Gundsø - den grønne bokommune KOMMUNEPLAN FOR GUNDSØ KOMMUNE

Transkript

1 Gundsø - den grønne bokommune KOMMUNEPLAN FOR GUNDSØ KOMMUNE VEDTAGET MAJ 2006

2 INDHOLD INDLEDNING... 3 DE STORE LINIER... 4 BOLIGBYGGERI OG BEFOLKNINGSUDVIKLING... 6 ERHVERVSFORHOLD OG ARBEJDSPLADSER... 8 DEN OFFENTLIGE OG DEN PRIVATE SERVICE TRAFIKKEN MILJØ OG FORSYNING GENERELLE RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN JYLLINGE RAMMEBESTEMMELSER FOR JYLLINGE GUNDSØMAGLE RAMMEBESTEMMELSER FOR GUNDSØMAGLE TREKANTOMRÅDET - ÅGERUP, ST. VALBY OG GUNDSØLILLE RAMMEBESTEMMELSER FOR GUNDSØLILLE, ST. VALBY, ÅGERUP DET ÅBNE LAND, HERRINGLØSE OG DE ANDRE LANDSBYER RAMMEBESTEMMELSER FOR DET ÅBNE LAND KOMMUNEPLANENS FORUDSÆTNINGER MILJØRAPPORT Kommuneplan for Gundsø Kommune er udarbejdet af Gundsø Kommune i samarbejde med Dybbro & Haastrup ApS, oktober 2005 Hjemmeside: Kort: Efter aftale mellem Gundsø Kommune og Kort- og Matrikelstyrelsen 1997/KD Fotos: Hvor andet ikke er nævnt, Dybbro & Haastrup Aps Layout: Dybbro & Haastrup Aps Oplag: 800 eksemplarer 2 Tryk: Kailow Graphic

3 INDLEDNING Hermed foreligger Kommuneplan for Gundsø Kommune. Samtidig er det den sidste kommuneplan for det, der i dag er Gundsø Kommune. Fra 2007 indgår Gundsø sammen med Ramsø og Roskilde Kommuner i den nye store Roskilde Kommune. Kommuneplanen er Byrådets bud på, hvordan det område, der i dag er Gundsø Kommune, bør udvikle sig i de kommende år. Planen bliver dermed også et vigtigt input til den kommuneplan, der i løbet af få år skal laves for den nye store kommune. Plan- og Agendastrategi og forslaget til Regionplan 2005 er vigtige udgangspunkter Kommuneplanen tager udgangspunkt i Byrådets Plan- og Agendastrategi fra 2003/04 og i det forslag til Regionplan 2005, som Hovedstadens Udviklingsråd har offentliggjort i februar Plan- og Agendastrategien indeholder visioner og mål for kommunens udvikling og en beslutning om, at hele kommuneplanen skal revideres. Regionplan 2005 åbner nu mulighed for nye arealer til både boliger og erhverv i overensstemmelse med Byrådets strategi. Sådan er kommuneplanen bygget op Kommuneplanen fastlægger dels linierne for udviklingen i kommunen som helhed, dels rammer for planlægningen i de enkelte dele af kommunen. Kommuneplanen består af 4 dele: I De store linier præsenteres Byrådets visioner. I Hovedstrukturen fastlægges de overordnede mål og planer for fremtidens boligbyggeri og befolkningsudvikling, erhvervsforhold og arbejdspladser, den offentlige og den private service, trafikken og miljø og forsyning. I Lokalområdernes fremtid beskrives de kommende års udvikling og rammerne for planlægningen i Jyllinge-området, Gundsømagle, Trekantområdet og i det åbne land og landsbyerne. Kommuneplanens forudsætninger indeholder afsnit om den hidtidige planlægning, kommuneplanens gennemførelse, og forholdet til regionplanlægningen. Den afsluttende Miljørapport indeholder en miljøvurdering af de nye arealudlæg til boliger og erhverv, der er indeholdt i denne kommuneplan. Offentlig debat om kommuneplanen Byrådets forslag til kommuneplanen blev fremlagt til offentlig debat og i forbindelse hermed indkom flere bemærkninger og indsigelser, hvoraf enkelte har givet anledning til ændringer og justeringer i den endelige kommuneplan. Eksempelvis er der sket mindre justeringer i udbygningsrækkefølgen for byudviklingsområderne samt mindre ændringer i rammedelen for områderne 1D3 og 5D1. 3

4 DE STORE LINIER Den smukke natur, fjordlandskabet og den korte afstand til København og Roskilde gør Gundsø Kommune til en attraktiv bosætningskommune. Mange har opdaget kvaliteterne i Gundsø. Kommunen er blandt de kommuner i Hovedstadsområdet, der har haft den største procentvise befolkningstilvækst. Væksten er hovedsagelig lokaliseret i Jyllinge Nordmark i forbindelse med konvertering af sommerhuse til helårsboliger. Gundsø er et meget attraktivt sted at bo. Sådan vil det også være i fremtiden, uanset den kommunale struktur. I de kommende år skal planlægningen og de konkrete tiltag og aktiviteter opfylde de behov, borgerne har både i dag og i morgen. Der skal være både tid og økonomi til at løse de udfordringer, der følger af den hidtidige vækst. Stadig bedre rammer for livet her er det afgørende mål. Fokus på natur og miljø skal sikre en bæredygtig udvikling Byrådet vil yde sit bidrag til en bæredygtig og ansvarlig samfundsudvikling, hvor der bliver taget hensyn til omgivelserne, naturen og miljøet i bred forstand. Resultaterne opnås ved at tænke langsigtet og ved at borgere, virksomheder og lokale foreninger bidrager - og gerne i et samarbejde. Det grønne præg skal styrkes. De landskabelige herligheder og de bevaringsværdige kulturmiljøer skal sikres, blandt andet gennem lokalplaner. Borgernes muligheder for at opleve de smukke landskaber og den tætte tilknytning til vandet skal forbedres. Bedre balancer Jyllinge skal fortsat udvikles som hovedbyen i området. Samtidig skal en større del af boligbyggeriet ske i Gundsømagle og i Trekantområdet (Gundsølille- Ågerup-Store Valby) i den sydlige del af kommunen. Det vil støtte den offentlige og private service i de to lokalcentre og medvirke til en mere afbalanceret udvikling i kommunen. Udbygning af Trekantområdet skal ske i tæt samspil med udbygningen af Risø/Trekronerområdet. Der skal sikres bedre balance på boligområdet med flere forskellige typer boliger, så der også skabes rotation på boligmarkedet. Der skal sikres bedre balance mellem boliger og erhverv, så der etableres flere lokale arbejdspladser, og flere får mulighed for at arbejde lokalt. Nye udviklingsmuligheder Nye erhvervsområder i Gundsømagle og i Jyllinge skal give det lokale erhvervsliv de bedste udviklingsmuligheder. Nye boligområder i Jyllinge, i Gundsømagle og i Trekantområdet skal sikre mulighederne for nyt boligbyggeri, der imødekommer de lokale behov og institutions- og skolekapaciteten. Konsolidering 4 Den store befolkningstilvækst skal dæmpes. Boligbyggeriet i Jyllinge skal begrænses og først og fremmest tilgodese behovet for ældreegnede boliger, boliger til unge og enlige og andre boligformer, der kan supplere de mange parcelhuse og ejerboliger. Der skal være tid og økonomi til at løse Jyllinges problemer med infrastrukturen og trafikken, og der skal sikres arealer til den nødvendige offentlige og private service. Byrådet vil i det hele taget bestræbe sig på at gøre Jyllinge (inklusive Jyllinge Nordmark) til en helstøbt by, hvor der er godt at bo.

