Markedsplads for højtuddannede. Baggrundsnotat: Information om højtuddannedes beskæftigelse og eksisterende initiativer. Indhold

Transkript

1 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg Viborg Tel Markedsplads for højtuddannede Baggrundsnotat: Information om højtuddannedes beskæftigelse og eksisterende initiativer Dato Indhold Højtuddannedes beskæftigelse... 2 ErhvervsPhD-initiativet... 6 Videnpilotinitiativet... 9 InnovationDanmark Rådet for Teknologi og Innovations handlingsplan for mere innovation og effektiv videnspredning Akademikerkampagnen Erhvervskontakten/aktiviteter ved Aarhus Universitet Ina Drejer Tel Ina.Drejer@ru.rm.dk Side 1

2 Nærværende notat giver et kort overblik over hvor højtuddannede er beskæftiget i Danmark, og introducerer de initiativer, der allerede er sat i værk for at øge andelen af højtuddannede i danske virksomheder. Desuden præsenteres de planer i Rådet for Teknologi og Innovations handlingsplan, InnovationDanmark , der har relevans for området. Højtuddannedes beskæftigelse Nedenstående figur viser en oversigt andelen af højtuddannede kandidater, der ansættes i henholdsvis små private virksomheder, store private virksomheder og den offentlige sektor eller organisationer i deres første job. Det er primært arkitekter, der ansættes i private virksomheder med under 50 ansatte: her starter knapt 60% deres erhvervsmæssige karriere i en mindre virksomhed. Den laveste andel af højtuddannede, der starter i mindre virksomheder, findes for biologer, men samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige kandidater samt civilingeniører hører også til i den lave ende. Mens biologerne og de samfunds- og naturvidenskabelige kandidater (sammen med humanisterne) primært finder beskæftigelse i den offentlige sektor eller organisationer, finder mange af civilingeniørerne deres første job i en større privat virksomhed med mere end 200 ansatte. Blandt ingeniørerne har nyuddannede med den 3½-årige diplomingeniøruddannelse en større tilbøjelighed til at starte i en lille virksomhed end kandidater med den 5-årige civilingeniøruddannelse. Højtuddannedes første ansættelse fordelt på udvalgte typer af ansættelsessteder 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Humaniora Naturvidenskab Biologi Samfundsvidenskab Erhvervsøkonom Civilingeniør Diplomingeniør Arkitekt Journalist Private virksomheder med under 50 ansatte Private virksomheder med over 200 ansatte Offentlig sektor eller organisation m.v. Kilde: Akademikernes Centralorganisation (2007): Højtuddannedes veje fra uddannelse til beskæftigelse 1 1 Data er baseret på et survey gennemført blandt ca højtuddannede fra årgang 1997 og Populationen tager udgangspunkt i dimmitend-medlemmer fra følgende A-kasser: Akademikernes A-kasse, A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog, Ingeniørernes A-kasse og C3 a-kasse. Side 2

3 De højtuddannedes fordeling på brancher (årgang1997 og 2002) 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% Kilde: Akademikernes Centralorganisation (2007): Højtuddannedes veje fra uddannelse til beskæftigelse 5% 0% Humaniora Naturvidenskab Biologi Samfundsvid. Erhvervsøkonom Civilingeniør Diplomingeniør Undervisning 41% 32% 40% 10% 13% Databehandling 14% 10% 12% 7% Sundhedsvæsen 8% 6% 18% 19% Industri 7% 8% 7% 14% 25% 39% Ingeniørvirksomhed/bygge og anlæg 12% 24% Forskning og udvikling 7% 9% 5% Finansiering og forsikring/advokatvirks./revisions- og bogføringsvirks. 13% 19% Handel/Forlystelser, kultur og sport/øvrig forretningsservice 18% 5% 15% 9% 13% Offentlig administration/organisationer/foreninger 12% 7% 9% 36% 9% 6% Øvrige brancher (med under 5% af den pågældende gruppe) 16% 21% 18% 21% 34% 18% 18% Side 3

4 Figuren over de højtuddannedes fordeling på brancher viser, at kandidater inden for humaniora, naturvidenskab og biologi i vid udstrækning finder beskæftigelse inden for undervisningssektoren, mens samfundsvidenskabelige kandidater i stor udstrækning finder deres første job inden for offentlig administration eller sundhedsvæsenet. Industrien er stærkest repræsenteret blandt ingeniører, primært diplomingeniører, hvor 39% af de nyuddannede finder beskæftigelse i industrien. Også ingeniørvirksomhed samt bygge- og anlægssektoren aftager med 24% en stor andel af de nyuddannede diplomingeniører. For civilingeniørernes vedkommende aftager industrien 25% af de nyuddannede, mens undervisning, databehandling og ingeniørvirksomhed/bygge og anlæg hver står for 12-13% af de nyuddannede civilingeniører. Erhvervsøkonomer finder også i vid udstrækning ansættelse i det private erhvervsliv, primært inden for finansieringsvirksomhed m.v., mens handel m.v. sammen med industrien står for til sammen knapt en tredjedel af beskæftigelsen af de nyuddannede kandidater. Opsummerende går de traditionelle universitetskandidater således primært til den offentlige sektor incl. undervisning, mens ingeniører og erhvervsøkonomer primært finder deres første job i den private fremstillings- og servicesektor. Betragtes de højtuddannedes andel af den samlede beskæftigelse, er denne steget fra 5% i 1995 til 6% i Der er således kommet relativt flere højtuddannede ud i de private virksomheder. Stigningen har imidlertid fordelt sig forskelligt mellem virksomheder af forskellig størrelse. Mens andelen af højtuddannede i de helt små virksomheder med 1-10 ansatte ligger stabilt på 4% i begge år, er andelen steget mere i især de store virksomheder med mere end 250 ansatte: her udgjorde højtuddannede 6% af den samlede beskæftigelse i 1995, mens andelen var steget til 9% i De højtuddannedes andel af den samlede beskæftigelse i 1995 og 2001 fordelt på størrelse af virksomhed I alt Højtuddanneduddannede Andel I alt Højt- Andel 1-10 ansatte % % ansatte % % ansatte % % ansatte % % 250+ ansatte % % I alt % % Kilde: Rambøll Management og Ingeniørforeningen i Danmark (2004): Højtuddannedes værdi for små og mellemstore virksomheder. 2 Ud over at se på hvilken type virksomhed, de højtuddannede finder ansættelse i, er det også interessant at se på hvor man rent geografisk finder flest højtuddannede. Nedenstående kort over Region Midtjylland viser hvor stor andel højtuddannede defineret som personer med en lang videregående uddannelse der er bosat i hver af de 19 kommuner. Eftersom der foregår en vis pendling (herunder udpendling af højtuddannede fra Århus-området) er 2 Højtuddannede er i denne undersøgelse defineret som personer, der har afsluttet en længerevarende uddannelse af mindst 5 års varighed. Forskeruddannelse og uddannelser inden for militæret er ikke medtaget i undersøgelsen. Side 4

5 bosættelseskoncentrationen af højtuddannede ikke sammenfaldende med beskæftigelseskoncentrationen. Side 5

6 ErhvervsPhD-initiativet ErhvervsPhD-initiativet skal fremme forskning og udvikling i dansk erhvervsliv ved at uddanne forskere med indsigt i de erhvervsmæssige aspekter af forskning og udvikling; samt opbygge personlige netværk til udveksling af viden mellem virksomheder og danske og/eller udenlandske universiteter/forskningsinstitutioner. De deltagende virksomheder modtager et løntilskud til den PhD-studerendes løn, mens det universitet, som den PhD-studerende er indskrevet ved, modtager et uddannelsestilskud. Initiativet administreres af Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Der er i februar 2007 offentliggjort en effektanalyse af ErhvervsPhD-initiativet. Analysen er baseret på erfaringerne fra 635 ErhvervsPhD-forløb. Hovedresultaterne af analysen er følgende: 98% af ErhvervsPhD-kandidaterne er tilfredse med ordningen. 94% af universitetsvejlederne er tilfredse med ordningen. 94% af virksomhedsvejlederne er tilfredse med ordningen. 84% af de deltagende virksomheder oplever et styrket samarbejde med universiteterne som følge af deltagelse i ErhvervsPhD-initiativet. 66% af de deltagende virksomheder anvender ErhvervsPhD-initiativet til at få kontakt til dygtige forskere. 79% af de deltagende virksomheder mener, at ErhvervsPhD en vil fortsætte i virksomheden efter forløbets afslutning. Størrelsesfordeling af virksomheder med ErhvervsPhD ere: o 0-10 ansatte: 11% af virksomhederne o ansatte: 13% af virksomhederne o ansatte: 25% af virksomhederne o Flere end 250 ansatte: 51% af virksomhederne Fordeling på ErhvervsPhD ernes fagområder: o Sundhed og naturvidenskab: 27% af ErhvervsPhD erne o Teknisk videnskab: 44% af ErhvervsPhD erne o Samfundsvidenskab 16% af ErhvervsPhD erne o Humanistisk videnskab: 7% af ErhvervsPhD erne o Landbrug og fødevarer: 6% af ErhvervsPhD erne Geografisk fordeling af ErhvervsPhD ernes ansættelsessteder: o Jylland: 25% af ansættelsesstederne o Fyn 2% af ansættelsesstederne o Sjælland: 9% af ansættelsesstederne o Storkøbenhavn: 64% af ansættelsesstederne 81% af ErhvervsPhD erne får ansættelse af i det private erhvervsliv, mod 33% af PhD ere generelt. Som supplement til effektanalysen er der indhentet supplerende statistisk materiale fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Heraf fremgår det, at Ringkøbing Amt, Århus Amt og Side 6

7 Viborg Amt tegner sig for 11% af i alt 448 godkendte ErhvervsPhD-forløb i perioden Amtsfordeling af godkendte Erhvervsforsker/ErhvervsPhD-projekter (antal projekter) i forhold til virksomheder Amt Nordjyllands Amt Københavns Amt Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Frederiksborg Amt Vestsjællands Amt Roskilde Amt Storstrøms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Vejle Ribe I alt Det fremgår endvidere af det supplerende materiale, at Aarhus Universitet og Handelshøjskolen i Århus stod for 5 af de 50 ErhvervsPhD-forløb, der blev godkendt i Godkendte ErhvervsPhD-projekter i 2002 fordelt på universitet og branche Universitet Sund/Nat Tek Samf Land/ føde I alt % DTU % Københanvs Universitet % Aalborg Universitet % Syddansk Universitet 4 4 8% Aarhus Universitet % KVL 2 2 4% CBS 2 2 4% Handelshøjsk. Århus 1 1 2% Dansk Farmaceutisk Universitet 1 1 2% Lunds Universitet/SV 2 2 4% Andre udenlandske Universiteter 2 2 4% I alt % %-fordeling 66% 18% 10% 6% Side 7

8 Samlet set over perioden tegner Aarhus Universitet og Handelshøjskolen i Århus sig til sammen for 6% af de godkendte ErhvervsPhD-projekter. Godkendte Erhvervsforsker- og ErhvervsPhD-projekter fra 1993 til 2002 fordelt på universiteter Universitet I alt Procent DTU % Københanvs Universitet % Aalborg Universitet % Syddansk Universitet % Aarhus Universitet % Roskilde Universitet % KVL % CBS % Handelshøjsk. Århus % Farmaceutisk Universitet % Udl. universiteter % I alt % Størstedelen af de godkendte ErhvervsPhD-projekter findes, som nævnt ovenfor, i større virksomheder med mere end 250 ansatte. Inden for alle størrelseskategorier er medico/fremstilling det dominerende brancheområde. Godkendte ErhvervsPhD-projekter i branche og virksomheds-størrelse Antal virksomheder I alt % Mindre virksomheder (under 50 ansatte) Heraf: Medico/fremstilling 8 Teknik/fremstilling 1 Finansiering, rådgivning, GTS 1 Fødevarer/landbrug 0 Mellemstore virksomheder ( ansatte) Heraf: Medico/fremstilling 5 Teknik/fremstilling 3 Finansiering, rådgivning, GTS 0 Fødevarer/landbrug 2 Store Virksomheder (flere end 250 ansatte) Heraf: Medico/fremstilling 16 Teknik/fremstilling 7 Finansiering, rådgivning, GTS 4 Fødevarer/landbrug 3 Virksomheder i alt 50 Heraf: Medico/fremstilling 29 Teknik/fremstilling 11 Finansiering, rådgivning, GTS 5 Fødevarer/landbrug 5 Side 8

9 Videnpilotinitiativet 3 Videnpilotinitiativet et tilbud til virksomheder med mellem 3 og 100 ansatte om ansættelse af en højtuddannet medarbejder. 4 Initiativet sigter mod at få flere højtuddannede ansat uden for landets storbyer, samt at styrke samarbejdet mellem små og mellemstore virksomheder og videninstitutionerne. De deltagende virksomheder modtager et løntilskud i op til 12 måneder til at prøve en højtuddannet medarbejder. Videnpiloten skal i perioden gennemføre en konkret udviklingsopgave. I tillæg til løntilskuddet kommer et tilskud til indkøb af ydelser hos universiteter, sektorforskningsinstitutioner og GTS-institutter. Der er i perioden afsat 30 mio. kr. om året til ordningen. Initiativet administreres af Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Videnpilotordningen startede op i februar 2005, og der var i januar aktive eller afsluttede projekter. Heraf var 46 hjemmehørende i de tidligere Ringkøbing, Viborg og Århus amter. Dette svarer til 25% af det samlede antal projekter på landsplan, og er på niveau med de tre amters andel af det samlede antal arbejdssteder i landet (23%). Nedenstående tabel viser, at 60% af de virksomheder, der har fået tilsagn om støtte til en videnpilot, har under 10 ansatte. I forhold til hvor stor en andel denne virksomhedsgruppe udgør af det samlede antal firmaer i Danmark, er de helt små virksomheder dog underrepræsenteret. Branchemæssigt tegner industri samt finansiering og forretningsservice sig hver for en tredjedel af de 183 projekter. 3 Oplysningerne i dette afsnit stammer fra Forsknings- og Innovationsstyrelsens notat om Status på regionale videnpiloter januar Notatet kan ses på: LOTER_BEGYNDER/RTI%20jan%2007%20status.pdf. 4 En videnpilot skal som minimum have en bachelor- eller diplomingeniøruddannelse. Side 9

10 En videnpiloten skal gennemføre en konkret udviklingsopgave i virksomheden. Nedenstående tabel viser, at markedsudvikling er den hyppigst forekommende udviklingsaktivitet. Udviklingsopgaver i forbindelse med produkt-, proces- og organisationsudvikling optræder dog også hyppigt, og der er således ikke tale om, at én type udviklingsaktivitet er dominerende i projekterne. En tredjedel af videnpiloterne har en ingeniør-uddannelse, mens den anden store gruppe (knapt en fjerdedel) er handelshøjskoleuddannede. 2/3 var ledige umiddelbart før ansættelsen som videnpilot. Forsknings- og Innovationsstyrelsen har modtaget evalueringsskemaer fra 58 af de virksomheder, der har haft en videnpilot tilknyttet. Halvdelen af disse virksomheder har fastansat videnpiloten efter projektets ophør. 50% af de deltagende virksomheder har ansat andre højtuddannede i virksomheden efter videnpilotprojektet. I mere end 70% af de virksomheder, der har indsendt evalueringsskemaet, er omsætningen øget, der er udviklet nye produkter/processer, og/eller der er sket en ekspansion af markedsområdet som tilskrives videnpiloten. 40% af virksomhederne har fået mere samarbejde med offentlige vidensinstitutioner. Netop nærmere kontakt til vidensinstitutioner er et af formålene med initiativet, og der er, som nævnt indledningsvis, afsat midler til at give de deltagende virksomheder et tilskud til indkøb af ydelser hos universiteter, sektorforskningsinstitutioner og GTS-institutter. Virksomhederne kan modtage op til kr. til indkøb af disse ydelser. Ud af 66 afsluttede projekter (pr. januar 2007) havde virksomheder i 20 tilfælde modtaget tilskud til køb af supplerende viden. Side 10

11 Rådet for Teknologi og Innovation lægger i deres handlingsplan InnovationDanmark op til, at videnpilotinitiativet skal videreudvikles. Dette er beskrevet nærmere nedenfor. Side 11

12 InnovationDanmark Rådet for Teknologi og Innovations handlingsplan for mere innovation og effektiv videnspredning Rådet for Teknologi og Innovation lægger i deres handlingsplan for blandt andet vægt på, at der skal flere højtuddannede ud i især de små og mellemstore virksomheder. Et af midlerne hertil skal være videnpilotinitiativet, hvor det er målet, at der årligt igangsættes 100 videnpilotprojekter. Dette svarer til det aktuelle niveau for initiativet, eftersom der blev givet tilsagn til 111 projekter i Videnpilotordningen skal videreudvikles på en række punkter. Samarbejdet med Akademikernes Centralorganisation og Akademikerkampagnen (se nedenfor) skal styrkes. Dette styrkede samarbejde kan bl.a. bestå i at: Videnpiloterne får mulighed for at indgå i strateginetværk, hvor de kan sparre og erfaringsudveksle med andre videnpiloter/højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Forsøg med mentorordning til videnpiloten Kampagne rettet mod uddannelsesinstitutionernes karrierevejledning m.h.p. at motivere flere nyuddannede til at indlede deres karriereforløb i en lille eller mellemstor virksomhed 5 Innovationskursus til videnpiloterne i starten af deres ansættelsesforløb Matchmaking af virksomheder og kandidater i landsdækkende jobdatabase Inddrage AF/jobcentre i at vejlede, rekruttere og formidle videnpilotemner blandt jobsøgende til interesserede virksomheder Det er, som illustreret ovenfor, langt fra alle virksomheder under videnpilotinitiativet, der benytter tilskuddet til køb af videnydelser. Derfor lægger Rådet op til, at tilskuddet til køb af viden forhøjes. Dette skal ses i sammenhæng med, at der i 2008 forventes introduceret en rabatkuponordning for små og mellemstore virksomheders førstegangskøb af viden fra videninstitutioner. Med henblik på at gøre rekrutteringsgrundlaget til videnpilotordningen større, åbnes ordningen for flere af kulturministeriets uddannelser, herunder designuddannelsen. Der vil også kunne købes viden fra uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Der er desuden overvejelser om pilotforsøg hvor relevante videninstitutioner og erhvervsklyngeorganisationer kan udleje en videnpilot til en række virksomheder inden for et afgrænset erhvervsklyngesamarbejde med henblik på at styrke innovationssamarbejdet mellem virksomhederne i erhvervsklyngen. Regionale innovationsagenter (se nedenfor) vil blandt andet få til opgave at udføre en aktiv opsøgende indsats overfor virksomhederne med henblik på at identificere deres behov og vejlede dem om mulighederne i videnpilotordningen og andre innovationsordninger. Herudover skal der arbejdes for, at andre relevante erhvervsfremmeaktører og videninstitutioner aktivt markedsfører videnpilotordningen. Der er desuden i handlingsplanen en målsætning om, at der igangsættes flere ErhvervsPhDprojekter, således at der i 2010 igangsættes 150 projekter mod 84 i Der er i regeringens Globaliseringspulje afsat midler til at styrke karrierevejledningen på universiteterne. Side 12

13 Ud over at videreudvikle og markedsføre videnpilot- og ErhvervsPhD-initiativerne, vil Rådet lancere to nye virkemidler. Det første drejer sig om et innovationsphd-initiativ, hvor virksomheder kan få adgang til en PhD er gennem kortere, anvendelsesorienterede projekter. Det er især små og mellemstore virksomheder, som har haft svært ved at indgå i ErhvervsPhD-forløb, der er målgruppen for innovationsphd erne. Det foreslås, at der kan knyttes små og mellemstore virksomheder til universiteternes forskerskoler. De PhDstuderende skal klædes på til forløbet gennem et innovationskursus. Der kan evt. tages udgangspunkt i de innovationskurser, som allerede nu tilbydes til ErhvervsPhD-studerende, eller i de innovationsuddannelser og kurser, der udbydes af Danmarks Tekniske Universitet. Innovationskurset skal være pointgivende i f.t. PhD-uddannelsen. Der skal i tilknytning til innovationskurset fokuseres på hvordan de PhD-studerende kan formidle deres viden i f.eks. letforståelige artikler, eller overfor kolleger uden forskningsbaggrund i virksomheden. Det andet initiativ er en mentorordning, hvor små og mellemstore virksomheder kan trække på ekspertise om innovationsledelse fra f.eks. erfarne erhvervsfolk. Rådet vil arbejde sammen med brancheorganisationer og andre interessenter om at undersøge mulighederne for at udvikle en ordning, hvor f.eks. erfarne og kompetente erhvervsledere udlånes til små og mellemstore virksomheder med henblik på at tilføre virksomhederne kompetencer og redskaber i innovationsledelse og strategilægning. I f.t. at give små og mellemstore virksomheder lettere adgang til vidensinstitutioner igangsættes pilotprojekter i Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Sjælland med innovationsagenter, der skal være aktivt opsøgende overfor virksomhederne. Agenterne skal fungere som indgang til vidensbasen hos GTS-systemet, universiteter, eksisterende netværk og kompetencecentre samt andre vidensinstitutioner. Derudover skal agenterne informere de små og mellemstore virksomheder om relevante innovationsordninger. De regionale innovationsagenter skal placeres sammen med andre regionale tilbud til virksomhederne, f.eks. i de nye regionale væksthuse. Side 13

14 Akademikerkampagnen Akademikerkampagnen er et regeringsinitiativ til en forstærket indsats over for ledighed blandt akademikere, der primært har til formål at åbne op for flere jobs for akademikere i små og mellemstore virksomheder. Kampagnen startede i august 2004 og fortsætter til og med udgangen af Kampagnesekretariatet er forankret i Akademikernes Centralorganisation, som også sidder på formandsposten for en følgegruppe bestående af Dansk Arbejdsgiverforening; Dansk Industri; Dansk Handel & Service; Handel, Transport og Serviceerhvervene; Dansk Byggeri; Håndværksrådet; Danmarks Jurist og Økonomforbund; Ingeniørforeningen i Danmark; Dansk Magisterforening; Civiløkonomerne og Arbejdsmarkedsstyrelsen. Kampagnen består i høj grad af opsøgende arbejde og information, herunder også information om muligheder for at ansætte højtuddannede med løntilskud. Ud over videnpilotordningen er der mulighed for at få tilskud til at ansætte ledige akademikere; samt mulighed for at få en akademiker i praktik i 4 uger uden lønomkostninger for virksomheden, med henblik på at afprøve om virksomheden kan bruge en akademiker, eller om en bestemt akademiker er den rette for virksomheden. Fra februar 2007 og året ud vil Kampagnesekretariatet kontakte et stort antal virksomheder med henblik på at få dem til at overveje at ansætte en akademiker. Kampagnesekretariatet har desuden etableret en Jobmatch-mailgruppe som de videreformidler indkomne stillingsopslag fra virksomhederne til. Side 14

15 Erhvervskontakten/aktiviteter ved Aarhus Universitet Der findes i Region Midtjylland en Erhvervskontakt ved Aarhus Universitet, som er erhvervslivets indgang til universitetet. Erhvervskontakten informerer om erhvervsrelevante aktiviteter på universitetet, og knytter kontakter mellem erhvervslivet og universitetets forskere og studerende. Erhvervskontakten er etableret med støtte fra Århus Amt. På Erhvervskontaktens netsted ( findes links til forskellige aktiviteter, der skal forbinde universitetet med erhvervslivet, bl.a. projektzone.dk, som formidler praktikophold og projektsamarbejde mellem virksomheder og studerende ved Aarhus Universitet. Det er studienævnene ved de enkelte uddannelser, der laver reglerne for de faglige krav til praktik/projektforløb. En del uddannelser ønsker ikke praktikforløb, fordi man har svært ved at nå gennem det nødvendige undervisningsstof til den normerede studietid - det gælder især naturvidenskabelige fag. For 2006 ser tallene for praktik- og projektforløb ved Aarhus Universitet ud som følger: Teologi: praktikpladser: 10, studenterprojekter: 6. Sundhedsvidenskab: praktikpladser: 185, studenterprojekter: 0. Humaniora: praktikpladser: 161, studenterprojekter: Oplysningerne ikke tilgængelige. Naturvidenskab: praktikpladser: 14, studenterprojekter: 22. Samfundsvidenskab: Endnu ikke tilgængeligt. Der findes ingen opgørelser over den geografiske placering og størrelsen af praktik- og projektvirksomhederne og -organisationerne. Videnskabsministeriet har netop bevilget midler til forsøg med en landsdækkende praktikportal for universiteterne, som Aarhus Universitet p.t. overvejer deltagelse i. Den skal indeholde følgende elementer: En videnskabsbutik, der formidler erhvervsrelevante studenter- og forskningsprojekter, En specialebørs, der giver studerende og kandidater mulighed for at publicere specialer og afhandlinger som elektroniske fuldtekstdokumenter, Et job- og praktikforum, som giver adgang til universiteternes lokale job- og praktikbaser fra en samlet indgangsvej. Et andet eksempel på en aktivitet, der skal skabe forbindelse mellem universitetet og erhvervslivet, er mentorprogrammet cand.selv cand.mentor, der bygger bro og udveksler viden og erfaring mellem universitetet og erhvervslivet. Det sker ved at matche en studerende og en mentor ud fra den studerendes uddannelse og jobønske og mentorens jobfunktion. Side 15