Referat fra Nørrebro Luftforureningsseminar d. 21. april 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat fra Nørrebro Luftforureningsseminar d. 21. april 2009"

Transkript

1 Referat fra Nørrebro Luftforureningsseminar d. 21. april 2009 Velkomst Kim Christensen, formand for Nørrebro Lokaludvalg Det er i EU disse ting vedrørende luftforurening bliver besluttet. Vi skal tage os af dette problem lokalt, men vi kan også prøve at bringe budskabet videre til andre. Luftforureningen er et af de problemer, som lokaludvalget var meget interesserede i at finde en løsning på, og at han derfor så frem til en god konstruktiv debat mellem borgerne, eksperterne og politikerne. Samtidig havde han en stor interesse i emnet, da han i mange år havde boet i det meget trafikerede kryds mellem Nørrebrogade og Jagtvej. Luftforurening problemer og løsninger Kåre Press-Kristensen, civilingeniør, Ph.D. ved Det Økologiske Råd Hvad kan man som borger gøre? Man kan være løsningsorienteret. Hvorfor har Det Økologiske Råd (DØR) sat fokus på luftforureningen? Der er 30 gange så mange, der dør af luftforurening end der dør af trafikulykker. Der er meget trafikeret på Nørrebro. Der bliver lavet en publikation, der ser på hvor de grænseværdier, EU har fastsat for partikler og NOx er, bliver overskredet. Der bliver blæst forurening ind over byen fra de omkringliggende lande, men der produceres også forurening i byen. Det er begrænset hvad vi kan gøre for at reducere pm10 og pm2,5, da disse tilføres udefra. Det store problem nu er dieselbiler, de ældre biler og arbejdsmaskiner der forurener byens luft med ultrafine partikler og kvælstofoxider. Disse tilskrives de største sundhedseffekter og er et stort problem for luftkvaliteten på Jagtvej, Tagensvej, Nørre Allé syd for Universitetsparken, Bispeengbuen, Ågade og Åboulevarden. De muligheder vi har i dag er, at sætte partikelfiltre og SCR-katalysatorer på bilerne. Skal de indføres? CBA en (Cost-Benefit Analyse) siger, at det er god samfundsøkonomi at indføre disse teknologier. Grunden til at man ikke gør det, er at der ingen krav er til de værste syndere. Arriva er langt fremme, da de sætter flere og flere partikelfiltre på deres busser. En anden mulighed er miljøzoner, men i øjeblikket stiller de kun krav til de ældste køretøjer. DØR presser konstant politikerne for at få zonerne til at gælde for alle køretøjer. Derudover kan vi benytte os af begrænsninger i form af et bompengesystem eller GPS system. Disse vil reducere trængslen af biler i byen. Dette kan finansiere bedre kollektiv

2 trafik og cykelstier. En måde at reducere forureningen er også at reagere lokalt, eksempelvis som man har gjort på Nørrebrogade. Endvidere er der alternative køretøjer såsom eldrevne biler, varevogne og busser, men der vil dog stadig være CO2-udslip fra disse. Det man som borger selv kan gøre, er at dyrke motion. Det er det vigtigste man selv kan gøre. Hjertesygdomme og hjertekarsygdomme er det, der rammer flest. Dette skyldes at partiklerne stivner blodårerne i kroppen. Derfor, hold jer sunde med motion. Det er det bedste våben mod luftforurening. Man kan selv som borger dyrke den motion, man har lyst til, men kommunen kan også lave tiltag for at få borgerne op af sofaen. Man kan få en luftrenser til sit hjem. Det giver større elasticitet i blodårer. DØR synes ikke det er løsningen, da det er dem der producerer forureningen, der burde gøre noget og ikke omvendt. Der stilles spørgsmålet om en maske for næse og mund ville virke beskyttende. Problemet med disse masker er, at de kun ville beskytte imod de store, men ikke de mindre og derved de særlig skadelige partikler. De kunne hjælpe folk med astma og nogle gange dem, der har høj risiko for bronchitis. Spørgsmål: Er der andre kilder til forureningen, for eksempel i det indendørs miljø? Svar: Vi opholder os 90 % indendørs. Indeluften skabes af udeluften. Stearinlys er en stor forurening. Støvet lægger sig på glødepære, hvor det brænder. Gulvtæpper er en stor forureningskilde i forhold til de større partikler. Der er også andre kilder end de indendørs. Men man kan selv til dels bestemme, hvilke kilder man vil have indenfor, men man kan ikke selv bestemme sammensætningen af udeluften. De ultrafine partikler findes i høje koncentrationer udendørs og skyldes hovedsageligt den motoriserede trafik. Dette er grunden til, at man prøver at sætte fokus på udendørs luftforurening. Spørgsmål: En SD, der arbejder hos Cowi som konsulent, påpeger at der indtil videre ikke findes meget viden rundt om indendørs forurening/klima, men at der vist forskes i det på DTU. Svar: Dette er korrekt. DTU beskæftiger sig med indendørsklima og har lavet undersøgelser. Det kunne være spændende at få partikelfiltre ud i hjemmene og indsamle data. Spørgsmål: Der burde kræves af politikerne, at den kollektive trafik (Movia) er miljørigtigt. Svar: Lige på busområdet har vi været langt fremme længe. Men der savnes stadigvæk strammere krav. Spørgsmål: Laves der noget i form af nogle miljøzoner med hensyn til skibstrafik og forureningen (svovldioxider) fra skibene? Svar: Vinden fører en stor del af den tilstedeværende forurening med sig, dog er det svært at lave noget i så stort omfang. Der prøves at fokusere på de nære kystzoner. Problematikken med NOx erne er også svært at håndtere på nationalt plan.

