Handleplan Videreuddannelsen, Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler. Ansvarlig: Kirsten Hillman

Transkript

1 Handleplan Videreuddannelsen, Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Ansvarlig:

2 1. Videreuddannelsen Handleplan til Strategien beskriver Kompetenceudvikling og Undervisningsmidlers mission, vision og strategi. De danner tilsammen billedet af, hvad Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler vil fremover. For at nå målene skal hele organisationen arbejde sammen. I denne folder, handleplan 2017, kan du læse om de mål, Videreuddannelsen har sat op for at kunne opfylde strategien. På baggrund af Strategi og Trin til er denne handlingsplan udarbejdet for Videreuddannelsen Trin 8 overskrifter Trin til beskriver de mål (Key Performance Indicators, ), som Videreuddannelsen skal nå så Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler opfylder de strategiske mål. De 8 mål er: 1. Intern 2. Internationalisering 3. Udvikling af praksisnær uddannelse/kurser m.m. 4. Udviklingscentre Kompetenceenheder - Vidensopbygning 5. Nye teknologier 6. kommunikation 7. Innovation og entreprenørskab 8. Økonomi Side 2

3 METODEN For at skabe viden og fokus omkring fremdriften i Videreuddannelsens handlingsplan er der opstillet en række centrale målepunkter og måltal, som er indikatorer på, hvorvidt der er fremdrift i indsatserne: Målepunkterne er i visse tilfælde identiske med de anvendte i Trin på vejen til * for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler fælles mål. Målepunkterne (indikatorerne) omsætter målene til konkrete målbare ambitioner Måltal (milepæle) angiver en målsatte udvikling for det enkelte målepunkt for årene 2015, 2016 og 2017 Alle erne er forbundet med et eller flere af de 8 gevinsttemaer i Trin på vejen til Ud fra hver indikator er der uddannelsesfaglig medarbejder/konsulent (markeret med fed) og x-antal medarbejdere oplistet. De udpegede uddannelsesfaglige medarbejdere/konsulenter skal sikre gennemførelse af erne (måltal og delmål i handleplanen), og de er ansvarlige for udvikling og opnåelse af årmål inden for det specifikke område. De øvrige medarbejdere vil blive involveret i udvikling via samarbejde i den gruppe af medarbejdere, der er knytte til det specifikke område. Alle medarbejdere er indskrevet i handleplanen på et eller flere indsatsområder, men kan naturligvis indgå i flere indsatsområder. For at skabe commitment og fremdrift i de respektive områder, er det væsentligt, at man på de specifikke områder fastlægger en frekvens af møder, der afspejler det aktivitetsniveau der skal etableres for at opnå de forskellige er. Alle medarbejderne kan altså se på handleplanen og nøjagtig pege på, hvor de skal være med til at løfte den strategiske opgave i 2015 og Den uddannelsesfaglige medarbejder, der har ansvaret for gruppen har ansvaret for, at samarbejde etableres og der sættes milepæle ind i opnåelse af erne. Møder mellem disse ansvarlige er oplagt som måde at skabe overblik over handleplanens realisering. Side 3

4 1. Intern for 2017 indarbejdes medio 2016 Indikatorer Måltal/milepæle Bemærkninger Koordinator Medarbejdere Samarbejde med grunduddannelser Kombinationsansættelser International Standardiserede evalueringskoncepter - diplom og akademi Etableret fora med Teamopbyggelse vicedirektører for de to områder (samfundsfagligt og sundhedsfagligt). Områderne under de to vicedirektører skal formaliseres i et samarbejde på hvert enkelt område (skole, pædagogisk, sundhed og social) Niveau 3 leder er deltagende Særlig opmærksomhed på det sociale og pædagogiske område. Mødefrekvens skal besluttes Praksis Praksis og grunduddannelser 5% af de uddannelsesfaglige medarbejdere i Videreuddannelsen er i stand til at undervise på engelsk. Mindst fem undervisere har bestået IELT-testen med et gennemsnit på mindst 5,5. Implementeret kvalitetssikring af moduler Resultater indskrevet i kvalitetsårsrapporten 10% af de uddannelsesfaglige medarbejdere i Videreuddannelsen er i stand til at undervise på engelsk. Mindst syv undervisere har bestået IELT-testen med et gennemsnit på mindst 5,5. Implementerer forslag til forbedringer Køb/salg i grunduddannelserne er på dagsordenen i efteråret 2014 Jf. kvalitetsstrategien ifm. Institutionsakkreditering en 2014 Steffen Skovdal, Anette, Anne Grethe Toksvig, Bente Falk, Kirsten Honore, Peder Ohrt, Marie Holmgaard Henrik Hjort Helle Stærmose, Thorbjørn Hertz Steffen Skovdal, Lisbeth Hauge, Bente Falk, Kirsten Honore, Mette Bonderup, Bertel Lind Side 4

5 Evaluering Akkumuleret diplom og akademi tilfredshed over 75 % Akkumuleret tilfredshed over 80 % Jf. kvalitetsdokumentet 75% Thorbjørn Hertz Steffen Skovdal, Jørgen Kloster, Lisbeth Hauge, Bente Falk, Kirsten Honore, Mette Bonderup Videndeling Aftagerpanel Udarbejdet strategi for videndeling i afdelingen / KomU og implementere strategien Etableret aftagerpanel på tværs af KomU Kortlægge effekten af videndelingen og tværfagligheden - styrke sammenhængskraften og en mere dynamisk samarbejdsform Implementeret forslag fra aftagerpanelets tilbagemelding på kvalitetsårsrapporten Marie S. Holmgaard Thorbjørn Hertz, Kim Koldby, Anne-Grethe Toksvig 2. Internationalisering Videreuddannelsen vil have fokus på EU projekter og internationale konferencer Indikatorer Måltal/milepæle Bemærkninger Medarbejdere Internationale konferencer EU projekter Udbudt og afviklet min. 1 international konference Deltager i EUprojekter der understøtter strategien i KomU Udbudt og afviklet min. 2 internationale konferencer Deltager i EU-projekter der understøtter strategien i KomU International konference defineres som konference, hvor hovedsproget er engelsk (i keynotes og oplæg/workshops) og hvor min xx % af deltagerne er ikke-danske statsborgere I 2014 har KomU et EU projekt, Torben Schuster, René Kristensen, Henrik Hjorth Helle Stærmose Søvsø, Karen Gemal, Henrik Hjorth Side 5

6 3. Udvikling af praksisnær uddannelse/kurser m.m. Alle aktiviteter skal have en relation til praksis. Mulighederne for ekspansion skal identificeres. Kerneaktiviteterne (Diplom/Akademi) skal fortsat prioriteres højt. Profilliering af uddannelsesaktiviteter kan gælde såvel organisering som indhold. Fleksible studieformer skal præge og blive en øget andel af Videreuddannelsens udbud. Indikatorer Måltal/milepæle Bemærkninger Medarbejdere Fleksible studieformer Nye udbud af moduler Længerevarende efteruddannelser Folkeskolen Akademi Minimum 5 moduler/kurser udbydes som E-learning Minimum 80 % moduler/kurser udbydes som Blended Learning Minimum 2 nye moduler i relation til eksisterende diplomuddannelser Udviklet og udbudt længerevarende uddannelse uden bekendtgørelse Min. 2 AP Møller ansøgninger i samarbejde med kommunerne Udbudt de linjefag, som kommunerne efterspørger Øvrige uddannelsestilbud til folkeskolen Aktiviteter inden for alle nye udbudsrettigheder Minimum 10 moduler/kurser udbydes som E-learning Minimum 90 % moduler/kurser udbydes som Blended Learning Uddannelse Udvikling af langdistanceundervisning og virtuelle læringsmiljøer Minimum 4 nye moduler i relation til eksisterende diplomuddannelser Udviklet og udbudt længerevarende uddannelse uden bekendtgørelse Min. 2 AP Møller ansøgninger i samarbejde med kommunerne Udbudt de linjefag, som kommunerne efterspørger Øvrige uddannelsestilbud til folkeskolen Øget aktiviteter I 2014 har vi kun udbudt blended learningskurser/ diplommoduler Svarende til 75% 2014: Kunstterapi EVARS: Undervisningsmodel for frivillige (på ældre og skoleområdet) Steffen Skovdal, Kirsten Honore, Peder Ohrt, Peder Møgelvang, Bente Falk, Jørgen Kloster, Jørgen Jensen, Marieke Brinck, Anders Rasmussen, Jesper Vedel Bertelsen, Maiken Kroge Rosenberg, Malene Slott, Mette Bonderup Steffen Skovdal (Anne Mygind) Anne Grethe Toksvig Lis Rahbek Helle Stærmose Anette Lauridsen Steffen Skovdal, Kim Koldby, Torben Schuster, Bertel Lind, Karen Gemal Anders Rasmussen, Marieke Brinck, Lene Milling, Hanne Brixtofte, Anders Jensen; Marianne Tolstrup Lisbeth Hauge Per Norup, Trine Lippert, Steffen Skovdal, Pia Melchior Side 6

7 Sundhed Region Etableret samarbejde med UC Syd i relation til regionen Øget omsætning Kirsten Honore Peder Orth Sundhed - Kommunerne Etableret dialog med kommunerne Øget omsætning Britt Sørensen Kim Koldby Social samarbejde UCL og UC Syd Etableret samarbejde Med UC Syd og kapacitetsopbygning Udvikle samarbejde og kapacitetsopbygning Bente Falk Birger Søndergaard, Mette Bonderup, Helle Stærmose, Bertel Lind Beskæftigelse Etableret samarbejde med A-kasser og jobcentre mhp kompetenceudvikling i forbindelse med Beskæftigelsesreformen Etablering af en referencegruppe Fortsat samarbejde med A-kasser og jobcentre mhp kompetenceudvikling i forbindelse med Beskæftigelsesreformen Bente Falk Mette Bonderup, Helle Stærmose, Birger Søndergaard Bertel Lind Erhvervspædagogik Etableret en tværgående arbejdsgruppe med erhvervsskolerne Øget søgning til PD i erhvervspædagogik Rotationsprojekter Fortsætte dialogen med kommuner, der ikke har afprøvet mulighederne i rotationsprojekter Efteruddannelse (Kortere og længerevarende kurser) (Konsulentydelser) (Temadage og konferencer) Øget efterspørgsel efter konsulentydelser målt i kroner Øget søgning til PD i erhvervspædagogik Øget efterspørgsel efter konsulentydelser målt i kroner Susanne Kaatmann, Trine Lippert, Steffen Skovdal Anne Grethe Toksvig Bente Falk Anne Grethe Toksvig Lene Iversholt, Lene Milling, Lisbeth Pedersen, Signe Thorhauge, Mette Skovdal, Malene Slott, Pia Bælum, Thomas Pless, Stig Jensen, Lis Rabek, Jørgen Kloster, Helle Rudolf, Jørgen Jensen, Kurt Bendix, René Kristensen Side 7

8 4. Udviklingscentre Kompetenceenheder Videnopbygning Videreuddannelsen vil opnå en tydeligere profilering af virksomheden. Hvert profileringsområde skal kendetegnes ved en stærkt fagligt- og forskningsmiljø, tæt knyttet til praksis og et godt national og international netværk. Indikatorer Måltal/milepæle Bemærkninger Medarbejdere UC Viden Alle uddannelsesfaglige medarbejdere oprettet i UC Viden FOU - FOU projekter Projekter uden svarende til 2 kompetenceudviklingmillioner - eksternt Alle uddannelsesfaglige medarbejdere har bidrgaet med indhold til UC Viden FOU projekter svarende til 3 millioner - eksternt Alle medarbejdere Marie S. Holmgaard Helle Stærmose, Mette Bonderup, Mette Skovdal, Lisbeth Pedersen, Malene Slott Nationalt Etablering af Udvikle og styrke formelle netværk og formelle netværk og kapacitetsopbygning kapacitetsopbygning Anders Jensen, Anne Grethe Toksvig, Karen Gemal, Kim Koldby 5. Nye teknologier (Hverdagsteknologi og teknologi (IT) anvendelse i undervisning i relation til læring) Digtitale og analoge, skoleprojekter Indikatorer Måltal/milepæle Bemærkninger Medarbejdere Uddannelser Udviklingsprojekter hvor anvendelse af ny teknologi udvikles Viden fra udviklingsprojekter, om anvendelse af ny teknologi Implementeres og formidles Peder Orth Peder Møgelvang, Peder Orth, Jesper Vedel Bertelsen, Britt Sørensen Side 8

9 6. Kommunikation Hvordan kan brugeren finde vores udbud og muligheder hvordan strukturerer vi vores uddannelser og moduler, så praksisfeltet oplever, at vi er tydelige i vores kommunikation. Indikatorer Måltal/milepæle Bemærkninger Medarbejdere Øget synlighed for udbud af kurser, moduler og efteruddannelse på internettet Udvikling og implementering af strategi for intern og ekstern kommunikation for Videreuddannelsen synligt overblik for medarbejderen, så fx et modul er beskrevet som det reelt opleves og skal eksekveres. Fastholdelse af strategien Steffen Skovdal Anette Lauridsen Lisbeth Hauge Anne Grethe Toksvig 7. Innovation og entreprenørskab Vi ønsker at fokusere på selve innovationsprocessen. Det kan være antallet af fremkomne ideer, hvordan metoderne har spredt sig til andre forløb og dermed øget organisationens innovationskraft, og hvordan forløbet har påvirket trivsel og arbejdsglæde blandet medarbejdere og ledere. Indikatorer Måltal/milepæle Bemærkninger Øget udnyttelse og spredning af viden og teknologi Implementere og arbejde ud fra innovative metoder og processer, så disse indgår i tværfaglige samarbejdsprojekter, internt såvel som eksternt Udvikle nye metoder at arbejde tværfagligt på, så viden og ny teknologi skabes på tværs Anette Lauridsen, Susanne Kaatmann, Lis Rabek, Maiken Kroge Rosenberg Side 9

10 8. Økonomi STÅ produktion på Diplom - Stigning i antal STÅ på 10% i forhold til 2013 STÅ produktion på Akademi Stigning i antal STÅ på 10% i forhold til 2013 Kursus og konferenceområdet Ekstern finansiering af Videreuddannelsens FOU aktiviteter Konsulenttjenester Øget omsætning svarende til 10% af omsætningen i 2013 Øget omsætning til Øget omsætning til 1. mio. Stigning i antal STÅ svarende til 10 % i forhold til 2014 Stigning i antal STÅ på 20% i forhold til 2014 Øget omsætning svarende til 15% af omsætningen i 2014 Øget omsætning Øget omsætning 1,5 mio. Side 10

11 Modellen skal tydeliggøre Den største grønne ring skal samlet set ses som midlet til at nå målene og den øgede omsætning vi opnår øget omsætning ved at sætte fokus på disse udvalgte områder. Derfor er fx dagtilbudsområdet ikke et udvalgt område, da det pt ikke kræver en ekstra indsats for at vi kan nå vores mål og udviklingen på dette område vil være at finde i strategi og trin for Kom U. Drift- og driftsudviklingsperspektivet i Videreuddannelsen. Selve udviklingen for Videreuddannelsen er i regi af KOM U og strategien for denne enhed. Udvikling ligger i de etablerede udviklingscentre. Dele af udviklingen vil støtte enkelte dele af driftsområderne i Videreuddannelsen. Side 11