Referat fra Nørrebro Luftforureningsseminar d. 21. april 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat fra Nørrebro Luftforureningsseminar d. 21. april 2009"

Transkript

1 Referat fra Nørrebro Luftforureningsseminar d. 21. april 2009 Velkomst Kim Christensen, formand for Nørrebro Lokaludvalg Det er i EU disse ting vedrørende luftforurening bliver besluttet. Vi skal tage os af dette problem lokalt, men vi kan også prøve at bringe budskabet videre til andre. Luftforureningen er et af de problemer, som lokaludvalget var meget interesserede i at finde en løsning på, og at han derfor så frem til en god konstruktiv debat mellem borgerne, eksperterne og politikerne. Samtidig havde han en stor interesse i emnet, da han i mange år havde boet i det meget trafikerede kryds mellem Nørrebrogade og Jagtvej. Luftforurening problemer og løsninger Kåre Press-Kristensen, civilingeniør, Ph.D. ved Det Økologiske Råd Hvad kan man som borger gøre? Man kan være løsningsorienteret. Hvorfor har Det Økologiske Råd (DØR) sat fokus på luftforureningen? Der er 30 gange så mange, der dør af luftforurening end der dør af trafikulykker. Der er meget trafikeret på Nørrebro. Der bliver lavet en publikation, der ser på hvor de grænseværdier, EU har fastsat for partikler og NOx er, bliver overskredet. Der bliver blæst forurening ind over byen fra de omkringliggende lande, men der produceres også forurening i byen. Det er begrænset hvad vi kan gøre for at reducere pm10 og pm2,5, da disse tilføres udefra. Det store problem nu er dieselbiler, de ældre biler og arbejdsmaskiner der forurener byens luft med ultrafine partikler og kvælstofoxider. Disse tilskrives de største sundhedseffekter og er et stort problem for luftkvaliteten på Jagtvej, Tagensvej, Nørre Allé syd for Universitetsparken, Bispeengbuen, Ågade og Åboulevarden. De muligheder vi har i dag er, at sætte partikelfiltre og SCR-katalysatorer på bilerne. Skal de indføres? CBA en (Cost-Benefit Analyse) siger, at det er god samfundsøkonomi at indføre disse teknologier. Grunden til at man ikke gør det, er at der ingen krav er til de værste syndere. Arriva er langt fremme, da de sætter flere og flere partikelfiltre på deres busser. En anden mulighed er miljøzoner, men i øjeblikket stiller de kun krav til de ældste køretøjer. DØR presser konstant politikerne for at få zonerne til at gælde for alle køretøjer. Derudover kan vi benytte os af begrænsninger i form af et bompengesystem eller GPS system. Disse vil reducere trængslen af biler i byen. Dette kan finansiere bedre kollektiv

2 trafik og cykelstier. En måde at reducere forureningen er også at reagere lokalt, eksempelvis som man har gjort på Nørrebrogade. Endvidere er der alternative køretøjer såsom eldrevne biler, varevogne og busser, men der vil dog stadig være CO2-udslip fra disse. Det man som borger selv kan gøre, er at dyrke motion. Det er det vigtigste man selv kan gøre. Hjertesygdomme og hjertekarsygdomme er det, der rammer flest. Dette skyldes at partiklerne stivner blodårerne i kroppen. Derfor, hold jer sunde med motion. Det er det bedste våben mod luftforurening. Man kan selv som borger dyrke den motion, man har lyst til, men kommunen kan også lave tiltag for at få borgerne op af sofaen. Man kan få en luftrenser til sit hjem. Det giver større elasticitet i blodårer. DØR synes ikke det er løsningen, da det er dem der producerer forureningen, der burde gøre noget og ikke omvendt. Der stilles spørgsmålet om en maske for næse og mund ville virke beskyttende. Problemet med disse masker er, at de kun ville beskytte imod de store, men ikke de mindre og derved de særlig skadelige partikler. De kunne hjælpe folk med astma og nogle gange dem, der har høj risiko for bronchitis. Spørgsmål: Er der andre kilder til forureningen, for eksempel i det indendørs miljø? Svar: Vi opholder os 90 % indendørs. Indeluften skabes af udeluften. Stearinlys er en stor forurening. Støvet lægger sig på glødepære, hvor det brænder. Gulvtæpper er en stor forureningskilde i forhold til de større partikler. Der er også andre kilder end de indendørs. Men man kan selv til dels bestemme, hvilke kilder man vil have indenfor, men man kan ikke selv bestemme sammensætningen af udeluften. De ultrafine partikler findes i høje koncentrationer udendørs og skyldes hovedsageligt den motoriserede trafik. Dette er grunden til, at man prøver at sætte fokus på udendørs luftforurening. Spørgsmål: En SD, der arbejder hos Cowi som konsulent, påpeger at der indtil videre ikke findes meget viden rundt om indendørs forurening/klima, men at der vist forskes i det på DTU. Svar: Dette er korrekt. DTU beskæftiger sig med indendørsklima og har lavet undersøgelser. Det kunne være spændende at få partikelfiltre ud i hjemmene og indsamle data. Spørgsmål: Der burde kræves af politikerne, at den kollektive trafik (Movia) er miljørigtigt. Svar: Lige på busområdet har vi været langt fremme længe. Men der savnes stadigvæk strammere krav. Spørgsmål: Laves der noget i form af nogle miljøzoner med hensyn til skibstrafik og forureningen (svovldioxider) fra skibene? Svar: Vinden fører en stor del af den tilstedeværende forurening med sig, dog er det svært at lave noget i så stort omfang. Der prøves at fokusere på de nære kystzoner. Problematikken med NOx erne er også svært at håndtere på nationalt plan.

