DSK-LMKFRRW Itnch :14 SEPBARCODE: OU662PE4345. Aabenraa. Kommune

Transkript

1 DSK-LMKFRRW Itnch :14 SEPBARCODE: OU662PE4345 Aabenraa Kommune 1

2 1. Indledning Hvad er formålet med virksomhedsaftalen? Virksomhedsaftalen er krumtappen for dialogen og samarbejdet mellem forvaltningen og institutionerne forden gældende periode. Aftalen Indeholder opgaver, mål, økonomi, aktiviteter, institutionens øvrige rammer samt dialog og opfølgnlngsproces. Hvem skrives aftalen til? Virksomhedsaftalen bliver indgået med alle Aabenraa Kommunes decentrale institutioner/ enheder. Baggrundsmateriale for virksomhedsaftalen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (Dagtilbudsloven). - Sund Opvækst. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik (Behandles på Byrådsmøde okt. 2018). Herudover politikker og retningslinjer gældende for Dagtilbud, bl.a.: Overgang og sammenhæng mellem dagtilbud og skole Sammenhæng og overgange mellem dagtilbuddene Fællesskabets børn Fremmødeprocedure Tværfagligt samarbejde 0-18 år i Børn og Skole I Aabenraa Kommune Samt de øvrige generelle politikker og retningslinjer for Aabenraa Kommune. Hvordan er virksomhedsaftalen udarbejdet? Aftalen Indgås mellem institutionslederen og direktøren for Børn og Skole. Aftalen er gældende for Dialog og opfølgning Dialog og opfølgning vil ske på dialogmøder med forvaltningen og institutionerne i november Og som en naturlig del af kommunens generelle tilsyn jf. Aabenraa Kommunes rammer for tilsyn med dagtilbud. 2

3 2. Grundoplysninger 2.1 Navn og kontakt Institutionens navn: Stubbæk Børnehus Adresse: Stubbæk Skolegade 8 Telefonnummer: gvu@aabenraa.dk Åbningstider: fre morgenåbning fra kl Institutionstype Institutionstype: 0-6 år 2.3 Ledelsen Leders navn: Grethe Vangsgaard Uth Telefonnummer: Souschef/ daglig leder: gvu@aabenraa.dk pæd. med koordinator funktion Gitte Schmidt Helle Krog 2.4. Bestyrelsen Formands navn: Kenneth Jacobsen Telefonnummer: kja@kenisch.dk 3

4 3. Opgaver 3.1 Mission: Hvorfor er vi her? Her beskrives kort, hvad institutionen vli: VI vli være et Børnehus hvor der er høj faglighed, et godt læringsmiljø, hvor der er rart at være - hvor der er trivsel for både børn, forældre og pædagoger. Et Børnehus der er 1 udvikling og hvor sprog, bevægelse og naturen er i højsæde. 3.2 Vision: Hvad vil vi være kendt for? Et Børnehus hvor børnene får et stærkt selvværd, hvor børnene bliver robuste, troen på sig selv og hvor der er tid til nærvær, engagement, faglighed, troværdighed og masser af glæde, tillid, sjov, kaos og spontanitet. Et udviklende læringsmiljø 3.3 Hvad er vores værdier i opgaveløsningen Her beskrives institutionens eget værdigrundlag. Bevægelse og leg - udvikling og fællesskabelse. 4

5 4. Indsatsområder og mål 4.1 Indsatsområder Aftalen indeholder følgende indsatsområder, besluttet af Børne- og Uddannelsesudvalget: 1. For : Styrke børnenes motoriske og sansemotoriske udvikling og medarbejdernes kompetencer indenfor området. I bedes evaluere indsatsen og vurdere om I har nået jeres mål og delmål. 2. For : Implementering afen målrettet sprogpraksis med baggrund i erfaringerne fra forskningsprojektet Fart på Sproget. I bedes evaluere indsatsen og vurdere om der er behov for justering. 3. Institutionens eventuelle egne indsatsområder: Pædagogikken/læringsmiljø/læringsmål Det helt ekstensielle/grundlaget for vores arbejde, hvad bygger det på? 5

6 4.2 Kvalitets- og udviklingsmål Styrke børnenes motoriske og sansemotoriske udvikling og medarbejdernes kompetencer indenfor området - Evaluering INDSATSOMRUDE 1: Styrke børnenes motoriske og sansemotoriske udvikling og medarbejdernes kompetencer indenfor området UDFORDRINGER INDSATS AKTIVITET DELMÅL/ TEGN (SMARTE*) STATUS MÅL A. flere ledere er bekymrede for børnenes motoriske udvikling, B. en stigning i indstillinger til børnefysioterapeut på børn med motoriske og sensoriske udfordringer og C. forskningen viser, at fysisk aktivitet er en vigtig forudsætning for den fysiske, psykiske og sociale udvikling og derfor har indflydelse på barnets læringsmuligheder Uddannelse af pædagoger både diplom og fælleskurser. Motivere børn til motoriske udfordringer på legepladsen, dagligt. Fin og grov motoriske lege både ude og inde. Kunne tåle snavs på fingrene udenfor Legepatrulje: 2 voksne planlægger en ugentlig aktivitet på legepladsen for en mdr. af gangen Selv kravle op til krybber, pusleborde, stole m.m. Klippe/klistre lege Ugentlig gå ture i forskelligt terræn. Cykeltræning på P plads. Motoriske udfordringer/leg på legepladsen Af og på klædning Sanglege Intro til bevægelseslege Bruge hallen og andre redskaber/områder At børnene prøver selv før de beder om hjælp. At børnene selv kravler op i krybber, stole, borg, legeredskaber m.m. At børn bliver mere sikre i ujævnt terræn At børn selv går i gang med de lege de er blevet introduceret for. At børn er fysisk aktive At voksne er aktive igangsætter Voksne får mere viden. Der er uddannet 2 på diplomkursus. 3 på motorik kursus med Anna Thomalla Dahl/Runge 1 i gang med kursus 0-2 års motorik med Anna Thomalla Dahl/Runge Alle kursus i børnemassage Alle institutioners pædagogiske praksis rummer solid viden om børns motoriske og sansemotoriske udvikling samt byder på rige muligheder for fysisk aktivitet. Derved øges det grundmotoriske fundament hos flere børn i Aabenraa Kommune og antallet af børn med motoriske vanskelig heder mindskes. ^ SMARTE mål betyder, at målene er Specifikke, Målbare, Accepterede, Realistiske, Tidsafgrænsede og Evaluerbare. 6

7 4.2.2 Implementering af en målrettet sprogpraksis med baggrund i erfaringerne fra forskningsprojektet Fart på Sproget - Evaluering samt justering INDSATSOMIUIDE 2 Senest ved udgangen af 2020 viser sprogvurderinger af børn i 3 års alderen og inden skolestart, at børnenes sfltbbliae niveau enerelt oo for den enkelte erflbet. UDFORDR INDSATS AKTIVITET DELMÅL/TEGN STATUS MÅL INGER (SMARTE) At kunne klare Følger At lave 3-6 årige: konflikter verbalt Aabenraa sprogvurdering på At nå rundt Vi vil ugentlig Vi vil ugentlig ved Kommunes alle børn - som 3 om alle børn ved samling øve samling lave At børnene bruger tidsplan årig og som 5 årig. sprog. sproglig indsats. sproget mere og svarer Udfører Prioritere tid når nogen taler til sprogvurderin Øget fokus på til sprogligt Vi vil lave emne Snakke dem. ger af børn i sprogarbejdet ved arbejde om sprog overbegreber/læse 3 års alderen 3 X ugentlig indsats bøger/rim og At børn bruger det de og "inden At børns Ekstra 1-2 gange remser/dialogisk har lært skolestart". omverdens indsats til årligt. læsning/synge/kims bevidsthed øges. sprogbørn. leg/vendespil/ At de bruger sprog vi har lavet små Bevidste om børnene sta frem i fremfor gråd sproggrupper for hvilken toneleje gruppen m.m. de børn der brug vi bruger når vi At de bliver omverdens for en ekstra snakker med Spiser i små bevidste eks. adresse, indsats. børnene. grupper, hvor der mor og far arbejder sidder en voksen m.m. Vi følger den Bruge Fri for ved hvert borde og indsats og mobbe ri samtaler. Lærer overbegreber aktivitets materialet s.s. personlige beskrivelse, vi Projekter i længere stedord/ental/flertal/fo har beskrevet. Vi laver tid sprogvurdering på alle de 3 og Sætte ord på ting i 5 årige, hverdagen og forventer svar - ord De 4 årige, hvis fremfor mimik. vi vurderer at det er nødvendigt rholdsord m.m. Vi har stor fokus på sproget 0-2 årige Udford ringe Vi har Vi vil flere gange Tegn kan være når det At vi fortsat At vi får n er at gennemført Vi igennem året lave enkelte barn viser at arbejde med " Vi sprogstimuleret børnene dagligt. børnenes lærer sprog med særlig tilrettelagt det vii bruge lærer sprog "og sprog er på særlig fokus på emner hvor sproget babytegn/ord i dermed udnytter forskellige vuggestuebørn er i fokus. samtale. vores viden til at At børnene har et niveauer. sprogudvikling. opfylde Aabenraa forståeligt/aldersva nogle er kun I forbindelse med Når barnet bevidst Kommunes rende sprog når de på pludre Derudover er vi spisningen tales der prøver at efterligne den indsatsområde starter i stadiet bevidste om at ofte om forskellige voksne; babytegn/ord. børnehaven. mens andre vi italesætter begreber; Ikke nødvendigvis er begyndt børnenes og rum/retning, farver, korrekt fra starten. at tale i hele vore egne dreng/pige m.m. sætninger. handlinger. Tegn er når børnene så vi er nød Ved sange, stopper uopfordret og på til at Vi bruger vi op i teksten. opfordring fortæller om planlægge fagtesange, således at børnene det som interesseret så alle bliver højtlæsning, får mulighed for at dem. til gode set. dialogisk byde ind med læsning m.m. fortsættelsen. Hos de allermindste er vi ved at implementere brugen af Babytegn som et redskab til at kommunikere sammen med børnene. Dette understøtter det talte sprog. 7

8 DSK-LMKFRRW Itnch :14 SEPBARCODE: OU662PE Institutionens eventuelie egne indsatsområder: Læringsmiijøet Egne indsatsomflder UDFORDRINGE R Pædagogikken/ Læringsmiljøet/ Læringsmål. Det helt ekstensielle/ grundlaget for vores arbejde, hvad bygger det på? INDSATS AKTIVITET DELMÅL/ TEGN (SMARTE) Alle teams drøfter og fremlægger deres pædagogik/lærings miljø/lærtngsmål ud fra Stubbæk Børnehus pædagogiske grundlag Dialog fremlæggelse At alle ved hvorfor de gør som de gør. Leg =læring STATUS Grøn og Blå Stue har fremlagt og drøftet deres Pædagogiske læringsmiljø MÅL At alle ved, bliver beviste om læringsmiljøet/ pædagogikken, hvorfor og hvordan 8

9 4.3 Kompetenceudvikling Hvilke kompetencer er centrale at udvikle blandt institutionens medarbejdere, for at institutionen kan løse udfordringer i fremtiden? Hvilke kompetencer er centrale at udvikle blandt institutionens medarbejdere, for at institutionen kan løse udfordringer i fremtiden? -småbørnspædaqoqik 5. Aktivitetsmål og økonomi 5.1 Aktivitetsmål Her fremgår det børnetal, som er lagt til grund for beregning af budgetrammen for Som udgangspunkt fordeles budgetterne på grundlag af den enkelte institutions børnetal og institutionens åbningstid. Antal børn: 0-2 år: år: Budget Her fremgår institutionens oprindelige budget Inkl. de 2 mio. kr. til løft til daginstitutionsområdet. Budgetrammen reguleres hver måned i overensstemmelse med institutionens faktiske børnetal. Budget kr. 6. Underskrift Aftalen skal skrives under af institutionsleder og forvaltningsdirektør. Dato Direktør, Børn og Skole 9