KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006"

Transkript

1 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 200 CYKELREGNSKAB 200

2 København cyklernes by! København skal være verdens bedste cykelby. Vi er allerede i verdensklasse, men vi kan stadig gøre mere. Derfor har vi de seneste år givet cykelområdet et ekstra løft. Vi har i de seneste to budgetforlig afsat 110 mio. kr. til etablering af fl ere cykelstier, cykelruter og cykelparkeringer, og københavnerne er ifølge Cykelregnskab 200 rigtig glade for udviklingen. Det er lykkedes os at reducere cyklisternes risiko for at komme til skade, men der kan stadig gøres mere for at få cyklisterne til at føle sig trygge i trafi kken, ikke mindst for de yngste trafi kanter. Derfor investerer vi i endnu fl ere cykelstier og bedre kryds. Også en stor adfærdskampagne skal få cyklisterne til at passe bedre på hinanden, skal hjælpe til at mindske utrygheden og gøre trafi kmiljøet mindre råt. Et af de områder, som trænger til et løft, er cykelparkering. Manglen på cykelparkeringsmuligheder er udtalt, så her vil vi i den kommende tid sætte ind med fl ere og bedre faciliteter. Samtidig vil vi arbejde hårdt for, at cyklisterne vil parkere deres cykel mere hensynsfuldt, så tilgængeligheden forbedres for fodgængerne, kørestolsbrugere, barnevogne mm. I år 201 skal mindst 0% tage cyklen på arbejde eller til uddannelse i København. Når vi når det mål, sparer vi ton CO 2 om året. Antallet af alvorligt tilskadekomne cyklister i trafi kken skal halveres i forhold til i dag, og mindst 80% af de københavnske cyklister skal føle sig trygge i trafi kken. For at nå disse mål, skal der sættes handling bag ordene. Jeg har derfor foreslået, at vi dobler den seneste cykelpakke på 7 mio. kr. op, så vi over de næste tre år får cykelforbedringer for 10 mio. kr. Og vi spørger i den forbindelse københavnerne, hvordan vi kan gøre København bedre og mere tryg at cykle i. Dette er mine mål for 201. Jeg håber, du vil være med. Klaus Bondam, Borgmester for Teknik og Miljøforvaltningen Selvom vi allerede gør det godt på cykelområdet, vil vi altså nu gøre det endnu bedre. I foråret 2007 har vi sat os nye mål for udviklingen af København som Verdens bedste cykelby. 2 CYKELREGNSKAB 200

3 Hvad er Cykelregnskabet? Kort fortalt er cykelregnskabet en evaluering af indsatsen på cykelområdet rettet mod både borgere og kommunen. Over for borgerne er det informationskilden til alle, der er interesserede i Københavns status som cykelby. Internt i kommunen er det et redskab, som hjælper med at planlægge og skabe forbedringer for cyklisterne. FREDERIKSSUNDSVEJ HARESKOVVEJ Cykeltrafikstrømme 200 FREDERIKSBORGVEJ LYNGBYVEJ STRANDVEJEN Ud over det faste indhold i cykelregnskabet, der omfatter den seneste undersøgelse af trafi kanter især cyklister i København, nøgletal og cykelpolitiske måltal, fokuserer cykelregnskabet i år på sundhed og økonomi. JYLLINGEVEJ SLOTSHERRENSVEJ Cykelregnskabet udgives hvert andet år, og Cykelregnskab 200 er det syvende i rækken. Det er således muligt at følge udviklingen i cyklisternes mening om cykelforholdene samt en række nøgletal og cykelpolitiske måltal helt tilbage fra 199. ROSKILDEVEJ VASBYGADE HOLMBLADSGADE Følg med i den nyeste udvikling på som hele tiden opdateres med informationer om forbedringer for cyklisterne i København. VIGERSLEV ALLÉ GAMMEL KØGE LANDEVEJ KONGELUNDSVEJ ENGLANDSVEJ AMAGERBROGADE KASTRUPVEJ Antal cykler og knallerter på en hverdag mellem kl og CYKELREGNSKAB >

4 Oversigt Det mener cyklisterne Cyklisterne er blevet spurgt om, hvor tilfredse de er med forskellige forhold for cyklisterne i København. Deres vurdering omsættes til et pointsystem, som bygger på 10 små cyklister jo flere cyklister, jo bedre! 10% tilfredse cyklister udløser én cyklist. Undersøgelsen er baseret på 1 telefoninterview med cyklister. København som cykelby Cyklisternes tryghed Mængden af cykelstier Cykelstiernes bredde Vedligeholdelse af cykelstier Vedligeholdelse af veje Cykelparkering generelt Kombination af cykel og kollektiv transport 4 CYKELREGNSKAB 200

5 Oversigt Nøgletal og cykelpolitiske måltal er beregnet af Teknik og Miljøforvaltningen, bortset fra oplysninger om ulykker (politiet) og andel der cykler på arbejde (Danmarks Transportforskning). Nøgletal Cykeltransportarbejde (mio. km pr. dag) 1,1 1,13 1,11 1,0 0,92 0,93 0,80 Længde af cykelstier (km) Længde af cykelbaner (km) Længde af grønne cykelruter (km) Til vedligeholdelse af cykelstier (mio. kr.) 7,3 9,9,8 9,1,3 4,7 3,9 Alvorligt tilskadekomne cyklister (antal) Alvorligt tilskadekomne cyklister i lyskryds (antal) Cykelparkeringspladser på vejareal (1.000 stk.) 29, 20, Cykelpolitiske måltal Andel, der cykler på arbejde (%) Cyklisternes risiko (alvorligt tilsk. pr. mio. cykelkm) 0,22 0,30 0,38 0,38 0,2 0,74 0,79 Cyklisternes tryghed (%) Cyklisternes rejsehastighed (km/t) 1,0 1,3 Cyklisternes komfort (utilfredsstillende belægning i %) CYKELREGNSKAB 200

6 Økonomi De midler, der i forbindelse med budgetforligene for 200 og 2007 er afsat til forbedringer af cyklisternes forhold i København, betyder, at der for årene 200, 2007, 2008 og 2009 er hhv. 33, 2, 2 og 2 mio. kr. ekstra til rådighed. På Investeringsplanen er der ligeledes afsat midler i gennemsnit mio. kr. pr. år til cykelinfrastrukturprojekter. De omfatter bl.a. en bro over Ågade, enkelte cykelstier og andre projekter, hvor forbedringer for cyklister indgår. Når disse tal lægges sammen, er de årlige investeringer på området ca. 1 kr. pr. indbygger. Denne saltvandsindsprøjtning skal forbedre cykelinfrastrukturen i København. Forbedringerne omfatter cykelstier og grønne cykelruter, men i stigende grad også kryds og cykelparkering. Der er også afsat et større beløb til adfærdskampagner rettet mod cyklisterne. Der er ufinansierede planer om yderligere km cykelstier og 71 km grønne cykelruter, svarende til investeringer på 1,0 mia. kr. Nutidsværdien af den eksisterende infrastruktur er 3,0 mia.: 332 km cykelsti à 8 mio. kr. 2,7 mia. kr. 39 km grøn cykelrute à 8 mio. kr. 0,3 mia. kr. Hvorfor cykle? I København er fremkommeligheden for alle trafi kanter i fokus. Det er derfor vigtigt at kende årsagerne til, hvorfor der cykles og ikke mindst hvorfor der ikke cykles. Målsætningen er hele tiden, at byens cyklister skal føle sig så trygge og godt tilpas som muligt. Det er nemt og hurtigt at cykle det nævner 4% af cyklisterne som primær årsag til at cykle. Dernæst kommer motion med 19%. Økonomi og bekvemmelighed anføres som primær årsag af henholdsvis % og 7%, mens 1% cykler af miljømæssige årsager. Samlet set giver dette et billede af, at cyklen primært opfattes som et praktisk transportmiddel. Det motionsmæssige aspekt er sekundært, og de miljømæssige overvejelser må siges at være langt nede på listen over de individuelle årsager til at cykle. CO 2 besparelser ved cykling er imidlertid et godt eksempel på ekstragevinster for samfundet ved øget cykling. Den nuværende cykeltrafi k i København sparer atmosfæren for ton CO 2 pr. år i forhold til, hvis alle disse kilometer blev kørt i bil. CYKELREGNSKAB 200

7

8 Nye broer og grønne cykelruter Bryggebroen blev indviet i 200. Broen forbinder Vesterbro (ved Fisketorvet) med Amager og de rekreative arealer på Amager Fælled. Broen blev fi nansieret af kommunale og private investeringer og har i alt kostet mio. kr. Allerede en uge efter broens åbning blev den brugt af cyklister hver dag. En ny bro på tværs af Ågade er under opførelse. Den skal forbinde Nørrebro og Frederiksberg, og det forventes, at den vil få endnu fl ere brugere end Bryggebroen. Begge broer indgår i planerne for de grønne cykelruter. Lignende forbindelser, fx på tværs af havnen ved Operaen og Holmen, vil i de kommende år give nye cykelmuligheder i København. Der er i 200 vedtaget en rækkefølgeplan for de grønne cykelruter. Det er valgt at prioritere en central og sammenhængende del af cykelrutenettet, som vil komme rigtig mange cyklister til gode. Cykelruterne skal, ud over at være et rekreativt tilbud, også sikre, at pendlere fra byens yderområder og omegnskommunerne får et godt alternativ til at tage bilen til arbejde og uddannelse. Der cykles 1,2 million kilometer hver dag I forhold til Cykelregnskab 2004 cykler hver enkelt cyklist i gennemsnit et uændret antal kilometer. Omkring 0% cykler op til 0 kilometer om ugen. Dertil er der en gruppe på 1%, som cykler mere end 100 kilometer om ugen. Tallene for cyklister, der cykler op til 30 kilometer om ugen, tegner et interessant billede: 34% cykler op til 30 kilometer om ugen i forbindelse med arbejde. 8% cykler op til 30 kilometer om ugen i forbindelse med andre ærinder end arbejde, mens 17% cykler op til 30 kilometer om ugen alene for rekreationens/motionens skyld. 73% cykler ikke rekreativt. Dette understreger, at cyklen primært bruges i forbindelse med ærindekørsel og arbejde, men ikke bevidst som motionskilde. At det samtidig giver motion, anføres som vigtigste årsag til at cykle af 19%, mens 38% i alt nævner motionen blandt årsagerne. Til sammenligning nævner 1% nemmest og 4% hurtigst blandt årsagerne. I 200 cyklede 3% til arbejde. Målsætningen i Cykelpolitikken om, at 40% skal cykle til arbejdspladser i Københavns Kommune er blevet hævet til, at 0% skal cykle til arbejdspladser og uddannelse. Ud over bedre cykelinfrastruktur, vil kørselsafgifter og styring af cykelparkeringen være nødvendige for at nå de ambitiøse 0%. 8 CYKELREGNSKAB 200

9

10 Tryghed og gener for cyklister Københavns cyklister er blevet mindre trygge siden Cykelregnskab % svarer, at de er trygge mod 8% i Dette medfører et fald fra til små cyklister i Cykelregnskab 200. Af de cyklister, der ikke føler sig trygge, mener 7%, at bilerne skaber utryghed. Tilsvarende føler 4% (med overvægt af kvinder), at de øvrige cyklister gør dem utrygge. 23% føler, at busserne er med til at skabe utryghed. Henholdsvis 3% og 33% af de utrygge cyklister mener, at flere cykelstier og bredere cykelstier vil være med til at gøre København mere tryg at færdes i på cykel. Cyklisterne mener generelt, at tre forhold er specielt generende i trafi kken: 27% generes af dårlig opførsel fra andre trafi kanter, 2% af for mange cyklister og 24% af for mange biler. Der er således både en infrastrukturel og en kommunikativ opgave, der skal løses for at øge trygheden. En adfærdskampagne rettet mod cyklisterne gennemføres i 2007, 2008 og Kommunens mål er, at mindst 80% af cyklisterne skal føle sig trygge i trafikken. Dette mål skal nås bl.a. ved at gøre cykelstierne bredere de steder, hvor dette er nødvendigt, samt ved at påvirke cyklisternes adfærd med kampagner. Målet om at halvere antallet af ulykker indgår også i Trafiksikkerhedsplanen. 10 CYKELREGNSKAB 200

11 Ny viden om sikkerhed og tryghed Når Københavns Kommune bygger nye cykelstier på en gadestrækning, kommer der ca. 20% flere cyklister og ca. 10% færre biler. Cykelstierne øger desuden både cyklisternes tryghed og sikkerhed på strækninger mellem krydsene. Dette er nogle af de vigtigste resultater af en undersøgelse, som blev gennemført af konsulentfirmaet Trafitec for Københavns Kommune i 200. Undersøgelsen viste desværre også, at sikkerheden ved cykelbaner er dårlig. Derfor vil dette billige alternativ til traditionelle cykelstier blive brugt med større forsigtighed i fremtiden. Undersøgelsen bekræfter, at der er en tendens til, at cykelstier medfører en stigning i krydsulykkerne. Derfor skal der gøres en særlig indsats for at give krydsene en sikker udformning. Blå cykelfelter er et af de midler, der er satset på i de senere år. Undersøgelsen viste, at ét enkelt blåt cykelfelt per kryds giver en bedre sikkerhed, mens flere blå cykelfelter overraskende giver en dårligere sikkerhed. Det er vigtigt, at cyklisterne er synlige for bilisterne i krydsene og omvendt, at cyklisterne er opmærksomme på bilerne især lastbiler er et stort problem. Et middel til at øge trafikanternes gensidige opmærksomhed er at bringe dem fysisk tættere på hinanden. Et andet middel er at få cyklisterne placeret foran bilisternes synsfelt, noget der fx kan opnås ved at trække bilernes stopstreg 4m tilbage. Der skal arbejdes med fl ere forskellige løsninger. Aktuelt bliver en hollandsk inspireret model, hvor cyklisterne holder direkte foran bilerne ved rødt, afprøvet. En lovende løsning er at erstatte det sidste stykke cykelsti frem til krydset med en smal cykelbane. Denne forlænges med et blåt cykelfelt, og bilernes stopstreg trækkes tilbage. En sådan udformning vil gøre cyklisterne mere synlige, og cyklisterne vil samtidig blive mere opmærksomme på bilerne. Løsningen fi n des kun enkelte steder i Københavns Kommune, men bruges allerede meget på Frederiksberg. Antallet af cyklistulykker med dræbte og alvorligt tilskadekomne er fra 2004 til 200 reduceret fra 124 til 92 (inkl. dræbte pr. år). Den konstante reduktion i ulykkestallet over en 10årig periode viser, at det kan lade sig gøre at reducere antallet af cyklistulykker drastisk. Cyklisternes risiko for at komme ud for en alvorlig ulykke er faldet endnu kraftigere, fordi der samtidig med faldet i ulykker har været en stor stigning i cykeltrafi kken. Desværre slår denne objektivt set gunstige udvikling ikke igennem i cyklisternes subjektive opfattelse af deres tryghed i trafi kken. CYKELREGNSKAB

12 Cyklisternes adfærd i et andet perspektiv Ét er, hvordan cyklisterne opfatter deres egen færden og trafikken omkring dem. Noget andet er, hvordan de andre trafikanter opfatter cyklisterne. En sammenligning af disse opfattelser kan være en vigtig kilde til skabelse af gensidig forståelse mellem trafikanterne og dermed øget tryghed. I forhold til Cykelregnskab 2004 er der en markant stigning i antallet af bilister, der ofte eller indimellem føler sig generet af cyklister. Stigningen fra 49% til 3% indikerer, at der ligger en cykelkulturel udfordring. Tilsvarende føler 3% af de kollektive trafikanter sig generet af cyklisterne. 89% af bilisterne og 82% af de kollektive trafikanter mener, at cyklisterne ofte eller til tider undlader at overholde færdselsreglerne. I samme forbindelse mener henholdsvis 8% og 74%, at cyklister ofte eller til tider er skyld i farlige situationer i trafikken. De andre trafikanters opfattelse af cyklister er samlet set blevet en smule forværret i forhold til Cykelregnskab 2004 og påpeger således, at cyklistopdragelse skal tages alvorligt, hvis København fortsat skal forbedres som cykelby. Regnvejr nej tak! Der er ingen tvivl om, at regnvejr er den primære årsag til at lade cyklen stå. Det mener 33% af cyklisterne, Store afstande er den næstmest brugte årsag, hvor 13% af cyklisterne nævner det som én af flere årsager. Selv om cyklisterne ikke bryder sig om regnvejr, må de grundlæggende siges at være tro mod deres transportform. De anvender kun til nød alternativer. Hvis en cyklist ikke cykler hver dag, kan det ud over regn og store afstande have at gøre med mulighed for anden transport (8%), almindelig dovenskab (7%) eller mere voldsomme vejrforhold som glatføre/sne (7%). Selv om 33% af cyklisterne angiver regnvejr som årsag til ikke at cykle, så kan oplysninger fra Danmarks Meteorologiske Institut måske overbevise nogle skeptikere om, at problemet ikke er helt så stort. DMI har nemlig observeret, hvor ofte det egentlig regner over 0,4 mm på under en halv time, hvilket karakteriseres som let regn og dermed grund til at lade cyklen stå. På sine 498 ture fra september 2002 til og med august 2003 var det kun 17 gange, at DMIs fiktive person Kassandra måtte cykle i regn. Det er 3,% af turene eller i gennemsnit 1½ gang pr. måned. 12 CYKELREGNSKAB 200

13

14 Cykling for bedre sundhed Fysisk aktive personer lever ca. år længere end fysisk inaktive. Samtidig er de fysisk inaktive belastet af langvarig sygdom i 4 leveår mere end fysisk aktive. Cykling har samme indvirkning på sundheden som andre typer af motion og bevægelse. Fire timers cykling om ugen eller ca. 10 km cykling om dagen er et passende niveau, der for mange også svarer til den daglige cykeltur til og fra arbejde. De sundhedsmæssige gevinster ved cykling gavner også sundhedsvæsenets økonomi og produktiviteten i samfundet. Konsulentfirmaet Trafi tec har for Københavns Kommune foretaget en beregning af forholdene i København. Undersøgelsen viser, at én ekstra cyklet km i gennemsnit udløser sundheds og produktionsrelaterede gevinster for godt kr. Ifølge Sundhedsprofi len for København 2004 lever kun 39% af de voksne københavnere op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om mindst 30 minutters motion hver dag. Den gennemsnitlige københavner bevæger sig betydeligt under landsgennemsnittet. Øget cykling i København har derfor et stort potentiale i forhold til forbedring af københavnernes sundhed. I det følgende er der opstillet to scenarier, der illustrerer den positive sammenhæng mellem cykling, sundhed og økonomi. 1. Hvis der blev cyklet 10% flere kilometer om året 10% ekstra cykling blandt den nuværende befolkning i København vil svare til en forøgelse på ca. 41 mio. km cykling pr. år. De sundhedsmæssige konsekvenser som følge af den fysiske aktivitet vil sandsynligvis medføre: En besparelse på ca. 9 mio. kr. i sundhedsvæsenet pr. år En besparelse på ca. 1 mio. kr. i produktionstab pr. år færre fraværsdage på arbejdsmarkedet pr. år, hvilket svarer til et fald på ca. 3,3 procent i fraværsdage ekstra leveår færre leveår med langvarig belastende sygdom 2 færre førtidspensioneringer pr. år 2. Nye cykelstier langs én kilometer vej Anlæg af cykelstier langs én kilometer vej med 2.00 cykler og biler i døgnet medfører 1820% fl ere cyklister på vejen, 910% færre biler og 910% fl ere ulykker og personskader. Cykelstierne vil således give ekstra cyklede kilometer pr. år. Samlet set vil anlæg af cykelstier medføre: En besparelse på ca kr. i sundhedsvæsenet pr. år En besparelse på ca kr. i produktionstab pr. år En forøgelse af ulykkesomkostninger på ca kr. pr. år Et samlet fald i sundheds, produktions og ulykkesomkostninger pr. år på ca kr. 14 CYKELREGNSKAB 200

15

16 København er bedre end de andre... Den generelle holdning blandt cyklisterne er, at København er en god by at færdes i. 83% mener, at København er enten meget god, god eller rimelig at cykle i. Kun 1% mener, at den er dårlig eller meget dårlig. Dette udløser otte små cyklister, hvilket er uændret i forhold til Cykelregnskab % af cyklisterne vurderer endvidere, at det er meget nemt eller nemt at komme frem i København, mens kun 11% føler, det er svært eller meget svært. 2% af cyklisterne har prøvet at cykle i udenlandske storbyer. Blandt disse vurderer 7%, at de trafikale forhold i København er meget bedre eller bedre kun 9% mener, at de er dårligere og 1% mener, at de er meget dårligere. Vi er altså stolte af vores by, når vi måler os med andre. Det, at København vurderes som en væsentlig bedre cykelby, afspejler selvfølgelig et bedre kendskab, og der må også formodes at være en ude godt, men hjemme bedst effekt. Når det er sagt, så kan den grundlæggende positive holdning bruges fremadrettet, når byen skal gøres endnu bedre at færdes i....men kan blive endnu bedre! Der er plads til forbedringer. 72% af cyklisterne kan nævne mindst én ting eller ét sted i København, hvor forholdene for cyklister kan forbedres. Dette er en lille stigning i forhold til Cykelregnskab 2004 og er med til at illustrere de høje krav, vi hele tiden stiller til vores by. 82% af dem, der foreslår forbedringer, hævder samtidig, at de vil cykle mere, hvis ændringerne gennemføres. Ønskerne går fx på flere og bredere cykelstier, men især på bedre vedligeholdelse af veje uden cykelstier. Et andet centralt område, der kun har fået tre små cyklister, er mulighederne for cykelparkering både i byen generelt og ved stationer. I byen generelt er 7% af cyklisterne enten utilfredse eller meget utilfredse. Tallet er tilsvarende 3% ved stationer. 4% hævder at ville benytte et fremtidigt gratis cykelparkeringshus ved Hovedbanegården eller Nørreport, selv om de skulle gå lidt længere. Københavns Kommune har som mål at forbedre cyklisternes rejsehastighed med 10%, og fra 2004 til 200 er der sket en stigning på 0,7 km/t, svarende til %. Et af midlerne til en yderligere øgning er grønne bølger for cyklisterne. De første to er etableret på Nørrebrogade og Nørre Farimagsgade. 1 CYKELREGNSKAB 200

17

18 Mange kombinerer cykel og kollektiv Der er ikke tradition for at kombinere bil og cykel. Kun 10% kombinerer disse transportmidler minimum én gang om ugen. En del bedre ser det ud med kombination af kollektiv transport og cykel, hvor 29% kombinerer mindst én gang om ugen. Dette er en lille stigning i forhold til Cykelregnskab Antallet af dem, der kombinerer cykling med kollektiv transport dagligt, er steget fra 8% til 12%. Samtidig er 8% enten tilfredse eller meget tilfredse med mulighederne for at kombinere cykel med kollektiv transport. Dette udløser en stigning fra til små cyklister inden for området kombination af cykel og kollektiv transport. 3% af dem, der kombinerer, har en cykel stående ved Stoget/Metrostationen. Både blandt bilister og kollektivt rejsende hævder lidt over 0%, at intet kan få dem til at cykle mere. Der er dog håb, idet de resterende næsten 0% angiver forskellige forhold, der kunne få dem til at cykle mere 7% af de kollektivt rejsende nævner en bedre trafi kkultur. I forhold til Cykelregnskab 2004 har de kollektive trafi kanter udviklet en mere positiv holdning til at cykle, hvorimod bilisterne stadig er mere forbeholdne. Flere vil cykle, hvis forholdene bliver bedre Blandt de bilister og kollektive trafi kanter, der har deltaget i årets undersøgelse, har omkring halvdelen rådighed over en cykel. Omkring samme antal cykler sjældnere end én gang om ugen i København. Med andre ord er der mange, der har en cykel, som ikke bruger den af forskellige årsager. 0% af dem, der ikke har cyklen som foretrukket transportmiddel, vil dog overveje at cykle mere. Så primært må vi forbedre cykelforholdene i København og ad den vej skabe incitament for fl ere til at cykle i byen. Cyklen bruges især, fordi det er hurtigt og nemt. De største udfordringer synes især at ligge i forbedret vedligeholdelse af de veje, hvor der ikke er cykelstier samt skabe fl ere og bedre rammer for cykelparkering i hele byen. Også cykelstiernes bredde bør øges på de forholdsvis få kilometer af cykelstinettet, hvor cykelstierne ikke har kapacitet til det stigende antal cyklister. Det vil medvirke til en øget tryghed på disse strækninger, men forhåbentlig også til en generelt mere positiv opfattelse af trygheden for cyklisterne i København. Det er et mål i Københavns Cykelpolitik, at højst % af cykelstistrækningerne har utilfredsstillende belægning. I Cykelregnskab 200 er tallet 7%, hvilket betyder, at målet ikke helt er nået. 18 CYKELREGNSKAB 200

19

20 CYKELREGNSKAB 200 CYKELREGNSKAB 200 Udgivet i juni 2007 Grafi k og layout: Teknik og Miljøforvaltningen Foto: Troels Heien Spørgeundersøgelse: Public Communication as og Jysk Analyse a/s Trykkeri: Jønsson & NKN Trykt på Galerie Art Gloss ISO 14001, ISO 9002 og EMAS Trykt som miljøproduktion KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik og Miljøforvaltningen Center for Trafi k Postboks København V trafi

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%

Læs mere

CYKELPOLITIK for første gang

CYKELPOLITIK for første gang CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002

Læs mere

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008 København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

egnskab 2002 elr Cyk

egnskab 2002 elr Cyk Cykelregnskab 2002 Forord København har et godt image som cykelby. Næsten 80% af cyklisterne synes, at København er god at cykle i bedre end andre storbyer. Igennem alle de år, Københavns Kommune har lavet

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

Det er sundt at cykle

Det er sundt at cykle Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012 Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet

Læs mere

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

Cykling og fysisk aktivitet. Introduktion. Cykling, motion, miljø og sundhed. Baggrund. Fysisk inaktivitet og sundhed. Fysisk inaktivitet og sundhed

Cykling og fysisk aktivitet. Introduktion. Cykling, motion, miljø og sundhed. Baggrund. Fysisk inaktivitet og sundhed. Fysisk inaktivitet og sundhed Introduktion Cykling, motion, miljø og sundhed Generelt om cykling, sikkerhed og sundhed Fokus på cykelbyer hvad er de drivende faktorer og hvordan er resultaterne? Baggrund Fysisk inaktivitet og sundhed

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2012 2012 FORORD København vokser. Hvert år flytter flere mennesker til byen og flere vælger at blive boende. Det giver tryk på cykelstierne. I 2012 blev der hver

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.

Læs mere

Cykling, motion, miljø og sundhed. Økologisk Råd og Thomas Krag Mobility Advice

Cykling, motion, miljø og sundhed. Økologisk Råd og Thomas Krag Mobility Advice Cykling, motion, miljø og sundhed Introduktion Generelt om cykling, sikkerhed og sundhed Fokus på cykelbyer hvad er de drivende faktorer og hvordan er resultaterne? Baggrund 2.5 million years 50 years

Læs mere

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2012 2012 FORORD Verdens bedste cykelby. Intet mindre. Det er Københavns mål for 2015. Og vi er allerede godt på vej. Hvert år tiltrækker vores unikke cykelkultur

Læs mere

Cykelpolitik 2013-18

Cykelpolitik 2013-18 Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde

Læs mere

Mange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre

Mange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK ANALYSEPAPIR OKTOBER 2017 Mange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre Hver anden byrådskandidat er ifølge en ny undersøgelse fra Cyklistforbundet

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Cyklistundersøgelse i Kolding Kommune En del af Den Nationale Cyklistundersøgelse 2016

Cyklistundersøgelse i Kolding Kommune En del af Den Nationale Cyklistundersøgelse 2016 Cyklistundersøgelse i Kolding Kommune En del af Den Nationale Cyklistundersøgelse 2016 Indhold Formål og baggrund. 3 Metode. 4 Fremstilling af resultater.. 5 Tendenser i årets undersøgelse.. 6 Tilfredshed

Læs mere

Cykling, sundhed og økonomi

Cykling, sundhed og økonomi Baggrundsnotat til Københavns Kommunes Cykelregnskab 2006 Søren Underlien Jensen Marts 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Sund af fysisk aktivitet Enhver

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE

Cykelregnskab 2010. Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE Cykelregnskab 2010 Ballerup Kommune September 2010 BALLERUP KOMMUNE Indledning Indhold Indledning 2 Status 3 Nøgletal for trafik 4 Transportvaner 5 Skolebørns transportvaner 6 Tilfredshed og kendskab 8

Læs mere

Supercykelsti får flere pendlere i sadlen

Supercykelsti får flere pendlere i sadlen PRESSEMEDDELELSE: Supercykelsti får flere pendlere i sadlen Supercykelstien Farumruten har fået 52 procent flere pendlere til at vælge cyklen frem for bilen. Det viser ny undersøgelse foretaget af COWI

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

Indhold Introduktion... 3 Cykeltrafik i Silkeborg... 3 Cyklens andel af ture... 3 Lidt samfundsøkonomiske tal... 4 Årsdøgntrafik...

Indhold Introduktion... 3 Cykeltrafik i Silkeborg... 3 Cyklens andel af ture... 3 Lidt samfundsøkonomiske tal... 4 Årsdøgntrafik... Cykelregnskab 2010 Indhold Introduktion... 3 Cykeltrafik i Silkeborg... 3 Cyklens andel af ture... 3 Lidt samfundsøkonomiske tal... 4 Årsdøgntrafik... 4 Infrastruktur... 5 Cykelstinettet... 5 Cykelparkering...

Læs mere

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk

Læs mere

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion

Læs mere

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Af Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, Via Trafik, og Projektleder Ulrik Djupdræt, Københavns Kommune. Manchet

Læs mere

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne

Læs mere

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

INTRODUKTION CYKELPOLITIK INDEHOLDER 8 INDSATSOMRÅDER:

INTRODUKTION CYKELPOLITIK INDEHOLDER 8 INDSATSOMRÅDER: CYKELREGNSKAB2016 INDHOLDSOVERSIGT 3 Introduktion 4 Overordnede målsætninger 6 Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 8 Cyklistadfærd 10 Børn på cykel 12 Ældre på cykel 13 Cykelparkering ved trafikale

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit hjem Din Fart? 2010 Hvis du skal i kontakt med pressen kan det være rart at have gennemgået en række af de mest almindelige spørgsmål. Vi har listet nogle op her og også givet et bud på et svar. Kampagnebudskab:

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan

Læs mere

Flere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler

Flere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler Flere cyklister Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG Mål og midler Forord Klimaforandringer og sundhed er nogle af de store udfordringer, som alle kommuner i Danmark står overfor

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab Cykelregnskab 2012 2 Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab 03 Status på cykeltrafik 2012 på Frederiksberg 04 Nøgletal for cykeltrafikken på Frederiksberg 06 Cykelforhold på Frederiksberg 08 Cyklisterne

Læs mere

Den nationale cyklistundersøgelse

Den nationale cyklistundersøgelse 2016 Den nationale cyklistundersøgelse Kommunerne i Danmark Spørgsmålskatalog: Fællesspørgsmål og tilvalgsspørgsmål for undersøgelsen Fællesspørgsmål (Obligatoriske) 08.01.16 Den Nationale cyklistundersøgelse,

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6

Læs mere

Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold:

Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold: Cykelregnskab 2009 Forord Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009 Vi er ambitiøse i Helsingør Kommune! I 2012 skal vi have 25% flere cyklister i kommunen. Ambitiøse mål kræver seriøse initiativer.

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK

KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK Publiceret af Trine Stig Mikkelsen RESULTATER SAMLET KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK Publiceret af Trine Stig Mikkelsen Hvilket parti stiller du op for? 10 6,3% Alternativ

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261 Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Notatet redegør for trafikale forhold ved den planlagte sammenlægning af 4 skoler på Amager. Analysen er udarbejdet ift. de tre opstillede modeller:

Læs mere

Indhold. Cyklisterne mener. Indledning. Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg. Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister.

Indhold. Cyklisterne mener. Indledning. Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg. Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister. Cykelregnskab 2014 1 Indhold Indledning Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister Cyklistadfærd Cyklister på Frederiksberg Børn på cykel Ældre på cykel Cykelparkering

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

cykelregnskab 2009 Hvad er et cykelregnskab _ 3 Flittige århusianske cyklister _ 4-5 Fire børn, to voksne og én bil _ 6

cykelregnskab 2009 Hvad er et cykelregnskab _ 3 Flittige århusianske cyklister _ 4-5 Fire børn, to voksne og én bil _ 6 cykelregnskab 2009 Hvad er et cykelregnskab _ 3 Flittige århusianske cyklister _ 4-5 Fire børn, to voksne og én bil _ 6 Tilfredshed med Århus Cykelby _ 8-11 FORORD LAURA HAY RÅDMAND FOR TEKNIK OG MILJØ

Læs mere

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt

FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt LUFTFOTO FRA SYD Med projektet for udvidelse af Dybbølsbro foreslås at spænde en ade ud mellem de to eksisterende broer, og derved

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til

Læs mere

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Indhold. Cyklisterne mener. Indledning. Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg. Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister.

Indhold. Cyklisterne mener. Indledning. Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg. Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister. Cykelregnskab 2014 1 Indhold Indledning 3 Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg 4 Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 6 Cyklistadfærd 7 Cyklister på Frederiksberg 8 Børn på cykel 10 Ældre på

Læs mere

Sammenlægning af skoler på Amager - Trafikale forhold

Sammenlægning af skoler på Amager - Trafikale forhold Sammenlægning af skoler på Amager - Trafikale forhold November 2010 Bo Mikkelsen Center for Trafik, Trafiksikkerhed, sikre Skoleveje Oversigt Generelle trafikale konsekvenser Sikre Skoleveje Programmet

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Cykelregnskab for Region Hovedstaden Baggrundsrapport Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Gennemgående geografisk opdeling 3 1.2 Baggrundrapportens opbygning 3 2 Cykling i tal 4 2.1

Læs mere

HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014. http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1

HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014. http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1 Cykel infrastruktur investeringer HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014 http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1 UDGANGSPUNKTET I dette oplæg er fokus på hvilken

Læs mere

Bedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning

Bedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning Dato: 10.02.2016 Bedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning Projekt nr.: 1004226-004 T: 33 73 71 23 E: jah@moe.dk 1 Om spørgeskemaundersøgelsen Som en del af projektet gennemføres

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange

Læs mere

Letbaner i København - 2005

Letbaner i København - 2005 Letbaner i København - 2005 Helge Bay Morten Engelbrecht Moderne sporveje i København Århus d. 12.09.2005 Copyright Hvem er? består af en gruppe trafikfolk med forskellig baggrund Formålet er at udbrede

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1 Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2014

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2014 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2014 2014 København er en af verdens bedste cykelbyer. Den historie fortælles igen og igen kloden rundt, og der er ikke noget at sige til, at medier, turister, byplanlæggere

Læs mere

Du kan læse mere på supercykelstier.dk eller følge os på facebook.com/supercykelstier

Du kan læse mere på supercykelstier.dk eller følge os på facebook.com/supercykelstier ni nye supercykelstier på vej Supercykelstier 17 kommuner og står sammen bag ni nye Supercykelstier. Der bliver investeret 208 mio. kr. i de nye ruter. Staten og kommunerne dækker hver halvdelen. De 53

Læs mere

INDHOLD. Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel-

INDHOLD. Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel- ITS MERE POWER TIL PEDALERNE SUPERCYKELSTI HVEM ER VI? 2 INDHOLD Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel- Supersti

Læs mere

Kom sund frem! 25. maj 2016

Kom sund frem! 25. maj 2016 Kom sund frem! 25. maj 2016 Indhold Hvad er Supercykelstier? Et samarbejde, et løft, et reelt alternativ til cykelpendlere Status Hvad er anlagt, hvad er på vej? En god forretning Trængsel, klima og sundhed

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen Indre By Lokaludvalg Rådhuspladsen 77, 4. 1550 København V indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 33 66 54 41 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Cykelpolitik 2002-2012 Trykt i 2000 eksemplarer af Saloprint Udgivet af: Københavns Kommune, Bygge- og Teknikforvaltningen, Vej & Park.

Cykelpolitik 2002-2012 Trykt i 2000 eksemplarer af Saloprint Udgivet af: Københavns Kommune, Bygge- og Teknikforvaltningen, Vej & Park. Cykelpolitik 2002-2012 Københavns Kommune 1 2 Cykelpolitik 2002-2012 Trykt i 2000 eksemplarer af Saloprint Udgivet af: Københavns Kommune, Bygge- og Teknikforvaltningen, Vej & Park. Juli 2002 Fotos sort-hvid:

Læs mere

Notat om behandling af høringssvar på forslaget til Strategi for Grøn mobilitet

Notat om behandling af høringssvar på forslaget til Strategi for Grøn mobilitet Til: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Centrene for Drift og Teknik, By, Miljø og Erhverv, Sundhed og Kultur & Idræt, Dagtilbud og Skole Notat om behandling af høringssvar på forslaget

Læs mere

Hastighedsplan for udvalgte trafikveje

Hastighedsplan for udvalgte trafikveje Hastighedsplan for udvalgte trafikveje Maj 2008 Center for Trafik Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune Rapporten er udarbejdet i samarbejde mellem Københavns Kommune, Center for Trafik og Grontmij

Læs mere

Region Hovedstaden 2016

Region Hovedstaden 2016 Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADENS CYKELREGNSKAB 2016 INDHOLD UDARBEJDET AF INCENTIVE FOR REGION HOVEDSTADEN MED EKSTERNE BIDRAG FRA SUPERCYKELSTIER, BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN OG GATE 21. 2 Indhold

Læs mere

Region Hovedstaden 2016

Region Hovedstaden 2016 Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADENS CYKELREGNSKAB Indhold INDHOLD UDARBEJDET AF INCENTIVE FOR REGION HOVEDSTADEN MED EKSTERNE BIDRAG FRA SUPERCYKELSTIER, BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN OG GATE 21. 2 5 FORORD

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Hvorfor lave en pendlerplan? Transport med privatbil til og fra arbejde foregår som regel på tidspunkter, hvor alle andre også skal enten til eller fra arbejde. Trafi

Læs mere