Fleksjob. Indhold og holdninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fleksjob. Indhold og holdninger"

Transkript

1 Fleksjob Indhold og holdninger

2 HK Danmark også for ansatte i fleksjob Der er mange gode og vigtige grunde til at være med i en fagforening det ændrer sig ikke ved ansættelse i et fleksjob. Nogle gange tværtimod. Såfremt du er i et fleksjob inden for HK s områder, er du velkommen hos os. HK s lokale afdelinger har stor erfaring i etablering af fleksjob, også når løn- og ansættelsesvilkårene er vanskelige at få på plads. HK gør ikke forskel på ansatte i fleksjob og andre medlemmer. Du har nøjagtig samme rettigheder og fordele. Den eneste forskel er, at du betaler et nedsat kontingent, såfremt din arbejdstid i fleksjobbet ligger under 30 timer om ugen også selvom du får fuld løn. HK kan fra starten hjælpe med fastlæggelse af arbejdsopgaver og skånehensyn i fleksjobbet HK kan hjælpe med ændringer i arbejdstids og arbejdstilrettelæggelsen HK hjælper dig med at forhandle løn og ansættelsesvilkår også efter at du er startet HK tilbyder faglig rådgivning, eksempelvis ved jobskifte eller opsigelse HK tilbyder juridisk bistand, bl.a. ved arbejdsskader, chikanesager og uoverensstemmelser med arbejdsgiveren HK yder vejledning om efter- og videreuddannelse Som ansat i fleksjob skal du ikke være medlem af en a-kasse og derfor heller ikke betale til den. Ønsker du at blive medlem af HK skal du kontakte din lokale HK-afdeling. Se telefonnummer på indersiden. Du kan også melde din ind på HK s hjemmeside Vi anbefaler, at du som fleksjobber altid tager en personlig snak med din afdelingsmedarbejder. Få tjekket dit ansættelsesbevis, din pensionsordning og din løn er alt helt i orden?

3 Indhold 2 Forord 4 Fleksjob kort fortalt 6 Før fleksjob en vigtig periode 9 Vurdering af arbejdsevne 10 Forsørgelse inden fleksjob 11 Tilbud om fleksjob altid på fuld tid 13 Løn- og arbejdsvilkår 17 Tilskud til løn 20 Ledighedsydelse økonomi, karantæne m.v. 22 Start og opfølgning 23 Ansættelsesbevis 25 Kurser og indretning af arbejdspladsen 27 Ferie 29 Flytning 30 Fra fleksjob til ustøttet beskæftigelse 31 Sygdom 32 Erstatninger vurdering af tabt erhvervsevne 34 Arbejdsmarkedspensioner 35 Selvstændige erhvervsdrivende 36 Kontingentforhold 37 Fleksydelse i stedet for efterløn 39 Samarbejde med kommunerne 40 Myter og holdninger 41 Klage over afgørelser 42 Gode web-adresser

4 Forord Der kan være mange årsager til, at et menneske ikke kan fungere lige så effektivt som andre på arbejdsmarkedet. Man kan blive udsat for en ulykke, sygdom eller nedslidning. Eller man kan blot aldrig have fået chancen på arbejdsmarkedet på grund af for eksempel sociale problemer. Det centrale er imidlertid, om man føler trang til at bidrage med det, man nu engang kan tilbyde i arbejdslivet. Og det gør langt de fleste mennesker. Vi vil gerne føle, at der er brug for os, at vi har fundet en funktion og dermed en plads i vores samfund. Derfor skal der skabes tilstrækkeligt mange og reelle muligheder på arbejdsmarkedet for mennesker, som ikke kan virke i lige så udstrakt grad som flertallet, men som har viljen til at yde det de kan. En mulighed er fleksjob. Det er HK s mål, at ansatte i fleksjob bliver en integreret og naturlig del af arbejdsmarkedet. Al erfaring viser, at den bedste form for integration sker med fælles rettigheder og pligter. Det er hvad de ansatte i fleksjob ønsker, og derfor en erfaring vi arbejder for at omsætte i praksis. Når en ansættelse på almindelige betingelser ikke er mulig på grund af nedsat arbejdsevne, er fleksjob ofte en god løsning frem for en passiv tilværelse på førtidspension. I fleksjob bevarer den enkelte en rimelig indkomst og forsørger sig selv i et ofte mere værdigt liv med større selvtillid og respekt. Man yder en konkret arbejdsindsats og modtager løn for den. 2 fleksjob indhold og holdninger

5 Arbejdsgiveren betaler for den arbejdskraft han modtager, og det offentlige betaler kun for den del, som medarbejderens arbejdsevne er nedsat med. Det er et sundt princip, at den ansatte får normal løn af arbejdsgiveren, og at man er en integreret del af medarbejdergruppen. HK-afdelinger landet over får mange henvendelser vedrørende reglerne for fleksjob. Derfor udgiver vi denne pjece Fleksjob indhold og holdninger. Vi vil gerne være med til at oplyse om vilkårene og dermed sikre løn- og ansættelsesforhold og besvare faglige spørgsmål. Derudover vil vi også gerne være med til at præge holdningen til fleksjob. Vi har i HK en forventning om, at kommunerne følger loven og inddrager fagforeningen, når vi kan bidrage til at hjælpe vores medlemmer i vanskelige situationer som jobskifte på grund af sygdom, revalidering eller før etableringen af et fleksjob. Vi forventer desuden, at kommunerne er med til at sikre, at løn i fleksjob som en selvfølge aftales efter gældende overenskomster, og at kommunerne respekterer at arbejdsmarkedets parter selv fastsætter løn- og arbejdsvilkår. John Dahl Forbundsformand fleksjob indhold og holdninger 3