5 P P Byudviklingsområder i kommuneplan Områder markeret med P var også med i den tidligere kommuneplan Boligområder Erhvervsområder Grønt byområde 5

6 BOLIGBYGGERI OG BEFOLKNINGSUDVIKLING 6 De eksisterende muligheder for nye boliger er ved at være brugt op Jyllinge Nordmarks overgang fra sommerhusområde til helårsområde har præget både boligbyggeriet og befolkningsudviklingen i mange år. Nu er det ved at være slut. Der er plads til endnu knap 200 nye boliger i Nordmarken. Med et årligt byggeri på omkring 30 boliger er Nordmarken fuldt udbygget i De sidste 20 boliger er taget i brug i Grønvang i løbet af Så er de eksisterende, større byggemuligheder udtømt i Jyllinge-området. I Gundsømagle bygges 40 nye boliger ved Piledyssen. I Trekantområdet er der plads til 5 boliger i Ågerup. Der åbnes mulighed for, at erhvervsområdet i Herringløse med plads til ca. 20 boliger og enkelte erhvervsejendomme i St. Valby (omkring 30 nye boliger) fremover kan anvendes alene til boligformål. Befolkningsudvikling Med ovennævnte boligbyggeri vil befolkningstallet stige fra omkring i 2005 til godt i Så begynder indbyggertallet at falde, med mindre der bygges flere boliger. Ved udlæg af nye arealer til boligbyggeri og opførelse af ca. 50 boliger pr. år vil befolkningstallet holde sig på omkring indbyggere. Der udlægges arealer til nyt boligbyggeri i Jyllinge, i Gundsømagle og i Trekantområdet, svarende hertil. Regionplan 2005 åbner nye muligheder, der skal udnyttes I den nordøstlige del af Jyllinge åbner Regionplan 2005 mulighed for et nyt bolig- og institutionsområde på 20 ha. I den østlige del af Gundsømagle kan der også udlægges omkring 20 ha til nye boliger. Mellem Ågerup og St. Valby åbnes der mulighed for at tage et område på 24 ha i brug til boligformål. Dermed opfylder Regionplan 2005 Byrådets ønsker om mulighed for omkring 600 nye boliger inden for planperioden. Hermed er der mulighed både for at stabilisere befolkningstallet det kræver omkring 400 nye boliger frem til og sikre udviklingsmuligheder og valgmuligheder i Jyllinge-området, i Gundsømagle og i Trekantområdet. Der udlægges derfor nye, større boligarealer som vist på kortet i Jyllinge, i Gundsømagle og i området mellem Ågerup og St. Valby. Et bredere boligudbud er nødvendigt Familieboliger har præget boligbyggeriet i mange år. Fremover er det vigtigt, at der lægges større vægt på boliger til ældre, til unge og til enlige. Flere forskellige typer boliger skal være med til at skabe boligtilbud til alle. Dæmper på boligudbygningen i Jyllinge De nye boligområder i den nordøstlige del af Jyllinge skal først for alvor tages i brug efter 2010, når Jyllinge Nordmark er udbygget. Inden da kan der dog bygges boliger, der først og fremmest henven Den aktuelle befolkningsprognose er baseret på et boligbyggeprogram, der ikke indeholder nye boliger efter Derfor falder befolkningstallet - først og fremmest som følge af en faldende husstandsstørrelse. Med udnyttelsen af de nye boligudlæg vil befolkningstallet stabiliseres.

7 der sig til ældre, unge og enlige i området. Desuden kan der placeres offentlige institutioner og lignende. I Gundsømagle deles det nye boligområde i en østlig og en vestlig del. Den vestlige del skal udbygges før den østlige, og først fra Boligbyggeriet skal først og fremmest dække de lokale behov og så vidt muligt tilpasses skole- og institutionskapaciteten. Området mellem Ågerup og St. Valby kan tages i brug fra 2008, forudsat det udbygges i mindre etaper. Også her skal boligbyggeriet først og fremmest dække de lokale behov og så vidt muligt tilpasses skole- og institutionskapaciteten. Rækkefølgeangivelse for nye arealer til boligog institutionsformål udlagt i Regionplan 2005 Areal Størrelse 1.halvdel 2.halvdel 59A Jyllinge Øst 20 ha 10,7 ha 9,3 ha 60A Store Valby Øst 16,3 ha 16,3 ha 60B Ågerup Vest 8,1 ha 8,1 ha 61B Gundsømagle øst 1 8,6 ha 8,6 ha 61C Gundsømagle øst 2 11,3 ha 11,3 ha Oversigtskort med de nye boligudlæg. 7

8 ERHVERVSFORHOLD OG ARBEJDSPLADSER Fortsat flere lokale arbejdspladser og virksomheder Med 3800 arbejdspladser og beskæftigede indbyggere kunne mere end 40% af indbyggerne arbejde lokalt. Det er der dog kun omkring 25% der gør. Gundsø er som så mange andre kommuner i Hovedstadsregionen præget af pendling til og fra arbejde. Det er Byrådets mål, at flere skal have mulighed for at arbejde lokalt. Derfor skal det lokale erhvervsliv have så gode rammer som muligt, så antallet af arbejdspladser fortsætter med at stige. Byrådet ønsker en fortsat tilvækst med virksomheder, specielt inden for service og forskning. Nye muligheder i Møllehaven Byrådet har længe ønsket mulighed for at udvide Møllehaven ved Jyllinge. Nu åbner Regionplan 2005 mulighed for en udvidelse, under forudsætning af, at et eksisterende areal til erhvervsformål reduceres tilsvarende i størrelse. Derfor udvides Møllehaven mod vest med omkring 11 ha. Her bliver plads til flere mindre og mellemstore produktions- og servicevirksomheder. Der åbnes også mulighed for én butik med særligt pladskrævende varer på op til m 2 areal. Herudover kan der placeres lignende udvalgsvarebutikker på op til m 2. Det samlede areal til butikker må ikke overstige m 2. Plads til forskningsprægede og højteknologiske virksomheder ved Risø Ved Risø er udlagt et område til virksomheder og institutioner med tilknyttede serviceerhverv og offentlige anlæg inden for det teknologiske område, der har tilknytning til Forskningscenter Risø. Byrådet har måttet udtage en mindre del af området for at kunne udvide erhvervsområdet Møllehaven, men Byrådet prioriterer fortsat udviklingen af dette område meget højt. På længere sigt kan området omkring Trekroner og Risø forhåbentlig udvikles som et attraktivt forsknings- og erhvervsområde. Håndværkervænget i Gundsømagle udvides Håndværkervænget er på vej til at blive udvidet med ca. 2,5 ha. Regionplan 2005 åbner mulighed for en yderligere udvidelse af samme størrelsesorden. I alt udvides Håndværkervænget derfor med ca. 5 ha. Hermed er der fine muligheder for mindre håndværksvirksomheder, muligheder der er et godt alternativ til at etablere sig i det åbne land. Begrænsede muligheder i det åbne land Planloven åbner mulighed for at tage eksisterende, overflødiggjorte landbrugsbygninger i brug til forskellige typer erhvervsvirksomhed. Byrådet finder det vigtigt, at erhvervsetablering i det åbne land ikke tager overhånd og får en uheldig indvirkning på landskabet, f.eks. ved udendørs oplag og bygningsformer, som er fremmede for omgivelserne. Derfor har Byrådet i sin landzonepolitik vedtaget, at betingelserne for at få landzonetilladelse til erhverv i det åbne land er, at virksomhederne ikke er til gene for omgivelserne, kan indpasses i de bygningsmæssige, landskabelige og naturmæssige kvaliteter i området og ikke medfører uønskede miljømæssige konsekvenser. 8 På 10 år er antallet af lokale arbejdspladser vokset fra godt i 1993 til i Kommuneplanen åbner mulighed for flere lokale arbejdspladser blandt andet ved Møllehaven.

9 Ved særligt pladskrævende varegrupper forstås biler, campingvogne, trailere og lystbåde, landbrugsmaskiner, tømmerhandler, møbler, køkkenelementer, byggematerialer samt planter og havebrugsvarer. Udlæg af erhvervsarealer. 9

10 DEN OFFENTLIGE OG DEN PRIVATE SERVICE Befolkningsudviklingen stiller krav Den seneste befolkningsprognose er baseret på et boligbyggeprogram, hvorefter der ikke er planlagt nye boliger efter Prognosen viser, at Antallet af børn op til 6 år forventes at være nogenlunde konstant frem til 2006/07, hvorefter det begynder at falde Antallet af 6-16 årige stiger fortsat og topper i Herefter begynder det at falde Antallet af årige begynder at stige Antallet af ældre fra 65 år og opefter stiger med mere end 50% i løbet af de næste 10 år. Denne udvikling stiller store krav til skoler, fritidsog kulturaktiviteter generelt, til boliger for unge og ældre og til omsorgen for de ældre. Gundsø musikskole henvender sig til alle uanset alder. Billedskolen tilbyder undervisning til elever fra 4. klasse til 18 år. Både billedskolen og musikundervisningen for voksne er forsøgsordninger. 10 Børn og unge For at imødekomme den store efterspørgsel på pasning er antallet af daginstitutioner udvidet igennem de senere år. Kommunen råder nu over 14 daginstitutioner, hvoraf 10 er børnehaver og 4 er integrerede institutioner med både børnehave- og vuggestuepladser. Herudover findes en Rudolf Steiner Naturbørnehave. I august 2005 er Troldehøj Børnehave omdannet til integreret institution med udvidelse af 12 vuggestuepladser, så der fremover vil være vuggestuepladser som alternativ til dagplejen i alle tre lokalområder. I 2006 udvides med yderligere 48 vuggestuepladser. Kommunen har fire folkeskoler, som tilbyder undervisning fra børnehaveklasse til 9. klasse. 10. klasserne undervises på 10. klassecentret, der er tilknyttet Margretheskolen. Det stigende elevtal har medført og vil fortsat medføre behov for modernisering og udvidelser af skolerne. Jyllinge Skole er blevet færdig med ombygning og udvidelse i Margretheskolen i Gundsømagle er ved at blive moderniseret. Baunehøjskolen i Jyllinge udvides nu fra 2 til 3 spor. Der er mulighed for at udbygge og modernisere Lindebjergskolen i Gundsølille, når der bliver behov for det. Der er ingen planer om at ændre på skolestrukturen. Ungdomsskolen tilbyder undervisning til de årige. Undervisningen finder sted på folkeskolerne. Heltidsundervisningen på Engbækgård er et tilbud til de årige elever, som har behov for andre undervisningstilbud end folkeskolens.

11 De fire folkeskoler har skolefritidsordninger, hvor alle børn op til 3. klasse er sikret plads. For de årige er der aktivitetstilbud i form af fritids-, junior- og ungdomsklubber. Udgangspunktet er de 5 fritidsklubber, der tilbyder aktiviteter i dagtimerne for børn fra klasse. I nogle af fritidsklubberne er der også junior- og/eller ungdomsklub for de årige tre aftener om ugen. Fritidsklubben Impulsen i Ågerup renoveres og udvides i løbet af en kort årrække. I tilknytning til institutionsområdet ved Skovbo i den nordøstlige del af Jyllinge åbnes mulighed for at der kan placeres institutioner og lignende til både børn, unge og ældre. De ældre Ældrecenter/plejehjem findes i Jyllinge (Kastaniehaven) og i Ågerup (Gundsø Omsorgscenter). Kommunen råder også over 40 alternativboliger i udlejningsbyggeri og 48 ældreboliger. Boligerne ligger i Jyllinge, i Gundsømagle og i Ågerup. Der bygges 16 nye ældreboliger ved Kastaniehaven i 2005, og her er plads til yderligere 8 boliger. På længere sigt bliver der også brug for udvidelse af Omsorgscentret i Ågerup, hvor der også er plads til flere ældreboliger. I Jyllinge kan der på lidt længere sigt blive behov for yderligere plejeboliger. Et genoptræningscenter er på vej i Jyllinge, og der er planlagt etablering af et egentlig værested for de ældre i Ågerup. Det nye værested er sammen med Værestedet ved Jyllingecentret og Mødestedet i Gundsømagle sociale og kulturelle samlingssteder for de ældre. Der er et aktuelt behov for udvidelse af Mødestedet og inden for en kortere årrække også af Værestedet i Jyllinge. Der bliver brug for flere ældreegnede boliger. De kan blandt andet etableres i de nye byudviklingsområder i Jyllinge Nordøst, i Gundsømagle Øst og i området mellem Ågerup og St. Valby. Stadig flere fritids- og kulturtilbud Mange kulturelle aktiviteter og mange aktive foreninger danner rammen om et bredt fritids- og kulturliv. Befolkningsprognose til til til til

12 Fritids- og kulturområdet skal udbygges i de kommende år. Målet er et levende og mangfoldigt fritidsog kulturliv med plads til alle. Området ved Spraglehøj skal udvikles som Fritids- og Kulturområde. De eksisterende idrætsfaciliteter med klubhus og boldbaner, aktiviteter med aftenskolerne og værested for voksne, fysisk og psykisk handicappede fortsætter som en del af det nye Fritids- og Kulturområde. Boldbanerne udvides og der åbnes for en række nye aktiviteter: Teater, musik, foredrag, kunstudstillinger, bibliotek, kulturskolen og borgerbetjening, bowling, café, restaurant samt aktiviteter for unge og ældre. Huset skal gerne kunne rumme borgere ad gangen til arrangementerne. De øvrige, eksisterende idrætsanlæg bevares. Der findes i dag et hovedbiblioteket i Jyllinge og distrikts- og filialbiblioteker i Gundsømagle og i Ågerup. Hovedbiblioteket søges udvidet. En mulighed er, at bygge et nyt bibliotek i det kommende fritidsog kulturcenter ved Spraglehøj. Gulddyssegård midt i den nye statsskov skal være ramme om Gulddysse Kulturgård, et kulturmiljø for skabende kunst. Butikker og anden privat service Butikkerne tegner sig for hovedparten af den private service. Der er dagligvarebutikker i Jyllinge og i de to lokalcentre Gundsømagle og Ågerup. Lokalcentrene skal søges styrket, og de lokale indkøbsmuligheder bevaret. Der er mulighed for mindre udvidelser inden for de eksisterende rammer i Ågerup - op til ca m 2. Størstedelen af udvalgsvarebutikkerne og den private service som pengeinstitutter, læger, apotek m.m. er samlet i Jyllingecentret. Jyllingecentret betjener hele kommunen, dog med hovedvægten på den nordlige del. Centret er trafikalt velbeliggende for alle trafikarter. Der åbnes mulighed for, at Jyllingecentret kan moderniseres og udvides med op til m 2 nyt butiksareal. Denne mulighed for forøgelse af butiksarealerne i centret forventes, sammen med den beskedne udvidelsesmulighed i Ågerup, at dække behovet. Den enkelte dagligvarebutik må have et bruttoareal på op til m 2. Kvickly i Jyllingecentret er i dag på m 2. Butikken kan ombygges, hvis bruttoarealet ikke øges. Den enkelte udvalgsvarebutik må ikke blive større end m 2. I det nye erhvervsområde ved Møllehaven åbnes mulighed for én butik med særligt pladskrævende varer på op til m 2 areal. Herudover kan der i Møllehaven placeres lignende udvalgsvarebutikker på op til m 2. Det samlede areal til butikker i Møllehaven må ikke overstige m Aktivitetscentret rummer i dag klubfaciliteter til JGIfodbold, lokaler til aftenskolerne og to støttecentre under pensionistservice.

13 Ved den seneste detailhandelsundersøgelse fra januar 1999 var der 31 detailhandelsbutikker i kommunen, heraf 19 i Jyllingecentret, 2 i Gundsømagle og 3 i Ågerup. De fleste af de øvrige butikker lå i den øvrige del af Jyllinge by. Omsætningen skønnedes til ca. 248 mio for dagligvarebutikkerne og 43 mio for udvalgsvarebutikkerne. Institutioner, skoler, ældreboliger, bibliotek mm. Jyllinge: Daginstitutioner Skoler Ældrecenter Klubber for børn og unge Svømmehal Idrætsanlæg Bibliotek Fritids- og kulturområde Gundsømagle: Rådhus Skole Daginstitutioner Klubber for børn og unge Idrætsanlæg Bibliotek Heldagsskolen Mødested for ældre Trekantsområdet: Skole Daginstitutioner Idrætsanlæg Ældrecenter Bibliotek Klubber for børn og unge 13

14 TRAFIKKEN Stadig usikkerhed omkring de nye overordnede veje Staten har besluttet, at der skal etableres en højklasset vejforbindelse mellem Ballerup og Frederikssund. Selve linieføringen er endnu ikke fastlagt. Måske bliver den eksisterende Frederikssundsvej udbygget, måske bygges der en helt ny vej i det åbne land. En ny vej vil passere gennem den nordøstlige del af kommunen. Ring 5 eller Tværvej er en påtænkt overordnet vejforbindelse fra Helsingørmotorvejen ved Hørsholm, over Allerød, Frederikssundsvej ved Kildedal Station, måske gennem den østligste del af Gundsø Kommune og videre til Holbækmotorvejen og Køge Bugt Motorvejen. Den nærmere linieføring og tidspunktet for anlægget er ikke fastlagt. Ny trafikplan forbedrer de trafikale forhold overalt i kommunen Trafikplanen skal især medvirke til at forbedre trafiksikkerheden, trygheden, fremkommeligheden og miljøet. Det skal ske gennem en særlig indsats på følgende områder Kampagner og information Fartdæmpning af trafikvejene gennem byerne Forbedring af fremkommeligheden i Jyllinge Forbedring af trygheden på skolevejene. Osvej udvides med cykel- og gangstier og forlænges til Møllevej i forbindelse med byudviklingen ved Broengen. Møllevej skal have direkte tilslutning til A6 via et lysanlæg. Bortset fra tilslutningerne til de nye overordnede veje er der ellers ikke planlagt nye, større kommunale vejanlæg. En række forbedringer af krydsninger og strækninger i Jyllinge skal sammen med fartdæmpninger både forbedre fremkommeligheden og gøre skolevejene mere trygge. Nye stiforbindelser og hastighedszoner Trafikplanen indeholder blandt andet: Cykelsti langs Osvej og Nordmarksvej Osvejs forlængelse til Møllevej og åbning af A6 Cykelbane på Hovedgaden i Gundsømagle Sti fra Herringløse til Gundsølille Sikring af Lindbjergvej ved Jyllinge Skole Trafiksanering af Bygaden i Jyllinge I alle de mindre byer etableres hastighedszoner i form af byporte og hastighedsdæmpende foranstaltninger gennem det enkelte bysamfund. Lastbilparkering Der er mulighed for at etablere lastbilparkering i erhvervsområderne, så generende lastbilparkering i boligområderne begrænses. Det skal samtidig undersøges, om der er eksisterende p-pladser i Jyllinge, Gundsømagle, Ågerup og Gundsølille, der kan anvises til lastbilparkering. Den kollektive trafik Bustrafikken varetages af Hovedstadens Udviklingsråd og har i de senere år været præget af besparelser. Byrådet prioriterer fortsat bedre busforbindelser mellem Jyllinge-området og den sydlige del af kommunen meget højt. Som supplement til det almindelige bussystem kan etablering af eksempelvis en telebusordning på sigt forbedre forholdene for beboerne i de mange mindre bysamfund. 14

15 I de kommende år anlægges cykelsti på Osvej Trafikplanen indeholder mere end 30 kommunale anlægsprojekter MOTORVEJ Cykelsti langs Osvej og Nordmarksvej Sti på Osvej og Osvejs forlængelse Mulig ny vejforbindelse mellem Ballerup og Frederikssund Mulig linieføring for Ring 5 Sti på Møllevej Møllevej føres ud i A6 Cykelbane på Hovedgaden i Gundsømagle Sti langs St. Valby Vej til naturområdet ved Østrup TVÆRVEJ Hastighedszoner i alle mindre byer Sti fra Herringsløse til Gundsølille 15

16 MILJØ OG FORSYNING 16 Bæredygtig udvikling i Gundsø Som grøn kommune er det naturligt at sætte fokus på natur og miljø. Derfor har Gundsø Kommune valgt at sammenfatte sin Agenda 21-strategi sin dagsorden for arbejdet med bæredygtig udvikling i det 21. århundrede i tre temaer med tilhørende indsatser: 1. Feje for egen dør bl.a. gennem energistyring, miljøkrav ved indkøb, medlemskab af Elsparefondens A-klub, miljøkrav til kommunalt byggeri og afvikling af pesticider. 2. Forståelse for natur og miljø blandt andet gennem bedre adgang til naturen, skovrejsningen ved Gundsømagle, særlig indsats over for børn og unge, støtte til lokale initiativer og borgerinddragelse. 3. Forebygge og mindske miljøbelastningen blandt andet gennem kloakrenovering og forbedret rensning af spildevand, strategi for rent drikkevand, bæredygtig byudvikling, mindre elopvarmning og bedre affaldshåndtering. Miljøhandlingsplan 2000 også et vigtigt udgangspunkt Kommunen udfører en række opgaver på miljøområdet. Det drejer sig blandt andet om Affaldsordninger Kloakforsyning Spildevandsrensning Vedligeholdelse af vandløb Tilsyn med virksomheder, landbrug, jordforureninger, farligt affald, olietanke, badevand og vandforsyningen. Målene for arbejdet med miljøet er fastlagt i Miljøhandlingsplan 2000 for Gundsø Kommune. Strukturen på spildevandsområdet bevares og rensningen udbygges Der er to renseanlæg i Gundsø Kommune. Jyllinge renseanlæg tager sig af alt spildevand fra områderne Jyllinge, Gundsømagle samt kloakerede områder i Kirkerup, Østrupbæk, Østrup og Østrup Holme. Ågerup Renseanlæg tager sig af spildevandet fra Ågerup, Store Valby, Gerdrup, Tågerup, Gundsølille, Hvedstrup og Herringløse. De to renseanlæg renser spildevandet med mekanisk og biologisk rensning samt kvælstof- og fosforfjernelse. Strukturen med de to renseanlæg bevares i de kommende år. Der er afsat 5-8 mio kr. om året til miljøinvesteringer i spildevandsrensningen, herunder til renovering af kloaknettet. Investeringerne sker i overensstemmelse med Spildevandsplan Ingen større ændringer af vandforsyningen Ét kommunalt og 13 private vandværker forsyner alle byer, næsten alle landsbyer og en del af det åbne land. Kommunen fører blandt andet tilsyn med vandkvaliteten. Regionplanen fastlægger en række begrænsninger på vandindvindingen. Ny genbrugsplads ved Møllehaven Kommunen har ansvaret for bortskaffelse af affald. Det sker gennem afhentning af dagrenovation, papir og storskrald. For andre typer affald anviser kommunen en miljømæssigt forsvarligt bortskaffelse. Der lægges stor vægt på, at alt affald håndteres og bortskaffes, så både det ydre miljø og arbejdsmiljøet sikres bedst muligt. En ny genbrugsplads ved Møllehaven i 2006 skal fremover servicere borgerne i lokalområdet. En ny affaldsplan forventes vedtaget sammen med Roskilde og Ramsø Kommuner i Naturgas er den foretrukne opvarmningsform De fleste byområder er forsynet med naturgas. Det gælder dog ikke Herringløse og hovedparten af Jyllinge Nordmark. En tredjedel af samtlige boliger er elopvarmet. Elvarme er meget CO2-belastende. Derfor skal konvertering fra elvarme til andre opvarmningsformer f.eks. naturgas eller alternativ energi fremmes. Mulighederne for en sådan konver-

17 tering i Jyllinge Nordmark undersøges. Her er antallet af elopvarmede boliger meget stort. De nye byudviklingsområder skal forsynes med naturgas. Strengere krav til tekniske anlæg i det åbne land Vindmøller og andre større, tekniske anlæg kan være med til at sløre de flotte landskaber. Reglerne for opstilling af vindmøller er ændret i Regionplan I Gundsø Kommune kan der ikke længere opstilles store vindmøller. Husstandsmøller kan komme på tale efter en konkret vurdering og landzonetilladelse. Husstandsmøller må dog under ingen omstændigheder placeres i kystnærhedszonen eller i internationale fuglebeskyttelsesområder og habitatområder. Andre større tekniske anlæg som mobiltelefonantenner, højspændingsledninger m.m. bør om nødvendigt placeres, så de skæmmer landskaberne mindst muligt. Byrådet vil sørge for, at der altid udarbejdes lokalplan, når en mobilantennemast skal opstilles. Gundsø Kommunens Agenda 21-strategi finder du i Plan- og Agendastrategi for Gundsø Kommune og på kommunens hjemmeside. Som medlem af Elsparefondens A-klub er kommunen forpligtet til at købe A-mærkede elapparater, når der skal købes nyt. A-mærkede produkter har et lavt energiforbrug. Miljøhandlingsplanen indeholder status, mål og programmer for Vandforsyning og vandforbrug Energiforbrug Jord- og grundvandsforurening Støj Kemiske stoffer Affald Kommunen som virksomhed Virksomheder og landbrug Trafik Veje, stier og grønne områder Vandløb, søer og fjord Natur 17

18 18

19 GENERELLE RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN Rammer for lokalplanlægningen I kommuneplanens rammedel fastlægges de nærmere bestemmelser for udviklingen, anvendelsen og bebyggelsen i de enkelte områder af kommunen. Rammedelen er opdelt i 4 afsnit: Jyllingeområdet med Jyllinge by og Jyllinge Nordmark Gundsømagle Gundsølille, St. Valby og Ågerup samt Risø og Det åbne land inkl. Herringløse og de øvrige landsbyer samt sommerhusområder Kystnærhed Lokalplaner, der fastsætter bestemmelser for områder i landzone, skal sikre at bestemmelserne i Lov om Planlægning vedrørende områder i kystnærhedszonen iagttages. Fremtidige lokalplaner skal være i overensstemmelse med både de generelle rammebestemmelser og rammebestemmelserne for det pågældende område. Hvis Byrådet ønsker at udarbejde en lokalplan, der strider mod indholdet i kommuneplanen, skal kommuneplanen ændres. Det sker ved at udarbejde et tillæg til kommuneplanen. Forslag til lokalplaner og kommuneplantillæg skal fremlægges offentligt efter planlovens regler, før de kan vedtages endeligt. Hvert afsnit indeholder en beskrivelse af hele området og dets fremtidige udvikling efterfulgt af mere detaljerede bestemmelser for de enkelte, mindre rammeområder. Udover disse rammebestemmelser fastlægges et sæt generelle rammebestemmelser: Centerstruktur Offentlig og privat service, der betjener kommunen som helhed skal fortrinsvis placeres i Jyllinge, mens institutioner, butikker m.m., der betjener de enkelte lokalområder fortrinsvis skal placeres i henholdsvis Jyllinge, Gundsømagle, Gundsølille, Store Valby eller Ågerup. Trafikforhold Der skal sikres arealer til udbygning og klassificering af vej- og stinettet som beskrevet i kommuneplanens hovedstruktur. Energiforsyning Nye byområder skal planlægges med henblik på den i varmeplanlægningen angivne energiforsyning. Støj Det skal sikres, at støjfølsom anvendelse ikke udsættes for et støjniveau, der overstiger Miljøstyrelsens vejledende normer for den pågældende anvendelse. 19

20 JYLLINGE 20 Jyllinge er kommunens største by, smukt beliggende ned til fjorden, med den gamle bydel ved fiskerlejet, grønne boligområder og en bymidte med mulighed for kig til vandet. Disse særlige kvaliteter skal bevares og underbygges ved den fremtidige byudvikling. Vækst Jyllinge er en by i hastig forandring. I de sidste år er sket en betydelig byudvikling og befolkningstilvækst. Omdannelsen af sommerhusområdet i Jyllinge Nordmark har betydet en arealmæssig fordobling og en betragtelig befolkningstilvækst i byen. Væksten betyder, at Jyllinge har behov for en periode, hvor fokus er rettet mod forbedring af de offentlige servicefunktioner og den trafikale infrastruktur. Boligbyggeri Frem til 2008 forventes omdannelse af ca. 30 sommerhuse til helårshuse i Jyllinge Nordmark årligt, hvorefter området er færdigomdannet. Derudover er udlagt et nyt område til boliger og institutioner øst for Værebrovej med mulighed for opførelse af boliger. Hovedparten af disse boliger vil i henhold til rækkefølgeangivelsen for boligudbygning først blive bygget efter 2010, når Jyllinge Nordmark er udbygget. Inden da kan der dog bygges boliger, der først og fremmest henvender sig til ældre, unge og enlige i området. Jyllingecentret Jyllingecentret er kommunens væsentligste handelscenter, med en placering centralt i bymidten. Jyllingecentret ønsker en modernisering og udvidelse. Kommuneplanen giver mulighed for at imødekomme dette ønske. Udformningen af centerudvidelsen skal indpasses i det omkringliggende grønne område ved Jyllinge Parkvej. Skoler og institutioner Frem til 2008 forventes en stor stigning i antallet af børn i skolealderen. For at imødekomme dette be- hov er Jyllinge Skole bygget ud og en udvidelse af Baunehøjskolen er planlagt. Behovet for børneinstitutioner dækkes ved udvidelse af eksisterende institutioner samt ved nybyggeriet af institutioner f.eks. ved Skovbo. Endvidere er der udlagt et nyt areal til institutionsbyggeri i det nye byområde øst for Værebrovej. Erhvervsbyggeri Der udlægges et areal på 11 ha til opførelse af erhvervsbyggeri vest for det eksisterende erhvervsområde ved Møllehaven. Der åbnes mulighed for, at der i området kan etableres butikker med særligt pladskrævende varer, eksempelvis trælasthandel el. lignende. I området placeres endvidere en genbrugsplads, der er under projektering. Udvidelsen af erhvervsområdet vil være med til at sikre en bedre balance mellem boliger og arbejdspladser i kommunen. Ældreboliger De ældre vil udgøre en stigende andel af Jyllinges befolkning. Mange ældre vil gerne blive boende i byen og måske flytte til en mindre og mere egnet bolig. For at imødekomme dette behov er byggeri af 16 nye ældreboliger ved Kastanjehaven under opførelse. Derudover udlægges arealer med mulighed for byggeri af ældreboliger i området øst for Værebrovej. Den gamle bydel Den gamle bydel med fiskerlejet er en af Jyllinges største attraktioner. En bevarende lokalplan for området har været med til at sikre en lang række bevaringsværdige huse samt tilpasning af nybyggeri til den samlede områdekarakter. Lokalplanen er fra 1982, og den står overfor en revision, som bl.a. skal opdatere de bevaringsværdige bygninger, anvise retningslinier for istandsættelse/renovering af de gamle huse og sikre at Jyllinge Fiskerihavn, Klinten og de øvrige kommunale strandarealer i området bevares bedst muligt.

21 Bymidten En forbedring af området mellem Jyllinge Kirke, rundkørslen og Bygaden er væsentlig for oplevelsen af bymidten. Udsigten og kontakten til fjorden skal forbedres. Sammenhængen mellem Jyllingecentret, den gamle bydel og den visuelle kontakt til fjorden skal styrkes. Spraglehøj En arbejdsgruppe har udarbejdet oplæg til en lokalplan for fritids- og sportsområdet ved Spraglehøj. Området vil i fremtiden kunne rumme et Kultur- og Fritidshus med plads til sportsfaciliteter, teater, café eventuelt bibliotek og andre kulturelle formål. Arbejde med udarbejdelse af lokalplan for området pågår. Parkområder De grønne områder har stor betydning for brugen og oplevelsen af byens rum. Adgangen til fjorden er en af de helt store kvaliteter. Anlæg af parkområdet mellem Jyllinge gamle bydel og Nordmarken, Område 11, samt udarbejdelse af ny plejeplan for Lønagerparken vil styrke byens grønne profil og kontakten mellem fjorden og de rekreative områder. Trafikplan Trafikplanen indeholder en række tiltag til forbedring af forholdene i Jyllinge. Det drejer sig blandt andet om en forlængelse af Osvej til Møllevej, udvidelse og forbedring af Osvej med gang- og cykelsti, forbedring af parkerings- og afsætningsforholdene ved Jyllinge Skole, trafikforbedrende foranstaltninger ved Bygaden og evt. forbedring af forholdene i krydsene på Jyllinge Parkvej. En åbning af Møllevej ved A6 kunne afhjælpe presset på bymidten, Nordmarksvej og Værebrovej. En åbning kræver Roskilde Amts godkendelse. 21

22 22

23 RAMMEBESTEMMELSER FOR JYLLINGE 1B1, 1B2, 1B3, 1B4, 1B5, 1B6, 1B10 (Grønvang), 1B11 (del af Område 11 ) Boligformål med tilhørende kollektive anlæg, offentlige formål samt nærmere angivne erhvervstyper, som kan indpasses i boligområderne uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Bebyggelsesprocenten i områder til åben, lav bebyggelse må ikke overstige 25, og i områder til tæt, lav bebyggelse må den ikke overstige 35. I delområder udlagt til erhverv kan bebyggelsesprocenten fastsættes til højst 40. I områder, der udlægges til andre former for boligbebyggelse f.eks. fortætning af parcelhusområder og indretning af flere boliger på tidligere landbrugsejendomme o.l., kan bebyggelsesprocenten fastsættes til højst 35. Antallet af boliger i område 1B11 må ikke overstige 100. Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 2 etager, i den østlige del af område 1B6 samt en del af 1B5 dog 2 etager med udnyttet tagetage. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m, dog må enkelte bygværker eller bygningsdele udføres i større højde. Bevaring: Mindst 10% af hvert af område 1B5, 1B6 og 1B10 anvendes til samlede friarealer. I område 1B11 skal mindst halvdelen af området anvendes til offentlig park og fælles friarealer. For 1B2 gælder, at eksisterende bebyggelse og beplantning i nærmere angivet omfang kun må ændres efter særlig tilladelse fra byrådet. Andet: I område 1B5, 1B6, 1B10 og 1B11 skal det sikres, at trafikstøjen, der hidrører fra Jyllinge Parkvej, Værebrovej, Møllevej og Lindegårdsvej, ikke overstiger Miljøstyrelsens vejledende normer for støjfølsomme arealer. Område 1B10 skal udbygges efter en samlet plan for hele området. Område 1B11 skal udbygges efter en samlet plan for både område 1B11 og 1D5. Planlægningen skal blandt andet baseres på, at landskabet skal være den dominerende faktor, at det gennemgående grønne træk fra Roskilde Fjord i vest til Værebrovej i øst skal fastholdes, og at de nye boligområder skal indgå i et harmonisk samspil med den landskabelige helhed. 1B8 Boligområdet Jyllinge Nordmark Området skal anvendes til boligformål med åben, lav boligbebyggelse. Enkelte ejendomme udlægges til områdets forsyning med dagligvarebutikker, restaurant og lignende, liberale erhverv, som kan indpasses uden gene for omgivelserne, samt til offentlige formål. Grundstørrelse: Grunde må ikke udstykkes med en størrelse mindre end m². Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 25. Bygningsforhold: Bygninger på ejendomme, der er udlagt til boliganvendelse, må kun opføres i én etage med en maksimal facadehøjde på 3,25 m og med en maksimal bygningshøjde på 6 m. Fredning: fastlagde Strandbeskyttelseskommissionenfen reduceret beskyttelseslinie i forhold til Roskilde Fjord, som stort set følger den linjeføring, som Skov- og Naturstyrelsen fastlagde ved områdets overgang til byzone i Langs Værebro Å er åbeskyttelseslinjen ligeledes reduceret i forhold til den generelt gældende 150 m linie. 23

24 1B9 Boligområde ved Rådalsvej og Jyllingehøj Boligformål med tilhørende kollektive anlæg, offentlige formål samt nærmere angivne erhvervstyper, som kan indpasses i boligområderne uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 25. Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 1½ etage. 1B12 Område til boligformål og erhverv ved Rådalsgård Boligområde med mulighed for erhverv. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 18. Bygningshøjden: Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 1 etage, og bygningshøjden må ikke overstige 7,5 m. Bygningshøjden: Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 1 1/2 etage, og bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. 1C1 Centerområde i Jyllinge bymidte Centerformål (butikker, mindre værksteder o.lign. i tilknytning til butikkerne, liberale erhverv, restaurationer) og offentlige formål (trafikanlæg, bibliotek, administration og institutioner). Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 40. Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 2 etager, og bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. Dog må enkelte bygværker eller bygningsdele udføres i større højde. Andet: Parkeringspladser skal anlægges efter følgende regler: 1 plads pr. 30 m² butiksareal, 1 plads pr. 50 m² etageareal til øvrige formål. Byrådet kan tillade, at parkeringsbehovet helt eller delvis dækkes gennem dobbeltudnyttelse med funktioner inden for område 1D B13 Nyt område til institutions- og boligformål ved Broengen Boligformål og offentlige formål, f.eks. ældreboliger med tilhørende kollektive anlæg, daginstitutioner og lign. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 25 for institutions- og åben, lav bebyggelse. For tæt, lav bebyggelse må bebyggelsesprocenten ikke overstige 35. 1D1 Offentligt område i Jyllinge bymidte Offentlige formål (skole, sports- og fritidsanlæg, børne- og ungdomsinstitutioner, kirke, kirkegård, bibliotek, omsorgscenter, andre institutioner og grønne områder) samt boligformål (f.eks. ældreboliger). Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 30.

25 Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 2 etager, og bygningshøjden må ikke overstige 10 m. Byrådet kan dog for enkeltstående tekniske anlæg (master og lign.) tillade en større højde, når det er nødvendigt af hensyn til den pågældende funktion. Bevaring: Nybyggeri i området skal i materialevalg og proportioner tilpasses kirken og den nærliggende landsbybebyggelse. Andet: Parkeringsanlæg skal placeres og udformes sådan, at anvendelsen for flere funktioner om muligt kan kombineres. Byrådet kan tillade, at parkeringsbehovet delvis dækkes gennem dobbeltudnyttelse mellem funktioner inden for område 1C1. 1D2 Offentligt område, Baunehøjskolen Offentlige formål (skole o.a. institutioner og grønt område). Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 30. Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 2 etager, og bygningshøjden må ikke overstige 10 m. Byrådet kan dog for enkeltstående tekniske anlæg (master og lign.) tillade en større højde, når det er nødvendigt af hensyn til den pågældende funktion. 1D3 Offentlige formål, kultur-, sports- og fritidsområde ved Spraglehøj Offentlige formål, herunder sports- og idrætsanlæg, ikke støjende rekreative anlæg og undervisnings- og kulturanlæg, fritids- og kulturhus samt naturgård og brandstation. Fritids- og kulturhuset skal placeres inden for byzoneafgrænsningen. (På rammekortet er angivet den forventede byzoneafgrænsning, som en fremtidig lokalplan for området vil fastlægge endeligt.) Bebyggelsesprocenten for området under et må ikke overstige 10. Bebyggelse må højst opføres i 2 etager. Højden på bygningerne må højst være 10 m. Byrådet kan dog for et scenetårn samt for enkeltstående tekniske anlæg (master o.l.) tillade en større højde, når det er nødvendigt af hensyn til den pågældende funktion. 1D4 Offentligt område ved Byskellet Offentlige formål (renseanlæg). Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 30. Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 1½ etage, og bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. Byrådet kan dog for enkeltstående tekniske anlæg (master og lign.) tillade en større højde, når det er nødvendigt af hensyn til den pågældende funktion. 1D5 Offentligt område mellem Jyllinge by og Nordmarken (del af Område 11 ) Bypark med mulighed for enkelte rekreative anlæg, institutioner og lignende. 25

26 26 Området skal udlægges som bypark. I området kan placeres enkelte bygninger til rekreative formål og enkelte offentlige institutioner (herunder eventuelt kirke). Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 1½ etage, og bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. Byrådet kan dog tillade en større højde, når det er nødvendigt af hensyn til bygningens funktion. Andet: Området som helhed skal have karakter af bypark. Der skal sikres arealer til stiforbindelser mellem Jyllinge by og Jyllinge Nordmark. Området skal udbygges efter en samlet plan for både område 1B11 og 1D5. Planlægningen skal blandt andet baseres på, at landskabet skal være den dominerende faktor, at det gennemgående grønne træk fra Roskilde Fjord i vest til Værebrovej i øst skal fastholdes, og at de nye boligområder skal indgå i et harmonisk samspil med den landskabelige helhed. Strandbeskyttelseskommissionen har fastsat en beskyttelseslinje i forhold til Roskilde Fjord. 1D7 Offentligt område til daginstitutioner og boliger ved Skovbo Offentlige formål, daginstitutitoner o.l. samt enkelte boliger med tilhørende kollektive anlæg. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 25. Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 1½ etage, og bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. Enkelte bygningsdele kan dog tillades opført med større højde. 1D8 Offentlige formål, genbrugsplads ved Møllehaven Området må kun anvendes til offentlige formål (genbrugsplads, materialeplads, adgangsvej og lign.) Der kan på området indrettes containerplads/ genbrugsplads med containere til sortering af affald samt opføres tilhørende mindre bebyggelse. Bebyggelsesprocenten for området under ét må højst være 10. Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 1 etage eller større højde end 8,5 m. Byrådet kan dog for enkeltstående tekniske anlæg (lysmaster o.lign.) tillade en større højde, når det er nødvendigt af hensyn til den pågældende funktion. Bevaring: Tilstanden af de beskyttede diger langs områdets nord- og østskel må ikke ændres. Det gamle markskeldige skal bevares. Andet: Det tekniske anlæg skal skjules bag beplantningsbælter af skovbrynsagtig karakter. Området ligger i dag i landzone, men i forbindelse med lokalplanlægning for det samlede nye område, forventes området at overgå til byzone. Der skal sikres mulighed for vejforbindelse fra Møllevej. 1D9 Nyt offentligt område ved Broengen Grønt område med mulighed for stianlæg og enkelte rekreative anlæg. Området skal udlægges som grønt område. I området kan placeres enkelte bygninger til rekreative for-

27 mål (spejderhytter eller lignende) og enkelte offentlige institutioner. Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 1½ etage, og bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. Byrådet kan dog tillade en større højde, når det er nødvendigt af hensyn til bygningens funktion. Andet: Området som helhed skal have karakter af parklignende grønt område. Der skal sikres arealer til anlæg af stiforbindelser samt til anlæg af vejforbindelse mellem Osvej og Møllevej. 1E1 Erhvervsområde, Møllehaven Produktions-, værksteds-, engroshandels-, kontor-, oplagsvirksomhed og lignende erhvervsformål, butikker til særligt pladskrævende varegrupper samt offentlige formål og lastbilparkering. Butiksarealet for den enkelte butik må ikke overstige m². Dog kan der etableres én butik til særligt pladskrævende varer på op til m² butiksareal. Det samlede butiksareal må ikke overstige m². Grundstørrelse: Grunde må ikke udstykkes med en størrelse mindre end m². Bygningernes rumfang må ikke overstige 2 m 3 pr. m² grundareal. Højst 1/3 af grunden må bebygges. Kontorbygninger o.lign. må ikke opføres med mere end 2 etager, og bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. 1F1 Lystbådehavn ved Rådalsgård Lystbådehavn med tilhørende bebyggelse. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 10. Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 1 etage og bygningshøjden må ikke overstige 5 m. 1F2 Jyllinge Lystbådehavn Lystbådehavn med tilhørende faciliteter såsom klubhuse, værksteder, restaurationer, udsalgssteder og vinteropbevaringspladser. Grundstørrelse: Området må ikke udstykkes yderligere. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 10. Bygningerne må ikke opføres med mere end 1 etage eller større bygningshøjde end 8,5 m. Bevaring: Hele området er omfattet af en strandbeskyttelseszone på 35 m fra stranden efter naturbeskyttelsesloven. Naturbeskyttelseslovens strandbeskyttelseslinjer gælder ikke for anlæg og byggeri til havneformål. Andet: Parkeringspladser skal anlægges efter følgende regler: 1 plads pr. 30 m² butiksareal, 1 plads pr. 50 m² etageareal til øvrige formål. 27

28 GUNDSØMAGLE Gundsømagle ligger naturskønt i det åbne land ved Gundsømagle Sø, omgivet af det nye skovrejsningsområde mod nord og vest samt flere karakterfulde fredede gravhøje. Byen rummer alle de lokale servicefunktioner, der gør det attraktivt at bo for især børnefamilier og ældre. Målet for Byrådet er at fastholde og understøtte disse servicefunktioner og samtidig bevare og sikre byens særlige kvaliteter. Boligbyggeri I 2005 bebygges området øst for Hovdyssen med 40 boliger i en tæt-lav bebyggelse, der får en attraktiv beliggenhed op til den nye Gulddysse Skov. Derudover udlægges et areal til boligformål beliggende syd for Holmevej og øst for Piledyssen, hvor der bliver plads til omkring 200 boliger. I henhold til rækkefølgeangivelsen for boligudbygning skal boligudbygningen først ske fra 2008, og det nye boligområde inddeles i en østlig og en vestlig del, hvor den vestlige del skal udbygges før den østlige. Erhvervsbyggeri Håndværkervænget er et velfungerende lille erhvervsområde for mindre lokale håndværksvirksomheder. En lokalplan der udvider området med 2,5 ha er vedtaget i 2006 og derudover udlægges yderligere 2,5 ha. Byrådet finder det væsentligt, at kommunen kan tilbyde lokale håndværksvirksomheder og lignende at etablere sig i området som et alternativ til f.eks. etablering i det åbne land. Lokalcentret I en by som Gundsømagle er det vigtigt, at der er lokale indkøbsmuligheder. I 2003 blev vedtaget en ny lokalplan for området ved Rosentorvet, som har givet mulighed for modernisering og udvidelse af butikkerne. Etablering af nye boliger øst for Hovdyssen samt på længere sigt et nyt boligområde i byens østlige udkant vil være med til yderligere at sikre grundlaget for den lokale dagligvareforsyning. Skoler og institutioner I Gundsømagle findes to børneinstitutioner, en fritidsklub og en juniorklub samt Margretheskolen med 10. klasse center med tilhørende skolefritidsordning og heldagsskolen på Engbækgård. Antallet af børn under den skolepligtige alder forventes at falde, mens antallet af skolebørn stiger lidt. Der er ikke planlagt udvidelser på børneområdet. Trafik Med lysreguleringen af krydset Gulddyssevej/Piledyssen og Gundsømagle Parkvej er der sket en væsentlig forbedring af trafiksikkerheden. Hertil kommer cykelsti og krydsforbedringen for skolebørns krydsning af Hejnstrupvej ved Grydehøjvej. Busbetjeningen er af stor betydning for byen. Byrådet vil arbejde aktivt for at sikre en så god busbetjening som muligt, herunder drøftelser med HUR om mulighed for telebus eller ringbus i kommunen. Den gamle landsby 28 Den gamle landsby har mange kvaliteter, som bør bevares. Blandt andet ligger der en række flotte og bevaringsværdige gamle gårde og huse, som det er værd at bevare for eftertiden. For at sikre en bedre mulighed for bevaring af eksisterende bevaringsværdig bebyggelse samt indpasning af ny bebyggelse i denne del af byen er udarbejdet Lokalplan 2.24.