Evidensrapport 2. Patientinformation om receptmedicin. Version

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evidensrapport 2. Patientinformation om receptmedicin. Version 2.1-2003"

Transkript

1 Evidensrapport 2 Patientinformation om receptmedicin Version

2

3 Evidensrapport 2 Patientinformation om receptmedicin Version Tove Oldam, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg December 2003

4 Evidensrapport 2. Patientinformation om receptmedicin Version Pharmakon, December 2003 ISBN Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel Fax

5 Indledning Evidensrapport over effekten af apotekets aktiviteter i forbindelse med lægemiddeldistribution og interventioner i forbindelse med receptekspedition er udarbejdet som en del af Danmarks Apotekerforenings Dokumentationsdatabase i apotekspraksis. Formålet med databasen er at sikre, at apotekssektoren til stadighed har adgang til opdateret viden om effekten af apotekspraksis. Første version af evidensrapporten blev udarbejdet i august Denne rapport er opdateret og medtager evidensen af undersøgelser publiceret i 2002 og første halvår af Evidensrapporten indeholder fagligt bearbejdede beskrivelser af undersøgelser over effekten af apotekspraksis (datablade) samt en beskrivelse af den samlede dokumentation på området. Der er udarbejdet 7 evidensrapporter inden for følgende områder: 1. Distribution og receptekspedition 2. Patientinformation om receptmedicin 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi (farmaceutisk omsorg) 4. Egenomsorg 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Evidensrapporterne omhandler undersøgelser i apotekspraksis, som indeholder en effektevaluering af en intervention. Undersøgelsernes effekt er inddelt i følgende endelige og intermediære resultatmål: økonomiske effekter; effekter på helbred og trivsel (inklusiv kliniske effektmål); effekt på tilfredshed; effekt på viden, holdning og adfærd i forhold til lægemidler, sygdom og sundhed; effekt på lægemiddelrelaterede problemer; effekt på lægemiddelforbrug og effekt på procesmål. Evidensrapporterne omfatter undersøgelser, der er publiceret i internationalt anerkendte tidsskrifter eller i relevante danske tidsskrifter fra 1990 og fremefter. Endvidere medtages danske og nordiske rapporter over undersøgelser i apotekspraksis. Evidensrapporterne er i 2003 geografisk udvidet til også at omfatte ikke-europæiske undersøgelser. Databasens primære brugere er Danmarks Apotekerforening, apotekerne og Pharmakon a/s. Den er udviklet og vedligeholdes af Pharmakon a/s. De enkelte datablade kan findes i den søgbare, elektroniske version af databasen på og via Danmarks Apotekerforenings hjemmeside. Faglige redaktører: Marianne Møller, Tove Oldam og Birthe Søndergaard Evidensrapport 4 Patientinformation om receptmedicin Version 2.1, december 2003 Pharmakon

6 6

7 Indholdsfortegnelse Afgrænsning...9 Rapportens indhold...11 Hovedkonklusion...12 Metode- og datakvalitet...13 Konklusion på design...14 Konklusion af de enkelte aktiviteter...15 Evidens på de enkelte resultatmål...17 Effekt på helbred og trivsel...18 Økonomisk analyse...18 Effekt på tilfredshed...18 Effekt på personers viden, holdning og adfærd...19 Effekt på lægemiddelrelaterede problemer...21 Effekt på lægemiddelforbrug...21 Effekt på procesmål...21 Perspektivering...22 Oversigt over datablade...24 Bilag 1.1 Søgestrategi Bilag 1.2 Søgestrategi Bilag 2. Kvalitetskategorier...100

8 8

9 Afgrænsning Apotekets rolle ved information af lægemiddelbrugere er fastsat ved Lov om Apoteksvirksomhed. Heraf fremgår det, at bevillingen til at drive apotek bl.a. indebærer pligt til at informere brugerne om lægemidler, lægemiddelanvendelse og opbevaring af lægemidler. WHO/FIP definerer patient information som Advice to ensure that the patient or carer receives and understands sufficient written and oral information to derive maximum benefit from the treatment (kilde: Good Pharmacy Practice (GPP) in Community and Hospital Settings ). Danmarks Apotekerforening bruger betegnelsen faglig rådgivning, der defineres som den skriftlige og mundtlige information og rådgivning om brug og opbevaring af lægemidler, lægemidlernes virkning, relevante bivirkninger, interaktioner og kontraindikationer samt hjælpemidler til lægemiddelanvendelse, som apoteket giver kunderne om lægemidler (Kilde: Kvalitetshåndbogen, version 3). Interventionen bag faglig rådgivning er dermed bredere end information, som i Kvalitetshåndbogen forklares som envejskommunikation. Danmarks Apotekerforenings begreb faglig rådgivning dækker således stort set det samme som WHO/FIP s begreb patientinformation. Den centrale afgrænsning er, at der er tale om receptmedicin samt om formidling af viden om produkterne (advice-giving). Omvendt er der ikke her tale om opfølgning på resultater som i farmaceutisk omsorg (pharmaceutical care), hvor det drejer sig om væsentligt mere omfattende kliniske interventioner. Evidensen for patientinformation og farmaceutisk omsorg kan derfor ikke sammenlægges meningsfuldt. Ved patientinformation forstås i sammenhæng med Evidensrapport nr. 2 Patientinformation, den skriftlige og mundtlige information og rådgivning, som apoteker giver brugere af receptpligtige lægemidler om medicinen samt om hjælpemidler til lægemiddelanvendelse. Informationen anses for at være rettet mod patienter, hvis det er apotekskunder, der er i behandling med et receptpligtigt lægemiddel ordineret af en læge. Apotekets aktiviteter på området er mundtlig og skriftlig information i skranken til den enkelte kunde, i telefonen, skriftligt til forsendelseskunder samt mundtligt og skriftligt til særlige patientgrupper og deres pårørende. Spørg om din medicin ( Ask about your medicine ) og temaår/ informationskampagner hører også med som aktiviteter til Evidensrapport nr. 2 Patientinformation om receptmedicin. Undersøgelser, som ikke svarer til den her anvendte definition af patientinformation, men hvor forfatterne alligevel definerer ydelsen eller søgeordene som patient information, vil være fravalgt til denne rapport. Det drejer sig blandt andet om undersøgelser af effekten af farmaceutisk omsorg, der beskriver resultater af lægemiddelterapi, eller rådgivning om egenomsorg, der beskriver effekten af rådgivning om håndkøbslægemidler. Disse publikationer vil derfor være at finde i henholdsvis Evidensrapport nr. 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi, farmaceutisk omsorg eller nr. 4 Egenomsorg. Omvendt er undersøgelser, der omtaler aktiviteter som Pharmaceutical care, beskrevet i Evidensrapport nr. 2 i det omfang, hvor det er skønnet, at aktiviteten er patientinformation jf. definitionen. Rapporten indeholder kun patientinformations-aktiviteter gennemført på private apoteker, eller hvor apotekspersonale er involveret. Patientinformationsaktiviteter i lægepraksis (primary care pharmacists) og aktiviteter over for plejehjem (consulting pharmacists) er medtaget i Evidensrapport nr. 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. 9

