Virksomhedsaftale Dagtilbud Vuggestuen Kernehuset

Transkript

1 Aabenraa Kommune Virksomhedsaftale Dagtilbud Vuggestuen Kernehuset Gældende for

2 1. Indledning Hvad er formålet med virksomhedsaftalen? Virksomhedsaftalen er krumtappen for dialogen og samarbejdet mellem forvaltningen og institutionerne for den gældende periode. Aftalen indeholder opgaver, mål, økonomi, aktiviteter, institutionens øvrige rammer samt dialog og opfølgningsproces. Hvem skrives aftalen til? Virksomhedsaftalen bliver indgået med alle Aabenraa Kommunes decentrale Institutioner/ enheder. Baggrundsmateriale for virksomhedsaftalen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (Dagtilbudsloven). Sund Opvækst. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik (Behandles på Byrådsmøde okt. 2018). Herudover politikker og retningslinjer gældende for Dagtilbud, bl.a.: Overgang og sammenhæng mellem dagtilbud og skole Sammenhæng og overgange mellem dagtilbuddene Fællesskabets børn Fremmødeprocedure Tværfagligt samarbejde 0-18 år i Børn og Skole i Aabenraa Kommune Samt de øvrige generelle politikker og retningslinjer for Aabenraa Kommune. Hvordan er virksomhedsaftalen udarbejdet? Aftalen indgås mellem institutionslederen og direktøren for Børn og Skole. Aftalen er gældende for Dialog og opfølgning Dialog og opfølgning vil ske på dialogmøder med forvaltningen og institutionerne i november Og som en naturlig del af kommunens generelle tilsyn jf. Aabenraa Kommunes rammer for tilsyn med dagtilbud. 2

3 2. Grundoplysninger 2.1 Navn og kontakt Institutionens navn: Adresse: Telefonnummer: Åbningstider: Vuggestuen Kernehuset Dr. Margrethes Vej 3, 6200 Aabenraa Mandag til torsdag: , fredag: Institutionstype Institutionstype: 0-2 år 2.3 Ledelsen Leders navn: Telefonnummer: E-mall: Souschef/ daglig leder: Eva M.S. Hansen Karina Kuta 2.4. Bestyrelsen Formands navn: Telefonnummer: Henrik Jacobsen

4 3. Opgaver 3.1 Mission: Hvorfor er vi her? Vuggestuen Kernehuset vil give de mindste børn et godt fundament til at møde andre børn og voksne. Vi vil gennem leg gøre børnene livsduelige og parate til at møde de udfordringer, de måtte møde efter deres vuggestuetid. 3.2 Vision: Hvad vil vi være kendt for? Vi vil være kendte for at skabe en tryg og glad hverdag for børnene, så deres forældre med god samvittighed kan overlade deres "guld" i vore hænder. 3.3 Hvad er vores værdier i opgaveløsningen Her beskrives institutionens eget værdigrundlag. I Kernehuset skaber vi et miljø, hvor man får lov til at være barn og mulighed for at afprøve sig selv i forhold til andre børn og voksne. Vi forsøger at skabe tid og rum til fordybelse og mulighed for at udvikle sprog, fantasi og kreativitet. VI lægger vægt på at udvikle barnets sociale sider, så det oplever venskaber og lærer at takle konflikter. Vi bestræber os på at være gode rollemodeller for barnet, ved at være nærværende og ved at vise omsorg. Vi prioriter udeliv og motorisk udvikling højt, og opfordrer barnet til at bruge kroppen og alle dets sanser. VI forsøger at tilbyde barnet en tryg dagligdag i en rummelig institution, hvor der også er plads til børn med særlige behov. 4

5 4. Indsatsområder og mål 4.1 Indsatsområder Aftalen indeholder følgende indsatsområder, besluttet af Børne- og Uddannelsesudvalget 1. For : Styrke børnenes motoriske og sansemotoriske udvikling og medarbejdernes kompetencer indenfor området. I bedes evaluere indsatsen og vurdere om I har nået jeres mål og delmål. 2. For : Implementering af en målrettet sprogpraksis med baggrund i erfaringerne fra forskningsprojektet Fart på Sproget. I bedes evaluere indsatsen og vurdere om der er behov for justering.

6 4.2 Kvalitets- og udviklingsmål Styrke børnenes motoriske og sansemotoriske udvikling og medarbejdernes kompetencer indenfor området - Evaluering INDSATSOMBIDE 1: Styrke børnenes motoriske og sansemotoriske udvikling og medarbejdernes kompetencer Indenfor omradet UDFORDRINGER INDSATS AKTIVITET DELMÅL/ TEGN (SMARTEM STATUS MÅL A. Alle flere ledere er Vi er meget Søge kurser til Personalet En medarbejder institutioners bekymrede for observante i forhold personalet deltager i har taget Diplom i pædagogiske børnenes motoriske til det enkelte barns kurser Motorisk udvikling praksis rummer udvikling, motoriske udvikling. og læring. solid viden om To medarbejdere børns har deltaget i et motoriske og to-dages kursus: sansemotoriske Sansemotorik og udvikling samt rytmik. Teori og byder på rige praksis om muligheder for sansemotorik. fysisk aktivitet. relationer, sang Derved øges og rytmik. det B. grundmotoriske en stigning i I perioder har vi Vi samarbejder Det enkelte Den fundament hos indstillinger til ingen indstillinger og med barns havde vi 2 børn flere børn i børnefysioterapeut i andre perioder har børnefysioterapeut udfordringer hvor der var Aabenraa på børn med vi flere. i det omfang det forbedres tilknyttet Kommune og motoriske og kræves. børnefysioterapeut antallet af børn sensoriske ud af de 54 med motoriske udfordringer og indskrevne børn. vanskeligheder Dags dato mindskes. ( ) har vi 1 barn tilknyttet børnefysioterapeut ud af 48 indskrevne børn. C. forskningen viser, at Via fysiske aktiviteter Lave Det enkelte Vi har fået købt fysisk aktivitet er en øger vi barnets "motorikbaner" ud barn forbedrer yderligere vigtig forudsætning indlæringsmuligheder eller inde hver dag sine motoriske motorikpuder, i for den fysiske, færdigheder - daglig tale: psykiske og sociale f.eks. kan stå Kernehusets Jump udvikling og derfor uden støtte på a lot. Børnene er har indflydelse på en vippemåtte vilde med selv at barnets læringsmuiigheder lege med det. Personalet bruger også de nye puder i planlagte forløb. ^ SMARTE mål betyder, at målene er Specifikke, Målbare, Accepterede, Realistiske, Tidsafgrænsede og Evaluerbare. 6

7 4.2.2 Implementering af en målrettet sprogpraksis med baggrund i erfaringerne fra forskningsprojektet Fart på Sproget - Evaluering samt justering INDSATSOMRUDE 2 Senest ved udgangen af 2020 viser sprogvurderinger af børn i 3 års alderen og Inden skolestart, at børnenes sdroclile niveau enerelt OB 1 or den enkelte er BBet. UDFORDRINGER INDSATS AKTIVITET DELMÅL / TEGN (SMARTE) STATUS MÅL Nogle børns sproglige færdigheder er ikke alderssvarende Forskningsprojektet "Vi lærer sprog" De af Rambøll angivne aktiviteter i "Vi lærer sprog" Barnet gentager, genkender, bruger målordene fra "Vi lærer sprog." Vi følger Rambølls tidsplan Vi oplever at vi er blevet mere fokuseret på det sproglige i forbindelse med VLS. Vi har besluttet at vi arbejder videre med konceptet, vi vælger dog vores egne ord og temaer, så det er i overensstemmelse med de styrkede lærerplaner og i et tempo der passer bedre for os. Gennemført "Vi lærer sprog" Vi har indkøbt små runde måtter der har bogstaver og en tegning svarende til bogstavet på. Disse måtter anvender vi i dagligdagen - både i den frie leg og i planlagte aktiviteter 7

8 4.3 Kompetenceudvikiing Hvilke kompetencer er centrale at udvikle blandt institutionens medarbejdere, for at institutionen kan løse udfordringer I fremtiden? Uddannelse af vejleder til pædagogstuderende Kurser/uddannelse af personalet i arbejdet med IT. 5. Aktivitetsmål og økonomi 5.1 Aktivitetsmål Her fremgår det børnetal, som er lagt til grund for beregning af budgetrammen for Som udgangspunkt fordeles budgetterne på grundlag af den enkelte institutions børnetal og institutionens åbningstid. Antal børn: 0-2 år: Budget Her fremgår institutionens oprindelige budget inkl. de 2 mio. kr. til løft til daginstitutionsområdet. Budgetrammen reguleres hver måned i overensstemmelse med institutionens faktiske børnetal. Budget kr. 6. Underskrift Aftalen skal skrives under af institutionsleder og forvaltningsdirektør Dato Institutionsleder Dato Direktør, Børn og Skole 8