Udvikling af forslag til platform og programmer for Spejderne i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvikling af forslag til platform og programmer for Spejderne i Danmark"

Transkript

1

2

3 Udvikling af forslag til platform og programmer for Spejderne i Danmark Udarbejdet af Spejdernes Tænketank: Stine Algot Nielsen, Danske Baptisters Spejderkors Claus Rantzau, KFUM-Spejderne i Danmark Stefan Rasmus Hansen, Dansk Spejderkorps Sydslesvig Erik Aabjerg Friis, Det Danske Spejderkorps Nanna Kjølholt, De grønne pigespejdere Maria Spliid, Spejderne i Danmark Marts 2015

4 INDHOLD 1 Resumé Baggrund... 6 Samfundsansvar og skaberkraft er det nyt?... 6 Hvorfor skal vi gøre mere?... 7 Hvad skal vi gøre?... 8 Kan vi gøre en forskel? Spejderne i Danmark: En platform for forandring! Hvorfor kalder vi det en platform? Vores platform En platform åben for initiativer og partnere Etablering af platformen Forslag til mission, vision og eksterne indsatsområder Et par ord om strategi og organisation Forslag til programmer og projekter Videreudvikling af platformen Udvikling af organisation, strategi og programmer Nødvendige ressourcer Bilagssamling Bilag A: Forslag til strategiplan Bilag B: Forslag til strategiplan Bilag C: Arbejdsgruppens samlede program- og projektforslag Bilag D: Programforslag: Projektmagerne Bilag E: Programforslag: Ledelseslaboratoriet Bilag F: Projektforslag: Nye Dagsordener TV-koncept Bilag G: Forslag til organiseringsproces Bilag H: PowerPoint præsentation af resultater... 37

5 5 1 RESUMÉ De fem danske spejderkorps er i efteråret 2014 gået sammen om et ambitiøst fælleskorpsligt initiativ, som skal styrke både spejderbevægelsen og vores omkringliggende samfund på en række områder. I den forbindelse nedsatte korpsenes spejderchefer i vinteren 2014 en arbejdsgruppe, som har haft som opgave at udvikle et forslag til det nye samarbejde. Denne rapport præsenterer arbejdsgruppens resultater, som alle er på idéplan. Rapporten er til intern brug, og indeholder en del hypoteser, som skal udbygges og valideres inden den kan bruges eksternt. Den danske spejderbevægelse anno 2015 ønsker at træde i karakter som en samlet, synlig og forandringsskabende bevægelse, der sætter dagsordenen for børn og unge. Vores fælles mission er at udvikle unges samfundsansvar og skaberkraft. Det betyder, at alle unge spejdere og ikke-spejdere skal tage del i samfundet med lyst og evne til at udvikle, forandre og forbedre det. Spejderbevægelsen har altid udviklet børn og unge til hele og ansvarlige mennesker, og det nye tiltag hviler på spejdernes metoder og værdier. Det banebrydende består imidlertid i, at vi laver en fokuseret indsats i fællesskab. Samtidig vil vi være værter for et tæt og meningsfuldt samarbejde med andre centrale samfundsaktører, der deler vores værdier, sådan at vi sammen når længere ud end til egne medlemmer. Hvorfor skal spejderne tage dette initiativ? Fordi der er et behov, fordi vores metoder og principper gør os gode til det, og fordi der ikke umiddelbart er andre, der kan løfte opgaven med samme fokus og organisering som os. Hvis vi ikke løfter opgaven, vil vi opleve, at andre går sammen om at sætte agendaer om unges udvikling og civilsamfundsopbygning, og vi vil risikere en forøget brændende platform under os. Vi skylder os selv og samfundet mere end blot organisk medlemsvækst, fordi det vi gør, har så afgørende betydning for børn og unge og for det danske samfund. Derfor er det vigtigt, at spejderne i fællesskab handler nu. For at lykkes med tiltaget har arbejdsgruppen lavet en analyse af spejderbevægelsens potentialer og udfordringer og på den baggrund udviklet et forslag til en strategiplan frem til år Strategiplanen indeholder tre eksterne indsatsområder, som alle programmer og projekter skal tage udgangspunkt i: Ledelsesudvikling, samfundsforbedrende aktiviteter samt at sætte nye dagsordener for unge. Samtidig indeholder strategiplanen syv interne indsatsområder, som vil gøre, at vi som organisation kan løfte vores programmer: Organisation, programudvikling og projektstyring, partnerskabsstrategi, finansiering og økonomi, kommunikation og branding, vidensdeling og forskning samt medlemsvækst og udbredelse. Arbejdsgruppen har udviklet en række ambitiøse målsætninger, som knytter sig til hvert indsatsområde. Derudover har gruppen givet bud på, hvilke programmer og projekter spejderne med fordel kan igangsætte. Fremadrettet ligger en omfattende opgave i at videreudvikle og kvalificere arbejdsgruppens forslag med fokus på forankring og enighed mellem de enkelte korps. En sådan proces kan være delt i tre parallelle spor omkring organisering, strategiudvikling og programudvikling. Arbejdsgruppen anbefaler, at der igangsættes et par omfattende programmer snarest muligt, som kan løfte spejdernes mission og give den ønskede synlighed omkring det nye fælleskorpslige tiltag.

6 6 2 BAGGRUND Spejderbevægelsen er unik. Der er ingen andre organisationer, der på sammenlignelig måde udvikler børn og unge til at blive hele mennesker, til at samarbejde og tage ansvar i deres hverdag, både derhjemme og ude i samfundet 1. Vi udvikler børn og unge generelt og med mange perspektiver i forhold til den enkelte. Derfor bliver resultatet bredt og mangesidet og er ikke så sammenhængende synligt. Det er på alle måder positivt, at vi kontinuerligt udvikler mennesker, som kan virke i forskellige sammenhænge. Men det er vanskeligt for det omgivende samfund at se, at det netop er spejderbevægelsen, der er grundlaget for, at en eller flere personer tager et specifikt ansvar eller initiativ. Hvis vi som samlet organisation eller enhed Spejderne i Danmark lægger et tydeligere fokus på vores udvikling af børn og unge i forhold til at tage ansvar og del i samfundsudviklingen, så vil de fleste nok hævde, at vi ikke gør noget nyt. Det har jo altid været en del af spejderarbejdet. Men et tydeligere fokus vil give os mulighed for at sætte dagsordenen på netop det område og samtidig at skærpe profilen for spejderarbejdet i Danmark. Det er med det udgangspunkt, at de fem spejderkorps i Danmark i fællesskab vil etablere en platform med følgende mission: Udvikling af unges samfundsansvar og skaberkraft. Det betyder ikke, at vi skal skære ned på alt det andet fantastiske spejderarbejde ude i landets grupper. Vi skal blot skabe en række nye programelementer, som kan inddrages i det arbejde, der i forvejen udføres. Det er afgørende, at vi gør det med en uegennyttig motivation, så vi kan opnå den nødvendige troværdighed og indflydelse. Samtidig er det et mål at gøre spejderarbejdet attraktivt for flere. SAMFUNDSANSVAR OG SKABERKRAFT ER DET NYT? Lige siden begyndelsen i 1907 har det været spejderbevægelsens grundlæggende målsætning at udvikle børn og unge til ansvarlige borgere. At arbejde med samfundsansvar og -tjeneste er altså noget, der i forvejen bliver praktiseret i alle landets grupper og enheder. Det nyskabende er, at spejderne i fællesskab vil udvikle en række nationale initiativer, som sætter fokus på nødvendigheden af, at vi alle tager del i vores samfunds forpligtende fællesskab. Når vi tager det initiativ i stor skala, så kan det mærkes og vil blive bemærket, både i spejderorganisationerne og i samfundet. Vi samler de kræfter, der i forvejen gør sig gældende på området, og får en samlet og synlig effekt. De initiativer, som involverer børn, unge og voksne uden for spejderkorpsene, vil sætte yderligere kraft bag udviklingen af samfundsansvar, og de vil også manifestere spejdernes position inden for netop udvikling af samfundsansvar. At tage ansvar starter med den enkelte. Det er lige så meget et spørgsmål om holdning som om egentlig handling, fordi det ikke nødvendigvis medfører, at man går ind i politik, organiserer, deltager i affaldsindsamling eller lignende. Det kan ganske enkelt betyde, at man udviser ansvarlighed i dagligdagen gennem sine handlinger og omgang med andre. 1 Naturligvis med undtagelse af nogle få spejderlignende organisationer.

7 7 Et øget fokus på samfundsansvar vil udvikle skaberkraft! Et øget fokus på samfundsansvar vil anspore til at udvikle, forandre og forbedre samfundet. Vores målsætning er dog ikke at motivere børn og unge til at forandre for forandringens skyld. Vi vil derimod understøtte den skaberkraft, som udvikles, når man tager aktivt del i det fællesskab, som samfundet udgør. Her vil man nemlig blive opmærksom på områder, hvor der er behov for forandring eller forbedring, og med den rette støtte kan man tage initiativ til at gennemføre det. Det er præcis den udvikling, som vi ønsker at realisere med vores fælles mission. HVORFOR SKAL VI GØRE MERE? Spejderbevægelsen har altid haft fokus på at udvikle det enkelte menneske til ansvarlig samfundsborger. Hvorfor skal vi gøre yderligere? Svaret er enkelt: Fordi der er et behov, fordi vores metoder og principper gør os gode til det, og fordi der ikke umiddelbart er andre, der gør det i samme omfang og med samme fokus som os. Vi har prøvet at illustrere det med følgende model: Figur 1: Sammenhængskæde der illustrerer evnen til at udvikle ansvar

8 8 Spejderarbejdets form, værdigrundlag og metodik sammenfatter vi ofte i Learning by doing. Forenklet kan man oversætte det til involvering, hvor spejderne får mulighed for at deltage, prøve og afprøve efter vores opfattelse den bedste måde at få indsigt og forståelse og dermed opbygge ansvarsforståelse og ansvarsfølelse. Der er en række tendenser i samfundet, som ikke respekterer, at samfundet er et fælles ansvar. Det er ikke inden for rapportens ramme muligt at komme med en fuld redegørelse for de tendenser, og hvordan spejderbevægelsen kan modgå dem. Men vi trækker særligt på en pointe fra kulturminister Marianne Jelveds arbejde med en national vision for folkeoplysningen i Danmark. Marianne Jelved peger på, at den manglende respekt eller forståelse kommer til udtryk ved, at den enkelte borger har størst fokus på sig selv, egne behov og egne rettigheder. Systemet bidrager til en vis grad til holdningen. Det sker med individuelle udviklingsplaner, et værdibillede, som baseres på økonomi 2, og samtidig er kerneværdier som dannelse, demokratisk læring og ansvar i for høj grad blot faglige discipliner. Spejderbevægelsen arbejder stik modsat de tendenser ved at udvikle børn og unge til at tage ansvar for sig selv og hinanden. Nogle mener, at velfærdssamfundet også bærer den risiko i sig, at individet får et distanceret forhold til samfundet og det fællesskab, som samfundet udgør. Det sker ved, at velfærdssystemet tager sig af problemstillinger i både den enkelte samfundsborgers liv og i samfundet generelt, og borgerne gøres herigennem til passive modtagere af ydelser og tjenester. Hvis borgerne ikke længere selv føler, at de også selv har ansvar for et forpligtende fællesskab, risikerer vi, at passiviteten tager over, og den enkelte ikke selv forholder sig til problemstillingerne i samfundet 3. Samfundet er også stærkt påvirket af konflikter ude i verden og de deraf afledte behov for, at vi borgere både bidrager der, hvor konflikterne er og herhjemme for eksempel gennem ansvar for flygtninge. Sammen med den fortsat øgede globalisering er vores samfund udsat for forandringspres. Et pres, som kun kan varetages ved, at alle aktivt og ansvarligt tager fat. HVAD SKAL VI GØRE? I andre lande ser vi tydeligt, hvordan spejdere udviser samfundsansvar: På Haiti har spejderne været med til at redde mennesker efter naturkatastrofer, og pigespejderne i Zambia underviser i HIV/aids og understøtter lokale, udsatte familier med ekstra mad, en snak og hjælp til praktiske gøremål. Mens det for spejderkorps i andre dele af verden er naturligt at udleve samfundsansvar aktivt, har vi i Danmark ikke været lige så gode til det. Det vil vi gerne ændre på, og vi ser et fornyet behov for, at vi som spejderbevægelse udlever den aktive, samfundsnyttige del af vores DNA anno Se En national vision for folkeoplysningen i Danmark af Kulturminister Marianne Jelved. 3 Der findes andre synspunkter, som udfordrer den pointe, og vi skal særligt være opmærksomme på, at vi med det fokus ikke risikerer at sende andre signaler end dem, vi udsender, når vi arbejder for gode foreningsvilkår generelt. Se eksempelvis

9 9 Danmark er heldigvis ikke udsat for naturkatastrofer, epidemier eller andet, som giver de samme muligheder for at udvise og udleve samfundsansvar. Det er snarere en bevidsthedsudfordring, vi står overfor. Den kan vi som bevægelse være med til at påvirke ved at sætte fornyet fokus på aktivt samfundsansvar. Derigennem kan vi sikre, at flere bliver bevidste om nødvendigheden af, at vi tager ansvar for os selv, hinanden og samfundet som helhed. Der er heldigvis rigtig mange unge i dag, som allerede føler og praktiserer ansvar, og som har lyst og energi til at skabe en positiv forandring i samfundet. Unge er ofte nytænkende, motiverede og fulde af gåpåmod, og vi kan give dem mulighederne for at gøre en forskel 4. Vi vil ikke kun være med til at danne den enkelte borger til samfundsansvar. Vi vil også skabe en ny måde at være ung på! Vi ønsker at sætte en ny dagsorden, hvor flere unge oplever det som cool, når man tager ansvar og gør en positiv forandring i lokale fællesskaber og samfundet generelt. Omverden skal i højere grad se unge som ressourcer, der kan bidrage med en masse. Unge skal være handlekraftige, modige og omsorgsfulde samfundsborgere, som tager ansvar og tager fat! Spejderne i Danmark kan skabe rammerne for, at unge får bedre muligheder for at udleve samfundsansvar og skaberkraft. Vi gør det i dag med de godt spejdere, der er en del af spejderbevægelsen. Gennem nationale initiativer, som også inkluderer andre end Spejderne i Danmark, kan vi påvirke samfundsudviklingen i langt større grad, end tilfældet er i dag. Vi kan gøre det, og derfor skal vi gøre det. Men det er vigtigt, at vi tænker bredt, og at vi tænker ud over vores egne medlemmer. For at øge vores gennemslagskraft og tydelighed, skal vi indgå i partnerskaber med samarbejdspartnere, der har en lignende agenda. Det er vigtigt at involvere mange relevante partnere uden at give afkald på indholdet. Partnerskaber med bl.a. andre ungdomsorganisationer, erhvervslivet og offentlige institutioner som kommuner, ministerier og styrelser kan være med til at sikre en effekt. Vi har en profil i samfundet, som giver os berettigelse: I virksomheder, hos myndigheder og bredt i det politiske landskab er der en bevidsthed om, at vi udvikler børn og unge til ansvarlige borgere, dygtige ledere og hele mennesker. Det gode ry skal vi bruge! Vi har muligheden for at indtage pladsen som den organisation, der målrettet og åbenlyst arbejder med at udvikle børn og unges samfundsansvar og skaberkraft. Samtidig kan Spejderne i Danmark være værter for, at vi sammen med andre gør en målrettet indsats for at fremme unges samfundsansvar og skaberkraft. For Spejderne i Danmark vil det være en koncentreret og fokuseret udlevelse af vores formål. Men de fælles, nationale initiativer øger gennemslagskraften på en række områder: 1. Samfundet vil bemærke og anerkende indsatsen. På et tidspunkt vil det blive kendt, at udviklingen er sket gennem spejderarbejde, og det vil øge interessen for at være spejder. 2. Vi vil opnå større anerkendelse hos politikere, virksomheder/fonde og myndigheder, som vil blive mere motiveret til at støtte initiativerne økonomisk, politisk og praktisk. 4 Se eksempelvis _politisk_interesse_og_selvtillid_fordelt_paa_generationer_02.pdf og andre af DUF s undersøgelser.

10 10 3. Vores egne spejdergrupper og -enheder vil blive støttet og styrket. Nationale initiativer og en fælles platform, der kan understøtte med ressourcer, organisering, kommunikation mv. vil gøre det enklere for grupper og enheder at håndtere opgaven med at udvikle samfundsansvar og skaberkraft. 4. Samarbejdet mellem spejderkorpsene i Danmark vil udvikle sig og blive stærkere med initiativernes gennemførelse og succes. Det er de væsentligste årsager til, at vi bør tage initiativ til at etablere en fælles platform for Spejderne i Danmark med et skarpt fokus på vores mission. Vi skal gøre det med den styrke, som vi har i vores grundlæggende værdier og med spejdermetoden som det bærende element. KAN VI GØRE EN FORSKEL? Er det realistisk, at vi kan komme til at spille en større rolle for samfundsudviklingen i Danmark? Det nemme og enkle svar er JA. Hvis vi ser nærmere på det, så er der især tre aspekter, hvor vi står stærkt: 1. Vi er spejdere i Danmark, og det er allerede en naturlig del af vores arbejde at påvirke samfundsudviklingen. Derfor vil indsatsen for at påvirke spejderbevægelsen endnu mere i den retning være meget begrænset i forhold til andre organisationer. 2. Vi har et godt netværk af ligesindede organisationer, som vi kan indgå i partnerskaber med, så vi når bredt ud og får størst mulig effekt. 3. Vi oplever, at initiativer, der bidrager positivt til samfundsudviklingen, efterspørges aktuelt af politikere, større virksomheder og samfundet generelt. Derudover har vi en struktur og en arbejdsform med en metodik, som er hensigtsmæssig i forhold til at udvikle personlige, samfundsansvarlige egenskaber hos vores egne medlemmer og hos dem, som vi inkluderer gennem samarbejde og partnerskaber 5. De initiativer og projekter, som vi kan starte ved at samle kræfterne om samfundsansvar og skaberkraft, vil give effekt. Det vil være nyttigt for samfundet, og samtidig vil det forny Spejderne i Danmarks image. Nedenstående SWOT-analyse belyser flere aspekter af indsatsen for at udvikle unges samfundsansvar og skaberkraft som samlet spejderorganisation i Danmark. Selvom det ikke er uden udfordringer, tyder meget på, at vi vil lykkes med opgaven: 5 I det videre arbejde vil det være hensigtsmæssigt at sikre, at vi har en fælles beskrivelse af arbejdsform og metodik. Internt taler vi om spejdermetoden, men måske findes forskellige opfattelser af den i det enkelte korps og lokale grupper, og eksternt er der brug for at forklare, hvad spejdermetoden i det hele taget er. Se evt. positive slides om, hvad vi er eksperter i.

11 11 Styrker Spejderværdier og spejdermetoden - Learning by doing skaber det nødvendige prøverum /laboratorium Mange børn/unge er spejder på et tidspunkt Vi har en stærk lokal forankring baseret på frivillige kræfter Spejderne er generelt vellidte og opfattes som tillidsvækkende Bredden i spejderarbejdets aktiviteter giver mulighed for samfundsrettede aktiviteter Spejderarbejdet er identitetsskabende / dannende Muligheder Rebranding med udgangspunkt i en fælles organisering omkring samfundsansvar/skaberkraft Vores formål er et godt match ift. en række samfundsmæssige behov Flere børn/unge kan blive i organisationen i længere tid Vi kan blive en stærk fælles organisation med fælles identitet og profil Det er muligt at flytte på kultur/tradition i de enkelte organisationer gennem en ny fælles organisation Mulighed for at øge what s in it for me? via social kapital Svagheder Spejderne har et støvet brand. Vi er ikke attraktive/trendy blandt unge Mange er spejder i en kort periode Vi har en svag fælles organisation og dermed et uens og utydelig udtryk Vi formår ikke at skabe fælles fokus på tværs af vores organisationer Vores medlemsskare er forholdsvis homogen, og vi savner en bredde, der afspejler samfundet For få har et billede af hvem vi er, og hvad vi står for, så det stemmer overens med vores egen selvopfattelse Trusler Svag eller ringe forandringsevne og -vilje i vores organisationer på grund af stærk kultur og tradition, kombineret med demokratiske processer på flere niveauer Vi har ikke tilstrækkeligt med kvalificerede ledere Der er en generel følelse af at være presset på tid på flere niveauer i vores organisationer og i samfundet generelt Indadvendte ledere, for meget vi-plejer og sjovt for os selv Vi er for indforståede i forhold til beskrivelse af vores værdier og metoder. Vi har brug for nye formuleringer Konkurrerende fritidstilbud 3 SPEJDERNE I DANMARK: EN PLATFORM FOR FORANDRING! Vi er fem selvstændige spejderorganisationer i Danmark, og hver for sig er vi ikke i stand til at skabe nationale initiativer med den effekt, som vi kan opnå sammen. For at blive i stand til at tiltrække samarbejdspartnere, få taletid og opmærksomhed, brandingeffekt af vores arbejde og meget mere, må vi gøre det i fællesskab. Vi har derfor behov for en platform, der kan danne grundlag for initiativer og den videre udvikling.

12 12 HVORFOR KALDER VI DET EN PLATFORM? En platform er konkret, om end den kan opfattes som værende abstrakt og vanskelig at få et billede af. En platform er noget, man bygger på, og den kan sjældent noget i sig selv. Den kan være avanceret, kompliceret og dyr uden at kunne udføre noget. Den kan faktisk fremstå kedelig og uinteressant, så længe den bare er en platform. Figur 2 herunder viser platformstanken. Figur 2: Et eksempel på platformstanken Men man kan bygge på en platform og skabe noget, som de fleste kan se er spændende og giver mening. Platformen er med til at gøre det enklere at skabe. Der er en masse ting, man ikke skal spekulere på, og man kan derfor koncentrere sig om det, der er særligt eller vigtigt. Man kan udvikle og gennemføre programmer, projekter og aktiviteter på platformen. Men platformen i sig selv er ikke et projekt; den danner rammen og understøtter projektet samtidig med, at den sikrer en stærk sammenhæng og retning mellem de forskellige tiltag på platformen.

13 13 Det er besværligt at ændre platformen. Og det er ikke negativt. Det er en vigtig egenskab, for det betyder, at projekterne kan have vished om de værdier, principper og ressourcer, som platformen indeholder. VORES PLATFORM For at lykkes med vores mission er det vigtigt, at det er spejderbevægelsen og organisationerne, der udgør initiativet. Det er ikke et projekt eller et koncept, og det er ikke noget, vi gør kortvarigt, fordi det nu er in at arbejde med. Det er fundamentalt for spejderarbejdet at udvikle ansvarlige samfundsborgere. Derfor må det være Spejderne i Danmark, der er platformen. Spejderne i Danmark er allerede etableret. Det er Spejdernes Lejr og Spejderhjælpen konkrete eksempler på. Så når vi snakker om at etablere en platform, der har en mission om at udvikle unges samfundsansvar og skaberkraft, så handler det om at opbygge et fundament, som skal gøre det muligt at etablere en række initiativer i form af programmer, projekter og koncepter i en tydelig fælles ramme. Platformen skabes af fællesskabet mellem spejderkorpsene og de mål og værdier, som vi deler. Det er imidlertid vigtigt, at initiativet med platformen fremstår med Spejderne i Danmark som ophav, og at anerkendelsen og respekten tilfalder spejderne som bevægelse og ikke den enkelte organisation. Det enkelte projekt eller program og de eventuelle partnere vil naturligvis også nyde både anerkendelse og respekt. Platformen skal muliggøre samarbejde med fonde og virksomheder, andre børne- og ungdomsorganisationer og en lang række andre samarbejdspartnere. Og vores platform og projekter rækker længere ud end blot til vores egne medlemmer: Målet om at udvikle unge gælder nemlig alle unge i det danske samfund, og udviklingen kan enten ske ved, at de unge er/bliver spejdere, ved at de er en del af en partnerskabsorganisation, eller ganske enkelt ved at de bliver klogere på betydningen af samfundsansvar og det forpligtende fællesskab. EN PLATFORM ÅBEN FOR INITIATIVER OG PARTNERE Spejderne i Danmark etablerer, driver og videreudvikler platformen, og det vil være vores signatur, som platformen bærer, for det er en forudsætning for platformens videre udvikling, at der er et tydeligt ejerskab og commitment! Det betyder dog ikke, at platformen er eksklusiv for Spejderne i Danmark. Det er en forudsætning for platformen, at udviklingen af samfundsansvar og skaberkraft blandt unge ses bredt. Vi skal nå ud til så mange som muligt og derfor i videst mulige omfang inkludere andre end vores egne medlemmer. Det vil være os, der tager initiativerne til at starte med, men gennem samarbejdet med andre vil der opstå andre ideer og initiativer. Det skal vi være åbne for, så længe det er inden for den formåls- og værdiramme, der gælder for platformen. Når Spejderne i Danmark lægger idé, navn og ramme til

14 14 platformen, er det vigtigt, at vi til enhver tid kan stå inde for de initiativer, der gennemføres med platformen som udgangspunkt, uanset hvis idé det er. Med andre ord skal Spejderne i Danmark forstås som værter for platformen. 4 ETABLERING AF PLATFORMEN Grundlæggende er platformen spejderbevægelsens mission, værdiramme og metode, hvorpå alt skal bygges. For at sikre en stærk sammenhæng mellem initiativer og platform, har vi dog haft brug for at definere flere elementer nærmere. I dette kapitel præsenterer vi vores forslag til platformens mission og vision og forslag til den samlede strategiplan for Et samlet overblik over strategiplanen ses i bilag A. Strategiplanen forbinder SWOT-analysen fra kapitel 2 med mission og vision, indsatsområder, målsætninger og ønsket effekt. Elementerne vil udvikle sig agilt over tid afhængigt af de initiativer, der sættes i gang på platformen og afhængigt af den læring, vi som organisation opnår. FORSLAG TIL MISSION, VISION OG EKSTERNE INDSATSOMRÅDER Vores forslag til en mission for platformen er: Spejderne i Danmark vil udvikle unges samfundsansvar og skaberkraft. Vores forslag til en vision for platformen er: Unge tager aktivt del i det samfund, de er en del af med lyst og evne til at udvikle, forandre og forbedre deres omverden. Sat på spidsen vil vi med platformen udvikle unge, så de kan udvikle, forandre og forbedre samfundet. Samtidig vil vi sætte fokus på spejderne som forandringsbevægelse. Vi har et ønske om, at platformen skal resultere i mindst tre ting eksternt, forstået som det aftryk vi gerne vil sætte ude i Verden : Kapacitetsopbygning, en afledt effekt i samfundet og øget synlighed omkring vores bevægelse. Det er med det udgangspunkt, at vi opstiller følgende tre eksterne indsatsområder for platformen, som også er vist i figur 2: 1. Ledelsesudvikling: Når vi ønsker kapacitetsopbygning af unge og af vores organisation, vælger vi at fokusere vores indsats omkring ledelsesudvikling. Ordet er bevidst valgt, da det viser, hvordan vi ønsker at udvikle ledere, forstået som individer, til at udvikle bedre ledelser, forstået som relationen mellem dem. Vi ønsker altså både at udvikle bedre ledere i og uden for spejderbevægelsen og at opnå bedre fungerede ledelser inden for vore egne korps. 2. Samfundsforbedrende aktiviteter: Når vi ønsker, at unge forandrer og forbedrer samfundet, ønsker vi at se en afledt effekt i samfundet, forstået som samfundsforbedrende aktiviteter. De aktiviteter er med til at danne og kapacitetsopbygge aktører i samfundet. Aktiviteterne skal have en lokal forankring.

15 15 3. Nye dagsordener: Vi ønsker som samlet bevægelse at sætte nye dagsordener eller agendaer i Danmark. Det inkluderer øget synlighed og en styrket bevidsthed om spejderbevægelsen i hele samfundet. Figur 3: Platformens tre eksterne indsatsområder om ledelsesudvikling, samfundsforbedrende aktiviteter og nye agendaer er gensidigt afhængige og vil styrke hinanden. Initiativer på platformen (programmer, projekter, koncepter, aktiviteter osv.) vil blive udviklet med de tre elementer som ramme. I tabel 1 har vi omdannet de tre indsatsområder til mål for år Målene er beskrevet kvalitativt og i brede termer og skal på et senere tidspunkt udvikles og præciseres. Indsatsområde Mål/succeskriterier i år 2025 A Ledelsesudvikling Vi vil være anerkendte og førende inden for ledelsesudvikling og aktionsbaseret læring, og vi vil gå forrest i ledertræning af unge spejdere og ikke-spejdere B Samfundsforbedrende aktiviteter Vi vil være anerkendte for succesfuldt at gennemføre et stort antal samfundsforbedrende projekter lokalt og nationalt C Sætte en ny dagsorden Vi vil være anerkendte for at ændre samfundets generelle fokus fra individcentreret udvikling til udvikling gennem forpligtende fællesskaber Tabel 1: Eksterne indsatsområder og målsætninger for platformen frem til 2025

16 16 ET PAR ORD OM STRATEGI OG ORGANISATION En klar strategi for Spejderne i Danmark er grundlæggende nødvendig for at lykkes med opgaven. Det ligger uden for arbejdsgruppens mandat at udvikle en egentlig strategi, og det kræver en velovervejet proces mellem alle fem korps med fokus på konsensus og forankring. Overvejelser om strategi og organisation er dog kommet naturligt op i vore diskussioner, og tabel 2 viser vores bud på interne indsatsområder for Spejderne i Danmark, forstået som de områder, spejderne skal satse på i sin organisation for at lykkes. Strategien er udviklet på baggrund af SWOT-analysen på s. 10 og tabel 1 på side 14. Vi har derudover haft et ønske om at skabe en samlet oversigt over mission, SWOT-analyse, indsatsområder, målsætninger og effekt i rapporten, og det er blevet til et bud på en samlet strategiplan for Spejderne i Danmark frem til år Strategiplanen kan ses i bilag A. Indsatsområde Mål/succeskriterium i år Organisation Vi vil være en fælles organisation, som er handlekraftig, agil og omstillingsparat 2 Programudvikling og projektstyring Vi vil have en målrettet programudvikling og vi vil være anerkendte for en stærk projektportefølje, som kan løfte vores fælles mission 3 Partnerskabsstrategi Vi vil udvikle meningsfulde og ligeværdige partnerskaber med en bred række samfundsaktører og sammen vil vi nå ud til andre end vore egne medlemmer 4 Finansiering og økonomi Vi vil opnå en ambitiøs finansiering af en række omfattende programmer, medfinansieret af medlemsbidrag, offentlige tilskud og betydelige fondstilskud 5 Kommunikation og branding Vi vil have et attraktivt brand som genererer medlemsvækst og som gør, at samfundet forbinder spejderne med udvikling af samfundsansvar og skaberkraft på lige linje med friluftsliv 6 Vidensdeling og forskning Vi vil være førende inden for vidensdeling om aktionsbaseret læring og ledelse, herunder vil vi samarbejde med forskningscentre inden for pædagogik, ledelsesudvikling og samfund, og bidrage signifikant til forskning og dokumentation på området 7 Medlemsvækst og udbredelse Vi vil have flere medlemmer ind i vores organisation og fastholde dem i længere tid. Flere voksne skal finde det attraktivt at være spejderleder og vi vil være succesfulde med integration og inklusion af nye målgrupper Tabel 2: Et foreløbigt bud på interne indsatsområder i en fælles strategi frem til 2025, som kan løfte platformens mission.

Baggrundsmateriale til Spejdernes strategi-workshop. Oplæg til proces for Spejdernes Strategi

Baggrundsmateriale til Spejdernes strategi-workshop. Oplæg til proces for Spejdernes Strategi Baggrundsmateriale til Spejdernes strategi-workshop Oplæg til proces for Spejdernes Strategi 2017-2020 På Spejdernes årsmøde marts 2017 påbegyndte Spejderne planlægningen af Spejdernes strategiplan for

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020

UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020 UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020 Det skal gøre indtryk at være og gå til spejder, og spejdere skal gøre indtryk, hvor end de går og kommer. S pejderoplevelser skal være udtryk for det, der er fedt, sjovt,

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Kolding Kommune Fundraising-strategi vol Kolding Kommune Fundraising-strategi vol. 2.0

Kolding Kommune Fundraising-strategi vol Kolding Kommune Fundraising-strategi vol. 2.0 Kolding Kommune Fundraising-strategi vol. 2.0 Kolding Kommune Analyse og Udvikling Forord Kolding Kommunes fundraising-strategi skal bidrage til at skabe merværdi i realiseringen af kommunens vision og

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE 2017 2020 INDLEDNING Esbjerg Kommune vil være Danmarks nye vækstcenter i 2020 og er med sine ca. 10.000 ansatte den største og mest mangfoldige arbejdsplads i

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

FDF Handlingsplan 2009-2010

FDF Handlingsplan 2009-2010 FDF Handlingsplan 2009-2010 Baggrund for handlingsplanen FDFs Vision 2015: FDF er synligt, folkekirkeligt børne- og ungdomsarbejde med livsvigtige fællesskaber og meningsfyldte aktiviteter. Frivilligt

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Den røde tråd Strategiplan (senest rev )

Den røde tråd Strategiplan (senest rev ) Den røde tråd Strategiplan 2016-2019 (senest rev. 10.01.2017) Indledning... 2 Grundlag... 2 Strategiplanens tilblivelse... 3 Strategiplanen opererer med følgende hovedelementer:... 3 Fra vision til virkelighed...

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Organisering. Syddjurs Kommune 1. december 2016

Organisering. Syddjurs Kommune 1. december 2016 Organisering Syddjurs Kommune 1. december 2016 1 Organisering Vi ønsker at realisere målene igennem en række netværk, initiativer og projekter, som er forankret lokalt, og som udvikles i samspil mellem

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi Stil op! For børnefamilierne i Danmark Mødrehjælpens strategi 2017-2020 Sammen skal vi kæmpe for, at alle forældre i Danmark er i stand til at skabe trygge og udviklende rammer for deres børn. Stil op!

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Strategi Kolding Gymnasium

Strategi Kolding Gymnasium Strategi 2020 Kolding Gymnasium INDHOLD Mission 3 Vision 2020 4 Identitet 5 Image 6 Strategiske temaer og mål 7 BAGGRUND Denne strategiplan er igangsat af bestyrelsen og er resultatet af et strategiforløb

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Økonomiudvalg. Ledelsesadfærd, der understøtter udviklingsstrategien

Økonomiudvalg. Ledelsesadfærd, der understøtter udviklingsstrategien 2015-2016 Økonomiudvalg Ledelsesadfærd, der understøtter udviklingsstrategien Koncernmål (01-01-2015-31-12-2015) Motivation Den nye udviklingsstrategi Sammen om nødvendige forandringer sætter retning på

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

ProjektSpace Status 2013

ProjektSpace Status 2013 ProjektSpace Status 2013 KMØ Projektspace er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen løber fra

Læs mere

Gearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I

Gearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I Gearing til succes Lad os gøre en forskel VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I LOS DE PRIVATE SOCIALE TILBUD E M D R U P V E J 1 1 5 A, 2 4 0 0 K Ø B E N H A V N N V Indhold Indledning...

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 For medlemmerne Netværket af Ungdomsråds (NAU s) medlemmer er organisationens grundlag, og det er for dem

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Det Danske Spejderkorps strategiramme

Det Danske Spejderkorps strategiramme Det Danske Spejderkorps strategiramme SOMMEREN 2017 Foto: Thomas Heie Nielsen SIDE 2 Det Danske Spejderkorps strategiramme Motivation Formålet med denne beskrivelse af strategirammen i Det Danske Spejderkorps

Læs mere

Inspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016

Inspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 Greve Kommune Inspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 Greve Kommune Rådhuset Rådhusholmen 10 2670 Greve Telefon 43 97 97 97 Telefax 43 97 90 90 raadhus@greve.dk

Læs mere

Strategi for officielle samarbejder mellem Det Danske Spejderkorps og udenlandske spejderkorps 2013-2016

Strategi for officielle samarbejder mellem Det Danske Spejderkorps og udenlandske spejderkorps 2013-2016 Strategi for officielle samarbejder mellem Det Danske Spejderkorps og udenlandske spejderkorps 2013-2016 Vision Gennem officielt etablerede samarbejder med spejderkorps i andre lande ønsker vi i Det Danske

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig INDHOLD INTRODUKTION NY MÅDE AT TÆNKE OG HANDLE 2 2 VÆRDISKABELSE UDVIKLING OPMÆRKSOMHED SAMLINGSPUNKT PARTNERSKABER VIDEN

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Strategi for den frivillige sociale indsats på ældreområdet

Strategi for den frivillige sociale indsats på ældreområdet GRIB MULIGHEDEN Strategi for den frivillige sociale indsats på ældreområdet INDHOLD Forord... 3 Formål... 4 Vision... 5 Mental Frikommune... 6 Indsatsområder 1 Samarbejde... 8 Aktive borgere skaber det

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Strategiplan

Strategiplan Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.

Læs mere

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN Københavns Kommunes Folkeoplysningspolitik FORMÅL Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag og debat sikrer de københavnske borgere

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.

Læs mere

REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:

REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: Næstved Kommune Kultur og Borgerservice Projekttitel: Åben

Læs mere

Dansk Cøliaki Forening. Strategi 2020. Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere!

Dansk Cøliaki Forening. Strategi 2020. Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere! Dansk Cøliaki Forening Strategi 2020 Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere! STØRRE, STÆRKERE & BEDRE VI VIL SÅ MEGET MERE! Baggrund De sidste par år er der sket rigtig meget i Dansk Cøliaki Forening

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere