Danmarks Tekniske Universitet Rektor Lars Pallesen Christa Trandum. Sendt pr.

Transkript

1 Danmarks Tekniske Universitet Rektor Lars Pallesen Christa Trandum Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i bioteknologi. Bacheloruddannelsen i bioteknologi (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, herunder 12, stk. 3. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Rådet har på rådsmødet den 4. februar 2011 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 9. februar 2011 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen (herefter UBST) om nedenstående forhold. Akkrediteringsrådet 1. marts 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/2 UBST har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 22. februar fra UBST til ACE Denmark med kopi til universitetet. 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen) 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 UBST har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (bioteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Biotechnology) Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det teknisk-videnskabelige hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en teknisk-videnskabelig bacheloruddannelse i adgangsbekendtgørelsens bilag 1 4. Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene: - Dansk A - Engelsk B - Matematik A Uddannelsesspecifikke adgangskrav: - Fysik B og kemi B eller - Fysik B og Bioteknologi A ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 7933 AUDD 7933 KOT: Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps (kemikorpset). Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af rådets positive akkreditering og UBSTs afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). 5 Lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven).

3 Akkrediteringen er gældende til og med 1. april 2017, svarende til en periode på 6 år, som er den af rådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Lyngby. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Aarhus og Aalborg Universitet. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: andj@denmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Med venlig hilsen Side 3/3 Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

4 Bachelor- og kandidatuddannelse i bioteknologi Danmarks Tekniske Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 7 Indstilling for kandidatuddannelsen... 8 Resumé af kriterievurderingerne... 9 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Legalitet Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Hovedområde Censorkorps Sprog Adgang Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Parallelforløb og fællesuddannelser Andre forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for uddannelsens fagområde Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for uddannelsens fagområde Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i bioteknologi består af: Kernefaglig ekspert Professor Jan Øivind Moskaug, Avdeling for biokjemi, Universitet i Oslo Aftagerrepræsentant Senior manager Karin Nikolajsen, Novozymes Studerende Stud.polyt. i sundhedsteknologi Anders Schierup, Aalborg Universitet Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 29. september modtaget supplerende dokumentation angående: Overgangsfrekvensen for bachelorer i bioteknologi Sammenhængen mellem forskningsgrupper og undervisning i kurserne Ingeniørfagets videnskabsteori, Teknologi økonomi, ledelse og organisation, Virksomhedsopstart og GMP og kvalitet i farmaceutisk, biotek og fødevareindustri Forskningsområdernes samvirke med praksis Antal DVIP tilknyttet uddannelserne Antal VIP tilknyttet uddannelserne Opgørelse af forskningspublikationer efter principperne i Forsknings- og innovationsstyrelsens bibliometriske forskningsindikatorer Frafaldet på bacheloruddannelsens første år i 2009 Frafaldet på kandidatuddannelsen i perioden oktober 2010 modtaget supplerende dokumentation angående: Uddannelsesspecifikke ledighedstal. 6. oktober 2010 modtaget supplerende dokumentation angående: Procedurer studieadministration DTU Systembiologi Oplysningsskema til oprettelse af nye kurser Procedure for opfølgning på kursernes slutevaluering Fælles MUS-koncept for alle på DTU, gældende fra oktober modtaget supplerende dokumentation angående: Ressourceudløsende STÅ for

9 Kvalitetssikringssystemet. DTU har bekræftet telefonisk, at ACE Denmark kan genbruge den supplerende dokumentation og høringssvaret fra akkreditering af bacheloruddannelsen i bygningsdesign. 24. november modtaget supplerende dokumentation angående: Dimittendundersøgelsen 2008 Opgørelse af VIP årsværk 13. december 2010 modtaget supplerende dokumentation til høringssvar angående: Opgørelse af studieprogression Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 6. oktober Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 16. december Høringssvar modtaget 10. januar Sagsbehandling afsluttet 19. januar 2011 Bemærkninger Når der refereres til universitetets dokumentation i akkrediteringsrapporten, anvendes universitetets sidetal og ikke de sidetal, som genereres automatisk af ACE Denmarks ansøgningsmodul. 6

10 Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i bioteknologi til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen i bioteknologi på Danmarks Tekniske Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om Behovet for uddannelsen (kriterium 1) Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), fordi frafaldet på første år af bacheloruddannelsen i 2006 og 2008 lå mere end 33 % over landsgennemsnittet på det teknisk- videnskabelige hovedområde. Det vurderes ikke, at der er foretaget en systematisk analyse af det høje førsteårsfrafald, og det vurderes derfor uklart, om der er sammenhæng mellem årsagerne til frafaldet og de iværksatte tiltag for at nedbringe det. Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi det kun i nogen grad vurderes, at DTU s kvalitetssikringssystem lever op til de europæiske standarder for universiteternes kvalitetssikring. DTU s politik for kvalitetsarbejdet indeholder en række mål, som understøttes af konkrete procedurer i UdviklingsMål & Virkemidler (UMV) og andre procedurer på DTU Systembiologi, men det vurderes ikke, at der er en klar ansvarsfordeling i forhold til at sikre implementeringen og opfølgningen på de strategiske målsætninger i UMV. Endvidere vurderes det at være uklart på baggrund af hvilke informationer studieordningerne monitoreres, ligesom det vurderes at være uklart, om universitetet i tilstrækkelig grad har systemer, som på uddannelsesniveau indsamler, analyserer og anvender data vedrørende studieprogression og karakterprofiler mv. 7

11 Indstilling for kandidatuddannelsen ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i bioteknologi til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i bioteknologi på Danmarks Tekniske Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om Behovet for uddannelsen (kriterium 1) Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), fordi det vurderes, at ikke alle studerende vil kunne opnå den samlede kompetenceprofil, da en række af kompetencemålene kun kan opnås gennem valg af bestemte kurser. Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi det kun i nogen grad vurderes, at DTU s kvalitetssikringssystem lever op til de europæiske standarder for universiteternes kvalitetssikring. DTU s politik for kvalitetsarbejdet indeholder en række mål, som understøttes af konkrete procedurer i UdviklingsMål & Virkemidler (UMV) og andre procedurer på DTU Systembiologi, men det vurderes ikke, at der er en klar ansvarsfordeling i forhold til at sikre implementeringen og opfølgningen på de strategiske målsætninger i UMV. Endvidere vurderes det at være uklart, på baggrund af hvilke informationer, studieordningerne monitoreres, ligesom det vurderes at være uklart, om universitetet i tilstrækkelig grad har systemer, som på uddannelsesniveau indsamler, analyserer og anvender data vedrørende studieprogression og karakterprofiler mv. 8

12 Resumé af kriterievurderingerne Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende 9

13 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted Lyngby. Sprog Bacheloruddannelsen udbydes på dansk. Kandidatuddannelsen udbydes på engelsk. Hovedområde Det teknisk-videnskabelige hovedområde. Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år År Optagne Indskrevne Fuldførte Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år År Optagne Indskrevne Fuldførte

14 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Viden En bachelor fra DTU har en solid grundfaglighed inden for teknisk videnskab, it og naturvidenskab har forståelse for et specifikt teknologisk fagområdes teoretiske grundlag, begreber og modeller har et solidt kendskab til grundlæggende standardmetoder til at løse idealiserede problemstillinger inden for det matematiske og naturvidenskabelige stof og kan benytte dette til at løse delproblemer i en ingeniørmæssig sammenhæng har kendskab til arbejdsmiljø med hensyn til generel laboratoriesikkerhed, stoffer og materialer og biologisk risiko i kemiske og biologiske laboratorier har et grundlæggende kendskab til matematiske begreber, teorier og metoder samt en basal forståelse af matematikkens aksiomatiske og deduktive karakter har grundlæggende kendskab til naturvidenskabelige begreber, teorier og metoder samt en basal forståelse af naturvidenskabernes empiriske og induktive karakter har en basal forståelse af generel naturvidenskabelig metode forholdet mellem eksperiment og teoridannelse, deduktion og induktion, opbygget gennem eksempler har viden om basale programmeringsbegreber og kan løse og dokumentere mindre programmeringsopgaver har en basal forståelse af ingeniørfagets videnskabsteori og kan identificere de teknologiske, økonomiske, sociale og etiske problemstillinger, der indgår i moderne ingeniørarbejde. En bachelor i Bioteknologi kan redegøre for principperne for opbygning, reproduktion og funktion af en levende celle, både på DNA-, RNA- og proteinniveau, samt på det kemiske niveau. Herudover, hvordan cellen responderer målrettet på ændringer i omgivelserne og kan kommunikere med andre celler kan redegøre for struktur og funktion af de cellulære makromolekyler, DNA, RNA, protein, lipid, og polysaccharid kan redegøre for principperne for atomers valens og evne til at indgå i forbindelse med andre atomer, og hvorledes disse egenskaber afspejler sig i deres biologiske funktion kan beskrive typiske organisk kemiske reaktionsmekanismer og angive den relative stabilitet af de mest gængse bindinger i biologiske makromolekyler kan redegøre for principperne bag en fermenteringsreaktor og de matematiske beregninger for udbytte og fermenteringsbetingelser kan redegøre for hvordan bioinformatik kan anvendes til forudsigelser omkring struktur og funktion af ukendte genprodukter har stiftet bekendtskab med den systembiologiske idè kan redegøre for de indgående enhedsoperationer fra udgangsmateriale til produkt, samt opstille enkle masse- og energibalancer kan angive principperne for hvordan rekombinant bioteknologi kan anvendes til at modificere proteiner og synteseveje til et ønsket produkt eller en forøget produktmængde kan angive principperne for, hvordan et gen fra en given organisme skal modificeres, for at kunne udtrykkes korrekt i en fremmed vært, og det ønskede protein lokaliseres optimalt Færdigheder En bachelor fra DTU er i stand til at forstå og anvende matematiske og fysiske principper og metoder 11

15 kan arbejde med abstrakte formuleringer og problemstillinger, samt anskue en kompleks sammenhæng ud fra forskellige synsvinkler har indsigt i de typer af viden og kompetencer, som ingeniørfagene bygger på og kan anskue teknologiske løsninger i et bredt samfundsmæssigt perspektiv har kendskab til fagets informationsstrukturer og fagrelevante informationskilder, og kan udføre relevant og kritisk informationssøgning er i stand til at arbejde med alle faser i et projekt, herunder udarbejdelse af forslag, løsning og dokumentation kan præsentere teorier og resultater både skriftligt og mundtligt, kan sammenfatte og tolke teknisk information og er i stand til at fremlægge dette for andre faggrupper behersker et teknisk fagsprog primært på dansk og i et vist omfang på engelsk En bachelor i Bioteknologi kan identificere hvilke discipliner og hvilke typer data der kan indgå i den systembiologiske beskrivelse af levende celler kan opstille en principskitse for en biokemisk produktionsproces er fortrolig med eksperimentelt arbejde med sterile kulturer af mikroorganismer, rekombinant DNA teknologi, enzymer og isolerede cellebestanddele Kompetencer En bachelor fra DTU kan kombinere forskningsbaseret og praktisk viden til at finde egnede teknologiske løsninger, stille forslag om implementering af disse og foretage en overordnet vurdering af deres brugbarhed under hensyntagen til etiske, økonomiske, samfunds-, og miljømæssige forhold er disciplineret og motiveret og kan tage ansvar for egen læring og faglig fokusering kan tænke systemmæssigt og er i stand til at tilegne sig ny viden på baggrund af evne til at lære, læse og lytte og er desuden i stand til at forholde sig kritisk til tilegnet viden kan arbejde selvstændigt og i grupper og er i stand til at strukturere et større arbejde, herunder overholde tidsplaner, organisere og planlægge arbejdet i samarbejde med andre behersker teknisk problemløsning gennem projektarbejde tænker kreativt og kritisk og har forståelse for eksperimentet som en kilde til ny viden En bachelor i Bioteknologi kan deltage i et eksperimentelt forskningsprojekt indenfor bioteknologi eller bioinformatik og beskrive resultaterne og deres tolkning i et manuskript, der følger retningslinierne fra et internationalt forlag (Bilag 6: Kompetenceprofil mål for læringsudbyttet) 12

16 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Viden En kandidat fra DTU har en grundlæggende forståelse af og viden om naturvidenskab og teknologiske principper besidder en omfattende teknologisk viden inden for et givent fagområde, og har kendskab til fagområdets aktuelle udviklingstendenser og muligheder forstår samspillet mellem de forskellige komponenter, der indgår i en teknologisk sammenhæng En kandidat i Bioteknologi kan redegøre for alle centrale biologiske funktioner i pro- og eukaryote celler, herunder specielt afkodningen af genetisk information og regulering af biologiske makromolekylers aktivitet, samt centrale biokemiske reaktioner kan illustrere diversiteten hos forskellige grupper af mikroorganismer kan redegøre for den industrielle brug af enzymer, herunder forklare mekanismer og karakteristika for forskellige enzymklasser kan forklare og illustrere de nødvendige procestrin i en produktion af biobrændsel, inklusive opskaleringsforhold kan redegøre for patogene mikroorganismers taksonomi, samt identificere deres virulensfaktorer og forklare virkningsmekanismerne kan redegøre for enzym- og proteinkemiske forhold i mikrobielle økosystemer kan forklare den molekylære og cellulære baggrund for immunologiske reaktioner, antigen-antistof reaktioner og allergi kan illustrere brugen af immunoteknologi og immunokemiske analysemetoder og evaluering af data herfra Færdigheder En kandidat fra DTU kan arbejde og kommunikere effektivt både på dansk og engelsk, og kan formidle faglige oplæg og opnåede faglige resultater skriftligt såvel som mundtligt kan beherske teknisk problemløsning på højt niveau gennem projektarbejde i projektform og er i stand til at arbejde med alle faser i et projekt, herunder udarbejdelse af tidsplaner, udformning, løsning og dokumentation kan anvende og vurdere teknologiske løsninger ud fra principper om etik og bæredygtighed kan anskue teknologiske løsninger i et erhvervs- og samfundsmæssigt perspektiv har eksperimentel erfaring og er fortrolig med laboratoriekultur inden for fagområdet En kandidat i Bioteknologi kan forklare principperne bag de almindeligste molekylærbiologiske analyseteknikker og er i stand til at fortolke data herfra kan forklare forskellene mellem de vigtigste enzymklasser og er i stand til at klassificere enzymatiske reaktioner kan evaluere og fortolke komplekse biologiske og biokemiske analysedata kan anvende og tilpasse computerbaserede værktøjer til analyse og evaluering af data fra molekylærbiologiske og kemiske systemer kan anvende moderne forsknings- og analyseapparatur og kan redegøre for de bagvedliggende fysiske og kemiske principper, samt fortolke data herfra 13

17 kan udnytte biodiversiteten til at udvælge potentielle produktionsorganismer kan identificere en optimeringsstrategi for en mikrobiel cellefabrik, samt foreslå og benytte molekylære teknikker til at designe mikroorganismer til produktionsstammer med specifikke enzymatiske egenskaber til produktion af biobrændsel og biokemikalier kan identificere og forklare de komplekse støkiometriske forhold i en bio-reaktor, og kan beregne centrale fermenteringsteknologiske parametre, som udbyttekoefficienter og masse- og varmebalancer, og gennemføre metabolisk flux analyser kan analysere de reaktionskinetiske forhold samt modellere populationsudviklingen i forskellige reaktor typer kan designe bioteknologiske processer til forbedret produktion af biobrændsel, enzymer eller andre biokemikalier kan beregne og vurdere enzymatiske parametre, som reaktionshastigheder, substratforbrug, reaktionstid og dosering i industrielle processer kan analysere og beskrive mikrobiologiske økosystemer, herunder biofilm og cellulære interaktioner, med henblik på forebyggelse af mikrobielt betingede sygdomme kan anvende avancerede molekylærbiologiske og bioinformatiske teknikker til analyse og beskrivelse af bakteriel patogenese og derigennem pege på mulige bekæmpelsesstrategier og dermed udviklingen af ny medicin kan fortolke kemiske analyser for mikrobielle stoffer, og klassificere stofferne i overordnede biosyntetiske familier kan vurdere og sammenligne mikrobielle stoffers biologiske aktivitet på baggrund af tilgængelig information i litteraturen og databaser og herigennem forudse biomedicinske applikationer Kompetencer En kandidat fra DTU kan udnytte sin viden om naturvidenskab og teknologiske principper til innovativt at løse teknologiske problemstillinger i erhvervs- og samfundsmæssige sammenhænge har en tydelig faglig profil, der indeholder elementer af aktuel forskning på internationalt niveau og har baggrund for at anvende denne viden til at udvikle nye ideer og løse nye problemer kan via kreativ analyse og modellering udvikle relevante modeller, systemer og processer til løsning af teknologiske problemer kan overskue og afgrænse en kompleks, åben problemstilling, se denne i en bredere faglig og samfundsmæssig sammenhæng, og på den baggrund opstille forskellige handlemuligheder kan kombinere sin teknologiske viden med viden om økonomi, ledelse, organisation og projektarbejde En kandidat i Bioteknologi kan selvstændigt formulere og gennemføre et eksperimentelt baseret forskningsprojekt inden for det bioteknologiske fagområde, samt fremlægge og perspektivere resultaterne skriftligt og mundtligt (Bilag 6: Kompetenceprofil mål for læringsudbyttet) 14

18 Bacheloruddannelsens struktur I fremstillingen af bacheloruddannelsens struktur nedenfor står N for naturvidenskabelige grundfag, T står Teknologiske linjefag, P står for Projekter og almene fag, herunder bachelorprojekt, og V står for Valgfag. 15

19 Kandidatuddannelsens struktur (Dokumentationsrapport, s. 27) Den studerende skal have bestået min. 30 point inden for blokken "generelle retningskompetencer": The Scientific Communication of Comparative Genomics, 10 ECTS Molekylær Cellebiologi, 10 ECTS Videregående Biokemi, 10 ECTS GMP og kvalitet i farmaceutisk, biotek og fødevareindustri, 10 ECTS Virksomhedsstart, 5 ECTS Teknologi, økonomi, ledelse og organisation, 10 ECTS Den studerende skal have bestået min. 30 point inden for blokken "teknologisk specialisering": Molekylær Medicinsk Mikrobiologi, 10 ECTS Experimentel Molekylær Medicinsk Mikrobiologi, 5 ECTS Molekylær bioteknologi, 5 ECTS Generel medicinsk mikrobiologi, 5 ECTS Immunologi, 5 ECTS Metabolic Engineering og Functional Genomics, 10 ECTS Mikrobiel kemi, 5 ECTS Fermenteringsprocesser (webbaseret kursus), 5 ECTS Enzyme Discovery, 5 ECTS Introduktion til bioinformatik - turbo version, 5 ECTS Bioteknologiske oprensningsprocesser, 5 ECTS Anvendt enzymteknologi og kinetik, 5 ECTS Videregående Enzymteknologi, 5 ECTS Bioindustriel reaktionsteknik, 5 ECTS Produktion af biobrændstoffer, 10 ECTS Valgfrie kurser I princippet er alle videregående kurser på DTU valgfrie. De mest relevante for kandidatuddannelsen i bioteknologi er: Analyse og Kromatografi, 10 ECTS Introduktion til systembiologi, 5 ECTS Molekylær biologiske øvelser i prokaryoter og eukaryoter, 5 ECTS Industrielle bakteriers molekylære genetik, 5 ECTS Videregående eksperimentel biokemi, 5 ECTS Medicinalindustri, 10 ECTS Industriel Mykologi, 5 ECTS Biologisk dataanalyse og kemometri, 5 ECTS Eksperimentel anvendt biodiversitet, 5 ECTS DNA Microarrayanalyse, 5 ECTS 16

20 Molekylær Evolution, 5 ECTS Proteinstruktur: Modeller, analyser og beregninger, 5 ECTS Kemoinformatik i lægemiddelforskning, 5 ECTS Perl og Unix for bioinformatikere, 10 ECTS Prokaryotic Gene Discovery, Metagenomics and Pangenomics, 10 ECTS Algorithms in Bioinformatics, 10 ECTS Immunologisk bioinformatik, 5 ECTS Videregående øvelser i kemisk og biokemisk procesteknik, 5 ECTS Procesdesign: Principper og metoder, 10 ECTS Industriel reaktionsteknik, 7.5 ECTS Transportprocesser, 10 ECTS Molekylær diagnostik, 5 ECTS Kandidatspeciale Specialet udgør den studerendes individuelle forskningsdel af kandidatuddannelsen. Specialet skal have en belastning på min. 30 ECTS, men må udvides op til 50 ECTS. (Bilag 10: Studieordning for kandidatuddannelsen) 17

21 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder kun for bacheloruddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapporten, at bacheloruddannelsens relevans sikres ved en kontinuerlig personlig kontakt mellem studielederen for bioteknologi og studielederne for de kandidatuddannelser bachelorerne fortsætter på. Alle bachelorer, der blev færdige med en bacheloruddannelse i bioteknologi i , fortsatte på en kandidatuddannelse på DTU. (Dokumentationsrapport, s. 3) Gælder kun for kandidatuddannelsen Dialogen med aftagere sker dels gennem Advisory Board for DTU Systembiologi, hvor uddannelserne er forankret, og dels gennem DTU s fælles aftagerpanel for hele universitetet. Advisory Board for DTU Systembiologi består af følgende medlemmer: Lars Kongsbak, Chief Executive Officer, Exiqon Thomas Rasmussen, Executive Assistant (to Per Falholt, Executive Vice President, R & D), Novozymes A/S Ole Dragsbæk Madsen, Professor, Direktør, Beta Cell Biology, Hagedorn Research Institute Peter Olesen, Director, ActiFood ApS (tidl. forskningsdirektør, Corporate Research, Chr. Hansen A/S) Egon Bech Hansen, Forskningsdirektør, Danisco A/S Kirsten Drejer, Chief Executive Officer, Symphogen. (Dokumentationsrapport, s. 3) Medlemmerne af Advisory Board mødes 2-3 gange årligt. På et møde den 19. april 2010 drøftede Advisory Bordet akkrediteringsansøgningen og underskrev i den forbindelse en udtalelse til støtte for uddannelsen i bioteknologi (Bilag 2). På mødet med ledelsen fremgik det, at Advisory Bordet bl.a. har peget på vigtigheden af gruppearbejdskompetencer og bløde kompetencer, men at dette ikke skal indføres på bekostning af en stærk faglighed. Som følge heraf er gruppearbejde og bløde kompetencer blevet indarbejdet i flere kurser. Endvidere fremgik det af mødet med ledelsen, at aftagerne har lagt vægt på talentudvikling. Dette har instituttet bl.a. fulgt op ved at lade de studerende tilrettelægge dele af deres uddannelse gennem valgfri kurser. DTU s fælles aftagerpanel består af 1-2 medlemmer fra DTU-institutternes Advisory Boards. Aftagerpanelet har ifølge dokumentationsrapporten til formål at drøfte spørgsmål om uddannelserne, herunder målsætning for uddannelserne, uddannelsernes indhold og opbygning, rekruttering af studerende og relevanskriterier for nye uddannelser. Der har i løbet af 2010 været afholdt to møder i aftagerpanelet. På aftagerpanelets møde den 2. juni 2010 har aftagerpanelet fået forelagt akkrediteringsansøgningen til afsluttende diskussion. (Bilag 1) 18

22 Det fremgik desuden på besøget, at de fleste af VIP erne på uddannelsen har et bredt personligt netværk i industrien, som bliver brugt til at indhente viden om de nyeste tiltag og tendenser inden for deres fagområder. Endvidere fremgik det af besøget, at mange studerende laver projekter i samarbejde med virksomheder, som giver instituttet en viden om, hvilke kompetencer der efterspørges. Industrien har bl.a. efterspurgt, at de studerende i højere grad besidder praktiske færdigheder inden for fermentering. På den baggrund er der investeret midler i nyt fermenteringsudstyr, som kan være med til at give de studerende disse færdigheder. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen er i løbende dialog med aftagere og at dialogen bringes i anvendelse for at sikre uddannelsernes kvalitet og relevans. Det er panelets vurdering, at Advisory Boardet består af relevante repræsentanter fra erhvervslivet og industrien, hvor hovedparten af uddannelsens dimittender finder beskæftigelse. Dialog med dimittender Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet gennemførte i 2008 en undersøgelse blandt hele institutionens dimittender i perioden I dimittendundersøgelsen indgår en lang række relevante forhold vedrørende dimittendernes oplevelse af deres studieforløb og deres beskæftigelsessituation umiddelbart efter endt uddannelse. Instituttet har fået lavet et udtræk, der omfatter de bioteknologidimittender, som deltog i undersøgelsen. Dimittendundersøgelsen har efterfølgende været drøftet i det fælles aftagerpanel på DTU og uddannelsens Advisory Board. Det er planen, at der fremover skal gennemføres dimittendundersøgelser hvert 3. år. Universitetet har desuden et alumnenetværk med medlemmer, der omfatter studerende, nyuddannede, erfarne og pensionerede ingeniører fra alle tidligere og eksisterende uddannelser på stedet. Det fremgik endvidere af besøget, at der finder en uformel dialog sted mellem uddannelsen og dimittenderne, som følge af forsknings- og samarbejdsprojekter mellem de virksomheder, hvor dimittenderne får ansættelse og forskerne på uddannelsen. Samtidig fortsætter en stor andel af dimittenderne som ph.d.-studerende, hvilket giver en naturlig dialog med den del af uddannelsens dimittender. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at der er etableret en dialog med uddannelsernes dimittender, og at dialogen bringes i anvendelse i kvalitetssikringen og videreudviklingen af bachelor- og kandidatuddannelsen i bioteknologi. Gælder kun for bacheloruddannelsen Alle bachelorer, der blev færdige med bacheloruddannelsen i bioteknologi i perioden , fortsatte på en kandidatuddannelse i bioteknologi, miljøbiologi eller systembiologi. (Supplerende dokumentation d. 29. september 2010) Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitets- og Bygningsstyrelsens samlede opgørelse af ledigheden for civilingeniører viser, at ledigheden for civilingeniører fra DTU lå på 5-2 % i perioden I samme periode lå ledigheden på det tekniskvidenskabelige hovedområde også på 5-2 %. Af dimittendundersøgelsen fra 2008 fremgår det, at samtlige bioteknologidimittender, der deltog i undersøgelsen enten er i beskæftigelse (56 %) eller under uddannelsen (44 %), herunder er størstedelen fortsat som ph.d.-studerende. (Dokumentationsrapport, s. 5-7) På baggrund af de samlede beskæftigelsestal for civilingeniører og dimittendundersøgelsen fra 2008 vurderer akkrediteringspanelet det sandsynliggjort, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse i et omfang, der er på sammen niveau som øvrige dimittender fra samme hovedområde. Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Det fremgår af undersøgelsen, at hovedparten af de dimittender, der ikke fortsætter som ph.d.-studerende, får ansættelsen inden for traditionelle ingeniørområder, så som fremstillingsvirksomhed (56 %), herunder frem- 19

23 stilling inden for det kemiske- og bioteknologiske område. En mindre andel er beskæftiget med undervisning (10 %) eller inden for sundhedsvæsenet (10 %). (Bilag 3) Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 3-7 Bilag 1: Aftagerpanelets udtalelse Bilag 2: Advisory Board udtalelse Bilag 3: Beskæftigelsestal fra DTU Dimittendundersøgelse Supplerende dokumentation modtaget den 29. september

24 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Sammenhængen mellem kurser (fagområder), forskere og forskningsområder er fremstillet i et skema på s i dokumentationsrapporten. Skemaet dækker hovedparten af de generelle retningsgivende kurser og den teknologiske specialisering på såvel bachelor som kandidatuddannelsen. Et udsnit af skemaet er vist nedenfor. (Dokumentationsrapport, s. 13) 21

25 Forskningsmiljøet på DTU Systembiologi består i alt af 182 VIP er, heraf 98 ph.d.-er. På mødet med de studerende fremgik det, at de i høj grad oplever, at deres undervisere er aktive forskere inden for de områder, de underviser i, bl.a. ved at underviserne inddrager egen forskning eller nye forskningsresultater i undervisningen. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem de forskningsområder, der er knyttet til uddannelsen og de kurser, der udbydes på såvel bachelor- som kandidatuddannelsen. Panelet bemærker, at uddannelsen er drejet i retning af et øget fokus på bioinformatik og systembiologi. Universitetet skriver i høringsvarer af 10. januar 2011: DTU ønsker at bemærke, at Novo Nordisk Fonden i december 2010 gav en donation på 700 mio. kr. til DTU til etablering af et bioteknologisk grundforskningscenter i international topklasse. Det nye grundforskningscenter får tæt tilknytning til DTU Systembiologi, hvorunder uddannelsen i Bioteknologi hører, og en række af de centrale VIP ere bag uddannelsen er også aktive i centeret, to endda som ledende forskningsdirektører. Ønsket bag donationen, som Novo Nordisk Fonden har udtalt, er at bringe Danmark helt i front inden for et forskningsområde af stor betydning for fremtidens samfund. Forudsætningerne herfor er gode, da de eksisterende forskningsmiljøer på instituttet, herunder miljøerne inden for bioinformatik og systembiologi, er højt anerkendt internationalt. Centerets opgave bliver bl.a. at skræddersy bakterier og svampe, der kan erstatte brugen af råolie i varefremstillingen. En klassisk bioteknologisk problemstilling. Derudover vil man ved centeret tilvejebringe viden om, hvordan man effektivt kan bruge overskudsbiomasse og andet affald i produktionen, så vi på sigt kan mindske afhængigheden af olie og forandre verdens olie-baserede industri til en bio-baseret industri. Fagområderne bioinformatik og systembiologi vil her spille en afgørende rolle for at bibringe nytænkende løsninger til disse problemstillinger og områderne er i dag integrerede bioteknologiske discipliner, der også fremadrettet forventes at spille en endnu større rolle. DTU anser det derfor snarere som en unik mulighed end et kritisk problem, at bioteknologistuderende på DTU også bibringes viden om bioinformatik og systembiologi. De kommende kandidater vil således kunne bringe nye metoder med sig ud på fremtidens arbejdsmarked. Forskningens samvirke med praksis Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Forskningsområderne bag uddannelsen har en række forskningsprojekter og samarbejder med andre universiteter, forskningsinstitutioner og virksomheder (bilag 13: UMV, s. 8-9). Endvidere samarbejder underviserne på uddannelsen med gymnasierne f.eks. gennem gymnasielæredage, deltagelse i udvalgsarbejde på gymnasierne, deltagelse i gymnasieopgavekommissioner og gymnasiebesøg på DTU (dokumentationsrapport, s. 20). Akkrediteringspanelet vurderer således, at forskningsområderne bag uddannelsen i vid udstrækning samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet har redegjort for 13 ledende VIP er, som ansvarlige for tilrettelæggelsen af bachelor- og kandidatuddannelsen i bioteknologi: Mogens Kilstrup, docent og bachelorstudieleder Søren Molin, professor Morten Kielland Brandt, professor Peter Ruhdal Jensen, professor Søren Brunak, professor Anders Gorm Pedersen, docent Ulf Thrane, lektor og kandidatstudieleder Susanne Jacobsen, lektor Jan Martinussen, lektor 22

26 Uffe Hasbro Mortensen, lektor Hanne Jarmer, lektor Christopher Workmann, lektor Michael Lynge Nielsen, adjunkt Universitetet anfører endvidere, at det formelle ansvar for kurserne ligger i studienævnet for DTU Systembiologi med lektor Lars I. Hellgren som nuværende formand. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for forskningsområder, der er relevante for uddannelsen. Vurderingen bygger på, at VIP erne er placeret centralt inden for relevante fagområder i tilknytning til uddannelserne og af deres CV er fremgår det, at de alle er forskningsmæssigt aktive inden for fagområderne. VIP/DVIP-ratio Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet har ikke opgjort en VIP/DVIP-ratio på uddannelsesniveau, men oplyser, at der ikke er tilknyttet DVIP ere til hverken bachelor- eller kandidatuddannelsen i bioteknologi. (Supplerende dokumentation, den 29. september 2010) Som det endvidere fremgår af den supplerende dokumentation så opgøres VIP årsværk på DTU ikke på de enkelte studieretninger og linjer. Den vigtigste baggrund for dette er, at en lang række kurser udbydes på flere uddannelsesretninger/linjer, og derfor ikke kan henføres til en enkelt studieretning eller et enkelt institut. Den enkelte underviser har desuden i mange tilfælde undervisning på flere uddannelsesretninger (både bachelor- og kandidatniveau) og sågar på tværs af institutter og bidrager dermed ikke entydigt kun til hjeminstituttets undervisning eller endnu mere snævert, undervisningen på en enkelt studieretning. Det er således ikke muligt at opgøre et eksakt tal for VIP-årsværk på en specifik uddannelse. (Supplerende dokumentation d. 24. november 2010) DTU bemærker i høringssvaret af 10. januar 2011: Der er for bachelor- og kandidatuddannelsen ikke angivet nogen VIP/DVIP-ratio. Årsagen er, at der slet ikke bruges DVIP systematisk på uddannelsen, men kun i enkeltstående tilfælde som gæsteforelæsere på udvalgte kurser, hvor fastansatte VIP-ere er kursusansvarlige. Antal studerende pr. VIP Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet redegør for, at der i 2008 var 182 VIP er tilknyttet DTU Systembiologi, og at der var 156 ressourceudløsende studerende på bacheloruddannelsen og 144 ressourceudøsende studerende på kandidatuddannelsen i bioteknologi. Det resulterer i en VIP/studerende-ratio på 1,6 (dokumentationsrapport, s. 13). Det fremgår dog af den supplerende dokumentation, at Godt og vel 1/3 af instituttets ansatte er aktivt involveret i uddannelsen, men rigtig mange (næste alle) kan være/er potentielle med/vejledere på bachelor/kandidat specialer og individuelle specialkurser (supplerende dokumentation d. 29. september 2010). Beregnet på grundlag af at der er 60 VIP er tilknyttet bachelor- og kandidatuddannelsen i bioteknologi, giver det en VIP/studerende-ratio på 5. Af besøget fremgik det, at instituttet praktiserer den åbne dørs politik, og at de studerende oplever at have en tæt kontakt til deres undervisere. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at det er sandsynliggjort, at forholdet mellem antal VIP er og antal studerende gør det muligt for de studerende at have en tæt kontakt til det bagvedliggende forskningsmiljø. Det bemærkes kritisk, at forholdet mellem antal studenterårsværk (STÅ) og antal VIPårsværk ikke opgjort for de to uddannelser. 23

27 DTU bemærker i høringssvaret af 10. januar 2011: VIP-årsværk på DTU opgøres ikke på de enkelte studieretninger og linjer. Den vigtigste baggrund for dette er, at en lang række kurser udbydes på flere uddannelsesretninger/linjer, og derfor ikke kan henføres til en enkelt studieretning eller et enkelt institut. Den enkelte underviser har desuden i mange tilfælde undervisning på flere uddannelsesretninger (både bachelor- og kandidatniveau) og sågar på tværs af flere institutter. Underviserne bidrager dermed ikke entydigt kun til hjeminstituttets undervisning eller endnu mere snævert, undervisningen på en enkelt studieretning, men til det samlede undervisningsudbud på DTU. Det er således ikke muligt, at opgøre et eksakt tal for VIP-årsværk på en specifik uddannelse. Forskningsmiljøets kvalitet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet har redegjort for følgende indikatorer for forskningsproduktion og formidling på DTU Systembiologi for perioden : Artikler i tidskrifter med peer-review: 708 Bidrag til konferencer med peer-review: 8 Bidrag til konferencer uder review: 179 Bidrag til bøger: 24 Tekniske rapporter: 4 Ph.d.- afhandlinger: 52 Opgørelsen er ikke specifik for uddannelsen i bioteknologi, men gælder det samlede forskningsmiljø for DTU Systembiologi. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at det samlede forskningsmiljø bag uddannelsen er af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 8-15, 20 Bilag 13: UdviklingsMål og Virkemidler, DTU Systembiologi Supplerende dokumentation d. 29. september 2010 Supplerende dokumentation d. 24. november 2010 Høringssvar d. 10. januar

28 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Gælder kun for bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen i bioteknologi ligger inden for det teknisk-videnskabelige område, hvilket giver ret til betegnelsen bachelor (BSc) i teknisk videnskab (bioteknologi). Bacheloruddannelsens kompetenceprofil og indhold er i overensstemmelse med de overordnede formål med bacheloruddannelser, jf. 2 i uddannelsesbekendtgørelsen. Bacheloruddannelsen i bioteknologi giver den studerende en grundig teoretisk og praktisk indføring i den moderne bioteknologi, samt dens anvendelsesmuligheder. Bacheloren opnår fortrolighed med moderne industrielle kemiske og biokemiske produktionsforhold samt en grundlæggende forståelse for den molekylære genetik og de moderne genombaserede metoder. (Dokumentationsrapport, s. 16) Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil er i overensstemmelse med uddannelsens titel. Gælder kun for kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen i bioteknologi ligger inden for det teknisk-videnskabelige område, hvilket giver ret til betegnelsen civilingeniør, cand.polyt. i bioteknologi, jf. bilag 1, 6.2 i uddannelsesbekendtgørelsen. Kandidatuddannelsens kompetenceprofil og indhold er i overensstemmelse med de overordnede formål med kandidatuddannelser, jf. 3 uddannelsesbekendtgørelsen. Kandidatuddannelsen i bioteknologi giver den studerende indsigt avancerede kemiske og fysiske målemetoder, it-baserede modelleringsredskaber, procesteknologi og molekylærbiologi til anvendelse i bioteknologiske processer og metoder. (Dokumentationsrapport, s. 16) Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil er i overensstemmelse med uddannelsens titel. Niveau Gælder kun for bacheloruddannelsen Det fremgår bl.a. af bacheloruddannelsens kompetenceprofil, at den studerende har viden om fagområdets teoretiske grundlag, begreber og modeller og færdigheder, der gør den studerende i stand til at præsentere teorier og resultater både skriftligt og mundtligt. Endvidere fremgår det, at den studerende har kompetencer til at tage ansvar for egen læring og faglige fokusering. (Bilag 6) Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsen i bioteknologi lever op til den relevante typebeskrivelse for bachelorniveau i kvalifikationsrammen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Det fremgår bl.a. af kandidatuddannelsens kompetenceprofil, at den studerende skal have kompetencer til via kreativ analyse og modellering at udvikle relevante modeller, systemer og processer til løsning af teknologiske problemstillinger samt selvstændigt at formulere og gennemføre et eksperimentelt baseret forsk- 25

29 ningsprojekt inden for det bioteknologiske fagområde, samt fremlægge og perspektivere resultaterne skriftligt og mundtligt. (Bilag 6) Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsen i bioteknologi lever op til den relevante typebeskrivelse for kandidatniveau i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 6: Kompetenceprofil mål for læringsudbytte 26

30 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Gælder kun for bacheloruddannelsen De uddannelses- og områdespecifikke adgangskrav for at blive optaget på bacheloruddannelsen i bioteknologi er: Matematik på A-niveau Fysik på B-niveau Kemi på B-niveau Dansk på A-niveau Engelsk på B-niveau Det fremgik af besøget, at der er blandt ledelse og undervisere er en opfattelse af, at de basale færdigheder, som de studerende kommer med fra gymnasiet inden for uddannelsens kernefag varierer mere end tidligere. Nogle studerende har intet kendskab til biologi på forhånd og har vanskeligt ved at klare sig på de indledende kurser, mens andre har haft biologi på A-niveau og oplever de indledende kurser som for lette. Der er også problemer med Almen kemi på 1. semester, idet kemi på B-niveau ifølge underviserne og de studerende ikke opleves som tilstrækkeligt, hvilket kommer til udtryk ved, at mange ikke består kurset. Det er dog særligt matematikkurset på bacheloruddannelsens første år, der opleves som vanskeligt af de studerende og kædes sammen med et højt førsteårsfrafald. En anden årsag til frafaldet skyldes ifølge de studerende, at der førhen ikke var så meget bioteknologi på de første semestre af uddannelsen, hvilket gav dem oplevelsen af, at de ikke læste det, som interesserede dem. Universitetet har i dokumentationsrapporten redegjort for en række tiltag, der skal sikre sammenhængen mellem tilrettelæggelsen af det faglige niveau og de uddannelses- og områdespecifikke adgangskrav: Universitetet etablerede i 2003 et samarbejde med LMFK (Lærerstanden for Matematik-, Fysik- og Kemifagene). Formålet med samarbejdet er at få et godt kendskab til udviklingen i disse fag på gymnasierne, specielt med indførelsen af gymnasiereformen i Universitetet har en løbende dialog med gymnasierne gennem f.eks. gymnasielæredage, gymnasielærere, der deltager i undervisningen på DTU, deltagelse i udvalgsarbejde på gymnasierne, deltagelse i gymnasieopgavekomissioner og gymnasiebesøg på DTU. DTU Systembiologi afdækker i løbet af de to første semestre ved hjælp af forskellige metoder, om de studerende har de forventede faglige forudsætninger. Tutorer afklarer gennem samtaler med de studerende, om de oplever faglige problemer. Hvis det generelle indtryk er, at de nye studerendes reelle faglige niveau er utilstrækkeligt, vil de få særlige tilbud om undervisning i de nødvendige faglige forudsætninger. DTU Systembiologi har oprettet en studie-blog, hvor studerende i løbet af semestret kan komme med kommentarer til form og indhold i undervisningen, herunder stille spørgsmål og gøre opmærksom på vanskeligheder. Bloggen bliver overvåget af ledelsen, der hurtigt følger op, hvis den indbyggede afstemningsmåler viser store problemer med et kursus. Endelig giver de studerende tilbagemel- 27