3 Spørgsmål: Kan man lægge presse på krydstogt skibe når de vil ind i Københavns havn? Kan man stille politiske krav til dem? Svar: Jeg vil tro, at du har ret. Krydstogtskibe kan vi intet gøre ved. Kontrol med skibene og sanktioner muligvis. Det er ikke så nemt at gøre noget ved et skib, der opdages at forurene. Spørgsmål: De gamle lastbiler er blevet erstattet af nye lastbiler. Dette medfører en større partikelforurening. Kan man gøre noget ved det? Svar: Det er ikke helt rigtigt, da nye lastbiler forurener mindre, men nye lastbiler uden partikelfiltre forurener stadig over 100 gange så meget med ultrafine partikler som gamle lastbiler med partikelfiltre. På NOxsiden er nye lastbiler dog meget bedre. Bedre sundhed trods luftforureningen Cykelbyen København Andreas Røhl, programchef i Center for Trafik ved Københavns Kommune Andreas Røhl fra Center for Trafik har i sit oplæg fokuseret på nogle fakta omkring cykling i København. Han påpeger at København allerede i lang tid har fokuseret på cyklen og bygget cykelstier, hvilket Center for Trafik (CT) anser for at være et stort privilegium. Mål og status En grund til at Københavns borgere cykler meget kunne være at København har gode geografiske forudsætninger i og med at byen er meget flad. Center for Trafik har til mål at København bliver verdens bedste cykelby inden Dette ville svare til at 50 % af de nuværende pendlere skulle tage cyklen som transportmiddel. I dag er det allerede mere end hver tredje københavner, der cykler til arbejde. Disse tal tager dog kun højde for de personer, der udelukkende bruger cyklen som transportmiddel til arbejdet. Dette vil sige, at der er endnu flere personer, der rent faktisk bruger cyklen dagligt, selvom det kun er et stykke af vejen. Et andet mål fra CT er at reducere de årlig talte cykelulykker (118 ulykker/år) med 50 % og hæve procentdelen af de cyklister, der føler sig godt tilpas på Københavns cykelstier fra de nuværende 51 % til 80 %. Et middel for at opnå disse mål kunne i CT's øjne være bompenge eller lignende. Dette blev fra en seminardeltager anset for at være en ansvarsforskydning til trafikområdet, hvilket personen dog selv kunne se er nødvendigt, da udsigten for en mere fredelig og sikker cykelinfrastruktur ikke er nok til at ændre befolkningens vaner. Cykel tal 65 % af Københavnerne cykler i dag enten delvist eller hele vejen til arbejde, hvilket svarer til ca cyklister til dagligt. Ifølge den hollandske cykelambassadør kommer Holland/Amsterdam ikke engang op på cyklister per dag. I København ligger den gennemsnitlige cyklede distance mellem 4 4,5 km. Samlet set er summen af den cyklede distance i København blevet øget med 50 % over de sidste 15 år.

4 På spørgsmålet fra en seminardeltager (SD) om Holland er foran Danmark med hensyn til cykling, svarer Andreas Røhl at dette gælder på landsplan, dog giver han udtryk for at København ikke nødvendigvis er bagud. I København er forholdet mellem borgerne og cykler 1:1, hvilket giver pladsproblemer de steder, hvor der parkeres eller færdes mange cykler. 25 % af Københavns børnefamilier har en ladcykel. Der ytres fra SD at cyklisterne på Nørrebro burde opdrages bedre, da mange cyklister ikke engang kender færdselsreglerne. En anden SD kommenterer dette med at en undersøgelse af p1 magasin har vist at ca. 40 % af befolkningen er immune overfor kampagner, hvilket vil gøre det mere besværligt at opdrage cyklisterne. Der blev også krævet et forbud mod at overhale indenom/højre om og måske endda generelt flere regler for cykel trafikanter. Selvom der er tegn på en utilfredshed imellem borgerne over opførslen af Københavns cyklister, har CT modtaget ros fra den Hollandske cykelambassadør om at Københavns cyklister er så disciplineret, og Norge har spurgt om København har gennemført nogle kampagner for at få Københavnerne til at kommunikere via håndtegn. Hvilket dog har udviklet sig helt af sig selv. Søsnittet viser en stigning af cykel trafikken med 50 % siden 70'erne og en faldende biltrafik. Desto flere cyklister, der færdes på vejene, desto mindre er risikoen for den enkelte at blive påkørt. Desværre er tryghedsfornemmelsen fra cyklisterne faldende. Kun 50 % føler sig meget trygge. 57 % af cyklisterne nævner bilerne for at være årsag til, at de føler sig mindre trygge. 45 % føler sig utrygge på grund af andre cyklister og 23 % nævner busser som årsag til en utryg følelse på cyklen. Tallene viser tydeligt at antallet af cyklister er steget i København og at infrastrukturen derimod ikke er blevet udvidet i samme takt. Undersøgelser har vist, at % af cykeltrafikken kommer forbi de mest trængte steder. For at kunne nå målet om at blive verdens cykelby i 2015, undersøges måder hvorpå pladsproblemerne og tryghedsfornemmelsen kan blive ændret. Sundhedsefekter Den forøgede brug af cyklen er ved at have positiv indvirkning på sundhedssituationen i København, i og med at befolkningen er sundere, lever de gennemsnitlig længere. Økonomisk svarer hver cyklet km til 5 kr. i benefits for hele samfundet. På spørgsmålet fra en SD om der direkte er økonomiske fordele ved at bruge cyklen frem for bil eller lignende, lyder svaret at der på Kommune base kan ses et overskud i kassen efter 15 år på grund af mindre skader, mere skatteindtægter og ingen udgifter for oplæring efter ulykker.

5 Grunden til at Københavnerne cykler er for det meste, at det er nemt og hurtigt (54 %), 19 % bruger cyklen på grund af positiv indvirkning på sundheden. Bekvemmeligheden får 7 % op på cyklen, 6 % cykler på grund af økonomiske fordele. Kun 1 % cykler på grund af miljøet. Dette vil sige, at det vigtigste redskab for at få Københavnerne op på cyklen, er trængslen på vejene for biltrafikken. CT vil i fremtiden udbygge 350 km cykelstier og 30 km cykelbaner og er villige til at ofre parkeringsmuligheder. Cykelstierne kunne gøres bredere på Nørrebro og der er et ønske om flere cykelruter fjernet fra vejene. En SD giver udtryk for at der er behov for at opgradere cykelruterne, da der er cyklister på Nørrebrogade, der kører parallel med en cykelrute som næsten ikke bliver brugt. Personen synes om cykel motorveje. CT er enige i at cykelruterne skal udbygges og opgraderes. En anden SD synes at der er en utryg situation ved søerne, da der kører biler, hvor der er både cykel- og gangsti. Udover dette er der kollisioner mellem fodgængere og cykler. Dette gælder for eksempel nær Søpavillonen. Situationen var bedre førhen, hvor folk vidste, de ikke måtte cykle disse steder og dermed tog mere hensyn til fodgængerne. En anden SD påpeger at København prioriterer cyklisterne så meget, at fodgængerne nogle gange bliver glemt. I fremtiden vil CT gerne fokusere på cykelparkering, inddrage cykeltrafikken i byplanlægningen og dermed sørge for gode forhold helt fra starten. Der skal også fremover køres kampagner, og selv om det ikke altid ser ud til at cykelstierne bliver ryddet for sne, skal disse med hensyn til snerydning også fremover prioriteres højst sammen med de fire hovedindfaldsveje til København. Fremtidige projekter Der vil udpeges flere ensrettede veje, Ørestads projektet vil blive gennemført, der vil blive bygget en cykelsti i Stormgade og en fra Nyhavns havn til Amager. I alt er der 40 projekter, der allerede er besluttet og igennem proceduren. De årlige udgifter til cykelområdet ligger på mio. kr. Fokusområder for fremtiden vil til dels være sikkerheden og tryghedsfølelsen, imødekommelse af forskellige målgrupper og små sten på vejene. Det er altid billigt at tage cyklen, og den må ikke glemmes. SD og Kåre Press-Kristensen havde nogle spørgsmål eller kommentarer. Kåre Press-Kristensen foreslog et tværkommunalt cykelråd, hvorpå Andreas Røhl påpegede, at Københavns Kommune er medlem af Cykelambassaden og at Teknik og Miljø udvalget også tager sig af disse emner. Spørgsmålet om hvorfor antallet af cyklister er steget siden 1990 kunne besvares med, at dette hænger sammen med en god infrastruktur.

6 En anden SD spurgte, om forsøget med at føre cykelstierne eller cykelbanerne helt frem til krydsene, frem for ikke at have nogen markering på vejen, viste at have sin virkning. Svaret herpå var, at desto flere cykler desto mere bliver bilisterne opmærksom på dem og desto mere sikkert er det for cyklisterne at færdes i trafikken. Der blev også ytret utilfredshed over måden omstillingen på Nørrebrogade blev sat i gang, da der blev skabt stor forvirring på gaden og dette medførte større trafikale risici for trafikanterne, især cyklisterne. Hvordan skal forureningen reduceres Medlemmer af kommunens Teknik og Miljøudvalg Politisk ordfører Anne Vang (A) Tre ting jeg mener, man kan gøre er: 1. At planlægge byen, så folk tager den kollektive transport og cykel. 2. Investeringer i kollektiv transport, over de seneste 20 år er vejnettet udvidet med 80 %, hvor den offentlige transport er status quo. 3. Krav om partikelfiltre på busser og arbejdsmaskiner, miljøzoner samt afgifter. Klimapolitisk koordinator Steffen Kjær Johansen (V) Vi er enige med Anne Vang omkring, at der skal investeres i den offentlige transport. Der er afsat 60 mia., det højeste i dansk historie. Bilen er ikke noget, vi kan undvære i byen. Bilen hører til, da den skaber alsidighed. Biler forurener, vi har derfor valgt at se det ovenfra. Vi skal reducere CO2 med 20 %. Med fokus på bilparken er vi derfor nødt til at se nationalt på problemstillingen. Forureneren skal betale. Vi vil derfor gerne flytte os fra de faste til de variable udgifter. Prisen på dieselbenzin skal hæves meget for at kunne fastholde et meget fleksibelt transportmiddel. I det daglige skal borgerne have incitament for at vælge det offentlige. Vi formoder, at det kan gøres uden at køre færre kilometer. Miljøordfører Signe Goldmann (SF) Tre ting, vi prøver at få indført: 1. Det skal være dyrt og bøvlet at tage bilen i byen. Det er meget nemt og billigt for bilister at parkere, sådan som situationen er nu. Derfor skal miljøzonerne udvides og vi skal have flere elbiler. 2. Det skal være hurtigt og sikkert, gerne også hyggeligt, at tage cyklen. Der skal skabes cykelruter til ungerne. 3. Vi skal have billigere og bedre kollektiv trafik. Københavnerne fortjener at kunne trække vejret frit. Bo Normander (B) Jeg er i dag stand-in for Claus Bondam. Til dagligt arbejder jeg for Danmarks Miljøundersøgelser som forsker, og derudover er jeg miljøaktivist for NOAH. Det vigtigste

7 tema er luftforurening, da det forringer vores livskvalitet; folk flytter pga. støj og møg. Transporten skal over på el: elbiler, letbaner, metro og S-tog. Disse har ikke noget udstødning, de støjer ikke nær så meget og er bedre for klimaet. Kommunen skal købe elbiler og gøre alle de ting, staten ikke vil gøre. Det vi skal blive ved at presse staten med er eksempelvis projekter som Nørrebrogade. Debat mellem salen og politikerne Spørgsmål: Hvad gøres for at fremme motion? Hvordan vil I undgå at hive cyklisterne over i kollektiv trafik? Spørgsmål: Jeg er rystet over at høre, at jeg vil leve kortere, fordi jeg bor tæt på Jagtvej. Hovedparten af Jer siger, at I vil have bompenge, undtagen Steffen. Hvorfor gør man ikke noget for at fjerne de meget forurenende biler? Hvordan får vi gående og cyklister til at være mere fremtrædende i gadebilledet? Hvorfor skal vi fylde byen op med biler ved at have dem stående hjemme og tage cyklen på arbejde? Svar fra Steffen Kjær Johansen: De hører ikke til inde i byen, men de kommer ind i byen. Men vi kan bygge en havnetunnel. Vi har et metro projekt, hvor der vil køre en del lastbiler grundet dette. Der kommer partikelfiltre på dem alle. Vi skal byplanlægge os ud af de problemer, men det skal være muligt at køre til sin bopæl. Hvis det var ekstremt let for udefrakommende at køre med kollektiv trafik ind til København, ville de vælge det frem for egen bil. Svar fra Anne Vang: Der kører 300 tunge køretøjer på Nørre Voldgade om dagen, hvor kun 7 % af dem har et ærinde. Der er lavet et forslag om tung trafik i indre by, som regeringen vil sabotere. Partikelfiltre kommer der dog på de ældste af lastbilerne. Der kan gøres noget på EU plan, for både partikelfiltre og lastbilernes design for at undgå højresvingsulykker. Vi vil gerne have anlagt cykelpendlerruter, 37 grønne ruter hele vejen fra periferien. Svar fra Bo Normander: Angående elbiler. Jeg har igennem flere år prøvet at overbevise om, at det er en god ide. Der er stadig nogle teknologiske forhindringer. Det er småting, Københavns kommune kan gøre. De næste 30 biler Københavns kommune køber, vil være elbiler. Dem er der en del af. Der er allerede opladningsstationer i København, hvor man gratis kan lade sin elbil op. Så længe der er en infrastruktur i Danmark, der tilgodeser dieselbiler, så er det svært. Spørgsmål fra Kim: Der er så mange forskellige delelementer på kryds og tværs. Nogle dilemmaer er, at cykling er den hurtigste måde at komme fra a til b på. Også hvis man spørger bilister. Det værste transportmiddel til den strækning er bussen = offentlig transport. Offentlig transport skal derfor gøres billigere og hurtigere. Når vi taler om luftforurening og partikler, så kan kommunen godt gøre noget ligesom Movia/Arriva gør. Svar fra Signe Goldmann: Der er den aftale, hvor man ville nedlægge 1000 og oprette 4000 p-pladser. Der ligger også i aftalen at der skal laves endnu flere p-pladser. Det er for

8 lidt til at regulere på adfærdsmønstre. Der er problematikker i det, hvor vi bliver nødt til at bruge flere penge. Spørgsmål: Metro er super godt og vi glæder os, men vi mener, at I ikke har gjort nok, stillet nok krav til partikelfiltre på de 730 køretøjer, der skal køre i København under opførelsen af den. Der er forholdsvis ren luft. Lastbiler køre konstant i tomgang, og mellem ton CO2, NOx er og partikler kommer fra lastbilerne. De andre muligheder kunne være at man kun arbejder fra en arbejdsplads eller man borede stationerne i stedet for at grave dem, for så skal man kun op til overfladen når man er på pladsen. Det gøres i mange andre lande. Det er et spørgsmål om, at der ikke har været politisk vilje, at det ikke er tænkt ind i planlægningen. Hvis I skal opnå målene, skal I stramme op på disse ting. Hvor mange sygedage, kræfttilfælde, astmatilfælde samt års levetid vil det koste at lade være at gøre noget? Vil det ikke være det værd at investere i dette? Spørgsmål fra Kåre Press-Kristensen: I Vanløse opleves mere tung trafik pga. GPS systemet, der viser de korteste, men ikke mest hensigtsmæssige veje. Kommunen skulle have indflydelse på at få den mest hensigtsmæssige rute ind i GPS systemet. Kommentar til Kim: Man skal have mindst times motion per dag. Den tid skal bruges et sted alligevel. Tre minutters afsluttende bemærkning fra hver politiker. Bo Normander: Der skulle laves en klimaplan for Nørrebrogade-pakken, der ikke giver lov til smutveje. Det skal med i regnskabet. Det er en god ide med en klimaplan. Jeg er enig med det, Andreas nævnte med hensyn til cykelstier, og jeg anser cyklisternes adfærd for ar være et problem. Signe Goldmann: Der skulle stilles større krav til bilerne, spørgsmålet er hvor stærke kravene kan være. Hensigtsmæssig styring af køretøjer via GPS synes jeg er en rigtig god ide. Elbiler er noget jeg går ind for og synes om. Ladcykler er super. Steffen Kjær Johansen: Metro udvidelsen har medført nogle problemer, der er svært at ændre lige nu, da de hænger sammen med nogle allerede trufne aftaler. Det, vi alle sammen skulle have lært ud fra dette projekt, er, hvordan det kan gribes an i fremtiden. Venstre arbejder meget med en samlet strategi på trafik området. CO2 udslippet skal mindskes ved hjælp af brændstof afgifter og parkeringsafgifter. Bilen skal dog stadig kunne parkeres uden problemer. Delebiler kunne være en mulighed. For at fremme køb af elbiler, kunne der indføres et specialspor for elbiler. Anne Vang. Det må gerne være mere dyrt at parkere på landsplan. Antallet af parkeringspladser skal ikke skæres ned. Folk der har bil, skal også have lov til at parkere dem. I stedet skulle cykel og bus prioriteres højere frem for bil, men man må for eksempel gerne køre sammen. Der skal ikke være mere plads til biler i Indre By og der måtte gerne indrettes nogle forbudszoner. Delebiler, synes jeg, er en god ide. Og at Nørrebro har slået rekord, er bare fantastisk.

9

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Referat: Luftforureningen i Brønshøj Husum

Referat: Luftforureningen i Brønshøj Husum Referat: Luftforureningen i Brønshøj Husum 19.00-19.10: Velkomst Christian Hesselberg, formand for Brønshøj-Husum Lokaludvalg Velkommen til mødet her om luftforurening. I lokaludvalget er vi meget glade

Læs mere

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008 København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen Indre By Lokaludvalg Rådhuspladsen 77, 4. 1550 København V indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 33 66 54 41 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

En bæredygtig transportplan for Danmark

En bæredygtig transportplan for Danmark En bæredygtig transportplan for Danmark - et idékatalog fra Danmarks Naturfredningsforening En bæredygtig transportplan der omsættes til handling! Trafikarbejdet i Danmark er støt stigende og forårsager

Læs mere

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune MØDEREFERAT TITEL Workshop om Esbjerg Trafik- og Mobilitetsplan DATO 20. juni 2012 STED Esbjerg Vandrerhjem, Gl. Vardevej 80, 6700 Esbjerg REFERENT Nikolaj Berg Petersen, COWI (nbpt@cowi.dk) 29. juni 2012

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne

Læs mere

Måling af partikelforureningen i Søgaderne

Måling af partikelforureningen i Søgaderne Måling af partikelforureningen i Søgaderne Afrapporteret af: Kåre Press-Kristensen, Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 22 København N 1 Indledning Nærværende afrapportering

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012 Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Det er sundt at cykle

Det er sundt at cykle Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

Du kan læse mere på supercykelstier.dk eller følge os på facebook.com/supercykelstier

Du kan læse mere på supercykelstier.dk eller følge os på facebook.com/supercykelstier ni nye supercykelstier på vej Supercykelstier 17 kommuner og står sammen bag ni nye Supercykelstier. Der bliver investeret 208 mio. kr. i de nye ruter. Staten og kommunerne dækker hver halvdelen. De 53

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Styr på trafikken og renere luft

Styr på trafikken og renere luft Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De

Læs mere

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Cyklen kombinerer på enestående vis motion og mobilitet. Øget brug af cyklen på de korte ture giver sundere danskere i bedre form.

Cyklen kombinerer på enestående vis motion og mobilitet. Øget brug af cyklen på de korte ture giver sundere danskere i bedre form. Intet andet transportmiddel kombinerer så effektivt hurtig og billig transport med ønsket om bæredygtig udvikling og forbedring af folkesundheden som cyklen. Cyklen kombinerer på enestående vis motion

Læs mere

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.

