Velkommen til opfølgningsdag i Øst

Transkript

1 Velkommen til opfølgningsdag i Øst Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Fredensborg, Albertslund, Glostrup og Hillerød (som ikke deltager i dag) Mandag d. 25. januar 2016

2 Hva var det nu med: Tættere på elevernes læring? A.P. Møller-fonden bevilgede Skolelederforeningen godt 2 mio. kr. til et projekt vedr. observation, vurdering og feedback på lærernes undervisningspraksis. Formål.. var at opkvalificere skoleledelsernes kompetencer i forhold til: At gennemføre og indarbejde systematiske observationer af lærernes undervisning At skabe debat om, hvad der er god undervisning på den enkelte skole At etablere et refleksionsrum på skolen, hvor kvaliteten af undervisningen er genstand for analyse og fremadrettede handlinger og udvikling. 2

3 Det gjorde vi i ØST-forløbet Forløb 1 Hillerød/Fredensborg Fælles opstart Startkonference Kommune Ons. Ons. d. 19. d. nov. 19. nov. Comwell, Snekkersten 1. uv. dag Ons d. 17. dec. Mere om observation og pædagogisk ledelse 1. uv. dag Tor. d. 18. dec. Mere om observation og pædagogisk ledelse = Observation 2. uv. dag Ons. d. 21. jan. Fokus på samtalen og sammenhæng til skolen 2. uv. dag Tor. d. 22. jan. Fokus på samtalen og sammenhæng til skolen Midtvejskonference Man. d. 23. feb. Comwell, Snekkersten Hvordan kan forvaltningens styring understøtte skolens pædagogiske ledelse? 3. uv. dag Ons d. 11. mar. Dorte/Fælles mål Mere om feed back efter observation 3. uv. dag Fre. d. 13. mar. Leon/Fælles mål Mere om feed back efter observation 4. uv. dag tir. d. 14. apr. CALL/Helle En skole med fokus på læring 4. uv. dag Tor. d. 16. apr. CALL/Helle En skole med fokus på læring Forløb 2 Glostrup/Albertslund 3

4 Projektets styregruppe aftalte en opfølgningsdag med følgende formål: At bringe deltagerne up-to-date med nyeste viden om læringsledelse/elevcentreret skoleledelse At give deltagerne lejlighed til at udveksle erfaringer om arbejdet med læringsledelse At bidrage til, at der fortsat er fokus på læringsledelse 4

5 Dagens program Velkomst og faglig rammesætning Kommunal status Pause Om elevperspektivet i skolen. Fagligt oplæg Status i eget ledelsesteam ud fra fælles ramme Fang en makker. Erfaringsudveksling på tværs Frokost Om de professionelles samarbejde. Fagligt oplæg Erfaringsudveksling (Eget team møder andet team ud fra fælles ramme) Pause ophængning af pointer Fælles uddybning af udvalgte pointer At analysere og anvende data i skolen Fagligt oplæg Kommunevis: Hvad er vores næste skridt ift. læringscentreret ledelse? 30 min i eget team 20 min opsamling i egen kommune Kort melding fra hver kommune + Afrunding 5

6 Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Sikring af kvalitet i undervisningen Opbygning af tillid i relationer Ledelse af professionelles læring og udvikling Høj Kvalitet i undervisning & læring Sikring af et ordentligt og trygt miljø Robinson

7 Pædagogisk praksis Elevens læring & trivsel Målstyret undervisning De professionelles samarbejde Læringscentreret skoleledelse Læringscentreret forvaltningsledelse 7 Inspireret af Helen Timperly

8 Der sket meget i folkeskolen siden dette forløb startede i november 2014 Læreren er (stadig) den enkeltfaktor, der har størst betydning for elevernes læringsudbytte jf. Hattie (2009) Robinson taler om: Sikring af et ordentligt og trygt miljø Hvordan hjælper vi de professionelle i folkeskolen til at bevare motivationen og gnisten - til glæde for elevernes læring og trivsel? 8

9 Motivation Den energi, en person er villig til at lægge bag opnåelsen af et givent mål Forskellige former for motivation Ydre motivation At undgå straf eller opnå belønning Opgave motivation At have interesse i eller nyde arbejdet i sig selv Public Service motivation At gøre godt for andre eller samfundet Bøgh Andersen & Jacobsen

