Evidensrapport 2. Patientinformation om receptmedicin. Version

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evidensrapport 2. Patientinformation om receptmedicin. Version 2.1-2003"

Transkript

1 Evidensrapport 2 Patientinformation om receptmedicin Version

2

3 Evidensrapport 2 Patientinformation om receptmedicin Version Tove Oldam, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg December 2003

4 Evidensrapport 2. Patientinformation om receptmedicin Version Pharmakon, December 2003 ISBN Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel Fax

5 Indledning Evidensrapport over effekten af apotekets aktiviteter i forbindelse med lægemiddeldistribution og interventioner i forbindelse med receptekspedition er udarbejdet som en del af Danmarks Apotekerforenings Dokumentationsdatabase i apotekspraksis. Formålet med databasen er at sikre, at apotekssektoren til stadighed har adgang til opdateret viden om effekten af apotekspraksis. Første version af evidensrapporten blev udarbejdet i august Denne rapport er opdateret og medtager evidensen af undersøgelser publiceret i 2002 og første halvår af Evidensrapporten indeholder fagligt bearbejdede beskrivelser af undersøgelser over effekten af apotekspraksis (datablade) samt en beskrivelse af den samlede dokumentation på området. Der er udarbejdet 7 evidensrapporter inden for følgende områder: 1. Distribution og receptekspedition 2. Patientinformation om receptmedicin 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi (farmaceutisk omsorg) 4. Egenomsorg 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Evidensrapporterne omhandler undersøgelser i apotekspraksis, som indeholder en effektevaluering af en intervention. Undersøgelsernes effekt er inddelt i følgende endelige og intermediære resultatmål: økonomiske effekter; effekter på helbred og trivsel (inklusiv kliniske effektmål); effekt på tilfredshed; effekt på viden, holdning og adfærd i forhold til lægemidler, sygdom og sundhed; effekt på lægemiddelrelaterede problemer; effekt på lægemiddelforbrug og effekt på procesmål. Evidensrapporterne omfatter undersøgelser, der er publiceret i internationalt anerkendte tidsskrifter eller i relevante danske tidsskrifter fra 1990 og fremefter. Endvidere medtages danske og nordiske rapporter over undersøgelser i apotekspraksis. Evidensrapporterne er i 2003 geografisk udvidet til også at omfatte ikke-europæiske undersøgelser. Databasens primære brugere er Danmarks Apotekerforening, apotekerne og Pharmakon a/s. Den er udviklet og vedligeholdes af Pharmakon a/s. De enkelte datablade kan findes i den søgbare, elektroniske version af databasen på og via Danmarks Apotekerforenings hjemmeside. Faglige redaktører: Marianne Møller, Tove Oldam og Birthe Søndergaard Evidensrapport 4 Patientinformation om receptmedicin Version 2.1, december 2003 Pharmakon

6 6

7 Indholdsfortegnelse Afgrænsning...9 Rapportens indhold...11 Hovedkonklusion...12 Metode- og datakvalitet...13 Konklusion på design...14 Konklusion af de enkelte aktiviteter...15 Evidens på de enkelte resultatmål...17 Effekt på helbred og trivsel...18 Økonomisk analyse...18 Effekt på tilfredshed...18 Effekt på personers viden, holdning og adfærd...19 Effekt på lægemiddelrelaterede problemer...21 Effekt på lægemiddelforbrug...21 Effekt på procesmål...21 Perspektivering...22 Oversigt over datablade...24 Bilag 1.1 Søgestrategi Bilag 1.2 Søgestrategi Bilag 2. Kvalitetskategorier...100

8 8

9 Afgrænsning Apotekets rolle ved information af lægemiddelbrugere er fastsat ved Lov om Apoteksvirksomhed. Heraf fremgår det, at bevillingen til at drive apotek bl.a. indebærer pligt til at informere brugerne om lægemidler, lægemiddelanvendelse og opbevaring af lægemidler. WHO/FIP definerer patient information som Advice to ensure that the patient or carer receives and understands sufficient written and oral information to derive maximum benefit from the treatment (kilde: Good Pharmacy Practice (GPP) in Community and Hospital Settings ). Danmarks Apotekerforening bruger betegnelsen faglig rådgivning, der defineres som den skriftlige og mundtlige information og rådgivning om brug og opbevaring af lægemidler, lægemidlernes virkning, relevante bivirkninger, interaktioner og kontraindikationer samt hjælpemidler til lægemiddelanvendelse, som apoteket giver kunderne om lægemidler (Kilde: Kvalitetshåndbogen, version 3). Interventionen bag faglig rådgivning er dermed bredere end information, som i Kvalitetshåndbogen forklares som envejskommunikation. Danmarks Apotekerforenings begreb faglig rådgivning dækker således stort set det samme som WHO/FIP s begreb patientinformation. Den centrale afgrænsning er, at der er tale om receptmedicin samt om formidling af viden om produkterne (advice-giving). Omvendt er der ikke her tale om opfølgning på resultater som i farmaceutisk omsorg (pharmaceutical care), hvor det drejer sig om væsentligt mere omfattende kliniske interventioner. Evidensen for patientinformation og farmaceutisk omsorg kan derfor ikke sammenlægges meningsfuldt. Ved patientinformation forstås i sammenhæng med Evidensrapport nr. 2 Patientinformation, den skriftlige og mundtlige information og rådgivning, som apoteker giver brugere af receptpligtige lægemidler om medicinen samt om hjælpemidler til lægemiddelanvendelse. Informationen anses for at være rettet mod patienter, hvis det er apotekskunder, der er i behandling med et receptpligtigt lægemiddel ordineret af en læge. Apotekets aktiviteter på området er mundtlig og skriftlig information i skranken til den enkelte kunde, i telefonen, skriftligt til forsendelseskunder samt mundtligt og skriftligt til særlige patientgrupper og deres pårørende. Spørg om din medicin ( Ask about your medicine ) og temaår/ informationskampagner hører også med som aktiviteter til Evidensrapport nr. 2 Patientinformation om receptmedicin. Undersøgelser, som ikke svarer til den her anvendte definition af patientinformation, men hvor forfatterne alligevel definerer ydelsen eller søgeordene som patient information, vil være fravalgt til denne rapport. Det drejer sig blandt andet om undersøgelser af effekten af farmaceutisk omsorg, der beskriver resultater af lægemiddelterapi, eller rådgivning om egenomsorg, der beskriver effekten af rådgivning om håndkøbslægemidler. Disse publikationer vil derfor være at finde i henholdsvis Evidensrapport nr. 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi, farmaceutisk omsorg eller nr. 4 Egenomsorg. Omvendt er undersøgelser, der omtaler aktiviteter som Pharmaceutical care, beskrevet i Evidensrapport nr. 2 i det omfang, hvor det er skønnet, at aktiviteten er patientinformation jf. definitionen. Rapporten indeholder kun patientinformations-aktiviteter gennemført på private apoteker, eller hvor apotekspersonale er involveret. Patientinformationsaktiviteter i lægepraksis (primary care pharmacists) og aktiviteter over for plejehjem (consulting pharmacists) er medtaget i Evidensrapport nr. 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. 9

10 Kvaliteten af de undersøgelser, der fremkom ved en litteratursøgning på de nævnte aktiviteter, vurderes i rapporten ud fra følgende 4 kvalitetskategorier: A. Metaanalyser og randomiserede, kontrollerede undersøgelser med stort patientantal B. Kontrollerede undersøgelser uden randomisering C. Undersøgelser uden sammenligning med kontrolgruppe (fx førefterundersøgelser) D. Deskriptive undersøgelser, observationsstudier og kvalitative undersøgelser. 10

11 Rapportens indhold Litteratursøgning Undersøgelserne i den tidligere evidensrapport 1.1 er valgt på baggrund af en søgning foretaget i International Pharmaceutical Abstract (IPA), Medline og Artfarm for perioden Søgestrategien findes som bilag 1.1. I 2003 er to nye elektroniske søgninger gennemført samlet for alle evidensrapporterne. Første søgning er gennemført april 2003 og anden søgning oktober Der er gennemført en samlet litteratursøgning i International Pharmaceutical Abstract (IPA) og Medline for perioden Søgestrategien er omlagt til kun at omfatte en generel søgning samlet for evidensrapporterne 1-6. Søgestrategien er vedlagt som bilag 1.2. Desuden er det spanske tidsskrift Pharmaceutical Care håndsøgt for perioden til og med oktober Opdatering Evidensrapporten præsenterer 25 relevante undersøgelser af effekten af apotekets patientinformation om receptpligtig medicin og hjælpemidler til lægemiddelanvendelse. Opdateringen af evidensrapport 2 Patientinformation om receptmedicin version 2.1 til og med oktober 2003 resulterede i 3 nye datablade. Søgestrategien findes i bilag 1.2. De 3 nye undersøgelser er en randomiseret, kontrolleret undersøgelse omhandlende hypertensionspatienters overholdelse af behandling (2.23), randomiseret, kontrolleret undersøgelse over depressive patienters holdning til medicin (2.24) og en kontrolleret undersøgelse om rådgivning i forbindelse med recepter til børn (2.25). Oversigt over referencer på artikler, der er vurderet, men ikke fundet egnet til at blive omtalt i evidensrapporterne kan findes på den elektroniske version af dokumentationsdatabasen. Geografisk spredning Langt størstedelen af undersøgelserne fremkom ved søgning i Artfarm og er derfor skandinaviske. Der er 6 fra Danmark, 6 fra Sverige og 2 fra Finland. 2 undersøgelser er fra England, 1 undersøgelse er fra Spanien, 1 fra Nordirland, 1 fra Skotland og 1 er fra Holland. Blandt de oversøiske undersøgelser, der supplerer de europæiske med ny evidens, har vi inkluderet 2 fra Canada samt 3 fra USA. Undersøgelsesdesign Der er fundet 9 kontrollerede undersøgelser, heraf 4 med randomisering. 1 undersøgelse omhandler undervisning af lærere, 3 undersøgelser beskriver skriftlig patientinformation til udvalgte lægemiddelgrupper eller børn, i 1 undersøgelse opfordres kunderne til at stille spørgsmål, og 4 undersøgelser omhandler individuel rådgivning. Herudover er der fundet 13 undersøgelser uden kontrolgruppe og 3 beskrivende undersøgelser. Aktiviteter 11 undersøgelser omhandler individuel rådgivning til forskellige lægemiddelbrugere, heraf er 4 undersøgelser kontrollerede, og 7 er før-efter undersøgelser uden kontrolgruppe. 8 undersøgelser omhandler kampagner og temaår til patientgrupper eller befolkningen generelt. 5 af undersøgelserne er før-efter undersøgelser uden kontrolgruppen, og de øvrige 3 - alle fra Danmark - er beskrivende undersøgelser. 3 undersøgelser omhandler skriftlig information til patientgrupper, 2 undersøgelser omhandler Ask about your medicine, og 1 undersøgelse omhandler undervisning. 11

12 Hovedkonklusion Der er begrænset evidens for, at apotekets patientinformation har en effekt på gruppers eller individers helbred og trivsel Der findes ingen evidens for, at apotekets patientinformation om receptpligtige lægemidler har en effekt på samfundets eller den enkelte kundes økonomi Der er evidens for øget tilfredshed efter individuel rådgivning, efter brug af skriftlige informationsmaterialer og i forbindelse med en kampagne med fokus på apotekets patientrådgivning Der er god evidens for, at apotekets information om receptpligtige lægemidler kan øge viden hos patienter, når den gives skriftligt. Der er begrænset evidens for, at patientinformation kan øge viden hos astma- og diabetespatienter, når den gives individuelt i skranken på apoteket eller via en national kampagne/temaår Der er evidens for, at individuel patientinformation kan føre til en ændret holdning til medicinanvendelse hos ældre og hos patienter i behandling med antidepressiva Der evidens for, at apotekets individuelle rådgivning kan bedre patienternes compliance. Der er blandet evidens for effekt på compliance efter skriftlig information Der er begrænset evidens for, at apotekets patientinformation har en effekt på patienters lægemiddelrelaterede problemer Der er god evidens for, at apotekets patientinformation kan påvirke lægemiddelforbruget hos patientgrupper eller individer, når den gives individuelt, via kampagner i et temaår eller i form af skriftlig information De mange procesmål giver god evidens for, at apoteket kan henvise til lægen og andre sundhedsprofessionelle samt kan gennemføre en række faglige aktiviteter over for apotekets kunder. 12

13 Metode- og datakvalitet Evidensrapporten omhandler 25 undersøgelser. Undersøgelsernes forsøgsdesign, den gennemførte aktivitet/intervention og landet, hvor undersøgelsen er gennemført, fremgår af tabellen. Datablade med ID-numre højere end 2.22 er fra opdatering Kategori Undersøgelse (Datablad) Aktivitet/Intervention Land 2.5 Undervisning af lærere Nordirland A. Randomiserede, kontrollerede undersøgelser 2.8 (Astma) Skriftlig patientinformation England (3 lægemiddelgrupper) 2.23 Individuel rådgivning (Hypertension) England 2.24 Individuel rådgivning (Tricykliske antidepressiva) Holland B. Kontrollerede undersøgelser uden randomisering, evt. med anvendelse af historisk kontrolgruppe C. Undersøgelser uden kontrolgruppe og før-efterundersøgelser 2.4 Individuel rådgivning (Polyfarmaci) 2.7 Skriftlig patientinformation (Antibiotika) 2.14 Opfordring til at stille spørgsmål (observation) Sverige Finland Canada 2.18 Individuel rådgivning (2 lægemiddelgrupper) USA 2.25 Skriftlig patientinformation USA (Børn) 2.1 Individuel rådgivning USA (Antibiotika) 2.2 Kampagne Finland ( Questions to ask ) 2.3 Individuel rådgivning Sverige (Diabetes) 2.6 Individuel rådgivning Danmark (Astma) 2.9 Individuel rådgivning Skotland (Angina pectoris) 2.10 Temaår (Diabetes) Sverige 2.11 Temaår (Astma) Sverige 2.12 Temaår (Demens) Sverige 2.13 Temaår (Allergi) Sverige 2.15 Individuel rådgivning Danmark (Medicinoversigt) 2.16 Kampagne Spanien (Afføringsmidler) 2.17 Individuel rådgivning (Astma) Canada 2.22 Individuel rådgivning Danmark (Medicinmappe) D. Beskrivende undersøgelser, 2.19 Temaår (Hjerte) Danmark observationsundersøgelser og 2.20 Temaår (Diabetes) Danmark kvalitative undersøgelser 2.21 Temaår (Astma) Danmark 13

14 Konklusion på design Kontrollerede undersøgelser I alt er der fundet 9 kontrollerede undersøgelser omhandlende individuel rådgivning (4 undersøgelser), skriftlig information (3 undersøgelser) opfordring til at stille spørgsmål (1 undersøgelse ) og 1 undersøgelse omhandlende undervisning. En undersøgelse fandt effekt på helbred og påviste, at der var signifikant flere interventions- end kontrolpatienter, der havde fået deres blodtryk kontrolleret eller forbedret (2.23). Der er fundet øget viden efter undervisning af en gruppe lærere om astma (2.5), og øget viden efter brug af skriftlig information til hhv. antibiotika-brugere (2.7) og patienter, der anvendte penicillin, NSAID eller beta-blokkere (2.8). En undersøgelse viste marginal forskel på interventionsgruppens og kontrolgruppens viden efter individuel rådgivning til polyfarmacipatienter (2.4). En undersøgelse viste mere positiv holdning til antidepressiva efter 3 farmaceutsamtaler (2.24). Fire af de kontrollerede undersøgelser vurderer effekten på patienternes adfærd. Tre farmaceutsamtaler om hypertension gav en signifikant bedre adherence hos patienterne (2.23). Polyfarmacipatienternes compliance blev forbedret efter individuel rådgivning (2.4). Der blev ikke fundet forskel i patienternes vedbliven i antibiotikabehandling i en undersøgelse af effekten af skriftlig information (2.7), og der var ingen effekt på tendensen til at stille spørgsmål efter opfordring til at gøre det (2.14). Tilfredsheden hos patientgrupper eller individer blev øget, når apoteket gav skriftlig patientinformation. Der er evidens for, at individuel patientinformation fra apoteket kan øge interventionspatienternes tilfredshed med apotekets information, rådgivning og service til hhv. ældre og patienter i antidepressiva- og hypertensionsbehandling (2.24, 2.23). Tre kontrollerede undersøgelser måler effekt på holdning til sygdom og medicin. Den ene undersøgelse finder, at polyfarmacipatienters holdning til brug af medicin var mere positiv efter rådgivningen (2.4). De to andre undersøgelser finder, at interventionspatienterne havde en mere positiv holdning til medicin efter 3 samtaler med en farmaceut. Undersøgelser uden kontrolgruppe I alt er der fundet 13 før-efter undersøgelser uden kontrolgruppe omhandlende individuel rådgivning (7 undersøgelser), temaår og kampagner (5 undersøgelser) og Ask about your medicine (1 undersøgelse). Undersøgelser uden brug af kontrolgruppe viser god evidens for effekt på lægemiddelforbruget og god evidens for, at apoteket kan henvise til lægen samt gennemføre en række faglige aktiviteter over for apotekets kunder. Der findes øget patienttilfredshed ved brug af skriftlig information. Efter Allergiåret i Sverige (2.13) kunne man måle, at 20% af allergikerne mente, de havde bedre helbred/trivsel, samt at sygefraværet var faldet med 4%. Undersøgelse 2.17 omhandlende temadag til astmatikere viste, at astmapatienternes nattesymptomer blev signifikant reduceret. Der er begrænset evidens for, at patientinformationen kan øge viden hos astma- (2.6) og diabetespatienter (2.3), når den gives individuelt i skranken på apoteket eller via en national kampagne/temaår (kun astma) (2.11). Undersøgelse 2.17 viser, at mange astmapatienter fulgte farmaceutens opfordring til at søge læge efter en endags astmaklinik på apotekerne. Apotekets patientinformation har i undersøgelser uden kontrolgruppe kunnet påvirke lægemiddelforbruget. Forbruget af lægemidler på diabetes, allergi-/astma- og demensområdet er undersøgt i nationale kampagner i Sverige. I Diabetesåret (2.10) viste man en stigning i salget af test til måling af blodglukose. Forbruget af allergimedicin steg i Allergiåret (2.13), mens forbruget 14

15 af antiastmatisk medicin steg, så faldt forbruget af inhalationssteroid i Astmaåret (2.11). Endelig blev forbruget af lægemidler ved demens ændret til mere hensigtsmæssige produkter i Demensåret (2.12). I Danmark kunne apotekets patientinformation påvirke forbruget af korttidsvirkende anfaldsmedicin (beta-2-agonist), således at færre brugte flere end 3-4 doser i døgnet (2.6). Undersøgelser, der måler effekt på procesmål, giver god evidens for, at apoteket kan henvise til lægen og andre sundhedsprofessionelle samt gennemføre en række faglige aktiviteter over for apotekets kunder. Konklusion af de enkelte aktiviteter Individuel rådgivning Under den individuelle rådgivning, som er gruppen af aktiviteter med flest undersøgelser (11 undersøgelser), hører apotekets mundtlige information til særlige patientgrupper, opfølgning på lægemiddelterapi og etablering/vedligeholdelse af medicinoversigter/mapper. En engelsk randomiseret, kontrolleret undersøgelse (2.23) vurderer effekten af individuel rådgivning til patienter i blodtryksbehandling baseret på patienternes behov på patienternes overholdelse af behandling og helbred. Metoden afslørede udækkede informationsbehov i relation til både hypertension og behandling hos patienterne. Undersøgelsen dokumenterer potentialet for at anvende apoteker til forbedring af adherence. En hollandsk randomiseret, kontrolleret undersøgelse (2.24) viste, at farmaceuters coaching af patienter før behandling med tricykliske antidepressiva gav en signifikant mere positiv holdning til medicin. Den største undersøgelse er fra Canada (2.17), hvor patienter deltog. Her kunne en enkelt dags kort rådgivning af astmatikere medføre signifikant færre patienter med natteproblemer, større brug af forebyggende og mindre brug af anfaldsmedicin, samt at 71% af de lægehenviste rent faktisk gik til lægen. Undersøgelserne er for det meste før-efter undersøgelser uden kontrolgrupper. Skriftlig patientinformation 3 undersøgelser (2.7, 2.8, 2.25) har målt på effekten af apotekets skriftlige information til kunderne. I de to førstnævnte undersøgelser har den skriftlige information vist sig at kunne øge kundernes viden om deres medicin og ligeledes deres tilfredshed. Undersøgelse 2.25 har undersøgt effekten af et undervisningsprogram omkring medicinering af børn for apoteksfarmaceuter. Undersøgelsen viste en effekt af uddannelsen i form af mere fokus på børnedoseringer hos de uddannede farmaceuter og aktiv udlevering af informationsbrochurer. Temaår/Kampagner 8 undersøgelser evaluerer effekten af længerevarende nationale og lokale informationskampagner eller temaår på apotek over for patientgrupper eller hele befolkningen. 3 af undersøgelserne er danske ( ), 4 omhandler svenske temaår ( ), og 1 spansk undersøgelse evaluerer en informationskampagne om afføringsmidler, der fandt sted på 37 apoteker (2.16). Der er involveret mange deltagere i temaårene, hvorfor der er et stort datamateriale. De svenske temaår har stærkest evidens for effekt, idet de undersøger effekten på brugerne. Her finder man ændret lægemiddelforbrug, øget viden hos patienter og pårørende, viden om kampagnen, opklaring af lægemiddelrelaterede problemer (kun Allergiåret) samt en ændret holdning til sygdommen (Allergiåret). Allergiåret udmærker sig ved også at konstatere et fald i sygedage/fravær. 15

16 De 3 danske temaår om hjerte (1999), diabetes (2000), og astma (2001) måler på procesmål, idet de beskriver art og omfanget af aktiviteter på apotekerne i det pågældende år. Temaårene måler ikke på effekt på brugerne. Question-asking (stille spørgsmål) Question-asking er betegnelsen for aktiviteter, der indebærer, at kunderne opfordres til at stille spørgsmål, mens de er på besøg på apoteket. Ingen af de to undersøgelser (2.2 og 2.14), der måler, om patientinformation kan øge kundernes lyst til at stille spørgsmål, finder at spørgelysten stiger. Undervisning En enkelt undersøgelse (2.5) beskriver, hvordan en farmaceut underviser skolelærere i astma. Herved steg deres viden om forebyggende behandling signifikant fra før til efter. Der var dog ikke signifikant forskel på lærernes viden i forhold til kontrolgruppen. 16

17 Evidens på de enkelte resultatmål Resultaterne fra de 25 artikler anført på datablad fordeler sig på effekter inden for områderne økonomi, helbred og trivsel, tilfredshed, holdning, viden og adfærd, lægemiddelforbrug, lægemiddelrelaterede problemer samt procesmål (se nedenstående tabel). Resultatmål Design Datablad Antal datablade Effekt på helbred A: Randomiserede, og trivsel kontrollerede undersøgelser B: Kontrollerede undersøgelser C: Undersøgelser uden kontrolgruppe 2.3, 2.10, 2.13, Økonomisk analyse Effekt på tilfredshed Effekt på viden, holdning og adfærd Effekt på lægemiddelrelaterede problemer Effekt på lægemiddelforbrug Procesmål D: Beskrivende undersøgelser A: Randomiserede, kontrollerede undersøgelser B: Kontrollerede undersøgelser C: Undersøgelser uden kontrolgruppe D: Beskrivende undersøgelser A: Randomiserede, kontrollerede undersøgelser 2.10, 2.11, 2.13, , 2.23, B: Kontrollerede undersøgelser C: Undersøgelser uden kontrolgruppe 2.2, 2.15, D: Beskrivende undersøgelser A: Randomiserede, 2.8, 2.23, kontrollerede undersøgelser B: Kontrollerede undersøgelser 2.4, 2.7, 2.14, C: Undersøgelser uden 11 kontrolgruppe D: Beskrivende undersøgelser A: Randomiserede, kontrollerede undersøgelser B: Kontrollerede undersøgelser C: Undersøgelser uden kontrolgruppe D: Beskrivende undersøgelser A: Randomiserede, kontrollerede undersøgelser B: Kontrollerede undersøgelser C: Undersøgelser uden kontrolgruppe 2.1, 2.2, 2.3, 2.6, 2.9, 2.10, 2.11, 2.12, 2.13, 2.15, , , 2.10, 2.11, 2.12, 2.13, 2.15, 2.16, 2.17, 2.22 D: Beskrivende undersøgelser 19 ud af 25 undersøgelser rapporterer procesmål. Undersøgelserne 2.19, 2.20, 2.21 og 2.25 rapporterer udelukkende procesmål. 4 9 I det følgende gives en mere detaljeret beskrivelse af de opnåede effekter på tværs af de gennemførte undersøgelser og evalueringer. Hvert afsnit indledes med en kort vurdering af evidens. 17

18 Effekt på helbred og trivsel Der er begrænset evidens for, at apotekets patientinformation har en effekt på gruppers eller individers helbred og trivsel. Undersøgelse 2.23 viser en signifikant effekt på blodtrykskontrol hos interventionspatienterne, og undersøgelse 2.17 viser færre symptomer hos astmatikere. Individuel rådgivning En før-efter undersøgelse over effekten af en endags astmaklinik (2.17) viste, at patienterne 30 dage efter rådgivningen rapporterede om signifikant færre nattesymptomer og færre symptomer om dagen (ikke-signifikant). I undersøgelse 2.3, hvor der blev givet individuel rådgivning til diabetikere, blev der ikke fundet nogen effekt på blodsukkerværdierne hos diabetikere efter, at farmaceuter rådgav på apoteket. I undersøgelse 2.23 var der signifikant flere interventions- end kontrolpatienter, der havde fået deres blodtryk kontrolleret eller forbedret. Temaår/kampagner Der er en svag tendens til, at apotekets nationale informationskampagner kan resultere i færre symptomer og sygedage hos allergikere, samt at fokus på diabetes kan øge opfangningen af nye sygdomstilfælde. 2 før-efterundersøgelser uden kontrolgrupper har vurderet den helbreds- og trivselsmæssige effekt (2.10, 2.13). Begge undersøgelser er udført i Sverige. Der blev konstateret et bedre helbred end året før hos 20% af en gruppe allergikere, der var blevet interviewet efter en national allergikampagne (2.13). Sygefraværet for allergikere i skoler og på arbejdspladser faldt med 4% i samme undersøgelse. Samme år, der blev afholdt en national temakampagne om diabetes (2.10), blev det estimeret, at patienter fik nydiagnosticeret diabetes. Dette var flere end de tidligere år. Stigningen kan dog ikke entydigt tillægges effekten af apotekets nationale indsats, hvorfor resultatet må tages med forbehold. Økonomisk analyse Der findes ingen evidens for, at apotekets patientinformation om receptpligtige lægemidler har en effekt på samfundets eller den enkelte kundes økonomi. Individuel rådgivning En dansk 1-årig undersøgelse (2.22) måler kundernes vilje til at betale for information i form af en medicinmappe. Her siger 42% (15) af de deltagende kunder, at det vil være rimeligt at betale for servicen. De er dog ikke blevet spurgt om, hvor meget de i så fald ville betale. Temaår/kampagner 2 undersøgelser har beregnet prisen for nationale temakampagner i Sverige (2.10, 2.11), mens der ikke er målt effekt på indtjening ved samme aktivitet på grund af øget salg. Til gengæld har man i det svenske allergiår målt en besparelse i løbet af året (1995) på 40 mio. kr. i sparede annonceomkostninger for apotekerne, idet der var 115 artikler om allergiåret i pressen om måneden. Effekt på tilfredshed Undersøgelserne viser, at der er evidens for øget tilfredshed efter individuel rådgivning, efter brug af skriftlige informationsmaterialer og i forbindelse med en kampagne med fokus på apoteks patientrådgivning. Individuel rådgivning Undersøgelse 2.24 viser, at patienterne i interventionsgruppen, der havde tre samtaler med en farmaceut i forbindelse med behandlingsstart med antidepressiv medicin, er signifikant mere tilfredse med farmaceutens rådgivning end kontrolpatienterne. I undersøgelse 2.23 var tilfredsheden med apotekets service i såvel interventions- som kontrolgruppe høj fra starten, og efter undersøgelsen var interventionspatienterne yderligere signifikant mere tilfredse end 18

19 kontrolpatienterne. En svensk undersøgelse (2.4) fandt, at 49% ældre diabetikere efter en struktureret patientinformation ville tale med apotekspersonalet om deres lægemidler mod 26% før. I kontrolgruppen ville 12% gøre dette. Øget tilfredshed efter individuel mundtlig rådgivning er også vist i undersøgelser uden kontrolgruppe. To danske undersøgelser viser en øget tilfredshed hos ældre efter apotekets intervention: 82% (78) af de ældre, der havde fået en medicinoversigt, var 2 år senere tilfredse med den (2.15), mens 75% (27) af de ældre i et etårigt forsøg i Randers (2.22) mente, at apoteket fortsat skulle servicere med en medicinmappe med medicinoversigt og informationsmateriale. Skriftlig patientinformation En stor randomiseret, kontrolleret undersøgelse på 254 apoteker i England målte signifikant øget patienttilfredshed i forhold til en kontrolgruppe i de grupper, der modtog skriftlig information om penicillin, NSAID samt β-blokkere (2.8). Undersøgelsen giver god evidens for, at apotekets patientinformation kan øge tilfredsheden hos patientgrupper eller individer, når der gives skriftlig information. Temaår/kampagner I en finsk kampagne (2.2) (Ask about your medicine) steg andelen af kunder, som vurderede, at personalets empati og imødekommenhed var god, signifikant fra 30% ved start til 65% ved 12 måneder. Personalets evne til at give målrettet information efter kundernes behov steg signifikant i løbet af undersøgelsen fra 29% til 42% ved 12 måneder. Ved start vurderede 53% af kunderne, at personalet ikke virkede, som om de havde travlt. Dette steg signifikant til 74% ved 12 måneder. Effekt på personers viden, holdning og adfærd Der er god evidens for, at apotekets information om receptpligtige lægemidler kan øge viden hos patienter, når den gives skriftligt. Der er begrænset evidens for, at patientinformation kan øge viden hos astma- og diabetespatienter, når den gives individuelt i skranken på apoteket eller via en national kampagne/temaår. Øget viden målt som opmærksomhed omkring en kampagne kan påvises i undersøgelser fra nationale temaår. Der er evidens for, at individuel patientinformation kan føre til en ændret holdning til medicinanvendelse hos ældre og hos patienter i behandling med antidepressiva. Der evidens for, at apotekets individuelle rådgivning kan bedre patienternes compliance. Der er blandet evidens for effekt på compliance efter skriftlig information. Viden 11 undersøgelser har målt på viden. Der er god evidens for en effekt af apotekets indsats, idet der måles på patientviden i både de store randomiserede og kontrollerede undersøgelser og i førefterundersøgelser uden kontrolgruppe. Effekten af den individuelle rådgivning er målt kort tid efter interventionen og bør søges efterprøvet i undersøgelser over længere tid. Individuel rådgivning 1 kontrolleret undersøgelse omhandler effekt på viden efter individuel rådgivning. De svenske undersøgelser om polyfarmacipatienter viser, at viden steg mest i interventionsgruppen i en svensk undersøgelse om polyfarmaci (2.4). Før-efter undersøgelserne viser, at der måles øget viden hos enkelte patientgrupper, der har fået individuel information og rådgivning på apoteket (2.3, 2.6, 2.9). Sidstnævnte engelske undersøgelse afdækker ligeledes mangelfuld viden hos en tredjedel af en gruppe angina pectoris patienter før en intervention. Øget viden hos patienter måles især omkring viden om lægemidlers virkning, bivirkning og dosering. Skriftlig patientinformation To undersøgelser fra hhv. England (2.8) og Finland (2.7) viser en signifikant øget patientviden, efter at apoteket har givet skriftlig information som supplement til den mundtlige information. Begge undersøgelser er fra starten af 1990 erne, før det blev lovpligtigt at have indlægssedler i lægemiddelpakninger. 19

20 Temaår/kampagner Effekt på viden måles som evnen til at huske information efter skriftlig information og som øget opmærksomhed eller viden om en sygdom efter en kampagne (astma, allergi, diabetes, demens). Holdning Der er evidens for, at individuel patientinformation kan føre til en ændret holdning til medicinanvendelse hos ældre og hos patienter i behandling med antidepressiva. Der er begrænset evidens for, at patientinformationen kan ændre individers holdning via kampagner og temaår eller efter skriftlig information. Undersøgelser uden kontrolgrupper viser, at apotekets information kan påvirke allergikeres holdning til deres medicinanvendelse og øge ældres følelse af tryghed. Individuel rådgivning En hollandsk undersøge (2.24) viser en mere positiv holdning til antidepressiv medicin i interventionsgruppen end i kontrolgruppen efter 3 samtaler med en farmaceut. En svensk undersøgelse (2.4) blandt ældre viste, at holdningen til eget medicinforbrug blev mere positiv efter individuel rådgivning fra apoteket: 34,3% (12) før mod 45,7% (16) efter forsøget var positivt stemt over for lægemiddelbrug. Ligeledes følte 1/3 af de ældre i en dansk undersøgelse (2.15) større tryghed og sikkerhed ved deres medicinanvendelse 2 år efter forsøgets start. Temaår/kampagner Holdningen til det at have et liv med allergi ændredes i et svensk allergiår (2.13), mens en anden kampagne (2.11) målte, at astmatikeres holdning til at bruge steroider var ændret, således at kun 20% i 1993 mod 36% i 1991 var bekymrede for at bruge steroider. Adfærd Der er evidens for, at apotekets individuelle rådgivning kan bedre patienternes compliance. Der er blandet evidens for effekt på compliance efter skriftlig information. Individuel rådgivning Undersøgelse 2.23 viser, at der blandt patienter, der havde haft 3 hypertensionssamtaler med en farmaceut, er signifikant flere, som overholder behandlingen. En amerikansk undersøgelse (2.18) måler en signifikant højere procentdel af apotekets kunder, der vedbliver i behandling med receptpligtige lægemidler, efter 3 individuelle rådgivninger fra apoteket. I den svenske undersøgelse (2.4) stiger antallet af kompliante patienter i interventionsgruppen (meget lille patientantal). 2 undersøgelser vurderer på patienternes adfærd efter rådgivning om kontakt til læge (2.1, 2.9). En undersøgelse viser, at 13 af 20 angina pectoris patienter følger apotekets råd om at gå til lægen, men effekterne i disse undersøgelser er målt på et meget lille patientgrundlag (32 og 20 patienter) (2.9). Et dansk udviklingsprojekt (2.15) viste, at 86% af 94 ældre på Østerbro brugte apotekets medicinoversigt. Skriftlig patientinformation Patienters evne til at fortsætte/vedblive i en behandling (patient persistency) måles i 2 undersøgelser (2.7 og 2.18). Den finske undersøgelse (2.7) finder ingen forskel på antallet af personer, som stoppede med en behandling. Question-asking Effekter på question-asking er vurderet i 2 undersøgelser (2.2, 2.14). Her finder en undersøgelse, at opfordringen har effekt (2.14), mens en anden (2.2) ingen forskel finder på kundernes lyst til at stille spørgsmål. 20

Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Version 2.1-2003

Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Version 2.1-2003 Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version 2.1-2003 Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version 2.1-2003

Læs mere

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler. Version 2.1-2003

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler. Version 2.1-2003 Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler Version 2.1-2003 Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg

Læs mere

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Resumé Udarbejdet af: Dorthe Tomsen, Birthe Søndergaard, Hanne Herborg, Bjørn

Læs mere

Evidensrapport 4. Egenomsorg. Version 2.1-2003

Evidensrapport 4. Egenomsorg. Version 2.1-2003 Evidensrapport 4 Egenomsorg Version 2.1-2003 Evidensrapport 4 Egenomsorg Version 2.1-2003 Marianne Møller, Birthe Søndergaard, Hanne Herborg December 2003 Evidensrapport 4. Egenomsorg Version 2.1-2003

Læs mere

Evidens for Apotekets Rådgivning

Evidens for Apotekets Rådgivning Evidens for Apotekets Rådgivning Version 1.1-2009 24. juni 2009 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Evidens for Apotekets Rådgivning Version 1.1-2009 Marianne Agergaard,

Læs mere

Dokumentationsdatabasenotat. Notat vedrørende diabetes. Version 1.1-2007

Dokumentationsdatabasenotat. Notat vedrørende diabetes. Version 1.1-2007 Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende diabetes Version 1.1-2007 Pia Knudsen og Charlotte Rossing Juni 2007 Dokumentationsdatabasenotat vedrørende diabetes Version 1.1-2007 Pharmakon, juni 2007 ISBN

Læs mere

Indledning. Faglig redaktør: Marianne Møller.

Indledning. Faglig redaktør: Marianne Møller. Indledning Denne evidensrapport over effekten af apotekets aktiviteter i forbindelse med distribution og interventioner i forbindelse med receptekspedition er udarbejdet som en del af Danmarks Apotekerforenings

Læs mere

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 2.1-2003

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 2.1-2003 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 2.1-2003 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 2.1-2003 Tove Oldam, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg December

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Forord. Faglig redaktør: Marianne Møller.

Forord. Faglig redaktør: Marianne Møller. Forord Denne Evidensrapport over effekten af apotekets rådgivning om sundhedsfremme, og hermed også selvmedicinering, er udarbejdet som en del af Danmarks Apotekerforenings Dokumentationsdatabase i apotekspraksis.

Læs mere

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Danske undersøgelser om compliance Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Tre forskningsprojekter Tre forskningsprojekter Evidensrapport 9- Compliance og concordance

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1996-1999

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1996-1999 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1996-1999 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service

Læs mere

COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN

COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN Y Brugerindsi Sundhedshus med online fælle COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter K Om Lev Vel FOPI Robotteknologiske træningsf Nordic Walking Sticks

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

Kommunikation om skift af lægemiddel. Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation,

Kommunikation om skift af lægemiddel. Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation, Kommunikation om skift af lægemiddel Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation, Kort om mig Farmaceut 1995 Bred efteruddannelse i formidling (journalistik, retorik mv.) Freelance skriftlig

Læs mere

Evidensrapport 10. Opportunistiske screeninger. Version 1.1-2005

Evidensrapport 10. Opportunistiske screeninger. Version 1.1-2005 Evidensrapport 10 Opportunistiske screeninger Version 1.1-2005 Evidensrapport 10 Opportunistiske screeninger Version 1.1-2005 Charlotte Rossing, Hanne Herborg Juli 2005 Evidensrapport 10. Opportunistiske

Læs mere

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Arbejdsrapport - version 1.01 Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en

Læs mere

Behandling af akne i graviditeten Hedegaard, U., Larsen, J. & Damkier, P. 2008 I : Syddanske Læger. 1, s. 20 1 s.

Behandling af akne i graviditeten Hedegaard, U., Larsen, J. & Damkier, P. 2008 I : Syddanske Læger. 1, s. 20 1 s. Ulla Hedegaard Klinisk farmaceut, Ph.d.-studerende Klinisk Farmakologi Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi Postaddresse: J. B. Winsløws Vej 19, 2. 5000 Odense C Danmark Postaddresse: J. B. Winsløws

Læs mere

Medicingennemgang i samarbejde mellem apotek og læge med udgangspunkt i amtets behandlingsvejledninger Rapportering af resultater

Medicingennemgang i samarbejde mellem apotek og læge med udgangspunkt i amtets behandlingsvejledninger Rapportering af resultater Medicingennemgang i samarbejde mellem apotek og læge med udgangspunkt i amtets behandlingsvejledninger Rapportering af resultater Bente Kirkeby, Birthe Søndergaard, Anna Bira Larsen, Lene Sørensen, Else

Læs mere

Polyfarmaci. Mobilisering af patienternes egne ressourcer

Polyfarmaci. Mobilisering af patienternes egne ressourcer Polyfarmaci Mobilisering af patienternes egne ressourcer Medicingennemgangsprojekt i Region Sjælland 2011/2012 Polyfarmaci mobilisering af patienternes egne ressourcer Udgivet af: Region Sjælland, september

Læs mere

Evalueringer af apotekssystemer

Evalueringer af apotekssystemer Evalueringer af apotekssystemer i udvalgte lande - Identifikation af litteratur og erfaringer December 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Rapport Evalueringer

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Litteraturstudie af dosisdispensering. som medicinsk teknologi. Arbejdsrapport

Litteraturstudie af dosisdispensering. som medicinsk teknologi. Arbejdsrapport Litteraturstudie af dosisdispensering som medicinsk teknologi Arbejdsrapport marts 2005 Birthe Søndergaard Charlotte Rossing Lotte Stig Haugbølle Anne Lee Forfattere Birthe Søndergaard Institut for Sundhedsfarmaci

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Maskinel dosisdispensering

Maskinel dosisdispensering Maskinel dosisdispensering - Hvad er fakta? Resultater fra projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Der har været debat om maskinel dosisdispensering siden ordningen blev indført i 2001. Mange

Læs mere

Temarapport. Velfærdsteknologiske løsninger til apotek. December 2013. Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.

Temarapport. Velfærdsteknologiske løsninger til apotek. December 2013. Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon. Temarapport Velfærdsteknologiske løsninger til apotek December 2013 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Temarapport Velfærdsteknologiske løsninger til apotek Version

Læs mere

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 2.2-2004

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 2.2-2004 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 2.2-2004 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 2.2-2004 Tove Oldam, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg December

Læs mere

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 2.2-2004

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 2.2-2004 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 2.2-2004 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 2.2-2004 Marianne Møller, Birthe Søndergaard, Hanne Herborg og Tove

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

Modeller for medicingennemgang i den danske primære sundhedssektor

Modeller for medicingennemgang i den danske primære sundhedssektor Modeller for medicingennemgang i den danske primære sundhedssektor Version. Februar Milnersvej Hillerød Tel 8 Fax 8 www.pharmakon.dk Modeller for medicingennemgang i den danske primære sundhedssektor Version.

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Generelt om at tage medicin

Generelt om at tage medicin GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Grunden til, at der er udarbejdet et generelt ark er, at svarene på disse spørgsmål stort set er de samme

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Stregkoder i klinikken barrierer for brug. Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed

Stregkoder i klinikken barrierer for brug. Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed Stregkoder i klinikken barrierer for brug Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed Barrierer for brug af stregkodesystemer ved dispensering og administration af lægemidler

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Litteraturstudie af dosisdispensering som medicinsk teknologi. Bilagsrapport til arbejdsrapport

Litteraturstudie af dosisdispensering som medicinsk teknologi. Bilagsrapport til arbejdsrapport Litteraturstudie af dosisdispensering som medicinsk teknologi Bilagsrapport til arbejdsrapport Birthe Søndergaard Charlotte Rossing Lotte Stig Haugbølle Anne Lee 1 Forfattere Birthe Søndergaard Institut

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Gennemgang af viden om medicinrelateret utilsigtet hændelser i primærsektoren. Pia Knudsen Udviklingskonsulent Pharmakon

Gennemgang af viden om medicinrelateret utilsigtet hændelser i primærsektoren. Pia Knudsen Udviklingskonsulent Pharmakon Gennemgang af viden om medicinrelateret utilsigtet hændelser i primærsektoren Pia Knudsen Udviklingskonsulent Pharmakon Gennemgang af viden om medicinrelaterede utilsigtede hændelser i primærsektoren Evidensrapport

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Polyfarmaci - Region Sjælland

Polyfarmaci - Region Sjælland Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere

Læs mere

Farmaceuter i Akutafdelingen på Hillerød hospital. Marianne Brøndum Jensen, cand.pharm.

Farmaceuter i Akutafdelingen på Hillerød hospital. Marianne Brøndum Jensen, cand.pharm. Farmaceuter i Akutafdelingen på Hillerød hospital Marianne Brøndum Jensen, cand.pharm. Projektets baggrund og rammer Region Hovedstaden bevilgede DKK 2,5 mio. til projektet i 2010 Projektstart i januar

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

# '#%!! ' '!" "',.) '+ /0. ( ) ()1&&2. Side 2 af 59

# '#%!! ' '! ',.) '+ /0. ( ) ()1&&2. Side 2 af 59 !"# #%& # #%!!!" ()! ) ( (*+,*- ( )+( ",.) + /0. ( ) ()1&&2 Side 2 af 59 1. COMPLIANCE I HISTORISK PERSPEKTIV... 5 2. DEFINITIONER OG BEGREBER... 7 2.1. COMPLIANCE... 7 2.2. COMPLIANCE VS. CONCORDANCE

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

Apoteket og QR barcodes. [År] hvad kan vi bruge dem til?

Apoteket og QR barcodes. [År] hvad kan vi bruge dem til? Apoteket og QR barcodes [År] hvad kan vi bruge dem til? Dorte Lena Dam & Tina Nygaard Madsen Horsens Søndergades Apotek 2012 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrund og formål.2 2. Målgruppe...2 3. Problemformulering...2

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Hvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang?

Hvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvordan finder du patienterne? Hvordan gør du i praksis? Hvordan kommer du i gang? Hvilke patienter

Læs mere

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(2) Rygestop i almen praksis

Læs mere

Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE

Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE Medicinkontrol og supervision af dyrlæger 2010 J.nr.: 2010-V4-74- / (journaliseres) (initialer) Stamoplysninger Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE Internt arbejdsdokument til brug for 1 Besøgsdato:

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge?

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Udvikling af en ny strategi for IRF Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Fortsat super arbejde som nu 9 15 Præparater og behandling Information,

Læs mere

Kortlægning af rådgivning til fjernkunder Bilagsrapport

Kortlægning af rådgivning til fjernkunder Bilagsrapport Kortlægning af rådgivning til fjernkunder Bilagsrapport 1 juli 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Forord Dette databladsbilag til rapporten Kortlægning af rådgivning til fjernkunder

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

27-04-2011. Indhold. Kvalitet, økonomi og patientsikkerhed. Patientsikkerhed og lægemidler. Lægemiddelforbrug

27-04-2011. Indhold. Kvalitet, økonomi og patientsikkerhed. Patientsikkerhed og lægemidler. Lægemiddelforbrug Lægemiddeløkonomi og kvalitet i forhold til patientsikkerhed hvor går grænsen? 2 7. A P R I L 2 0 1 1 COMWELL REBILD BAKKER Spørgsmål Er patientsikkerhed en trussel mod lægemiddeløkonomien? Hvor er patientsikkerheden

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Compliance & Concordance

Compliance & Concordance Compliance & Concordance Uddannelseshæfte til programmet Sikker og effektiv medicinbrug Version 1.2 Compliance og concordance Uddannelseshæfte til programmet Sikker og effektiv medicinbrug Version 1.2

Læs mere

Jeppe Ragnar Andersen og Anders Enok Olsen Håndskrevne recepter en trussel mod patientsikkerheden Christianshavns apotek 2006

Jeppe Ragnar Andersen og Anders Enok Olsen Håndskrevne recepter en trussel mod patientsikkerheden Christianshavns apotek 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Resume... 2 1. Baggrund og problembeskrivelse... 3 1.1 Definitioner... 3 1.2 Emneafgrænsning... 4 1.3 Formål og målgruppe... 5 1.4 Problemstilling... 5 1.5

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til« Karriere» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«6 pharma november 2011 pharma november 2011 7 Karriere Farmaceut og funktionsleder Ole Aabling Sørensen, Odense Universitetshospital, er projektleder

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur og - roller anno 2025 - Hvad skal sundhedsvæsenet matche? Formålet med oplægget er at give nogle

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Tekstrapport, telefonundersøgelse, Modtager/Afsender af SMS samt befolkning Maj 2010 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Alle

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Rebild Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Rebild Kommune Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Rebild Kommune 10. april 2013 Sagsnr. 5-2210-12/1/ Reference DSP T 7222 7990 E nord@sst.dk 2012 Tilsynene i Rebild Kommune Sundhedsstyrelsen har gennemført i alt

Læs mere

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering page 1 SSE/XXXXX/YYY/ZZZZ $Revision: xx.xx $ Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering Nikolai Hoffmann-Petersen, Læge Medicinsk afdeling og medicinsk forskning, Regionshospitalet Holstebro Claus Kjærgaard

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD. For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012

UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD. For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012 UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012 Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Amaliegade 25 1022

Læs mere

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

Brug medicinen bedre. Perspektiver i klinisk farmaci. Rapport fra Lægemiddelstyrelsens arbejdsgruppe om klinisk farmaci. Juni 2004

Brug medicinen bedre. Perspektiver i klinisk farmaci. Rapport fra Lægemiddelstyrelsens arbejdsgruppe om klinisk farmaci. Juni 2004 Brug medicinen bedre Perspektiver i klinisk farmaci Rapport fra Lægemiddelstyrelsens arbejdsgruppe om klinisk farmaci Juni 2004 1 Brug medicinen bedre Perspektiver i klinisk farmaci Rapport fra Lægemiddelstyrelsens

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering

Læs mere

Maskinel Dosisdispensering. Fortællinger fra praksis. Arbejdsrapport

Maskinel Dosisdispensering. Fortællinger fra praksis. Arbejdsrapport Maskinel Dosisdispensering Fortællinger fra praksis Arbejdsrapport 21. december 2004 Anne Lee Lotte Stig Haugbølle Hanne Herborg Forfattere Anne Lee Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Er du med, doktor? 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Samarbejdsprojekt mellem Center for Alkoholbehandling (MSB) og Folkesundhed Aarhus (MSO) Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program Dias 1 Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis Logopæd og faglig konsulent Tine Egebjerg 2. Nordiske konference om stammen og løbsk tale Bergen, Norge, maj 2011 Dias 2

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet - regionernes medicin politik for det danske sundhedsvæsen og effektiv brug af medicin Regionernes medicinpolitik for det danske sundhedsvæsen

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere