Markedsplads for højtuddannede. Baggrundsnotat: Information om højtuddannedes beskæftigelse og eksisterende initiativer. Indhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Markedsplads for højtuddannede. Baggrundsnotat: Information om højtuddannedes beskæftigelse og eksisterende initiativer. Indhold"

Transkript

1 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg Viborg Tel Markedsplads for højtuddannede Baggrundsnotat: Information om højtuddannedes beskæftigelse og eksisterende initiativer Dato Indhold Højtuddannedes beskæftigelse... 2 ErhvervsPhD-initiativet... 6 Videnpilotinitiativet... 9 InnovationDanmark Rådet for Teknologi og Innovations handlingsplan for mere innovation og effektiv videnspredning Akademikerkampagnen Erhvervskontakten/aktiviteter ved Aarhus Universitet Ina Drejer Tel Side 1

2 Nærværende notat giver et kort overblik over hvor højtuddannede er beskæftiget i Danmark, og introducerer de initiativer, der allerede er sat i værk for at øge andelen af højtuddannede i danske virksomheder. Desuden præsenteres de planer i Rådet for Teknologi og Innovations handlingsplan, InnovationDanmark , der har relevans for området. Højtuddannedes beskæftigelse Nedenstående figur viser en oversigt andelen af højtuddannede kandidater, der ansættes i henholdsvis små private virksomheder, store private virksomheder og den offentlige sektor eller organisationer i deres første job. Det er primært arkitekter, der ansættes i private virksomheder med under 50 ansatte: her starter knapt 60% deres erhvervsmæssige karriere i en mindre virksomhed. Den laveste andel af højtuddannede, der starter i mindre virksomheder, findes for biologer, men samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige kandidater samt civilingeniører hører også til i den lave ende. Mens biologerne og de samfunds- og naturvidenskabelige kandidater (sammen med humanisterne) primært finder beskæftigelse i den offentlige sektor eller organisationer, finder mange af civilingeniørerne deres første job i en større privat virksomhed med mere end 200 ansatte. Blandt ingeniørerne har nyuddannede med den 3½-årige diplomingeniøruddannelse en større tilbøjelighed til at starte i en lille virksomhed end kandidater med den 5-årige civilingeniøruddannelse. Højtuddannedes første ansættelse fordelt på udvalgte typer af ansættelsessteder 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Humaniora Naturvidenskab Biologi Samfundsvidenskab Erhvervsøkonom Civilingeniør Diplomingeniør Arkitekt Journalist Private virksomheder med under 50 ansatte Private virksomheder med over 200 ansatte Offentlig sektor eller organisation m.v. Kilde: Akademikernes Centralorganisation (2007): Højtuddannedes veje fra uddannelse til beskæftigelse 1 1 Data er baseret på et survey gennemført blandt ca højtuddannede fra årgang 1997 og Populationen tager udgangspunkt i dimmitend-medlemmer fra følgende A-kasser: Akademikernes A-kasse, A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog, Ingeniørernes A-kasse og C3 a-kasse. Side 2

3 De højtuddannedes fordeling på brancher (årgang1997 og 2002) 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% Kilde: Akademikernes Centralorganisation (2007): Højtuddannedes veje fra uddannelse til beskæftigelse 5% 0% Humaniora Naturvidenskab Biologi Samfundsvid. Erhvervsøkonom Civilingeniør Diplomingeniør Undervisning 41% 32% 40% 10% 13% Databehandling 14% 10% 12% 7% Sundhedsvæsen 8% 6% 18% 19% Industri 7% 8% 7% 14% 25% 39% Ingeniørvirksomhed/bygge og anlæg 12% 24% Forskning og udvikling 7% 9% 5% Finansiering og forsikring/advokatvirks./revisions- og bogføringsvirks. 13% 19% Handel/Forlystelser, kultur og sport/øvrig forretningsservice 18% 5% 15% 9% 13% Offentlig administration/organisationer/foreninger 12% 7% 9% 36% 9% 6% Øvrige brancher (med under 5% af den pågældende gruppe) 16% 21% 18% 21% 34% 18% 18% Side 3

4 Figuren over de højtuddannedes fordeling på brancher viser, at kandidater inden for humaniora, naturvidenskab og biologi i vid udstrækning finder beskæftigelse inden for undervisningssektoren, mens samfundsvidenskabelige kandidater i stor udstrækning finder deres første job inden for offentlig administration eller sundhedsvæsenet. Industrien er stærkest repræsenteret blandt ingeniører, primært diplomingeniører, hvor 39% af de nyuddannede finder beskæftigelse i industrien. Også ingeniørvirksomhed samt bygge- og anlægssektoren aftager med 24% en stor andel af de nyuddannede diplomingeniører. For civilingeniørernes vedkommende aftager industrien 25% af de nyuddannede, mens undervisning, databehandling og ingeniørvirksomhed/bygge og anlæg hver står for 12-13% af de nyuddannede civilingeniører. Erhvervsøkonomer finder også i vid udstrækning ansættelse i det private erhvervsliv, primært inden for finansieringsvirksomhed m.v., mens handel m.v. sammen med industrien står for til sammen knapt en tredjedel af beskæftigelsen af de nyuddannede kandidater. Opsummerende går de traditionelle universitetskandidater således primært til den offentlige sektor incl. undervisning, mens ingeniører og erhvervsøkonomer primært finder deres første job i den private fremstillings- og servicesektor. Betragtes de højtuddannedes andel af den samlede beskæftigelse, er denne steget fra 5% i 1995 til 6% i Der er således kommet relativt flere højtuddannede ud i de private virksomheder. Stigningen har imidlertid fordelt sig forskelligt mellem virksomheder af forskellig størrelse. Mens andelen af højtuddannede i de helt små virksomheder med 1-10 ansatte ligger stabilt på 4% i begge år, er andelen steget mere i især de store virksomheder med mere end 250 ansatte: her udgjorde højtuddannede 6% af den samlede beskæftigelse i 1995, mens andelen var steget til 9% i De højtuddannedes andel af den samlede beskæftigelse i 1995 og 2001 fordelt på størrelse af virksomhed I alt Højtuddanneduddannede Andel I alt Højt- Andel 1-10 ansatte % % ansatte % % ansatte % % ansatte % % 250+ ansatte % % I alt % % Kilde: Rambøll Management og Ingeniørforeningen i Danmark (2004): Højtuddannedes værdi for små og mellemstore virksomheder. 2 Ud over at se på hvilken type virksomhed, de højtuddannede finder ansættelse i, er det også interessant at se på hvor man rent geografisk finder flest højtuddannede. Nedenstående kort over Region Midtjylland viser hvor stor andel højtuddannede defineret som personer med en lang videregående uddannelse der er bosat i hver af de 19 kommuner. Eftersom der foregår en vis pendling (herunder udpendling af højtuddannede fra Århus-området) er 2 Højtuddannede er i denne undersøgelse defineret som personer, der har afsluttet en længerevarende uddannelse af mindst 5 års varighed. Forskeruddannelse og uddannelser inden for militæret er ikke medtaget i undersøgelsen. Side 4

5 bosættelseskoncentrationen af højtuddannede ikke sammenfaldende med beskæftigelseskoncentrationen. Side 5

6 ErhvervsPhD-initiativet ErhvervsPhD-initiativet skal fremme forskning og udvikling i dansk erhvervsliv ved at uddanne forskere med indsigt i de erhvervsmæssige aspekter af forskning og udvikling; samt opbygge personlige netværk til udveksling af viden mellem virksomheder og danske og/eller udenlandske universiteter/forskningsinstitutioner. De deltagende virksomheder modtager et løntilskud til den PhD-studerendes løn, mens det universitet, som den PhD-studerende er indskrevet ved, modtager et uddannelsestilskud. Initiativet administreres af Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Der er i februar 2007 offentliggjort en effektanalyse af ErhvervsPhD-initiativet. Analysen er baseret på erfaringerne fra 635 ErhvervsPhD-forløb. Hovedresultaterne af analysen er følgende: 98% af ErhvervsPhD-kandidaterne er tilfredse med ordningen. 94% af universitetsvejlederne er tilfredse med ordningen. 94% af virksomhedsvejlederne er tilfredse med ordningen. 84% af de deltagende virksomheder oplever et styrket samarbejde med universiteterne som følge af deltagelse i ErhvervsPhD-initiativet. 66% af de deltagende virksomheder anvender ErhvervsPhD-initiativet til at få kontakt til dygtige forskere. 79% af de deltagende virksomheder mener, at ErhvervsPhD en vil fortsætte i virksomheden efter forløbets afslutning. Størrelsesfordeling af virksomheder med ErhvervsPhD ere: o 0-10 ansatte: 11% af virksomhederne o ansatte: 13% af virksomhederne o ansatte: 25% af virksomhederne o Flere end 250 ansatte: 51% af virksomhederne Fordeling på ErhvervsPhD ernes fagområder: o Sundhed og naturvidenskab: 27% af ErhvervsPhD erne o Teknisk videnskab: 44% af ErhvervsPhD erne o Samfundsvidenskab 16% af ErhvervsPhD erne o Humanistisk videnskab: 7% af ErhvervsPhD erne o Landbrug og fødevarer: 6% af ErhvervsPhD erne Geografisk fordeling af ErhvervsPhD ernes ansættelsessteder: o Jylland: 25% af ansættelsesstederne o Fyn 2% af ansættelsesstederne o Sjælland: 9% af ansættelsesstederne o Storkøbenhavn: 64% af ansættelsesstederne 81% af ErhvervsPhD erne får ansættelse af i det private erhvervsliv, mod 33% af PhD ere generelt. Som supplement til effektanalysen er der indhentet supplerende statistisk materiale fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Heraf fremgår det, at Ringkøbing Amt, Århus Amt og Side 6

7 Viborg Amt tegner sig for 11% af i alt 448 godkendte ErhvervsPhD-forløb i perioden Amtsfordeling af godkendte Erhvervsforsker/ErhvervsPhD-projekter (antal projekter) i forhold til virksomheder Amt Nordjyllands Amt Københavns Amt Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Frederiksborg Amt Vestsjællands Amt Roskilde Amt Storstrøms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Vejle Ribe I alt Det fremgår endvidere af det supplerende materiale, at Aarhus Universitet og Handelshøjskolen i Århus stod for 5 af de 50 ErhvervsPhD-forløb, der blev godkendt i Godkendte ErhvervsPhD-projekter i 2002 fordelt på universitet og branche Universitet Sund/Nat Tek Samf Land/ føde I alt % DTU % Københanvs Universitet % Aalborg Universitet % Syddansk Universitet 4 4 8% Aarhus Universitet % KVL 2 2 4% CBS 2 2 4% Handelshøjsk. Århus 1 1 2% Dansk Farmaceutisk Universitet 1 1 2% Lunds Universitet/SV 2 2 4% Andre udenlandske Universiteter 2 2 4% I alt % %-fordeling 66% 18% 10% 6% Side 7

8 Samlet set over perioden tegner Aarhus Universitet og Handelshøjskolen i Århus sig til sammen for 6% af de godkendte ErhvervsPhD-projekter. Godkendte Erhvervsforsker- og ErhvervsPhD-projekter fra 1993 til 2002 fordelt på universiteter Universitet I alt Procent DTU % Københanvs Universitet % Aalborg Universitet % Syddansk Universitet % Aarhus Universitet % Roskilde Universitet % KVL % CBS % Handelshøjsk. Århus % Farmaceutisk Universitet % Udl. universiteter % I alt % Størstedelen af de godkendte ErhvervsPhD-projekter findes, som nævnt ovenfor, i større virksomheder med mere end 250 ansatte. Inden for alle størrelseskategorier er medico/fremstilling det dominerende brancheområde. Godkendte ErhvervsPhD-projekter i branche og virksomheds-størrelse Antal virksomheder I alt % Mindre virksomheder (under 50 ansatte) Heraf: Medico/fremstilling 8 Teknik/fremstilling 1 Finansiering, rådgivning, GTS 1 Fødevarer/landbrug 0 Mellemstore virksomheder ( ansatte) Heraf: Medico/fremstilling 5 Teknik/fremstilling 3 Finansiering, rådgivning, GTS 0 Fødevarer/landbrug 2 Store Virksomheder (flere end 250 ansatte) Heraf: Medico/fremstilling 16 Teknik/fremstilling 7 Finansiering, rådgivning, GTS 4 Fødevarer/landbrug 3 Virksomheder i alt 50 Heraf: Medico/fremstilling 29 Teknik/fremstilling 11 Finansiering, rådgivning, GTS 5 Fødevarer/landbrug 5 Side 8

9 Videnpilotinitiativet 3 Videnpilotinitiativet et tilbud til virksomheder med mellem 3 og 100 ansatte om ansættelse af en højtuddannet medarbejder. 4 Initiativet sigter mod at få flere højtuddannede ansat uden for landets storbyer, samt at styrke samarbejdet mellem små og mellemstore virksomheder og videninstitutionerne. De deltagende virksomheder modtager et løntilskud i op til 12 måneder til at prøve en højtuddannet medarbejder. Videnpiloten skal i perioden gennemføre en konkret udviklingsopgave. I tillæg til løntilskuddet kommer et tilskud til indkøb af ydelser hos universiteter, sektorforskningsinstitutioner og GTS-institutter. Der er i perioden afsat 30 mio. kr. om året til ordningen. Initiativet administreres af Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Videnpilotordningen startede op i februar 2005, og der var i januar aktive eller afsluttede projekter. Heraf var 46 hjemmehørende i de tidligere Ringkøbing, Viborg og Århus amter. Dette svarer til 25% af det samlede antal projekter på landsplan, og er på niveau med de tre amters andel af det samlede antal arbejdssteder i landet (23%). Nedenstående tabel viser, at 60% af de virksomheder, der har fået tilsagn om støtte til en videnpilot, har under 10 ansatte. I forhold til hvor stor en andel denne virksomhedsgruppe udgør af det samlede antal firmaer i Danmark, er de helt små virksomheder dog underrepræsenteret. Branchemæssigt tegner industri samt finansiering og forretningsservice sig hver for en tredjedel af de 183 projekter. 3 Oplysningerne i dette afsnit stammer fra Forsknings- og Innovationsstyrelsens notat om Status på regionale videnpiloter januar Notatet kan ses på: LOTER_BEGYNDER/RTI%20jan%2007%20status.pdf. 4 En videnpilot skal som minimum have en bachelor- eller diplomingeniøruddannelse. Side 9

10 En videnpiloten skal gennemføre en konkret udviklingsopgave i virksomheden. Nedenstående tabel viser, at markedsudvikling er den hyppigst forekommende udviklingsaktivitet. Udviklingsopgaver i forbindelse med produkt-, proces- og organisationsudvikling optræder dog også hyppigt, og der er således ikke tale om, at én type udviklingsaktivitet er dominerende i projekterne. En tredjedel af videnpiloterne har en ingeniør-uddannelse, mens den anden store gruppe (knapt en fjerdedel) er handelshøjskoleuddannede. 2/3 var ledige umiddelbart før ansættelsen som videnpilot. Forsknings- og Innovationsstyrelsen har modtaget evalueringsskemaer fra 58 af de virksomheder, der har haft en videnpilot tilknyttet. Halvdelen af disse virksomheder har fastansat videnpiloten efter projektets ophør. 50% af de deltagende virksomheder har ansat andre højtuddannede i virksomheden efter videnpilotprojektet. I mere end 70% af de virksomheder, der har indsendt evalueringsskemaet, er omsætningen øget, der er udviklet nye produkter/processer, og/eller der er sket en ekspansion af markedsområdet som tilskrives videnpiloten. 40% af virksomhederne har fået mere samarbejde med offentlige vidensinstitutioner. Netop nærmere kontakt til vidensinstitutioner er et af formålene med initiativet, og der er, som nævnt indledningsvis, afsat midler til at give de deltagende virksomheder et tilskud til indkøb af ydelser hos universiteter, sektorforskningsinstitutioner og GTS-institutter. Virksomhederne kan modtage op til kr. til indkøb af disse ydelser. Ud af 66 afsluttede projekter (pr. januar 2007) havde virksomheder i 20 tilfælde modtaget tilskud til køb af supplerende viden. Side 10

11 Rådet for Teknologi og Innovation lægger i deres handlingsplan InnovationDanmark op til, at videnpilotinitiativet skal videreudvikles. Dette er beskrevet nærmere nedenfor. Side 11

12 InnovationDanmark Rådet for Teknologi og Innovations handlingsplan for mere innovation og effektiv videnspredning Rådet for Teknologi og Innovation lægger i deres handlingsplan for blandt andet vægt på, at der skal flere højtuddannede ud i især de små og mellemstore virksomheder. Et af midlerne hertil skal være videnpilotinitiativet, hvor det er målet, at der årligt igangsættes 100 videnpilotprojekter. Dette svarer til det aktuelle niveau for initiativet, eftersom der blev givet tilsagn til 111 projekter i Videnpilotordningen skal videreudvikles på en række punkter. Samarbejdet med Akademikernes Centralorganisation og Akademikerkampagnen (se nedenfor) skal styrkes. Dette styrkede samarbejde kan bl.a. bestå i at: Videnpiloterne får mulighed for at indgå i strateginetværk, hvor de kan sparre og erfaringsudveksle med andre videnpiloter/højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Forsøg med mentorordning til videnpiloten Kampagne rettet mod uddannelsesinstitutionernes karrierevejledning m.h.p. at motivere flere nyuddannede til at indlede deres karriereforløb i en lille eller mellemstor virksomhed 5 Innovationskursus til videnpiloterne i starten af deres ansættelsesforløb Matchmaking af virksomheder og kandidater i landsdækkende jobdatabase Inddrage AF/jobcentre i at vejlede, rekruttere og formidle videnpilotemner blandt jobsøgende til interesserede virksomheder Det er, som illustreret ovenfor, langt fra alle virksomheder under videnpilotinitiativet, der benytter tilskuddet til køb af videnydelser. Derfor lægger Rådet op til, at tilskuddet til køb af viden forhøjes. Dette skal ses i sammenhæng med, at der i 2008 forventes introduceret en rabatkuponordning for små og mellemstore virksomheders førstegangskøb af viden fra videninstitutioner. Med henblik på at gøre rekrutteringsgrundlaget til videnpilotordningen større, åbnes ordningen for flere af kulturministeriets uddannelser, herunder designuddannelsen. Der vil også kunne købes viden fra uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Der er desuden overvejelser om pilotforsøg hvor relevante videninstitutioner og erhvervsklyngeorganisationer kan udleje en videnpilot til en række virksomheder inden for et afgrænset erhvervsklyngesamarbejde med henblik på at styrke innovationssamarbejdet mellem virksomhederne i erhvervsklyngen. Regionale innovationsagenter (se nedenfor) vil blandt andet få til opgave at udføre en aktiv opsøgende indsats overfor virksomhederne med henblik på at identificere deres behov og vejlede dem om mulighederne i videnpilotordningen og andre innovationsordninger. Herudover skal der arbejdes for, at andre relevante erhvervsfremmeaktører og videninstitutioner aktivt markedsfører videnpilotordningen. Der er desuden i handlingsplanen en målsætning om, at der igangsættes flere ErhvervsPhDprojekter, således at der i 2010 igangsættes 150 projekter mod 84 i Der er i regeringens Globaliseringspulje afsat midler til at styrke karrierevejledningen på universiteterne. Side 12

13 Ud over at videreudvikle og markedsføre videnpilot- og ErhvervsPhD-initiativerne, vil Rådet lancere to nye virkemidler. Det første drejer sig om et innovationsphd-initiativ, hvor virksomheder kan få adgang til en PhD er gennem kortere, anvendelsesorienterede projekter. Det er især små og mellemstore virksomheder, som har haft svært ved at indgå i ErhvervsPhD-forløb, der er målgruppen for innovationsphd erne. Det foreslås, at der kan knyttes små og mellemstore virksomheder til universiteternes forskerskoler. De PhDstuderende skal klædes på til forløbet gennem et innovationskursus. Der kan evt. tages udgangspunkt i de innovationskurser, som allerede nu tilbydes til ErhvervsPhD-studerende, eller i de innovationsuddannelser og kurser, der udbydes af Danmarks Tekniske Universitet. Innovationskurset skal være pointgivende i f.t. PhD-uddannelsen. Der skal i tilknytning til innovationskurset fokuseres på hvordan de PhD-studerende kan formidle deres viden i f.eks. letforståelige artikler, eller overfor kolleger uden forskningsbaggrund i virksomheden. Det andet initiativ er en mentorordning, hvor små og mellemstore virksomheder kan trække på ekspertise om innovationsledelse fra f.eks. erfarne erhvervsfolk. Rådet vil arbejde sammen med brancheorganisationer og andre interessenter om at undersøge mulighederne for at udvikle en ordning, hvor f.eks. erfarne og kompetente erhvervsledere udlånes til små og mellemstore virksomheder med henblik på at tilføre virksomhederne kompetencer og redskaber i innovationsledelse og strategilægning. I f.t. at give små og mellemstore virksomheder lettere adgang til vidensinstitutioner igangsættes pilotprojekter i Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Sjælland med innovationsagenter, der skal være aktivt opsøgende overfor virksomhederne. Agenterne skal fungere som indgang til vidensbasen hos GTS-systemet, universiteter, eksisterende netværk og kompetencecentre samt andre vidensinstitutioner. Derudover skal agenterne informere de små og mellemstore virksomheder om relevante innovationsordninger. De regionale innovationsagenter skal placeres sammen med andre regionale tilbud til virksomhederne, f.eks. i de nye regionale væksthuse. Side 13

14 Akademikerkampagnen Akademikerkampagnen er et regeringsinitiativ til en forstærket indsats over for ledighed blandt akademikere, der primært har til formål at åbne op for flere jobs for akademikere i små og mellemstore virksomheder. Kampagnen startede i august 2004 og fortsætter til og med udgangen af Kampagnesekretariatet er forankret i Akademikernes Centralorganisation, som også sidder på formandsposten for en følgegruppe bestående af Dansk Arbejdsgiverforening; Dansk Industri; Dansk Handel & Service; Handel, Transport og Serviceerhvervene; Dansk Byggeri; Håndværksrådet; Danmarks Jurist og Økonomforbund; Ingeniørforeningen i Danmark; Dansk Magisterforening; Civiløkonomerne og Arbejdsmarkedsstyrelsen. Kampagnen består i høj grad af opsøgende arbejde og information, herunder også information om muligheder for at ansætte højtuddannede med løntilskud. Ud over videnpilotordningen er der mulighed for at få tilskud til at ansætte ledige akademikere; samt mulighed for at få en akademiker i praktik i 4 uger uden lønomkostninger for virksomheden, med henblik på at afprøve om virksomheden kan bruge en akademiker, eller om en bestemt akademiker er den rette for virksomheden. Fra februar 2007 og året ud vil Kampagnesekretariatet kontakte et stort antal virksomheder med henblik på at få dem til at overveje at ansætte en akademiker. Kampagnesekretariatet har desuden etableret en Jobmatch-mailgruppe som de videreformidler indkomne stillingsopslag fra virksomhederne til. Side 14

15 Erhvervskontakten/aktiviteter ved Aarhus Universitet Der findes i Region Midtjylland en Erhvervskontakt ved Aarhus Universitet, som er erhvervslivets indgang til universitetet. Erhvervskontakten informerer om erhvervsrelevante aktiviteter på universitetet, og knytter kontakter mellem erhvervslivet og universitetets forskere og studerende. Erhvervskontakten er etableret med støtte fra Århus Amt. På Erhvervskontaktens netsted (http://www.au.dk/da/erhverv) findes links til forskellige aktiviteter, der skal forbinde universitetet med erhvervslivet, bl.a. projektzone.dk, som formidler praktikophold og projektsamarbejde mellem virksomheder og studerende ved Aarhus Universitet. Det er studienævnene ved de enkelte uddannelser, der laver reglerne for de faglige krav til praktik/projektforløb. En del uddannelser ønsker ikke praktikforløb, fordi man har svært ved at nå gennem det nødvendige undervisningsstof til den normerede studietid - det gælder især naturvidenskabelige fag. For 2006 ser tallene for praktik- og projektforløb ved Aarhus Universitet ud som følger: Teologi: praktikpladser: 10, studenterprojekter: 6. Sundhedsvidenskab: praktikpladser: 185, studenterprojekter: 0. Humaniora: praktikpladser: 161, studenterprojekter: Oplysningerne ikke tilgængelige. Naturvidenskab: praktikpladser: 14, studenterprojekter: 22. Samfundsvidenskab: Endnu ikke tilgængeligt. Der findes ingen opgørelser over den geografiske placering og størrelsen af praktik- og projektvirksomhederne og -organisationerne. Videnskabsministeriet har netop bevilget midler til forsøg med en landsdækkende praktikportal for universiteterne, som Aarhus Universitet p.t. overvejer deltagelse i. Den skal indeholde følgende elementer: En videnskabsbutik, der formidler erhvervsrelevante studenter- og forskningsprojekter, En specialebørs, der giver studerende og kandidater mulighed for at publicere specialer og afhandlinger som elektroniske fuldtekstdokumenter, Et job- og praktikforum, som giver adgang til universiteternes lokale job- og praktikbaser fra en samlet indgangsvej. Et andet eksempel på en aktivitet, der skal skabe forbindelse mellem universitetet og erhvervslivet, er mentorprogrammet cand.selv cand.mentor, der bygger bro og udveksler viden og erfaring mellem universitetet og erhvervslivet. Det sker ved at matche en studerende og en mentor ud fra den studerendes uddannelse og jobønske og mentorens jobfunktion. Side 15

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

haslund & alsted www.haslundalsted.dk ErhvervsPhD-ordningen Krav og Erfaringer

haslund & alsted www.haslundalsted.dk ErhvervsPhD-ordningen Krav og Erfaringer ErhvervsPhD-ordningen Krav og Erfaringer ErhvervsPhD Et erhvervsorienteret forskningsprojekt. Et samarbejde mellem en virksomhed eller offentlig institution, en ErhvervsPhD-studerende og et dansk eller

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Innovationsagenter - Nye veje til innovation i små og mellemstore virksomheder

Innovationsagenter - Nye veje til innovation i små og mellemstore virksomheder Innovationsagenter - Nye veje til innovation i små og mellemstore virksomheder Erfaringer fra midtvejsevaluering af pilotprojektet Regionale Innovationsagenter Innovation: Analyse og evaluering 20/2009

Læs mere

Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater alle arbejdspladser Kryds på størrelse og respondentens køn

Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater alle arbejdspladser Kryds på størrelse og respondentens køn alle arbejdspladser Kryds på størrelse og respondentens køn Procenter er beregnet af antal respondenter Bilag 1 Tabel 1 Nogle virksomheder tilkendegiver at der er behov for at få flere kvinder til at søge

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Hvad har vi opnået? Resultater for 2012 2013

Hvad har vi opnået? Resultater for 2012 2013 H Hvad har vi opnået? Resultater for 2012 2013 Match, interesse og ingen interesse i Akademikerkampagnen hele DK 32% 28% Match Interesse Ingen interesse 40% Note: Tallene er angivet i procent Phonerkampagnen

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked Hovedrapport

AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked Hovedrapport AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked Hovedrapport Oktober 2003 Indhold Side Resumé... 1 Tema 1: Perspektiver for udviklingen i efterspørgslen efter akademisk arbejdskraft1 Tema 2: Den historiske udvikling

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Krisen påvirker praktikpladssituationen

Krisen påvirker praktikpladssituationen 22. marts 2010 Krisen påvirker praktikpladssituationen Praktikpladssituationen. Mulighederne for at finde beskæftigelse i regionen til lærlinge og elever er påvirket negativt af finanskrisen. 34 procent

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Nyuddannede i SMV erne

Nyuddannede i SMV erne Nyuddannede i SMV erne Baggrund En af nøglerne til at sikre fremtidens vækst og beskæftigelse i Nordjylland ligger i evnen til at sikre virksomhedernes konkurrenceevne både nationalt og internationalt.

Læs mere

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Steffen Jensen E-post: Stjen1@uvm.dk Tlf. 3392 5135 Nationale mål I Vejledningen skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere

Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere April 2015 Hvad ved vi om højtuddannede i SMV erne? Tre ud af fire private virksomheder i Danmark har færre end 10 ansatte. Af disse har 1 ud

Læs mere

Opfølgning pr. 1. marts 2009 på resultatkontrakt

Opfølgning pr. 1. marts 2009 på resultatkontrakt Opfølgning pr. 1. marts 2009 på resultatkontrakt Vedrørende Udbud af forløb ved Aarhus Universitet, der skal introducere studerende til højtuddannedes jobfunktioner i små og mellemstore virksomheder -

Læs mere

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt:

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt: Survey Akademiker projektet Forfatter: Søs Ammentorp Publiceret: 07--008 :0:36 Beskrivelse: DS akdemiker projekt 008 Forventet: Påbegyndt: 66 Færdiggjort: Baggrundsoplysninger--Er du kvinde eller mand?.

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Akademikernes Centralorganisation. Højtuddannedes veje fra uddannelse til beskæftigelse

Akademikernes Centralorganisation. Højtuddannedes veje fra uddannelse til beskæftigelse Akademikernes Centralorganisation Januar 2007 Akademikernes Centralorganisation Januar 2007 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Hovedkonklusioner 3 2.1 De første år på arbejdsmarkedet portræt af en

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Strukturreformer. Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner AARHUS UNIVERSITET

Strukturreformer. Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner AARHUS UNIVERSITET Strukturreformer Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner Visionerne bag reformen Styrke den internationale gennemslagskraft Understøtte satsning på uddannelse og forskning Skabe stærkere

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

Notat til Produktivitetskommissionen

Notat til Produktivitetskommissionen Notat til Produktivitetskommissionen I Håndværksrådet er vi dybt optaget af produktivitetsproblemstillingen, og hvilken rolle vores medlemmer spiller i den sammenhæng. Derfor har vi over de seneste år

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Barrierer for selvstændige og iværksættere

Barrierer for selvstændige og iværksættere juni 2009 Barrierer for selvstændige og iværksættere Vi befinder os midt i en økonomisk krise, og det er derfor interessant at måle temperaturen på de selvstændige ingeniørvirksomheder og iværksættere.

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007 Bestilt af minister for ligestilling Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012 2012 Dimittendernes arbejdsmarked De blev færdige med deres uddannelse i 2011. Vi har spurgt de dimittender, der er kommet i job om deres vej til arbejdsmarkedet. Læs her om deres jobsøgning, forventninger

Læs mere

Overuddannelse blandt akademikere

Overuddannelse blandt akademikere A NALYSE Overuddannelse blandt akademikere - Fagområder og geografiske områder set i sammenhæng Af Jan Christensen Akademikeres match med jobmarkedet belyses ved at sammenligne det kompetenceniveau, som

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING FØLGEFORSKNING I FORBINDELSE MED PROJEKT MAR- KEDSPLADS FOR HØJTUDDANNEDE CECILIE WEATHERALL ANNEMETTE COOP HENRIKSEN

MIDTVEJSEVALUERING FØLGEFORSKNING I FORBINDELSE MED PROJEKT MAR- KEDSPLADS FOR HØJTUDDANNEDE CECILIE WEATHERALL ANNEMETTE COOP HENRIKSEN MIDTVEJSEVALUERING FØLGEFORSKNING I FORBINDELSE MED PROJEKT MAR- KEDSPLADS FOR HØJTUDDANNEDE CECILIE WEATHERALL ANNEMETTE COOP HENRIKSEN KØBENHAVN 2009 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD MIDTVEJSEVALUERING

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Højtuddannet arbejdskraft - udbud af og efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft frem til 2020. juni 2011

Højtuddannet arbejdskraft - udbud af og efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft frem til 2020. juni 2011 Højtuddannet arbejdskraft - udbud af og efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft frem til 2020 juni 2011 1 Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Universitetsvej

Læs mere

Erhvervsservice & erhvervsfremme

Erhvervsservice & erhvervsfremme Dette notat er en afrapportering af Business Faxes erhvervsservice- og erhvervsfremmeaktiviteter i perioden 01.01.14-30.06.14. Business Faxe udbyder basale erhvervsserviceydelser til iværksættere og virksomheder

Læs mere

De store infrastrukturinvesteringer

De store infrastrukturinvesteringer De store infrastrukturinvesteringer Oplæg Femern Belt Development Jan Hendeliowitz Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsmarkedsstyrelsen 17. september 2013 Større infrastrukturprojekter i Region Sjælland

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

AALBORG UNIVERSITETS BIDRAG TIL UDVIKLING I REGION NORDJYLLAND

AALBORG UNIVERSITETS BIDRAG TIL UDVIKLING I REGION NORDJYLLAND UDVIKLING I REGION NORDJYLLAND ANALYSEN OG ANBEFALINGERNE ER UDARBEJDET AF AALBORG UNIVERSITET I SAMARBEJDE MED REGION NORDJYLLAND JUNI 2014 Indhold Introduktion... 3 Aalborg Universitet samarbejder bredt

Læs mere

IT erhvervene i tal Maj 2014

IT erhvervene i tal Maj 2014 IT erhvervene i tal Maj 2014 IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BusinessAalborg for BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Hensigten

Læs mere

ErhvervsPhD. Et effektivt redskab for innovation og videnspredning

ErhvervsPhD. Et effektivt redskab for innovation og videnspredning ErhvervsPhD Et effektivt redskab for innovation og videnspredning ErhvervsPhD Et effektivt redskab for innovation og videnspredning Udgivet af: Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Anden pitch-runde INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Innovationsnetværk for Biomasse v/ Anne-Luise Skov Jensen www.inbiom.dk Innovationsnetværk

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om satsningen på ph.d.-uddannelse. Maj 2011

Beretning til Statsrevisorerne om satsningen på ph.d.-uddannelse. Maj 2011 Beretning til Statsrevisorerne om satsningen på ph.d.-uddannelse Maj 2011 BERETNING OM SATSNINGEN PÅ PH.D.- UDDANNELSE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 7 A. Baggrund...

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 7 August 3. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler fortsætter den stigende tendens på landsplan. Således ligger

Læs mere

Rammer og vilkår for forskere og forskning på universiteterne

Rammer og vilkår for forskere og forskning på universiteterne Rammer og vilkår for forskere og forskning på universiteterne Juli 2010 Resume Den universitetsbaserede forskning er et af grundelementerne i vidensamfundet. For det første skal den nyeste viden være en

Læs mere

BLIV CAREER PARTNER HOS AU HEALTH

BLIV CAREER PARTNER HOS AU HEALTH AU CAREER PARTNERSKABSBROCHURE 1 BLIV CAREER PARTNER HOS AU HEALTH OG FÅ DIREKTE KONTAKT TIL 2.300 SUNDHEDSVIDENSKABELIGE KANDIDATOG PH.D.-STUDERENDE 2 PARTNERSKABSBROCHURE AU CAREER VELKOMMEN TIL AU CAREER,

Læs mere

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske Den Centrale Videnskabsetiske Komité Før du beslutter dig Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg De Videnskabsetiske Komitéer i Danmark FØR DU BESLUTTER DIG - Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

Modtager(e): Produktivitetskommissionen. Offentlig forskning effekter på innovation og økonomisk vækst

Modtager(e): Produktivitetskommissionen. Offentlig forskning effekter på innovation og økonomisk vækst Notat Modtager(e): Produktivitetskommissionen Offentlig forskning effekter på innovation og økonomisk vækst Baggrund De årlige danske udgifter til forskning og udvikling (FoU) er på ca. 50 milliarder kroner.

Læs mere

Workindenmarks. jobmesser i udlandet, efterår 2013

Workindenmarks. jobmesser i udlandet, efterår 2013 Workindenmarks jobmesser i udlandet, efterår 2013 Messeoversigt Efterår 2013 Workindenmarks jobmesser i udlandet, efterår 2013 Som arbejdsgiver har du mulighed for at deltage på jobmesser i udlandet. Her

Læs mere

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA 7. november 2008 HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA ARBEJDSMARKEDET Flere danskere over 60 år har udskudt tilbagetrækningen fra 2004 til 2007. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes især, at

Læs mere

Sekretariatet. Forslag til bekæmpelse af langtidsledighed

Sekretariatet. Forslag til bekæmpelse af langtidsledighed Sekretariatet Forslag til bekæmpelse af langtidsledighed Det, vi foreslår, er i virkeligheden to-delt, dels en egentlig kortsigtet redningsplan for de langtidsledige (gældende for november 2012- december

Læs mere

Prognose for ingeniørmangel

Prognose for ingeniørmangel juni 2009 Prognose for ingeniørmangel Trods en aktuel økonomisk konkjunkturnedgang og forventninger om stigende ledighed viser en ny prognose, at der fortsat er udsigt til markant mangel på ingeniører

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Indsatsen for ledige LVU ere i Jobcenter Aarhus Beskæftigelsesudvalget. Beskæftigelsesforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Indsatsen for ledige LVU ere i Jobcenter Aarhus Beskæftigelsesudvalget. Beskæftigelsesforvaltningen Notat Pkt. 3 Emne Til Indsatsen for ledige LVU ere i Beskæftigelsesudvalget Den 10. november 2011 Aarhus Kommune Baggrund Som udgangspunkt skal ledige med en længerevarende videregående uddannelse henvises

Læs mere

Center for flere ingeniører til trafik- og anlægssektoren

Center for flere ingeniører til trafik- og anlægssektoren Center for flere ingeniører til trafik- og anlægssektoren Jens E. Pedersen Sekretariatschef Viadania og VEJ-EU 1 09-11-2012 Etableret i 1980 af vejsektoren Bestyrelse fra sektoren Non-profit uddannelsesforening

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 12. september 2012 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og 2006-2010 Indledning Kort

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Bilag B Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Uddannelsesprogrammer og fri kombination af kurser i Sverige I 1993 afskaffedes det såkaldte linjesystem i Sverige. Universiteter og högskoler fik herefter

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Struktur 1 2 3 4 5 6 7 Indledning og hovedresultater

Læs mere