Virksomhedsaftale Dagtilbud Børnehuset Blæksprutten

Transkript

1 Aabenraa Kommune Virksomhedsaftale Dagtilbud Børnehuset Blæksprutten Gældende for 2019

2 1. Indledning Hvad er formålet med virksomhedsaftalen? Virksomhedsaftalen er krumtappen for dialogen og samarbejdet mellem forvaltningen og institutionerne for den gældende periode. Aftalen indeholder opgaver, mål, økonomi, aktiviteter, institutionens øvrige rammer samt dialog og opfølgningsproces. Hvem skrives aftalen til? Virksomhedsaftalen bliver indgået med alle Aabenraa Kommunes decentrale institutioner/ enheder. Baggrundsmateriale for virksomhedsaftalen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (Dagtilbudsloven). Sund Opvækst. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik (Behandles på Byrådsmøde okt. 2018). Herudover politikker og retningslinjer gældende for Dagtilbud, bl.a.: Overgang og sammenhæng mellem dagtilbud og skole Sammenhæng og overgange mellem dagtilbuddene Fællesskabets børn Fremmødeprocedure Tværfagligt samarbejde 0-18 år i Børn og Skole i Aabenraa Kommune Samt de øvrige generelle politikker og retningslinjer for Aabenraa Kommune. Hvordan er virksomhedsaftalen udarbejdet? Aftalen indgås mellem institutionslederen og direktøren for Børn og Skole. Aftalen er gældende for Dialog og opfølgning Dialog og opfølgning vil ske på dialogmøder med forvaltningen og institutionerne i november Og som en naturlig del af kommunens generelle tilsyn jf. Aabenraa Kommunes rammer for tilsyn med dagtilbud. 2

3 2. Grundoplysninger 2.1 Navn og kontakt Institutionens navn: Adresse: Børnehuset Blæksprutten Åbovej 27a 6372 Bylderup Bov Telefonnummer: Åbningstider: achris{a)aabenraa.dk mandag-torsdag fredag Institutionstype Institutionstype: aldersintegreret daginstitution 2.3 Ledelsen Leders navn: Konst. Leder Anne Lene Christensen Telefonnummer: achrisi^aabenraa.dk Souschef/ daglig leder: 2.4. Bestyrelsen Formands navn: Mette B. Christiansen Telefonnummer:

4 3. Opgaver 3.1 Mission: Hvorfor er vi her? Her beskrives kort, hvad institutionen vil: Vi vil sikre os barnets udvikling, læring og trivsel. Vi vil tage udgangspunkt i den aktuelle børnegruppes forudsætninger og behov 3.2 Vision: Hvad vil vi være kendt for? Vi vil være kendt for, at vi er faglige i vores tilgang til vores kerneopgave. Derfor vægter vi uddannet personale højt, og vi vægter efteruddannelse af personalegruppen højt. Vi vil være kendt for, at vi er åbne og ærlige overfor vores brugere (børn og forældre), så de altid ved hvor de har os. 3.3 Hvad er vores værdier i opgaveløsningen Her beskrives institutionens eget værdigrundlag. Børnehuset Blæksprutten Vi vil i Børnehuset Blæksprutten sikre barnets udvikling, læring og trivsel i et miljø og ud fra værdier, der for både børn, forældre og personale er kendetegnet ved stor tryghed Med tryghed forstår vi, at alle kan føle sig sikre og optræde roligt og afslappet i tillid til, at alle tager sig af og har en anerkendende tilgang tit hinanden. Med henblik på at opnå dette arbejder vi ud fra følgende hovedværdier Omsorg. Tillid Samarbejde Ansvarlighed Professionalisme I mødet med børn, forældre og kolleger lægger vi vægt på Omsorg: At udvise interesse, venlighed og rummelighed At udvise respekt, anerkendelse og hensynsfuldhed At tage sig af og tænke på andres behov og velbefindende At udvise empati, forståelse og gensidig anerkendelse Tillid: At turde stole på og tro på andre At give plads til forskellighed At have en åben og humoristisk omgangstone At turde vise hvem man er og hvad man står for At udvise nærvær Samarbejde: At holde hinanden fast på et højt kommunikationsniveau At bruge hinandens styrker og kompetencer At opnå fælles løsninger ved at lytte til og inddrage kolleger og forældre At motivere børnene for samarbejde ved at skabe de nødvendige rammer At samarbejde på tværs af stuerne At overholde aftaler At kunne gå på kompromis 4

5 Ansvarlighed: At påtage sig ansvar for børnenes fysiske og psykiske veibefindende At udvise seivstændigt initiativ og samtidig være opmærksom på, om andre har brug for hjæip At se hvor der er brug for en særlig indsats i samarbejdet med andre instanser At tage ansvar for den "svære" samtale At tage medansvar for et godt arbejdsmiljø Professionalisme: At man altid handler ud fra sine professionelle kompetencer At man løbende videreudvikler og skærper sin viden At man har en positiv tilgang til forandringer At man arbejder loyalt ud fra egne og overordnede mål At man tager ansvar for børnenes læring At man udviser synlig ledelse af børnegrupper At man inddrager, vejleder og støtter forældrene i forhold til børnene 5

6 DSK-LMKFRRWItnch :06 5EPBARCODE: OU662PE Indsatsområder og mål 4.1 Indsatsområder Aftalen indeholder følgende indsatsområder, besluttet af Børne- og Uddannelsesudvalget: 1. For : Styrke børnenes motoriske og sansemotoriske udvikling og medarbejdernes kompetencer indenfor området. I bedes evaluere indsatsen og vurdere om I har nået jeres mål og delmål. 2. For ; Implementering af en målrettet sprogpraksis med baggrund i erfaringerne fra forskningsprojektet Fart på Sproget. I bedes evaluere indsatsen og vurdere om der er behov for justering. 3. Institutionens eventuelle egne indsatsområder: Vi vil arbejde for at børn, forældre og personale får en god overgang til den nye fællesinstitution. Der skal udarbejdes et fælles værdisæt og en overordnet pædagogik for den nye fælles institution Udvikle og styrke den gode overgang fra børnehave til skole, så vi får en "rød tråd" fra 0-15 år. 6

7 4.2 Kvalitets* og udviklingsmål Styrke børnenes motoriske og sansemotoriske udvikling og medarbejdernes kompetencer Indenfor området - Evaluering INDSATSOMRSSE 1: Styrke børnenes motoriske og sansemotoriske udvikling og medarbejdernes kompetencer indenfor området UDFORDRING ER INDSATS AKTIVITET DELMÅL/TEGN (SMARTE^) STATUS MÅL A. flere ledere er bekymrede for børnenes motoriske udvikling, B. en stigning i indstillinger til børnefysioterape ut på børn med motoriske og sensoriske udfordringer og C. forskningen viser, at fysisk aktivitet er en vigtig forudsætning for den fysiske, psykiske og sociale udvikling og derfor har indflydelse på barnets tæringsmulighede r Fokus på børnenes motoriske udvikling i vores daglige arbejde med børnene - At vi målrettet - spotter de børn der har motoriske udfordringer - Forældreinddragelse Fokus på faglig viden (evidensbaseret) som vi bruger i det daglige arbejde - Relevante kurser - Formidling /vidensdeling (sidste pkt har ikke været muligt i det omfang det var planlagt,- / kurser) Vi bruger motorik i det daglige I vores motorik rum 'Tumle"og på legepladsen Motoriske/sanse motoriske lege for alle 0-6 årige i husetstruktureret De 18 grundelementer implementeres i de daglige aktiviteter ude og inde Opmærksom på udviklingstrin Særlige forløb for de yngste- At vi som voksne har fokus på børnenes motoriske udvikling At vores børn deltager aktivt i de aktiviteter vi igangsætter som har fokus på den motoriske udvikling At børnene er motoriske aktive i den frie leg ude og inde Før og efter måling af børns motorik giver viden Vidensdeling fra fagperson Personalet evaluerer løbende på PM Vi har massive tilbagemelding er fra forældrene om at deres barn/børn udfordrer sig mere og deltager af sig selv/ går i gang motorisk efter vi har gjort ekstra indsatser, (ingen spørgeskema) Flere udeuger Vigtigt at fasthole de gode rutiner især hos småbørn Motorik er fortsat i fokus, med fokus - uger og motorik i faste rammer i hverdagen Fortsat arbejde med særlige forløb især på småbørns gruppenfastlagt. Alle institutioners pædagogiske praksis rummer solid viden om børns motoriske og sansemotoriske udvikling samt byder på rige muligheder for fysisk aktivitet. Derved øges det grundmotoriske fundament hos flere børn i Aabenraa Kommune og antallet af børn med motoriske vanskeligheder mindskes. Motorik er en fast del af det daglige arbejde ude som inde. ^ SMARTE mål betyder, at målene er Specifikke, Målbare, Accepterede, Realistiske, Tidsafgrænsede og Evaluerbare. 7

8 DSK-LMKFRRWItnch :06 5EPBARCODE: OU662PE Implementering af en målrettet sprogpraksis med baggrund i erfaringerne fra forskningsprojektet Fart på Sproget - Evaluering samt justering INDSATSOMRrø E 2 Senest ved udgå ngen af 2020 viser sprogvurderinger af børn i 3 års alderen og inden skolestart, at børnenes aamaw ie niveau Generelt ØS for den enkelte erøset. UDFORDRINGE R INDSATS AKTIVITET DELMÅL/ TEGN (SMARTE) STATUS MÅL At understøtte børnenes tilegnelse af sproget fra 0-6 O ar Samtalen/dialogen i hverdagen prioriteres - Barn/voksen - Barn/barn At vi voksne bruger understøttende sprogstrategier i samtalen voksen/barn At vi understøtter vores arbejde via løbende pædagogiske diskussioner, Vi bruger materiale og erfaringer fra i sprog arbejd et med de 0-2 årige " vi lærer sprog i vuggestuen og dagplejen" Dialogisk læsning Ord på handling Lade børnene komme til orde Lege med sproget Gentagelser Rim og remser Sang Babytegn Historiefortælling Billedkort De voksne er anerkendende i dialogen, (iagttagelser, film, diskussion som dokumentation) Børnene løser i højere grad konflikter verbalt i stedet for fysiske løsninger og er indbyrdes anerkendende via iagttagelse, film mv. Børnene bruger sproget som indgang til fællesskabet Sprogvurderinger Naturlige samtaler Vi følger Aabenraa kommunes tidsplan Vi sprogvurderer alle børn på 3 og 5 år. Vi observerer at det er positivt at vi prioriteter dialogen i vores samspil med børnene. (Målbart?) De yngste børn har fået et større ordforråd og bruger dette i hverdagen At forældrene giver udtryk for at de er medinddraget og oplever deres børn bruger sproget mere nuanceret Vores mål: At vi tydeliggør sprogets betydning for såvel børn som voksne Sproget har betydning for - Sociale relationer - Indlæring - Samarbejde - Leg - Selvværd 8

9 4.2.3 Institutionens eventuelle egne indsatsområder Egne indsatsområder - Sammenlægning med Bylderup Skole og Børnehus UDFORDRINGER INDSATS AKTIVITET DELMÅL/ TEGN fsmarte) STATUS At vi bliver en fælles At vi får et tæt og At personalet Genkendelighed/ Personale og børn At der er organisation med positivt deltager i tryghed for børn føler et godt kendskab skabt et skolen samarbejde relevante kurser og voksne til den nye fælles Skole mellem de og temaer på organisation og børnehus At bibeholde et ansatte fra skole skolen - Kendskab til pasningstilbud fra 0- og børnehuset Børnehuset og - genkendelighed Den gode 15 år i vores At deltage i skolen overgang er lokalsamfund Bedre udnyttelse relevante emner - Rutiner -Tryghed ved besøg i styrket af den på skolen - Hverdagsrytmen skole ved at skabe pædagogiske - Personale- den røde tråd bredde - Besøgsdage på kendskab - Medvirker i skolens for børnene skolen - Fælles børnesyn aktiviteter fra bhv til - Teater - Fælles skole - Idræt traditioner - Gensidig at deltage i - emneuger hinandens relevante aktiviteter Fællesmøder om pædagogik og Den nye organisation værdier I den nye organisation er positivt kendt i lokalområdet - Samarbejde på tværs - Synlighed i lokalsamfundet - Sociale medier og aviser MÅL 9

10 4.3 Kompetenceudvikling Hvilke kompetencer er centrale at udvikle blandt institutionens medarbejdere, for at institutionen kan løse udfordringer I fremtiden? 5. Aktivitetsmål og økonomi 5.1 Aktivitetsmål Her fremgår det børnetal, som er lagt til grund for beregning af budgetrammen for Som udgangspunkt fordeles budgetterne på grundlag af den enkelte Institutions børnetal og institutionens åbningstid. Antal børn: 0-2 år: år: Budget Her fremgår institutionens oprindelige budget inkl. de 2 mio. kr. til løft til daginstitutionsområdet. Budgetrammen reguleres hver måned i overensstemmelse med institutionens faktiske børnetal. Budget kr. 6. Underskrift Aftalen skal skrives under af institutionsleder og forvaltningsdirektør. 1^ ^ol<s Dato Institutionsleder Dato Direktør, Børn og Skole 10