Adgangsveje i landskabet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Adgangsveje i landskabet"

Transkript

1 Adgangsveje i landskabet Danmarks Naturfredningsforening 1

2 Forord Naturoplevelser er for alle! Formålet med dette hæfte er at inspirere kommuner og aktive borgere til at skabe de bedst mulige adgangsforhold i det åbne land. Hæftet er en opfordring til at sikre og udvikle adgangsforholdene for vandrere og cyklister ikke en uddybende vejledning i, hvordan lovene administreres. Adgangsveje... Hæftet Adgangsveje i landskabet er udgivet af Danmarks Naturfredningsforening 2011 og støttet med tilskud fra tips- og lottomidler til friluftslivet. Tekst: Jens Erik Larsen Fotos: Jens Erik Larsen og DN Layout: Westring + Welling Tryk: Coolgray ISBN: Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade København Ø Tlf: Behovet for at sikre og skabe adgangsmuligheder bliver stadig mere aktuelt, set i lyset af de konflikter, der allerede er: Danskerne ønsker at tilbringe mere tid i naturen, men kan ikke komme dertil. Trafikken på bivejene vokser. Det moderne landbrug har ført til nedlæggelse af markveje og stier. Kommunerne har heldigvis en række værktøjer, der kan bruges for at skabe nye adgangsmuligheder. Her har Danmarks Naturfredningsforening samlet de vigtigste illustreret med en række eksempler. Danmarks Naturfredningsforening september Adgangsveje i landskabet Danmarks Naturfredningsforening 3

3 Indhold Lovgrundlaget 1.1 Mark- og vejfredsloven Naturbeskyttelsesloven Vejlovene og færdselsloven Planloven Hævd Andre love og bekendtgørelser Forsikringer Fredninger Nationalparkloven Campingreglementet Natur- og Miljøklagenævnet og andre klageinstanser...10 Eksempler fra det virkelige liv 4.1 Lagunestien Lokal cykelrute forbinder by med skove i Gribskov Kommune Naturgenopretningsprojekt Solbjerg Engsø og Alsønderup Enge Langstrupstien en regional cykelrute på tværs af barrierer Genetablering af natursti og udsigt, Gjern Adgang til Hobro Østerskov Adgang til strand ad sti og markvej ved Melby Adgang til strand ved sommerhus i Odsherred Ikke-tilfredsstillende alternative adgangsmuligheder i Varde Kommune Godser og adgangsforhold: Holckenhavn og Valdemar Slot Lokalplan og stier i Assens Kommune Ejerforhold, brugergrupper og terminologi 2.1 Ejerforhold Brugergrupper Terminologi...15 Kilder inkl. websider Adgangsværktøjer 3.1 Kommunale stifortegnelser Stikort, foldere, guidebøger og websites Afmærkning Frivillige aftaler Ekspropriationer Fredninger Andet Borgerinddragelse Teltpladser og lignende Nye stier og ruter Stiindvielser Forbindelser over vandet Eksterne støttemuligheder til kommunale projekter Adgangsveje i landskabet Danmarks Naturfredningsforening 5

4 Kapitel 1 Lovgrundlaget 1.1 Mark- og Vejfredsloven Loven går tilbage til 1872 og er på en måde grundstenen for reglerne om offentlighedens adgang til at færdes i naturen. Der står i lovens 17, at anden mands færdsel på private jorder kan forbydes. Loven gælder både i by og på landet samt på private stier og veje. På veje og stier skal der dog være skiltet med adgangsforbud, ellers er færdsel tilladt. Det gælder også ridning. Senere har naturfredningsloven og naturbeskyttelsesloven gradvist åbnet op for adgang til naturen og landskabet. Man kan sige, at der nu er en lovfæstet ret til at færdes i naturen. 1.2 Naturbeskyttelsesloven (NBL) Reglerne for, hvad offentligheden må og ikke må i naturen herunder adgangsforholdene, er beskrevet i naturbeskyttelsesloven og dens tilhørende adgangsbekendtgørelse. I lovens kapitel 4 Offentlighedens adgang til naturen beskrives, hvordan man har ret til at færdes: på strandbredder, på klitfredede arealer og andre kyststrækninger i skove, som tilhører det offentlige i private skove på udyrkede arealer på veje og stier i det åbne land På strandbredder, klitfredede arealer og andre kyststrækninger er det tilladt at færdes til fods (og trække cykler). Man må gerne sove på stranden f.eks. ved siden af sin kajak men ikke slå telt op. Ophold er her tilladt i form af kortvarigt ophold. Dette er defineret som ophold, der ikke varer længere end en dag, men som altså godt kan være om natten. Ridning er tilladt på den ubevoksede strandbred fra 1. september til 31. maj. På dele af Vestkysten, hvor bilkørsel er tilladt, er cykling/ridning ligeledes tilladt hele året. I skove, som tilhører det offentlige, er det tilladt at færdes til fods, på cykel og til hest på veje og stier. Det er endvidere tilladt at færdes til fods og til hest i skovbunden. Færdsel og ophold om natten er også tilladt. I private skove må man færdes til fods og på cykel på veje og stier. Det er tilladt at færdes i skoven fra kl. 6 til solnedgang. Skovens ejer kan helt eller delvist lukke for færdsel til (fods og på cykel), hvis: Den er til gene for erhvervsmæssig udnyttelse. Den i særlig grad generer privatlivets fred. Der er behov for beskyttelse af planteog dyreliv. Skovens ejer kan endvidere fastsætte indskrænkninger for færdsel på cykel på stier, hvor færdslen medfører særlige problemer. I private skove under 5 ha og på veje og stier kan skovens ejer ved skiltning forbyde adgang. På offentligt ejede udyrkede arealer er det tilladt at færdes til fods hele døgnet. Det er tilladt at færdes på arealerne, selvom de er hegnede, og selvom der går græssende dyr på dem. På privatejede udyrkede, uhegnede arealer kan man færdes og opholde sig fra kl. 6 til solnedgang. Det er dog tilladt at færdes på udyrkede, hegnede arealer, hvis der ikke går dyr på arealerne, og der er adgang gennem låger, stenter el.lign. Ejeren kan dog forbyde færdslen, hvis: Den er til gene for erhvervsmæssig udnyttelse. Den i særlig grad generer privatlivets fred. Der er behov for beskyttelse af planteog dyreliv. Veje og stier i det åbne land er generelt åbne for færdsel til fods, på cykel og til hest. Ejeren kan ved skiltning forbyde færdsel til fods og på cykel (NBL 26 stk. 1), hvis: Den er til gene for erhvervsmæssig udnyttelse. Den i særlig grad generer privatlivets fred. Der er behov for beskyttelse af planteog dyreliv. Ejeren kan endvidere forbyde ridning uden nærmere begrundelse. Kommuner og staten kan i visse tilfælde forbyde adgang, f.eks. ved fare for sandflugt, skovbrande m.v. Militærområder og anlæg er generelt undtaget adgangsregler. Der kan være udarbejdet særlige plejeplaner for sådanne arealer, hvori adgangsforhold er omtalt. Bemærk, at der gælder andre adgangsregler for organiserede former for friluftsliv. Det er kommunalbestyrelserne, som træffer afgørelser i spørgsmål om færdsel og adgang. Miljøministeren træffer dog afgørelser, når det drejer sig om statsejede arealer samt klitfredede arealer. Visse afgørelser kan påklages til Miljø- og Naturklagenævnet, jvf. NBL 78, 86 og 87. Nedlæggelse af stier, markveje, skovveje m.v. Naturbeskyttelsesloven har siden 2004 indeholdt en procedure for nedlæggelse af private stier og markveje, idet 26 stk. 1 omtaler, at nedlæggelse af gennemgående veje og stier, samt adgangsveje til strand og skov, særlige udsigtspunkter, kulturminder o. lign. skal anmeldes til kommunen. Kommunen vurderer herefter sagen. Hvis kommunen ikke har reageret inden for 4 uger, kan lodsejeren uden videre nedlægge vejen eller stien. I stedet for at afslå ønsket om at nedlægge vejen eller stien, kan kommunen betinge nedlæggelsen af vejen eller stien med, at der anlægges alternative adgangsveje. I så fald er det en god idé at få tinglyst disse, så fremtidige ejere ikke nedlægger dem. Er kommunen i tvivl, om en sti eller markvej har rekreativ betydning, anbefales det, at kommunen kontakter lokale medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening eller/og Friluftsrådet. 6 Adgangsveje i landskabet Danmarks Naturfredningsforening 7

5 Færdselsspor i landskabet, der næsten er usynlige, og som man kan frygte forsvinder (græssti ved Sidinge Fjord, Albuen på det vestlige Lolland og græssti som del af regional cykelrute 58 på Møn). Kommunens frist for at svare lodsejeren er 4 uger, hvilket er problematisk. Eksempelvis kan kommunen eller interesseorganisationer sjældent nå at behandle en sag i det grønne råd eller lignende. Det anbefales derfor, at kommunen som hovedregel giver ejeren besked om, at den ønsker at foretage en nærmere vurdering af sagen. 1.3 Vejlovene og færdselsloven Ud over Lov om mark- og vejfred findes Lov om offentlige veje og Lov om private fællesveje samt Lov om grundejerbidrag til offentlige veje og Lov om vintervedligeholdelse. Med hjemmel i vejlovene kan kommunerne/ staten fremme adgangsmulighederne ved: at anlægge offentlige stier. at overtage almene stier (f.eks. gamle skole- og kirkestier) og private fællesstier som offentlige. at bestemme, at en privat fællesvej skal have status som offentlig sti, men i øvrigt bibeholdes som privat fællesvej ( 97). at huske, at offentlige stier kun kan nedlægges i særlige tilfælde, og efter at kommunen har foretaget en høring herom. Vejregler I færdselsloven står der, at Vejdirektoratet kan udarbejde regler om vejes og stiers udformning og afmærkning m.v. Det har Vejdirektoratet gjort bl.a. om vejvisning på cykel-, ride- og vandreruter samt vejvisning for handicappede Planloven De overordnede rammer for arealanvendelse fastlægges i kommuneplaner. Dette kan have stor betydning for friluftslivets muligheder. Planerne kan f.eks. rumme forslag om udlæg af skovrejsning nær byer og adgangsveje mellem by og land eller omvendt udlæg af boliger og industri, som kan hæmme befolkningens adgang til naturen. På det helt konkrete plan udarbejder kommunerne lokalplaner for mindre områder, når der skal gives mulighed for ændringer i arealanvendelsen. Her er det yderst vigtigt, at kommunen planlægger med henblik på at sikre stiforbindelser m.v. 1.5 Hævd Begrebet hævd går tilbage til Danske Lov fra 1683, hvori det i kapitel 5 siges, at man ved at råde over anden mands ejendom i 20 år kan vinde ret til denne råden, og hvis man tilsvarende benytter en vej som adgangsvej, kan man vinde hævd på en færdselsret til denne vej. Benyttelsen skal dog være sket jævnligt. Hvis der ikke er tale om den samme person, som gennem 20 år har benyttet adgangsvejen, kræves der, at vejen/stien har været benyttet år, før man kan kræve at have vundet hævd på adgangen. Det er som regel nødvendigt at gå til domstolene for at få afklaret, om der er grundlag for hævd. 1.6 Andre love, bekendtgørelser og regler Adgangsvejledningen er udarbejdet af Naturstyrelsen for at assistere sagsbehandlere i kommunerne med administration af reglerne for adgang i naturen. (Vejledningen afløser kap 10 i Vejledning om Naturbeskyttelsesloven fra 1993). Ud over de her nævnte love omtales også, hvordan ejere kan hindre adgang ved hegning, midlertidig lukning, intensivt landbrugsarbejde, jagt, skiltning, vedligeholdelse m.v. Ligeledes nævnes myndigheders muligheder for at hindre adgang via f.eks. fredning, Natura 2000 arealer og kystsikring på stranden. Vejledningen uddyber, hvad der står i lovene, og giver overblik over adgangsreglerne i de forskellige arealtyper. Badevandsbekendtgørelsen, vandløbsloven og hundeloven er også med til at regulere adgangsmuligheder til lands og til vands. 8 Adgangsveje i landskabet Danmarks Naturfredningsforening 9

6 1.6.1 Forsikringer ved brand, tyveri og hærværk Som følge af, at naturbeskyttelsesloven giver adgang til private arealer, er der indført en forsikringsordning, hvor private kan få erstatning fra staten, såfremt adgangen forårsager ødelæggelser. Denne oplysning er god at give lodsejere, der vil forhindre adgang af frygt for ødelæggelser Fredninger Ved fredninger kan der fastsættes bestemmelser for det pågældende område, som enten udvider eller begrænser adgangen i forhold til, hvad der er gældende efter øvrige love og regler. Det samme gælder for vildtreservater. Eksempelvis kan fredninger godt tillade etablering af teltpladser i området. Fredningssager kan rejses af staten, kommunerne og Danmarks Naturfredningsforening Nationalparkloven Som opfølgning på Wilhelmudvalgets rapport En rig natur i et rigt samfund blev konceptet om nationalparker udviklet med tilhørende lov. Der er indtil juni 2011 åbnet 3 nationalparker: Nationalpark Thy, Nationalpark Mols Bjerge og Nationalpark Vadehavet, mens flere nationalparker er i støbeskeen. Etablering af nationalparker vil generelt kunne fremme adgangsmulighederne og formidlingen om dem Campingreglementet Adgang til færdsel giver ikke nødvendigvis adgang til ophold. Via teltpladsordningen for ikke-motoriserede trafikanter, har vi dog fået en slags opholdstilladelse i naturen. Teltpladserne er lovgivningsmæssigt defineret som Primitive overnatningssteder i Campingreglementet. Det betyder, at sådanne teltpladser kan etableres uden udlejningstilladelse fra myndighederne, når blot der er tale om mindre arealer, typisk 5-8 telte, kun for gående, cyklende, ridende og sejlende og kun med overnatning 1-2 nætter hvert sted. Endvidere er det ved en Naturklagenævnsafgørelse af 25. januar 1995 (NKO, nr. 68) slået fast, at etablering af teltpladser ikke kræver landzonetilladelse efter planloven, medmindre der opføres bygninger. Se mere i afsnit Natur- og Miljøklagenævnet og andre klageinstanser Myndigheders beslutninger kan borgere og interesseorganisationer klage over til Miljøog Naturklagenævnet. Dette skal normalt ske inden 4 uger efter, at man har modtaget brev med en afgørelse, som man ikke mener er korrekt. Klagen sendes til kommunen, der videresender til nævnet. Der skal indbetales et gebyr på kr. inden 14 dage. Gebyret tilbagebetales, hvis man får helt eller delvist ret i sin klage. Se mere på og eksemplerne her i kapitel 4. Klage til Vejdirektoratet Borgere kan desuden klage til Vejdirektoratet over f.eks. ekspropriationer, dvs. om procedurer m.v. er overholdt. Der kan også klages til Vejdirektoratet i sager om vej-ret, dvs. om ret til at færdes (oftest til sin ejendom) på privat vej eller privat fællesvej eller om betaling af vejbidrag. Vejdirektoratet kan tage stilling til, om en kommune har truffet en lovlig afgørelse efter vejlovgivningen (vejloven, privatvejsloven, vejbidragsloven samt vintervedligeholdelses- og renholdelsesloven). Vejdirektoratet kan ikke tage stilling til kommunens vurderinger inden for lovens rammer. Endelig kan der klages til Overtaksationskommissionerne vedr. fastsættelse af erstatning. Vandreruten langs Stevns Klint. 10 Adgangsveje i landskabet Danmarks Naturfredningsforening 11

7 Kapitel 2 Ejerforhold, brugergrupper og terminologi 2.1 Ejerforhold Når det skal afgøres, hvor og hvordan det er tilladt at færdes, er det udslagsgivende, hvem der ejer det areal, man vil færdes på. Det vil især sige, om arealet er offentligt eller privat. En tydelig angivelse heraf kan være en vigtig nøgle til forståelse af adgangsreglerne. Eksempelvis findes Naturstyrelsens logo på røde pæle ved indgang til statens arealer, og ved indgang til private skove over 5 ha er der en særlig infotavle, som tidligere populært kaldtes det brune salmevers. Veje kan være offentlige, private fællesveje eller private veje (se senere). Når man kender ejerforholdene, fortæller lovene, hvad man må og ikke må på det pågældende areal. Endelig skal man være opmærksom på, at der for hver arealtype kan gælde forskellige regler vedrørende færdsel og ophold. Kommunerne kan bidrage til god formidling af adgangsforhold ved at tydeliggøre ejerforhold på deres hjemmesider, f.eks. vedrørende offentlige og private skove. Illustration af forskellige ejerforhold. Staten med Naturstyrelsens logo på rød stolpe, privat skov over 5 ha, privat vej/sti. 12 Adgangsveje i landskabet Danmarks Naturfredningsforening 13

8 Stigningslængde Vandrer Cyklist Kørestol (og barnevogne) 0-50 m 8 % 5 % 2,5 % m 6 % 4 % 2 % >200 m 4 % 3 % 2 % Kilde: Stier, løyper og turveier. Kulturdepartementet. Oslo Til fods. Til hest. 2.2 Brugergrupper Der kan opstå konflikter mellem forskellige brugergrupper på adgangsveje. Et typisk eksempel er ridende på grusstier, som ødelægger belægningen for cyklister, men På ski. Rejsehastighed Dagsmarch Belægning Min. bredde Fritrumshøjde Cyklister km/t 50 km Asfalt 1,5 m 2,2 m Vandrere 3-5 km/t 20 km Grus 0,5 m 2,0 m Ridende 7-15 km/t 30 km Sand/grus/ græs 1,0 m 3,0 m Forskellige brugergruppers behov. Strategiplan for cykel-, vandre- og rideruter af national og regional betydning. Adgangsforhold kan være bestemt af den fysiske udformning af selve adgangsvejen/ På cykel. det kan også være mountainbikekørere, som forstyrrer oplevelsen for den stille vandrer. Myndighederne kan planlægge brug, belægning og afmærkning, så sådanne konflikter forebygges. stien. Især hvis kørestolsbrugere og folk med barnevogne m.v. skal kunne komme frem. 2.3 Terminologi Adgangsveje i landskabet for lette trafikanter kaldes ofte en sti. Men som regel er en sti blot en del af et længere ruteforløb f.eks. for cyklister, vandrere, ridende eller handicappede. Der kan også blot være tale om en markvej, skovvej, en stente med adgang til en mark m.v. Især begreberne sti og rute, bliver tit blandet sammen, derfor bringes her et par definitioner af begreberne. Vandrerute: er en strækning mellem to punkter A og B, der er tilrettelagt og afmærket for vandrere med et højt sikkerheds- og serviceniveau. Der findes Fjernvandreveje (europæiske ruter), længere vandreruter og lokale vandreruter. Riderute: er en strækning mellem to punkter A og B, der er tilrettelagt og afmærket for ridende med et højt sikkerheds- og serviceniveau. Vejreglerne om vejvisning opdeler i længere rideruter og lokale rideruter. Rute for handicappede: er tilsvarende ovenstående, men begrebet ikke så udviklet. Findes f.eks. på Køge Åsti. En cykelrute: er en strækning mellem to punkter A og B, der er tilrettelagt og afmærket for cyklister med et højt sikkerheds- og serviceniveau. Europæisk cykelrute: er en cykelrute, som forbinder flere lande, er over 1000 km lang og indgår i det europæiske cykelrutenet EuroVelo. National cykelrute: er en cykelrute, tilrettelagt for danske og udenlandske feriecyklister gennem flere landsdele forbi seværdigheder og overnatningssteder. Afmærket med hvidt nummer på rødt felt med hvid ramme (nationale farver) på blå baggrund med numrene Ruten skal være farbar i al slags vejr det meste af året (ca. 15/4-15/10). Regional cykelrute: er en cykelrute gennem flere kommuner. Afmærket med hvidt nummer på blå baggrund og med hvid ramme omkring nummeret. Ruten skal være farbar i al slags vejr det meste af året (ca. 15/4-15/10). Lokal cykelrute: er en cykelrute, der er tilrettelagt af en kommune for udflugts- eller hverdagscyklister. En lokal rute for udflugtscyklister er ofte en rundtur på maks 40 km, mens en lokal rute for hverdagscyklister er en kortere og direkte rute ofte mellem bolig og arbejdsplads/skole/indkøbsmuligheder. Afmærket med hvidt nummer / navn/logo i hvid ramme på blå baggrund. En sti: er som regel en del af en rute for lette trafikanter og har ofte en relativt smal tværprofil. Turforslag: er forslag til forløb, man kan følge på cykel, til fods, til hest m.v. Forslaget er oftest indtegnet på kort, men ikke afmærket i marken. Definitionerne på nationale, regionale og lokale cykelruter findes i Vejregler for vejvisning på cykel-, ride- og vandreruter. Definitionen på en cykelrute er taget fra Idékatalog for cykeltrafik. Begge publikationer er fra Vejdirektoratet. Definitionerne på ferie-, udflugts- og hverdagscyklister er fra Planlægning for cyklister. 14 Adgangsveje i landskabet Danmarks Naturfredningsforening 15

9 Vandrerute. Riderute. I vejlovene anvendes forskellige juridiske begreber, hvis definition er fastlagt i vejlovens 10: Offentlig vej Vej, gade, bro og plads, der er åben for alm. færdsel, og som stat eller kommune administrerer efter vejloven. Offentlig sti Færdselsareal, der fortrinsvis er forbeholdt gående, cyklende eller ridende færdsel, og som er åben for almindelig færdsel, og som stat eller kommune administrerer efter vejloven. 16 Adgangsveje i landskabet Cykelrute. Privat fællesvej Vej, gade, bro, plads, der ikke er offentlig vej, og som fungerer som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, som færdselsarealet ligger på, når ejendommene ikke har samme ejer. Vej-ret Den ret, som den til enhver tid værende ejer af en ejendom har over en privat fællesvej eller fællessti til at benytte den pågældende private fællesvej eller -sti som færdselsareal for ejendommen. Privat fællessti Færdselsareal, der fortrinsvis er forbeholdt gående, cyklende eller ridende færdsel, og som fungerer som færdselsareal for anden ejendom, som færdselsarealet ligger på, når ejendommene ikke har samme ejer. Vejberettiget En indehaver af en vej-ret. Privat vej Vej, gade, bro, plads, der ikke opfylder betingelserne for at være offentlig vej eller privat fællesvej. Privat sti Sti, der ikke opfylder betingelserne for at være offentlig sti eller privat fællessti. Vejsyn En besigtigelse af en privat fællesvej eller fællessti, som er indkaldt af kommunen med deltagelse af de vejberettigede med henblik på at få fastlagt behovet for istandsættelse og eventuel fremtidig vedligeholdelse af den pågældende vej eller sti samt fordeling af arbejdet eller udgifterne hertil. Danmarks Naturfredningsforening 17