Læs mere

Trafikken, ven og fjende

Trafikken, ven og fjende Trafikken, ven og fjende Mulighederne for mere motion og sundhed gennem den daglige transport - kommunernes rolle Medvind på sundheden Et godt udgangspunkt Eksempler Hvor batter det? Anette Enemark Tetraplan

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 200 CYKELREGNSKAB 200 København cyklernes by! København skal være verdens bedste cykelby. Vi er allerede i verdensklasse, men vi kan stadig gøre

Læs mere

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen

Læs mere

Luft- og støjforurening i Søgaderne

Luft- og støjforurening i Søgaderne Luft- og støjforurening i Søgaderne Kåre Press-Kristensen Det Økologiske Råd Tlf. 22 81 10 27 kpk@env.dtu.dk Den næste times tid - Partikelforurening i Søgaderne - Støjforurening i Søgaderne - Forurening

Læs mere

INDHOLD. Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel-

INDHOLD. Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel- ITS MERE POWER TIL PEDALERNE SUPERCYKELSTI HVEM ER VI? 2 INDHOLD Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel- Supersti

Læs mere

Samfundets udvikling og trafik, transport & trængsel i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker

Samfundets udvikling og trafik, transport & trængsel i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Samfundets udvikling og trafik, transport & trængsel i fremtiden Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart

Læs mere

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Supercykelsti får flere pendlere i sadlen

Supercykelsti får flere pendlere i sadlen PRESSEMEDDELELSE: Supercykelsti får flere pendlere i sadlen Supercykelstien Farumruten har fået 52 procent flere pendlere til at vælge cyklen frem for bilen. Det viser ny undersøgelse foretaget af COWI

Læs mere

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik Side 1 Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik SKANDERBORG KOMMUNES TRAFIKPOLITIK 2016 Trafikpolitik 2016 // Skanderborg Kommune Side 3 Indledning Skanderborg Kommune har vokseværk. Især flytter

Læs mere

Bedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning

Bedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning Dato: 10.02.2016 Bedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning Projekt nr.: 1004226-004 T: 33 73 71 23 E: jah@moe.dk 1 Om spørgeskemaundersøgelsen Som en del af projektet gennemføres

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen

Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen Program kl. 19.00 Velkommen v/ Bent Lohmann, formand for Indre By Lokaludvalg kl. 19.05 til 19.35 Oplæg fra Realdania og Teknik- og Miljøforvaltningen kl.

Læs mere

På vej mod et bedre bymiljø

På vej mod et bedre bymiljø NVF s danske udvalg for Miljø og Transport i byer arrangerer: På vej mod et bedre bymiljø Hvor: I Odense på Odense Slot Hvornår: 1.-3. oktober 2009 Program nederst Brug fagligheden og vær med til at skabe

Læs mere

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ 152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

Til Vejdirektoratet. Sagsnr Dokumentnr Høringssvar om Det Strategiske Vejnet

Til Vejdirektoratet. Sagsnr Dokumentnr Høringssvar om Det Strategiske Vejnet KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Vejdirektoratet 12-03-2012 Sagsnr. 2012-35627 Høringssvar om Det Strategiske Vejnet På baggrund af det arbejde Trafikministeren

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål

Læs mere

KNALLERT - SIKKERT AF STED

KNALLERT - SIKKERT AF STED KNALLERT - SIKKERT AF STED Velkommen til den evaluerende knallertprøve A Du har ti minutter til at besvare alle spørgsmålene. Du skal lave en ring om det rigtige svar. Efter prøven er slut, skal du aflevere

Læs mere

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604 Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns

Læs mere

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab Cykelregnskab 2012 2 Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab 03 Status på cykeltrafik 2012 på Frederiksberg 04 Nøgletal for cykeltrafikken på Frederiksberg 06 Cykelforhold på Frederiksberg 08 Cyklisterne

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om kommunal adgang til at indføre trafikbetalingssystemer

Forslag til folketingsbeslutning om kommunal adgang til at indføre trafikbetalingssystemer 2007/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. oktober 2007 af Poul Henrik Hedeboe (SF), Anne Grete Holmsgaard (SF), Morten Homann (SF), Kamal

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Hvem gavner cykelsuperstierne?

Læs mere

Referat af Indre By Lokaludvalgs debatmøde om parkering

Referat af Indre By Lokaludvalgs debatmøde om parkering Referat af Indre By Lokaludvalgs debatmøde om parkering Bethesda, Rømersgade 17, torsdag d. 5. februar 2015 kl. 17-19 Cirka 30 borgere og interessenter deltog i mødet. Pointer om ønsker og behov ift. parkering

Læs mere

Socialdemokraternes udspil til en ny og ambitiøs cykelpolitik vil gøre Danmark til verdens førende cykelnation.

Socialdemokraternes udspil til en ny og ambitiøs cykelpolitik vil gøre Danmark til verdens førende cykelnation. Op på cyklen, Danmark! Socialdemokraternes udspil til en ny og ambitiøs cykelpolitik vil gøre Danmark til verdens førende cykelnation. 27. juli 2007 Indledning Danmark er allerede kendt som en ivrig cykelnation.

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER 1 FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Kørselsafgift på 35 øre pr. kilometer på trafikerede veje med særligt trængselsgebyr i hovedstaden

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt

Læs mere

Randers Cykelby COWI A/S

Randers Cykelby COWI A/S Randers Cykelby COWI A/S Forfattere: Birgit Berggrein, ingeniør, Randers Kommune bibe@randers.dk Karen Marie Lei, sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S, klei@cowi.dk Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole

Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole 1 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 --Mobilitetsplan-- Af: civilingeniør, trafikplanlægger Maria Thrysøe Krogh-Mayntzhusen Rambøll Danmark A/S mtm@ramboll.dk

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Målinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn

Målinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn Målinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn Miljøpunkt Indre By Christianshavn 216 Indhold Resumé... 3 Luftforureningens effekt på menneskers helbred... 3 Lovgivning

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole

Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse

Læs mere

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse. Frederiksberg Kommune el skraldebil Statusrapport august 2014 Projektets formål Frederiksberg Kommune erstatter en konventionel diesel-skraldebil med en el-skraldebil. Formålet er at gøre affaldsindsamlingen

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Notat om behandling af høringssvar på forslaget til Strategi for Grøn mobilitet

Notat om behandling af høringssvar på forslaget til Strategi for Grøn mobilitet Til: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Centrene for Drift og Teknik, By, Miljø og Erhverv, Sundhed og Kultur & Idræt, Dagtilbud og Skole Notat om behandling af høringssvar på forslaget

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

Trafikken i København 2005. Trafikken i København 2005. Foreløbig

Trafikken i København 2005. Trafikken i København 2005. Foreløbig Trafikken i København 2005 Foreløbig 27. januar 2006 1 Forord Trafikken i København 2005 er det andet af sin slags, som vi udgiver i Københavns Kommune. Hæftet har til formål at give alle interesserede

Læs mere

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261 Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Notatet redegør for trafikale forhold ved den planlagte sammenlægning af 4 skoler på Amager. Analysen er udarbejdet ift. de tre opstillede modeller:

Læs mere

ARCHIMEDES projektet

ARCHIMEDES projektet ARCHIMEDES projektet ARCHIMEDES projektet Aalborg er kendt som en af foregangsbyerne i Europa inden for miljø- og energirigtige løsninger på transportområdet. Med ARCHIMEDES projektet bliver denne placering

Læs mere

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv Mogens Fosgerau DTU Transport 5. December 2011 Punkter Virker det? Er det godt? Hvor skal ringen ligge? Hvor stor skal taksten være? Hvordan skal den variere

Læs mere

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Vejforum 8. december 2010

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Vejforum 8. december 2010 Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Vejforum 8. december 2010 Agenda Forslag til kvalitetsmål Hvorfor cykelsuperstier? Proces og samarbejde hvad har vi lært? Hvad er en cykelsupersti Første pilotrute

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2012 2012 FORORD København vokser. Hvert år flytter flere mennesker til byen og flere vælger at blive boende. Det giver tryk på cykelstierne. I 2012 blev der hver

Læs mere

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af

Læs mere

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6

Læs mere

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TØF KONFERENCE 8. MARTS 2004 TRAFIKKENS ORGANISERING I KØBENHAVN Søren Elle, trafikplanlægger, Københavns Kommune OVERORDNET MÅLSÆTNING EN STÆRK, KONKURRENCEDYGTIG REGION MED EN

Læs mere

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere