KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006
|
|
- Lærke Jørgensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 200 CYKELREGNSKAB 200
2 København cyklernes by! København skal være verdens bedste cykelby. Vi er allerede i verdensklasse, men vi kan stadig gøre mere. Derfor har vi de seneste år givet cykelområdet et ekstra løft. Vi har i de seneste to budgetforlig afsat 110 mio. kr. til etablering af fl ere cykelstier, cykelruter og cykelparkeringer, og københavnerne er ifølge Cykelregnskab 200 rigtig glade for udviklingen. Det er lykkedes os at reducere cyklisternes risiko for at komme til skade, men der kan stadig gøres mere for at få cyklisterne til at føle sig trygge i trafi kken, ikke mindst for de yngste trafi kanter. Derfor investerer vi i endnu fl ere cykelstier og bedre kryds. Også en stor adfærdskampagne skal få cyklisterne til at passe bedre på hinanden, skal hjælpe til at mindske utrygheden og gøre trafi kmiljøet mindre råt. Et af de områder, som trænger til et løft, er cykelparkering. Manglen på cykelparkeringsmuligheder er udtalt, så her vil vi i den kommende tid sætte ind med fl ere og bedre faciliteter. Samtidig vil vi arbejde hårdt for, at cyklisterne vil parkere deres cykel mere hensynsfuldt, så tilgængeligheden forbedres for fodgængerne, kørestolsbrugere, barnevogne mm. I år 201 skal mindst 0% tage cyklen på arbejde eller til uddannelse i København. Når vi når det mål, sparer vi ton CO 2 om året. Antallet af alvorligt tilskadekomne cyklister i trafi kken skal halveres i forhold til i dag, og mindst 80% af de københavnske cyklister skal føle sig trygge i trafi kken. For at nå disse mål, skal der sættes handling bag ordene. Jeg har derfor foreslået, at vi dobler den seneste cykelpakke på 7 mio. kr. op, så vi over de næste tre år får cykelforbedringer for 10 mio. kr. Og vi spørger i den forbindelse københavnerne, hvordan vi kan gøre København bedre og mere tryg at cykle i. Dette er mine mål for 201. Jeg håber, du vil være med. Klaus Bondam, Borgmester for Teknik og Miljøforvaltningen Selvom vi allerede gør det godt på cykelområdet, vil vi altså nu gøre det endnu bedre. I foråret 2007 har vi sat os nye mål for udviklingen af København som Verdens bedste cykelby. 2 CYKELREGNSKAB 200
3 Hvad er Cykelregnskabet? Kort fortalt er cykelregnskabet en evaluering af indsatsen på cykelområdet rettet mod både borgere og kommunen. Over for borgerne er det informationskilden til alle, der er interesserede i Københavns status som cykelby. Internt i kommunen er det et redskab, som hjælper med at planlægge og skabe forbedringer for cyklisterne. FREDERIKSSUNDSVEJ HARESKOVVEJ Cykeltrafikstrømme 200 FREDERIKSBORGVEJ LYNGBYVEJ STRANDVEJEN Ud over det faste indhold i cykelregnskabet, der omfatter den seneste undersøgelse af trafi kanter især cyklister i København, nøgletal og cykelpolitiske måltal, fokuserer cykelregnskabet i år på sundhed og økonomi. JYLLINGEVEJ SLOTSHERRENSVEJ Cykelregnskabet udgives hvert andet år, og Cykelregnskab 200 er det syvende i rækken. Det er således muligt at følge udviklingen i cyklisternes mening om cykelforholdene samt en række nøgletal og cykelpolitiske måltal helt tilbage fra 199. ROSKILDEVEJ VASBYGADE HOLMBLADSGADE Følg med i den nyeste udvikling på som hele tiden opdateres med informationer om forbedringer for cyklisterne i København. VIGERSLEV ALLÉ GAMMEL KØGE LANDEVEJ KONGELUNDSVEJ ENGLANDSVEJ AMAGERBROGADE KASTRUPVEJ Antal cykler og knallerter på en hverdag mellem kl og CYKELREGNSKAB >
4 Oversigt Det mener cyklisterne Cyklisterne er blevet spurgt om, hvor tilfredse de er med forskellige forhold for cyklisterne i København. Deres vurdering omsættes til et pointsystem, som bygger på 10 små cyklister jo flere cyklister, jo bedre! 10% tilfredse cyklister udløser én cyklist. Undersøgelsen er baseret på 1 telefoninterview med cyklister. København som cykelby Cyklisternes tryghed Mængden af cykelstier Cykelstiernes bredde Vedligeholdelse af cykelstier Vedligeholdelse af veje Cykelparkering generelt Kombination af cykel og kollektiv transport 4 CYKELREGNSKAB 200
5 Oversigt Nøgletal og cykelpolitiske måltal er beregnet af Teknik og Miljøforvaltningen, bortset fra oplysninger om ulykker (politiet) og andel der cykler på arbejde (Danmarks Transportforskning). Nøgletal Cykeltransportarbejde (mio. km pr. dag) 1,1 1,13 1,11 1,0 0,92 0,93 0,80 Længde af cykelstier (km) Længde af cykelbaner (km) Længde af grønne cykelruter (km) Til vedligeholdelse af cykelstier (mio. kr.) 7,3 9,9,8 9,1,3 4,7 3,9 Alvorligt tilskadekomne cyklister (antal) Alvorligt tilskadekomne cyklister i lyskryds (antal) Cykelparkeringspladser på vejareal (1.000 stk.) 29, 20, Cykelpolitiske måltal Andel, der cykler på arbejde (%) Cyklisternes risiko (alvorligt tilsk. pr. mio. cykelkm) 0,22 0,30 0,38 0,38 0,2 0,74 0,79 Cyklisternes tryghed (%) Cyklisternes rejsehastighed (km/t) 1,0 1,3 Cyklisternes komfort (utilfredsstillende belægning i %) CYKELREGNSKAB 200
6 Økonomi De midler, der i forbindelse med budgetforligene for 200 og 2007 er afsat til forbedringer af cyklisternes forhold i København, betyder, at der for årene 200, 2007, 2008 og 2009 er hhv. 33, 2, 2 og 2 mio. kr. ekstra til rådighed. På Investeringsplanen er der ligeledes afsat midler i gennemsnit mio. kr. pr. år til cykelinfrastrukturprojekter. De omfatter bl.a. en bro over Ågade, enkelte cykelstier og andre projekter, hvor forbedringer for cyklister indgår. Når disse tal lægges sammen, er de årlige investeringer på området ca. 1 kr. pr. indbygger. Denne saltvandsindsprøjtning skal forbedre cykelinfrastrukturen i København. Forbedringerne omfatter cykelstier og grønne cykelruter, men i stigende grad også kryds og cykelparkering. Der er også afsat et større beløb til adfærdskampagner rettet mod cyklisterne. Der er ufinansierede planer om yderligere km cykelstier og 71 km grønne cykelruter, svarende til investeringer på 1,0 mia. kr. Nutidsværdien af den eksisterende infrastruktur er 3,0 mia.: 332 km cykelsti à 8 mio. kr. 2,7 mia. kr. 39 km grøn cykelrute à 8 mio. kr. 0,3 mia. kr. Hvorfor cykle? I København er fremkommeligheden for alle trafi kanter i fokus. Det er derfor vigtigt at kende årsagerne til, hvorfor der cykles og ikke mindst hvorfor der ikke cykles. Målsætningen er hele tiden, at byens cyklister skal føle sig så trygge og godt tilpas som muligt. Det er nemt og hurtigt at cykle det nævner 4% af cyklisterne som primær årsag til at cykle. Dernæst kommer motion med 19%. Økonomi og bekvemmelighed anføres som primær årsag af henholdsvis % og 7%, mens 1% cykler af miljømæssige årsager. Samlet set giver dette et billede af, at cyklen primært opfattes som et praktisk transportmiddel. Det motionsmæssige aspekt er sekundært, og de miljømæssige overvejelser må siges at være langt nede på listen over de individuelle årsager til at cykle. CO 2 besparelser ved cykling er imidlertid et godt eksempel på ekstragevinster for samfundet ved øget cykling. Den nuværende cykeltrafi k i København sparer atmosfæren for ton CO 2 pr. år i forhold til, hvis alle disse kilometer blev kørt i bil. CYKELREGNSKAB 200
7
8 Nye broer og grønne cykelruter Bryggebroen blev indviet i 200. Broen forbinder Vesterbro (ved Fisketorvet) med Amager og de rekreative arealer på Amager Fælled. Broen blev fi nansieret af kommunale og private investeringer og har i alt kostet mio. kr. Allerede en uge efter broens åbning blev den brugt af cyklister hver dag. En ny bro på tværs af Ågade er under opførelse. Den skal forbinde Nørrebro og Frederiksberg, og det forventes, at den vil få endnu fl ere brugere end Bryggebroen. Begge broer indgår i planerne for de grønne cykelruter. Lignende forbindelser, fx på tværs af havnen ved Operaen og Holmen, vil i de kommende år give nye cykelmuligheder i København. Der er i 200 vedtaget en rækkefølgeplan for de grønne cykelruter. Det er valgt at prioritere en central og sammenhængende del af cykelrutenettet, som vil komme rigtig mange cyklister til gode. Cykelruterne skal, ud over at være et rekreativt tilbud, også sikre, at pendlere fra byens yderområder og omegnskommunerne får et godt alternativ til at tage bilen til arbejde og uddannelse. Der cykles 1,2 million kilometer hver dag I forhold til Cykelregnskab 2004 cykler hver enkelt cyklist i gennemsnit et uændret antal kilometer. Omkring 0% cykler op til 0 kilometer om ugen. Dertil er der en gruppe på 1%, som cykler mere end 100 kilometer om ugen. Tallene for cyklister, der cykler op til 30 kilometer om ugen, tegner et interessant billede: 34% cykler op til 30 kilometer om ugen i forbindelse med arbejde. 8% cykler op til 30 kilometer om ugen i forbindelse med andre ærinder end arbejde, mens 17% cykler op til 30 kilometer om ugen alene for rekreationens/motionens skyld. 73% cykler ikke rekreativt. Dette understreger, at cyklen primært bruges i forbindelse med ærindekørsel og arbejde, men ikke bevidst som motionskilde. At det samtidig giver motion, anføres som vigtigste årsag til at cykle af 19%, mens 38% i alt nævner motionen blandt årsagerne. Til sammenligning nævner 1% nemmest og 4% hurtigst blandt årsagerne. I 200 cyklede 3% til arbejde. Målsætningen i Cykelpolitikken om, at 40% skal cykle til arbejdspladser i Københavns Kommune er blevet hævet til, at 0% skal cykle til arbejdspladser og uddannelse. Ud over bedre cykelinfrastruktur, vil kørselsafgifter og styring af cykelparkeringen være nødvendige for at nå de ambitiøse 0%. 8 CYKELREGNSKAB 200
9
10 Tryghed og gener for cyklister Københavns cyklister er blevet mindre trygge siden Cykelregnskab % svarer, at de er trygge mod 8% i Dette medfører et fald fra til små cyklister i Cykelregnskab 200. Af de cyklister, der ikke føler sig trygge, mener 7%, at bilerne skaber utryghed. Tilsvarende føler 4% (med overvægt af kvinder), at de øvrige cyklister gør dem utrygge. 23% føler, at busserne er med til at skabe utryghed. Henholdsvis 3% og 33% af de utrygge cyklister mener, at flere cykelstier og bredere cykelstier vil være med til at gøre København mere tryg at færdes i på cykel. Cyklisterne mener generelt, at tre forhold er specielt generende i trafi kken: 27% generes af dårlig opførsel fra andre trafi kanter, 2% af for mange cyklister og 24% af for mange biler. Der er således både en infrastrukturel og en kommunikativ opgave, der skal løses for at øge trygheden. En adfærdskampagne rettet mod cyklisterne gennemføres i 2007, 2008 og Kommunens mål er, at mindst 80% af cyklisterne skal føle sig trygge i trafikken. Dette mål skal nås bl.a. ved at gøre cykelstierne bredere de steder, hvor dette er nødvendigt, samt ved at påvirke cyklisternes adfærd med kampagner. Målet om at halvere antallet af ulykker indgår også i Trafiksikkerhedsplanen. 10 CYKELREGNSKAB 200
11 Ny viden om sikkerhed og tryghed Når Københavns Kommune bygger nye cykelstier på en gadestrækning, kommer der ca. 20% flere cyklister og ca. 10% færre biler. Cykelstierne øger desuden både cyklisternes tryghed og sikkerhed på strækninger mellem krydsene. Dette er nogle af de vigtigste resultater af en undersøgelse, som blev gennemført af konsulentfirmaet Trafitec for Københavns Kommune i 200. Undersøgelsen viste desværre også, at sikkerheden ved cykelbaner er dårlig. Derfor vil dette billige alternativ til traditionelle cykelstier blive brugt med større forsigtighed i fremtiden. Undersøgelsen bekræfter, at der er en tendens til, at cykelstier medfører en stigning i krydsulykkerne. Derfor skal der gøres en særlig indsats for at give krydsene en sikker udformning. Blå cykelfelter er et af de midler, der er satset på i de senere år. Undersøgelsen viste, at ét enkelt blåt cykelfelt per kryds giver en bedre sikkerhed, mens flere blå cykelfelter overraskende giver en dårligere sikkerhed. Det er vigtigt, at cyklisterne er synlige for bilisterne i krydsene og omvendt, at cyklisterne er opmærksomme på bilerne især lastbiler er et stort problem. Et middel til at øge trafikanternes gensidige opmærksomhed er at bringe dem fysisk tættere på hinanden. Et andet middel er at få cyklisterne placeret foran bilisternes synsfelt, noget der fx kan opnås ved at trække bilernes stopstreg 4m tilbage. Der skal arbejdes med fl ere forskellige løsninger. Aktuelt bliver en hollandsk inspireret model, hvor cyklisterne holder direkte foran bilerne ved rødt, afprøvet. En lovende løsning er at erstatte det sidste stykke cykelsti frem til krydset med en smal cykelbane. Denne forlænges med et blåt cykelfelt, og bilernes stopstreg trækkes tilbage. En sådan udformning vil gøre cyklisterne mere synlige, og cyklisterne vil samtidig blive mere opmærksomme på bilerne. Løsningen fi n des kun enkelte steder i Københavns Kommune, men bruges allerede meget på Frederiksberg. Antallet af cyklistulykker med dræbte og alvorligt tilskadekomne er fra 2004 til 200 reduceret fra 124 til 92 (inkl. dræbte pr. år). Den konstante reduktion i ulykkestallet over en 10årig periode viser, at det kan lade sig gøre at reducere antallet af cyklistulykker drastisk. Cyklisternes risiko for at komme ud for en alvorlig ulykke er faldet endnu kraftigere, fordi der samtidig med faldet i ulykker har været en stor stigning i cykeltrafi kken. Desværre slår denne objektivt set gunstige udvikling ikke igennem i cyklisternes subjektive opfattelse af deres tryghed i trafi kken. CYKELREGNSKAB
12 Cyklisternes adfærd i et andet perspektiv Ét er, hvordan cyklisterne opfatter deres egen færden og trafikken omkring dem. Noget andet er, hvordan de andre trafikanter opfatter cyklisterne. En sammenligning af disse opfattelser kan være en vigtig kilde til skabelse af gensidig forståelse mellem trafikanterne og dermed øget tryghed. I forhold til Cykelregnskab 2004 er der en markant stigning i antallet af bilister, der ofte eller indimellem føler sig generet af cyklister. Stigningen fra 49% til 3% indikerer, at der ligger en cykelkulturel udfordring. Tilsvarende føler 3% af de kollektive trafikanter sig generet af cyklisterne. 89% af bilisterne og 82% af de kollektive trafikanter mener, at cyklisterne ofte eller til tider undlader at overholde færdselsreglerne. I samme forbindelse mener henholdsvis 8% og 74%, at cyklister ofte eller til tider er skyld i farlige situationer i trafikken. De andre trafikanters opfattelse af cyklister er samlet set blevet en smule forværret i forhold til Cykelregnskab 2004 og påpeger således, at cyklistopdragelse skal tages alvorligt, hvis København fortsat skal forbedres som cykelby. Regnvejr nej tak! Der er ingen tvivl om, at regnvejr er den primære årsag til at lade cyklen stå. Det mener 33% af cyklisterne, Store afstande er den næstmest brugte årsag, hvor 13% af cyklisterne nævner det som én af flere årsager. Selv om cyklisterne ikke bryder sig om regnvejr, må de grundlæggende siges at være tro mod deres transportform. De anvender kun til nød alternativer. Hvis en cyklist ikke cykler hver dag, kan det ud over regn og store afstande have at gøre med mulighed for anden transport (8%), almindelig dovenskab (7%) eller mere voldsomme vejrforhold som glatføre/sne (7%). Selv om 33% af cyklisterne angiver regnvejr som årsag til ikke at cykle, så kan oplysninger fra Danmarks Meteorologiske Institut måske overbevise nogle skeptikere om, at problemet ikke er helt så stort. DMI har nemlig observeret, hvor ofte det egentlig regner over 0,4 mm på under en halv time, hvilket karakteriseres som let regn og dermed grund til at lade cyklen stå. På sine 498 ture fra september 2002 til og med august 2003 var det kun 17 gange, at DMIs fiktive person Kassandra måtte cykle i regn. Det er 3,% af turene eller i gennemsnit 1½ gang pr. måned. 12 CYKELREGNSKAB 200
13
14 Cykling for bedre sundhed Fysisk aktive personer lever ca. år længere end fysisk inaktive. Samtidig er de fysisk inaktive belastet af langvarig sygdom i 4 leveår mere end fysisk aktive. Cykling har samme indvirkning på sundheden som andre typer af motion og bevægelse. Fire timers cykling om ugen eller ca. 10 km cykling om dagen er et passende niveau, der for mange også svarer til den daglige cykeltur til og fra arbejde. De sundhedsmæssige gevinster ved cykling gavner også sundhedsvæsenets økonomi og produktiviteten i samfundet. Konsulentfirmaet Trafi tec har for Københavns Kommune foretaget en beregning af forholdene i København. Undersøgelsen viser, at én ekstra cyklet km i gennemsnit udløser sundheds og produktionsrelaterede gevinster for godt kr. Ifølge Sundhedsprofi len for København 2004 lever kun 39% af de voksne københavnere op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om mindst 30 minutters motion hver dag. Den gennemsnitlige københavner bevæger sig betydeligt under landsgennemsnittet. Øget cykling i København har derfor et stort potentiale i forhold til forbedring af københavnernes sundhed. I det følgende er der opstillet to scenarier, der illustrerer den positive sammenhæng mellem cykling, sundhed og økonomi. 1. Hvis der blev cyklet 10% flere kilometer om året 10% ekstra cykling blandt den nuværende befolkning i København vil svare til en forøgelse på ca. 41 mio. km cykling pr. år. De sundhedsmæssige konsekvenser som følge af den fysiske aktivitet vil sandsynligvis medføre: En besparelse på ca. 9 mio. kr. i sundhedsvæsenet pr. år En besparelse på ca. 1 mio. kr. i produktionstab pr. år færre fraværsdage på arbejdsmarkedet pr. år, hvilket svarer til et fald på ca. 3,3 procent i fraværsdage ekstra leveår færre leveår med langvarig belastende sygdom 2 færre førtidspensioneringer pr. år 2. Nye cykelstier langs én kilometer vej Anlæg af cykelstier langs én kilometer vej med 2.00 cykler og biler i døgnet medfører 1820% fl ere cyklister på vejen, 910% færre biler og 910% fl ere ulykker og personskader. Cykelstierne vil således give ekstra cyklede kilometer pr. år. Samlet set vil anlæg af cykelstier medføre: En besparelse på ca kr. i sundhedsvæsenet pr. år En besparelse på ca kr. i produktionstab pr. år En forøgelse af ulykkesomkostninger på ca kr. pr. år Et samlet fald i sundheds, produktions og ulykkesomkostninger pr. år på ca kr. 14 CYKELREGNSKAB 200
15
16 København er bedre end de andre... Den generelle holdning blandt cyklisterne er, at København er en god by at færdes i. 83% mener, at København er enten meget god, god eller rimelig at cykle i. Kun 1% mener, at den er dårlig eller meget dårlig. Dette udløser otte små cyklister, hvilket er uændret i forhold til Cykelregnskab % af cyklisterne vurderer endvidere, at det er meget nemt eller nemt at komme frem i København, mens kun 11% føler, det er svært eller meget svært. 2% af cyklisterne har prøvet at cykle i udenlandske storbyer. Blandt disse vurderer 7%, at de trafikale forhold i København er meget bedre eller bedre kun 9% mener, at de er dårligere og 1% mener, at de er meget dårligere. Vi er altså stolte af vores by, når vi måler os med andre. Det, at København vurderes som en væsentlig bedre cykelby, afspejler selvfølgelig et bedre kendskab, og der må også formodes at være en ude godt, men hjemme bedst effekt. Når det er sagt, så kan den grundlæggende positive holdning bruges fremadrettet, når byen skal gøres endnu bedre at færdes i....men kan blive endnu bedre! Der er plads til forbedringer. 72% af cyklisterne kan nævne mindst én ting eller ét sted i København, hvor forholdene for cyklister kan forbedres. Dette er en lille stigning i forhold til Cykelregnskab 2004 og er med til at illustrere de høje krav, vi hele tiden stiller til vores by. 82% af dem, der foreslår forbedringer, hævder samtidig, at de vil cykle mere, hvis ændringerne gennemføres. Ønskerne går fx på flere og bredere cykelstier, men især på bedre vedligeholdelse af veje uden cykelstier. Et andet centralt område, der kun har fået tre små cyklister, er mulighederne for cykelparkering både i byen generelt og ved stationer. I byen generelt er 7% af cyklisterne enten utilfredse eller meget utilfredse. Tallet er tilsvarende 3% ved stationer. 4% hævder at ville benytte et fremtidigt gratis cykelparkeringshus ved Hovedbanegården eller Nørreport, selv om de skulle gå lidt længere. Københavns Kommune har som mål at forbedre cyklisternes rejsehastighed med 10%, og fra 2004 til 200 er der sket en stigning på 0,7 km/t, svarende til %. Et af midlerne til en yderligere øgning er grønne bølger for cyklisterne. De første to er etableret på Nørrebrogade og Nørre Farimagsgade. 1 CYKELREGNSKAB 200
17
18 Mange kombinerer cykel og kollektiv Der er ikke tradition for at kombinere bil og cykel. Kun 10% kombinerer disse transportmidler minimum én gang om ugen. En del bedre ser det ud med kombination af kollektiv transport og cykel, hvor 29% kombinerer mindst én gang om ugen. Dette er en lille stigning i forhold til Cykelregnskab Antallet af dem, der kombinerer cykling med kollektiv transport dagligt, er steget fra 8% til 12%. Samtidig er 8% enten tilfredse eller meget tilfredse med mulighederne for at kombinere cykel med kollektiv transport. Dette udløser en stigning fra til små cyklister inden for området kombination af cykel og kollektiv transport. 3% af dem, der kombinerer, har en cykel stående ved Stoget/Metrostationen. Både blandt bilister og kollektivt rejsende hævder lidt over 0%, at intet kan få dem til at cykle mere. Der er dog håb, idet de resterende næsten 0% angiver forskellige forhold, der kunne få dem til at cykle mere 7% af de kollektivt rejsende nævner en bedre trafi kkultur. I forhold til Cykelregnskab 2004 har de kollektive trafi kanter udviklet en mere positiv holdning til at cykle, hvorimod bilisterne stadig er mere forbeholdne. Flere vil cykle, hvis forholdene bliver bedre Blandt de bilister og kollektive trafi kanter, der har deltaget i årets undersøgelse, har omkring halvdelen rådighed over en cykel. Omkring samme antal cykler sjældnere end én gang om ugen i København. Med andre ord er der mange, der har en cykel, som ikke bruger den af forskellige årsager. 0% af dem, der ikke har cyklen som foretrukket transportmiddel, vil dog overveje at cykle mere. Så primært må vi forbedre cykelforholdene i København og ad den vej skabe incitament for fl ere til at cykle i byen. Cyklen bruges især, fordi det er hurtigt og nemt. De største udfordringer synes især at ligge i forbedret vedligeholdelse af de veje, hvor der ikke er cykelstier samt skabe fl ere og bedre rammer for cykelparkering i hele byen. Også cykelstiernes bredde bør øges på de forholdsvis få kilometer af cykelstinettet, hvor cykelstierne ikke har kapacitet til det stigende antal cyklister. Det vil medvirke til en øget tryghed på disse strækninger, men forhåbentlig også til en generelt mere positiv opfattelse af trygheden for cyklisterne i København. Det er et mål i Københavns Cykelpolitik, at højst % af cykelstistrækningerne har utilfredsstillende belægning. I Cykelregnskab 200 er tallet 7%, hvilket betyder, at målet ikke helt er nået. 18 CYKELREGNSKAB 200
19
20 CYKELREGNSKAB 200 CYKELREGNSKAB 200 Udgivet i juni 2007 Grafi k og layout: Teknik og Miljøforvaltningen Foto: Troels Heien Spørgeundersøgelse: Public Communication as og Jysk Analyse a/s Trykkeri: Jønsson & NKN Trykt på Galerie Art Gloss ISO 14001, ISO 9002 og EMAS Trykt som miljøproduktion KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik og Miljøforvaltningen Center for Trafi k Postboks København V trafi k@tmf.kk.dk
KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004
KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%
Læs mereCYKELPOLITIK for første gang
CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002
Læs mereKøbenhavn. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008
København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,
Læs mereCYKELREGNSKAB 2009 1
CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020
TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...
Læs mereEn ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget
Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012
Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012
Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet
Læs mereegnskab 2002 elr Cyk
Cykelregnskab 2002 Forord København har et godt image som cykelby. Næsten 80% af cyklisterne synes, at København er god at cykle i bedre end andre storbyer. Igennem alle de år, Københavns Kommune har lavet
Læs mereDet er sundt at cykle
Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereCykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring
Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling
Læs mereCykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune
FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges
Læs mereBilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med
Læs mereCykling og fysisk aktivitet. Introduktion. Cykling, motion, miljø og sundhed. Baggrund. Fysisk inaktivitet og sundhed. Fysisk inaktivitet og sundhed
Introduktion Cykling, motion, miljø og sundhed Generelt om cykling, sikkerhed og sundhed Fokus på cykelbyer hvad er de drivende faktorer og hvordan er resultaterne? Baggrund Fysisk inaktivitet og sundhed
Læs mereCykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013
TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters
Læs mereCykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune
Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse
Læs mereTransportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune
Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart
Læs mereNørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.
Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere
Læs mereRegion Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB
Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget
Læs mereAALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen
AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere
Læs meref f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
Læs mereUDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014
RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.
Læs mereKØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012
KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2012 2012 FORORD København vokser. Hvert år flytter flere mennesker til byen og flere vælger at blive boende. Det giver tryk på cykelstierne. I 2012 blev der hver
Læs mereCykling, motion, miljø og sundhed. Økologisk Råd og Thomas Krag Mobility Advice
Cykling, motion, miljø og sundhed Introduktion Generelt om cykling, sikkerhed og sundhed Fokus på cykelbyer hvad er de drivende faktorer og hvordan er resultaterne? Baggrund 2.5 million years 50 years
Læs mereFremtidens krydsdesign - sikkerhed og tryghed ved fremførte og afkortede cykelstier
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereKØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012
KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2012 2012 FORORD Verdens bedste cykelby. Intet mindre. Det er Københavns mål for 2015. Og vi er allerede godt på vej. Hvert år tiltrækker vores unikke cykelkultur
Læs mereSamfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases
Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål
Læs mereVi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:
Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%
Læs mereSammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6
Læs mereTransportformer og indkøb
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereCyklistundersøgelse i Kolding Kommune En del af Den Nationale Cyklistundersøgelse 2016
Cyklistundersøgelse i Kolding Kommune En del af Den Nationale Cyklistundersøgelse 2016 Indhold Formål og baggrund. 3 Metode. 4 Fremstilling af resultater.. 5 Tendenser i årets undersøgelse.. 6 Tilfredshed
Læs mereEvalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København
Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion
Læs mereByens cykelgade Jernbanegade, Næstved
Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved 1Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Indhold Beskrivelse af projektet: De 2 faser Hvad er en cykelgade? Udformningen Parkeringsforhold Plads til ophold i byrummet
Læs mereMange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre
KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK ANALYSEPAPIR OKTOBER 2017 Mange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre Hver anden byrådskandidat er ifølge en ny undersøgelse fra Cyklistforbundet
Læs mereCykelregnskab 2010. Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE
Cykelregnskab 2010 Ballerup Kommune September 2010 BALLERUP KOMMUNE Indledning Indhold Indledning 2 Status 3 Nøgletal for trafik 4 Transportvaner 5 Skolebørns transportvaner 6 Tilfredshed og kendskab 8
Læs mereNotat. Modtagere: Miljø- & Byudvalget. Orientering om Den Nationale Cyklistundersøgelse 2018
Notat Modtagere: Miljø- & Byudvalget Orientering om Den Nationale Cyklistundersøgelse 2018 Den Nationale Cyklistundersøgelse bliver foretaget hvert 2. år, første gang undersøgelsen blev foretaget var i
Læs mereDen nationale cyklistundersøgelse
2016 Den nationale cyklistundersøgelse Kommunerne i Danmark Spørgsmålskatalog: Fællesspørgsmål og tilvalgsspørgsmål for undersøgelsen Fællesspørgsmål (Obligatoriske) 08.01.16 Den Nationale cyklistundersøgelse,
Læs mereBilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej
Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk
Læs mereODENSE KOMMUNES BORGERPANEL
ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL Borgerpanelet i Odense Kommune "Vores Odense" giver alle borgere, som er fyldt 18 år og bor i Odense Kommune, en mulighed for at komme med deres input til kommunens arbejde.
Læs mereCykling, sundhed og økonomi
Baggrundsnotat til Københavns Kommunes Cykelregnskab 2006 Søren Underlien Jensen Marts 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Sund af fysisk aktivitet Enhver
Læs mereProcesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber
Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver
Læs mereDer bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.
Mit hjem Din Fart? 2010 Hvis du skal i kontakt med pressen kan det være rart at have gennemgået en række af de mest almindelige spørgsmål. Vi har listet nogle op her og også givet et bud på et svar. Kampagnebudskab:
Læs mereCykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009
Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest
Læs mereIndhold Introduktion... 3 Cykeltrafik i Silkeborg... 3 Cyklens andel af ture... 3 Lidt samfundsøkonomiske tal... 4 Årsdøgntrafik...
Cykelregnskab 2010 Indhold Introduktion... 3 Cykeltrafik i Silkeborg... 3 Cyklens andel af ture... 3 Lidt samfundsøkonomiske tal... 4 Årsdøgntrafik... 4 Infrastruktur... 5 Cykelstinettet... 5 Cykelparkering...
Læs mereCykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.
Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan
Læs mereCOWI A A JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT
RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT COWI A069401 A069401-002 5.0 18. JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI INDLEDNING og cyklen til. andet i kraft af kommunens egenskab
Læs mereSupercykelsti får flere pendlere i sadlen
PRESSEMEDDELELSE: Supercykelsti får flere pendlere i sadlen Supercykelstien Farumruten har fået 52 procent flere pendlere til at vælge cyklen frem for bilen. Det viser ny undersøgelse foretaget af COWI
Læs mereCykelpolitik 2013-18
Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde
Læs mereMiljø og sundhed NOTAT
NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat
Læs mereHvordan reagerer cyklister på ændringer i cykelinfrastrukturen? Et oplæg i to akter.
Hvordan reagerer cyklister på ændringer i cykelinfrastrukturen? Et oplæg i to akter. Hans Skov-Petersen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet Projektmedarbejdere i øvrigt:
Læs mereKøbenhavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole
Københavns Kommune Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole Januar 2006 Notatet er udarbejdet i samarbejde mellem Københavns Kommune og Rambøll Nyvig. 30.1.2006 Rambøll Nyvig A/S Bredevej 2 2830
Læs mereFLERE GÅR MERE. Debatoplæg om fodgængerstrategi for København
FLERE GÅR MERE Debatoplæg om fodgængerstrategi for København INTRODUKTION Kære fodgænger... Debatoplægget er en mini-udgave af Flere går mere, en fodgængerstrategi for Københavns Kommune. Teknik- og Miljøudvalget
Læs mereHelsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold:
Cykelregnskab 2009 Forord Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009 Vi er ambitiøse i Helsingør Kommune! I 2012 skal vi have 25% flere cyklister i kommunen. Ambitiøse mål kræver seriøse initiativer.
Læs mereINTRODUKTION CYKELPOLITIK INDEHOLDER 8 INDSATSOMRÅDER:
CYKELREGNSKAB2016 INDHOLDSOVERSIGT 3 Introduktion 4 Overordnede målsætninger 6 Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 8 Cyklistadfærd 10 Børn på cykel 12 Ældre på cykel 13 Cykelparkering ved trafikale
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.
Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for
Læs merePendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København
Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Af Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, Via Trafik, og Projektleder Ulrik Djupdræt, Københavns Kommune. Manchet
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse
Næstved Kommune NOTAT 11. oktober 2018 LRM/TVO Bilagsrapport til trafikplan Indhold 1 Indledning... 3 2 Om spørgeskemaundersøgelsen... 3 3 Respondenternes demografi... 5 Bopæl...5 Køn og alder...5 Beskæftigelsessituation...
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereAllerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel
Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset
Læs mereCyklens potentiale i bytrafik
Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik
Læs mereSUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH
BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne
Læs mereEvaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro
Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6
Læs mereIndhold. Cyklisterne mener. Indledning. Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg. Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister.
Cykelregnskab 2014 1 Indhold Indledning Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister Cyklistadfærd Cyklister på Frederiksberg Børn på cykel Ældre på cykel Cykelparkering
Læs mereCYKLISTUNDERSØGELSE BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE
CYKLISTUNDERSØGELSE BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE EN DEL AF DEN NATIONALE CYKLISTUNDERSØGELSE 2018 SAMMENFATNING AF RESULTATER S E P T E M B E R 2018 I N D H O L D 1. O M U N D E R S Ø G E L S E N S. 3 2. O
Læs mereNotat. Transportvaner for Odense 2018
Notat Transportvaner for Odense 2018 DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes
Læs mereCykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Læs mereTale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København
Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg
Læs mereFlere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler
Flere cyklister Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG Mål og midler Forord Klimaforandringer og sundhed er nogle af de store udfordringer, som alle kommuner i Danmark står overfor
Læs mereHvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008
Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar
Læs mereNIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE
NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner
Læs mereUDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ
UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4
Læs mereIndledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab
Cykelregnskab 2012 2 Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab 03 Status på cykeltrafik 2012 på Frederiksberg 04 Nøgletal for cykeltrafikken på Frederiksberg 06 Cykelforhold på Frederiksberg 08 Cyklisterne
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune
Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt
Læs mereKØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKABET 2016
KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKABET 2016 2016 København er igen i år kåret som verdens bedste cykelby. Åbningen af den rekreative rute Havneringen har rejst verden rundt. Ligesom nyheden om, at der
Læs mereCykelPolitik ESBJERGKOMMUNE
CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE 2012-20 541 TRYKSAG 457 Rosendahls f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel
Læs mereCykelregnskab for Region Hovedstaden
Cykelregnskab for Region Hovedstaden Baggrundsrapport Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Gennemgående geografisk opdeling 3 1.2 Baggrundrapportens opbygning 3 2 Cykling i tal 4 2.1
Læs mereSammenlægning af skoler på Amager - Trafikale forhold
Sammenlægning af skoler på Amager - Trafikale forhold November 2010 Bo Mikkelsen Center for Trafik, Trafiksikkerhed, sikre Skoleveje Oversigt Generelle trafikale konsekvenser Sikre Skoleveje Programmet
Læs mereDu kan læse mere på supercykelstier.dk eller følge os på facebook.com/supercykelstier
ni nye supercykelstier på vej Supercykelstier 17 kommuner og står sammen bag ni nye Supercykelstier. Der bliver investeret 208 mio. kr. i de nye ruter. Staten og kommunerne dækker hver halvdelen. De 53
Læs mereRejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri
Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august
Læs mereMETRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN
METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST
Læs mereBorups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning
29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at
Læs merecykelregnskab 2009 Hvad er et cykelregnskab _ 3 Flittige århusianske cyklister _ 4-5 Fire børn, to voksne og én bil _ 6
cykelregnskab 2009 Hvad er et cykelregnskab _ 3 Flittige århusianske cyklister _ 4-5 Fire børn, to voksne og én bil _ 6 Tilfredshed med Århus Cykelby _ 8-11 FORORD LAURA HAY RÅDMAND FOR TEKNIK OG MILJØ
Læs mereIndhold. Cyklisterne mener. Indledning. Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg. Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister.
Cykelregnskab 2014 1 Indhold Indledning 3 Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg 4 Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 6 Cyklistadfærd 7 Cyklister på Frederiksberg 8 Børn på cykel 10 Ældre på
Læs mereCyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for København
Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for København Publiceret af Trine Stig Mikkelsen 14 september 2017 klokken 15:09 Introduktion til rapporten Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes
Læs mereDagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium
Læs mereGrøn transport i NRGi
Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også
Læs mereRegionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler
January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereSikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261
Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Notatet redegør for trafikale forhold ved den planlagte sammenlægning af 4 skoler på Amager. Analysen er udarbejdet ift. de tre opstillede modeller:
Læs mereByens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereBedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning
Dato: 10.02.2016 Bedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning Projekt nr.: 1004226-004 T: 33 73 71 23 E: jah@moe.dk 1 Om spørgeskemaundersøgelsen Som en del af projektet gennemføres
Læs mereCYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til
Læs merePersonskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005
Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister
Læs mereBilag 2: Beskrivelse af projekter. Sagsnr Dokumentnr. Sagsbehandler Casper Pedersen
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Ressourcer NOTAT Bilag 2: Beskrivelse af projekter Foreslået disponering Udskiftning af gadebelysning (55,0 mio. kr.) - lovpligtig udskiftning
Læs mereHENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014. http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1
Cykel infrastruktur investeringer HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014 http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1 UDGANGSPUNKTET I dette oplæg er fokus på hvilken
Læs mereRegionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler
November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereOplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG
Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,
Læs mere