3 Spørgsmål: Kan man lægge presse på krydstogt skibe når de vil ind i Københavns havn? Kan man stille politiske krav til dem? Svar: Jeg vil tro, at du har ret. Krydstogtskibe kan vi intet gøre ved. Kontrol med skibene og sanktioner muligvis. Det er ikke så nemt at gøre noget ved et skib, der opdages at forurene. Spørgsmål: De gamle lastbiler er blevet erstattet af nye lastbiler. Dette medfører en større partikelforurening. Kan man gøre noget ved det? Svar: Det er ikke helt rigtigt, da nye lastbiler forurener mindre, men nye lastbiler uden partikelfiltre forurener stadig over 100 gange så meget med ultrafine partikler som gamle lastbiler med partikelfiltre. På NOxsiden er nye lastbiler dog meget bedre. Bedre sundhed trods luftforureningen Cykelbyen København Andreas Røhl, programchef i Center for Trafik ved Københavns Kommune Andreas Røhl fra Center for Trafik har i sit oplæg fokuseret på nogle fakta omkring cykling i København. Han påpeger at København allerede i lang tid har fokuseret på cyklen og bygget cykelstier, hvilket Center for Trafik (CT) anser for at være et stort privilegium. Mål og status En grund til at Københavns borgere cykler meget kunne være at København har gode geografiske forudsætninger i og med at byen er meget flad. Center for Trafik har til mål at København bliver verdens bedste cykelby inden Dette ville svare til at 50 % af de nuværende pendlere skulle tage cyklen som transportmiddel. I dag er det allerede mere end hver tredje københavner, der cykler til arbejde. Disse tal tager dog kun højde for de personer, der udelukkende bruger cyklen som transportmiddel til arbejdet. Dette vil sige, at der er endnu flere personer, der rent faktisk bruger cyklen dagligt, selvom det kun er et stykke af vejen. Et andet mål fra CT er at reducere de årlig talte cykelulykker (118 ulykker/år) med 50 % og hæve procentdelen af de cyklister, der føler sig godt tilpas på Københavns cykelstier fra de nuværende 51 % til 80 %. Et middel for at opnå disse mål kunne i CT's øjne være bompenge eller lignende. Dette blev fra en seminardeltager anset for at være en ansvarsforskydning til trafikområdet, hvilket personen dog selv kunne se er nødvendigt, da udsigten for en mere fredelig og sikker cykelinfrastruktur ikke er nok til at ændre befolkningens vaner. Cykel tal 65 % af Københavnerne cykler i dag enten delvist eller hele vejen til arbejde, hvilket svarer til ca cyklister til dagligt. Ifølge den hollandske cykelambassadør kommer Holland/Amsterdam ikke engang op på cyklister per dag. I København ligger den gennemsnitlige cyklede distance mellem 4 4,5 km. Samlet set er summen af den cyklede distance i København blevet øget med 50 % over de sidste 15 år.