10 Public Service Motivation Dimension Samfundssind (Public Interest) Medfølelse (Compassion) Tiltrækning til politik (Attraction to policymaking) Brugerorientering (User-orientation) Indhold Pligt- og loyalitetsbaseret motivation for at levere offentlige ydelser og derved tjene samfundet Følelsesmæssig baseret motivation for at gøre det godt for andre eller samfundet Motivation for at forbedre de politiske beslutninger (og deltage i det offentlige) for at gøre det bedre for andre eller samfundet Motivation for at hjælpe den specifikke anden via levering af offentlige ydelser Andersen & Jacobsen 2012

11 NØGLEN til dette I skal som ledere BÅDE kunne: Forbedre OPGAVE- LØSNINGEN & Bevare og udvikle RELATIONEN Bl.a. ved at styringen og ledelsen forstår, hvad der motiverer deres ansatte Viviane Robinson (2011) 11

12 Først en status fra kommunerne Hver kommune får nu ca. 10 min til at svare på spørgsmålet: Hvordan har vi arbejdet videre med ledelse tættere på elevernes læring siden maj 2015? 12

13 Om elevperspektiver i skolen

14 Pædagogisk praksis Det starter og slutter med Elevens læring & trivsel Målstyret undervisning De professionelles samarbejde Læringscentreret skoleledelse Læringscentreret forvaltningsledelse 14 Inspireret af Helen Timperly

15 Gode grunde til at beskæftige sig med børneperspektiver Politisk: børn er medlemmer af et demokratisk samfund Socialt: børn ved bedst på nogle områder, der handler om dem selv Pædagogisk: børn lærer mere, når de selv er inddraget Dannelsesmæssigt: børns karakterdannelse forudsætter ansvar og rettigheder. Forskningsmæssigt: mere og mere brugt og anerkendt som forskningsinformeret viden Per Schultz Jørgensen (2013)

16 Historisk blik på børn Det onde eller vilde barn barnet skal disciplineres Det uskyldige barn - barnet skal beskyttes (Rousseau 1762) Det formbare barn barnet skal formes Det naturligt udviklende barn barnet skal stimuleres, men de voksne ved bedst Barndom som position børn skal ses som ligeværdige medspiller Warming: Børneperspektiver 2011

17 En aktuel forståelse af børn og barndom Børn ses som sociale aktører og kompetente fortolkere af deres eget liv Børn ikke skal betragtes som becomings ud fra et foruddiskonteret voksent endemål, men som beings Barndom forstås som historisk og socialt konstitueret Kampmann 2006

18 Børneperspektiver Barnet kan forstås som: Informant En, der har en viden Med-indflydelse Medspiller En, der har en mening Med-bestemmelse Aktør En, der har kompetence til selv at handle Selv-bestemmelse Per Schultz Jørgensen (2000) 18

19 Hvordan ser skolegangen ud fra et elevperspektiv?

20 En god skole er meget mere end god undervisning A. Eleverne fortæller, at en god skole handler lige så meget om det sociale miljø som god undervisning. Relationer er altgørende. B. Eleverne fremhæver, at de tidsmæssige rammer og strukturer har stor betydning. C. Regler flere tydelige regler. D. De fysiske rammer og madordninger har også en stor betydning for elevernes trivsel. Forskning- för skolan

21 Relationerne er afgørende! Hvis det ikke går godt med relationerne så går det bare ikke godt i skolen! Eleverne fremhæver vigtigheden af: At tilhøre en gruppe At have venner At blive lyttet til og forstået af lærerne/pædagogerne At personalet har det godt sammen Forskning- för skolan

22 Tidsreguleringer og strukturer! Eleverne efterspørger sammenhænge! Skolens stramme og afbrudte tidsrammer var et punkt, eleverne var enige i, er forstyrrende og demotiverende. De havde ikke et entydige bud på, hvordan dette kunne løses men ønsker mere fleksibilitet og sammenhæng! Forskning- för skolan

23 Regler i skolen Eleverne synes, det er godt med regler for, hvordan man skal opfører sig i timerne, frikvarterne over for hinanden og lærerne. De synes generelt, der er for få ( klare) regler Og at reglerne ikke bruges eller overholdes konsekvent af lærere og pædagoger. Efterspørger tydeligere fælles kultur og brug af regler! Tilfældig brug af regler: uretfærdigt og voksensvagt Forskning- för skolan 23

24 Elevernes besvarelser om skolereformen Kan du lide at gå i skole? Størstedelen af eleverne i folkeskolen trives rigtig godt i folkeskolen Pigerne svarer mere positivt i forhold til faglig trivsel Drengene udviser en anelse højere generel trivsel - er gladere for deres klasse og det at høre til på skolen Folkeskolereformen 15:36, SFI,

25 Elevernes oplevelse af lærerne og undervisningen 4 ud af 5 har en god relation med sine lærer en faldende tendens jo ældre eleverne bliver. Det vender fra 5. klasse. 2 ud af 3 elever er meget positive omkring deres læreres evne til at været tydelige og sætte klare mål i undervisningen. Kun lige godt halvdelen af eleverne udviser en høj grad af tilfredshed med undervisningens tilrettelæggelse og indhold. De ældre er mere kritiske end de yngre Folkeskolereformen 15:36, SFI, 2015

26 Kedsomhed De største kønsforskelle findes i spørgsmålet om kedsomhed i skolen. Flere end hver femte dreng keder sig altid eller for det meste i dansk/matematik i eks. 5 klasse. I 7. og 9. er det nærmere hver fjerde dreng. Både piger og drenge svarer mest negativt på dette spørgsmål i 7.klasse. Folkeskolereformen 15:36, SFI, 2015

27 Udskolingselever og motivation 5 motivationsformer, der er afgørende for læring og interesse i udskoling Viden: Det er bare den måde, verden er bygget op på, man kan tænke over. Alting foregår i fysik og kemi, det synes jeg bare er sjovt Emil Mestring: opleve succesoplevelser, progression, tilpasse udfordringer Involvering: medskabende og producerende. Vi skulle selv lave det jo og så selv finde ud af det og lære noget om det. William Præstation: individuelle præstationer, eksamen, karakterer, Relation: læringsmiljøet, relationer til lærere og klassekammerater, sikre at der tages hånd om relationerne i det faglige arbejde. Lene er også god. Det gør det bare lettere at høre efter CeFU ( Center For Ungdomsforskning, )

28 Elementer i skolereformen Den åbne skole? Eleverne oplever generelt ikke, at der er særlig mange eksterne aktiviteter Mere motion og bevægelse i skolen? Jo ældre eleverne bliver, desto mindre fysiske er de i skolen. Drenge er klart mere fysiske end piger, og denne forskel øges med alderen! Lektiehjælp? Lektiecafeerne har ikke været en central ressource for særligt mange elever. Folkeskolereformen 15:36, SFI, 2015

29 Forskningsrapporter SFI ( 2015): Folkeskolereformen, beskrivelse af 2. dataindsamling blandt elever CeFU: Unges motivation i udskolingen ( Center For Ungdomsforskning, 2016) DCUM( 2014): Elevernes syn på undervisningsmiljøet i grundskolen EVA( 2014): Et bevidst blik på alle elevers læring Forskning för skolan ( ) Elevperspektiv, skolverket. se

30 I eget ledelsesteam til kl Hvordan går det med elevernes læring og trivsel hos jer? Hvad lykkes I med som ledelse med her? Hvad bøvler I med, eller hvilke bekymringer har I her? OG hvordan ved I det? Hvad er konkrete eksempler på det? Skriv konkrete eksempler på noget, I er lykkedes med i skemaet 30

31 Skriv konkrete eksempler på noget, I er lykkedes med? Gi én Få én Eks.: Vi er blevet skarpere til at få eleverne engageret i deres læringsmål ved at 31

32 Gi én få én Trin 1: Hvert deltager udfylder gi én siden. Trin 2: Når man er klar, rejser man sig og rækker hånden i vejret som tegn på, at man er parat og finder sammen med en anden deltager Trin 3: Deltagerne hilser på hinanden og præsenterer én af deres erfaringer Skriv jeres nye idéer på få én -siden Trin 4: Tak hinanden for idéen, ræk hånden i vejret og find en ny partner, som I udveksler erfaringer med 32

33 FROKOST TIL KL

34 Om de professionelles samarbejde

35 Div. teams Pædagogisk praksis Elevens læring 1. og trivsel Målstyret undervisning De professionelles samarbejde Læringscentreret skoleledelse Div. vejledere Læringscentreret forvaltningsledelse 35 Inspireret af Helen Timperly

36 Dette talte vi om sidst men alligevel Hvilke faglige opgaver skal der samarbejdes om? Vi ser forskellige opgaver fx: læringsmålsstyret didaktik, relationskompetence, klasseledelse, inklusion det enkelte barn gruppen af børn organisering, koordinering, logistik i hverdagen

37 Hvem skal samarbejde om hvilke opgaver? Hvilke samarbejdskonstellationer er bedst til hvad? Hvad kan team? og hvilken slags team kan hvad? klasseteam, årgangsteam, fagteam, afdelingsteam Hvad kan ressourcepersoner/vejledere? Hvad kan andre samarbejdskonstellationer fx makkerpar?

38 Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Understøtte kvalitet i undervisningen Opbygning af tillid i relationer Høj Kvalitet i undervisning & læring Ledelse af de professionelles læring og udvikling X 0,84 Sikring af et ordentligt og trygt miljø Robinson

39 Ledelse af de professionelles læring og udvikling Ledelse med fokus på At organisere og rammesætte professionel udvikling At deltage i fælles lærings- og udviklingsprocesser at integrere det at udføre arbejdet med det at lære, hvordan man kan udvikle arbejdet 39

40 En Professionel: en som har en ekspertise og kender dens grænser, en ekspertise, som er forpligtede på begrundet faglig viden og en professionel etik Altså, både: Noget man ER - en rolle Noget man (forhåbentlig) GØR - ens viden og kunnen Helmke, 2013 Albrechtsen

41 Professionelle læringsfællesskaber - definition Professionelle (som sagt ) har en ekspertise og kender dens grænser, og er forpligtede på begrundet faglig viden og en professionel etik Læringsfællesskaber som en kollektiv forpligtelse til at være undersøgende og videndelende med henblik på kvalitetsudvikling af den professionelle praksis, OG som en omsorg for hinandens liv som professionelle (Helmke, 2013) 41

42 Professionelle læringsfællesskaber PLF er mere et middel end et mål i sig selv Støttende betingelser: Politisk, økonomisk, organisatorisk tid, penge, kapacitet 42

43 Reflekterende dialoger Inspiration fra Donald Schön og den Reflekterende praktiker. Refleksion-i-handling viden-i-handling. Fælles undersøgelser af eksisterende praksis mhp. at forbedre eller forandre den. Altså, indsamling og fortolkning af relevante data til at underbygge og argumentere for sine synspunkter og handlinger i undervisningen overfor andre for på den baggrund at træffe fremadrettede og konstruktive beslutninger til glæde for elevernes læring og trivsel Denne dialog giver også mulighed for at opdage hinandens professionelle kompetencer! 43

44 Undersøgelse af egen praksis (Timperley, 2011) 1. Hvilken viden og færdigheder behøver vores elever for at opnå vigtige mål? 5. Hvilken indflydelse har vores ændrede handlinger på de resultater, vi værdsætter hos vores elever? 2. Hvilken viden og færdigheder behøver vi som professionelle for at imødekomme elevernes behov? 4. Engagere elever i nye læreprocesser 3. Få en dybere professionel viden og forfine sine professionelle færdigheder 44

45 Deprivatisering af praksis Isoleret undervisning i klasseværelset, hvor læreren er alene, er den mest hårdnakkede norm, der står i vejen for forbedring af skoler! Marzano 2015 Jeg kritiserer ikke dig og du kritiserer ikke mig! Deprivatisering kræver: Åbenhed, gensidig respekt og tillid OG METODER 45

46 KILDER & METODER til at understøtte deprivatisering og didaktiske refleksion Observation/video Dialog og spørgedata fra fx elever og kolleger Analyser af elevprodukter Litteraturstudier Leon Dalgas Jensen 46

47 Den måske største fejl ledere begår, når de forsøger at skabe en kollaborativ kultur, er at anbringe lærere i grupper og tilskynder dem til at samarbejde uden at give anden vejledning eller støtte Marzano

48 Samarbejde og samarbejde Fælles planlægning som anledning til Opfattelse og funktion Objekt Koordinering Praktisk planlægning Det koorporative Uv. funktionalitet Ideudveksling Udveksling af ideer til aktiviteter, forløb, materialer etc. Uv. funktionalitet og Elevernes læring Pædagogisk udvikling Fælles undersøgelse og konstruktion Det kollaborative Sammenhængen mellem elevernes læring og de professionelles praksis Insp. af Lise Tingleff Nielsen (2011) 48

49 Vilkår for at professionelle læringsfællesskaber kan opstå og udvikles Ledelsen tillægger det betydning, at de udvikles Læringsfællesskaberne giver mening for dem, der skal skabe dem Læringsfællesskaberne er organisatorisk rammesat Læringsfællesskaberne er tildelt ressourcer Medarbejderne udvikler kompetence til at skabe læringsfællesskaber Albrechtsen,

50 Gå sammen med et andet ledelsesteam frem til kl Det skal I tale om: Hvordan går det med de professionelles samarbejde hos jer? 1. Hvad lykkes I med som ledelse med her? 2. Hvad bøvler I med, eller hvilke bekymringer har I her? OG hvordan ved I det? Hvad er konkrete eksempler på det? Sådan skal I tale om det: Skole A interviewer skole B om spørgsmål 1 og 2 (ca. 12 min) Skole B interviewer skole A om spørgsmål 1 og 2 (ca. 12 min) I fællesskab formuleres 1-2 pointer ift. både spørgsmål 1 og 2. Pointerne skrives på papir og hænges op i fællesrummet 50

51 Pause OG ophængning af pointer til kl

52 Uddybning af pointer

53 At analysere og anvende data i skolen eksempler og refleksioner

54 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis Robinson 2011 At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data ) i ens ledelsespraksis At løse (og analysere) KOMPLEKSE PROBLEMSTILLINGER At opbygge den nødvendige TILLID i RELATIONER for i fællesskab at kunne udføre det hårde arbejde med at forbedre og udvikle læring og undervisning 54

55

56 Hvilken og hvor meget viden skal en ledelse ha? Nok til at kunne: identificere en problematisk praksis på skolen undersøge enhver udfordring på skolen anvende både forskning og intern data til at kunne finde muligheder for og på sin skole anvende denne viden til at skabe konkrete løsninger på konkrete udfordringer Robinson

57

58

59 Skoler vågner ikke op en skønne dag og bruger evidens (data). Det er en vane som skal kultiveres og understøttes over tid!! En del af den vane er at identificere de specifikke problemer og muligheder, der skal fokus på, og det hjælper til at processen med at bruge data ikke bliver overvældende. (Curtis & City 2009)

60 DATA er ikke Gud DATA er IKKE slutprodukt men afsæt for analyse/undersøgelse og fortolkning som kan bidrage til et bedre grundlag at beslutte ud fra i forhold til at: løse KOMPLEKSE PROBLEMSTILLINGER 60

61 DATA Kvalitet HVILKE (typer)af data skal anvendes til HVAD Hvordan gøres disse data tilgængelige, brugbare og pålidelige? Kapacitet HVEM skal anvende data til hvad? Hvordan udvikles KAPACTET til at analysere data i FÆLLESSKAB Hvordan understøttes og ORGANISERES analyse og brug af data Kultur Hvordan opbygges en UNDERSØGENDE kultur (inquiry ikke accountability) Værdier: UNDERSØGELSE; KOLLEKTIVITET; TILLID 61

62 Som ledere skal I altså kunne: Identificere vigtige forhold/problemstillinger på jeres skole Opstille begrundede og relevante kriterier for det gode, I vil på dette område Undersøge praksis med afsæt i dette Kunne analysere og konkludere på baggrund af undersøgelsen Fortsætte, forfine eller ændre praksis OG - kunne involvere relevante medarbejdere i konstruktive samtaler om (evt. dele af) dette! Mikael Axelsen 62

63 To modeller til analyse af forskellige typer undersøgelser og som udgangspunkt for forskellige slags konstruktive samtaler 63

64 Albertslund- modellen Har fx brugt den ift. den nationale trivselsundersøgelse 1. At undre sig og stille spørgsmål Læs jeres undersøgelse igennem! Hvad undrer jer og hvilke spørgsmål giver det anledning til at stille? Vælg det for jer som ledere vigtigste spørgsmål til videre analyse 2. Fra spørgsmål til egen antagelse Hvad er jeres egen forklaring på, hvad der kan være på færde her? Hvad bygger I jeres forklaring på? Med andre ord: Hvad er det for en årsags-virkningssammenhæng, I ser her? Årsag Virkning 64

65 Albertslundmodel fortsat 3. Forklar jeres forklaring I skal nu skrive jeres forklaring på den årsags-virkningssammenhæng, I ser her 4. Beskriv en forbedret indsats/det gode i indsatsen I skal nu skrive, hvilke handlinger I tænker, som skaber/kunne skabe den virkning, som er ønsket 65

66 Mere Albertslund 5. Kriterier for ny måling Hvad skal ske, hvis denne virkning skal kunne realiseres? Hvilke forudsætninger skal være til stede? 6. Valg af metode for ny måling Hvilke metoder kan hjælpe jer til at få det at vide, som I har brug for når I skal undersøge denne (nye) indsats? Hvordan bruger I konkret disse metoder? Altså, hvordan gennemfører I konkret den nye undersøgelse? 66

67 Data-karrusellen: Fra data til fund model under udarbejdelse af Helle Bjerg, UCC Hvilke mål/spørgsmål er centrale for jeres skole lige nu? Hvordan kan dette fund være vigtige i forhold til jeres målsætninger? Forskningsviden Hvad siger forskningen om hvorfor dette fund er vigtigt? Skolens mål og indsatser!? Data fra skolen Hvad peger jeres egne iagttagelser på i forhold til dette fund? Kontekst /Egne iagttagelser Hvad siger data fra skolen om? Hvilket fund viser sig?

68 Data fra en CALL-undersøgelse En fortælling og en tendens? Data viser, at skoleledelser er gode til at udstikke rammer og synlige visioner. Data viser, at medarbejderne ved, at ledelsen synes, det er vigtigt, at der arbejdes med eks målstyring, udvikling af undervisning og herunder evaluering. Data viser, at medarbejder i praksis ikke systematisk og fælles arbejder med evaluering og målstyring. Data viser, at ledelsen ikke konkret deltager eller faciliterer diskussioner/fælles dialoger om emnerne. Data viser, at lærerne ikke ved, hvem de skal gå til for at få støtte eller vejledning ift at evaluere.

69 Eksempel på spørgsmål og svar Hvor ofte evaluerer lærerne på din skole systematisk elevers læring i klassen med henblik på at kunne tilpasse og udvikle undervisningen? (usergroup ledelse og lærere) Hertil svarer: 5 sjældent 6 ved begyndelsen af et forløb 10 flere gange i et forløb 0 mindst en gang om ugen 3 mere end en gang om ugen som en fast del af undervisningen 9 ved ikke (heraf er 8 lærere)

70 1. Data om standpunkt og progression Pædagogisk praksis 1. Elevens læring 1. Målstyret undervisning De professionelles samarbejde Læringscentreret skoleledelse Brug af data i de professionelles arbejde i praksis 3. Brug af data i de professionelles læring og udvikling i arbejdet med elevernes læring 4. Brug af data i ledelsens læring og udvikling af den faglige ledelse af de professionelles og elevernes læring Læringscentreret forvaltningsledelse Inspireret af Helen Timperly

71 Hver kommune for sig I eget team (ca. 30 min): Hvad er næste skridt i vores læringscentrede ledelse? hvorfor? hvilke tegn vil vi se efter? I egen kommune (ca. 30 min): Hvad er vores samlede næste skridt ift. udvikling af læringscentreret ledelse? hvorfor? hvilke tegn vil vi se efter? Tilbage til fællesrummet kl ! 71

72 ? Fælles afrunding kl min. til hver kommune Hvad er vores videre planer for udvikling af vores læringscentrerede skoleledelse og forvaltning? 72