10 Kvaliteten af de undersøgelser, der fremkom ved en litteratursøgning på de nævnte aktiviteter, vurderes i rapporten ud fra følgende 4 kvalitetskategorier: A. Metaanalyser og randomiserede, kontrollerede undersøgelser med stort patientantal B. Kontrollerede undersøgelser uden randomisering C. Undersøgelser uden sammenligning med kontrolgruppe (fx førefterundersøgelser) D. Deskriptive undersøgelser, observationsstudier og kvalitative undersøgelser. 10

11 Rapportens indhold Litteratursøgning Undersøgelserne i den tidligere evidensrapport 1.1 er valgt på baggrund af en søgning foretaget i International Pharmaceutical Abstract (IPA), Medline og Artfarm for perioden Søgestrategien findes som bilag 1.1. I 2003 er to nye elektroniske søgninger gennemført samlet for alle evidensrapporterne. Første søgning er gennemført april 2003 og anden søgning oktober Der er gennemført en samlet litteratursøgning i International Pharmaceutical Abstract (IPA) og Medline for perioden Søgestrategien er omlagt til kun at omfatte en generel søgning samlet for evidensrapporterne 1-6. Søgestrategien er vedlagt som bilag 1.2. Desuden er det spanske tidsskrift Pharmaceutical Care håndsøgt for perioden til og med oktober Opdatering Evidensrapporten præsenterer 25 relevante undersøgelser af effekten af apotekets patientinformation om receptpligtig medicin og hjælpemidler til lægemiddelanvendelse. Opdateringen af evidensrapport 2 Patientinformation om receptmedicin version 2.1 til og med oktober 2003 resulterede i 3 nye datablade. Søgestrategien findes i bilag 1.2. De 3 nye undersøgelser er en randomiseret, kontrolleret undersøgelse omhandlende hypertensionspatienters overholdelse af behandling (2.23), randomiseret, kontrolleret undersøgelse over depressive patienters holdning til medicin (2.24) og en kontrolleret undersøgelse om rådgivning i forbindelse med recepter til børn (2.25). Oversigt over referencer på artikler, der er vurderet, men ikke fundet egnet til at blive omtalt i evidensrapporterne kan findes på den elektroniske version af dokumentationsdatabasen. Geografisk spredning Langt størstedelen af undersøgelserne fremkom ved søgning i Artfarm og er derfor skandinaviske. Der er 6 fra Danmark, 6 fra Sverige og 2 fra Finland. 2 undersøgelser er fra England, 1 undersøgelse er fra Spanien, 1 fra Nordirland, 1 fra Skotland og 1 er fra Holland. Blandt de oversøiske undersøgelser, der supplerer de europæiske med ny evidens, har vi inkluderet 2 fra Canada samt 3 fra USA. Undersøgelsesdesign Der er fundet 9 kontrollerede undersøgelser, heraf 4 med randomisering. 1 undersøgelse omhandler undervisning af lærere, 3 undersøgelser beskriver skriftlig patientinformation til udvalgte lægemiddelgrupper eller børn, i 1 undersøgelse opfordres kunderne til at stille spørgsmål, og 4 undersøgelser omhandler individuel rådgivning. Herudover er der fundet 13 undersøgelser uden kontrolgruppe og 3 beskrivende undersøgelser. Aktiviteter 11 undersøgelser omhandler individuel rådgivning til forskellige lægemiddelbrugere, heraf er 4 undersøgelser kontrollerede, og 7 er før-efter undersøgelser uden kontrolgruppe. 8 undersøgelser omhandler kampagner og temaår til patientgrupper eller befolkningen generelt. 5 af undersøgelserne er før-efter undersøgelser uden kontrolgruppen, og de øvrige 3 - alle fra Danmark - er beskrivende undersøgelser. 3 undersøgelser omhandler skriftlig information til patientgrupper, 2 undersøgelser omhandler Ask about your medicine, og 1 undersøgelse omhandler undervisning. 11

12 Hovedkonklusion Der er begrænset evidens for, at apotekets patientinformation har en effekt på gruppers eller individers helbred og trivsel Der findes ingen evidens for, at apotekets patientinformation om receptpligtige lægemidler har en effekt på samfundets eller den enkelte kundes økonomi Der er evidens for øget tilfredshed efter individuel rådgivning, efter brug af skriftlige informationsmaterialer og i forbindelse med en kampagne med fokus på apotekets patientrådgivning Der er god evidens for, at apotekets information om receptpligtige lægemidler kan øge viden hos patienter, når den gives skriftligt. Der er begrænset evidens for, at patientinformation kan øge viden hos astma- og diabetespatienter, når den gives individuelt i skranken på apoteket eller via en national kampagne/temaår Der er evidens for, at individuel patientinformation kan føre til en ændret holdning til medicinanvendelse hos ældre og hos patienter i behandling med antidepressiva Der evidens for, at apotekets individuelle rådgivning kan bedre patienternes compliance. Der er blandet evidens for effekt på compliance efter skriftlig information Der er begrænset evidens for, at apotekets patientinformation har en effekt på patienters lægemiddelrelaterede problemer Der er god evidens for, at apotekets patientinformation kan påvirke lægemiddelforbruget hos patientgrupper eller individer, når den gives individuelt, via kampagner i et temaår eller i form af skriftlig information De mange procesmål giver god evidens for, at apoteket kan henvise til lægen og andre sundhedsprofessionelle samt kan gennemføre en række faglige aktiviteter over for apotekets kunder. 12

13 Metode- og datakvalitet Evidensrapporten omhandler 25 undersøgelser. Undersøgelsernes forsøgsdesign, den gennemførte aktivitet/intervention og landet, hvor undersøgelsen er gennemført, fremgår af tabellen. Datablade med ID-numre højere end 2.22 er fra opdatering Kategori Undersøgelse (Datablad) Aktivitet/Intervention Land 2.5 Undervisning af lærere Nordirland A. Randomiserede, kontrollerede undersøgelser 2.8 (Astma) Skriftlig patientinformation England (3 lægemiddelgrupper) 2.23 Individuel rådgivning (Hypertension) England 2.24 Individuel rådgivning (Tricykliske antidepressiva) Holland B. Kontrollerede undersøgelser uden randomisering, evt. med anvendelse af historisk kontrolgruppe C. Undersøgelser uden kontrolgruppe og før-efterundersøgelser 2.4 Individuel rådgivning (Polyfarmaci) 2.7 Skriftlig patientinformation (Antibiotika) 2.14 Opfordring til at stille spørgsmål (observation) Sverige Finland Canada 2.18 Individuel rådgivning (2 lægemiddelgrupper) USA 2.25 Skriftlig patientinformation USA (Børn) 2.1 Individuel rådgivning USA (Antibiotika) 2.2 Kampagne Finland ( Questions to ask ) 2.3 Individuel rådgivning Sverige (Diabetes) 2.6 Individuel rådgivning Danmark (Astma) 2.9 Individuel rådgivning Skotland (Angina pectoris) 2.10 Temaår (Diabetes) Sverige 2.11 Temaår (Astma) Sverige 2.12 Temaår (Demens) Sverige 2.13 Temaår (Allergi) Sverige 2.15 Individuel rådgivning Danmark (Medicinoversigt) 2.16 Kampagne Spanien (Afføringsmidler) 2.17 Individuel rådgivning (Astma) Canada 2.22 Individuel rådgivning Danmark (Medicinmappe) D. Beskrivende undersøgelser, 2.19 Temaår (Hjerte) Danmark observationsundersøgelser og 2.20 Temaår (Diabetes) Danmark kvalitative undersøgelser 2.21 Temaår (Astma) Danmark 13

14 Konklusion på design Kontrollerede undersøgelser I alt er der fundet 9 kontrollerede undersøgelser omhandlende individuel rådgivning (4 undersøgelser), skriftlig information (3 undersøgelser) opfordring til at stille spørgsmål (1 undersøgelse ) og 1 undersøgelse omhandlende undervisning. En undersøgelse fandt effekt på helbred og påviste, at der var signifikant flere interventions- end kontrolpatienter, der havde fået deres blodtryk kontrolleret eller forbedret (2.23). Der er fundet øget viden efter undervisning af en gruppe lærere om astma (2.5), og øget viden efter brug af skriftlig information til hhv. antibiotika-brugere (2.7) og patienter, der anvendte penicillin, NSAID eller beta-blokkere (2.8). En undersøgelse viste marginal forskel på interventionsgruppens og kontrolgruppens viden efter individuel rådgivning til polyfarmacipatienter (2.4). En undersøgelse viste mere positiv holdning til antidepressiva efter 3 farmaceutsamtaler (2.24). Fire af de kontrollerede undersøgelser vurderer effekten på patienternes adfærd. Tre farmaceutsamtaler om hypertension gav en signifikant bedre adherence hos patienterne (2.23). Polyfarmacipatienternes compliance blev forbedret efter individuel rådgivning (2.4). Der blev ikke fundet forskel i patienternes vedbliven i antibiotikabehandling i en undersøgelse af effekten af skriftlig information (2.7), og der var ingen effekt på tendensen til at stille spørgsmål efter opfordring til at gøre det (2.14). Tilfredsheden hos patientgrupper eller individer blev øget, når apoteket gav skriftlig patientinformation. Der er evidens for, at individuel patientinformation fra apoteket kan øge interventionspatienternes tilfredshed med apotekets information, rådgivning og service til hhv. ældre og patienter i antidepressiva- og hypertensionsbehandling (2.24, 2.23). Tre kontrollerede undersøgelser måler effekt på holdning til sygdom og medicin. Den ene undersøgelse finder, at polyfarmacipatienters holdning til brug af medicin var mere positiv efter rådgivningen (2.4). De to andre undersøgelser finder, at interventionspatienterne havde en mere positiv holdning til medicin efter 3 samtaler med en farmaceut. Undersøgelser uden kontrolgruppe I alt er der fundet 13 før-efter undersøgelser uden kontrolgruppe omhandlende individuel rådgivning (7 undersøgelser), temaår og kampagner (5 undersøgelser) og Ask about your medicine (1 undersøgelse). Undersøgelser uden brug af kontrolgruppe viser god evidens for effekt på lægemiddelforbruget og god evidens for, at apoteket kan henvise til lægen samt gennemføre en række faglige aktiviteter over for apotekets kunder. Der findes øget patienttilfredshed ved brug af skriftlig information. Efter Allergiåret i Sverige (2.13) kunne man måle, at 20% af allergikerne mente, de havde bedre helbred/trivsel, samt at sygefraværet var faldet med 4%. Undersøgelse 2.17 omhandlende temadag til astmatikere viste, at astmapatienternes nattesymptomer blev signifikant reduceret. Der er begrænset evidens for, at patientinformationen kan øge viden hos astma- (2.6) og diabetespatienter (2.3), når den gives individuelt i skranken på apoteket eller via en national kampagne/temaår (kun astma) (2.11). Undersøgelse 2.17 viser, at mange astmapatienter fulgte farmaceutens opfordring til at søge læge efter en endags astmaklinik på apotekerne. Apotekets patientinformation har i undersøgelser uden kontrolgruppe kunnet påvirke lægemiddelforbruget. Forbruget af lægemidler på diabetes, allergi-/astma- og demensområdet er undersøgt i nationale kampagner i Sverige. I Diabetesåret (2.10) viste man en stigning i salget af test til måling af blodglukose. Forbruget af allergimedicin steg i Allergiåret (2.13), mens forbruget 14

15 af antiastmatisk medicin steg, så faldt forbruget af inhalationssteroid i Astmaåret (2.11). Endelig blev forbruget af lægemidler ved demens ændret til mere hensigtsmæssige produkter i Demensåret (2.12). I Danmark kunne apotekets patientinformation påvirke forbruget af korttidsvirkende anfaldsmedicin (beta-2-agonist), således at færre brugte flere end 3-4 doser i døgnet (2.6). Undersøgelser, der måler effekt på procesmål, giver god evidens for, at apoteket kan henvise til lægen og andre sundhedsprofessionelle samt gennemføre en række faglige aktiviteter over for apotekets kunder. Konklusion af de enkelte aktiviteter Individuel rådgivning Under den individuelle rådgivning, som er gruppen af aktiviteter med flest undersøgelser (11 undersøgelser), hører apotekets mundtlige information til særlige patientgrupper, opfølgning på lægemiddelterapi og etablering/vedligeholdelse af medicinoversigter/mapper. En engelsk randomiseret, kontrolleret undersøgelse (2.23) vurderer effekten af individuel rådgivning til patienter i blodtryksbehandling baseret på patienternes behov på patienternes overholdelse af behandling og helbred. Metoden afslørede udækkede informationsbehov i relation til både hypertension og behandling hos patienterne. Undersøgelsen dokumenterer potentialet for at anvende apoteker til forbedring af adherence. En hollandsk randomiseret, kontrolleret undersøgelse (2.24) viste, at farmaceuters coaching af patienter før behandling med tricykliske antidepressiva gav en signifikant mere positiv holdning til medicin. Den største undersøgelse er fra Canada (2.17), hvor patienter deltog. Her kunne en enkelt dags kort rådgivning af astmatikere medføre signifikant færre patienter med natteproblemer, større brug af forebyggende og mindre brug af anfaldsmedicin, samt at 71% af de lægehenviste rent faktisk gik til lægen. Undersøgelserne er for det meste før-efter undersøgelser uden kontrolgrupper. Skriftlig patientinformation 3 undersøgelser (2.7, 2.8, 2.25) har målt på effekten af apotekets skriftlige information til kunderne. I de to førstnævnte undersøgelser har den skriftlige information vist sig at kunne øge kundernes viden om deres medicin og ligeledes deres tilfredshed. Undersøgelse 2.25 har undersøgt effekten af et undervisningsprogram omkring medicinering af børn for apoteksfarmaceuter. Undersøgelsen viste en effekt af uddannelsen i form af mere fokus på børnedoseringer hos de uddannede farmaceuter og aktiv udlevering af informationsbrochurer. Temaår/Kampagner 8 undersøgelser evaluerer effekten af længerevarende nationale og lokale informationskampagner eller temaår på apotek over for patientgrupper eller hele befolkningen. 3 af undersøgelserne er danske ( ), 4 omhandler svenske temaår ( ), og 1 spansk undersøgelse evaluerer en informationskampagne om afføringsmidler, der fandt sted på 37 apoteker (2.16). Der er involveret mange deltagere i temaårene, hvorfor der er et stort datamateriale. De svenske temaår har stærkest evidens for effekt, idet de undersøger effekten på brugerne. Her finder man ændret lægemiddelforbrug, øget viden hos patienter og pårørende, viden om kampagnen, opklaring af lægemiddelrelaterede problemer (kun Allergiåret) samt en ændret holdning til sygdommen (Allergiåret). Allergiåret udmærker sig ved også at konstatere et fald i sygedage/fravær. 15

16 De 3 danske temaår om hjerte (1999), diabetes (2000), og astma (2001) måler på procesmål, idet de beskriver art og omfanget af aktiviteter på apotekerne i det pågældende år. Temaårene måler ikke på effekt på brugerne. Question-asking (stille spørgsmål) Question-asking er betegnelsen for aktiviteter, der indebærer, at kunderne opfordres til at stille spørgsmål, mens de er på besøg på apoteket. Ingen af de to undersøgelser (2.2 og 2.14), der måler, om patientinformation kan øge kundernes lyst til at stille spørgsmål, finder at spørgelysten stiger. Undervisning En enkelt undersøgelse (2.5) beskriver, hvordan en farmaceut underviser skolelærere i astma. Herved steg deres viden om forebyggende behandling signifikant fra før til efter. Der var dog ikke signifikant forskel på lærernes viden i forhold til kontrolgruppen. 16

17 Evidens på de enkelte resultatmål Resultaterne fra de 25 artikler anført på datablad fordeler sig på effekter inden for områderne økonomi, helbred og trivsel, tilfredshed, holdning, viden og adfærd, lægemiddelforbrug, lægemiddelrelaterede problemer samt procesmål (se nedenstående tabel). Resultatmål Design Datablad Antal datablade Effekt på helbred A: Randomiserede, og trivsel kontrollerede undersøgelser B: Kontrollerede undersøgelser C: Undersøgelser uden kontrolgruppe 2.3, 2.10, 2.13, Økonomisk analyse Effekt på tilfredshed Effekt på viden, holdning og adfærd Effekt på lægemiddelrelaterede problemer Effekt på lægemiddelforbrug Procesmål D: Beskrivende undersøgelser A: Randomiserede, kontrollerede undersøgelser B: Kontrollerede undersøgelser C: Undersøgelser uden kontrolgruppe D: Beskrivende undersøgelser A: Randomiserede, kontrollerede undersøgelser 2.10, 2.11, 2.13, , 2.23, B: Kontrollerede undersøgelser C: Undersøgelser uden kontrolgruppe 2.2, 2.15, D: Beskrivende undersøgelser A: Randomiserede, 2.8, 2.23, kontrollerede undersøgelser B: Kontrollerede undersøgelser 2.4, 2.7, 2.14, C: Undersøgelser uden 11 kontrolgruppe D: Beskrivende undersøgelser A: Randomiserede, kontrollerede undersøgelser B: Kontrollerede undersøgelser C: Undersøgelser uden kontrolgruppe D: Beskrivende undersøgelser A: Randomiserede, kontrollerede undersøgelser B: Kontrollerede undersøgelser C: Undersøgelser uden kontrolgruppe 2.1, 2.2, 2.3, 2.6, 2.9, 2.10, 2.11, 2.12, 2.13, 2.15, , , 2.10, 2.11, 2.12, 2.13, 2.15, 2.16, 2.17, 2.22 D: Beskrivende undersøgelser 19 ud af 25 undersøgelser rapporterer procesmål. Undersøgelserne 2.19, 2.20, 2.21 og 2.25 rapporterer udelukkende procesmål. 4 9 I det følgende gives en mere detaljeret beskrivelse af de opnåede effekter på tværs af de gennemførte undersøgelser og evalueringer. Hvert afsnit indledes med en kort vurdering af evidens. 17

18 Effekt på helbred og trivsel Der er begrænset evidens for, at apotekets patientinformation har en effekt på gruppers eller individers helbred og trivsel. Undersøgelse 2.23 viser en signifikant effekt på blodtrykskontrol hos interventionspatienterne, og undersøgelse 2.17 viser færre symptomer hos astmatikere. Individuel rådgivning En før-efter undersøgelse over effekten af en endags astmaklinik (2.17) viste, at patienterne 30 dage efter rådgivningen rapporterede om signifikant færre nattesymptomer og færre symptomer om dagen (ikke-signifikant). I undersøgelse 2.3, hvor der blev givet individuel rådgivning til diabetikere, blev der ikke fundet nogen effekt på blodsukkerværdierne hos diabetikere efter, at farmaceuter rådgav på apoteket. I undersøgelse 2.23 var der signifikant flere interventions- end kontrolpatienter, der havde fået deres blodtryk kontrolleret eller forbedret. Temaår/kampagner Der er en svag tendens til, at apotekets nationale informationskampagner kan resultere i færre symptomer og sygedage hos allergikere, samt at fokus på diabetes kan øge opfangningen af nye sygdomstilfælde. 2 før-efterundersøgelser uden kontrolgrupper har vurderet den helbreds- og trivselsmæssige effekt (2.10, 2.13). Begge undersøgelser er udført i Sverige. Der blev konstateret et bedre helbred end året før hos 20% af en gruppe allergikere, der var blevet interviewet efter en national allergikampagne (2.13). Sygefraværet for allergikere i skoler og på arbejdspladser faldt med 4% i samme undersøgelse. Samme år, der blev afholdt en national temakampagne om diabetes (2.10), blev det estimeret, at patienter fik nydiagnosticeret diabetes. Dette var flere end de tidligere år. Stigningen kan dog ikke entydigt tillægges effekten af apotekets nationale indsats, hvorfor resultatet må tages med forbehold. Økonomisk analyse Der findes ingen evidens for, at apotekets patientinformation om receptpligtige lægemidler har en effekt på samfundets eller den enkelte kundes økonomi. Individuel rådgivning En dansk 1-årig undersøgelse (2.22) måler kundernes vilje til at betale for information i form af en medicinmappe. Her siger 42% (15) af de deltagende kunder, at det vil være rimeligt at betale for servicen. De er dog ikke blevet spurgt om, hvor meget de i så fald ville betale. Temaår/kampagner 2 undersøgelser har beregnet prisen for nationale temakampagner i Sverige (2.10, 2.11), mens der ikke er målt effekt på indtjening ved samme aktivitet på grund af øget salg. Til gengæld har man i det svenske allergiår målt en besparelse i løbet af året (1995) på 40 mio. kr. i sparede annonceomkostninger for apotekerne, idet der var 115 artikler om allergiåret i pressen om måneden. Effekt på tilfredshed Undersøgelserne viser, at der er evidens for øget tilfredshed efter individuel rådgivning, efter brug af skriftlige informationsmaterialer og i forbindelse med en kampagne med fokus på apoteks patientrådgivning. Individuel rådgivning Undersøgelse 2.24 viser, at patienterne i interventionsgruppen, der havde tre samtaler med en farmaceut i forbindelse med behandlingsstart med antidepressiv medicin, er signifikant mere tilfredse med farmaceutens rådgivning end kontrolpatienterne. I undersøgelse 2.23 var tilfredsheden med apotekets service i såvel interventions- som kontrolgruppe høj fra starten, og efter undersøgelsen var interventionspatienterne yderligere signifikant mere tilfredse end 18

19 kontrolpatienterne. En svensk undersøgelse (2.4) fandt, at 49% ældre diabetikere efter en struktureret patientinformation ville tale med apotekspersonalet om deres lægemidler mod 26% før. I kontrolgruppen ville 12% gøre dette. Øget tilfredshed efter individuel mundtlig rådgivning er også vist i undersøgelser uden kontrolgruppe. To danske undersøgelser viser en øget tilfredshed hos ældre efter apotekets intervention: 82% (78) af de ældre, der havde fået en medicinoversigt, var 2 år senere tilfredse med den (2.15), mens 75% (27) af de ældre i et etårigt forsøg i Randers (2.22) mente, at apoteket fortsat skulle servicere med en medicinmappe med medicinoversigt og informationsmateriale. Skriftlig patientinformation En stor randomiseret, kontrolleret undersøgelse på 254 apoteker i England målte signifikant øget patienttilfredshed i forhold til en kontrolgruppe i de grupper, der modtog skriftlig information om penicillin, NSAID samt β-blokkere (2.8). Undersøgelsen giver god evidens for, at apotekets patientinformation kan øge tilfredsheden hos patientgrupper eller individer, når der gives skriftlig information. Temaår/kampagner I en finsk kampagne (2.2) (Ask about your medicine) steg andelen af kunder, som vurderede, at personalets empati og imødekommenhed var god, signifikant fra 30% ved start til 65% ved 12 måneder. Personalets evne til at give målrettet information efter kundernes behov steg signifikant i løbet af undersøgelsen fra 29% til 42% ved 12 måneder. Ved start vurderede 53% af kunderne, at personalet ikke virkede, som om de havde travlt. Dette steg signifikant til 74% ved 12 måneder. Effekt på personers viden, holdning og adfærd Der er god evidens for, at apotekets information om receptpligtige lægemidler kan øge viden hos patienter, når den gives skriftligt. Der er begrænset evidens for, at patientinformation kan øge viden hos astma- og diabetespatienter, når den gives individuelt i skranken på apoteket eller via en national kampagne/temaår. Øget viden målt som opmærksomhed omkring en kampagne kan påvises i undersøgelser fra nationale temaår. Der er evidens for, at individuel patientinformation kan føre til en ændret holdning til medicinanvendelse hos ældre og hos patienter i behandling med antidepressiva. Der evidens for, at apotekets individuelle rådgivning kan bedre patienternes compliance. Der er blandet evidens for effekt på compliance efter skriftlig information. Viden 11 undersøgelser har målt på viden. Der er god evidens for en effekt af apotekets indsats, idet der måles på patientviden i både de store randomiserede og kontrollerede undersøgelser og i førefterundersøgelser uden kontrolgruppe. Effekten af den individuelle rådgivning er målt kort tid efter interventionen og bør søges efterprøvet i undersøgelser over længere tid. Individuel rådgivning 1 kontrolleret undersøgelse omhandler effekt på viden efter individuel rådgivning. De svenske undersøgelser om polyfarmacipatienter viser, at viden steg mest i interventionsgruppen i en svensk undersøgelse om polyfarmaci (2.4). Før-efter undersøgelserne viser, at der måles øget viden hos enkelte patientgrupper, der har fået individuel information og rådgivning på apoteket (2.3, 2.6, 2.9). Sidstnævnte engelske undersøgelse afdækker ligeledes mangelfuld viden hos en tredjedel af en gruppe angina pectoris patienter før en intervention. Øget viden hos patienter måles især omkring viden om lægemidlers virkning, bivirkning og dosering. Skriftlig patientinformation To undersøgelser fra hhv. England (2.8) og Finland (2.7) viser en signifikant øget patientviden, efter at apoteket har givet skriftlig information som supplement til den mundtlige information. Begge undersøgelser er fra starten af 1990 erne, før det blev lovpligtigt at have indlægssedler i lægemiddelpakninger. 19

20 Temaår/kampagner Effekt på viden måles som evnen til at huske information efter skriftlig information og som øget opmærksomhed eller viden om en sygdom efter en kampagne (astma, allergi, diabetes, demens). Holdning Der er evidens for, at individuel patientinformation kan føre til en ændret holdning til medicinanvendelse hos ældre og hos patienter i behandling med antidepressiva. Der er begrænset evidens for, at patientinformationen kan ændre individers holdning via kampagner og temaår eller efter skriftlig information. Undersøgelser uden kontrolgrupper viser, at apotekets information kan påvirke allergikeres holdning til deres medicinanvendelse og øge ældres følelse af tryghed. Individuel rådgivning En hollandsk undersøge (2.24) viser en mere positiv holdning til antidepressiv medicin i interventionsgruppen end i kontrolgruppen efter 3 samtaler med en farmaceut. En svensk undersøgelse (2.4) blandt ældre viste, at holdningen til eget medicinforbrug blev mere positiv efter individuel rådgivning fra apoteket: 34,3% (12) før mod 45,7% (16) efter forsøget var positivt stemt over for lægemiddelbrug. Ligeledes følte 1/3 af de ældre i en dansk undersøgelse (2.15) større tryghed og sikkerhed ved deres medicinanvendelse 2 år efter forsøgets start. Temaår/kampagner Holdningen til det at have et liv med allergi ændredes i et svensk allergiår (2.13), mens en anden kampagne (2.11) målte, at astmatikeres holdning til at bruge steroider var ændret, således at kun 20% i 1993 mod 36% i 1991 var bekymrede for at bruge steroider. Adfærd Der er evidens for, at apotekets individuelle rådgivning kan bedre patienternes compliance. Der er blandet evidens for effekt på compliance efter skriftlig information. Individuel rådgivning Undersøgelse 2.23 viser, at der blandt patienter, der havde haft 3 hypertensionssamtaler med en farmaceut, er signifikant flere, som overholder behandlingen. En amerikansk undersøgelse (2.18) måler en signifikant højere procentdel af apotekets kunder, der vedbliver i behandling med receptpligtige lægemidler, efter 3 individuelle rådgivninger fra apoteket. I den svenske undersøgelse (2.4) stiger antallet af kompliante patienter i interventionsgruppen (meget lille patientantal). 2 undersøgelser vurderer på patienternes adfærd efter rådgivning om kontakt til læge (2.1, 2.9). En undersøgelse viser, at 13 af 20 angina pectoris patienter følger apotekets råd om at gå til lægen, men effekterne i disse undersøgelser er målt på et meget lille patientgrundlag (32 og 20 patienter) (2.9). Et dansk udviklingsprojekt (2.15) viste, at 86% af 94 ældre på Østerbro brugte apotekets medicinoversigt. Skriftlig patientinformation Patienters evne til at fortsætte/vedblive i en behandling (patient persistency) måles i 2 undersøgelser (2.7 og 2.18). Den finske undersøgelse (2.7) finder ingen forskel på antallet af personer, som stoppede med en behandling. Question-asking Effekter på question-asking er vurderet i 2 undersøgelser (2.2, 2.14). Her finder en undersøgelse, at opfordringen har effekt (2.14), mens en anden (2.2) ingen forskel finder på kundernes lyst til at stille spørgsmål. 20

Evidensrapport 1. Distribution og receptekspedition. Version

Evidensrapport 1. Distribution og receptekspedition. Version Evidensrapport 1 Distribution og receptekspedition Version 2.2-2004 Evidensrapport 1 Distribution og receptekspedition Version 2.2-2004 Tove Oldam, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg December 2004 Evidensrapport

Læs mere

Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Version 2.1-2003

Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Version 2.1-2003 Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version 2.1-2003 Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version 2.1-2003

Læs mere

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler. Version 1.1-2002

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler. Version 1.1-2002 Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler Version 1.1-2002 Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge. Titel og reference 20.3 Ydelsen Medicingennemgang for ældre afprøvet på 5 apoteker. Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende læge.

Læs mere

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler. Version 2.1-2003

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler. Version 2.1-2003 Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler Version 2.1-2003 Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg

Læs mere

Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge

Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge Titel og reference 20.8 Afprøvning af samarbejdsmodeller ved medicingennemgang Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november 2006 Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende

Læs mere

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi - Farmaceutisk omsorg Version 3.1-2006. 10 nov 2006

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi - Farmaceutisk omsorg Version 3.1-2006. 10 nov 2006 Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi - Farmaceutisk omsorg Version 3.1-2006 10 nov 2006 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Evidensrapport

Læs mere

Dokumentationsdatabasenotat

Dokumentationsdatabasenotat Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende hypertension og hjerte-kar-sygdomme Version 1.1 2007 8. marts 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Dokumentationsdatabasenotat

Læs mere

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange.

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. Titel og reference Kategori Formål Resultatmål Metode The Value of Inpatient Pharmaceutical Counselling to Elderly Patients prior to Discharge Al-Rashed

Læs mere

Dokumentationsdatabasenotat

Dokumentationsdatabasenotat Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende ældre Version 1.1 2007 19. Dec 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende ældre

Læs mere

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Resumé Udarbejdet af: Dorthe Tomsen, Birthe Søndergaard, Hanne Herborg, Bjørn

Læs mere

Evidensrapport 1. Distribution og receptekspedition. Version 1.1-2002

Evidensrapport 1. Distribution og receptekspedition. Version 1.1-2002 Evidensrapport 1 Distribution og receptekspedition Version 1.1-2002 Evidensrapport 1 Distribution og receptekspedition Version 1.1-2002 Marianne Møller, Kirsten Pultz, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg

Læs mere

Evidensrapport 4. Egenomsorg. Version 2.1-2003

Evidensrapport 4. Egenomsorg. Version 2.1-2003 Evidensrapport 4 Egenomsorg Version 2.1-2003 Evidensrapport 4 Egenomsorg Version 2.1-2003 Marianne Møller, Birthe Søndergaard, Hanne Herborg December 2003 Evidensrapport 4. Egenomsorg Version 2.1-2003

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Pharmakon a/s Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel +45 4826 5000 Fax +45

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Dokumentationsdatabasenotat

Dokumentationsdatabasenotat Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende diabetes Version 1.1 2007 7. juni 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende

Læs mere

Dokumentationsdatabasenotat. Notat vedrørende diabetes. Version 1.1-2007

Dokumentationsdatabasenotat. Notat vedrørende diabetes. Version 1.1-2007 Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende diabetes Version 1.1-2007 Pia Knudsen og Charlotte Rossing Juni 2007 Dokumentationsdatabasenotat vedrørende diabetes Version 1.1-2007 Pharmakon, juni 2007 ISBN

Læs mere

Indledning. Faglig redaktør: Marianne Møller.

Indledning. Faglig redaktør: Marianne Møller. Indledning Denne evidensrapport over effekten af apotekets aktiviteter i forbindelse med distribution og interventioner i forbindelse med receptekspedition er udarbejdet som en del af Danmarks Apotekerforenings

Læs mere

Evidens for Apotekets Rådgivning

Evidens for Apotekets Rådgivning Evidens for Apotekets Rådgivning Version 1.1-2009 24. juni 2009 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Evidens for Apotekets Rådgivning Version 1.1-2009 Marianne Agergaard,

Læs mere

Apotek og hjemmesygeplejersker. D: deskriptiv undersøgelse (Master afhandling).

Apotek og hjemmesygeplejersker. D: deskriptiv undersøgelse (Master afhandling). Titel og reference 20.22 Kvalitetsudvikling af lægemiddelanvendelsen i et lokalområde. Et tværfagligt forsøgsprojekt i primærsektoren i Vejen Kommune. Møller L. Master of Public Health uddannelsen. Det

Læs mere

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 1.1-2002

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 1.1-2002 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 1.1-2002 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 1.1-2002 Marianne Møller, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg Maj

Læs mere

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Danmarks Apotekerforening Analyse 26. september 2013 Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Ikke alle danskere kommer lige ofte på apoteket. Apotekernes receptkunder

Læs mere

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 2.1-2003

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 2.1-2003 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 2.1-2003 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 2.1-2003 Tove Oldam, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg December

Læs mere

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering December 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved

Læs mere

Evidensrapport 9. Interventioner til forbedring af compliance og concordance i forbindelse med lægemiddelbehandlinger. Version 2.

Evidensrapport 9. Interventioner til forbedring af compliance og concordance i forbindelse med lægemiddelbehandlinger. Version 2. Evidensrapport 9 Interventioner til forbedring af compliance og concordance i forbindelse med lægemiddelbehandlinger Version 2.1-2008 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 ww.pharmakon.dk

Læs mere

Evidensrapport 9. Compliance og concordance. Version 1.1-2005

Evidensrapport 9. Compliance og concordance. Version 1.1-2005 Evidensrapport 9 Compliance og concordance Version 1.1-2005 Evidensrapport 9 Compliance og concordance Version 1.1-2005 Dorthe V. Tomsen, Hanne Herborg Juli 2005 Evidensrapport 9. Compliance og concordance

Læs mere

Kortlægning af rådgivning til fjernkunder

Kortlægning af rådgivning til fjernkunder Kortlægning af rådgivning til fjernkunder Version 1.1 1 juli 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Version 1.1 2011 Forfattere: Bente Frøkjær, Lotte Abildgaard, Lone B. Damsø,

Læs mere

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Projektets baggrund Non-compliance (manglende efterlevelse af en behandling) er et stort problem trods det, at der er stor fokus på implementeringen

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

Forord. Faglig redaktør: Marianne Møller.

Forord. Faglig redaktør: Marianne Møller. Forord Denne Evidensrapport over effekten af apotekets rådgivning om sundhedsfremme, og hermed også selvmedicinering, er udarbejdet som en del af Danmarks Apotekerforenings Dokumentationsdatabase i apotekspraksis.

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Apotek, plejehjem og hjemmeplejen

Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Apotek, plejehjem og hjemmeplejen Titel og reference 20.2 Medicingennemgang på plejehjem og i hjemme plejen. Afprøvet på 5 plejehjem. Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek, plejehjem

Læs mere

Temarapport. Tværgående analyse af projekter om medicingennemgang i Danmark Version 1.2 2008. 6. juni 2008

Temarapport. Tværgående analyse af projekter om medicingennemgang i Danmark Version 1.2 2008. 6. juni 2008 Temarapport Tværgående analyse af projekter om medicingennemgang i Danmark Version 1.2 2008 6. juni 2008 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Temarapport Tværgående

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

Kvalitetssikring af astmapatienters lægemiddelbehandling. Evalueringsrapport til projektdeltagerne

Kvalitetssikring af astmapatienters lægemiddelbehandling. Evalueringsrapport til projektdeltagerne Kvalitetssikring af astmapatienters lægemiddelbehandling Evalueringsrapport til projektdeltagerne Danmarks Apotekerforenings Kursusejendom FoU August 1997 2 Forord Denne rapport er skrevet til astmatikere,

Læs mere

Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Version 2.1-2006

Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Version 2.1-2006 Evidensrapport 7 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Version 2.1-2006 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Evidensrapport 7 Kortlægning af lægemiddelrelaterede

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

www.apoteksudvikling.dk

www.apoteksudvikling.dk www.apoteksudvikling.dk - et forum til formidling af faglige projekter på de danske apoteker Projektbeskrivelse juli 2008 Af Farmaceut Liselotte Petersen og Farmaceut Helene Agerholm 1 Baggrund for www.apoteksudvikling.dk

Læs mere

En styrket indsats for polyfarmacipatienter

En styrket indsats for polyfarmacipatienter N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse

Læs mere

Danskernes holdning til apoteket Oktober 2012

Danskernes holdning til apoteket Oktober 2012 Analyse Danskernes holdning til apoteket Oktober 2012 Danskernes tilfredshed med apoteket Resultaterne af en borgerholdningsundersøgelse Oktober 2012 Danmarks Apotekerforening Oktober 2012 2 af 12 Indhold

Læs mere

Myter og fakta om de danske apoteker

Myter og fakta om de danske apoteker Danmarks Apotekerforening Myter og fakta om de danske apoteker 1. Danskerne har længst til apoteket i Europa. 2. Apotekerne har udnyttet sit monopol og forringet tilgængeligheden til lægemidler ved at

Læs mere

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Danske undersøgelser om compliance Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Tre forskningsprojekter Tre forskningsprojekter Evidensrapport 9- Compliance og concordance

Læs mere

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der

Læs mere

Begrebslisten er rettet mod de, der skal arbejde med standardsættet, det vil sige fortrinsvis apoteks -personale.

Begrebslisten er rettet mod de, der skal arbejde med standardsættet, det vil sige fortrinsvis apoteks -personale. Side 1 af 5 Bilag 4 Begrebsliste Begrebslisten, der er tilknyttet hele sættet af akkrediteringsstandarder, er udarbejdet for at sikre en fælles forståelse af de anvendte begreber og ord og svarer til anvendelsen

Læs mere

Konsekvenser af lægemiddelrelaterede problemer

Konsekvenser af lægemiddelrelaterede problemer Konsekvenser af lægemiddelrelaterede problemer November 2012 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Rapport Konsekvenser af lægemiddelrelaterede problemer Forfattere: Linda Aagaard

Læs mere

Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering?

Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering? En patienthistorie Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering? Selv om maskinel dosisdispensering har været anvendt i 10 år, er der stadig begrænset viden om hvordan ordningen påvirker patientsikkerheden.

Læs mere

Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek

Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Projektforslag Modelprojekt for tværsektoriel kvalitetssikring af medicinanvendelse

Læs mere

Læger ved ikke nok om seponering

Læger ved ikke nok om seponering 6 FARMACI 05 MAJ 2015 SEPONERING Læger ved ikke nok om seponering Alt for mange danskere tager uhensigtsmæssig medicin, fordi lægerne er usikre på, hvornår en behandling skal stoppes. En ny ph.d.-afhandling

Læs mere

Bedre medicinanvendelse på plejehjem

Bedre medicinanvendelse på plejehjem Bedre medicinanvendelse på plejehjem - et implementeringsprojekt April 2012 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Bedre medicinanvendelse på plejehjem - et implementeringsprojekt April

Læs mere

Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Version 1.1-2004

Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Version 1.1-2004 Evidensrapport 7 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Version 1.1-2004 Evidensrapport 7 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Version 1.1-2004 Birthe Søndergaard og Hanne Herborg April

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere Sikker og effektiv medicinbrug for type 2diabetikere Evaluering af patienters, lægers og apotekspersonales tilfredshed og effektvurdering Arbejdsrapport 30. sep 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820

Læs mere

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Ulighed i medicin Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Apotekerne møder hver dag de udsatte borgere, som på grund af deres større medicinforbrug hører til dem, der bruger

Læs mere

To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler

To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler Danmarks Apotekerforening Analyse 25. juni 2014 To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler 700.000 danskere bruger mere end fem forskellige lægemidler. Dermed

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Baggrundsdokument. Udarbejdet af: Danmarks Apotekerforening Danske Regioner Kommunernes Landsforening Praktiserende Lægers Organisation

Baggrundsdokument. Udarbejdet af: Danmarks Apotekerforening Danske Regioner Kommunernes Landsforening Praktiserende Lægers Organisation Baggrundsdokument Udarbejdet af: Danmarks Apotekerforening Danske Regioner Kommunernes Landsforening Praktiserende Lægers Organisation September 2007 Samarbejde om det sikre medicinforløb Baggrundsdokument

Læs mere

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN Medicingennemgang og højrisikomedicin Indledning Projektet Sikker Psykiatri er et samarbejde mellem Danske Regioner, TrygFonden, Det Obel-ske Familiefond og Dansk

Læs mere

Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Version 2.2-2004

Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Version 2.2-2004 Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version 2.2-2004 Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version 2.2-2004

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN

COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN Y Brugerindsi Sundhedshus med online fælle COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter K Om Lev Vel FOPI Robotteknologiske træningsf Nordic Walking Sticks

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1996-1999

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1996-1999 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1996-1999 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Afrapportering af aftalen for systematik i medicingennemgang

Afrapportering af aftalen for systematik i medicingennemgang Område: Sundhedsområdet Afdeling: Praksisafdelingen Journal nr.: 11/33648 Dato: 8. februar 2012 Udarbejdet af: Merete Willemoes Nielsen E mail: Merete.Willemoes.Nielsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631408

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Version 1.1-2004

Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Version 1.1-2004 Evidensrapport 7 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Version 1.1-2004 Evidensrapport 7 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Version 1.1-2004 Birthe Søndergaard og Hanne Herborg April

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Kommunikation om skift af lægemiddel. Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation,

Kommunikation om skift af lægemiddel. Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation, Kommunikation om skift af lægemiddel Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation, Kort om mig Farmaceut 1995 Bred efteruddannelse i formidling (journalistik, retorik mv.) Freelance skriftlig

Læs mere

Hensigtsmæssig polyfarmaci

Hensigtsmæssig polyfarmaci Hensigtsmæssig polyfarmaci En værktøjskasse Inspiration til systematisk medicingennemgang i almen praksis Region Midtjylland Primær Sundhed Medicinteamet Indholdsfortegnelse Forord 4 Hvad er polyfarmaci?

Læs mere

Millionbesparelser på lægeordineret medicin

Millionbesparelser på lægeordineret medicin Millionbesparelser på lægeordineret medicin Problemstillingen Udgifterne til medicin har været stigende Mange forsøg er gjort fra politisk side for at styre de hastigt stigende medicinudgifter Vi skal

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Mere om at skabe evidens

Mere om at skabe evidens Mere om at skabe evidens Dokumentation, procesevaluering og implementeringsforskning Tine Curtis, centerchef TrygFondens Forebyggelsescenter Syddansk Universitet Hvad har kommunen brug for, for at kunne

Læs mere

MEDICINFORBRUG - INDBLIK Laveste antal brugere af antidepressiv medicin de seneste 10 år

MEDICINFORBRUG - INDBLIK Laveste antal brugere af antidepressiv medicin de seneste 10 år 1 MEDICINFORBRUG - INDBLIK 2017 Laveste antal brugere af antidepressiv medicin de seneste 10 år Laveste antal brugere af antidepressiv medicin de seneste 10 år Sundhedsdatastyrelsen sætter fokus på forbruget

Læs mere

Danskernes holdning til apoteket Maj 2013

Danskernes holdning til apoteket Maj 2013 Analyse Danskernes holdning til apoteket Maj 2013 Tilfredshed med apoteket Kilde: MEGAFON, Maj 2013. Resultaterne af en MEGAFON-undersøgelse Maj 2013 Danmarks Apotekerforening 2 af 13 Indhold Den samlede

Læs mere

Begrebslisten er rettet mod de, der skal arbejde med standardsættet, det vil sige fortrinsvis apoteks - personale.

Begrebslisten er rettet mod de, der skal arbejde med standardsættet, det vil sige fortrinsvis apoteks - personale. Bilag 3 Begrebsliste Begrebslisten, der er tilknyttet hele sættet af akkrediteringsstandarder, er udarbejdet for at sikre en fælles forståelse af de anvendte begreber og ord og svarer til anvendelsen i

Læs mere

En best practice-model for sikker dosisdispensering

En best practice-model for sikker dosisdispensering En best practice-model for sikker dosisdispensering Et resultat af projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Modellen er udarbejdet på basis af de anbefalinger til dosisdispenseringsordningen, som

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Farmakonomen på plejehjem Projekt gennemført

Farmakonomen på plejehjem Projekt gennemført Resume: Hvordan kan apoteket bedre samarbejdet med de lokale plejehjem til gavn for personalet på såvel apoteket som på plejehjemmet? Det satte farmakonomerne Bodil Christensen og Jannie Kristiansen sig

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Evaluering af anvendelse af klinisk integreret hjemmemonitorering (KIH)

Evaluering af anvendelse af klinisk integreret hjemmemonitorering (KIH) Evaluering af anvendelse af klinisk integreret hjemmemonitorering (KIH) 3 elementer i evalueringen: de økonomiske aspekter (ift. sygehussektoren og prak. læger) de kommunale aspekter de patientmæssige

Læs mere

Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning. - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Version 1.

Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning. - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Version 1. Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Version 1.1 August - 2010 Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En

Læs mere

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser

Læs mere

Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg for ældre polyfarmacipatienter Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek

Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg for ældre polyfarmacipatienter Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg for ældre polyfarmacipatienter Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Projektforslag Modelprojekt for tværsektoriel kvalitetssikring af medicinanvendelse

Læs mere

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri De fem geriatriske giganter Instabilitet/ immobilitet Iatrogenitet Intellektuelle og mentale prob. Incontinens Infektion Geriatri?

Læs mere

Patientkomplians Begreber og definitioner. 24. november2010 Mats Lindberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Aabenraa-Haderslev

Patientkomplians Begreber og definitioner. 24. november2010 Mats Lindberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Aabenraa-Haderslev Patientkomplians Begreber og definitioner 24. november2010 Mats Lindberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Aabenraa-Haderslev Mats Ugeskr Laeger 2008;170:1912-6 Hvilket ord skal vi bruge? Compliance

Læs mere

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere Et samarbejde mellem patienter, apoteker og læger i primærsundhedssektor Arbejdsrapport - version 1.1 1. apr 2009 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

ANTIMOBBEPROGRAMMER VIRKER

ANTIMOBBEPROGRAMMER VIRKER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2011 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Farrington D P, Ttofi M M: School-Based Programs to Reduce Bullying and Victimization. Campbell Collaboration,

Læs mere

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere Færdigudvikling og evaluering af en regionalt forankret model Version 1.1-2011 Marts 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 ww.pharmakon.dk Færdigudvikling og evaluering af en regionalt

Læs mere

Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte

Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte Anna Lund Jepsen Lektor, ph.d. Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi SDU i Esbjerg Evalueringsmetoder Anna Lund Jepsen maj 2008 1 Formålet med at evaluere

Læs mere

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Titel Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Forfattere Jes Bak Sørensen, cand.scient. ph.d. Sundhedsstaben Magistratsafdelingen for Sundhed & Omsorg Århus Kommune Rådhuspladsen 2 8000

Læs mere

Det Rådgivende Apotek

Det Rådgivende Apotek Det Rådgivende Apotek Hvad er et Apoteksprogram? Det Rådgivende Apotek fra idé til praksis Elementerne i Apoteksprogrammet Hvordan vision blev til virkelighed Fakta om projektet Det Rådgivende Apotek Apoteksprogrammet

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt, uanmeldt tilsyn i område Faxe Midt den 27. september 2012 hos borgere, der ikke bor på plejecenter

Rapport fra lovpligtigt, uanmeldt tilsyn i område Faxe Midt den 27. september 2012 hos borgere, der ikke bor på plejecenter Rapport fra lovpligtigt, uanmeldt tilsyn i område Faxe Midt den 27. september 2012 hos borgere, der ikke bor på plejecenter Tilsynet blev udført af konsulent Birgit Friis Levysohn og ekstern sygeplejefaglig

Læs mere

uventede bivirkningerr - en indsats over for hospitalslæger Lægemiddelstyrelsen i samarbejde

uventede bivirkningerr - en indsats over for hospitalslæger Lægemiddelstyrelsen i samarbejde Kampagne: Reagér på alvorlige og uventede bivirkningerr - en indsats over for hospitalslæger Lægemiddelstyrelsen i samarbejde med Operate A/S 7. november 2011 Baggrund og udfordringer Indsatsen var nødvendig,

Læs mere

Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap

Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap 1t Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap Patientombuddets temadag den 20. november 2012 om utilsigtede hændelser i medicineringsprocessen hvad gik der galt og hvad kan vi

Læs mere

Vi lykkes ikke med medicinhåndtering alle ved det, men hvad gør vi? Birthe Søndergaard Sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening

Vi lykkes ikke med medicinhåndtering alle ved det, men hvad gør vi? Birthe Søndergaard Sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Vi lykkes ikke med medicinhåndtering alle ved det, men hvad gør vi? Birthe Søndergaard Sundhedsfaglig direktør Disposition Lægemiddelrelaterede problemer Medicinhåndtering og udfordringer Compliance i

Læs mere

Sikker og effektiv medicinbrug for brugere af blodtryksmedicin

Sikker og effektiv medicinbrug for brugere af blodtryksmedicin Sikker og effektiv medicinbrug for brugere af blodtryksmedicin Evaluering af patienters, lægers og apotekspersonales tilfredshed og effektvurdering Arbejdsrapport December - 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Dato: 5. september 2012 Brevid: 1841112 Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser På møde i Forretningsudvalget den 29. maj 2012 blev udvalget orienteret

Læs mere