4 På spørgsmålet fra en seminardeltager (SD) om Holland er foran Danmark med hensyn til cykling, svarer Andreas Røhl at dette gælder på landsplan, dog giver han udtryk for at København ikke nødvendigvis er bagud. I København er forholdet mellem borgerne og cykler 1:1, hvilket giver pladsproblemer de steder, hvor der parkeres eller færdes mange cykler. 25 % af Københavns børnefamilier har en ladcykel. Der ytres fra SD at cyklisterne på Nørrebro burde opdrages bedre, da mange cyklister ikke engang kender færdselsreglerne. En anden SD kommenterer dette med at en undersøgelse af p1 magasin har vist at ca. 40 % af befolkningen er immune overfor kampagner, hvilket vil gøre det mere besværligt at opdrage cyklisterne. Der blev også krævet et forbud mod at overhale indenom/højre om og måske endda generelt flere regler for cykel trafikanter. Selvom der er tegn på en utilfredshed imellem borgerne over opførslen af Københavns cyklister, har CT modtaget ros fra den Hollandske cykelambassadør om at Københavns cyklister er så disciplineret, og Norge har spurgt om København har gennemført nogle kampagner for at få Københavnerne til at kommunikere via håndtegn. Hvilket dog har udviklet sig helt af sig selv. Søsnittet viser en stigning af cykel trafikken med 50 % siden 70'erne og en faldende biltrafik. Desto flere cyklister, der færdes på vejene, desto mindre er risikoen for den enkelte at blive påkørt. Desværre er tryghedsfornemmelsen fra cyklisterne faldende. Kun 50 % føler sig meget trygge. 57 % af cyklisterne nævner bilerne for at være årsag til, at de føler sig mindre trygge. 45 % føler sig utrygge på grund af andre cyklister og 23 % nævner busser som årsag til en utryg følelse på cyklen. Tallene viser tydeligt at antallet af cyklister er steget i København og at infrastrukturen derimod ikke er blevet udvidet i samme takt. Undersøgelser har vist, at % af cykeltrafikken kommer forbi de mest trængte steder. For at kunne nå målet om at blive verdens cykelby i 2015, undersøges måder hvorpå pladsproblemerne og tryghedsfornemmelsen kan blive ændret. Sundhedsefekter Den forøgede brug af cyklen er ved at have positiv indvirkning på sundhedssituationen i København, i og med at befolkningen er sundere, lever de gennemsnitlig længere. Økonomisk svarer hver cyklet km til 5 kr. i benefits for hele samfundet. På spørgsmålet fra en SD om der direkte er økonomiske fordele ved at bruge cyklen frem for bil eller lignende, lyder svaret at der på Kommune base kan ses et overskud i kassen efter 15 år på grund af mindre skader, mere skatteindtægter og ingen udgifter for oplæring efter ulykker.

5 Grunden til at Københavnerne cykler er for det meste, at det er nemt og hurtigt (54 %), 19 % bruger cyklen på grund af positiv indvirkning på sundheden. Bekvemmeligheden får 7 % op på cyklen, 6 % cykler på grund af økonomiske fordele. Kun 1 % cykler på grund af miljøet. Dette vil sige, at det vigtigste redskab for at få Københavnerne op på cyklen, er trængslen på vejene for biltrafikken. CT vil i fremtiden udbygge 350 km cykelstier og 30 km cykelbaner og er villige til at ofre parkeringsmuligheder. Cykelstierne kunne gøres bredere på Nørrebro og der er et ønske om flere cykelruter fjernet fra vejene. En SD giver udtryk for at der er behov for at opgradere cykelruterne, da der er cyklister på Nørrebrogade, der kører parallel med en cykelrute som næsten ikke bliver brugt. Personen synes om cykel motorveje. CT er enige i at cykelruterne skal udbygges og opgraderes. En anden SD synes at der er en utryg situation ved søerne, da der kører biler, hvor der er både cykel- og gangsti. Udover dette er der kollisioner mellem fodgængere og cykler. Dette gælder for eksempel nær Søpavillonen. Situationen var bedre førhen, hvor folk vidste, de ikke måtte cykle disse steder og dermed tog mere hensyn til fodgængerne. En anden SD påpeger at København prioriterer cyklisterne så meget, at fodgængerne nogle gange bliver glemt. I fremtiden vil CT gerne fokusere på cykelparkering, inddrage cykeltrafikken i byplanlægningen og dermed sørge for gode forhold helt fra starten. Der skal også fremover køres kampagner, og selv om det ikke altid ser ud til at cykelstierne bliver ryddet for sne, skal disse med hensyn til snerydning også fremover prioriteres højst sammen med de fire hovedindfaldsveje til København. Fremtidige projekter Der vil udpeges flere ensrettede veje, Ørestads projektet vil blive gennemført, der vil blive bygget en cykelsti i Stormgade og en fra Nyhavns havn til Amager. I alt er der 40 projekter, der allerede er besluttet og igennem proceduren. De årlige udgifter til cykelområdet ligger på mio. kr. Fokusområder for fremtiden vil til dels være sikkerheden og tryghedsfølelsen, imødekommelse af forskellige målgrupper og små sten på vejene. Det er altid billigt at tage cyklen, og den må ikke glemmes. SD og Kåre Press-Kristensen havde nogle spørgsmål eller kommentarer. Kåre Press-Kristensen foreslog et tværkommunalt cykelråd, hvorpå Andreas Røhl påpegede, at Københavns Kommune er medlem af Cykelambassaden og at Teknik og Miljø udvalget også tager sig af disse emner. Spørgsmålet om hvorfor antallet af cyklister er steget siden 1990 kunne besvares med, at dette hænger sammen med en god infrastruktur.

6 En anden SD spurgte, om forsøget med at føre cykelstierne eller cykelbanerne helt frem til krydsene, frem for ikke at have nogen markering på vejen, viste at have sin virkning. Svaret herpå var, at desto flere cykler desto mere bliver bilisterne opmærksom på dem og desto mere sikkert er det for cyklisterne at færdes i trafikken. Der blev også ytret utilfredshed over måden omstillingen på Nørrebrogade blev sat i gang, da der blev skabt stor forvirring på gaden og dette medførte større trafikale risici for trafikanterne, især cyklisterne. Hvordan skal forureningen reduceres Medlemmer af kommunens Teknik og Miljøudvalg Politisk ordfører Anne Vang (A) Tre ting jeg mener, man kan gøre er: 1. At planlægge byen, så folk tager den kollektive transport og cykel. 2. Investeringer i kollektiv transport, over de seneste 20 år er vejnettet udvidet med 80 %, hvor den offentlige transport er status quo. 3. Krav om partikelfiltre på busser og arbejdsmaskiner, miljøzoner samt afgifter. Klimapolitisk koordinator Steffen Kjær Johansen (V) Vi er enige med Anne Vang omkring, at der skal investeres i den offentlige transport. Der er afsat 60 mia., det højeste i dansk historie. Bilen er ikke noget, vi kan undvære i byen. Bilen hører til, da den skaber alsidighed. Biler forurener, vi har derfor valgt at se det ovenfra. Vi skal reducere CO2 med 20 %. Med fokus på bilparken er vi derfor nødt til at se nationalt på problemstillingen. Forureneren skal betale. Vi vil derfor gerne flytte os fra de faste til de variable udgifter. Prisen på dieselbenzin skal hæves meget for at kunne fastholde et meget fleksibelt transportmiddel. I det daglige skal borgerne have incitament for at vælge det offentlige. Vi formoder, at det kan gøres uden at køre færre kilometer. Miljøordfører Signe Goldmann (SF) Tre ting, vi prøver at få indført: 1. Det skal være dyrt og bøvlet at tage bilen i byen. Det er meget nemt og billigt for bilister at parkere, sådan som situationen er nu. Derfor skal miljøzonerne udvides og vi skal have flere elbiler. 2. Det skal være hurtigt og sikkert, gerne også hyggeligt, at tage cyklen. Der skal skabes cykelruter til ungerne. 3. Vi skal have billigere og bedre kollektiv trafik. Københavnerne fortjener at kunne trække vejret frit. Bo Normander (B) Jeg er i dag stand-in for Claus Bondam. Til dagligt arbejder jeg for Danmarks Miljøundersøgelser som forsker, og derudover er jeg miljøaktivist for NOAH. Det vigtigste

7 tema er luftforurening, da det forringer vores livskvalitet; folk flytter pga. støj og møg. Transporten skal over på el: elbiler, letbaner, metro og S-tog. Disse har ikke noget udstødning, de støjer ikke nær så meget og er bedre for klimaet. Kommunen skal købe elbiler og gøre alle de ting, staten ikke vil gøre. Det vi skal blive ved at presse staten med er eksempelvis projekter som Nørrebrogade. Debat mellem salen og politikerne Spørgsmål: Hvad gøres for at fremme motion? Hvordan vil I undgå at hive cyklisterne over i kollektiv trafik? Spørgsmål: Jeg er rystet over at høre, at jeg vil leve kortere, fordi jeg bor tæt på Jagtvej. Hovedparten af Jer siger, at I vil have bompenge, undtagen Steffen. Hvorfor gør man ikke noget for at fjerne de meget forurenende biler? Hvordan får vi gående og cyklister til at være mere fremtrædende i gadebilledet? Hvorfor skal vi fylde byen op med biler ved at have dem stående hjemme og tage cyklen på arbejde? Svar fra Steffen Kjær Johansen: De hører ikke til inde i byen, men de kommer ind i byen. Men vi kan bygge en havnetunnel. Vi har et metro projekt, hvor der vil køre en del lastbiler grundet dette. Der kommer partikelfiltre på dem alle. Vi skal byplanlægge os ud af de problemer, men det skal være muligt at køre til sin bopæl. Hvis det var ekstremt let for udefrakommende at køre med kollektiv trafik ind til København, ville de vælge det frem for egen bil. Svar fra Anne Vang: Der kører 300 tunge køretøjer på Nørre Voldgade om dagen, hvor kun 7 % af dem har et ærinde. Der er lavet et forslag om tung trafik i indre by, som regeringen vil sabotere. Partikelfiltre kommer der dog på de ældste af lastbilerne. Der kan gøres noget på EU plan, for både partikelfiltre og lastbilernes design for at undgå højresvingsulykker. Vi vil gerne have anlagt cykelpendlerruter, 37 grønne ruter hele vejen fra periferien. Svar fra Bo Normander: Angående elbiler. Jeg har igennem flere år prøvet at overbevise om, at det er en god ide. Der er stadig nogle teknologiske forhindringer. Det er småting, Københavns kommune kan gøre. De næste 30 biler Københavns kommune køber, vil være elbiler. Dem er der en del af. Der er allerede opladningsstationer i København, hvor man gratis kan lade sin elbil op. Så længe der er en infrastruktur i Danmark, der tilgodeser dieselbiler, så er det svært. Spørgsmål fra Kim: Der er så mange forskellige delelementer på kryds og tværs. Nogle dilemmaer er, at cykling er den hurtigste måde at komme fra a til b på. Også hvis man spørger bilister. Det værste transportmiddel til den strækning er bussen = offentlig transport. Offentlig transport skal derfor gøres billigere og hurtigere. Når vi taler om luftforurening og partikler, så kan kommunen godt gøre noget ligesom Movia/Arriva gør. Svar fra Signe Goldmann: Der er den aftale, hvor man ville nedlægge 1000 og oprette 4000 p-pladser. Der ligger også i aftalen at der skal laves endnu flere p-pladser. Det er for

8 lidt til at regulere på adfærdsmønstre. Der er problematikker i det, hvor vi bliver nødt til at bruge flere penge. Spørgsmål: Metro er super godt og vi glæder os, men vi mener, at I ikke har gjort nok, stillet nok krav til partikelfiltre på de 730 køretøjer, der skal køre i København under opførelsen af den. Der er forholdsvis ren luft. Lastbiler køre konstant i tomgang, og mellem ton CO2, NOx er og partikler kommer fra lastbilerne. De andre muligheder kunne være at man kun arbejder fra en arbejdsplads eller man borede stationerne i stedet for at grave dem, for så skal man kun op til overfladen når man er på pladsen. Det gøres i mange andre lande. Det er et spørgsmål om, at der ikke har været politisk vilje, at det ikke er tænkt ind i planlægningen. Hvis I skal opnå målene, skal I stramme op på disse ting. Hvor mange sygedage, kræfttilfælde, astmatilfælde samt års levetid vil det koste at lade være at gøre noget? Vil det ikke være det værd at investere i dette? Spørgsmål fra Kåre Press-Kristensen: I Vanløse opleves mere tung trafik pga. GPS systemet, der viser de korteste, men ikke mest hensigtsmæssige veje. Kommunen skulle have indflydelse på at få den mest hensigtsmæssige rute ind i GPS systemet. Kommentar til Kim: Man skal have mindst times motion per dag. Den tid skal bruges et sted alligevel. Tre minutters afsluttende bemærkning fra hver politiker. Bo Normander: Der skulle laves en klimaplan for Nørrebrogade-pakken, der ikke giver lov til smutveje. Det skal med i regnskabet. Det er en god ide med en klimaplan. Jeg er enig med det, Andreas nævnte med hensyn til cykelstier, og jeg anser cyklisternes adfærd for ar være et problem. Signe Goldmann: Der skulle stilles større krav til bilerne, spørgsmålet er hvor stærke kravene kan være. Hensigtsmæssig styring af køretøjer via GPS synes jeg er en rigtig god ide. Elbiler er noget jeg går ind for og synes om. Ladcykler er super. Steffen Kjær Johansen: Metro udvidelsen har medført nogle problemer, der er svært at ændre lige nu, da de hænger sammen med nogle allerede trufne aftaler. Det, vi alle sammen skulle have lært ud fra dette projekt, er, hvordan det kan gribes an i fremtiden. Venstre arbejder meget med en samlet strategi på trafik området. CO2 udslippet skal mindskes ved hjælp af brændstof afgifter og parkeringsafgifter. Bilen skal dog stadig kunne parkeres uden problemer. Delebiler kunne være en mulighed. For at fremme køb af elbiler, kunne der indføres et specialspor for elbiler. Anne Vang. Det må gerne være mere dyrt at parkere på landsplan. Antallet af parkeringspladser skal ikke skæres ned. Folk der har bil, skal også have lov til at parkere dem. I stedet skulle cykel og bus prioriteres højere frem for bil, men man må for eksempel gerne køre sammen. Der skal ikke være mere plads til biler i Indre By og der måtte gerne indrettes nogle forbudszoner. Delebiler, synes jeg, er en god ide. Og at Nørrebro har slået rekord, er bare fantastisk.

9

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008 København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Styr på trafikken og renere luft

Styr på trafikken og renere luft Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 200 CYKELREGNSKAB 200 København cyklernes by! København skal være verdens bedste cykelby. Vi er allerede i verdensklasse, men vi kan stadig gøre

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604 Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2012 2012 FORORD København vokser. Hvert år flytter flere mennesker til byen og flere vælger at blive boende. Det giver tryk på cykelstierne. I 2012 blev der hver

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Vejforum 8. december 2010

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Vejforum 8. december 2010 Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Vejforum 8. december 2010 Agenda Forslag til kvalitetsmål Hvorfor cykelsuperstier? Proces og samarbejde hvad har vi lært? Hvad er en cykelsupersti Første pilotrute

Læs mere

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Hvem gavner cykelsuperstierne?

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER 1 FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Kørselsafgift på 35 øre pr. kilometer på trafikerede veje med særligt trængselsgebyr i hovedstaden

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Handlingsplan for. Grøn Mobilitet. Annette Kayser. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen

Handlingsplan for. Grøn Mobilitet. Annette Kayser. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen Handlingsplan for Grøn Mobilitet Annette Kayser Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen København - kommunen 570.000 indbyggere 360.000 arbejdspladser 67.000 studenter 178.000 pendlere Tilføj

Læs mere

Bjarne Eir. Indholdet af dette paper

Bjarne Eir. Indholdet af dette paper Indholdet af dette paper Papiret omtaler to nye initiativer i s politik for at fremme cykling i byen. Det ene initiativ, nye grønne cykelruter, har til formål at forbedre og udbygge infrastrukturen for

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv Mogens Fosgerau DTU Transport 5. December 2011 Punkter Virker det? Er det godt? Hvor skal ringen ligge? Hvor stor skal taksten være? Hvordan skal den variere

Læs mere

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

1. Nu kommer en række generelle spørgsmål om cykelpendlerruten.

1. Nu kommer en række generelle spørgsmål om cykelpendlerruten. Interview Nr. Dato og ca. tidspunkt Interviewer Interviewsted Velkommen Dette spørgeskema er lavet for at undersøge effekterne af cykelpendlerruten.. Vi vil gerne bede om din vurdering af den så vi kan

Læs mere

Evaluering af Trafikforsøg på Nørrebrogade Udarbejdet af Catinét November 2008

Evaluering af Trafikforsøg på Nørrebrogade Udarbejdet af Catinét November 2008 Evaluering af Trafikforsøg på Nørrebrogade Udarbejdet af Catinét November 2008 1 Indhold Undersøgelsens formål Side 3 Metode og gennemførelse Side 4 Anbefalinger Side 8 Hovedkonklusioner Side 11 Hovedresultater

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne

Omlægning af bilafgifterne Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem

Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem Der mangler kvinder, børn og ældre på cykelstierne i New York. Ny undersøgelse viser at kulturelle tiltag er nødvendige for at mangfoldiggøre cykelkulturen og

Læs mere

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Ingen skal blive syge af at gå på arbejde i Københavns Lufthavn. Vi gør alt, hvad vi kan, for at minimere den luftforurening, der er forbundet med at arbejde

Læs mere

Agenda. 1. En klog investering - derfor. 2. Projekt Cykelsuperstier. 3. Albertslundruten. 4. Kommunikation og kampagner

Agenda. 1. En klog investering - derfor. 2. Projekt Cykelsuperstier. 3. Albertslundruten. 4. Kommunikation og kampagner Agenda 1. En klog investering - derfor 2. Projekt Cykelsuperstier 3. Albertslundruten 4. Kommunikation og kampagner En klog investering - derfor Ved Maria Streuli, overordnet projektleder Bedre miljø og

Læs mere

Parkeringspolitik 2012. Aarhus Kommune

Parkeringspolitik 2012. Aarhus Kommune Parkeringspolitik 2012 Aarhus Kommune P P Indhold Indledning 2 Overordnede mål 4 Strategier Parkeringskrav ved nybyggeri 5 Offentlig tilgængelig parkering i Midtbyen 7 Særlige parkeringsordninger 10 Parkeringsafgifter

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

Debatmøde. Projektgruppen arbejder på at afholde et offentligt debatmøde om forløbet af Bilfri Dag.

Debatmøde. Projektgruppen arbejder på at afholde et offentligt debatmøde om forløbet af Bilfri Dag. Bilag 3 Oversigt over aktiviteter under Miljøtrafikugen 2004 Bilfri Dag fysiske foranstaltninger Bilfri Dag afholdes den onsdag 22. september mellem kl. 6.00 20.00, under forudsætning af Justitsministeriets

Læs mere

Nulpunktsmåling til cykliststrategi

Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rådet for Større Færdselssikkerhed Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rapport Capacent Epinion 30. december 2008 Indholdsfortegnelse 1 Kort Capacent Epinion...3 2 Baggrund...4 2.1 Indledning...4 3 Frekvenser...5

Læs mere

Fremme af Cykeltrafik

Fremme af Cykeltrafik Madsen et al, 2011, Fremme af Cykeltrafik 1 Fremme af Cykeltrafik Post doc. Jens Chr. O. Madsen, Aalborg Universitet, overgaard@plan.aau.dk Lektor Victor Andrade, Aalborg Universitet, vsil@create.aau.dk

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2014

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2014 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2014 2014 København er en af verdens bedste cykelbyer. Den historie fortælles igen og igen kloden rundt, og der er ikke noget at sige til, at medier, turister, byplanlæggere

Læs mere

XHusk tilmelding til: Vejforum 2007. Ny håndbog om cykelparkering. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 15 Årgang 6 august 2007

XHusk tilmelding til: Vejforum 2007. Ny håndbog om cykelparkering. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 15 Årgang 6 august 2007 Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Nr. 15 Årgang 6 august 2007 Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket Indeks Ny håndbog om cykelparkering Århus kåret som Årets Cykelby Nyt cykelregnskab for Københavns

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Massiv investering i kollektiv trafik -Letbanelangs Ring 3 - Udbygge metro-systemet i København Fremkommelighed og mobilitet Byrådet sætter fokus på fremkommelighed og

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Hvordan måler man cykeltrafik? Tællinger og spørgeskema på Vestvolden

Hvordan måler man cykeltrafik? Tællinger og spørgeskema på Vestvolden Hvordan måler man cykeltrafik? Tællinger og spørgeskema på Vestvolden Hans Skov-Petersen hsp@life.ku.dk Geoscience and natural resources Jette Bredahl Jacobsen Suzanne Elisabeth Vedel Food and Resource

Læs mere

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011 Cykelregnskab Godkendt af Teknisk Udvalg den 0. november 2011 INDHOLD 1. Forord... 2. Cykelregnskab...4. Et sammenhængende stinet...5 4. Trafiksikkerhed....6 Ulykker med cyklister....6 Cyklisternes følelse

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Referat. for. Det Grønne Råd. Tirsdag den 26.11.2013, kl. 17.00-19.30 i grønt IDÈcenter, Rådhus Allé 1.

Referat. for. Det Grønne Råd. Tirsdag den 26.11.2013, kl. 17.00-19.30 i grønt IDÈcenter, Rådhus Allé 1. GLADSAXE KOMMUNE By- og Miljøforvaltningen Referat for Det Grønne Råd Tirsdag den 26.11.2013, kl. 17.00-19.30 i grønt IDÈcenter, Rådhus Allé 1. Trafik- og Teknikudvalget var inviteret til temadrøftelse

Læs mere

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Dagsorden Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Orientering om omverdensindragelsen Evt. Ca. 25 uheld Nordre Frihavnsgade Ca. 17

Læs mere

Miljøzone i København

Miljøzone i København Miljøzone i København Af Civilingeniør Annette Kayser & Cand. Techn. Soc. Vibeke Forsting Københavns Kommune, Vej & Park Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 Baggrund Partikelforureningen fra trafikken

Læs mere

VM i partikelmålinger. Indledning Baggrund Undersøgelsens målinger. Undersøgelsens målesteder

VM i partikelmålinger. Indledning Baggrund Undersøgelsens målinger. Undersøgelsens målesteder M I LJ Ø P U N K T INDRE BY CHRISTIANSHAVN Indledning Baggrund Undersøgelsens målinger Undersøgelsens målesteder Forudsætninger 30% lavere niveau H.C. Andersens Boulevard Kystbane-perronen Bremerholm En

Læs mere

EVALUERING AF UDLÅNET AF LADCYKLER FRA MILJØPUNKT INDRE BY-CHRISTIANSHAVN I PERIODEN JULI 2012 TIL OKTOBER 2013 EVALUERING AF LADCYKEL- ORDNINGEN

EVALUERING AF UDLÅNET AF LADCYKLER FRA MILJØPUNKT INDRE BY-CHRISTIANSHAVN I PERIODEN JULI 2012 TIL OKTOBER 2013 EVALUERING AF LADCYKEL- ORDNINGEN EVALUERING AF UDLÅNET AF LADCYKLER FRA MILJØPUNKT INDRE BY-CHRISTIANSHAVN I PERIODEN JULI 2012 TIL OKTOBER 2013 EVALUERING AF LADCYKEL- ORDNINGEN Miljøpunkt Indre By - Christianshavn Rådhuspladsen 77 st.

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

Dispositionen for workshoppen var som følger: - Børn - Trafikmiljøet - Familien - Skolen - Politikerne. Pga. tidspres udgik punktet Skolen.

Dispositionen for workshoppen var som følger: - Børn - Trafikmiljøet - Familien - Skolen - Politikerne. Pga. tidspres udgik punktet Skolen. Referat af diskussion under workshoppen Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? i forbindelse med trafikdage på Aalborg Universitet d. 25-26 august 2004. Mødeleder: Troels Andersen, Odense Kommune

Læs mere

www.randers.dk www.randerscykelby.dk

www.randers.dk www.randerscykelby.dk Hornbæk cykler, cykler du med? www.randers.dk www.randerscykelby.dk Hornbæk springer op på jernhesten Denne folder er en oversigt over cykelaktiviteter i Hornbæk i foråret 2011. Aktiviteter går hånd i

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark Odense og Fredericia 2 sykkelsuksesser i Danmark Andelen af cykelture i danske kommuner er 10 30 % Fredericia Cykelby 2010-2013 Cykelstier At skabe sammenhæng og sikkerhed i cykelstinettet. 7 km cykelsti

Læs mere

NOTAT UDKAST. Arbejdsgruppe 1: Indre bydele. Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene

NOTAT UDKAST. Arbejdsgruppe 1: Indre bydele. Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene UDKAST NOTAT Arbejdsgruppe 1: Indre bydele Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene Opgavebeskrivelse Arbejdsgruppen beskæftiger sig med tiltag til reduktion

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret!

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret! Cykelinspiration Vi brænder for cyklisme, og det er der allerede en lang række kommuner, der har nydt godt af. Hvis der er noget her, der inspirerer dig, må du endelig ikke tøve med at kontakte os. Vi

Læs mere

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel February 25, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole Trafikpolitik Askov-Malt Skole EMNE Hvad er en trafikpolitik Målet for trafikpolitikken Hvordan søger vi målet? Undervisning Færdselskontaktlærer HANDLING En trafikpolitik beskriver, hvad skolen gør for

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

INDHOLD. Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist

INDHOLD. Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist HVORDAN SKABES ET POSITIVT CYKELFLOW? INDHOLD Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist Afslutning 2 3 CYKEL - FLOW HÅRD OG FYSISK BLØD

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler Anbefalinger Indkøb af personog varebiler August 2012 +++ A Indhold Anbefalinger indkøb af person- og varebiler.... side 3 Trin for trin før du køber biler............................. side 4 Anbefalinger

Læs mere

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Rådet for Sikker Trafik har i samarbejde med medicinalfirmaet Abbott og Byggeriets Arbejdsmiljøbus gennemført en undersøgelse af effekten

Læs mere

handlingsplan for grøn mobilitet kort version

handlingsplan for grøn mobilitet kort version handlingsplan for grøn mobilitet kort version Trafikken i København skaber i dag problemer med trængsel, forurening og udledning af CO2. Derfor skal vi fremover satse på de transportformer, der gør det

Læs mere

Menneskers behov i indeklimaet

Menneskers behov i indeklimaet Tiltrædelsesforelæsning 19. maj 2011 Menneskers behov i indeklimaet - Et godt indeklima er vejen til sundhed og rigdom Lars Gunnarsen, professor mso Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

Hvordan får Frederiksberg sadlet om til bæredygtig trafik?

Hvordan får Frederiksberg sadlet om til bæredygtig trafik? Hvordan får Frederiksberg sadlet om til bæredygtig trafik? Rådet for Bæredygtig Trafik Det økologiske inspirationshus 16. februar 2012 Kjeld A. Larsen Fra RBTs høringssvar: Det grundlæggende problem på

Læs mere

Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011

Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011 Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011 Formål Bordings Friskoles trafikpolitik er udarbejdet med henblik på at sikre elevernes skolevej og

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere