Evidensrapport 2. Patientinformation om receptmedicin. Version

Transkript

1 Evidensrapport 2 Patientinformation om receptmedicin Version

2

3 Evidensrapport 2 Patientinformation om receptmedicin Version Tove Oldam, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg December 2003

4 Evidensrapport 2. Patientinformation om receptmedicin Version Pharmakon, December 2003 ISBN Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel Fax

5 Indledning Evidensrapport over effekten af apotekets aktiviteter i forbindelse med lægemiddeldistribution og interventioner i forbindelse med receptekspedition er udarbejdet som en del af Danmarks Apotekerforenings Dokumentationsdatabase i apotekspraksis. Formålet med databasen er at sikre, at apotekssektoren til stadighed har adgang til opdateret viden om effekten af apotekspraksis. Første version af evidensrapporten blev udarbejdet i august Denne rapport er opdateret og medtager evidensen af undersøgelser publiceret i 2002 og første halvår af Evidensrapporten indeholder fagligt bearbejdede beskrivelser af undersøgelser over effekten af apotekspraksis (datablade) samt en beskrivelse af den samlede dokumentation på området. Der er udarbejdet 7 evidensrapporter inden for følgende områder: 1. Distribution og receptekspedition 2. Patientinformation om receptmedicin 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi (farmaceutisk omsorg) 4. Egenomsorg 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Evidensrapporterne omhandler undersøgelser i apotekspraksis, som indeholder en effektevaluering af en intervention. Undersøgelsernes effekt er inddelt i følgende endelige og intermediære resultatmål: økonomiske effekter; effekter på helbred og trivsel (inklusiv kliniske effektmål); effekt på tilfredshed; effekt på viden, holdning og adfærd i forhold til lægemidler, sygdom og sundhed; effekt på lægemiddelrelaterede problemer; effekt på lægemiddelforbrug og effekt på procesmål. Evidensrapporterne omfatter undersøgelser, der er publiceret i internationalt anerkendte tidsskrifter eller i relevante danske tidsskrifter fra 1990 og fremefter. Endvidere medtages danske og nordiske rapporter over undersøgelser i apotekspraksis. Evidensrapporterne er i 2003 geografisk udvidet til også at omfatte ikke-europæiske undersøgelser. Databasens primære brugere er Danmarks Apotekerforening, apotekerne og Pharmakon a/s. Den er udviklet og vedligeholdes af Pharmakon a/s. De enkelte datablade kan findes i den søgbare, elektroniske version af databasen på og via Danmarks Apotekerforenings hjemmeside. Faglige redaktører: Marianne Møller, Tove Oldam og Birthe Søndergaard Evidensrapport 4 Patientinformation om receptmedicin Version 2.1, december 2003 Pharmakon

6 6

7 Indholdsfortegnelse Afgrænsning...9 Rapportens indhold...11 Hovedkonklusion...12 Metode- og datakvalitet...13 Konklusion på design...14 Konklusion af de enkelte aktiviteter...15 Evidens på de enkelte resultatmål...17 Effekt på helbred og trivsel...18 Økonomisk analyse...18 Effekt på tilfredshed...18 Effekt på personers viden, holdning og adfærd...19 Effekt på lægemiddelrelaterede problemer...21 Effekt på lægemiddelforbrug...21 Effekt på procesmål...21 Perspektivering...22 Oversigt over datablade...24 Bilag 1.1 Søgestrategi Bilag 1.2 Søgestrategi Bilag 2. Kvalitetskategorier...100

8 8

9 Afgrænsning Apotekets rolle ved information af lægemiddelbrugere er fastsat ved Lov om Apoteksvirksomhed. Heraf fremgår det, at bevillingen til at drive apotek bl.a. indebærer pligt til at informere brugerne om lægemidler, lægemiddelanvendelse og opbevaring af lægemidler. WHO/FIP definerer patient information som Advice to ensure that the patient or carer receives and understands sufficient written and oral information to derive maximum benefit from the treatment (kilde: Good Pharmacy Practice (GPP) in Community and Hospital Settings ). Danmarks Apotekerforening bruger betegnelsen faglig rådgivning, der defineres som den skriftlige og mundtlige information og rådgivning om brug og opbevaring af lægemidler, lægemidlernes virkning, relevante bivirkninger, interaktioner og kontraindikationer samt hjælpemidler til lægemiddelanvendelse, som apoteket giver kunderne om lægemidler (Kilde: Kvalitetshåndbogen, version 3). Interventionen bag faglig rådgivning er dermed bredere end information, som i Kvalitetshåndbogen forklares som envejskommunikation. Danmarks Apotekerforenings begreb faglig rådgivning dækker således stort set det samme som WHO/FIP s begreb patientinformation. Den centrale afgrænsning er, at der er tale om receptmedicin samt om formidling af viden om produkterne (advice-giving). Omvendt er der ikke her tale om opfølgning på resultater som i farmaceutisk omsorg (pharmaceutical care), hvor det drejer sig om væsentligt mere omfattende kliniske interventioner. Evidensen for patientinformation og farmaceutisk omsorg kan derfor ikke sammenlægges meningsfuldt. Ved patientinformation forstås i sammenhæng med Evidensrapport nr. 2 Patientinformation, den skriftlige og mundtlige information og rådgivning, som apoteker giver brugere af receptpligtige lægemidler om medicinen samt om hjælpemidler til lægemiddelanvendelse. Informationen anses for at være rettet mod patienter, hvis det er apotekskunder, der er i behandling med et receptpligtigt lægemiddel ordineret af en læge. Apotekets aktiviteter på området er mundtlig og skriftlig information i skranken til den enkelte kunde, i telefonen, skriftligt til forsendelseskunder samt mundtligt og skriftligt til særlige patientgrupper og deres pårørende. Spørg om din medicin ( Ask about your medicine ) og temaår/ informationskampagner hører også med som aktiviteter til Evidensrapport nr. 2 Patientinformation om receptmedicin. Undersøgelser, som ikke svarer til den her anvendte definition af patientinformation, men hvor forfatterne alligevel definerer ydelsen eller søgeordene som patient information, vil være fravalgt til denne rapport. Det drejer sig blandt andet om undersøgelser af effekten af farmaceutisk omsorg, der beskriver resultater af lægemiddelterapi, eller rådgivning om egenomsorg, der beskriver effekten af rådgivning om håndkøbslægemidler. Disse publikationer vil derfor være at finde i henholdsvis Evidensrapport nr. 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi, farmaceutisk omsorg eller nr. 4 Egenomsorg. Omvendt er undersøgelser, der omtaler aktiviteter som Pharmaceutical care, beskrevet i Evidensrapport nr. 2 i det omfang, hvor det er skønnet, at aktiviteten er patientinformation jf. definitionen. Rapporten indeholder kun patientinformations-aktiviteter gennemført på private apoteker, eller hvor apotekspersonale er involveret. Patientinformationsaktiviteter i lægepraksis (primary care pharmacists) og aktiviteter over for plejehjem (consulting pharmacists) er medtaget i Evidensrapport nr. 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. 9

10 Kvaliteten af de undersøgelser, der fremkom ved en litteratursøgning på de nævnte aktiviteter, vurderes i rapporten ud fra følgende 4 kvalitetskategorier: A. Metaanalyser og randomiserede, kontrollerede undersøgelser med stort patientantal B. Kontrollerede undersøgelser uden randomisering C. Undersøgelser uden sammenligning med kontrolgruppe (fx førefterundersøgelser) D. Deskriptive undersøgelser, observationsstudier og kvalitative undersøgelser. 10

11 Rapportens indhold Litteratursøgning Undersøgelserne i den tidligere evidensrapport 1.1 er valgt på baggrund af en søgning foretaget i International Pharmaceutical Abstract (IPA), Medline og Artfarm for perioden Søgestrategien findes som bilag 1.1. I 2003 er to nye elektroniske søgninger gennemført samlet for alle evidensrapporterne. Første søgning er gennemført april 2003 og anden søgning oktober Der er gennemført en samlet litteratursøgning i International Pharmaceutical Abstract (IPA) og Medline for perioden Søgestrategien er omlagt til kun at omfatte en generel søgning samlet for evidensrapporterne 1-6. Søgestrategien er vedlagt som bilag 1.2. Desuden er det spanske tidsskrift Pharmaceutical Care håndsøgt for perioden til og med oktober Opdatering Evidensrapporten præsenterer 25 relevante undersøgelser af effekten af apotekets patientinformation om receptpligtig medicin og hjælpemidler til lægemiddelanvendelse. Opdateringen af evidensrapport 2 Patientinformation om receptmedicin version 2.1 til og med oktober 2003 resulterede i 3 nye datablade. Søgestrategien findes i bilag 1.2. De 3 nye undersøgelser er en randomiseret, kontrolleret undersøgelse omhandlende hypertensionspatienters overholdelse af behandling (2.23), randomiseret, kontrolleret undersøgelse over depressive patienters holdning til medicin (2.24) og en kontrolleret undersøgelse om rådgivning i forbindelse med recepter til børn (2.25). Oversigt over referencer på artikler, der er vurderet, men ikke fundet egnet til at blive omtalt i evidensrapporterne kan findes på den elektroniske version af dokumentationsdatabasen. Geografisk spredning Langt størstedelen af undersøgelserne fremkom ved søgning i Artfarm og er derfor skandinaviske. Der er 6 fra Danmark, 6 fra Sverige og 2 fra Finland. 2 undersøgelser er fra England, 1 undersøgelse er fra Spanien, 1 fra Nordirland, 1 fra Skotland og 1 er fra Holland. Blandt de oversøiske undersøgelser, der supplerer de europæiske med ny evidens, har vi inkluderet 2 fra Canada samt 3 fra USA. Undersøgelsesdesign Der er fundet 9 kontrollerede undersøgelser, heraf 4 med randomisering. 1 undersøgelse omhandler undervisning af lærere, 3 undersøgelser beskriver skriftlig patientinformation til udvalgte lægemiddelgrupper eller børn, i 1 undersøgelse opfordres kunderne til at stille spørgsmål, og 4 undersøgelser omhandler individuel rådgivning. Herudover er der fundet 13 undersøgelser uden kontrolgruppe og 3 beskrivende undersøgelser. Aktiviteter 11 undersøgelser omhandler individuel rådgivning til forskellige lægemiddelbrugere, heraf er 4 undersøgelser kontrollerede, og 7 er før-efter undersøgelser uden kontrolgruppe. 8 undersøgelser omhandler kampagner og temaår til patientgrupper eller befolkningen generelt. 5 af undersøgelserne er før-efter undersøgelser uden kontrolgruppen, og de øvrige 3 - alle fra Danmark - er beskrivende undersøgelser. 3 undersøgelser omhandler skriftlig information til patientgrupper, 2 undersøgelser omhandler Ask about your medicine, og 1 undersøgelse omhandler undervisning. 11

12 Hovedkonklusion Der er begrænset evidens for, at apotekets patientinformation har en effekt på gruppers eller individers helbred og trivsel Der findes ingen evidens for, at apotekets patientinformation om receptpligtige lægemidler har en effekt på samfundets eller den enkelte kundes økonomi Der er evidens for øget tilfredshed efter individuel rådgivning, efter brug af skriftlige informationsmaterialer og i forbindelse med en kampagne med fokus på apotekets patientrådgivning Der er god evidens for, at apotekets information om receptpligtige lægemidler kan øge viden hos patienter, når den gives skriftligt. Der er begrænset evidens for, at patientinformation kan øge viden hos astma- og diabetespatienter, når den gives individuelt i skranken på apoteket eller via en national kampagne/temaår Der er evidens for, at individuel patientinformation kan føre til en ændret holdning til medicinanvendelse hos ældre og hos patienter i behandling med antidepressiva Der evidens for, at apotekets individuelle rådgivning kan bedre patienternes compliance. Der er blandet evidens for effekt på compliance efter skriftlig information Der er begrænset evidens for, at apotekets patientinformation har en effekt på patienters lægemiddelrelaterede problemer Der er god evidens for, at apotekets patientinformation kan påvirke lægemiddelforbruget hos patientgrupper eller individer, når den gives individuelt, via kampagner i et temaår eller i form af skriftlig information De mange procesmål giver god evidens for, at apoteket kan henvise til lægen og andre sundhedsprofessionelle samt kan gennemføre en række faglige aktiviteter over for apotekets kunder. 12

13 Metode- og datakvalitet Evidensrapporten omhandler 25 undersøgelser. Undersøgelsernes forsøgsdesign, den gennemførte aktivitet/intervention og landet, hvor undersøgelsen er gennemført, fremgår af tabellen. Datablade med ID-numre højere end 2.22 er fra opdatering Kategori Undersøgelse (Datablad) Aktivitet/Intervention Land 2.5 Undervisning af lærere Nordirland A. Randomiserede, kontrollerede undersøgelser 2.8 (Astma) Skriftlig patientinformation England (3 lægemiddelgrupper) 2.23 Individuel rådgivning (Hypertension) England 2.24 Individuel rådgivning (Tricykliske antidepressiva) Holland B. Kontrollerede undersøgelser uden randomisering, evt. med anvendelse af historisk kontrolgruppe C. Undersøgelser uden kontrolgruppe og før-efterundersøgelser 2.4 Individuel rådgivning (Polyfarmaci) 2.7 Skriftlig patientinformation (Antibiotika) 2.14 Opfordring til at stille spørgsmål (observation) Sverige Finland Canada 2.18 Individuel rådgivning (2 lægemiddelgrupper) USA 2.25 Skriftlig patientinformation USA (Børn) 2.1 Individuel rådgivning USA (Antibiotika) 2.2 Kampagne Finland ( Questions to ask ) 2.3 Individuel rådgivning Sverige (Diabetes) 2.6 Individuel rådgivning Danmark (Astma) 2.9 Individuel rådgivning Skotland (Angina pectoris) 2.10 Temaår (Diabetes) Sverige 2.11 Temaår (Astma) Sverige 2.12 Temaår (Demens) Sverige 2.13 Temaår (Allergi) Sverige 2.15 Individuel rådgivning Danmark (Medicinoversigt) 2.16 Kampagne Spanien (Afføringsmidler) 2.17 Individuel rådgivning (Astma) Canada 2.22 Individuel rådgivning Danmark (Medicinmappe) D. Beskrivende undersøgelser, 2.19 Temaår (Hjerte) Danmark observationsundersøgelser og 2.20 Temaår (Diabetes) Danmark kvalitative undersøgelser 2.21 Temaår (Astma) Danmark 13

14 Konklusion på design Kontrollerede undersøgelser I alt er der fundet 9 kontrollerede undersøgelser omhandlende individuel rådgivning (4 undersøgelser), skriftlig information (3 undersøgelser) opfordring til at stille spørgsmål (1 undersøgelse ) og 1 undersøgelse omhandlende undervisning. En undersøgelse fandt effekt på helbred og påviste, at der var signifikant flere interventions- end kontrolpatienter, der havde fået deres blodtryk kontrolleret eller forbedret (2.23). Der er fundet øget viden efter undervisning af en gruppe lærere om astma (2.5), og øget viden efter brug af skriftlig information til hhv. antibiotika-brugere (2.7) og patienter, der anvendte penicillin, NSAID eller beta-blokkere (2.8). En undersøgelse viste marginal forskel på interventionsgruppens og kontrolgruppens viden efter individuel rådgivning til polyfarmacipatienter (2.4). En undersøgelse viste mere positiv holdning til antidepressiva efter 3 farmaceutsamtaler (2.24). Fire af de kontrollerede undersøgelser vurderer effekten på patienternes adfærd. Tre farmaceutsamtaler om hypertension gav en signifikant bedre adherence hos patienterne (2.23). Polyfarmacipatienternes compliance blev forbedret efter individuel rådgivning (2.4). Der blev ikke fundet forskel i patienternes vedbliven i antibiotikabehandling i en undersøgelse af effekten af skriftlig information (2.7), og der var ingen effekt på tendensen til at stille spørgsmål efter opfordring til at gøre det (2.14). Tilfredsheden hos patientgrupper eller individer blev øget, når apoteket gav skriftlig patientinformation. Der er evidens for, at individuel patientinformation fra apoteket kan øge interventionspatienternes tilfredshed med apotekets information, rådgivning og service til hhv. ældre og patienter i antidepressiva- og hypertensionsbehandling (2.24, 2.23). Tre kontrollerede undersøgelser måler effekt på holdning til sygdom og medicin. Den ene undersøgelse finder, at polyfarmacipatienters holdning til brug af medicin var mere positiv efter rådgivningen (2.4). De to andre undersøgelser finder, at interventionspatienterne havde en mere positiv holdning til medicin efter 3 samtaler med en farmaceut. Undersøgelser uden kontrolgruppe I alt er der fundet 13 før-efter undersøgelser uden kontrolgruppe omhandlende individuel rådgivning (7 undersøgelser), temaår og kampagner (5 undersøgelser) og Ask about your medicine (1 undersøgelse). Undersøgelser uden brug af kontrolgruppe viser god evidens for effekt på lægemiddelforbruget og god evidens for, at apoteket kan henvise til lægen samt gennemføre en række faglige aktiviteter over for apotekets kunder. Der findes øget patienttilfredshed ved brug af skriftlig information. Efter Allergiåret i Sverige (2.13) kunne man måle, at 20% af allergikerne mente, de havde bedre helbred/trivsel, samt at sygefraværet var faldet med 4%. Undersøgelse 2.17 omhandlende temadag til astmatikere viste, at astmapatienternes nattesymptomer blev signifikant reduceret. Der er begrænset evidens for, at patientinformationen kan øge viden hos astma- (2.6) og diabetespatienter (2.3), når den gives individuelt i skranken på apoteket eller via en national kampagne/temaår (kun astma) (2.11). Undersøgelse 2.17 viser, at mange astmapatienter fulgte farmaceutens opfordring til at søge læge efter en endags astmaklinik på apotekerne. Apotekets patientinformation har i undersøgelser uden kontrolgruppe kunnet påvirke lægemiddelforbruget. Forbruget af lægemidler på diabetes, allergi-/astma- og demensområdet er undersøgt i nationale kampagner i Sverige. I Diabetesåret (2.10) viste man en stigning i salget af test til måling af blodglukose. Forbruget af allergimedicin steg i Allergiåret (2.13), mens forbruget 14

15 af antiastmatisk medicin steg, så faldt forbruget af inhalationssteroid i Astmaåret (2.11). Endelig blev forbruget af lægemidler ved demens ændret til mere hensigtsmæssige produkter i Demensåret (2.12). I Danmark kunne apotekets patientinformation påvirke forbruget af korttidsvirkende anfaldsmedicin (beta-2-agonist), således at færre brugte flere end 3-4 doser i døgnet (2.6). Undersøgelser, der måler effekt på procesmål, giver god evidens for, at apoteket kan henvise til lægen og andre sundhedsprofessionelle samt gennemføre en række faglige aktiviteter over for apotekets kunder. Konklusion af de enkelte aktiviteter Individuel rådgivning Under den individuelle rådgivning, som er gruppen af aktiviteter med flest undersøgelser (11 undersøgelser), hører apotekets mundtlige information til særlige patientgrupper, opfølgning på lægemiddelterapi og etablering/vedligeholdelse af medicinoversigter/mapper. En engelsk randomiseret, kontrolleret undersøgelse (2.23) vurderer effekten af individuel rådgivning til patienter i blodtryksbehandling baseret på patienternes behov på patienternes overholdelse af behandling og helbred. Metoden afslørede udækkede informationsbehov i relation til både hypertension og behandling hos patienterne. Undersøgelsen dokumenterer potentialet for at anvende apoteker til forbedring af adherence. En hollandsk randomiseret, kontrolleret undersøgelse (2.24) viste, at farmaceuters coaching af patienter før behandling med tricykliske antidepressiva gav en signifikant mere positiv holdning til medicin. Den største undersøgelse er fra Canada (2.17), hvor patienter deltog. Her kunne en enkelt dags kort rådgivning af astmatikere medføre signifikant færre patienter med natteproblemer, større brug af forebyggende og mindre brug af anfaldsmedicin, samt at 71% af de lægehenviste rent faktisk gik til lægen. Undersøgelserne er for det meste før-efter undersøgelser uden kontrolgrupper. Skriftlig patientinformation 3 undersøgelser (2.7, 2.8, 2.25) har målt på effekten af apotekets skriftlige information til kunderne. I de to førstnævnte undersøgelser har den skriftlige information vist sig at kunne øge kundernes viden om deres medicin og ligeledes deres tilfredshed. Undersøgelse 2.25 har undersøgt effekten af et undervisningsprogram omkring medicinering af børn for apoteksfarmaceuter. Undersøgelsen viste en effekt af uddannelsen i form af mere fokus på børnedoseringer hos de uddannede farmaceuter og aktiv udlevering af informationsbrochurer. Temaår/Kampagner 8 undersøgelser evaluerer effekten af længerevarende nationale og lokale informationskampagner eller temaår på apotek over for patientgrupper eller hele befolkningen. 3 af undersøgelserne er danske ( ), 4 omhandler svenske temaår ( ), og 1 spansk undersøgelse evaluerer en informationskampagne om afføringsmidler, der fandt sted på 37 apoteker (2.16). Der er involveret mange deltagere i temaårene, hvorfor der er et stort datamateriale. De svenske temaår har stærkest evidens for effekt, idet de undersøger effekten på brugerne. Her finder man ændret lægemiddelforbrug, øget viden hos patienter og pårørende, viden om kampagnen, opklaring af lægemiddelrelaterede problemer (kun Allergiåret) samt en ændret holdning til sygdommen (Allergiåret). Allergiåret udmærker sig ved også at konstatere et fald i sygedage/fravær. 15

16 De 3 danske temaår om hjerte (1999), diabetes (2000), og astma (2001) måler på procesmål, idet de beskriver art og omfanget af aktiviteter på apotekerne i det pågældende år. Temaårene måler ikke på effekt på brugerne. Question-asking (stille spørgsmål) Question-asking er betegnelsen for aktiviteter, der indebærer, at kunderne opfordres til at stille spørgsmål, mens de er på besøg på apoteket. Ingen af de to undersøgelser (2.2 og 2.14), der måler, om patientinformation kan øge kundernes lyst til at stille spørgsmål, finder at spørgelysten stiger. Undervisning En enkelt undersøgelse (2.5) beskriver, hvordan en farmaceut underviser skolelærere i astma. Herved steg deres viden om forebyggende behandling signifikant fra før til efter. Der var dog ikke signifikant forskel på lærernes viden i forhold til kontrolgruppen. 16

17 Evidens på de enkelte resultatmål Resultaterne fra de 25 artikler anført på datablad fordeler sig på effekter inden for områderne økonomi, helbred og trivsel, tilfredshed, holdning, viden og adfærd, lægemiddelforbrug, lægemiddelrelaterede problemer samt procesmål (se nedenstående tabel). Resultatmål Design Datablad Antal datablade Effekt på helbred A: Randomiserede, og trivsel kontrollerede undersøgelser B: Kontrollerede undersøgelser C: Undersøgelser uden kontrolgruppe 2.3, 2.10, 2.13, Økonomisk analyse Effekt på tilfredshed Effekt på viden, holdning og adfærd Effekt på lægemiddelrelaterede problemer Effekt på lægemiddelforbrug Procesmål D: Beskrivende undersøgelser A: Randomiserede, kontrollerede undersøgelser B: Kontrollerede undersøgelser C: Undersøgelser uden kontrolgruppe D: Beskrivende undersøgelser A: Randomiserede, kontrollerede undersøgelser 2.10, 2.11, 2.13, , 2.23, B: Kontrollerede undersøgelser C: Undersøgelser uden kontrolgruppe 2.2, 2.15, D: Beskrivende undersøgelser A: Randomiserede, 2.8, 2.23, kontrollerede undersøgelser B: Kontrollerede undersøgelser 2.4, 2.7, 2.14, C: Undersøgelser uden 11 kontrolgruppe D: Beskrivende undersøgelser A: Randomiserede, kontrollerede undersøgelser B: Kontrollerede undersøgelser C: Undersøgelser uden kontrolgruppe D: Beskrivende undersøgelser A: Randomiserede, kontrollerede undersøgelser B: Kontrollerede undersøgelser C: Undersøgelser uden kontrolgruppe 2.1, 2.2, 2.3, 2.6, 2.9, 2.10, 2.11, 2.12, 2.13, 2.15, , , 2.10, 2.11, 2.12, 2.13, 2.15, 2.16, 2.17, 2.22 D: Beskrivende undersøgelser 19 ud af 25 undersøgelser rapporterer procesmål. Undersøgelserne 2.19, 2.20, 2.21 og 2.25 rapporterer udelukkende procesmål. 4 9 I det følgende gives en mere detaljeret beskrivelse af de opnåede effekter på tværs af de gennemførte undersøgelser og evalueringer. Hvert afsnit indledes med en kort vurdering af evidens. 17

18 Effekt på helbred og trivsel Der er begrænset evidens for, at apotekets patientinformation har en effekt på gruppers eller individers helbred og trivsel. Undersøgelse 2.23 viser en signifikant effekt på blodtrykskontrol hos interventionspatienterne, og undersøgelse 2.17 viser færre symptomer hos astmatikere. Individuel rådgivning En før-efter undersøgelse over effekten af en endags astmaklinik (2.17) viste, at patienterne 30 dage efter rådgivningen rapporterede om signifikant færre nattesymptomer og færre symptomer om dagen (ikke-signifikant). I undersøgelse 2.3, hvor der blev givet individuel rådgivning til diabetikere, blev der ikke fundet nogen effekt på blodsukkerværdierne hos diabetikere efter, at farmaceuter rådgav på apoteket. I undersøgelse 2.23 var der signifikant flere interventions- end kontrolpatienter, der havde fået deres blodtryk kontrolleret eller forbedret. Temaår/kampagner Der er en svag tendens til, at apotekets nationale informationskampagner kan resultere i færre symptomer og sygedage hos allergikere, samt at fokus på diabetes kan øge opfangningen af nye sygdomstilfælde. 2 før-efterundersøgelser uden kontrolgrupper har vurderet den helbreds- og trivselsmæssige effekt (2.10, 2.13). Begge undersøgelser er udført i Sverige. Der blev konstateret et bedre helbred end året før hos 20% af en gruppe allergikere, der var blevet interviewet efter en national allergikampagne (2.13). Sygefraværet for allergikere i skoler og på arbejdspladser faldt med 4% i samme undersøgelse. Samme år, der blev afholdt en national temakampagne om diabetes (2.10), blev det estimeret, at patienter fik nydiagnosticeret diabetes. Dette var flere end de tidligere år. Stigningen kan dog ikke entydigt tillægges effekten af apotekets nationale indsats, hvorfor resultatet må tages med forbehold. Økonomisk analyse Der findes ingen evidens for, at apotekets patientinformation om receptpligtige lægemidler har en effekt på samfundets eller den enkelte kundes økonomi. Individuel rådgivning En dansk 1-årig undersøgelse (2.22) måler kundernes vilje til at betale for information i form af en medicinmappe. Her siger 42% (15) af de deltagende kunder, at det vil være rimeligt at betale for servicen. De er dog ikke blevet spurgt om, hvor meget de i så fald ville betale. Temaår/kampagner 2 undersøgelser har beregnet prisen for nationale temakampagner i Sverige (2.10, 2.11), mens der ikke er målt effekt på indtjening ved samme aktivitet på grund af øget salg. Til gengæld har man i det svenske allergiår målt en besparelse i løbet af året (1995) på 40 mio. kr. i sparede annonceomkostninger for apotekerne, idet der var 115 artikler om allergiåret i pressen om måneden. Effekt på tilfredshed Undersøgelserne viser, at der er evidens for øget tilfredshed efter individuel rådgivning, efter brug af skriftlige informationsmaterialer og i forbindelse med en kampagne med fokus på apoteks patientrådgivning. Individuel rådgivning Undersøgelse 2.24 viser, at patienterne i interventionsgruppen, der havde tre samtaler med en farmaceut i forbindelse med behandlingsstart med antidepressiv medicin, er signifikant mere tilfredse med farmaceutens rådgivning end kontrolpatienterne. I undersøgelse 2.23 var tilfredsheden med apotekets service i såvel interventions- som kontrolgruppe høj fra starten, og efter undersøgelsen var interventionspatienterne yderligere signifikant mere tilfredse end 18

19 kontrolpatienterne. En svensk undersøgelse (2.4) fandt, at 49% ældre diabetikere efter en struktureret patientinformation ville tale med apotekspersonalet om deres lægemidler mod 26% før. I kontrolgruppen ville 12% gøre dette. Øget tilfredshed efter individuel mundtlig rådgivning er også vist i undersøgelser uden kontrolgruppe. To danske undersøgelser viser en øget tilfredshed hos ældre efter apotekets intervention: 82% (78) af de ældre, der havde fået en medicinoversigt, var 2 år senere tilfredse med den (2.15), mens 75% (27) af de ældre i et etårigt forsøg i Randers (2.22) mente, at apoteket fortsat skulle servicere med en medicinmappe med medicinoversigt og informationsmateriale. Skriftlig patientinformation En stor randomiseret, kontrolleret undersøgelse på 254 apoteker i England målte signifikant øget patienttilfredshed i forhold til en kontrolgruppe i de grupper, der modtog skriftlig information om penicillin, NSAID samt β-blokkere (2.8). Undersøgelsen giver god evidens for, at apotekets patientinformation kan øge tilfredsheden hos patientgrupper eller individer, når der gives skriftlig information. Temaår/kampagner I en finsk kampagne (2.2) (Ask about your medicine) steg andelen af kunder, som vurderede, at personalets empati og imødekommenhed var god, signifikant fra 30% ved start til 65% ved 12 måneder. Personalets evne til at give målrettet information efter kundernes behov steg signifikant i løbet af undersøgelsen fra 29% til 42% ved 12 måneder. Ved start vurderede 53% af kunderne, at personalet ikke virkede, som om de havde travlt. Dette steg signifikant til 74% ved 12 måneder. Effekt på personers viden, holdning og adfærd Der er god evidens for, at apotekets information om receptpligtige lægemidler kan øge viden hos patienter, når den gives skriftligt. Der er begrænset evidens for, at patientinformation kan øge viden hos astma- og diabetespatienter, når den gives individuelt i skranken på apoteket eller via en national kampagne/temaår. Øget viden målt som opmærksomhed omkring en kampagne kan påvises i undersøgelser fra nationale temaår. Der er evidens for, at individuel patientinformation kan føre til en ændret holdning til medicinanvendelse hos ældre og hos patienter i behandling med antidepressiva. Der evidens for, at apotekets individuelle rådgivning kan bedre patienternes compliance. Der er blandet evidens for effekt på compliance efter skriftlig information. Viden 11 undersøgelser har målt på viden. Der er god evidens for en effekt af apotekets indsats, idet der måles på patientviden i både de store randomiserede og kontrollerede undersøgelser og i førefterundersøgelser uden kontrolgruppe. Effekten af den individuelle rådgivning er målt kort tid efter interventionen og bør søges efterprøvet i undersøgelser over længere tid. Individuel rådgivning 1 kontrolleret undersøgelse omhandler effekt på viden efter individuel rådgivning. De svenske undersøgelser om polyfarmacipatienter viser, at viden steg mest i interventionsgruppen i en svensk undersøgelse om polyfarmaci (2.4). Før-efter undersøgelserne viser, at der måles øget viden hos enkelte patientgrupper, der har fået individuel information og rådgivning på apoteket (2.3, 2.6, 2.9). Sidstnævnte engelske undersøgelse afdækker ligeledes mangelfuld viden hos en tredjedel af en gruppe angina pectoris patienter før en intervention. Øget viden hos patienter måles især omkring viden om lægemidlers virkning, bivirkning og dosering. Skriftlig patientinformation To undersøgelser fra hhv. England (2.8) og Finland (2.7) viser en signifikant øget patientviden, efter at apoteket har givet skriftlig information som supplement til den mundtlige information. Begge undersøgelser er fra starten af 1990 erne, før det blev lovpligtigt at have indlægssedler i lægemiddelpakninger. 19

20 Temaår/kampagner Effekt på viden måles som evnen til at huske information efter skriftlig information og som øget opmærksomhed eller viden om en sygdom efter en kampagne (astma, allergi, diabetes, demens). Holdning Der er evidens for, at individuel patientinformation kan føre til en ændret holdning til medicinanvendelse hos ældre og hos patienter i behandling med antidepressiva. Der er begrænset evidens for, at patientinformationen kan ændre individers holdning via kampagner og temaår eller efter skriftlig information. Undersøgelser uden kontrolgrupper viser, at apotekets information kan påvirke allergikeres holdning til deres medicinanvendelse og øge ældres følelse af tryghed. Individuel rådgivning En hollandsk undersøge (2.24) viser en mere positiv holdning til antidepressiv medicin i interventionsgruppen end i kontrolgruppen efter 3 samtaler med en farmaceut. En svensk undersøgelse (2.4) blandt ældre viste, at holdningen til eget medicinforbrug blev mere positiv efter individuel rådgivning fra apoteket: 34,3% (12) før mod 45,7% (16) efter forsøget var positivt stemt over for lægemiddelbrug. Ligeledes følte 1/3 af de ældre i en dansk undersøgelse (2.15) større tryghed og sikkerhed ved deres medicinanvendelse 2 år efter forsøgets start. Temaår/kampagner Holdningen til det at have et liv med allergi ændredes i et svensk allergiår (2.13), mens en anden kampagne (2.11) målte, at astmatikeres holdning til at bruge steroider var ændret, således at kun 20% i 1993 mod 36% i 1991 var bekymrede for at bruge steroider. Adfærd Der er evidens for, at apotekets individuelle rådgivning kan bedre patienternes compliance. Der er blandet evidens for effekt på compliance efter skriftlig information. Individuel rådgivning Undersøgelse 2.23 viser, at der blandt patienter, der havde haft 3 hypertensionssamtaler med en farmaceut, er signifikant flere, som overholder behandlingen. En amerikansk undersøgelse (2.18) måler en signifikant højere procentdel af apotekets kunder, der vedbliver i behandling med receptpligtige lægemidler, efter 3 individuelle rådgivninger fra apoteket. I den svenske undersøgelse (2.4) stiger antallet af kompliante patienter i interventionsgruppen (meget lille patientantal). 2 undersøgelser vurderer på patienternes adfærd efter rådgivning om kontakt til læge (2.1, 2.9). En undersøgelse viser, at 13 af 20 angina pectoris patienter følger apotekets råd om at gå til lægen, men effekterne i disse undersøgelser er målt på et meget lille patientgrundlag (32 og 20 patienter) (2.9). Et dansk udviklingsprojekt (2.15) viste, at 86% af 94 ældre på Østerbro brugte apotekets medicinoversigt. Skriftlig patientinformation Patienters evne til at fortsætte/vedblive i en behandling (patient persistency) måles i 2 undersøgelser (2.7 og 2.18). Den finske undersøgelse (2.7) finder ingen forskel på antallet af personer, som stoppede med en behandling. Question-asking Effekter på question-asking er vurderet i 2 undersøgelser (2.2, 2.14). Her finder en undersøgelse, at opfordringen har effekt (2.14), mens en anden (2.2) ingen forskel finder på kundernes lyst til at stille spørgsmål. 20