdere, besøgende og potentielle gæster, men også at være en synlig spiller på markedet i form af en stærk profilering af museet på de mange tilgængelige medieplatforme. Ledelsen som vejviser For at belyse ledelsens synlighed over for medarbejderne, tager vi udgangspunkt i Tinna Damgård-Sørensens interaktion med medarbejderne. Den interaktion belyser vi via et besøg på museet samt to interviews med Vikingeskibsmuseets ansatte (Se bilag 2+3). De adspurgte medarbejdere forklarede, at Tinna Damgård-Sørensen slet ikke er lokaliseret i museumsbygningen og dermed ikke ses af hverken gæster eller medarbejdere på gulvet i løbet af dagen. Ifølge medarbejderne er der altså ikke tale om synlig ledelse fra direktørens side. Ligesom Tinna Damgård-Sørensen ikke interagerer personligt med medarbejderne, observerede vi samtidig, at det samme gjaldt medarbejdernes ageren i forhold til de besøgende. De besøgende henvendte sig til medarbejderne, hvoraf langt de fleste sad og talte med hinanden bag informationsskranken. I en organisation med en vision om at være synlig, burde medarbejderne som et eksempel være mere synlige overfor gæsterne, hvilket kulturen ikke umiddelbart afspejlede ved besøget (Se bilag 4). Vision/kultur kløften resulterer i, at de besøgenes billede af museet ikke er en forlængelse af visionen. Dermed opnås det ønskede image ikke. Der er altså både tale om en kløft mellem vision og kultur, kultur og image samt image og vision. Dette viser også, at ledelsen er kernen, der skal få visionen til at nå hele vejen rundt. Tinna Damgård-Sørensen skal så frøene i medarbejderne via det gode eksempel. 8

9 Markedsføring af museet En anden måde en organisation kan være synlig på er via egne kommunikationskanaler. Vikingeskibsmuseet har mange medieplatforme såsom deres hjemmeside, Facebook, LinkedIn, Twitter mm. Desværre er de relativt inaktive på flere af platformene. Blandt medarbejderne finder vi heller ikke den store opbakning. Nanna Søs Brejning, publikumsformidler på Vikingeskibsmuseet udtaler følgende: Der er ikke særlig mange af os, der er på Facebook privat. Jeg tror i det hele taget, vi alle sammen er lidt skræmte over det (Se bilag 2). Der var sågar tvivl omkring, hvilke platforme museet var på. Ledelsen har med andre ord ikke formået at oplyse medarbejderne om deres strategi. Endnu en vision/kultur kløft. Den del af imageskabelsen som museet selv kan påvirke, sker gennem deres eksterne kommunikation. Her er mener vi, på baggrund af observationer på stedet og deres brug af sociale platforme, ikke at de formår at leve op til synligheden. Omverdenens syn I forhold til den imageskabende omtale, som museet ikke selv kan påvirke, har vi analyseret museets mediedækning via en Infomediasøgning. At Vikingeskibsmuseet har et kendt brand hænger ikke nødvendigvis sammen med et stærkt omdømme. Museet har et godt og unikt produkt, de kan tilbyde de besøgende i form af historie og kulturarv, men også øvrige tilbud, der ikke nødvendigvis er bundet op på ren vidensformidling. Et blik på den generelle fremstilling af Vikingeskibsmuseet, blandt andet via medierne, viser dog, at historierne, der bliver fortalt ofte handler om de historiske aspekter af museet. Det omfatter fx udgravninger og foregår oftest i lokalmedierne. Denne form for medieomtale kan siges at henvende sig til en gruppe af besøgende, som har en eksisterende interessere for historien omkring vikingerne, men som næppe drager nye besøgende til. Der er altså tale om et relativt tungt forskningsmiljø, hvor medarbejderne besidder høje kompetencer inden for deres specifikke fagområde. Kompetencer, der ikke nødvendigvis appellerer til besøgende uden for dette snævre interessefelt. At museet ikke formår at indtage en større plads i de nationale medier understøtter det nuværende omdømme, da befolkningen således vil binde museet op på tidligere erindringer, der blot henviser til museet som en læringsinstitution frem for en oplevelsesinstitution. At mange besøgende har stiftet bekendtskab med museet som en læringsinstitution skyldes, at manges besøg har været i forbindelse med folkeskolen. En tendens, vi har kunne aflæse gennem vores kvantitative undersøgelse (Se bilag 5). 9

10 SWOT analyse For at skabe et øjebliksbillede og et samlet overblik over Vikingeskibsmuseets nuværende situation, har vi valgt at benytte os af en SWOT analyse som hjælpeværktøj til at kortlægge museets styrker og svagheder internt samt muligheder og trusler eksternt. Med SWOT analysens kortlægning har vi mulighed for at danne rammen for nogle af de vigtigste faktorer, der skal arbejdes med i det videre forløb. Her tænker vi især på de fremtidige muligheder holdt op imod museets nuværende styrker og svagheder. Styrker En af museets største styrker ligger i deres brand, der er landskendt og Vikingeskibsmuseet er dermed stærk på det parameter. Det bunder hovedsageligt i det store kendskab, som vi via vores kvantitative markedsundersøgelse kan dokumentere eksistensen af (Se bilag 5). Museet behøver dermed ikke fokusere på udbredelse af kendskab, men kan i stedet koncentrere sig 10

11 om, hvordan kommunikationen skal bibringe en ændring i det generelle omdømme. Mere specifikt, hvordan kommunikationen skal tale til potentielle kunder, hvilket skal resultere i øget nationale besøgstal. Derudover formoder vi, at museet har et positivt omdømme blandt de interessenter, museet er økonomisk afhængige af. Dette begrunder vi blandt andet med det øgede kapitaltilskud fra Roskilde Kommune i 2012, der steg med cirka kr. sammenlignet med året før (Årsberetning, Vikingeskibsmuseet 2012, side 44). Også de besøgende, der blev adspurgt i forbindelse med vores interviews, talte positivt om museet og ville anbefale det til andre (Se bilag 6). Svagheder I museets vision fremgår det, at de ønsker at være en synlig kulturinstitution både lokalt, nationalt og internationalt. Vi har allerede kunne konkludere, at museets besøgstal er domineret af udlændinge, og at det dermed er lykkedes dem at leve op til dele af den overordnede vision. Der eksisterer dog en stor kløft mellem den nuværende vision og virkeligheden, idet der er et manglende fokus på de nationale gæster. Her optræder museets udnyttelse af nuværende medieplatforme også som en absolut svaghed, da de ikke formår at bruge de nuværende muligheder optimalt. Her henviser vi især til en meget teksttung hjemmeside og en manglende brug af sociale medier, som der dog alligevel markedsføres på hjemmesiden. Muligheder Øgede besøgstal fra nationale står som en af de absolut største muligheder for museet. Det særlige fokus kommer ud fra en betragtning af de nuværende besøgende, som hovedsageligt består af udlændinge og dernæst skoleelever, hvilket efterlader et stort potentiale på nationalt plan. Vikingeskibsmuseet kunne for at tiltrække flere besøgende udvide det eksisterende, lokale samarbejde i Roskilde Kommune for at drage flere besøgende til byen. Her nævner Ivan Jakobsen, at de allerede nu arbejder på et udvidet samarbejde med blandt andet Roskilde Domkirke, hvilket er en mulighed for museet (Se bilag 1). Teknologisk set er mulighederne mange. Især hvad angår en integreret brug af de sociale medier, som kan samle alle kommunikationskanaler og dermed sørge for et ensartet budskad. På den måde kunne man allerede inden museumsbesøget påbegynde oplevelsen samt forlænge den efter endt besøg. 11

12 Trusler En af museets større trusler er museets konkurrenter, hvoraf størstedelen, ligesom Vikingeskibsmuseet, er repræsenteret gennem blandt andet VisistDenmark og Topattraktioner (www.visitdenmark.dk, Truslen ligger blandt andet i, at Vikingeskibsmuseet på nuværende tidspunkt har mulighed for at ryge ud af VisitDenmarks liste over de mest besøgelsesværdige attraktioner i Danmark. Dette kunne betyde faldende manglende omtale og dermed manglende indtjening fra de mange udenlandske besøgende, og der ville derfor mangle ressourcer til at udvikle museet i fremtiden. Markedsplacering På baggrund af kulturrapporten Danskernes Kulturvaner 2012 kan vi placere Vikingeskibsmuseet i Roskilde i forhold til det generelle konkurrentlandkort. Efterfølgende vil vi forsøge at kortlægge museet i forhold til dets direkte konkurrenter. Dette vil danne et overbliksbillede over, hvilke konkurrenter museet skal forholde sig til i forhold til. Vikingeskibsmuseet som kulturhistorisk museum Danskernes Kulturvaner 2012 har placeret kulturarv og museer i en ramme, der hedder Traditionel-Moderne / Folkelig-Elitær. Her placeres brugerne af de forskellige tilbud ud fra de givne parametre. Det er værd at notere, at personer med en svag overvægt af elitære og traditionelle værdier, er de brugere man oftest finder på kulturhistoriske museer. (Danskernes Kulturvaner: 2012, s. 75) Dog er placeringen af kulturhistoriske museer placeret så tæt på midten, at vi med fordel kan argumentere for, at der kan hentes markedsandele fra de fleste dele af spektret. De brugere, 12

13 der er sværest at ramme, er dem hvis værdier er meget dominerende grænsende til det ekstreme. (Danskernes Kulturvaner: 2012, s. 75) Vikingeskibsmuseet og konkurrenterne Vikingeskibsmuseets konkurrenter varierer, alt efter hvilke parametre vi måler efter. Som udgangspunkt er vikingeskibsmuseet placeret mellem en oplevelsesinstitution og center for vidensformidling. Vikingeskibsmuseet en institution, hvor brugerne har mulighed for aktivt at deltage især om sommeren, når museumsøen holder åbent. Her kan man slå mønter, bygge skjolde, flette kurve og hjælpe med at lave sejl (Se bilag 3). Måler man på ren oplevelse vil attraktioner som Lejre Forsøgscenter, Eksperimentariet og Zoologisk Have stå stærkere end Vikingeskibsmuseet. Måles der på videnformidling vil et sted som Nationalmuseet kunne stå stærkere end Vikingeskibsmuseet, især på omfavnelsen af vikingerelaterede udstillingsgenstande. Et helt andet parameter kunne være transportmæssig tilgængelighed, hvor brugernes geografiske udgangspunkt, økonomi og tid er udslagsgivende faktorer. Det afgørende for Vikingeskibsmuseets markedsplacering er, hvilke parametre brugerne benytter til at afveje alternativerne. Det betyder også, at museets konkurrenter er en 13

14 dynamisk gruppe. De specifikke konkurrenter afgøres af brugernes subjektive forståelse og ønsker. Vi har valgt at definere konkurrenterne ud fra spektret Oplevelse-Historie, hvor Oplevelse skal forstås som brugernes mulighed for at interagere med museet, de respektive udstillinger og dens elementer. I den anden ende af spektret findes Historie, som vi definerer, som den mængde af viden museet udbyder. Vi har valgt Lejre Forsøgscenter og Nationalmuseet som de to vigtigste konkurrenter, baseret på brugernes ønsker og forventninger til et museumsbesøg inden for det givne emne: Vikingetiden og epokerne lige før og efter. Interessenter Vikingeskibsmuseet har en række interessenter, som har hver deres karakteristika. Vi har benyttet stakeholder salience modellen for at placere interessentlandskabet, der udgør den virkelighed, museet eksisterer i. Modellen bruger tre overordnede måleenheder: Power (magt), Legitimacy (legitimitet) og Urgency (akut behov). Kombinationen af to eller flere af måleenhederne skaber områder, der kræver større salience. Direkte oversat betyder det synlighed, men menes som væsentlighed set fra især kommunikationsafdelingen potentielt også hele organisationen. Modellen er god til at kortlægge det komplekse billede, organisationer står over for i dette tilfælde Vikingeskibsmuseet. Modellens begrænsning ligger i, at den ikke tager højde for, at interessentgrupper ikke er statiske. Fx vil kommunalpolitikere qua deres økonomiske tilskud kunne opnå midlertidig status af definitive, hvis museet kører med underskud i en periode eller ved generelt rod i regnskaberne. 14

15 På baggrund af ovenstående stakeholder salience model, hvor museets respektive interessenter er udpeget og placeret, har vi kunne identificere museets nuværende vigtigste interessenter. Mål og målgruppe Et vedvarende fokus på de nuværende interessenter er yderst essentielt for museets eksistens, da de 70% udlændinge har stor betydning for museets indtjening, ligeså vel som Roskilde Kommune, der finansierer størstedelen af museets nuværende budget. Til trods for et vedvarende fokus på eksisterende, primære interessenter, handler nærværende opgave om et satsningsområde og ikke en negligering af det nuværende indtjeningsgrundlag. 15

16 Museets markedsplacering og den blanding af vidensformidling og interaktion, der er i udstillingen og dens elementer, taler for at nationale børnefamilier, skal være den primære målgruppe. Dette underbygges af museets egne ønsker, fremsat af kommunikationsmedarbejder Ivan Jakobsen, som ser børnefamilien som en ønsket målgruppe (Se bilag 1). Aktuelle besøgstal viser, at de nationale børnefamilier maksimalt udgør årligt (lavet ud fra beregninger i indledningen). Vores mål over en 5-årig periode er at udbygge besøgstallet med gæster bestående af nationale børnefamilier. Med baggrund i besøgstallene fra 1998 (Årsberetning, Vikingeskibsmuseet: 2012) ved vi, at museet har kapacitet til at rumme denne stigning. Vores beregninger viste, at nationale børnefamilier er et uudnyttet segment og blandingen af vidensformidling og aktiviteter, som børn kan deltage i, støtter denne antagelse. Nationale børnefamilier dækker over en bred gruppe, som man med fordel kunne inddele i mindre enheder. Det kunne fx gøres med afsæt i Minervamodellen. Grundet opgavens omfang vil vi dog blot fokusere på et overordnede segment, og dermed ikke gå nærmere i dybden med typer af børnefamilier. På baggrund af valg af målgruppe har vi videreudviklet interessentlandskabet. Her har vi samlet potentielle gæster, gæster samt brugere af sociale medier. Disse tre segmenter fra stakeholder salience modellen er alle undergrupper af segmentet nationale børnefamilier. Vi har lavet et power/interest-map med udgangspunkt i de nationale børnefamilier. Interessenterne har vi placeret alt efter, hvem der kan påvirke vores primære målgruppe mest muligt. Derfor har vi valgt ikke at genbruge alle interessenterne fra ovenstående landskab, men udvalgt dem, der er relevante for at nå vores mål. 16

17 Kommunikationsmål På baggrund af de konnotationer, som brandet indeholder samt de barriere, de skaber, har vi formuleret følgende kommunikationsmål: At fortælle, at Vikingeskibsmuseet er en oplevelsesinstitution. Ovenstående nøgleinteressenter er dem, vi først og fremmest vil påvirke, men vi har også en interesse i, at de skal videreformidle historien om Vikingeskibsmuseet som en oplevelsesinstitution. Via den fortælling vil vi forsøge at påvirke besøgstallet, så vi efter 5 år rammer de ekstra besøgende bestående af nationale børnefamilier. 17

18 Værdier og budskaber I det følgende afsnit vil vi præsentere de værdier og budskaber, som Vikingeskibsmuseet skal bestå af fremover. Vi har taget udgangspunkt i nogle af museets eksisterende værdier, da flere af dem understøtter vores mål. Derudover undgår vi at rykke os for langt væk fra den eksisterende kultur og selvopfattelse, hvilket kunne vanskeligøre implementeringen af de nye værdier (Mission, vision og værdier - Værdier De videreudviklede værdier skal ses som et værktøj til medarbejderne med henblik på at opnå kommunikationsmålet. Værdierne kan refereres til som Common Starting Points (CSP) og essensen heri, er, at medarbejderne bruger værdierne som faste retningslinjer og som en referenceramme i deres daglige virke. Hertil hører også, at alt hvad medarbejderne ser og gør i organisationen, stammer fra værdierne (Christensen et al.:2008, s. 213). Nedenfor har vi opstillet de nye værdier, som er præsenteret enkeltvis i den form, som de ville blive præsenteret for medarbejderne. Synlighed Vi skal være synlige over for gæsterne, vi skal være synlige i medierne og vi skal være synlige i landskabet både lokalt, nationalt og internationalt. Autenticitet Vi skal bevare vores historiske integritet og værne om det ansvar, der følger med dansk kulturarv. Formidling i øjenhøjde Vi skal være et museum, hvor børn såvel som voksne kan få en god oplevelse. Vi skal tale i øjenhøjde med vores gæster. Involvering Vi skal være involverende hele vejen rundt i organisationen - fra ledelse til medarbejder og fra medarbejder til gæst. Modtagerfokuseret Vi skal have gæsten i fokus. Her spiller både synlighed, autenticitet, formidling i øjenhøjde og involvering en gennemgående rolle. Vi skal omfavne både historien og oplevelser. 18

19 Budskaber Hovedbudskabet tager udgangspunkt i værdierne og komplimenteres af en række underbudskaber. Budskaberne skal kommunikeres ofte og på alle platforme. Internt skal budskaberne understøtte og foranledige en kulturændring, der transformerer museet fra afsenderorienteret til modtagerorienteret. Eksternt skal budskaberne give et løfte til omverdenen og samtidig understøtte det ønskede skifte i Vikingeskibsmuseets omdømme. Budskaberne skal altså fungere som themed messages (Christensen et al. 2008, s. 89). Hovedbudskab Vikingeskibsmuseet en oplevelse for hele familien. Nationale børnefamilier er vores primære målgruppe. Derfor skal der i kommunikationen fortælles, at Vikingeskibsmuseet er en oplevelsesinstitution og et attraktion for hele familien. Underbudskaber Gå på oplevelse i museet Når vi taler om at gå på oplevelse, taler vi især til børnene. For at det budskab skal ramme vores modtager, kunne vi gøre brug af en emotional message style (Cornelissen:2011, s.96). Selvom dette underbudskab skal ramme hele den nationale børnefamilie, er det især børnene, der er i sigte. De vil så fungere som agenter for den primære målgruppe. Vi bringer fortiden ind i nutiden Vi bringer fortiden ind i nutiden ved at gøre fortidens arbejdsmetoder tilgængelige for nutiden. Her taler vi især til forældrene og appellerer til, at deres børn lærer samtidig med aktivering. Der er tale om symbolic message style, når vi bringer fortiden ind i nutiden (Cornelissen:2011, s.94). Der kunne dog også argumenteres for, at den indeholder elementer af en generic message style, da Vikingeskibsmuseet er synonymt med at involvere gæster i blandt andet bådbygning fra vikingetiden (Cornelissen:2011, s.97). Ved at tilføje brandet konnotationer af oplevelse og dermed også associationer som fx aktivitet, glæde og involvering er det vores formodning, at vores themed messages i højere grad vil tiltrække den ønskede målgruppe. 19

20 Målsætninger for branding Vores kvantitative stikprøve viste, at kendskabet til Vikingeskibsmuseet er stort. 20

21 Heraf kan vi udlede, at brandet ikke skal introduceres på et marked. Ligeledes har vi tidligere beskrevet, at brandet ofte er forbundet med videnstunge konnotationer. En opfattelse, der understøttes af, at Vikingeskibsmuseet forbindes med skoleklasseekskursioner. Fortællinger, der ikke understøtter, at museet er en oplevelsesinstitution. På baggrund af ovenstående to grafer samt mediernes dækning vil vores fokus ligge på justering af det eksisterende brand, herunder folks opfattelse, associationer og de følelser, der forbindes med museet. Vikingeskibsmuseet har et latent potentiale, hvilket vi argumenterede for i analysen af markedsplaceringen, hvor Vikingeskibsmuseet befandt sig mellem Lejre Forsøgscenter og Nationalmuseet i spektret oplevelsesbaseret kontra historiebaseret. Dette potentiale skal udnyttes. Ved hjælp af branding kan vi placere museet mellem dets to største konkurrenter, hvorfra børnefamilier også kan rammes. Vi formoder, at det oplevelsesbaserede museum, hvis grundpille stadig er sine udstillinger og vidensformidling, vil appellere til netop det segment, der båder tiltaler børn og voksne. Brandet Vikingeskibsmuseet skal derfor styrke sin fortælling udadtil via hovedbuskabet fra forrige afsnit: Vikingeskibsmuseet en oplevelse for hele familien. Themed messages og efterlevelse af værdier skal tilføre brandet intern ballast, som skal fungere som afsæt i den eksterne kommunikation. Det vil flytte brandet og samtidig give museets produkter et mere klart udtryk, der bedre understøtter markedsplaceringens mulighed for differentiering i forhold til konkurrenterne (Christensen et al: 2008, s. 61). For at understøtte den ønskede brandplacering, skal der også gøres op med mediernes rolle i forhold til brandets konnotationer. Nyhedsmedier, hvis værdier og målgrupper, der kan hjælpe brandet i den rigtige retninger omfatter bl.a. AOK og Politikens I BYEN. Disse medier ville ikke kun eksponere Vikingeskibsmuseet for den primære målgruppe, men også være med til at flytte denne målgruppes opfattelse af brandet hen imod det mere oplevelsesbaserede. På længere sigt er det brandets mål ikke blot at styrke sig ved hjælp af sin målgruppe, men også at målgruppen definerer sig selv ud fra brandet (Christensen et al: 2008, s.63). 21

22 Brandet i medierne er et løfte til den primære målgruppe. Det tilfører et element af autokommunikation, men skal derudover også fortælles og genfortælles af medarbejderne. Både over for hinanden, men også til gæsterne. Brandet og identiteten vil blive styrket ved genfortælling, hvilket også tilfører et element af kontrol, som man ser i integrated marketing communications (Christensen et al: 2008, s. 68). Dette vil vi komme ind på senere i afsnittet. Målsætning for relationer til nøgleinteressenter Der er tre nøgleinteressenter. Nyhedsmedierne, medarbejderne og nationale børnefamilier. Nyhedsmedierne Det kræver en større indsats at gøre medierne til en aktiv spiller i omdømme- og brandingskabelsen af Vikingeskibsmuseet. De primære medietyper er defineret som AOK og Politikens I BYEN, hvoraf sidstnævnte også figurerer på TV2 Lorry. Derudover er Go Morgen Danmark og lignende morgenshows også interessante. Målsætningen for relationen til nyhedsmedierne er en proces, der i sidste ende leder ud i, at Vikingeskibsmuseet skal gøre sig fortjent til omtale i de landsdækkende medier. Derfor skal medierne have en interesse i, hvad der sker på museet, og museet kan starte med at gøre sig selv til en kilde (Frederiksen: 2009, s. 30). Medierne skal vide, at der er gode historier forbundet med museet. Vejen dertil går bl.a. gennem opbygning af relationer til udvalgte journalister og redaktører hos de medier, som har høj prioritet for museet. Vejen dertil skal komme fra en forståelse og overvågning af mediestrømmen gennem timing og framing (Frederiksen: 2009, s 38). Timing og framing kan kombineres, hvis man reagerer hurtigt i nyhedsstrømmen. Stormen Bodil viste sig at være hård ved Vikingeskibsmuseet, der samtidig ikke forstod at generere en positiv, markedsskabende position på baggrund af omtalen. De skulle have hægtet sig på dagsordenen og framet deres egne historier, så de kunne promovere fx en relancering af beskadigede cafeer, genstande osv. Om ikke andet kunne Bodil fungere som en platform, hvor man kunne oparbejde relationer til journalister og redaktører, men også en arena, hvor man kunne fortælle medierne, at Vikingeskibsmuseet har interessante historier, som de ville få noget ud af at fortælle (Frederiksen: 2009, s. 47). 22

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN Er jeres virksomhed klar til at skalere? Gennemgå fundament-kortene for at sikre, at jeres virksomhed har grundlaget i orden, før skaleringsprocessen går

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Marie Bysted-Sandberg - Center for Virksomhedskommunikation Anna Karina Kjeldsen - Center for Museologi Aarhus Universitet

Marie Bysted-Sandberg - Center for Virksomhedskommunikation Anna Karina Kjeldsen - Center for Museologi Aarhus Universitet Strategisk t kommunikation i den danske museumsverden 2008 Marie Bysted-Sandberg - Center for Virksomhedskommunikation Anna Karina Kjeldsen - Center for Museologi Aarhus Universitet Forskningsundersøgelse

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Vil du arbejde videre med dit brand?

Vil du arbejde videre med dit brand? Vil du arbejde videre med dit brand? Inspirationsforedrag Det stærke brand Den gode vision Inspiration til din kommunes vision Inspiration til realisering af dit brand Foredrag med forfatter og branding-ekspert

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik for Langeland Kommune Januar 2017 Baggrund Som offentlig arbejdsplads er vi forpligtet til at forholde os til, hvordan vi kommunikerer, når det gælder den service, vi yder, og den

Læs mere

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland I det følgende har jeg skrevet refleksioner, spørgsmål og tanker vedr. hvilke områder jeg ser i kan forbedre og måske bør se nærmere på. Tankerne er inddelt

Læs mere

Kommunikation, der engagerer. - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016

Kommunikation, der engagerer. - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016 Kommunikation, der engagerer - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016 Vision Skanderborg Kommune er på én og samme tid myndighed, servicevirksomhed og fællesskab med 60.000 borgere. Det er ledere og

Læs mere

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 GODT SPROG - EVALUERING EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG Denne rapport indeholder en evalueing af projektet Godt Sprog, der blev iværksat for at forbedre den skriftlige

Læs mere

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad

Læs mere

Gladsaxe en kommunikerende kommune

Gladsaxe en kommunikerende kommune gladsaxe.dk Kommunikationsstrategi Gladsaxe en kommunikerende kommune Strategi for Gladsaxe Kommunes eksterne kommunikation Hvorfor en ekstern kommunikationsstrategi Gladsaxe Kommune ønsker at styrke kommunikationsindsatsen

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Udkast til. Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune

Udkast til. Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune Udkast til Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune POLITIK FOR DE SOCIALE MEDIER Der sker i disse år en skelsættende udvikling i mediebillet, hvor sociale medier spiller en stadig større

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public

Læs mere

Fakta om Spejdernes Lejr 2012

Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Vidste du at: Lejrens afvikling blev en stor succes målt på samtlige parametre. 7.300 spejdere deltog på Spejdernes Lejr, hvor af de 26.400 spejdere

Læs mere

2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom.

2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom. 2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom. Værktøj 4.1 Formål Interessentanalyse Interessentanalysens formål

Læs mere

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben Brandingstrategi Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011 Udarbejdet af: Udviklingsstaben Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm. Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS

RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm. Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS HVAD TALER JEG OM? Kommunebranding definition og udbredelse Typiske udfordringer Brandingprocessen involvering og eksekvering

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

RANDERS BIBLIOTEK. Introduktion til Facebook

RANDERS BIBLIOTEK. Introduktion til Facebook RANDERS BIBLIOTEK Introduktion til Facebook Indhold 1. Facebook derfor!... 3 1.1. Hvorfor bruge Facebook?... 3 1.2. Hvad får jeg ud af at bruge Facebook?... 3 2. Biblioteket på Facebook... 4 2.1. Facebook-ansvarlige...

Læs mere

Empowerment 2010-2011

Empowerment 2010-2011 Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag Målgruppe: 4.-6. klasse Titel: Arkæolog for en dag Fagområder: Historie, natur/teknologi Kort beskrivelse: Forløbet præsenterer en sanselig tilgang til kulturhistorien, hvor eleverne gennem genstande,

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret?

Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret? Tjekliste for udarbejdelse af minikampagner. Tjeklisten er en skabelon for implementering af FlexRegnskab på et lokalt rådgivningscenter. Tjeklisten er opbygget som et skema med tre kolonner: 1. Planlægningsprocessen.

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik God kommunikation i Region Syddanmark Kommunikationspolitik Åbenhed, dialog og borgerinddragelse Introduktion Kommunikationspolitikken er delt i to Indhold 01 02 Den første del beskriver de overordnede

Læs mere

INTERN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK KOMMUNE

INTERN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK KOMMUNE INTERN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK KOMMUNE 2 Overordnet formål med den interne kommunikation I Holbæk Kommune skal vi alle være stærke medspillere for og med borgere og virksomheder. For at vi kan

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Indledning Et godt sted at bo, leve og arbejde Det er den overordnede vision for Mariagerfjord Kommune Med kommunikationspolitikken ønsker byrådet, at kommunens kommunikation på alle

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

at bestyrelsen bemyndiger administrationen til at videreudvikle Movias strategi for anvendelse af sociale media baseret på facebook.

at bestyrelsen bemyndiger administrationen til at videreudvikle Movias strategi for anvendelse af sociale media baseret på facebook. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 2. februar 2012 Stine Bay Michelsen 13 Bemyndigelse vedrørende Movias brug af sociale media Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen

Læs mere

Hærens Kommunikationspolitik

Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt

Læs mere

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission:

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission: Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer Kommunikationsarbejde: Vision og mission: 1) Hvordan bruger du museets vision og mission/strategi i dit daglige arbejde? 2) Hvem er det relevant

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014 BRANDING & IMAGESKABENDE KOMMUNIKATION Aabenraa Kommune 17. januar 2014 1 2 HVORFOR CITY BRANDING? For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af alle mennesker

Læs mere

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Den digitale byggeplads Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Hvilke fordele kan man drage af en digital byggeplads? Og hvordan kommer man selv i gang med digitale løsninger

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Skab kraft i fortællingen

Skab kraft i fortællingen Skab kraft i fortællingen Dette er et værktøj for dig, som vil: - Brænde igennem med dine budskaber på små som store møder. - Gøre dine ord og billeder til en del af dine medarbejderes forståelse. - Skabe

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange

Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange 3. april 2006 Jørgen Kjærgaard Lean i historisk perspektiv en del af kvalitetstraditionen med TQM og Excellence 2 Toyota Production

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL

TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL AARHUS KOMMUNE OPLÆG TIL ANALYSEDESIGN MAJ 2015 OVERSIGT Indledning Dataindsamlingen Forholdet mellem de to Aarhusmål Medborgerskab En god by for alle 3 5 8 10 12 1 INDLEDNING

Læs mere

1. Indledning 3. 2. Metode 4. 3. Afgrænsning af kommunikationsmål og målgruppe 5 3.1 Målgruppe 5 3.2 Kommunikationsmål 5

1. Indledning 3. 2. Metode 4. 3. Afgrænsning af kommunikationsmål og målgruppe 5 3.1 Målgruppe 5 3.2 Kommunikationsmål 5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 3 2. Metode 4 3. Afgrænsning af kommunikationsmål og målgruppe 5 3.1 Målgruppe 5 3.2 Kommunikationsmål 5 4. Interessentanalyse 6 4.1 Besøgende af jødisk afstamning 7 4.2

Læs mere

Forord 11. Indledning 13. 1. Hvad er et brand? 19

Forord 11. Indledning 13. 1. Hvad er et brand? 19 INDHOLD Forord 11 Bogens formål................................ 11 Bogens tilgang til branding........................ 12 Indledning 13 Bogens opbygning............................. 13 1. Hvad er et brand?

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling

VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling FORTÆLUDSTILLINGERNE GENNEMBILLEDER Vælg et overordnet tema Fortældennehistoriegennem3-4 billeder Upload til

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Branding af attraktive kommunale arbejdspladser. - erfaringer og anbefalinger fra det fælleskommunale kvalitetsprojekt om employer branding

Branding af attraktive kommunale arbejdspladser. - erfaringer og anbefalinger fra det fælleskommunale kvalitetsprojekt om employer branding Branding af attraktive kommunale arbejdspladser - erfaringer og anbefalinger fra det fælleskommunale kvalitetsprojekt om employer branding Velkommen Branding er et udtryk, der er hentet fra markedsføringsområdet.

Læs mere

Go Network. Netværk Relationer Branding. Balticagade 12D 8000 Aarhus C (+45)

Go Network. Netværk Relationer Branding. Balticagade 12D 8000 Aarhus C (+45) etwork Netværk Relationer Branding Mere end 70% får job gennem netværk Netværk, relationer og evnen til at tiltrække en kommende arbejdsgiver er afgørende, når vi gerne vil videre i karrieren i dag. Vi

Læs mere

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi www.bhd.dk Formål Formålet med kommunikationsstrategien at skabe en stærk, unik profil for Børnehjælpsdagen, der sammentænker, koordinerer og styrer Børnehjælpsdagens

Læs mere

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund har en lang tradition for at engagerede frivillige kræfter yder en utrolig stor indsats. De frivillige ildsjæle spiller en

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation. Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation. Hvad er udfordringen? 11-03-2014

Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation. Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation. Hvad er udfordringen? 11-03-2014 Kommunikation der forandrer Implementering af kliniske retningslinjer Kommunikationsforsker og rådgiver Helle Petersen post@hellepetersen.dk Min baggrund Ph.d. og erhvervsforsker i forandringskommunikation,

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Tag lederskabet når du kan ledelse af xxxx xxxx Tegn: 12326 Afleveringsdato: 19. november 2014. Opgaven må gerne anvendes til undervisningsmateriale.

Læs mere

Det synlige botilbud

Det synlige botilbud Kursus Det synlige botilbud - formidlingsmæssige værktøjer til at synliggøre og markedsføre private sociale botilbud Udbydes af University College Lillebælt Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Indledning

Læs mere

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup #30DageMedBranding Følgende er en enkel guide til et bedre personligt brand på internettet. Processen løber over 30 dage og hver dag skal du gøre en ny ting. Nogen gange vil du blive nødt til at udskyde,

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Valg af TV program og begrundelse: Vi har valgt at lave en strategi for brugerinvolvering for Robinson Ekspeditionen (RE). Programmet er stadig kongen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 Juni 2015 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kommunikation/it

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Nanna Søderquist & Christian Thorsø Kom it 18. maj 2014 Indhold Roskilde Mesterskaberne Kommunikationsprodukt... 2 Problemanalyse... 2 Laswell... 2 Teser... 3 K-strategi...

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

Borgeren i centrum. Strategi for intern og ekstern kommunikation i Næstved Kommune

Borgeren i centrum. Strategi for intern og ekstern kommunikation i Næstved Kommune Borgeren i centrum Strategi for intern og ekstern kommunikation i Næstved Kommune 2012-2015 April 2012 1 Indhold 1. Hvorfor skal vi have en kommunikationsstrategi? 2. Hvordan kommunikerer vi?: Principper

Læs mere

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering)

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Af Lars Zobbe Mortensen Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Hvorfor bedst practice processer (f.eks. ITIL)?... 3 2 Beslutning om forandring...

Læs mere

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Hvad er Google Analytics? Hvem kan bruge det? Hvad kan Google Analytics bruges til? Google Analytics viser dig hvor dine kunder har fundet frem til

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Pia Fuglsang Bach, community redaktør, Berlingske. KAPITEL ET... 9 LinkedIn for virksomheder

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Pia Fuglsang Bach, community redaktør, Berlingske. KAPITEL ET... 9 LinkedIn for virksomheder INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 7 Pia Fuglsang Bach, community redaktør, Berlingske KAPITEL ET... 9 LinkedIn for virksomheder Hvorfor have en virksomhedsprofil på LinkedIn?... 10 Overvejelser inden du

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere