Evaluering af konfliktråd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af konfliktråd"

Transkript

1 Evaluering af konfliktråd - den landsdækkende ordning August 2012 Finn Kenneth Hansen

2 CASA Evaluering af konfliktråd - den landsdækkende ordning August 2012 Finn Kenneth Hansen Center for Alternativ Samfundsanalyse Kigkurren 8 M, st København S. Telefon Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Kigkurren 8 M, st. DK-2300 Copenhagen S. Denmark Phone Homepage:

3 Forord Den landsdækkende konfliktrådsordning trådte i kraft d. 1. januar Med loven om konfliktråd blev det overordnede ansvar for konfliktråd placeret hos Rigspolitiet, mens de enkelte politikredse har ansvaret for at etablere tilbuddet lokalt og gøre det tilgængeligt. Rigspolitiet har ønsket at få undersøgt, hvilke erfaringer der er gjort med den landsdækkende ordning samt at få afdækket muligheder for udvikling og forbedringer af konfliktrådsordningen. Formålet med evalueringen er for det første at belyse og vurdere organiseringen af konfliktrådsordningen i politikredsene og pege på muligheder og forbedringer, og for det andet at belyse parternes og mæglernes opfattelse og udbytte af konfliktråd. Evalueringen bygger på såvel kvalitative som kvantitative data. Der er gennemført interview med koordinatorerne i de 12 politikredse. Der er desuden foretaget en nærmere undersøgelse af organiseringen i 4 politikredse, hvor der er foretaget interview med politidirektør, leder og koordinator af konfliktrådsordningen, samt interview med sagsbehandlere i politiet og mæglere tilknyttet politikredsen. Derudover har der været afholdt et dialogmøde med koordinatorerne. Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse, som omfatter konfliktrådssager i alle politikredse i perioden fra midt januar til midt april. Det vil sige sager, som er videresendt fra koordinator til mægler. Udover mægler har den forurettede og gerningsperson udfyldt et spørgeskema. Undersøgelsen er gennemført i perioden januar til juni Undersøgelsen i de fire politikredse er gennemført af Marianne Malmgren og Finn Kenneth Hansen. Finn Kenneth Hansen har skrevet rapporten. CASA August

4 2

5 Indhold Forord... 1 Resumé Sammenfatning og opmærksomhedspunkter Evaluering af den landsdækkende ordning Den landsdækkende konfliktrådsordning Organiseringen af konfliktråd Vurderingen af konfliktråd Opmærksomhedspunkter Perspektiver for udvikling af konfliktrådsordningen Evaluering af konfliktråd Konfliktråd - den landsdækkende ordning Formål med evalueringen Organisering af konfliktråd Vurdering af konfliktråd Metoder i evalueringen Rapportens opbygning Konfliktråd i Danmark Den landsdækkende konfliktrådsordning Organisering af konfliktrådsordningen Den vertikale og horisontale organisering Koordinator Koordinator i politikredsene Koordinators placering og arbejdstid Visitation af konfliktråd Refleksion i forhold til visitation af konfliktrådssager Samarbejde med sagsbehandlere Sagsbehandlernes holdninger til konfliktråd Motivation af sagsbehandlerne Udviklingstræk i politikredsene Forslag om forbedringer Samarbejde med mæglerne Konfliktråd Mæglernes holdninger til konfliktråd Samarbejde mellem koordinator og mæglere Arbejdsdelingen i politikredsene Forslag Organisation af konfliktrådsordningen Koordinatormodellen Forankringsmodellen Konfliktrådsmodellen Fordele og ulemper ved modellerne

6 8 Måltal for konfliktråd Rigspolitiets måltal for konfliktråd Holdningen til Rigspolitiet måltal Anvendelsen af måltal i politikredsene Politikredsenes egne måltal Fordele og ulemper Konfliktråd En spørgeskemaundersøgelse Antal konfliktrådssager Hvorfor bliver sagerne ikke til konfliktråd? Gennemførte konfliktråd Motivation for deltagelse i konfliktråd Udbytte af konfliktråd Forskellige aspekter af konfliktråd hvad gik godt? Forskellige aspekter af konfliktråd - hvad var svært? Blev der indgået en aftale? Appendiks: Baggrundsoplysninger på forurettede Bilag

7 Resumé Denne rapport er en evaluering af den landsdækkende konfliktrådsordning, som trådte i kraft i Evalueringen omfatter en belysning og vurdering af organiseringen af den landsdækkende konfliktrådsordning, og en undersøgelse af hvad parterne i konfliktråd har fået ud af at have deltaget. Med den landsdækkende ordning har man fået etableret konfliktråd i alle landets politikredse og kan dermed tilbyde konfliktråd i straffesager. Der er tale om en organisering med en koordinator ansat i hver politikreds samt tilknyttede mæglere. De enkelte politikredse har haft metodefrihed, hvad angår organiseringen af konfliktråd, og der er sikret et fokus på konfliktrådsordningen ved, at Rigspolitiet har fastsat måltal for gennemførte konfliktråd i de enkelte politikredse. Koordinator har stået centralt i udviklingen af organiseringen i de enkelte politikredse. Koordinator er bindeleddet i den vertikale organisering mellem politiledelsen og de udførende sagsbehandlere i politikredsen og i den horisontale organisering mellem sagsbehandlere i politiet på den ene side og på den anden side mæglere i det civile samfund. Det er karakteristisk for de første to år med den landsdækkende ordning, at der i de enkelte politikredse er arbejdet med forskellige tiltag og initiativer i organiseringen med henblik på at leve op til målsætningerne for konfliktråd, og at man fortsat løbende udvikler organisationen. Evalueringen viser, at der i politikredsene er udviklet forskellige fremgangsmåder ved visitation af sager til konfliktråd, ligesom koordinatorerne har udviklet et forskelligt samarbejde med henholdsvis sagsbehandlerne i politiet og mæglerne i det civile liv. I nogle politikredse har koordinator en central rolle. I andre politikredse er der lagt vægt på at forankre konfliktrådsordningen lokalt og i sagsbehandlerleddet med henblik på at give tilbud om konfliktråd i flere straffesager. I alle politikredse er koordinator et vigtigt led i organiseringen, og i alle kredse er det således, at alle konfliktrådssager bliver tilset og tjekket af koordinator med henblik på at vurdere, om det er egnede sager. På baggrund af udviklingen i organiseringen i de enkelte politikredse peger evalueringen på forskellige udviklingstræk illustreret i forskellige modeller for organisering af konfliktrådsordningen. Evalueringen peger på de enkelte modellers henholdsvis styrker og svagheder. Vil man udvikle konfliktrådsordningen med henblik på at styrke kvaliteten af de enkelte konfliktråd, er der meget der taler for at styrke de udviklingstræk, hvor koordinatorfunktionen har en central rolle. Vil man udvikle kon- 5

8 fliktrådsordningen med henblik på, at parterne i flere straffesager får tilbud om konfliktråd, er der meget der taler for at styrke de udviklingstræk, hvor konfliktrådsordningen bliver forankret lokalt på de enkelte politistationer og i sagsbehandlerleddet. Evalueringen peger på en række initiativer og indsatser, som kan styrke anvendelsen af konfliktråd. Der er ikke tale om anbefalinger, men opmærksomhedspunkter som afdækker muligheder for udvikling og forbedringer inden for den nuværende konfliktrådsordning. Der er i forbindelse med evalueringen gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt de egnede straffesager, som i perioden midt januar til midt april er sendt fra koordinator til mæglere. Af de i alt 108 sager er to tredjedele blevet til gennemførte konfliktråd, mens én tredjedel af sagerne ikke er blevet det. Den umiddelbare forklaring på det sidste er, at enten gerningsperson eller forurettede siger nej til at deltage. Der er imidlertid en række forskellige forklaringer på, hvorfor forurettede og gerningsperson siger nej til deltagelse. En væsentlig årsag er, at forurettede ikke vil mødes med gerningspersonen. I en tredjedel af sagerne er dette forklaringen. I cirka en femtedel af sagerne skyldes det, at det ikke er lykkedes mægler at få kontakt primært med gerningsperson. Derudover er der en række sager, der ikke er blevet til noget, fordi gerningsperson og/eller forurettede efter at sagen har været for retten, ikke ønsker at mødes med modstående part, eller at de ikke ønsker at møde i konfliktråd før sagen har været ved retten. For de sager, hvor konfliktråd er blevet gennemført, viser undersøgelsen, at både forurettede og gerningsperson generelt vurderer udbyttet af deltagelsen positivt. Lidt over halvdelen svarer, at de alt i alt synes, at konfliktrådet har været meget vellykket, og lidt over en tredjedel synes, at det var vellykket. Det vil sige, at knap 85 % af såvel forurettede som gerningspersoner har karakteriseret konfliktrådet som vellykket. De forurettede peger på selve mødet, det at mødes på neutral grund og få snakket om hændelsen/episoden, som grunden til at det var vellykket. Andre peger på det at møde gerningspersonen, få fjernet en frygt og at få en forståelse af gerningspersonens motiver. Modsat er der forurettede, der peger på, at de ikke fik den undskyldning, som vedkommende havde forventet. Hvad angår gerningspersonerne peger de på, at det har været en lettelse for dem at komme i konfliktråd, og at de har været glade for at møde forurettede og lave en aftale. 6

9 1 Sammenfatning og opmærksomhedspunkter 1.1 Evaluering af den landsdækkende ordning Denne rapport er en evaluering af den landsdækkende konfliktrådsordning, som trådte i kraft den 1.januar Evalueringen omfatter en belysning og vurdering af organiseringen af den landsdækkende konfliktrådsordning, og en undersøgelse af hvad parterne i konfliktråd har fået ud af at have deltaget. Evalueringen bygger på kvalitative interview med forskellige aktører i konfliktrådsordningen, og kvantitative data bl.a. i form af en spørgeskemaundersøgelse omfattende gerningspersoner og forurettede, som har været i konfliktråd. I dette indledende kapitel præsenteres et resumé af resultaterne af evalueringen. Derudover peges der på en række opmærksomhedspunkter med henblik på mulige forbedringer af konfliktrådsordningen. 1.2 Den landsdækkende konfliktrådsordning Med den landsdækkende ordning har man fået etableret konfliktråd i alle landets politikredse, og kan dermed tilbyde konfliktråd i straffesager. Der er tale om en organisering med en koordinator ansat i hver politikreds samt tilknyttede mæglere. De enkelte politikredse har haft metodefrihed, hvad angår organiseringen af konfliktråd, og der er sikret et fokus på konfliktrådsordningen ved, at Rigspolitiet har fastsat måltal for gennemførte konfliktråd i de enkelte politikredse. Sekretariatet for Konfliktråd har spillet en central rolle i implementeringen og organiseringen af den landsdækkende ordning gennem en tæt kontakt til og møder med koordinatorerne, og gennem støtte og inspiration til organiseringen af konfliktrådsordningen i de enkelte politikredse. Sekretariatet har samtidig været ansvarlig for og stået for uddannelsen af civile mæglere. Koordinator har stået centralt i udviklingen af organiseringen i de enkelte politikredse. Koordinator er bindeleddet i den vertikale organisering mellem politiledelsen og de udførende sagsbehandlere i politikredsen, og i den horisontale organisering mellem sagsbehandlere i politiet på den ene side og på den anden side mæglere i det civile samfund. Hovedudfordringen i organiseringen af konfliktrådsordningen kan anskues i spændingsfeltet mellem den vertikale organisering og den horisontale organisering. Evalueringen har i den vertikale organisering sat fokus på Rigspo- 7

10 litiets fastsatte måltal for politikredsene med hensyn til opnåelse af gennemførte konfliktråd. På baggrund af den metodefrihed, som er blevet givet de enkelte politikredse i udviklingen af konfliktrådsordningen, er hovedvægten i evalueringen lagt på belysning og vurdering af den horisontale organisering. Det vil sige koordinators rolle i visitationen af konfliktrådssager, samt koordinators samarbejde med sagsbehandlerne i politiet og samarbejdet med mæglerne i politikredsen. 1.3 Organiseringen af konfliktråd Det er karakteristisk for de første to år med en landsdækkende ordning, at der i de enkelte politikredse er arbejdet med forskellige tiltag og initiativer i organiseringen med henblik på at leve op til målsætningerne for konfliktråd, og at man løbende udvikler organisationen. Organiseringen i de enkelte kredse har været båret af ideen om, at flere parter i straffesager kan få tilbud om konfliktråd, samt at konfliktråd tilrettelægges, så parterne får udbytte af mæglingen. Inden for de rammer, som er blevet udstukket af Rigspolitiet, har de enkelte politikredse haft metodefrihed i organiseringen af konfliktråd. En metodefrihed som har betydet, at der er tale om en forskellig organisering i politikredsene, men også tale om fælles udviklingstræk. Koordinatorerne har sat fokus på tre væsentlige forhold i organiseringen af konfliktrådsordningen. Det ene er selve visitationen af sager til konfliktråd. Det andet er samarbejdet med sagsbehandlerne i politikredsen, som er dem, der er i kontakt med parterne i straffesager, og er første vigtige led i at give tilbud til parterne om konfliktråd. Det tredje er samarbejdet med mæglerne tilknyttet politikredsen, som skal gennemføre konfliktrådet med gerningsperson og forurettet. Visitation af konfliktrådssager Evalueringen viser, at der i politikredsene er udviklet forskellige fremgangsmåder ved visitation af sager til konfliktråd. I alle politikredse er koordinator et vigtigt led i organiseringen, og i alle kredse er det således, at alle konfliktrådssager bliver tilset og tjekket af koordinator med henblik på, om det er egnede sager. Der er dog tale om forskellige fremgangsmåder. I nogle kredse er visitationen placeret alene eller primært hos koordinator. I andre kredse ligger visitationen primært hos sagsbehandlerne i de lokale politistationer, og i nogle kredse ligger visitationen i et samarbejde mellem koordinator og mæglere. Der er ikke på baggrund af evalueringen noget grundlag for at sige, at den ene fremgangsmåde er bedre end den anden - at én type af visitation giver et bedre udbytte for parterne end en anden type af visitation til konfliktråd. Det skyldes, at de forskellige fremgangsmåder er 8

11 udviklet over tid, og ikke har virket i længere tid, og at der ikke foreligger dokumentation af udbytte for parterne knyttet til de forskellige organiseringer. Men den forskellige praksis rejser spørgsmålet, om der er en tilstrækkelig ensartethed i visiteringen af sager til konfliktråd, og hvad det vil sige at være en egnet sag for konfliktråd? Samarbejde med sagsbehandlerne i politiet En af udfordringerne for koordinatorerne omkring organiseringen af konfliktråd har været at tilrettelægge arbejdet med henblik på en udvikling, der sikrer, at flere forurettede i straffesager får tilbud om konfliktråd. For koordinatorerne drejer det sig primært om at motivere den enkelte sagsbehandler til at give tilbud ved straffesager og om at få flere sagsbehandlere til at give tilbud om konfliktråd. På den baggrund har koordinatorerne taget en række initiativer med henblik på at formidle ordningen og styrke sagsbehandlerleddet ved at motivere flere til at give tilbud til parterne i straffesager. Hvad angår koordinators samarbejde med sagsbehandlerne i de enkelte politikredse kan man pege på følgende udviklingstræk. I nogle politikredse indtager koordinator den centrale rolle i samarbejdet, idet koordinator både tager sig af det administrative arbejde med sagerne, har kontakt med parterne, og supplerer sager fra sagsbehandlerne med selv at finde egnede konfliktrådssager Sagsbehandlerne skal alene vejlede og spørge parterne, om de vil høre mere om konfliktråd. Hos nogle koordinatorer er det begrundet i, at ville minimere sagsbehandlernes administrative sagsarbejde og på den måde motivere flere sagsbehandlerne til konfliktrådsordningen. Hos andre er det begrundet i det forhold, at det i de fleste sager er bedst, at kontakten til parterne foretages af koordinator. I andre politikredse har koordinator uddelegeret arbejdet omkring konfliktråd, idet både det administrative arbejde og motivationsarbejdet er flyttet fra koordinator til sagsbehandlere og ambassadører på de lokale politistationer. Det er således sagsbehandlerne, der finder de egnede straffesager, og spørger parterne om de vil i konfliktråd, og lidt forskelligt fra koordinator til koordinator også sagsbehandlerne, der foretager det administrative arbejde inden de sender sagen til koordinator. I nogle kredse er der tale om en fortsættelse af det man altid har gjort - i andre er det med henblik på at forankre konfliktrådsordningen lokalt og give sagsbehandlerne ejerskab i forhold til ordningen. Samarbejdet med mæglerne Samarbejdet mellem koordinator og mæglerne er koncentreret omkring visiteringen af sager og mæglernes tilbagemelding til koordinator efter afholdt konfliktråd. Der er i de enkelte politikredse udviklet en fast procedure og bestemt praksis i forløbet af sager. 9

12 I nogle politikredse er der udviklet den praksis, at det er mægler, som har den primære kontakt til parterne. Koordinator fremsender egnede sager til mægler, som orienterer parterne om konfliktråd, hvad der skal ske og om de vil deltage i konfliktråd. I andre politikredse er der udviklet den praksis i samarbejdet, at det er koordinator, som står for det forberedende arbejde med henblik på at afklare om det egnede sager, og sikrer sig, at der er tale om en sag, som kan være gavnlig for parterne. Det er således koordinator, som kontakter parterne og orienterer dem om konfliktråd. I organiseringen af arbejdet med mæglerne ligger der en afvejning mellem på den ene side administrative hensyn og på den anden side hvilken kontakt, der er bedst for parterne. En afvejning som i høj grad er præget af holdninger til arbejdet blandt mæglerne og koordinatorerne. Der er mæglere, som klart lægger vægt på selvstændigheden i arbejdet, og på at det er dem, der tager kontakten til parterne, og dem der står for processen frem til og med afholdelsen af konfliktrådet. Modsat er der mæglere, der synes, at forarbejdet kan være krævende og tager meget tid. Mæglerne synes det er godt, at koordinator har talt med parterne og fortalt dem om konfliktråd, og at de stort set blot skal aftale mødetid og sted, og så kan bruge tiden på selve konfliktrådet, som er deres hovedopgave. Modeller for organisation af konfliktråd Som det er fremgået, er der tale om en udvikling i organiseringen af konfliktrådsordningen, hvor man har prøvet sig frem med forskellige tiltag og initiativer med henblik på at leve op til målsætningerne for konfliktråd. Der er tiltag, som er fælles i stort set alle politikredse, mens der også er fremgangsmåder, som adskiller organiseringen i de enkelte politikredse. For at illustrere disse forskelle præsenterer evalueringen forskellige modeller, som aftegner sig i de udviklingstræk, vi ser for organiseringen i politikredsene. Modeller som kan være til inspiration for mulige forbedringer af konfliktrådsordningen. Den ene model - koordinatormodellen er karakteriseret ved, at koordinatoren er det centrale bindeled mellem politiets sagsbehandlere og mæglerne. Kontakten til parterne ligger primært hos koordinator, og koordinator står for det administrative arbejde med konfliktrådssagen. Modellen afspejler, at visitationen alene og primært ligger hos koordinator. Koordinator følger sagen fra start altså fra parterne bliver informeret og spurgt om de vil deltage - til det gennemførte og afsluttede konfliktråd. 10

13 Modellen bygger på tankegangen om den genoprettede ret og neutralitetsprincippet, der siger, at mægler møder de to parter på lige fod uden det store kendskab til baggrund. Den anden model - forankringsmodellen - er karakteriseret ved, at en væsentlig del af visitationen er lagt ud til sagsbehandlerne på de lokale politistationer. Sagsbehandlerne står for den første kontakt om tilbud til parterne, og ofte forhører de sig hos parterne om, om de vil deltage i konfliktråd. Der er udpeget ambassadører på de enkelte politistationer, som har til opgave at motivere kollegaer (sagsbehandlerne) til at give tilbud om konfliktråd i straffesager, samt rådgive og vejlede omkring egnede konfliktrådssager og den administrative praksis. Sagsbehandlerne står også for det administrative arbejde med hensyn til visitation af sagen til koordinator. Modellen bygger på tankegangen om at forankre konfliktrådsordningen på de lokale politistationer og hos de enkelte sagsbehandlere og give dem ejerskab til konfliktrådsordningen. Koordinator har en rolle som det koordinerende led, og tager som hovedregel ikke kontakt til parterne. Det er de uddannede mæglere, som tager kontakt til parterne med henblik på endelig deltagelse i konfliktråd, og fortæller hvad konfliktråd går ud på. Den tredje model konfliktrådsmodellen er karakteriseret med træk fra såvel forankringsmodellen som koordinationsmodellen, og afspejler i princippet en model for de retningslinjer, som Rigspolitiet har sendt ud omkring den landsdækkende konfliktrådsordning. Konfliktrådsmodellen er båret af det syn, at fremskaffelsen og visitationen af konfliktrådssager foregår i politikredsene, hvor sagsbehandlerne giver tilbud til parterne i straffesager. Konfliktmæglingen foregår i det civile samfund og varetages af uddannede mæglerne, som er tilknyttet den enkelte politikreds. Det er koordinators rolle at have overblik over sagsporteføljen og at sikre, at der gives tilbud om konfliktråd i straffesager samt ansætte mæglere og have kontakt til mæglerne. Koordinator har en knap så central rolle, som i koordinatormodellen, på den måde at koordinator ikke alene har den primære kontakt til parterne, og at koordinator ikke nødvendigvis påtager sig de administrative opgaver, men kan have uddelegeret opgaver både til sagsbehandlere og til mæglere. Uddelegering af ansvar Som led i organiseringen af konfliktråd har der i de enkelte politikredse i løbet af 2011 organisatorisk været behov for at uddelegere ansvaret til de enkelte lokalstationer. En organisatorisk ændring som er sket på ledelsesniveau i politikredsene på den måde, at der er fastsat måltal for de enkelte lokalstationer, således at politichefen på den enkelte lokalstation er ansvarlig i forhold til uddelegerede måltal. 11

14 Der er tale om et styrings- og planlægningsredskab, hvor man kan følge udviklingen i egnede sager fra sagsbehandlerne på de enkelte lokalstationer, og kan fastholde de lokale ledere på de aftalte måltal. Overordnet er dette et udtryk for en uddelegering af ansvaret. Det har vist sig, at de tiltag man har igangsat fra politikredsens og koordinators side - i opstarten og løbende omkring oplysning og information - ikke har været tilstrækkelige til, at der er kommet sager fra sagsbehandlerne på de lokale stationer. I en række andre politikredse er uddelegeringen af måltal et led i strategien om forankring af konfliktrådsordningen lokalt og hos sagsbehandlerne på de lokale politistationer. De måltal, som anvendes i politikredsene i forhold til de lokale politistationer, er overvejende måltal for egnede sager eller tilståelsessager. Rigspolitiets måltal til politikredsene Rigspolitiet har fra starten af den landsdækkende konfliktrådsordning - for at sikre et vist niveau for ordningen - fastsat måltal for gennemførte konfliktråd i de enkelte politikredse. Det er vurderingen fra politiledelsen i de enkelte politikredse, at dette har været nødvendigt for at få ordningen i gang og for at fastholde fokus. Det er vurderingen, at måltallene har været medvirkende til, at der organisatorisk er arbejdet med ordningen, og at de har haft betydning for, at man i de enkelte politikredse nåede måltallene i Ulempen ved anvendelse af måltal er, at et minimum kan udvikle sig til at blive et maksimum, forstået på den måde at der kan være risiko for, at man når måltallet er nået, vil sætte tempoet ned og ikke i samme udstrækning give tilbud om konfliktråd i straffesager. Der er i den forbindelse sat spørgsmålstegn ved, om størrelsen af måltallene er realistiske? Set i forhold til antallet af potentielle sager i politikredsene og antallet af gennemførte konfliktråd i 2011, er det blevet fremført, at måltallene for 2012 er sat for lavt. Modsat er der politikredse, som mener, at det foreliggende niveau for måltal er meget rimeligt og realistisk set i relation til, at konfliktrådsordningen fortsat er ret ny, og at der fortsat er problemer med at få tilstrækkeligt med sager frem i nogle politikredse. Der er politikredse, hvor der er bekymring for, om den generelle forøgelse som er fastsat for 2012 vil føre til, at man også fremover vil forøge måltallet yderligere. I den forbindelse er der politikredse, som kunne have ønsket sig, at man var blevet rådført eller inddraget i fastsættelsen af måltallene for Der peges på risikoen for, at man i nogle kredse bliver nødt til at presse sager frem i slutningen af året, hvilket kan give bagslag for ordningen. 12

15 1.4 Vurderingen af konfliktråd Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt de egnede sager, som i perioden midt januar til midt april er sendt fra koordinator til mæglere. Der er i alt tale om 108 sager. Af de 108 sager er 68 endt som gennemførte konfliktråd. Det vil sige, at 2/3 af de egnede sager er blevet til gennemførte konfliktråd, mens 1/3 af sagerne ikke er blevet det. Hvorfor ikke konfliktråd? Den umiddelbare forklaring er, at enten gerningsperson eller forurettede siger nej til at deltage. Der er imidlertid en række forskellige forklaringer på, hvorfor forurettede og gerningsperson siger nej til deltagelse. På baggrund af mæglernes forklaringer, kan der peges på følgende faktorer. En væsentlig årsag til, at sagerne ikke ender i konfliktråd er, at forurettede ikke vil mødes med gerningspersonen. I en tredjedel af sagerne er dette forklaringen. I cirka en femtedel af sagerne skyldes det, at det ikke er lykkedes mægler at få kontakt primært med gerningsperson men i få tilfælde også med forurettede. Derudover er der en række sager, der ikke er blevet til noget, fordi gerningsperson og/eller forurettede efter at sagen har været for retten, ikke ønsker at mødes med modstående part, eller at de ikke ønsker at møde i konfliktråd før sagen har været ved retten. Endelig er der sager, hvor parterne er kommet overens eller ikke synes at sagen er tilstrækkeligt alvorlig til konfliktråd, eller at gerningsperson har svært ved at gennemføre på grund af personlige betragtninger og overvejelser. Positivt udbytte af konfliktråd For den del af konfliktrådssagerne hvor konfliktrådet er blevet gennemført, viser undersøgelsen, at både de forurettede og gerningspersonerne generelt vurderer udbyttet af deltagelsen positivt. I undersøgelsen er gerningsperson og forurettede samt mæglerne blevet spurgt om, hvordan de alt i alt vurderer det gennemførte konfliktråd. Hvad angår såvel forurettede som gerningspersoner, er det lidt over halvdelen, som svarer, at de alt i alt synes, at konfliktrådet har været meget vellykket, og lidt over en tredjedel synes, at det var vellykket. Det vil sige, at knap 85 % af såvel forurettede som gerningspersoner har karakteriseret konfliktrådet som vellykket. Af forhold som har haft betydning for, at de forurettede syntes, at konfliktrådet var vellykket, peger nogle på selve mødet og mødeformen, og det at mødes på neutral grund og få snakket om hændelsen/episoden. Andre 13

16 peger på det at møde gerningspersonen, få fjernet en frygt og få en forståelse af gerningspersonens motiver. Modsat er der forurettede, der peger på, at de ikke fik den undskyldning, som vedkommende havde forventet. Hvad angår gerningspersonerne peger de på, at det har været en lettelse for dem at komme i konfliktråd, og at de har været glade for at møde forurettede og lave en aftale. Mæglernes vurdering af konfliktrådet svarer stort set til vurderingerne fra både gerningspersoner og forurettede den helt overvejende del af de gennemførte konfliktråd har været vellykkede. Det er mæglernes vurdering, at gerningspersonerne ved at deltage i konfliktråd har fået en forståelse for de konsekvenser, de har påført forurettede. Det gælder helt overvejende den angst, smerte, utryghed og vrede, som den forurettede har givet udtryk for i konfliktmæglingen, og det gælder helt overvejende i de sager, som er voldssager. Af de konfliktråd som er blevet gennemført, blev der i næsten halvdelen indgået en aftale mellem parterne. Aftalerne har meget forskelligt indhold, og omfatter eksempelvis hvordan man hilser på hinanden, hvis man møder modparten fremover, eller at vedkommende har sagt undskyld og det er en del af afklaringen på hændelsen/episoden. Der er også indgået aftaler mellem parterne om, at man undgår hinanden. Der er også aftaler, som griber fat om de problemer, som har ligget bag hændelsen/episoden, og indeholder krav til modparten i relation til den gerning vedkommende har udøvet. Det gælder i fx familiekonflikter og parforholdskonflikter. I en række sager er der også indgået aftaler om meget personlige forhold, der har karakter af krav til gerningsperson, fordi et forhold som fx misbrug, har været årsag til problemerne og årsag til krænkelsen af den forurettede. Når der ikke blev udarbejdet en skriftlig aftale, er den væsentligste grund, at parterne ikke syntes, at der var behov for en aftale. En anden væsentlig grund er, at parterne indgik en mundtlig aftale, som man var tilfreds med, og at der derfor ikke var behov for en skriftlig aftale. En tredje grund er, at parterne udtrykker, at det ikke var nødvendigt eller at det var irrelevant behovet var først og fremmest at få snakket ud om sagen/hændelsen/episoden. 14

17 1.5 Opmærksomhedspunkter På baggrund af evalueringen skal der afslutningsvis peges på en række initiativer og indsatser, som kan styrke anvendelsen af konfliktråd. Der er ikke her tale om anbefalinger, men opmærksomhedspunkter som afdækker muligheder for udvikling og forbedringer inden for den nuværende konfliktrådsordning. Man kan sige, at der med den landsdækkende ordning er udviklet en organisering i de enkelte politikredse, som har fællestræk, men som alligevel er forskellige, men at man i alle politikredse i 2011 har opnået at opfylde de måltal, som er blevet udstukket fra Rigspolitiet. Det er imidlertid opfattelsen blandt samtlige aktører, at der er langt flere egnede sager, og langt flere straffesager, hvor parterne bør have tilbud om konfliktråd. Der har været tale om et rimeligt og realistisk niveau med opstarten af ordningen, men opfattelsen er, at der er behov og muligheder for flere straffesager, som kunne komme i konfliktråd. I den forbindelse skal der peges på en række opmærksomhedspunkter, som kan være mulige forbedringer af konfliktrådsordningen, og som er temaer, problemstillinger og løsningsforslag, som er blevet omtalt i interviews med de mange forskellige aktører i konfliktrådsordningen. Sagsbehandlerne mangler kompetencer En række koordinatorer peger på det forhold, at mange sager ikke bliver til konfliktråd - ikke fordi sagsbehandlerne glemmer det men fordi sagsbehandlerne ikke er gode nok til at spørge, og ofte er i en situation, hvor det ikke er det bedste tidspunkt at spørge parterne, om de vil høre nærmere om konfliktråd. Det er opfattelsen, at det ikke kun er motivation, men også manglende kompetencer, som er en barriere for flere kvalificerede konfliktråd. I relation til det sidste har koordinatorer og mæglere deltaget i møder på de lokale politistationer, hvor de har fortalt om konfliktmæglingen, samt hvilken betydning mæglingen har for både forurettede og gerningsperson. Der synes at være gode erfaringer med denne form for informative møder, og der peges på behovet for flere af sådanne kontaktmøder mellem sagsbehandlere og mæglere. En IT-løsning angående konfliktråd Der er blandt koordinatorer og sagsbehandlere et stort ønske om, at der indføres en IT-løsning, som understøtter konfliktrådsordningen. En IT-løsning, som gør det muligt at få overblik over egnede sager, samt hvilke straffesager som ikke får tilbud om konfliktråd. Samtidig en IT-løsning, hvor sagsbehandleren bliver husket på, og ikke kan lukke en sag, uden at give tilbud til forurettede og gerningsperson om konfliktråd. Det er opfattelsen, at en IT-løsning vil kunne sikre, at flere parter i straffesager vil få tilbud om konfliktråd. 15

18 Større frihed omkring procedure En række sagsbehandlere har peget på det uhensigtsmæssige i proceduren, der kræver, at man først skal spørge gerningspersonen og derefter forurettede. Der er sager, hvor det er mere hensigtsmæssigt at spørge forurettede i anmelderfasen, når man har kontakten til denne, selv om der ikke foreligger tilståelse fra gerningsperson eller er fundet nogen gerningsperson. Konfliktråd i forhold til retsmøde Konfliktråd skal afholdes så hurtigt som muligt uafhængigt af løbende retsmøde. I en række sager ved særligt delvis tilståelse klager juristerne imidlertid over sager, hvor parterne har været i konfliktråd inden retsmødet. I mange politikredse er der i dag den procedure ved delvist tilståede sager, at koordinator spørger juristerne til råds. I en del kredse er det et krav fra juristerne, at sagerne skal ind over dem, for at de kan tage stilling til, om man skal vente med konfliktråd til efter retsmøde - en procedure, som ikke kun udsætter sagen tidsmæssigt, men som også betyder, at parterne ofte ikke er så interesseret i konfliktråd, efter at der er kommet en dom. I en enkelt politikreds er man blevet enige om en tre-måneders forsøgsordning, hvor alle sager går ind over juristerne. Modsat er der fra forsvarsadvokater et ønske om, at konfliktråd holdes inden retsmødet. Det har vist sig i praksis, at gerningspersoner har fået strafnedsættelse altså en mildere dom idet personlige forhold er lagt til grund for strafudmåling. Forsvarsadvokaterne er således klar over, at det kan påvirke dommen, hvis gerningspersonen allerede har været i konfliktråd, og presser på for at få konfliktråd. I den forbindelse efterlyses en stillingtagen til problemstillingen, som understøtter intentionerne med konfliktrådsordningen. Visitation af konfliktrådssager Politikredsene har udviklet forskellige fremgangsmåder ved visitation af sager til konfliktråd. Der er ikke på baggrund af evalueringen noget grundlag for at sige, at den ene fremgangsmåde er bedre end den anden, på den måde at en type af visitation giver et bedre udbytte for parterne af konfliktrådet end en anden type af visitation. Men med den forskellige praksis kan man stille spørgsmålet, om der på landsplan er forskel på de sager, som kommer frem til konfliktråd, og om der skal tilstræbes en større overensstemmelse mellem hvilke sager, der kommer i konfliktråd i de enkelte politikredse? Konfliktrådssagerne er helt overvejende voldssager, sager om røveri og tyveri. En lille tredjedel af sagerne drejer sig imidlertid om fx nabostridigheder, sædelighedssager eller familiesager, hvor konflikten i høj grad drejer sig om relationer, og hvor der ikke altid er tale om en klar forurettet og en 16

19 klar gerningsperson. Der er tale om sager, som ligger i grænseområdet af konfliktrådssager, og som udpræget er egnet som mæglingssager, og der er tilbagemeldinger om ofte besværlige men positive konfliktrådsforløb, hvor konflikter bliver løst inden de udvikler sig. Spørgsmålet er måske ikke, om disse sager skal være omfattet af konfliktrådsordningen, men om konfliktrådsordningen er fagligt bemandet til at tage sig af disse sager. Det gælder koordinators kompetencer, og det gælder mæglernes kompetencer. Supervision Fra en række af mæglerne er der peget på behovet for supervision. Ikke mindst i relation til fortsat at kunne kvalificere konfliktrådsarbejdet. Mæglerne har været meget tilfredse med det ugekursus, som de har været på i starten, men har behov for yderligere supervision både omkring enkeltsager, men også i forhold til fortsat at udvikle mæglerfunktionen. Dette gælder fx i forhold til de mange relationsorienterede sager, som der kommer flere af. Der er mulighed for at søge midler hos Sekretariatet for Konfliktråd til supervision efter et konkret vurderet behov, men der peges på behovet for mere løbende supervision. 1.6 Perspektiver for udvikling af konfliktrådsordningen Med organiseringen i de enkelte politikredse har man taget et første skridt mod opnåelse af et vist niveau for gennemførte konfliktråd og spørgsmålet er: Hvad er perspektiverne for konfliktrådsordningen? Vil man sikre, at flere får tilbud om konfliktråd, og at der kommer flere gennemførte konfliktråd på landsbasis, eller vil man holde sig på det niveau, som er udstukket for 2012 og fortsat udvikle kvaliteten af konfliktrådsordningen. På baggrunden af udviklingen i organiseringen i de enkelte politikredse, har evalueringen peget på forskellige udviklingstræk, som er blevet illustreret i forskellige modeller for organisering af konfliktrådsordningen. Der er tale om modeller med styrker og svagheder. Styrken ved forankringsmodellen er, at konfliktrådsordningen bliver forankret lokalt på politistationen og i sagsbehandlerleddet. En anden fordel er, at der decentralt på den enkelte politistation inden for politikredsen via ambassadører gøres et stort arbejde for, at det bliver indarbejdet som en rutine for sagsbehandlerne at give tilbud om konfliktråd i alle straffesager. På den måde giver modellen mulighed for at sikre, at flere får tilbud om konfliktråd, og at der kommer flere konfliktrådssager. Ulemperne i denne model er, at der kan være en risiko for kvaliteten af de enkelte sager og et frafald af sager. 17

20 Styrken ved koordinatormodellen er, at der er et centralt led, som har overblik over konfliktrådsprocessen, og er bindeleddet mellem sagsbehandlerne og mæglerne. En anden fordel er muligheden for at sikre, at flere konfliktrådssager bliver til gennemførte konfliktråd, som giver udbytte for begge parter. Ulempen ved modellen er, at den er afhængig af motivationen hos sagsbehandlerne og den enkelte koordinators ressourcer. Konfliktrådsmodellen ligner mest koordinatormodellen, og har på den måde de samme styrker og svagheder. Man kan sige, at suppleres denne model med uddelegeringstiltag til de lokale politistationer, som er undervejs i en række politikredse, vil det styrke sagsbehandlerleddet. De udviklingstræk som karakteriserer de forskellige modeller, giver mulighed for forskellige perspektiver for forbedringer af konfliktrådsordningen. Vil man udvikle konfliktrådsordningen med henblik på kvaliteten af de enkelte konfliktråd på det nuværende niveau, er der meget der taler for at styrke de udviklingstræk, som præger koordinatormodellen. Vil man udvikle konfliktrådsordningen med henblik på, at parterne i flere straffesager får tilbud om konfliktråd, er der meget der taler for at styrke de udviklingstræk, som præger forankringsmodellen. Bestræbelserne i den nuværende organisering af konfliktrådsordningen i de enkelte politikredse er kendetegnet ved, at man arbejder på og gerne vil opnå, at flere parter i straffesager får tilbud om konfliktråd, og at man sikrer at flere sager bliver til gennemførte konfliktråd. Om dette lykkes vil til en vis grad afhænge af, i hvilken udstrækning man centralt i Rigspolitiet og i de enkelte politikredse vil tage fat om de opmærksomhedspunkter, som er nævnt som muligheder for forbedringer af konfliktrådsordningen. Udbredelsen og kendskabet til konfliktrådsordningen i befolkningen kan være en anden mulighed. I den forbindelse kan man stille spørgsmålet, om der er en grænse for, hvor langt man kan nå med konfliktrådsordningen med den nuværende ressourceindsats? 18

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Evaluering af konfliktråd. Februar 2003. Claus Syberg Henriksen CASA

Evaluering af konfliktråd. Februar 2003. Claus Syberg Henriksen CASA Evaluering af konfliktråd Februar 2003 Claus Syberg Henriksen CASA CASA Evaluering af konfliktråd Februar 2003 Claus Syberg Henriksen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København

Læs mere

Forslag. Lov om konfliktråd i anledning af en strafbar handling

Forslag. Lov om konfliktråd i anledning af en strafbar handling 2008/1 LSF 158 (Gældende) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2008-730-0799 Fremsat den 26. februar 2009 af justitsministeren (Brian Mikkelsen)

Læs mere

Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle

Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle Punkt 7. Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle maj 2012. 2012-24166. Familie og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering

Læs mere

University of Copenhagen. Den bedste af alle verdener? Balvig, Flemming; Holmberg, Lars. Publication date: 2007

University of Copenhagen. Den bedste af alle verdener? Balvig, Flemming; Holmberg, Lars. Publication date: 2007 university of copenhagen University of Copenhagen Den bedste af alle verdener? Balvig, Flemming; Holmberg, Lars Publication date: 2007 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Kommuners og amtskommuners samarbejde med frivillige sociale organisationer

Kommuners og amtskommuners samarbejde med frivillige sociale organisationer Kommuners og amtskommuners samarbejde med frivillige sociale organisationer - paragraf 115 November 21 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Kommuners og amtskommuners samarbejde med frivillige sociale

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Erfaringer med dialogsamtaler ved klager

Erfaringer med dialogsamtaler ved klager Erfaringer med dialogsamtaler ved klager En interviewundersøgelse blandt patienter og personale - kort fortalt Introduktion Undersøgelsen af dialogsamtaler ved klager er en interviewundersøgelse af patienters

Læs mere

Aftale om evaluering af Praksiskonsulentordningen

Aftale om evaluering af Praksiskonsulentordningen Aftale om evaluering af Praksiskonsulentordningen Nærværende aftale er en revideret udgave af den indgåede aftale af 24.10.2012. Ændringer i aftalen vedrører de respondenter, der indgår i undersøgelsen,

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Bisidderordningen for børn og unge

Bisidderordningen for børn og unge Ankestyrelsens undersøgelse af Bisidderordningen for børn og unge Juli 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Undersøgelse af bisidderordningen for børn og unge Udgiver Ankestyrelsen, maj 2009

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Konfliktmægling. Definition. Grundantagelser

Konfliktmægling. Definition. Grundantagelser Konfliktmægling Definition Konfliktmægling er en frivillig og fortrolig konfliktløsningsmetode, hvor en eller flere upartiske tredjepersoner hjælper parterne med selv at finde en for dem tilfredsstillende

Læs mere

APV-undersøgelse til en stor arbejdsplads

APV-undersøgelse til en stor arbejdsplads 1 APV-undersøgelse til en stor arbejdsplads Over 15 medarbejdere Skema til kortlægning af problemer, samt forslag til løsninger og prioritering udarbejdet af Socialpædagogerne Opgørelse og vurdering af

Læs mere

Familiemøde r. evaluering af et pilotprojekt

Familiemøde r. evaluering af et pilotprojekt Familiemøde r evaluering af et pilotprojekt Erfaringer med afholdelse af Familiemøder i Ringsted Kommune i perioden. juni 20 3. maj 20 Børne- og Kulturforvaltningen August 20 Familiemøder evaluering af

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 22. maj 2007 + bilag LOKALPOLITIET POLITIINSPEKTØREN Kornerups Vænge 12 4000 Roskilde Telefon: 4635 1448 Indvalg: 4632 1551 Lokal: 3006 Mobiltlf.: 2510 7625 E-mail: HGM001@politi.dk

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Undersøgelse af kommunalbestyrelsens samarbejde med administrationen

Undersøgelse af kommunalbestyrelsens samarbejde med administrationen Undersøgelse af kommunalbestyrelsens samarbejde med administrationen Februar 2016 Sekretariatet 1 Indhold Resumé... 3 Metode... 4 Introduktion til resultaterne... 5 Administrativ betjening... 6 Samarbejdet

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Østjyllands Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Østjyllands Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Østjyllands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Østjylland Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Østjyllands Politi. Planen træder i kraft

Læs mere

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd:

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd: Civil- og Politiafdelingen Dato: 10. juli 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2009-945-1384 Dok.: LMD41023 Vejledning om politiets samarbejde med de sociale myndigheder og psykiatrien som led i indsatsen

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Midt- og Vestjyllands Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Midt- og Vestjyllands Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Midt- og Vestjyllands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Midt- og Vestjyllands Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Midt- og Vestjyllands

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Kommunal borgerrådgiver

Kommunal borgerrådgiver Kommunal borgerrådgiver Byrådet besluttede på mødet den 29. oktober, at administrationen gennemgår, hvordan andre kommuner har etableret en ordning med borgerrådgivere og - på baggrund heraf - udarbejde

Læs mere

VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET

VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET Maj 2008 - 2-1. Sagsgangen forud for hovedforhandlingen i Højesteret Sagsgangen forud for hovedforhandlingen i Højesteret tilrettelægges i samarbejde

Læs mere

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver Modul 2 Dan Hermann Helle Thorning CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver 1 2 CTI metoden CTI metoden er en evidensbaseret metode, der er kendetegnet ved et individuelt

Læs mere

Frivilligpolitik ved Museum Vestsjælland

Frivilligpolitik ved Museum Vestsjælland Frivilligpolitik ved Museum Vestsjælland Bliv en levende del af din lokalhistorie Titel: Frivilligpolitik ved Museum Vestsjælland Udgivet af: Museum Vestsjælland Udgave: 1. udgave, 1. oplag sep. 2014 Copyright:

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Tallerkenen rundt. En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer

Tallerkenen rundt. En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer Tallerkenen rundt En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer SERVICESTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Guide Tallerkenen rundt En

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

ADHD-foreningens Frivilligpolitik

ADHD-foreningens Frivilligpolitik ADHD-foreningens Frivilligpolitik Velkommen her hos os I ADHD-foreningen er vi glade for, at du og de andre frivillige i foreningen har valgt at bruge jeres tid og kompetencer til at arbejde med ADHD-sagen

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb Indhold Denne pjece er til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Når du anmelder en

Læs mere

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Retsmægling Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget har med en lovændring fra februar 2008 vedtaget en landsdækkende ordning om retsmægling ved domstolene. Der er næppe tvivl om,

Læs mere

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG Fritagelse for frit valg på hjælpemidler ( 112) og boligændringer ( 116) Marts 2016 INDHOLD 1.0 Indledning 2 1.1 Sammenfatning 2 1.2 Beskrivelse af forsøget 2 2.0 Evalueringsmetode

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling

Læs mere

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers

Læs mere

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører Fri til frivilligt arbejde Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører November 2007 Indhold 1. Introduktion... 3 1.1 Idéer for Livet Ambassadører... 3 1.2 Skandias motivation... 4 2. Evaluering

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Som led i at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Folketingets vedtagelse af store anlægsprojekter

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,

Læs mere

Stop stalking. En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane

Stop stalking. En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane Stop stalking En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane KOLOFON Stop stalking En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane 1. udgave, marts 2016 ISBN nr. tryk: 978-87-603-3073-5

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Lokal APV-proces i UCL 2014

Lokal APV-proces i UCL 2014 VEJLEDNING TIL APV-GRUPPEN Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Arbejdsmiljøloven kræver, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske

Læs mere

Dagsorden/referat. Kredsrådet i Fyns Politikreds. 37 Godkendelse af dagsorden.

Dagsorden/referat. Kredsrådet i Fyns Politikreds. 37 Godkendelse af dagsorden. Dagsorden/referat Kredsrådet i Fyns Politikreds Tid: Tirsdag den 24. november 2009 kl. 0930 Sted: Politigården i Odense, biblioteket 1. sal, 5000 Odense C. Afbud ingen Indholdsfortegnelse: 37. Godkendelse

Læs mere

Introduktion til redskaber

Introduktion til redskaber December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4

Læs mere

Politiets pressepolitik (Rigspolitiet)

Politiets pressepolitik (Rigspolitiet) Politiets pressepolitik (Rigspolitiet) Denne pressepolitik fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for politiets samspil med medierne og definerer de nærmere rammer for dette arbejde. Det strategiske

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Nordsjællands Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Nordsjællands Politi. Planen træder

Læs mere

Hvilke effekter er der på mellemlangt sigt af Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn?

Hvilke effekter er der på mellemlangt sigt af Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn? Hvilke effekter er der på mellemlangt sigt af Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn? AM:2016, Workshop 101, Mandag 7 november 2016 Per Lunde Jensen, Arbejdstilsynet, Per Tybjerg Aldrich, COWI og Flemming

Læs mere

Tema Samarbejde: Den gode gruppe

Tema Samarbejde: Den gode gruppe Tema Samarbejde: Den gode gruppe Mål Målet med undervisningsforløbet er, at eleverne skal blive bevidste om gruppevalg, dvs. at de skal træffe valg om, hvem de vil være i gruppe med ud fra saglige og faglige

Læs mere

Strategi for implementering af frivilligpolitikken

Strategi for implementering af frivilligpolitikken Strategi for implementering af frivilligpolitikken Social- og sundhedsområdet udenfor ældrecentrene Indledning Byrådet vedtog den 29. august 2013 en frivilligpolitik for Rebild Kommune. Samtidig vedtog

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte. Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer.

At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. 1. Indledning Dette er en beskrivelse af procedure for gennemførelse af uanmeldt tilsyn i kommunens botilbud efter 107 og 108. Tilsynet gennemføres i henhold til 16 i Lov om retssikkerhed og administration

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet

For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet Brugertilfredshedsundersøgelse For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet 2013-2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Leve-Bo konceptet. Sagsnr.: 2013/ Dato: 2. januar Notat om afsluttende evaluering af Leve-Bo

Leve-Bo konceptet. Sagsnr.: 2013/ Dato: 2. januar Notat om afsluttende evaluering af Leve-Bo Sagsnr.: 2013/0009013 Dato: 2. januar 2014 Titel: Notat om afsluttende evaluering af Leve-Bo Sagsbehandler: Sune Sloth Udviklingskonsulent Byrådet besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2012-2014

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

1.2. Baggrund for projektet. Redskabet til måling af trivsel er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne

1.2. Baggrund for projektet. Redskabet til måling af trivsel er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Formål med redskabet... 3 1.2. Baggrund for projektet... 3 1.3. Viden til at handle... 4 1.4. Formål med vejledningen... 4 1.5. Vejledningens opbygning...

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

SAMARBEJDSPLAN 2013 MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

SAMARBEJDSPLAN 2013 MIDT- OG VESTSJÆLLANDS SAMARBEJDSPLAN 2013 for samarbejdet mellem Midt- og Vestsjællands Politi, kommunerne, andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer, foreninger mv. i politikredsen Side 1 Samarbejdsplan 2013 En

Læs mere

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Hovedstaden

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Hovedstaden LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit 27-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit

Læs mere

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset 12 Værktøj 2 Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset Ved hjælp af værktøj 2 kan du undersøge, om der er for stort arbejdspres blandt den gruppe af medarbejdere, du har personaleansvar for. For stort arbejdspres

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen

Læs mere

Gennemgang af politireformen

Gennemgang af politireformen Rigspolitiet Polititorvet 14 1780 København V 6. oktober 2008 J.nr.: 3700-10161-00075-08 POLITIDIREKTØREN Sydøstjyllands Politi Rådhustorvet 1-3 8700 Horsens Direkte: 7628 1448 Web: www.politi.dk Gennemgang

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

En tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne i fsbs boliger

En tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne i fsbs boliger En tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne i fsbs boliger August 2011 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA En tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne i fsbs boliger August 2011 Finn Kenneth Hansen

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 1 Forskning viser, at mindst 30 % af brugerne i voksenpsykiatrien er forældre

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Ledelsesplan 2012. LedNytTUBA. 28. november 2011 JKL

Ledelsesplan 2012. LedNytTUBA. 28. november 2011 JKL Ledelsesplan 2012 LedNytTUBA 28. november 2011 JKL TUBAs idégrundlag og historie TUBA er en landsdækkende rådgivning for unge fra alkoholfamilier. Med udgangspunkt i et kristent menneskesyn, der fremhæver

Læs mere

Endelig Tilsynsrapport Faxe Kommune Center for Sundhed & pleje Hjemmeplejen privat leverandør AAAvikar

Endelig Tilsynsrapport Faxe Kommune Center for Sundhed & pleje Hjemmeplejen privat leverandør AAAvikar INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Endelig Tilsynsrapport Faxe Kommune Center for Sundhed & pleje Hjemmeplejen privat leverandør AAAvikar Uanmeldt tilsyn Oktober2014 WWW.BDO.DK Forord Rapporten er opbygget således,

Læs mere

Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde

Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde Der er behov for en særlig opmærksomhed på samarbejdet mellem almenområdet og specialområdet for børn og unge med særlige behov. Dette behov

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast)

Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast) Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast) Denne oversigt er tænkt som en form for katalog, hvor man som fagperson kan få inspiration til, hvordan man i forskellige

Læs mere