6 Fleksjob kort fortalt For personer under 65 år er der mulighed for at blive på arbejdsmarkedet i et fleksjob, selv om man har nedsat arbejdsevne. Også personer udenfor arbejdsmarkedet, for eksempel kontanthjælpsmodtagere og andre, kan komme i fleksjob. Det er den enkeltes hjemkommune, der skal give tilbud om fleksjob til personer med varig nedsat arbejdsevne, som ikke modtager førtidspension. Fordelen er, at den pågældende fortsat kan være tilknyttet arbejdsmarkedet og modtage almindelig løn, selv om arbejdsevnen er nedsat. Arbejdsgiveren modtager tilskud på enten halvdelen eller 2/3 af lønudgiften og betaler kun for den arbejdskraft han modtager. Alle er vindere. Samfundet sparer udgifter til førtidspension, arbejdsgiverne får stillet yderligere arbejdskraft til rådighed, og de ansatte bevarer en rimelig økonomi og et socialt tilhørsforhold til en arbejdsplads. Fleksjob kan dog kun oprettes, når det er dokumenteret, at man ikke kan opnå ansættelse på almindelige betingelser. Forsøg på beskæftigelse gennem omplacering til andet arbejde, brug af sociale kapitler, revalidering og andre muligheder skal være afprøvet og udtømt, inden der kan ske visitation til et fleksjob. Sådan er fleksjob placeret på det sociale landkort. Lønarbejde (eventuelt arbejde på særlige vilkår efter de sociale kapitler) Sygedagpenge Revalidering Fleksjob Førtidspension Job med løntilskud til førtidspensionister skånejob Fleksjob kan både tilbydes personer i beskæftigelse og personer uden arbejde og kan oprettes på både private og offentlige arbejdspladser. Ansatte i fleksjob er som hovedregel omfattet af gældende lovgivning og overenskomster, som regulerer arbejdsmarkedet. En væsentlig undtagelse er dog, at man ved ledighed ikke er omfattet af ydelser fra en arbejdsløshedskasse. Ved ledighed udbetales i stedet ledighedsydelse fra kommunen, og fra det 60. år kan der udbetales fleksydelse fra Arbejdsdirektoratet i stedet for efterløn. Derfor er fleksjobbere alene medlem af fagforeningen og ikke af a-kassen. Fleksjob har gradvist fået en mere central placering og optræder i større omfang på arbejdsmarkedet. Knap personer er visiteret til et fleksjob. En ny førtidspensionsreform tråd- 4 fleksjob indhold og holdninger

7 te i kraft i En reform som øger antallet af personer på fleksjob. Det nye er, at man kun kan tilkendes førtidspension, når man ikke kan bestride et fleksjob. Det politiske mål er at sikre borgere beskæftigelse på trods af en nedsat arbejdsevne at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt og samtidig begrænse tilgangen til førtidspension. MÅLGRUPPE Personer i målgruppen til et fleksjob kan eksempelvis være: Beskæftigede med nedsat arbejdsevne Når en person på grund af sygdom eller efter en ulykke ikke længere kan klare sit arbejde, kan der oprettes et fleksjob, så den ansatte kan blive i virksomheden. Initiativet til fleksjobbet kan tages af kommunen, virksomheden, tillidsrepræsentanten eller den enkelte selv. Ledige med nedsat arbejdsevne Sygemeldte ledige: Kommunerne skal senest efter 8 ugers sygdom, både overfor ledige og andre, vurdere den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Hvis man konstaterer, at arbejdsevnen er varigt nedsat, kan revalidering og fleksjob komme på tale Ledige som ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet: Hvis a-kassen skønner, at et medlem ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, fører det ofte til en sygemelding. A-kassen eller medlemmet selv kan derefter iværksætte en vurdering af arbejdsevnen og få undersøgt mulighederne for fleksjob Kontanthjælpsmodtagere og andre Fleksjob kan være en mulighed for kontanthjælpsmodtagere, hvis det viser sig, at de ikke kan klare de kommunale aktiveringskrav på grund af nedsat arbejdsevne. Personer uden for a- kasserne og kontanthjælpssystemet kan ligeledes tilbydes fleksjob. Førtidspensionister I enkelte tilfælde kan en førtidspensionist have mod og kræfter til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det kan ske via et fleksjob, hvor pensionen gøres hvilende i en årrække. Vedkommende mister ikke retten til førtidspension, men kan genoptage pensionsudbetalingen, hvis ansættelsen i fleksjob ikke fungerer som ventet. Førtidspensionister kan desuden, i stedet for at gå i fleksjob, bevare pensionen og samtidigt være beskæftiget i et job med løntilskud (tidligere skånejob), som kommunen kan være med til at etablere. fleksjob indhold og holdninger 5

8 Før fleksjob en vigtig periode Inden kommunen tilbyder et fleksjob skal alle muligheder for at blive i ordinær beskæftigelse være afprøvet og udtømte. I den fase er der derfor behov for både god tid og en kvalificeret socialfaglig indsats. Det er vigtigt, at medlemmet selv er indforstået med forløbet og tager aktivt del i processen. Inden fleksjob kan tilbydes, skal kommunen indhente forskellige oplysninger om ansøgeren. Men som det allerførste skal mulighederne for ansættelse på normale vilkår undersøges grundigt. Hvilke oplysninger der skal indhentes er nærmere beskrevet i Bekendtgørelse nr. 552 af 19/ om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne. Af 7, stk. 7 fremgår det bl.a.: der skal ikke indhentes yderligere oplysninger, hvis kommunen vurderer, at arbejdsevnen er tilstrækkelig til at kunne varetage et job på normale vilkår herunder efter overenskomsternes sociale kapitler. Vær opmærksom på at man bedst gennem en fælles indsats finder nye veje til ordinær beskæftigelse. En fælles indsats kan omfatte både arbejdspladsen, egen læge, tillidsrepræsentanten, kommunen, den lokale HK-afdeling og medlemmet selv. Fleksjob kommer først på tale, når både arbejdsplads, fagforening og kommune ikke er i stand til at hjælpe et medlem til at forblive i ordinær beskæftigelse. Det er i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 70 stk. 1 og 2 formuleret således: Stk. 1. Kommunen giver tilbud om fleksjob til personer, som ikke modtager førtidspension efter lov om social pension, og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Stk. 2. Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante tilbud efter denne lov samt andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Undtaget herfra er tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger forud for visitationen. ARBEJDSFASTHOLDELSE OG SOCIALE KAPITLER For personer, som forsat er i beskæftigelse, skal mulighederne for arbejdsfastholdelse være afprøvet, og her er det nyttigt at inddrage de faglige repræsentanter i processen. De sociale kapitler i overenskomsterne kan på nogle områder være til hjælp i indsatsen. 6 fleksjob indhold og holdninger

9 Nogle overenskomster rummer regler for såkaldte Aftalebaserede job på særlige vilkår. Det betyder, at parterne selv kan aftale beskæftigelse på særlige løn- og ansættelsesvilkår. Fordelen er at medlemmet bevarer ordinær beskæftigelse og fortsat medlemskab af arbejdsløshedskassen. EKSTERN HJÆLP VED ARBEJDSFASTHOLDELSE OG ETABLERING AF FLEKSJOB Både ved arbejdsfastholdelse og ved etablering af fleksjob kan det anbefales at inddrage eksperter udefra: Bedriftssundhedstjenesten (BST) har en bred viden om indretning af arbejdspladser, hjælpeforanstaltninger m.m. BST kan være med til at finde løsningsmodeller, man måske ikke selv kan få øje på Både egen læge og Arbejdsmedicinsk Klinik kan rådgive om skånehensyn og kan ofte konkret vurdere, hvilke arbejdsopgaver en person kan udføre En fleksjobber med særlige handicap kan få en personlig assistent. Personlig assistent etableres gennem arbejdsformidlingens handicapkonsulenter. Den personlige assistent udfører opgaver, som medlemmet ikke selv kan klare på grund af sit handicap. Personlig assistance kan almindeligvis ydes op til 20 timer ugentligt. Det sker ved at virksomheden ansætter eller friholder en kollega til at støtte den pågældende. Der ydes støtte til helt eller delvis dækning af assistentens løn fra AF. Derudover kan AF yde hjælp til indretning af arbejdspladsen og hjælpemidler på arbejdspladsen. Se afsnittet Kurser og indretning af arbejdspladsen Kommunerne kan yde tilskud til hjælpemidler og yde støtte til indretning af arbejdspladsen. Kommunerne har flere steder oprettet en virksomhedsservice, som kan tilbyde målrettet hjælp til både virksomheden og den ansatte REVALIDERING Det er kommunerne, der har ansvaret for revalideringsindsatsen. Lovgivningen rummer mulighed for ret vidtgående revalideringsplaner af op til 5 års varighed. Mulighederne skal være undersøgte og eventuelt afprøvet inden et fleksjob bliver tilbudt. fleksjob indhold og holdninger 7

10 Inden et revalideringsforløb begynder, skal kommunen og medlemmet sammen udarbejde en erhvervsplan. Planen kan omfatte arbejdsprøvning, optræning, forberedende undervisning, kurser og projekter samt egentlige uddannelsesforløb. Ved igangsættelse af revalidering skal det sikres, at planen får et realistisk indhold med hensyn til medlemmets muligheder for at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet. Målet er ikke kun, at vedkommende kan vende tilbage til a-kassen, men til et regulært job på ordinære vilkår. Revalidering kan desuden iværksættes med henblik på at komme til at fungere i et fleksjob. RUNDBORDSSAMTALER Når medlemmet har behov for en afklaring af sine muligheder for at kunne blive på arbejdsmarkedet, involverer det altid mange forskellige instanser. Det kan være virksomheden, tillidsrepræsentanten, HK-afdelingen, kommunen og egen læge. Disse parter er dog ikke altid lige gode til at koordinere indsatsen. Medlemmet lades tit alene, og man bruger ikke hinanden til at finde den rigtige vej sammen med hovedpersonen selv. Ved afholdelse af rundbordssamtaler viser der sig ofte nye muligheder og ideer, alene ved at bringe parterne sammen. Fordelen er desuden, at medlemmet oplever, at alle i fællesskab forsøger at finde en løsning på situationen, og at samtalen giver et godt overblik over de realistiske muligheder. Rundbordssamtalen kan altså være en god metode til at finde nye veje og løsningsmodeller frem for at etablere et fleksjob. Alle kan tage initiativ til rundbordssamtaler. Men husk at det skal foregå på medlemmets præmisser. HK ANBEFALER Ved forberedelse af rundbordssamtaler anbefales det at læse HK s pjece Rundbordssamtalen. Pjecen kan rekvireres via HK/Danmarks hjemmeside. 8 fleksjob indhold og holdninger

11 Vurdering af arbejdsevne Arbejdsevnen skal være konstateret varigt nedsat, inden der kan ske visitation til et fleksjob. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ved denne vurdering ikke tages stilling til omfanget af den nedsatte arbejdsevne. Omfanget af arbejdsevnenedsættelsen skal først vurderes i forbindelse med ansættelse i et konkret fleksjob, hvor fastsættelsen af løntilskuddets størrelse afspejler den pågældende persons arbejdsevne i netop dette job. Kommunen skal i første omgang altså ikke måle omfanget af personens arbejdsevnenedsættelse. Beslutning om fleksjob foretages på baggrund af de forudgående forsøg på revalidering eller arbejdsfastholdelse. Alle landets kommuner skal følge samme metode i sagsbehandlingen (arbejdsevnemetoden) ved vurdering af et fleksjob og ved iværksættelse af revalidering og førtidspension. Metoden bygger på et såkaldt arbejdsevnebegreb, der tager udgangspunkt i en beskrivelse af en persons ressourcer og mulighederne for at udnytte personlige ressourcer og arbejdsevne i praksis. HK ANBEFALER En arbejdsevnevurdering kan ikke foretages uden et grundigt kendskab til det lokale arbejdsmarked og de enkelte brancheområder. Det er derfor vigtigt, at tillidsrepræsentanten eller den lokale HK-afdeling er med til at beskrive de aktuelle forhold på arbejdsmarkedet og dermed sikre kommunens sagsbehandlere et kvalificeret beslutningsgrundlag. Det er en vigtig opgave at støtte medlemmerne i forsøg på arbejdsfastholdelse. Hvis en fastholdelse ikke er mulig, kan det anbefales, at tillidsrepræsentanten eller afdelingen udarbejder en skriftlig redegørelse om årsagerne hertil. Beskrivelsen er væsentlig for medlemmet i forbindelse med den efterfølgende vurdering af personlige ressourcer og arbejdsevne. Beskrivelsen bør desuden give et billede af de forandringer, der er sket med medlemmet. Som baggrundsmateriale kan der endvidere inddrages arbejdspladsvurderinger (APV) og eventuelle rapporter fra Bedriftssundhedstjenesten, Arbejdstilsynet eller andre. Jo mere præcis en beskrivelse man kan udarbejde om medlemmets arbejdsliv, jo bedre grundlag er der for at iværksætte nye initiativer. fleksjob indhold og holdninger 9

12 Forsørgelse inden fleksjob Efter kommunen har visiteret til et fleksjob, kan der være en venteperiode, inden medlemmet begynder i det nye arbejde. I den periode kan der udbetales ledighedsydelse. Dog skal kommunen løbende vurdere, om betingelserne for at kunne bestride et fleksjob fortsat er til stede. Der er ingen tidsbegrænsning for udbetaling af ledighedsydelse, men efter udbetaling i 18 måneder skal kommunen foretage en vurdering af om betingelserne fortsat er opfyldt. Denne vurdering foregår på baggrund af aktiv deltagelse i særlige projekter, virksomhedspraktik eller lignende. Ledighedsydelse i venteperioden kan udbetales, når man på visitationstidspunktet er berettiget til eller allerede modtager sygedagpenge eller deltager i revalidering med en erhvervsplan. Modtager medlemmet kontanthjælp fortsætter udbetalingen af kontanthjælp indtil fleksjobbet påbegyndes. Til personer med lav eller ingen indkomst kan der i venteperioden udbetales en særlig ydelse. Den særlige ydelse kan maksimalt udgøre et beløb svarende til kontanthjælp for ikke-forsørgere. (For personer over 25 år er beløbet kroner pr. måned i 2004). Særlig ydelse udbetales uafhængigt af evt. ægtefælles indkomst og formueforhold. 10 fleksjob indhold og holdninger

13 Tilbud om fleksjob altid på fuld tid Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 72, stk. 2: Kommunen har pligt til at give tilbud om fleksjob på fuld tid, medmindre den ansatte foretrækker deltidsansættelse. Det er vigtigt at holde fast i, at når kommunen tilbyder et fleksjob, skal det altid gives på fuld tid, medmindre den pågældende foretrækker deltidsansættelse. Hensigten er at et fleksjob skal udgøre et tilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag. Man skal kunne eksistere af et fleksjob. Formuleringen fleksjob på fuld tid er ikke nødvendigvis det samme som at den ansatte skal være til stede 37 timer ugentlig. Ved tilrettelæggelse af arbejdstiden skal der tages individuelle hensyn. Der kan være behov for skånehensyn, ekstra hvilepauser, behov for fravær for eksempel i forbindelse med lægebehandling og behov for nedsat tid. Der kan altså både tages skånehensyn ved at den ansatte arbejder med fuld normal indsats på nedsat tid eller med en mindre indsats på fuld arbejdstid. Dom fra højesteret: Ved en højesteretsdom den 10. juni 2004 blev det stadfæstet, at en kommune var erstatningspligtig overfor en borger, der ikke fik tilbudt fleksjob på fuld tid og som ikke fik tilstrækkelig rådgivning om mulighederne herfor. Kommunen har pligt til at yde rådgivning og vejledning om lovens muligheder, og såfremt denne pligt tilsidesættes, kan kommunen gøres ansvarlig for det opståede tab. fleksjob indhold og holdninger 11

14 HK ANBEFALER Reel ligestilling og selvstændighed eksisterer kun, når man har mulighed for at forsørge sig selv ud fra den løn man tjener. Fleksjob-ansatte skal også have disse muligheder. Ansatte i fleksjob har relativt begrænsede muligheder for at gå op i arbejdstid, såfremt man fra starten har valgt fleksjob på nedsat tid. Man kan dermed blive låst fast i en vanskelig social og økonomisk situation. Endvidere ses det ofte, at personer på nedsat tid gennem en årrække har været på deltid på grund af tiltagende helbredsmæssige gener, som til sidst er endt med at der er rejst en fleksjob sag. Det er derfor vigtigt, at man fra starten af et nyt fleksjob sikrer, at ansættelse sker på fuld tid. Ved fastholdelse i et job, hvor man inden overgang til fleksjob har været på nedsat tid, bør fleksjob ligeledes, som udgangspunkt, etableres på fuld tid. 12 fleksjob indhold og holdninger

15 Løn- og arbejdsvilkår Fastsættelse af løn- og arbejdsvilkår forveksles ofte med reglerne for tilskud til arbejdsgiveren. Det er imidlertid vigtigt at holde disse to ting skarpt adskilt. Lønnens størrelse og tilskud til løn er ikke altid identiske. Lønnen efter overenskomsterne kan ofte være højere, end den løn der beregnes tilskud ud fra. Lovgivningen fastlægger et loft over tilskuddets størrelse, men loven forholder sig ikke til den reelle aftalte løn, når blot den ikke ligger under gældende overenskomster. På virksomheder hvor der ikke er overenskomst, skal arbejdsgiveren følge vilkårene for sammenlignelige områder, så der ikke sker en lønmæssig forringelse ved ansættelse i fleksjob. Hovedreglerne ser således ud: Fastsættelse af løn- og arbejdsvilkår Følger reglerne for de kollektive overenskomster, også hvor virksomheden ikke har overens-komst. Fastsættes ved aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager i samarbejde med de faglige organisationer. Kommunen som social myndighed er ikke part i fastsættelse af løn- og arbejdsvilkår. Tilskud til løn Tilskud ydes med 1 /2 eller 2 /3 af lønnen inklusiv pension m.m. Loft for tilskud: Tilskud ydes ud fra den mindste overenskomstmæssige timeløn eller af den løn som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde. Her skal tages udgangspunkt i den lokale overenskomst, hvor man benytter virksomhedens begyndelsesløn. Tilskuddets omfang og størrelse fastsættes af kommunen. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 72, stk. 1: Når kommunen har givet tilbud om fleksjob fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, som udgangspunkt efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder de sociale kapitler. I ikke overenskomstdækket ansættelse skal overenskomsten på sammenlignelige områder gælde. Fastsættelse af løn og øvrige arbejdsvilkår skal ske i samarbejde med de faglige organisationer. Ansatte i fleksjob er desuden omfattet af samme lovgivning som øvrige lønmodtagere, så som Funktionærloven, Ferieloven, Lov om Dagpenge ved sygdom eller fødsel og Lov om arbejdsskadesikring, Lov om ansættelsesbeviser. Personer på ledighedsydelse og i fleksjob er desuden omfattet af Lov om børnepasningsorlov. fleksjob indhold og holdninger 13

16 ARBEJDSPLADSER UDEN OVERENSKOMST Når fleksjob oprettes på arbejdspladser uden overenskomst, skal kommunen sikre at løn- og arbejdsvilkår ikke er ringere end på arbejdspladser, hvor man har indgået overenskomst. Det kan dermed forekomme, at en person i fleksjob modtager pensionsbidrag og overenskomstaftalte feriefridage eller omsorgsdage, mens de øvrige ansatte uden overenskomst ikke har samme vilkår. HK ANBEFALER For at forebygge startproblemer på løn- og ansættelsesområdet er det vigtigt, at HK-afdelingen sikrer, at: Indgå bindende aftaler med kommunerne om at HK (afdeling eller tillidsrepræsentant) bliver kontaktet inden vilkårene i et fleksjob fastlægges Præcisere at kommunens sociale forvaltning ikke optræder som part ved fastsættelse af løn og arbejdsvilkår Foretage grundig sagsbehandling i afdelingen inden oplysning om overenskomstmæssige forhold i de konkrete job Sørge for i samarbejde med medlemmet, at de konkrete skånehensyn er præcist beskrevet, forstået og accepteret af både arbejdsgiver og medlemmet selv Inddrage tillidsrepræsentanten for at sikre løn- og ansættelsesforhold og støtte medlemmet ved start i jobbet Rådgive medlemmet om medlemsrettigheder, kontingentvilkår, faglig støtte m.m. Støtte medlemmer i fleksjob ved forhandling af individuel løn, medarbejderudvikling, kurser, uddannelsesplanlægning m.m. Huske at holde medlemmet grundigt orienteret gennem hele forløbet HOVEDREGLER FOR DE ENKELTE SEKTORER I HK/DANMARK HK/Stat På statens arbejdspladser følges vejledning om socialt kapitel udgivet af CFU og Finansministeriet i oktober Udgangspunktet for ansættelse af personer i fleksjob er de almindelige overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår. Hvis overenskomsten skal fraviges, skal der altid indgås en aftale mellem arbejdspladsen og den lokale tillidsrepræsentant eller HK-afdeling, hvor kompetencen ikke er uddelegeret til de tillidsvalgte. De lokale forhandlinger skal tage udgangspunkt i en konkret vurdering af den 14 fleksjob indhold og holdninger

17 enkelte persons kompetencer (uddannelse og forudgående erfaring) og arbejdsevne. Argumenterne skal altså være konkrete, hvis overenskomsten skal fraviges. I maj 2001 er der mellem HK/Stat, Statsansattes Kartel og Finansministeriet indgået et protokollat om løn- og ansættelsesvilkår for personer ansat i fleksjob, der blandt andet slår fast, at en arbejdsgiver ikke kan fastsætte løn- og arbejdsvilkår ensidigt. Protokollatet kan ses på HK/Stats hjemmeside For at motivere de statslige arbejdspladser til at ansætte personer i fleksjob kan institutionerne få refunderet halvdelen af den del af lønudgiften, der ikke dækkes gennem det kommunale tilskud. Den statslige fleksjobrefusionsordning er beskrevet i vejledning om socialt kapitel i staten fra oktober 2000 og kan ligeledes ses på HK/Stats hjemmeside. HK/Kommunal Parterne på det kommunale arbejdsmarked aftalte i 1999 Rammeaftale om socialt kapitel. Aftalen er udvidet ved overenskomstforhandlingen i 2002 samt pr. 1. juli Teksten kan læses på Rammeaftalen fastslår blandt andet, at: Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i en skriftlig aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte i samarbejde med den faglige organisation og med udgangspunkt i den overenskomst, der dækker arbejde af den tilbudte karakter Lønnen i fleksjob fastsættes som udgangspunkt som grundlønnen eller begyndelseslønnen i vedkommende overenskomst eller tjenestemandsaftale Udover grundlønnen eller begyndelseslønnen kan der ydes kvalifikations- og/eller funktionsløn og/eller resultatløn efter de sædvanlige kriterier i den pågældende overenskomst. Forhandling om aflønning ud over grundlønnen eller begyndelseslønnen skal afholdes, hvis der fremsættes begæring om dette fra (lokale) repræsentanter fra den forhandlingsberettigede organisation eller arbejdsgiveren Som udgangspunkt gælder ansættelsesvilkårene i den relevante overenskomst/aftale. Fravigelser kan aftales mellem arbejdsgiveren og den forhandlingsberettigede organisation. Det præciseres i den skriftlige aftale mellem parterne, hvilke bestemmelser i overenskomsten/tjenestemandsaftalen m.v., der er fraveget, og hvilke vilkår der i stedet er aftalt Allerede ansatte der overgår til fleksjob bevarer pension efter hidtidig løn og beskæftigelsesgrad, såfremt en ny arbejdsfunktion medfører lønnedgang fleksjob indhold og holdninger 15

18 HK/Privat HK/Privat dækker både arbejdspladser inden for minimalløns- og normallønsområdet. Almindeligvis er der ikke fastsat en central minimalløn, og hvor det er tilfældet, benyttes den meget sjældent. I de overenskomster, hvor der ikke er angivet mindstelønsatser, fastsættes lønnen ved individuel forhandling, hvor der skal tages hensyn til jobbets indhold, medarbejderens uddannelse, ansvar, selvstændighed og kvalifikationer. I praksis vil man derfor skulle kigge på lønstatistikker, og lønnen vil afhænge af branche, fagområde og geografisk område. HK/Handel For kontor og lager er der ingen central forhandlet mindsteløn. Lønnen fastlægges derfor individuelt ud fra jobbets karakter og den enkeltes kvalifikationer samt i forhold til lønniveau på dels virksomheden og dels indenfor branchen. På butiksområdet opererer man med to minimallønsatser. Hvis lønnen kun ligger på minimallønsniveauet, skal man her være opmærksom på, at der gælder én sats for faglærte og en anden sats for ufaglærte. Hvor butikkens lønniveau ligger højere end minimallønnen, tages der udgangspunkt i de lønforhold, som normalt er gældende for den pågældende arbejdsplads eller tilsvarende butikstyper. Ved hver enkelt fleksjobaftale skal lønnen vurderes på samme måde som ved lønfastsættelse for andre medlemmer. 16 fleksjob indhold og holdninger

19 Tilskud til løn Arbejdsgiveren modtager tilskud til en del af lønudgiften til medarbejderen i fleksjob afhængig af omfanget af den ansattes arbejdsevnenedsættelse. Tilskuddet kan udgøre 1/2 eller 2/3 af lønnen inklusiv ATP, pensionsbidrag m.v. Der er dog et loft over tilskuddet. Når forholdet mellem den enkeltes arbejdsevnenedsættelse og tilskuddets omfang balancerer, betyder det, at arbejdsgiveren betaler normal løn for den arbejdsindsats han modtager, og at det offentlige fylder op for den resterende tid. Hensigten med etablering af et fleksjob er ikke at yde et ekstra økonomisk tilskud til en arbejdsgiver for at have den pågældende ansat. Der er bl.a. derfor ikke krav om merarbejde i virksomheden ved oprettelse af fleksjob-stillinger. Det mest hensigtsmæssige er, at den ansatte i videst muligt omfang indgår i ordinære og almene arbejdsfunktioner og bliver en del af virksomhedens normale arbejdsstyrke svarende til en kollega på deltid. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 71 : Stk. 1: Arbejdsgiveren betaler lønnen til den ansatte i fleksjob. Stk. 2: Kommunen giver arbejdsgiveren tilskud til lønnen. Tilskuddet er 1/2 eller 2/3 af lønnen, afhængigt af graden af den nedsatte arbejdsevne. Stk. 3: Tilskuddet beregnes af lønnen med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet kan ikke overstige 1/2 eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde eller af den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde, med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. fleksjob indhold og holdninger 17

20 LOFT OVER TILSKUD TIL LØN Det fremgår af loven, at der maksimalt ydes tilskud med 1/2 eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde eller af den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde. Mange overenskomster indeholder ikke en mindsteløn. Her fastsættes lønnen på baggrund af den enkeltes funktioner og kvalifikationer. Socialministeriets vejledning er langt fra udtømmende på dette område, men det fremgår blandt andet i punkt 329 at: ( ) Hvis overenskomsten på det pågældende ansættelsesområde ikke har en mindsteløn, anvendes den løn som en person uden forudgående kvalifikationer ansættes med på det pågældende område. De faglige organisationer på området kan bidrage med oplysninger om lønnen. ( ) Hvis mindstelønnen varierer efter, hvor i landet beskæftigelsen foregår, er det den lokale mindsteløn, der finder anvendelse. Den lønsats, der kan ydes tilskud til, skal altså fastlægges ud fra de lokale forhold. Som udgangspunkt foretages vurderingen efter jobbets krav om kompetence og kvalifikationer. Tilskud fastsættes som hovedregel ud fra begyndelseslønnen incl. kvalifikationstillæg i den konkrete arbejdsfunktion. PRINCIPPER FOR TILSKUD TIL LØN Den sociale ankestyrelse har behandlet en række sager, som fastlægger de centrale principper for udmåling af tilskud til løn i forbindelse med ansættelse i fleksjob: 1. Ansættelse på virksomhed med overenskomst Der skal ydes tilskud til den begyndelsesløn, som er gældende for den arbejdsfunktion, man udfører. Når lønnen fastsættes ved lokal forhandling på arbejdspladsen, i henhold til en overenskomst, er det altid de vilkår som gælder for den pågældende arbejdsplads, som skal følges. Indbetaling til pensionsordning mv. skal medregnes. Man skal her være opmærksom på at lokalt eller centralt aftalte funktionstillæg ligeledes skal medtages. Tillæg ud fra den ansattes personlige baggrund, f.eks. anciennitetstillæg, medtages ikke ved udmåling af tilskud til arbejdsgiver. Reglerne gælder både for private og offentlige virksomheder. 18 fleksjob indhold og holdninger

Fleksjob. Indhold og holdninger

Fleksjob. Indhold og holdninger Fleksjob Indhold og holdninger HK Danmark også for ansatte i fleksjob Der er mange gode og vigtige grunde til at være med i en fagforening det ændrer sig ikke ved ansættelse i et fleksjob. Nogle gange

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE Kilde: jobindsats.dk Fleksjob: og Fleksjob - 2008 www.finkelstein.dk Hele landet 2004 2005 2006 2007 37.101 36.146 44.197 42.969 49.416 47.996 53.449 51.924 Anm.: Et tæller med, blot det har været i gang

Læs mere

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte Tag godt imod en kollega i fleksjob guideline for tillidsvalgte OM FLEKSJOB Tag godt imod en guideline fo Fleksjob er et job på særlige vilkår med offentlig lønrefusion til arbejdsgiveren. Fleksjob bruges

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

FLEKSJOB. Det Centrale Handicapråd

FLEKSJOB. Det Centrale Handicapråd FLEKSJOB Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd og Beskæftigelsesministeriet Tekst: Lene Maj Pedersen Pjecen kan rekvireres gratis hos: Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F,

Læs mere

Fleksjob. Det Centrale Handicapråd. 19. udgave

Fleksjob. Det Centrale Handicapråd. 19. udgave Fleksjob Det Centrale Handicapråd 19. udgave Fleksjob 19. udgave Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Lene Maj Pedersen Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10

Læs mere

Fleksjob. Det Centrale Handicapråd. 18. udgave

Fleksjob. Det Centrale Handicapråd. 18. udgave Fleksjob Det Centrale Handicapråd 18. udgave Fleksjob 18. udgave Udgiver: Det Centrale Handicapråd og Beskæftigelsesministeriet Tekst: Lene Maj Pedersen Pjecen kan rekvireres gratis hos: Det Centrale

Læs mere

FLEKSJOB Det Centrale Handicapråd

FLEKSJOB Det Centrale Handicapråd FLEKSJOB Det Centrale Handicapråd 15. udgave Udgiver: Det Centrale Handicapråd og Beskæftigelsesministeriet Tekst: Lene Maj Pedersen Pjecen kan rekvireres gratis hos: Det Centrale Handicapråd Bredgade

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Vejledning. til. ansættelseskontrakt

Vejledning. til. ansættelseskontrakt Vejledning til ansættelseskontrakt 1 Vejledning til ansættelseskontrakt Det fremgår af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbevisloven),

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

Vejledning om fleksjob

Vejledning om fleksjob Vejledning om fleksjob Dokument nr: 216040 December 2004 (Nedenstående vejledning er en bearbejdning af afsnittet om fleksjob i Personalstyrelsen og CFU: Vejledning om socialt kapitel i staten - juni 2004.

Læs mere

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED Oversigt over beskæftigelsesordninger Møde med næstformænd i MED Den 17. og 18. marts 2014 Oversigt over beskæftigelsesordninger Foreløbigt arbejdspapir I oversigten gennemgås skematisk hovedparten af

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Fortsat syg hjælp til at komme videre

Fortsat syg hjælp til at komme videre Fortsat syg hjælp til at komme videre Vejledning om Revalidering, Fleksjob og Førtidspension Vi er klar til at hjælpe dig Denne pjece er til dig, hvis helbred gør det svært at arbejde på almindelige vilkår.

Læs mere

ARBEJDSREDSKABER. Jobcenter ; FAKTA

ARBEJDSREDSKABER. Jobcenter ; FAKTA ARBEJDSREDSKABER ~ Der skal være begrænsninger i arbejdsevnen ~ Det skal være svært at opnå ansættelse eller fastholde sit nuværende job ~ Ovennævnte skal kunne afhjælpes med særlige arbejdsredskaber eller

Læs mere

Fleksjob (Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats):

Fleksjob (Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats): Retssikkerhedsloven, forvaltningslove, offentlighedsloven og almindelige principper for god forvaltningsskik: RTL: 10 (officialprincippet) sagen skal være oplyst tilstrækkeligt inden der træffes en afgørelse

Læs mere

Medarbejder i fleksjob

Medarbejder i fleksjob Medarbejder i fleksjob Få råd og vejledning om udbetalinger fra kommunen, når en medarbejder er ansat i fleksjob Arbejdsmarkedsafdelingen FREDERICIAKOMMUNE 1 2 Denne brochure handler om, hvordan administrationen

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Udgivet oktober 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk. Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske

Læs mere

Hold fast og skab plads. samarbejde mellem kommunerne og de faglige organisationer

Hold fast og skab plads. samarbejde mellem kommunerne og de faglige organisationer Hold fast og skab plads samarbejde mellem kommunerne og de faglige organisationer Indhold 2 Forord 4 Hvorfor denne pjece? 6 Det rummelige arbejdsmarked 8 Arbejdsevnemetode 11 Beskæftigelsesindsatslov 14

Læs mere

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33 Kapitel 4 side 33 Social sikkerhed Kan man selv sikre sig mod nedgang i indtægten, hvis fiskeriet svigter og man er uden arbejde i perioder? Hvad nu, hvis man bliver ramt af sygdom eller en ulykke er der

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

Om at være selvforskyldt. ledig

Om at være selvforskyldt. ledig Om at være selvforskyldt ledig Arbejdsdirektoratet Juli 2003 Hvordan og hvornår? Hvis du er medlem af en arbejdsløshedskasse (Akasse), har du mulighed for at få dagpenge, når du er ledig og står til rådighed

Læs mere

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

ARBEJDE PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDE PÅ SÆRLIGE VILKÅR ARBEJDE PÅ SÆRLIGE VILKÅR Vejledning til tillidsrepræsentanter i staten Offentligt Ansattes Organisationer Niels Hemmingsens Gade 12, 1153 Kbh.K Tlf. (+45) 33 70 13 00 - fax (+45) 33 70 13 33 - www.oao.dk

Læs mere

Rammeaftale om det. sociale kapitel. pr. 1. april 2004

Rammeaftale om det. sociale kapitel. pr. 1. april 2004 KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Rammeaftale om det sociale kapitel pr. 1. april 2004 med kto's kommentarer - 2 - - 3 - INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Vejledning til standardkontrakt

Vejledning til standardkontrakt Vejledning til standardkontrakt Generelt Hvis du er ansat på en fysioterapeutisk klinik eller hos en anden privat virksomhed, der ikke er dækket af en overenskomst, er du ansat på en individuel kontrakt.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter,

Indholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter, Arbejdsfastholdelse Arbejdsfastholdelse handler om at fastholde medarbejdere, der har svært ved at varetage og bevare deres job på grund af fysisk eller psykisk sygdom. Ved at arbejde aktivt med fastholdelse

Læs mere

DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL

DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL DANSKE SLAGTERMESTRE Ansættelseskontrakt for medarbejdere inden for HK/HANDEL s område For ansættelsesforholdet gælder overenskomsten mellem DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL Undertegnede virksomhed Navn:

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Personalestyrelsen. Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten. Juni 2004

Personalestyrelsen. Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten. Juni 2004 Personalestyrelsen CFU Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Juni 2004 Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Publikationen kan bestilles

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed.

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT Januar 2012 Retsregler om ophør af sygedagpenge Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Der

Læs mere

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge Borgerinformation ydelser Dagpenge Hvis du er medlem af en a-kasse, kan du modtage dagpenge, når du bliver ledig. Du kan være enten fuldtids- eller deltidsmedlem i en a-kasse, og du har forskellige muligheder

Læs mere

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på?

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Jobrotation - sådan Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Nogle af disse spørgsmål kan du få svar på i denne pjece. Bliv klædt på som tillidsrepræsentant

Læs mere

Overenskomst 2005-2008

Overenskomst 2005-2008 Overenskomst mellem Dansk Journalistforbund og Dansk Sygeplejeråd 2005-2008 1. Ansættelse Nærværende overenskomst omfatter journalistiske medarbejdere, der ansættes i Dansk Sygeplejeråd (DSR) til udførelse

Læs mere

Kort om løn- og ansættelsesforhold for privatansatte. Oktober 2011. Hvad gælder på det private område?

Kort om løn- og ansættelsesforhold for privatansatte. Oktober 2011. Hvad gælder på det private område? Kort om løn- og ansættelsesforhold for privatansatte Oktober 2011 Hvad gælder på det private område? Indhold Forord Generelt om det private 3 arbejdsmarked Overenskomst Individuel kontrakt Lønvilkår 4

Læs mere

Vejledning om barsel og ferie

Vejledning om barsel og ferie Vejledning om barsel og ferie Denne vejledning beskriver reglerne om optjening og afholdelse af ferie i forbindelse med barsel- og forældreorlov. Vejledningen beskriver alene feriereglerne i relation til

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Overenskomst mellem Djurs Sommerland Og 3F Djursland, HK Djursland-Kronjylland for Helårsansatte. Ansættelsesbrev

Overenskomst mellem Djurs Sommerland Og 3F Djursland, HK Djursland-Kronjylland for Helårsansatte. Ansættelsesbrev Overenskomst mellem Djurs Sommerland Og 3F Djursland, HK Djursland-Kronjylland for Helårsansatte 1 Ansættelsesbrev Stk. 1. Den ansatte skal, før arbejdet påbegyndes, have modtaget et ansættelsesbrev, der

Læs mere

LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR VETERINÆRSYGEPLEJEELEVER

LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR VETERINÆRSYGEPLEJEELEVER Den Danske Dyrlægeforening Veterinærsygeplejerskernes Fagforening LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR VETERINÆRSYGEPLEJEELEVER A. Område De anførte bestemmelser gælder for elever, der begynder erhvervsuddannelse

Læs mere

Pjece om ledighedsydelse

Pjece om ledighedsydelse Pjece om ledighedsydelse Udgivet af KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelse- og Integrationsforvaltningen Ydelsesservice Postboks 431 2500 Valby Tlf.: 82 56 40 00 Fax. 82 56 40 10 Version 2.0 August 2014 HVORNÅR

Læs mere

Retningslinier for en god ansættelse. værktøj2001. Er du ung i huset eller børnepasser?

Retningslinier for en god ansættelse. værktøj2001. Er du ung i huset eller børnepasser? Retningslinier for en god ansættelse værktøj2001 Er du ung i huset eller børnepasser? Er du ung i huset eller børnepasser er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen har til formål at beskrive,

Læs mere

SELVFORSKYLDT LEDIGHED

SELVFORSKYLDT LEDIGHED SELVFORSKYLDT LEDIGHED Selvforskyldt ledighed Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op?... 2 3. Karantænen er effektiv... 3 4. Hvad er en gyldig grund til at sige

Læs mere

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015 VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR Kræftens Bekæmpelse maj 2015 Kronikertilskud Stort, varigt og fagligt veldokumenteret behov for tilskudsberettiget

Læs mere

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob 14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob (Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,

Læs mere

Selvforskyldt ledig. 1. Indledning. 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op? 3. Hvad er en gyldig grund til at sige et arbejde op?

Selvforskyldt ledig. 1. Indledning. 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op? 3. Hvad er en gyldig grund til at sige et arbejde op? 1. Indledning Hvis du er medlem af en a-kasse, har du mulighed for at få dagpenge, når du er ledig og står til rådighed for arbejdsmarkedet. Du skal opfylde de almindelige betingelser for at få udbetalt

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Ansæt en medarbejder i fleksjob

Ansæt en medarbejder i fleksjob Om Job på Særlige Vilkår (JSV) JSV er Københavns Kommunes videns- og servicecenter for job på særlige vilkår. Vi kan vejlede din virksomhed om job på særlige vilkår, hvad enten det drejer sig om fleksjob

Læs mere

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse.

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse. Ansættelseskontrakt for privatansatte - med bemærkninger 1. Mellem undertegnede Virksomhedens navn og adresse: Medarbejderens navn og adresse: indgås ansættelseskontrakt på følgende vilkår: 2. Arbejdsstedets

Læs mere

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008 Eksempel Uffe Christiansen arbejdede som mekaniker i en bilvirksomhed, da han fik en blodprop i benet og måtte sygemeldes. Efter Uffes behandlinger og genoptræning i sygehusvæsenet ønskede han igen at

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1LOVGRUNDLAG... 3 2.KVALITETSSTANDARD...

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt for funktionærer

Vejledning til ansættelseskontrakt for funktionærer Vejledning til ansættelseskontrakt for funktionærer Denne ansættelseskontrakt er til brug ved ansættelse af funktionærer. Det der afgør, hvorvidt en medarbejder skal ansættes som funktionær eller ej er

Læs mere

Elevers rettighedertan ELEVERNE

Elevers rettighedertan ELEVERNE BIB MIL Elevers rettighedertan LED SO ELEVERNE ELE Dine rettigheder under din elevtid I din elevtid skal der være tid til, at du får lært det, du skal altså det, din arbejdsgiver har forpligtet sig til

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 17. december 2010

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 17. december 2010 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 17. december 2010 Sag 58/2009 (2. afdeling) HK Danmark som mandatar for A (advokat Ulla Jacobsen) mod DI som mandatar for B (advokat Henrik Uldal) I tidligere instans

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Nyansat og hvad så? august 2013

Nyansat og hvad så? august 2013 august 2013 Nyansat og hvad så? Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere, børnehaveklasseledere

Læs mere

Oversigt over ansættelser på særlige vilkår

Oversigt over ansættelser på særlige vilkår Oversigt over ansættelser på særlige vilkår Oversigt over beskæftigelsesordninger I oversigten gennemgås skematisk hovedparten af de nuværende beskæftigelsesordninger fastlagt i lovgivningen. I skemaet

Læs mere

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på?

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Jobrotation - sådan Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Nogle af disse spørgsmål kan du få svar på i denne pjece. Bliv klædt på som tillidsrepræsentant

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Nyansat - og hvad så? september 2014

Nyansat - og hvad så? september 2014 Nyansat - og hvad så? september 2014 Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere,

Læs mere

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I udkastet

Læs mere

Oversigt over ydelser 1

Oversigt over ydelser 1 Arbejdsløshedsdagpenge OBS: reformen vedtages først ved udgangen af 2014. Det beskrevne er fra forligsteksten. Enkelte delelementer træder i kraft jan 2015 og andre juli 2015. : 17.658 kr. Dimittend fuldtid:

Læs mere

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S AC s høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den

Læs mere

Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer

Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer Dansk Erhvervs tilknytningsaftale for vikarbureau-vikarer og tilhørende jobbekræftelse er udarbejdet med henblik på at opfylde betingelserne i Lov om arbejdsgiverens

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om fleksjob

Udkast til bekendtgørelse om fleksjob Udkast til bekendtgørelse om fleksjob I medfør af 69, stk. 4, 71, stk. 4, 73, stk. 2, 73 b, stk. 6, 74 b, 75, stk. 3, og 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 7.

Læs mere

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv Enhed Forvaltningsjura Sagsbehandler KUB Koordineret med Sagsnr. 2013-10944 Doknr. 164519 Dato 20-12-2013 Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv 1.

Læs mere

Sociale og psykosociale støttemuligheder

Sociale og psykosociale støttemuligheder Sociale og psykosociale støttemuligheder Program.Sygedagpengeregler Forsikringer/pensioner Hjælp i hjemmet Psykolog Tilskud til tandbehandling Dallund Legater Psykosocial støtte til patienter og pårørende

Læs mere

Dreist Advokater CVR: 17 00 32 75

Dreist Advokater CVR: 17 00 32 75 Side 2 af 5 2. ANSÆTTELSESFORHOLDETS BEGYNDELSESTIDSPUNKT OG VARIGHED 2.1. Ansættelsen sker til tiltrædelse den 2.2. Såfremt ansættelsesforholdet er midlertidigt, angives en slutdato: ARBEJDSSTED 3. 3.1.

Læs mere

Vejledning af 1. august 2013 om ansættelses- og aflønningsforhold for timelønnede studerende HK og timelønnede PROSA.

Vejledning af 1. august 2013 om ansættelses- og aflønningsforhold for timelønnede studerende HK og timelønnede PROSA. Vejledning af 1. august 2013 om ansættelses- og aflønningsforhold for timelønnede studerende HK og timelønnede PROSA. De nærmere regler om ansættelse af timelønnede studerende HK og timelønnede PROSA findes

Læs mere

Glarmesteruddannelsen

Glarmesteruddannelsen Glarmesteruddannelsen 1. Den daglige / ugentlige arbejdstid Stk. 1. Normal arbejdstid Den daglige arbejdstid er den samme, som er gældende for øvrige medarbejdere i samme virksomhed. Stk. 2. 1. maj 1.

Læs mere

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan JOCENTER REILD LOV OM EN AKTIV ESKÆFTIGELSESINDSATS eskæftigelsesmedarbejder /virksomheds 21 b stk. 3 5 Jobcentret skal ved første samtale pålægge en person der er omfattet af 2 nr. 12 eller 13 at søge

Læs mere

Praktiske svar på spørgsmål om strejken

Praktiske svar på spørgsmål om strejken Praktiske svar på spørgsmål om strejken Afspadsering Er afspadsering påbegyndt før strejkens/lockoutens iværksættelse, afbrydes den ved konfliktens start. Medlemmer på afspadsering deltager således i konflikten

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge UDKAST Bekendtgørelse om feriedagpenge I medfør af 75 h, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348574 af 8. april 201427. maj 2010, som ændret ved lov nr. 14861540 af

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 3. september 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 3. september 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 3. september 2009 26. august 2009. Nr. 829. Bekendtgørelse om fleksjob I medfør af 69, stk. 3, 71, stk. 4, 73 b, stk. 5, 74 b, 75, stk. 3, og 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Budget 2007. Budgetoplæg (i mio.kr.)

Budget 2007. Budgetoplæg (i mio.kr.) for Generelle bemærkninger På nuværende tidspunkt er budgetmaterialet i 2006 pris men til budgetseminaret d. 24. august vil tallene foreligge i pris. På arbejdsmarkedsudvalgets område er næsten alle udgiftsposter

Læs mere

MEJERIBRANCHENS OVERENSKOMST FOR MEJERILEDERE OG FUNKTIONÆRER

MEJERIBRANCHENS OVERENSKOMST FOR MEJERILEDERE OG FUNKTIONÆRER VERENSKOMST 2015 MEJERIBRANCHENS OVERENSKOMST FOR MEJERILEDERE OG FUNKTIONÆRER 2015 2018 Indgået mellem DI Overenskomst ll (Mejeribrugets Arbejdsgiverforening) og Foreningen af mejeri ledere og funktionærer

Læs mere

Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Indhold Indledning... 2 Tilmelding som arbejdssøgende... 2 Råd og vejledning om job

Læs mere

Til funktionærkontrakt Butiks- og kontoransatte omfattet af Butiksoverenskomsten med BKD-særaftale Medarbejdere ansat efter 1.

Til funktionærkontrakt Butiks- og kontoransatte omfattet af Butiksoverenskomsten med BKD-særaftale Medarbejdere ansat efter 1. Vejledning BKD Til funktionærkontrakt Butiks- og kontoransatte omfattet af Butiksoverenskomsten med BKD-særaftale Medarbejdere ansat efter 1. marts 2012 Vejledningen kan alene benyttes til virksomheder,

Læs mere

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Kommunale rettigheder Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Dagens program Præsentation Oversigt over generelle rettigheder Arbejdsevne og mulige foranstaltninger

Læs mere