10 Kapitel 3 Adgangsværktøjer 3.1 Kommunale stifortegnelser Ifølge vejlovens 98 skal vejbestyrelserne udarbejde en fortegnelse over samtlige offentlige stier. Dette er udmøntet i Cirkulære om retningslinjer for udarbejdelse og offentliggørelse af fortegnelse over offentlige stier. Nr. 90, 26. maj Efter sammenlægninger af kommuner er det en vigtig opgave at få stifortegnelserne på en fælles form. Vejdirektoratet har oprettet en central vej- og stifortegnelse (CVF). Af Cirkulære om administration af numre og registrering af offentlige veje og stier af 16. dec. 2005, fremgår det, at kommunerne senest 1. juli 2007 skal have tastet deres offentlige stier ind herpå med 7-cifrede numre. Herved kan alle gå ind og se, om en pågældende sti er offentlig m.v. En del kommuner mangler endnu at taste deres stier ind. (cvf.vd.dk). Den offentlige stifortegnelse i tidligere Helsinge Kommune var let tilgængelig for alle via stikortet. Fordelen ved disse stifortegnelser er, at man får overblik over stier- og et arbejdsredskab til den fremtidige planlægning af nye stiforbindelser. Med fortegnelserne bliver det også lettere for borgerne at holde øje med evt. nedlæggelse af stier, idet borgeren har mulighed for at konstatere, at der burde have været en offentlig sti, selvom den evt. er nedlagt eller pløjet op. 3.2 Stikort, foldere, guidebøger og websites Ligesom de nævnte offentlige stifortegnelser vil kort, guidebøger og foldere over stier og cykel-, vandre- og rideruter fremme opmærksomheden på adgangsforhold og herved gøre det sværere at nedlægge adgangsvejene eller lægge hindringer i vejen for dem, ligesom sådanne former for formidling øger interessen for at komme ud i naturen og dermed også adgangen til den. For at fremme ensartetheden og forståelsen af kort og symboler på kortene, er der i Vejregel om vejvisning på cykel-, ride- og vandreruter angivet retningslinier for brug af farver og symboler til dette formål. Filosofien er at få en sammenhæng mellem det, kortet viser, og det, man ser ude i marken, eksempelvis blå rutesignatur for skiltede ruter osv. Behovet for cykelrutekort blev tidligere i høj grad dækket af amternes regionale kort. Kommunerne har i dag mere fokus på lokale cykelruter og markedsføringen af disse. Udgivelse af kommunale cykelrutekort vil kunne opfylde flere forskellige behov og være til stor glæde for såvel egne borgere som besøgende turister. De tidligere amters regionale kort er delvist afløst af Vejdirektoratets digitale kort over nationale cykelruter på og af guidebøger, udgivet af Dansk Cyklist Forbund med tilhørende 1: kort. Disse kort dækker dog et større område end de tidligere amtskort, og man kan ikke købe kortene alene. For nogle af de nationale cykelruter findes guidebøger med kort fra det østrigske forlag Esterbauer. Det gælder Vestkystruten (N1), Hærvejsruten (N3), Sydhavsruten (N8, Østersøruten) og Limfjordsruten (N12), som alle er udgivet på dansk. 18 Adgangsveje i landskabet Danmarks Naturfredningsforening 19

11 Hjemmesider med kort over stier og ruter kan nemmere ajourføres end trykte kort, og udgiveren sparer trykudgifter og distribution. Eksempler på vejvisningstavler. Hærvejscykelrutens og vandrerutens kort blev sidst trykt på papir for mange år siden og findes nu alene på Mange har dog siden efterspurgt de trykte kort. Folder Ellemosestien. Gribskov Kommune har som en af få mindre kommuner udarbejdet et selvstændigt cykelrutekort. Det blev trykt i eksemplarer og delt gratis ud. Produktionsprisen var ca. 15 kr. pr. kort ekskl. moms. Data i øvrigt om kortet: Kortskala: 1: Format: A5 Viser, hvordan ruterne er afmærkede Seværdigheder store og små Plads også til vandreruter og rideruter Praktiske oplysninger Medtager grundkortets signaturer Som det er tilfældet på cykelrutekort for Gribskov Kommune og andre steder, kan man udbrede selve kortet på den ene side Forside Cykelrutekort Gribskov. Dobbeltrettet cykelsti i kommunen. af papiret og benytte bagsiden til inspirerende turbeskrivelser, som kan hjælpe med at få flere ud at cykle samt formidle kommunens værdier i form af landskaber og kulturelle seværdigheder m.v. Stifoldere og kort hvad kan de bruges til? at øge adgangen til naturen at oplyse om rutens eksistens at inspirere til at komme ud at planlægge sin tur efter at vise vej på ruten at give praktiske oplysninger undervejs at give oplysninger om landskabet og seværdigheder undervejs at være et minde om turen De nationale cykelruter findes nu digitalt på både med geodætisk kort og luftfotos som grundlag, og man kan downloade en fil med GPS-koordinater. Naturstyrelsen har lanceret en ny friluftsportal, til erstatning for Friluftskortet.dk, og man vil lægge alle naturruter ind her i samarbejde med kommunerne. 3.3 Afmærkning Det er nøjagtigt angivet i vejreglerne, hvordan man skal afmærke, når det drejer sig om at vejvise for cyklister, ridende og vandrere: Se Vejvisning på cykel-, ride- og vandreruter og for handicappede: Vejvisning for handicappede. Find vejreglerne på Vejreglernes skilte (tavler i fagsprog) er udviklet til at være så synlige og systematiske som muligt og samtidig diskrete i landskabet. Der er også mulighed for servicevejvisning til udsigtspunkter, rastepladser, seværdigheder m.v. Det kan være vigtigt for at fremme adgangsmulighederne. 20 Adgangsveje i landskabet Danmarks Naturfredningsforening 21

12 Herudover findes der en række færdselstavler, som angiver, hvor forskellige brugere skal færdes, og hvor de ikke må være. Disse tavler (skilte) er nærmere beskrevet i Bekendtgørelse om Vejafmærkning (Vejdirektoratet 2006, ny udgave forventes i 2011). Eksempler på kørestolsrute og god adgang ad sti til kysten samt grusvej med hastighedsbegrænsning. Eksempler på informationstavler, færdselstavler og servicevejvisning. 22 Adgangsveje i landskabet Danmarks Naturfredningsforening 23

13 har sammen med en række organisationer i oktober 2004 udarbejdet En vejledning om skilte og offentlighedens adgang til naturen, hvori der er vist eksempler på, hvordan man kan vise adgangsbegrænsninger uden at skræmme folk, f.eks. ved at skrive Privat vej, færdsel til fods, på cykel og til hest tilladt. Naturklagenævnet har ifølge Naturstyrelsens vejledning tidligere truffet afgørelse om, at et skilt, hvor der alene står Privat vej i det åbne land udgør en ulovlig hindring for offentlighedens færdsel, medmindre skiltet er suppleret med tydelig information om, at færdsel til fods og på cykel er tilladt. standardpris på 800 kr. som engangsbeløb ved aftalens indgåelse og en årlig erstatning på 1 kr. pr. lbm, som udgangspunkt for at råde over et spor på 2 m s bredde. Tinglysning I stedet for frivillige aftaler, der løbende skal reguleres og løbende udbetales til, kan myndigheden betale et engangsbeløb efter aftale med lodsejeren og få tinglyst adgangsretten/færdselsretten. Dette sker ved indføjelse i lodsejers skøde og dernæst tinglysning uden matrikeludskillelse af færdselsarealet. Adgang forbudt ved Skårup Strand syd for Århus, Adgang forbudt med video-overvågning på Sydsjælland, Privat kun motorkørsel forbudt ved Isefjorden og tilsvarende venlig opfordring på Halsnæs. Adgangsbegrænsende skilte opsat af private lodsejere Ofte ses private hjemmelavede skilte opsat, hvor lodsejere ønsker at begrænse adgangen, men sådanne skilte har ikke altid juridisk betydning. Skiltene kan dog have en afskrækkende funktion og kaldes populært for skræmmeskilte. Det er ikke tilstrækkeligt at købe en officiel færdselstavle hos en skiltefabrik, man skal have politiets tilladelse til opsætningen også selvom det er på privat areal, herunder private fællesveje (Færdselsloven 97). En af begrundelserne er, at respekten for skiltene understøttes af en mulig kontrol. Med andre ord: politiet skal i en vis udstrækning kunne afgøre om f.eks. adgangsforbud overholdes. Nogle lodsejere har fundet en positiv formulering om, at adgang er tilladt, bare ikke med motorkøretøjer. Naturstyrelsen 3.4 Frivillige aftaler (bl.a. Spor i Landskabet) En ejer kan altid give lov til adgang ud over, hvad der kræves i forhold til gældende love. Dette kaldes ofte frivillige aftaler. Der kan være tale om et enkelt skilt, som vejviser folk, eller en gennemgående afmærket rute, som det er tilfældet med Spor i Landskabet (www.spor.dk). Her har projektet (Friluftsrådet, Landbruget, Kommunernes Landsforening, Skovforeningen, Danmarks Naturfredningsforening m.fl.) indgået individuelle aftaler og fået mange landmænd og andre jordejere til at åbne afmærkede vandrestier (spor) gennem deres besiddelser og tilmed knyttet en formidling til sporet. Også længere gennemgående vandreruter har været gennemført med frivillige aftaler, f.eks. Bække-Varde-Blåvandshuk-stien på i alt 90 km, som Ribe Amt i sin tid gennemførte med frivillige aftaler. Først blev der indgået 5-års-aftaler, dernæst tiårige, og lodsejerne får hver en årlig erstatning. Samlet er der dog udbetalt mere, end lodsejerne ville have fået ved ekspropriation. Der opstod desuden problemer, da et par lodsejere sprang fra, og stiforløbet måtte lægges om. Næstved Kommune har i forbindelse med vandreruter en del frivillige aftaler om benyttelse af arealer. Der gives pr en Dette kan også indebære en løbende betaling for vedligeholdelse. Der laves således en skriftlig aftale (deklaration) mellem lodsejere og det offentlige om betaling og vedligeholdelse. Er der tale om private fællesveje, kan disse dog optages som offentlige stier uden erstatning, bortset fra evt. tilskud til vedligeholdelse. 3.5 Ekspropriationer Frivillige aftaler er ikke altid nok. Det kan blive nødvendigt at gribe til ekspropriation, hvilket vil sige, at vejmyndigheden går ind og køber jord til at etablere et stiforløb. Dette medfører større udgifter og øger risikoen for konflikter med lodsejere. Til gengæld kan projektet gennemføres med den ønskede linjeføring. Samtidig kan det vise sig at være en fordel for lodsejerne, der får en ensartet og skattefri indtægt. Handelen kan tvinges igennem, jvf. Vejlovens 5, når almenvellet kræver det. Eksempelvis blev dele af stien gennem Jyske Ås gennemført på denne måde. Traditionelt har vejmyndighederne ofte været tilbageholdende med at foretage ekspropriation i forbindelse med stier, men der er principielt ingen forskel på ekspropriation til stier og til veje. Det kan dog virke sværere at argumentere for de samfundsmæssige hensyn med hensyn til vandrestier i forhold til cykelstier og veje. 24 Adgangsveje i landskabet Danmarks Naturfredningsforening 25

14 Priseksempler Erstatningspriser for jord afhænger af beliggenhed, herunder om det er landzone eller byzone. Typiske priser er fra 15 kr./m 2 til 200 kr./m 2. De 15 kr./m 2 er for almindelig landbrugsjord. Denne pris benyttes f.eks. ultimo 2010 i Næstved Kommune i forbindelse med et stort vej- og stiprojekt. Hertil kommer forskellige ulempeerstatninger. I tilfælde, hvor der foreligger en rimelig forventning hos ejeren om engang at kunne bygge på jorden, har prisen været sat til 50 kr./m 2. Undertiden opstår konflikter mellem ejer og vejmyndighed om det evt. har været planlagt, at jorden skulle skifte fra landzone til byzone. Taksationskommissionen fastsætter et beløb. Ejer kan klage til Overtaksationskommissionen. Sti-eksempel fra Mariager Kommune Mellem Døstrup og Hobro (3,5 km) blev i 2009 anlagt en cykelsti til bl.a. skolebørn. De samlede udgifter var 3,3 mio. kr., hvoraf ekspropriationsudgifterne var kr. Heraf gik de kr. til erstatninger til lodsejere. 3.6 Fredninger Naturbeskyttelsesloven giver mulighed for at frede områder for at værne om natur og miljø. I fastsættelse af nærmere regler for det fredede område, kan befolkningen gives udvidet adgang (det modsatte kan også være tilfældet). Et eksempel på en fredning, som gav god ny adgang til naturen, er Trækstien langs Gudenåen. Dyrkningsfrie bræmmer på 2 m langs åer og vandløb giver ikke umiddelbart adgang. Se også Andet Borgerinddragelse I England og andre lande har man for at fremme adgang undertiden organiseret såvel etablering som vedligeholdelse af stier som frivilligt arbejde, fordi det ikke var sandsynligt, at myndighederne gjorde det. I Danmark har vi mere en tradition for at presse myndighederne til at handle, men der er dog også eksempler på borgernes aktive medvirken. Nogle teltpladser i landsbyer er f.eks. etableret på tidligere forte (fælles græsreal i landsbyen) af beboer- eller borgerforeninger og vedligeholdes også af private. Visse fremtidige stiprojekter kunne måske etableres ved aftale om, at kommunen anlægger stien, mens en skole, en idrætsforening, grundejerforening eller lignende påtager sig arbejdet med vedligeholdelse m.v. For skolers vedkommende kunne knyttes naturformidling og andre pædagogiske tiltag til projektet. Der kunne etableres en grejbank med støtte fra Tips- og lottomidlerne til friluftsliv. Man kunne tale om, at en skole eller en gruppe borgere adopterede en sti eller et areal, f.eks. en teltplads eller en rasteplads Teltpladser og lignende Adgang og ophold i naturen og på private arealer er blevet udvidet meget med etablering af teltpladser for cyklister, vandrere, ridende og sejlende. Projektet var oprindeligt inspireret af allemandsretten i de nordiske nabolande og blev startet af De Frie Fugle sidst i 80erne, og i teltpladsoversigt 2010 er der næsten 1000 teltpladser. Projektet styres af en ERFA-gruppe under Friluftsrådet, som også har udgivet en manual til folk, der gerne vil oprette en teltplads: Lav en teltplads. En guide til teltpladsholdere Der er flere eksempler på, at kommuner ejer og driver disse teltpladser. I udvalgte skovområder har Naturstyrelsen også indført fri teltning. Se mere på og Teltplads med shelter og eksempel på vejvisning fra vej til teltplads Nye stier og ruter Ved etablering af nye stier og ruter er det vigtigt at starte planlægningen med at skabe overblik: - Hvad skal stien bruges til? (hverdag, udflugt, ferie, forbindelses-sti) - Hvor skal stien føre fra og til? - Hvilke færdsels-arter skal kunne færdes på stien? - Hvordan kommer man til stien? - Hvilke faciliteter skal der være for brugerne i øvrigt? - Hvordan indgår stien/ruten i kommunens øvrige stinet/ruteplan? - Hvordan skal stien afmærkes? (se vejreglerne) - Timing med udgivelse af sti-kort m.v. Det er vigtigt at planlægge afmærkningen, så arbejdet kommer til at foregå i en logisk rækkefølge: 1. Overordnet planlægning (fastlæggelse af overordnet rutenet, navngivning og fastlæggelse af linjeføring). 2. Tavledesign og vejvisningsprincipper 3. Afmærkningsplan for en rute (fjern- og nærmålskatalog, udarbejdelse af skilteplan). 4. Realisering (bestilling af tavler, planlægning af ruteåbning, opsætning af tavler, indvielse af ruten). 5. Formidling og vedligeholdelse (formidling via indvielse, kort, guidebøger og internet. Vedligeholdelse) Sti indvielser Kommunerne kan benytte sti/rute-indvielsesarrangementer til at engagere folk i brugen af friluftsfaciliteter, og samtidig kan borgere, politikere, turistfolk, presse og embedsmænd få en uformel snak om tingene og berige hinanden med ideer til det fremtidige arbejde og samarbejde. Og det giver pressen en god anledning til at bringe levende reportager, så dem der ikke kom med på vandre- eller cykelturen kan blive inspireret til at prøve selv Forbindelser over vandet Som infrastrukturen har udviklet sig i Danmark og andre steder, er nogle afstande blevet længere, fordi folk i højere grad bruger bilen. Et typisk eksempel er i Horsens Fjord, hvor Alrø på fjordens nordside og Snaptun på sydsiden ligger tæt i fugleflugtslinje. Tidligere sejlede man fra Alrø over til købmanden og kroen i Snaptun, men i dag er afstanden 50 km på landevej. 26 Adgangsveje i landskabet Danmarks Naturfredningsforening 27

15 Cykelfærgen Rørhønen hvis ikke det er Blishønen ved Skjern Å. Derfor tog De Frie Fugle initiativ til oprettelse af en cykelfærge, der nu sejler om sommeren mellem Snaptun og Alrø. På den måde kan man også bedre lave rundture om fjorden til fods og på cykel. Et andet eksempel er trækfærgerne over Skjern Å Rørhønen og Blishønen. Se foto. Sådanne initiativer skaber meget bedre adgang til naturen, og flere kommuner opfordres til at oprette sådanne forbindelser, enten som led i driften af den kollektive transport eller som turismeprojekter Eksterne støttemuligheder til kommunale projekter Kommunale stiprojekter finansieres primært af kommunale midler, men der findes en række forordninger, som kan bidrage med supplerende midler: Lokale grønne partnerskaber Miljøministeriet, Kommunernes Landsforening (KL), Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening (DN) har aftalt at etablere lokale partnerskaber om grønne projekter. Fra Miljøministeriet afsættes i mio. kr., dvs. 5 mio. kr. om året. Beregnet netop til lokale borgergrupper, som i samarbejde med virksomheder, foreninger m.v. og evt. kommunen udfører projekter, der gavner natur, friluftsliv eller viden om natur. Ansøgningsfrister 1. januar, 1. maj og 1. september. Nærmere oplysninger: Tips- og lottomidler til friluftslivet Her vil nye initiativer, nye ideer eller nye konstellationer have gode chancer for at få midler, hvis man har et godt friluftsprojekt. Normalt gives maksimalt til halvdelen af et budget, men man kan godt kombinere det med f.eks. midler fra grønne partnerskaber. Det hjælper, hvis der indgår frivillig/gratis arbejdskraft i projektet. Der er ansøgningsfrist 1. marts, 1. juli og 1. november. Nærmere oplysninger og ansøgningsskema: Landdistriktsstøttemidler Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der har stået for denne pulje til forsøgsprojekter i landområder. Nye ideer er meget velkomne, og man kan netop bygge på lokale etablerede netværk i form af f.eks.borgergrupper med emner som trafik eller tilhørende landsbyfællesskaber. Et af puljens formål nævner børn og unge som målgruppe. Et oplagt projekt er et samarbejde mellem landsbyer om adgangsforhold og motion eller lignende. Ansøgningsfristen er en gang årligt. Der har i 2010 været en særlig pulje til små ø-samfund. Nærmere oplysninger: eller tlf.: Offentlige og private fonde Vejdirektoratets cykelfremmepulje Alle kan søge midler fra denne pulje, men den er primært tænkt som tilskud til kommunernes arbejde med fremme af cykeltrafik. Alle typer af cykelstier kan modtage 30 eller 50 % tilskud, og til særligt innovative projekter kan man få 100 % udgiftsdækning. Der er ansøgningsfrist en gang om året, og datoen for næste år er endnu ikke frigivet. Nærmere oplysninger: Nordea-fonden Fonden har to afdelinger, der behandler henholdsvis store projekter og mindre lokale projekter. Der er løbende ansøgningsfrister. Arbejdsmarkedets Feriefond Fonden uddeler årligt godt 100 mio. kr. og kan bl.a. støtte projekter, der fremmer tilgængeligheden for handicappede til feriefaciliteter, men også projekter til fremme af adgangsmuligheder til naturen for andre grupper såsom vandrere og cyklister. Lokale- og Anlægsfonden Fonden kan søges til mursten i bred forstand, f.eks. til etablering af støttepunkter for friluftslivet. Lokale organisationer har gode muligheder for at få midler i samarbejde med kommunal medfinansiering. Velux Fonden Et eksempel mere på en privat fond, som støtter friluftsprojekter m.v. Men flere andre er måske mere relevante, afhængig af det konkrete formål. Prøv at se på: www. nts-centeret.dk/fonde. Endelig kan lokale fonde være relevante at opsøge til konkrete projekter. 28 Adgangsveje i landskabet Danmarks Naturfredningsforening 29

16 Kapitel 4 Eksempler fra det virkelige liv 4.1 Lagunestien en del af Sjællandsleden Dansk Vandrelaug (DVL) arbejdede i en årrække med etablering af vandrerute langs lagunekysten mellem Næstved og Skælskør og videre op til Korsør. Her er fremragende oplevelser at hente for folk til fods. Vandrelauget lavede fodarbejdet for forbindelsen i bogstaveligste forstand og fik kommunerne med på planen. De fik i første omgang afmærket et forløb mellem Næstved og Bisserup og udgivet en folder om ruten. Kontakten til lodsejere hjalp folk fra Vandrelauget også med, og det lykkedes tilmed at få etableret flere teltpladser på ruten. I forbindelse med et EU-støttet projekt opstod der et samarbejde mellem kommunerne det meste af Sjælland rundt, og Lagunestien blev færdigskiltet helt til Korsør og kom til at indgå i den længere vandrerute omkring Vest-, Syd- og Østsjælland med navnet Sjællandsleden. Der er udgivet kortbrochurer over området med kort i skala 1: Se mere på Dette er et godt eksempel på, hvordan kommunerne kan få glæde af den store ekspertise og entusiasme som en interesseorganisation, som DVL ligger inde med, samt hvordan frivilligt arbejde kan føre til et resultat i form af en vandrerute af høj kvalitet, som kommunerne vedligeholder efterfølgende. 4.2 Lokal cykelrute forbinder by med skove i Gribskov Kommune Adgangen fra by til land og specielt til rekreative bynære arealer, er særlig vigtig for befolkningen. Et godt eksempel på fin planlægning findes ved Helsinge i Gribskov Kommune, hvor de niveaufri krydsninger af omfartsveje som egentlig er etableret som skolestier indgår i to skiltede rekreative cykelruter, nemlig 701 Søruten og 702 Skovruten på henholdsvis 25 og 12 km. Del af Gribskov Kommunes cykelrutekort samt motiv fra rute 702. Rute 702 knytter de to små statsskove, Valby Hegn og Høbjerg Hegn, til den voksende by. Særlig interessant er det, at denne rute integrerer nogle gamle, historiske offentlige stier, som netop har givet adgang til skovene over markerne. Disse stier kunne ellers let risikere at forsvinde. Men nu er de tydeligt afmærkede og gengivet på kommunens cykelrutekort, og deres 30 Adgangsveje i landskabet Danmarks Naturfredningsforening 31

17 Ved Alsønderup Enge og rastepladsen ved Solbjerg Engsø. brugsværdi er derfor væsentligt forøget. Der er planer om at koble endnu en statsskov, Harager Hegn, på ruten og hermed integrere endnu flere offentlige stier. Adgang kan således fremmes af kommunerne ved at sammenkoble offentlige stier til ruter og formidle disse f.eks. via stikort. 4.3 Naturgenopretningsprojekt Solbjerg Engsø og Alsønderup Enge Genetablering af Solbjerg Engsø og Alsønderup Enge i Nordsjælland havde til formål at rense vandet i tilløbet til Arresø, men derudover også at fremme levevilkår for forskellige andefugle m.v. Søerne ligger utilgængelige fra den østlige side, men langs den vestlige side løber regional cykelrute 32, der forbinder Hillerød og Tisvildeleje. Projektet blev udført i sin tid af Frederiksborg Amt og varetages nu af Gribskov og Hillerød kommuner. 4.4 Langstrupstien en regional cykelrute på tværs af barrierer Ved sammenkædning af eksisterende stier, markveje og skovveje med nyanlagt sti er det lykkedes at skabe en sammenhæng mellem Nivådalen og Langstrup Mose, som ikke eksisterede før. Det drejer sig om nyanlæg af en kort strækning i Langstrup Mose, og hele cykelruten er på 15 km. Den er afmærket som regional cykelrute 36, kaldes Langstrupstien og løber fra Nivå til Fredensborg langs Nivå og Langstrup Å. Det var Frederiksborg Amt, som etablerede stien i 1992, som led i et arbejde med delområdeplaner, der var afgrænset af vandskel i stedet for kommunegrænser, og hvis formål bl.a. var at skabe adgang til grønne arealer samt at bevare landskabelige og kulturhistoriske værdier. Forbindelsen bryder gennem store nordsyd-gående trafikbarrierer såsom jernbane og motorvej. Langstrupstien er et godt eksempel på en fauna- og menneskepassage, som samtidig giver adgang til kulturhistoriske oplevelser såsom Gl. Skæremølle Bro (en af landets ældste broer), Jellebro og Nivågård Teglværks Ringovn. Det lille stykke nyanlæg på Langstrupstien, som skabte sammenhængende rute på tværs af barrierer. Hvor ruten sydfra rammer Solbjerg Engsø, er der en pragtfuld rasteplads på et lille højdedrag, hvorfra man kan studere vildgæs, skarver m.v. Man kan ikke komme ned til søen, grundet indhegning med græssende kvæg. Alt i alt en ideel kombination af vandrensning, naturbevarelse og adgangsforhold. 32 Adgangsveje i landskabet Danmarks Naturfredningsforening 33

18 Sti afspærres, Hobro Østskov. Hegn opsættes, Hobro Østskov. 4.5 Genetablering af natursti og udsigt, Gjern. Den 92 m høje bakke, Lille Troldhøj, ved Gudenådalen havde gennem en årrække fået lov at gro til, så man ikke kunne nyde den tidligere pragtfulde udsigt over dalen fra enden af Silkeborg Langsø til Sminge Sø, Tvilum Kirke og Himmelbjerget. Men takket være et godt samarbejde mellem lodsejeren og DN Gjern er en tidligere vandresti op til bjergets top nu reetableret og 100 træer fældet, så man også kan se udsigten over dalen og landskabet, når man kommer derop. Der var tale om et usædvanligt initiativ med meget frivilligt arbejde, leveret af DN s lokalafdeling, og et fint eksempel på en lodsejers positive medvirken. Kontaktperson: Kis Østergaard, 4.6 Adgang til Hobro Østerskov Mariagerfjord Kommune gav i 2008 tilladelse til nedlæggelse af 100 m sti, der ellers gav adgang til den kommunalt ejede Hobro Østerskov. Skoven indeholder bl.a. fredede flåde-ege. Stien findes på korttegninger fra 1947 og har været befæstet med grus, så folk med barnevogne m.v. kunne bruge den. Begrundelsen for nedlæggelsen var hensyn til privatlivets fred, idet den gir tæt forbi bygninger, der tidligere var restaurant, men nu privat bolig. Der skulle etablere en alternativ sti for den private ejers regning, delvist gennem skovområde, men med noget stejlere forløb end den oprindelige. ville kunne bruge det foreslåede alternativ, som ville være vanskelig at forcere med barnevogne, kørestole m.v. Med et snævert flertal afvist Naturklagenævnet kommunens tilladelse til nedlæggelse, idet man ikke fandt den alternative linjeføring god nok, især grundet for stor stigning på stiforløbet. 4.7 Adgang til strand ad sti og markvej, Melby Vandværksvej forbinder Viemosegård med nordkysten i Halsnæs Kommune, og endvidere er der en stiforbindelse fra gården til sommerhusområdet ved Blåmejsevej øst for området. Sådan ser det i hvert fald ud på Kraks kort og på Kort- og Matrikelstyrelsens kort helt tilbage fra Sommerhusejere har benyttet stien og markvejen som smutvej til stranden, og for børn har det været en mere sikker vej at cykle end på Hyllingebjergvej parallelt med stranden. Men i foråret 2008 opdagede sommerhusbeboere, at stiforbindelsen var pløjet helt op og tilsået og vejen delvist nedlagt. Lodsejeren udtalete, at der aldrig havde været nogen vej! Blot et privat spor. I denne sag var kommunen og Naturklagenævnet imidlertid enige, idet det vurderedes, at i et tæt sommerhusområde som dette, gav Vandværksvejstien (har status som privat markvej) mulighed for, at gående og cyklende relativt uforstyrret kan opleve et åbent landskab i et ellers tæt bebygget sommerhusområde. Ejeren havde pløjet stien op og ville ikke etablere alternative adgangsmuligheder, og kommunen vurderede, at eksisterende alternative adgangsveje ikke havde samme rekreative værdi, og bad ejeren genetablere stien. Naturklagenævnet stadfæstede dette sept Her lagde man igen vægt på, at de påpegede alternativer ikke opfyldte lovens krav om tilfredsstillende alternative adgangsmuligheder og specielt, at den nedlagte sti havde langt større rekreativ værdi end alternativerne. Nævnet fandt desuden ikke, at hensynet til erhvervsmæssig udnyttelse af arealet berettigede til nedlæggelse. Halsnæs Kommune har bedt lodsejeren genetablere stien/markvejen og dette er nu sket. Sti bortgraves, Hobro Østskov. (Fotos: DN lokalafd.) DNs lokalafdeling syntes ikke, det nye alternativ var godt nok og fremhævede, at ejendommens skøde indeholdt oplysninger om stien, og at der formentlig havde været et stiforløb i nogenlunde samme spor i flere hundrede år, da stien var en direkte fortsættelse af en vej. Friluftsrådets lokale kreds havde ligeledes kritiseret nedlæggelsen og den alternative linjeføring og indsendt klage til Naturklagenævnet. Begrundelsen var bl.a., at mange institutioner havde haft glæde af stien og ikke Vandværksvejstien i Halsnæs efter genetablering. 34 Adgangsveje i landskabet Danmarks Naturfredningsforening 35

19 Ejerne har oplyst, at man var kede af, at der var opstået en sag omkring dette, og de mente, at adgangen til stranden var godt dækket ind via en anden stiforbindelse, der blev eksproprieret fra grundens nordside i Ved besigtigelsen var der kun spærret med kæde på Johan Steins Vej, men der forventes opsat et adgangsforbudsskilt efter Naturklagenævnets tilladelse. 4.8 Adgang til strand ved sommerhus i Odsherred I et lille sommerhusområde med 10 grunde ud for Høve ned mod stranden var et par grunde ubebyggede, men ejeren havde opsat forbudsskilte og kæde. Odsherred Kommune havde bedt ejeren fjerne disse adgangshindringer i henhold til Naturbeskyttelseslovens 26 stk. 2, fordi de hindrede folk til fods og på cykel i at komme til stranden. Men ejeren klagede til Naturklagenævnet, som oktober 2009 ophævede kommunens afgørelse. Baggrunden var, at nævnet vurderede, at naturbeskyttelsesloven ikke gjaldt her, fordi der ikke var tale om åbent land. Det nævntes dog, at det ikke var de eksakte grænser for byzone, sommerhusområde og landzone, der var afgørende; men områder- nes umiddelbare fremtræden, altså hvordan man opfattede området. Eksempelvis kan en grøn kile i byzone eller sommerhuszone godt gælde for åbent land i denne sammenhæng, men her vurderedes det altså, at der var tale om et sammenhængende sommerhusområde, trods de to naturlignende grunde uden sommerhusbebyggelse. 4.9 Ikke tilfredstillende alternative adgangsmuligheder i Varde Kommune I Oksby ved Varde gav kommunen tilladelse til nedlæggelse af en markvej på 0,4 km, som over et åbent område gav forbindelse mellem bebyggelser, campingplads (Blåbjerg Camping, Hvidbjerg Strand Camping), fortidsminde (St. Ender Kapel) og kysten. Markvejen, som fortsætter i sti, er med på gamle topografiske kort. Lodsejerne havde opsat skilte med privat, adgang forbudt og sat en snor over vejen. Kommunen bad ejerne fjerne disse skilte. Ejerne skrev, at de ville nedlægge markvejen, og kommunen vurderede herefter, at folk kunne bruge andre veje. Danmarks Naturfredningsforening klagede til Naturklagenævnet, som vurderede, at alternative adgangsveje ikke var tilfredsstillende alternative adgangsmuligheder, fordi omvejene blev for lange og befolkningen mistede mulighed for rekreative oplevelser. Derfor ophævede Naturklagenævnet tilladelsen til at nedlægge markvejen Godser og adgangsforhold: Holckenhavn og Valdemar Slot Markvej forbi forpagterbolig på Holckenhavn Gods I juni 2010 besluttede Nyborg Kommune efter henvendelse fra 27 borgere, at markvejen forbi Holckenhavns driftsbygninger skal være åben for færdsel til fods og på cykel med hjemmel i Naturbeskyttelseslovens 26 stk. 3 og 73 stk. 1. Herved åbnes en vandre- og cykelmulighed langs vandet fra Tårup til Nyborg, og der er adgang til strandengene mod Kajbjerg Skov. Fyns Amt havde tidligere (1994) vurderet, at vejen kunne lukkes, begrundet i gene for erhvervsmæssig udnyttelse og privatlivets fred, men kommunen vurderer nu, at disse forhold har ændret sig. Det understreges i denne forbindelse, at det ikke er tilladt at gøre ophold på markvejen. (Kilde: Fyns Stiftstidende 10. juni 2010). Adgang til Kohaveskov ved Valdemar Slot Stier gennem Kohaveskov, som forbinder Grønnegade i Troense med den offentlige vej ved Ambrosius Stubs Eg, og som giver adgang til stranden ved Valdemar slot, har været forsøgt nedlagt eller blokeret af ejerne. Begrundelsen har været, at det var en nødvendighed for skovdriften med hegn om nyplantning og kanal på tværs af stien ind til skoven m.v. Kommunen traf i 2008 afgørelse om, at nogle stier, der giver adgang til Kohaveskov, ikke var nedlagt i strid med Naturbeskyttelseslovens 26 a stk. 3. Troense Beboerforening, Danmarks Naturfredningsforeningen og Friluftsrådet påklagede imidlertid dette til Naturklagenævnet, som afgjorde, at stinedlæggelserne henhører under NBL 26a og 23 stk 10. Derfor skal nedlæggelserne anmeldes til kommunen, som herefter kan gøre indsigelse imod det. Det slås således fast, at Naturbeskyttelsesloven kan bruges, når det drejer sig om stier og vejstykker, der giver adgang til skovens vejsystem i øvrigt, men ikke til skovens vejsystem generelt Lokalplan og stier i Assens Kommune I 2008 opstod der debat i Hårby, om det kunne være lovligt, at en sti mellem Kirkemarken og Hårby var blevet nedlagt, så børnene ikke mere kunne cykle sikkert til byen. Stien var også en del af en vigtig forbindelse, som gjorde det muligt at gå en rundtur i området og komme ned langs Hårby Å, hvilket mange fra byen benyttede sig af. Assens Kommune hævdede, at stien var lovligt nedlagt, da den ikke var nævnt i lokalplanen for en ny udstykning i området, som i 2006 var i høring. Imidlertid viste det sig, at stien var med på en tegning i lokalplanen, i følge beboerne. Kommunen og Miljøcenter Odense hævdede dog, at når stien ikke var nævnt i lokalplanens tekst, var den lovligt nedlagt. (Kilde: Fyns Stifttidende ). Efterfølgende protesterede beboerne og DNs lokalafdeling dog voldsomt, og det lykkedes endelig at bevare stien i en lidt ændret linjeføring. En del af jorden ejes af kirken, og menighedsrådet stillede sig meget positivt for bevarelse af stien. (Kilde: DN Assens). 36 Adgangsveje i landskabet Danmarks Naturfredningsforening 37

20 Kapitel 5 Kilder inkl. websider (Adgangsfolderen En sikker vej til gode naturoplevelser, Lokale ture m.v.) (Adgangsvejledningen og en vejledning om skilte og offentlighedens adgang til naturen). (Stier inspiration til planlægning og forvaltning, 2011) (Natur- og Miljøklagenævnet) (Dansk Cyklist Forbund) (Dansk Vandrelaug. Håndbog i planlægning for vandrere m.v.) (f.eks. Planlæg for friluftslivet! Idékatalog for friluftsstrategier, Strategiplan for cykel-, vandre- og rideruter af national og regional betydning og Bedre Cykelruter ). National cykelrute 6 syd for Ledreborg. 38 Adgangsveje i landskabet Danmarks Naturfredningsforening 39

En vejledning om skilte og offentlighedens adgang til naturen. Anbefalinger fra

En vejledning om skilte og offentlighedens adgang til naturen. Anbefalinger fra En vejledning om skilte og offentlighedens adgang til naturen Anbefalinger fra Danmaks Naturfredningsforening Amtsrådsforeningen Friluftsrådet Dansk Landbrug Dansk Skovforening Skov- og Naturstyrelsen

Læs mere

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen En sikker vej til gode naturoplevelser hvad du kan og må i naturen Gode råd om færdsel Naturen skal opleves! Og det er der heldigvis rigtig gode muligheder for i Danmark. Både fordi vi har en masse spændende

Læs mere

Teknisk vurdering af forslag til: Vandre- og cykelrute Skovgårde Fjellerup Strand i Norddjurs Kommune

Teknisk vurdering af forslag til: Vandre- og cykelrute Skovgårde Fjellerup Strand i Norddjurs Kommune Teknisk vurdering af forslag til: Vandre- og cykelrute Skovgårde Fjellerup Strand i Norddjurs Kommune 24. september 2015 Ved Jens Erik Larsen Foreningen Frie Fugle Jens Erik Larsen er civilingeniør og

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 22. september 2014 J.nr.: NMK-512-00086 Ref.: LTP-NMKN AFGØRELSE i sag om nedlæggelse af en sti i Faxe Kommune Natur- og

Læs mere

Bilag 1 prioriterede trafikstianlæg 2009-2012

Bilag 1 prioriterede trafikstianlæg 2009-2012 Forslag til Stiplan Bilag 1: Prioritering af trafikstier 2009-2012 Bilag 2: Prioritering af rekreative stier 2009-2012 Bilag 3: Færdsel på veje og stier Bilag 4: Miljøvurdering 95 Bilag 1 prioriterede

Læs mere

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014 Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg 25. februar 2014 Afgørelse om, at markvej/sti ved Anebjergvej 22, Gl. Laven, 8600 Silkeborg, skal være åben for offentligheden og påbud om fjernelse af

Læs mere

Karsten Thomsen Bente Sommer Schmidt Thomsen Skovdalen Nørre Snede 11. juni 2015

Karsten Thomsen Bente Sommer Schmidt Thomsen Skovdalen Nørre Snede 11. juni 2015 Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Karsten Thomsen Bente Sommer Schmidt Thomsen Skovdalen 6 8766 Nørre Snede 11. juni 2015 Afgørelse af sag vedr. færdsel fra Skovdalen til Nedergård Skov

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 29. januar 2013 12/04047 EKSPROPRIATION AF DEL AF EJENDOM Vejdirektoratet har behandlet din klage af 12. april 2012 på vegne af klager over Kommunens ekspropriationsbeslutning

Læs mere

LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN i Halsnæs Kommune

LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN i Halsnæs Kommune LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN i Halsnæs Kommune På baggrund af henvendelser fra nogle medlems foreninger, besluttede forretningsudvalget at emnet Vore veje skulle være indledning til delegeretmødet i Landliggersammenslutningen

Læs mere

Afgørelse. i sag om offentlighedens adgang i Ringkøbing-Skjern Kommune. Afgørelsen træffes efter naturbeskyttelseslovens 24.

Afgørelse. i sag om offentlighedens adgang i Ringkøbing-Skjern Kommune. Afgørelsen træffes efter naturbeskyttelseslovens 24. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 5. juli 2011 J.nr.: NMK-512-00004 (tidl. NKN-133-00127) Ref.: ltp Afgørelse i sag om offentlighedens adgang i Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Indretningen af stien mellem P vej 19 og 21

Indretningen af stien mellem P vej 19 og 21 Dato 15. oktober 2014 Dokument 14/06100 Side Indretningen af stien mellem P vej 19 og 21 Vejdirektoratet har behandlet jeres klage af 25. april 2014 over, at Kommunen har ændret på stien mellem P vej 19

Læs mere

Afgørelse i sagen om nedlæggelse af en markvej i Varde Kommune

Afgørelse i sagen om nedlæggelse af en markvej i Varde Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 16. december 2009 NKN-133-00096 RTS Afgørelse i sagen om nedlæggelse

Læs mere

Status for randzoner

Status for randzoner Status for randzoner 1) Politisk arbejde fra Landbrug og Fødevare 2) Rent praktisk som landmand 3) Bøder og sanktioner 4) Offentlighedens adgang Ole Hansen Stævning og den politiske indsats vedr. randzoner

Læs mere

Vi har den 2. april 2014 sendt et udkast til afgørelse i sagen, som kommunen har sendt bemærkninger til ved mail af 22. april 2014.

Vi har den 2. april 2014 sendt et udkast til afgørelse i sagen, som kommunen har sendt bemærkninger til ved mail af 22. april 2014. Dato 8. maj 2014 Dokument 13/21599 Påbud om reetablering af oppløjet sti Vejdirektoratet har behandlet en klage af 30. oktober 2013 fra L på vegne af H, Ø vej 71, over Kommunens påbud af 9. oktober 2013

Læs mere

D. 17. november 2013 Høringssvar til Tillæg nr. 4 Stiplan til Kommuneplan 2013 Danmarks Naturfredningsforening i Slagelse Kommune afgiver høringssvar til Slagelse Kommunes forslag til Tillæg nr. 4 til

Læs mere

Skilte Lovlig skiltning i Odsherred

Skilte Lovlig skiltning i Odsherred Skilte Lovlig skiltning i Odsherred Indhold Her gælder reglerne for skiltning... 2 Offentlighedens adgang og skilte... 3 Sådan må skiltet se ud... 4 Her må du opsætte skilte... 5 Skema: Næringsdrivendes

Læs mere

Endelig afgørelse. Vores afgørelse Kommunens afgørelse er lovlig. Vi henviser til begrundelsen nedenfor.

Endelig afgørelse. Vores afgørelse Kommunens afgørelse er lovlig. Vi henviser til begrundelsen nedenfor. Dato 1. juni 2015 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon 7244 3135 Dokument 15/06294-15 Side 1/5 Endelig afgørelse Vejdirektoratet har behandlet din klage af 14. april 2015, hvor du på vegne

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26 om offentlighedens adgang på veje og stier i det åbne land.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26 om offentlighedens adgang på veje og stier i det åbne land. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 16. december 2013 J.nr.: NMK-512-00081 Ref.: LTP-NMKN AFGØRELSE i sag om offentlighedens adgang i Silkeborg Kommune Natur-

Læs mere

FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE:

FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE: FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE: Områder hvor Friluftsrådet har været aktivt med: 1: NATURRASTEPLADSEN VED HALSSKOV: Efter bygning af broen, var der et museum om byggeriet og spændende

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Vejvisning og cykelkort

Vejvisning og cykelkort FOTO: Odense Kommune Vejvisning og cykelkort Planlægning for cyklister handler ikke kun om stier og veje. Vejvisning og information er også vigtige parametre. Endelig er det især hensigtsmæssigt at anlæg,

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. december 2012 11/15362 NEDLÆGGELSE AF STIAREAL I brev af 27. september 2011 har advokaten på vegne af klagerne klaget over Kommunes afslag af 31. august 2011

Læs mere

Vores afgørelse Vi har ikke grundlag for at tilsidesætte Lemvig Kommunes afgørelse af 23. oktober 2015, om at ekspropriere 220 m 2 fra din ejendom.

Vores afgørelse Vi har ikke grundlag for at tilsidesætte Lemvig Kommunes afgørelse af 23. oktober 2015, om at ekspropriere 220 m 2 fra din ejendom. Dato 29. april 2016 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail tlm@vd.dk Telefon +45 7244 3119 Dokument 15/16555-24 Side 1/6 Ekspropriation af en del af matr. nr. 76e Vadskærgård Hgd, Tørring Vejdirektoratet

Læs mere

I brev af 24. september har klager klaget over Kommunens beslutning af 27. juni om ekspropriation til etablering af en sti.

I brev af 24. september har klager klaget over Kommunens beslutning af 27. juni om ekspropriation til etablering af en sti. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. februar 2013 12/10831 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF STI I brev af 24. september har klager klaget over Kommunens beslutning af 27. juni 2012 1 om ekspropriation

Læs mere

Adgangen til naturen

Adgangen til naturen Adgangen til naturen Det er forår, og vi vil alle gerne ud i naturen. Ligesom lærken og viben er skovgæsterne en sikker forårsbebuder. Som ejer af en jordbrugsejendom må man acceptere, at der på visse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Adgang til naturen. Naturen må gerne betrædes. men træd varsomt. Folderen. er udgivet af Naturstyrelsen

Adgang til naturen. Naturen må gerne betrædes. men træd varsomt. Folderen. er udgivet af Naturstyrelsen Adgang til naturen Folderen Naturen må gerne betrædes men træd varsomt er udgivet af Naturstyrelsen Dette er en generel DVL-introduktion til adgangsområdet. Den fulde tekst findes i folderen (Udarbejdet

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 9. april 2010 09/07866 EKSPROPRIATION TIL OFFENTLIG VEJ Vejdirektoratet har behandlet en klage fra advokaten på vegne af K og N C T over Kommunens afgørelse af

Læs mere

Regulativ. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje i Silkeborg Kommune

Regulativ. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje i Silkeborg Kommune Regulativ Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje i Silkeborg Kommune 1 1. januar 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Kommunale veje... 4 2.1 Snerydning... 4 2.2 Bekæmpelse af glat føre... 5 2.3 Renholdelse...

Læs mere

Sti over Bagges Dæmning

Sti over Bagges Dæmning Sti over Bagges Dæmning Projektbeskrivelse 17. september 2010 En sti over Bagges Dæmning vil skabe en enestående mulighed for at færdes tæt på Ringkøbing Fjord og opleve landskabet og naturen uden at forstyrre

Læs mere

Holbæk ruten. Fine ture i Gislinge-området til fods eller på cykel. Gislinge Ruterne

Holbæk ruten. Fine ture i Gislinge-området til fods eller på cykel. Gislinge Ruterne Holbæk ruten Fine ture i Gislinge-området til fods eller på cykel. Gislinge Ruterne Gislinge Ruterne Oversigtskort Om Gislinge Ruterne Idéen bag Gislinge Ruterne opstod på et Dialogmøde i Gislinge, hvor

Læs mere

Velkommen. Forslag til Stiføring i Gammel Skagen. Borgermøde i Skagens Kulturhus, Kappelborg Tirsdag den 3.april 2012

Velkommen. Forslag til Stiføring i Gammel Skagen. Borgermøde i Skagens Kulturhus, Kappelborg Tirsdag den 3.april 2012 Velkommen Forslag til Stiføring i Gammel Skagen Borgermøde i Skagens Kulturhus, Kappelborg Tirsdag den 3.april 2012 Dagsorden Velkomst og formål v/ Centerchef Søren Vestergaard Rammerne for stiplanlægning

Læs mere

Center for Teknik og Miljø Natur og Vand

Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Stiplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile 1 Indledning Natur- og Miljøklagenævnet meddelte med brev af 23. september 2011, at Natur- og Miljøklagenævnet

Læs mere

Gislinge Ruterne. Om Gislinge Ruterne. Fine ture i Gislinge-området til fods eller på cykel.

Gislinge Ruterne. Om Gislinge Ruterne. Fine ture i Gislinge-området til fods eller på cykel. Fine ture i Gislinge-området til fods eller på cykel. Gislinge Ruterne Om Gislinge Ruterne Idéen bag Gislinge Ruterne opstod på et Dialogmøde i Gislinge, hvor Gislinge borgere fremkom med et ønske om,

Læs mere

Ekspropriation af del af matr. nr. 200

Ekspropriation af del af matr. nr. 200 Dato 13. juni 2014 Dokument 13/15078 Side Ekspropriation af del af matr. nr. 200 Du har i brev af 4. juli 2013 på vegne af T klaget til Vejdirektoratet over Kommunens beslutning af 10. juni 2013, om ekspropriation

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 12. juli 2011 11/01539 STATUS FOR OFFENTLIG VEJ - INGEN AFGØRELSE En kommunes oplysning om en vejs status som offentlig var ikke en forvaltningsretlig afgørelse,

Læs mere

Hvor skal stien føre hen og hvem skal bruge den? V/ Casper Lindemann, Friluftsrådet

Hvor skal stien føre hen og hvem skal bruge den? V/ Casper Lindemann, Friluftsrådet Hvor skal stien føre hen og hvem skal bruge den? V/ Casper Lindemann, Friluftsrådet 1 Disposition Formål Stiens forløb Analyser Stityper og valg af underlag Stiens dimensioner Faciliteter og støttepunkter

Læs mere

4 Lovens bestemmelser om færdsel på fremmed grund (Kapitel VI)

4 Lovens bestemmelser om færdsel på fremmed grund (Kapitel VI) 4 Lovens bestemmelser om færdsel på fremmed grund (Kapitel VI) 17. Den, som uden ejerens tilladelse eller anden hjemmel færdes på anden mands grund eller som færdes ad en privat vej, hvor det ved færdselstavle

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 15. februar 2013 12/13320 AFVISNING AF KLAGE OG VEJLEDNING OM DOBBELTKOTELETBEN Vejdirektoratet har behandlet din forespørgsel af 15. november 2012. Du har henvendt

Læs mere

Notat. Bondegårdscamping for autocampere 9. september 2011. : Autocamperrådet. : Jane Maindal 1 INDLEDNING

Notat. Bondegårdscamping for autocampere 9. september 2011. : Autocamperrådet. : Jane Maindal 1 INDLEDNING Notat Madevej 13 6200 Aabenraa Danmark T +45 7362 8880 F +45 7362 8881 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Bondegårdscamping for autocampere 9. september 2011 Projekt: 25.9980.01 Til Fra : Autocamperrådet

Læs mere

Private fællesveje i området bliver administreret efter reglerne i privatvejslovens afsnit III (byreglerne), jf. privatvejslovens 3, stk. 1.

Private fællesveje i området bliver administreret efter reglerne i privatvejslovens afsnit III (byreglerne), jf. privatvejslovens 3, stk. 1. Dato 8. april 2016 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail spk@vd.dk Telefon +45 7244 3113 Dokument 15/16754-18 Side 1/6 Spærring af vejadgang til Vestre Strandvej 6 I brev af 20. november 2015 har Landinspektører

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 23 (offentlighedens adgang i skove).

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 23 (offentlighedens adgang i skove). Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 16. december 2014 J.nr.: NMK-512-00091 Ref.: LTP-NMKN AFGØRELSE i sag om offentlighedens adgang i Silkeborg Kommune Natur-

Læs mere

Natur & Vand. Leif Faber Hansen Bisserup Havnevej 40. 4243 Rude. Lovliggørende dispensation til nedlæggelse af sti

Natur & Vand. Leif Faber Hansen Bisserup Havnevej 40. 4243 Rude. Lovliggørende dispensation til nedlæggelse af sti Leif Faber Hansen Bisserup Havnevej 40 4243 Rude Natur & Vand Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 6150 teknik@naestved.dk www.naestved.dk Lovliggørende dispensation til nedlæggelse af sti

Læs mere

Regler for offentlighedens adgang til naturen

Regler for offentlighedens adgang til naturen Færdsel og ophold fra kl. 6 til solnedgang Færdsel og ophold om natten Må man færdes uden for veje og stier Må man cykle Afstand til beboelse ved ophold Er ridning tilladt Barnevogne, el-kørestole, handicapknallerter,

Læs mere

Afgørelse af klage over afslag på ansøgning om nedlæggelse af privat fællesvej

Afgørelse af klage over afslag på ansøgning om nedlæggelse af privat fællesvej Dato 28. juli 2014 Dokument 13/21309 Side Afgørelse af klage over afslag på ansøgning om nedlæggelse af privat fællesvej Vejdirektoratet har behandlet jeres klage over Kommunens afgørelse af 2. oktober

Læs mere

I mener, at Smutvej er en offentlig vej, og at det er Odense Kommunes ansvar at betale for vejbelysningen.

I mener, at Smutvej er en offentlig vej, og at det er Odense Kommunes ansvar at betale for vejbelysningen. Dato 26. maj 2015 Sagsbehandler Freshta Amiri Mail fam@vd.dk Telefon +45 7244 3038 Dokument 15/02771-15 Side 1/8 Udkast til afgørelse, partshøring I har som ejere af ejendommene Svenstrupvej 25, Smutvej

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/01595-4 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/01595-4 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/01595-4 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 VEJLOVGIVNINGENS EJENDOMSBEGREB Kommunen har i brev af 23. januar 2013 bedt Vejdirektoratet besvare

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

Slutteligt beder du Vejdirektoratet tage stilling til betalingsansvaret for vedligeholdelsen af vandafledningsbrønde mv.

Slutteligt beder du Vejdirektoratet tage stilling til betalingsansvaret for vedligeholdelsen af vandafledningsbrønde mv. Dato 24. november 2014 Sagsbehandler Bjarne Jess Vennike Mail bjv@vd.dk Telefon 72 44 30 22 Dokument 14/12186-16 Side 1/5 Afgørelse af klage over Gribskov Kommunes afgørelse om udgiftsfordeling ved istandsættelse

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 29. august 2012 12/05281 VEJBELYSNING PÅ PRIVAT FÆLLESVEJ Vejdirektoratet har behandlet klagen fra klager over Kommunens afgørelse af 22. maj 2012 vedrørende betaling

Læs mere

Vi mener på den baggrund, at kommunens afgørelse ikke er i overensstemmelse med privatvejslovens 57, stk. 2, hvorfor den er ulovlig.

Vi mener på den baggrund, at kommunens afgørelse ikke er i overensstemmelse med privatvejslovens 57, stk. 2, hvorfor den er ulovlig. Dato 3. november 2016 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon +45 7244 3065 Dokument 16/13272-6 Side 1/7 Afgørelse af klage over fjernelse af skilte på Falkonergårdsvej Vejdirektoratet

Læs mere

Friluftsliv i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune

Friluftsliv i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune Friluftsliv i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune 1 Antal Spørgeskema om friluftsliv Respondenter 43 personer, 29 mænd,

Læs mere

Vi har senest modtaget jeres bemærkninger af 11. august 2014 til Kommunens udtalelse af 5. august 2014.

Vi har senest modtaget jeres bemærkninger af 11. august 2014 til Kommunens udtalelse af 5. august 2014. Dato 16. september 2014 Dokument 14/07355 Side Vejen Kommunes afslag på at nedlægge den private fællesvej Å vej 1-3 Vejdirektoratet har behandlet jeres klage af 21. maj 2014. Det fremgår af sagens oplysninger,

Læs mere

Det skyldes, at den vedrører forhold omkring faktisk forvaltningsvirksomhed, som vi som klagemyndighed ikke kan tage stilling til.

Det skyldes, at den vedrører forhold omkring faktisk forvaltningsvirksomhed, som vi som klagemyndighed ikke kan tage stilling til. Dato 4. juni 2015 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon 7244 3135 Dokument 15/06595-9 Side 1/5 Klage over anlæg og placering af offentlig stibro Du har ved brev af 21. april 2015 klaget (sammen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 26

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 26 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Redegørelse... 5 Baggrund for stiplan... 5 Regionale, nationale og internationale ruter... 8 Spor i landskabet... 8 3. Stiplanens lovgrundlag - opsummerende...

Læs mere

Kommunen giver dig lovliggørende landzonetilladelse til etableret sansebane for ridning

Kommunen giver dig lovliggørende landzonetilladelse til etableret sansebane for ridning Frederik Kolmorgen Søndergaard Ledreborg Alle 18 4320 Lejre Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk KOPI Sagsbehandler: Camilla Højrup Tlf. direkte:

Læs mere

Klage over Viborg Kommunes omlægning af privat fællesvej på landet, Viborg Endelig afgørelse

Klage over Viborg Kommunes omlægning af privat fællesvej på landet, Viborg Endelig afgørelse Dato 2. marts 2016 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon +45 7244 3135 Dokument 15/15512-21 Side 1/6 Klage over Viborg Kommunes omlægning af privat fællesvej på landet, Viborg Endelig afgørelse

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 11. februar 2011 10/07895 NEDLÆGGELSE AF VEJAREAL Vejdirektoratet har behandlet din klage af 21. juni 2010 på vegne af klagerne, N vej 6, over Kommunens afgørelse

Læs mere

Bade- og bådebroer Administrationsgrundlag

Bade- og bådebroer Administrationsgrundlag Miljø og Natur Bade- og bådebroer Administrationsgrundlag Bade- og bådebroer langs kysten Administrationsgrundlag, Slagelse Kommune Vedtaget af Udvalget for Miljø og Natur 26. februar 2009-1 - Indholdsfortegnelse

Læs mere

Degnevænget ikke er blevet udmatrikuleret fra skolens areal, hvorfor der ikke er en klar afgrænsning

Degnevænget ikke er blevet udmatrikuleret fra skolens areal, hvorfor der ikke er en klar afgrænsning Dato 29. juni 2016 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail spk@vd.dk Telefon +45 7244 3113 Dokument 16/06657-6 Side 1/7 Medd. klager, at VD ikke kan tage still. til klagen pga. ingen fv-afgør. I e-mail

Læs mere

Ansøgning - Stier i Videbæk

Ansøgning - Stier i Videbæk 23. marts 2015 Videbæk Borgerforening Ansøgning - Stier i Videbæk Videbæk Borgerforening ønsker flere borgere på byens stier Ringkøbing-Skjern kommune søges om: Etablering af nogle nye stistrækninger i

Læs mere

AFGØRELSE i sag om offentlig adgang ad markvej på ejendom i Svendborg kommune

AFGØRELSE i sag om offentlig adgang ad markvej på ejendom i Svendborg kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 18. juni 2014 J.nr.: NMK-512-00048 Ref.: RTS AFGØRELSE i sag om offentlig adgang ad markvej på ejendom i Svendborg kommune

Læs mere

Til dig, der bor ved kysten. - regler og love for kystområdet

Til dig, der bor ved kysten. - regler og love for kystområdet Til dig, der bor ved kysten - regler og love for kystområdet 2012 Forord Kysten i Fredericia Kommune er i særklasse, fordi kystlandskabet rummer store og meget forskellige natur- og landskabsværdier. Det

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 29. januar / x x x

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 29. januar / x x x DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 29. januar 2014 13/14833-12 x x x AFGØRELSE I SAGEN OM NEDLÆGGELSE AF DELE AF VEJ Vejdirektoratet har behandlet Os klage af den 15. juli 2013 over, at kommunen

Læs mere

Vi skal derfor bede Kommunen tage stilling til disse udlæg efter privatvejslovens 11, stk. 2 og 4.

Vi skal derfor bede Kommunen tage stilling til disse udlæg efter privatvejslovens 11, stk. 2 og 4. Dato 6. august 2014 Dokument 14/01667 Side Klage over sagsbehandling ved arealoverførsel - Den private fællesvej F vej Folketingets Ombudsmand har i brev af 28. maj 2014 til Vejdirektoratet bedt direktoratet

Læs mere

I mail af 8. februar 2015 har du som formand for Boligselskab henvendt dig til Vejdirektoratet.

I mail af 8. februar 2015 har du som formand for Boligselskab henvendt dig til Vejdirektoratet. Dato 17. februar 2015 Sagsbehandler Ivan Skaaning Hansen Mail ih5@vd.dk Telefon 7244 3112 Dokument 15/02768-3 Side 1/5 Svar på din mail af 8. februar 2015 I mail af 8. februar 2015 har du som formand for

Læs mere

AFGØRELSE i sag om offentlighedens adgang til areal ved Puksøvej, Gl. Laven, i Silkeborg kommune

AFGØRELSE i sag om offentlighedens adgang til areal ved Puksøvej, Gl. Laven, i Silkeborg kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 12. december 2012 J.nr.: NMK-512-00037 Ref.: RTS AFGØRELSE i sag om offentlighedens adgang til areal ved Puksøvej, Gl. Laven,

Læs mere

Afgørelse af klage over Aarhus Kommunes afgørelse 11. marts 2015 om istandsættelse af Kærløkken

Afgørelse af klage over Aarhus Kommunes afgørelse 11. marts 2015 om istandsættelse af Kærløkken Dato 15. juni 2015 Sagsbehandler Bjarne Jess Vennike Mail bjv@vd.dk Telefon Dokument 15/06153-4 Side 1/5 Afgørelse af klage over Aarhus Kommunes afgørelse 11. marts 2015 om istandsættelse af Kærløkken

Læs mere

Høringssvar vedrørende udkast til vejledning om adgangsreglerne i naturbeskyttelseslovens kapitel 4 - j.nr. SNS-400-00098

Høringssvar vedrørende udkast til vejledning om adgangsreglerne i naturbeskyttelseslovens kapitel 4 - j.nr. SNS-400-00098 Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Fremsendt pr. e-mail til sns@sns.dk og pve@sns.dk 15. december 2009 Høringssvar vedrørende udkast til vejledning om adgangsreglerne i naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Knallerter på stier i eget tracé?

Knallerter på stier i eget tracé? Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen 2. august 2007/LYA Knallerter på stier i eget tracé? Baggrunden for dette notat er en række henvendelser om knallertkørsel på Gjernstien igennem Resenbro. Regler

Læs mere

EJENDOMMEN TEGLVÆRKET ApS Frydenborgvej 27 K 3400 Hillerød. Sendt til: jm@hhmejendomme.dk L A N D Z O N E T I L L A D E L S E

EJENDOMMEN TEGLVÆRKET ApS Frydenborgvej 27 K 3400 Hillerød. Sendt til: jm@hhmejendomme.dk L A N D Z O N E T I L L A D E L S E EJENDOMMEN TEGLVÆRKET ApS Frydenborgvej 27 K 3400 Hillerød Sendt til: jm@hhmejendomme.dk L A N D Z O N E T I L L A D E L S E By og Miljø Til MTB teknikbane på ejendommen Frydenborgvej 27 P, 3400 Hillerød,

Læs mere

Ekspropriation af del af matr. nr. 35i Vadskærgård Hgd.

Ekspropriation af del af matr. nr. 35i Vadskærgård Hgd. Dato 29. april 2016 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail tlm@vd.dk Telefon +45 7244 3119 Dokument 15/16493-33 Side 1/7 Ekspropriation af del af matr. nr. 35i Vadskærgård Hgd. Du har i brev af 12.

Læs mere

Afgørelse om etablering af dobbeltrettet cykelsti mellem Humlum og Oddesundbroen i Struer Kommune ikke er VVMpligtig

Afgørelse om etablering af dobbeltrettet cykelsti mellem Humlum og Oddesundbroen i Struer Kommune ikke er VVMpligtig Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 1022 København K. vd@vd.dk Tværgående planlægning J.nr. NST-130-00307 Ref. fleka Den 6. maj 2014 Afgørelse om etablering af dobbeltrettet cykelsti mellem Humlum og Oddesundbroen

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Afgørelse i sag om offentlighedens adgang med løse hunde indenfor fredningen af arealer ved Hvide Klint i Halsnæs Kommune

Afgørelse i sag om offentlighedens adgang med løse hunde indenfor fredningen af arealer ved Hvide Klint i Halsnæs Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 21. oktober 2014 J.nr.: NMK-522-00182 Ref.: LTP-NMKN Afgørelse i sag om offentlighedens adgang med løse hunde indenfor fredningen

Læs mere

Vejdirektoratet har behandlet din klage af 9. marts 2016 over Aalborg Kommunes afgørelse af 12. februar Der eksproprieres til anlæg af cykelsti.

Vejdirektoratet har behandlet din klage af 9. marts 2016 over Aalborg Kommunes afgørelse af 12. februar Der eksproprieres til anlæg af cykelsti. Dato 23. juni 2016 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail tlm@vd.dk Telefon +45 7244 3119 Dokument 16/03958-25 Side 1/7 Ekspropriation til anlæg af cykelsti, Vodskovvej Vejdirektoratet har behandlet

Læs mere

Afgørelse af Faxe Kommunes afgørelse af 10. oktober 2014 om istandsættelse og fremtidig vedligeholdelse af den private fællesvej, Sygehusvej

Afgørelse af Faxe Kommunes afgørelse af 10. oktober 2014 om istandsættelse og fremtidig vedligeholdelse af den private fællesvej, Sygehusvej Dato 10. februar 2015 Sagsbehandler Bjarne Jess Vennike Mail bjv@vd.dk Telefon 72 44 30 22 Dokument 14/12597-17 Side 1/7 Afgørelse af Faxe Kommunes afgørelse af 10. oktober 2014 om istandsættelse og fremtidig

Læs mere

Befolkningens kendskab til adgangsreglerne - muligheder og begrænsninger -

Befolkningens kendskab til adgangsreglerne - muligheder og begrænsninger - Befolkningens kendskab til adgangsreglerne - muligheder og begrænsninger - Frank Søndergaard Jensen Skov & Landskab Friluftskonference: Muligheder og begrænsninger for friluftsliv 8.-9. Juni 2011, Sletten,

Læs mere

Bekendtgørelse om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen

Bekendtgørelse om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen BEK nr 1317 af 21/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 23. september 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-020-00073 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

DU ER MED TIL AT BESTEMME

DU ER MED TIL AT BESTEMME DU ER MED TIL AT BESTEMME Nationalpark Mols Bjerge forventes indviet tidligst i sommeren 2009. Du har allerede nu mulighed for at gøre din indflydelse gældende. Formålet med en nationalpark er at bevare,

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. september 2012 11/06546 ISTANDSÆTTELSE AF PRIVAT FÆLLESVEJ Vejdirektoratet henviser til korrespondance vedrørende din klage af 12. april 2011 over Kommunens

Læs mere

Vejdirektoratets afgørelse på klage over Slagelse kommunes afgørelse om nedlæggelse af den private fællesvej Stenten.

Vejdirektoratets afgørelse på klage over Slagelse kommunes afgørelse om nedlæggelse af den private fællesvej Stenten. Dato 7. december 2015 Sagsbehandler Freshta Amiri Mail fam@vd.dk Telefon +45 7244 3038 Dokument 15/13101-12 Side 1/5 Vejdirektoratets afgørelse på klage over Slagelse kommunes afgørelse om nedlæggelse

Læs mere

Vedr. sløjfning af markvej

Vedr. sløjfning af markvej POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Knud Nielsen Kjærgårdsmøllevej 12 7600 Struer Vedr. sløjfning af markvej Struer Kommune er af Friluftsrådet

Læs mere

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier Velkommen til konferencen Rekreative stier Konference for alle med interesse for at etablere stier Den 5. oktober 2011 Kl. 9.30-16.00 Comwell Roskilde Stier i natur, landskaber og grønne områder giver

Læs mere

AFGØRELSE i sag om fredning af Allerød Lergrav. Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 1 44.

AFGØRELSE i sag om fredning af Allerød Lergrav. Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 1 44. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 22. oktober 2015 J.nr.: NMK-520-00044 Ref.: AUP AFGØRELSE i sag om fredning af Allerød Lergrav Natur- og Miljøklagenævnet

Læs mere

UDKAST 3. februar 2012

UDKAST 3. februar 2012 UDKAST 3. februar 2012 Forslag til Lov om ændring af lov om randzoner (Energiafgrøder og offentlig adgang) I lov nr. 591 af 14. juni 2011 om randzoner foretages følgende ændringer: 1 1. I 2, stk. 1, udgår»og

Læs mere

Stier. -Inspiration til planlægning og forvaltning

Stier. -Inspiration til planlægning og forvaltning Stier -Inspiration til planlægning og forvaltning Disposition Baggrund og proces: Adgangspolitisk handlingsplan Indsatsområde Stier Processen Håndbog om planlægning og forvaltning Erfaringer og anbefalinger:

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/05850-2 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/05850-2 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/05850-2 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 NEDKLASSIFICERING AF KOMMUNEVEJE Kommunen har i mail af 4. april 2013 stillet Vejdirektoratet en

Læs mere

Udkast. Kapitel 1 Strande og klitfredede arealer

Udkast. Kapitel 1 Strande og klitfredede arealer Udkast Bekendtgørelse om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen I medfør af 27, stk. 3 og stk. 4, 67, stk. 2, 87, stk. 4, og 89, stk. 3, i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. november 2012 12/04096 AFSPÆRRING AF OFFENTLIG STI I brev af 24. april 2012 har du på vegne af klagerne klaget over Kommunens påbud af 30. marts 2012 om at

Læs mere

I brev af 28. august 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 8. august 2012 om ekspropriation til etablering af en cykelsti.

I brev af 28. august 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 8. august 2012 om ekspropriation til etablering af en cykelsti. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 22. marts 2013 12/09288 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I brev af 28. august 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 8. august 2012 om ekspropriation

Læs mere

Afvisning af klage over nedlæggelse af del af kommunevejen Ågabsvej

Afvisning af klage over nedlæggelse af del af kommunevejen Ågabsvej Dato 9. december 2015 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon +45 7244 3065 Dokument 15/15959-8 Side 1/5 Afvisning af klage over nedlæggelse af del af kommunevejen Ågabsvej I har i brev

Læs mere

Vores afgørelse Randers Kommunes afgørelse om at nedklassificere Slotsvang fra kommunevej til privat fællesvej

Vores afgørelse Randers Kommunes afgørelse om at nedklassificere Slotsvang fra kommunevej til privat fællesvej Dato 19. maj 2015 Sagsbehandler Freshta Amiri Mail fam@vd.dk Telefon +45 7244 3038 Dokument 15/02880-11 Side 1/7 Nedklassificering af Slotsvang fra kommunevej til privat fællesvej B har i mail af 10. februar

Læs mere

Afslag på nedlæggelse af privat fællesvej på matr. nr. 5e Ølsted By, Ølsted

Afslag på nedlæggelse af privat fællesvej på matr. nr. 5e Ølsted By, Ølsted Dato 26. oktober 2016 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail tlm@vd.dk Telefon +45 7244 3119 Dokument 16/09945-18 Side 1/7 Afslag på nedlæggelse af privat fællesvej på matr. nr. 5e Ølsted By, Ølsted

Læs mere

Du klager endvidere på vegne af P, der ejer matr. nr. 2ag, 5be og 5ch Kinderup, Horsens.

Du klager endvidere på vegne af P, der ejer matr. nr. 2ag, 5be og 5ch Kinderup, Horsens. Dato 23. juni 2016 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail tlm@vd.dk Telefon +45 7244 3119 Dokument 16/04087-36 Side 1/6 Ekspropriation til anlæg af cykelsti, Vodskovvej Vejdirektoratet har behandlet

Læs mere

Til en vej hører kørebane, rabatter, grøfter, vigepladser, rastepladser og afmærkning i form af striber og færdselstavler.

Til en vej hører kørebane, rabatter, grøfter, vigepladser, rastepladser og afmærkning i form af striber og færdselstavler. Retningslinjer for skilte m.m. Det som er beskrevet herunder, er et sammendrag af bestemmelserne i Lov om offentlige veje, Færdselsloven, Naturbeskyttelsesloven og Vejreglerne. Assens Kommune og Fyns Politi

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

FORÅRSMØDE. Landliggersammenslutningen Grundejerforbundet

FORÅRSMØDE. Landliggersammenslutningen Grundejerforbundet FORÅRSMØDE 2013 Landliggersammenslutningen Grundejerforbundet Vedligeholdelse af veje i sommerhusområder Lov om private fællesveje Ikrafttræden: den 1. januar 2012 3. Reglerne i afsnit III (byreglerne)

Læs mere