Sundhedsøkonomiske gevinster ved foreningsidrætten under DIF

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "13-12-2013. Sundhedsøkonomiske gevinster ved foreningsidrætten under DIF"

Transkript

1 Sundhedsøkonomiske gevinster ved foreningsidrætten under DIF

2 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD damvad.com Copyright FORENINGSIDRÆTTEN UNDER DIF DAMVAD.COM

3 Indhold 1 Indledning 4 2 Analysedesign for beregning af sundhedsøkonomisk gevinst 5 3 Lægevidenskabelig evidens for fire udvalgte sygdomme Iskæmisk hjertesygdom Type-2 diabetes Brystkræft Tyktarmskræft 10 4 Sundhedsøkonomiske besparelser ved ring Beregning af aktivitetsniveauet, hvis foreningsidrætten ikke fandtes Fra aktivitetsniveau til sundhedsmæssig betydning af foreningsidrætten Antal personer, der undgår sygdom som følge af fysisk aktivitet i DIF-regi Omkostninger og produktionstab ved de udvalgte sygdomme Den samlede sundhedsøkonomiske besparelse ved foreningsidrætten i DIF-regi 17 5 Sundhedsøkonomiske besparelser ved ring Prostatakræft Idrætsskaders samfundsøkonomiske omkostninger Produktivitet på arbejdspladsen 21 6 Sundhedsøkonomiske besparelser ved ring Rygsmerter Osteoporose (knogleskørhed) Stress og depression Overvægt Fysisk aktivitet som behandling 25 FORENINGSIDRÆTTEN UNDER DIF DAMVAD.COM 3

4 1 Indledning Fysisk aktivitet spiller en vigtigt rolle for sundheden, og der er samtidig store samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med fysisk inaktivitet. Fysisk inaktivitet betragtes som den fjerdestørste risikofaktor for globalt helbred i verden. Alene i Danmark vurderes det, at 7-8 pct. af alle dødsfald skyldes fysisk inaktivitet 1. I 2011 udgjorde sundhedsudgifterne 10,5 pct. af BNP 2, og der er således et stort samfundsøkonomiske potentiale i at mindske sundhedsudgifterne gennem øget fysisk aktivitet. Her spiller foreningsidrætten en vigtig rolle. Det er velkendt, at fysisk aktivitet spiller en væsentlig rolle i forebyggelsen af en lang række sygdomme. Nærværende rapport kvantificerer de sundhedsøkonomiske gevinster ved fysisk aktivitet for en række udvalgte sygdomme. Rapporten fokuserer særskilt på det sundhedsøkonomiske bidrag, der opstår via foreningsidrætten i DIF-regi. Den sundhedsøkonomiske gevinst er beregnet ved at opdele sygdommene i tre kategorier (ringe) fra ring 1, hvor den lægevidenskabelige evidens for effekten af fysisk aktivitet på en given sygdom er meget sikker og omfattende til ring 3, hvor den lægefaglige evidens er mere usikker. Se kapitel 2 for en nærmere beskrivelse af analysedesignet. Konklusion DIF idrætten giver anledning til en årlig sundhedsøkonomiske gevinst på op til 1,7 mia. kr. alene ved forebyggelse af fire specifikke sygdomme: Iskæmisk hjertesygdom, type-2 diabetes, brystkræft, tyktarmskræft. Dertil kommer en gevinst på 1,4 mia. kr. og op til 9,1 mia. kr. årligt ved forebyggelse af prostatakræft og gennem øget produktivitet på arbejdspladen. Den negative effekt af idrætsskader er modregnet i dette beløb. Det store spænd skyldes alene, at der er stor usikkerhed om, hvor meget fysisk aktivitet påvirker produktivitet på arbejdspladsen. De sundsøkonomiske gevinster er kun beregnet for de fire sygdomme, hvor der er tiltrækkelig lægevidenskabelig evidens for sammenhængen mellem forebyggelse og fysisk aktivitet. Der er imidlertid en lang række sygdomme og lidelser, hvor der er stærke indicier for, at fysisk aktivitet har en lindrende og/eller forbyggende effekt, herunder fx rygsmerter, knogleskørhed, stress, depression og overvægt. Alle gevinster er beregnet som nettogevinster, dvs. at gevinsterne kan henføres til foreningsidrætten i DIF-regi. Således er den gevinst der opnås ved fysisk aktivitet i andre organiseringsformer, herunder andre idrætsforeninger og private idrætsudbydere, fraregnet. 1 Sundhedsstyrelsen (2006): Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark 2 OECD Health Data, FORENINGSIDRÆTTEN UNDER DIF DAMVAD.COM

5 2 Analysedesign for beregning af sundhedsøkonomisk gevinst En sundhedsøkonomisk gevinst ved idræt opstår, hvis fysisk aktivitet leder til forebyggelse af sygdomme. En beregning af den sundhedsøkonomisk gevinst kræver generelt set omfattende viden i krydsfeltet mellem lægevidenskab og samfundsvidenskab. For det første skal der for hver enkelt sygdom være lægevidenskabelig evidens for sammenhængen mellem fysisk aktivitet og forebyggelse af den pågældende sygdom. I lægevidenskaben vil man typisk undersøge denne problemstilling ved at beregne reduktionsrater for en given sygdom. Altså, hvis man går fra idræt med høj intensitet til lav intensitet, hvor meget øges risikoen da for at få en specifik sygdom. For det andet skal det for hver enkelt sygdom være dokumenteret først, hvor mange i befolkningen der rammes af den pågældende sygdom. Ved hjælp af reduktionsraten, kan man derefter beregne antallet af personer, der undgår sygdommen, hvis deres fysiske aktivitetsniveau går fra fx lav til høj. Dernæst skal der foreligge beregninger af, hvilke offentlige udgifter der er ved sygehusbehandling mv. per patient for den enkelte specifikke sygdom. Samlet set stiller en beregning af den sundhedsøkonomiske gevinst store krav til dokumentation og evidens. På den baggrund har DAMVAD valgt at kategorisere en række vigtige sygdomme i tre kategorier på baggrund af et litteraturstudie af henholdsvis den lægevidenskabelige og samfundsvidenskabelige dokumentration og evidens. Således er de sygdomme, der indgår i nærværende analyse, opdelt i tre kategorier (ringe). Ring 1 omfatter de sygdomme, hvor der er omfattende dokumentation og evidens for effekten af fysisk aktivitet på de pågældende sygdomme. Et udslagsgivende punkt for, om en sygdom kan falde i ring 1 er, at der foreligger såkaldte metastudier. Metastudie er en samling og analyse af data fra flere enkeltstående studier, der for en given sygdom opsamler den videnskabelige evidens, der er publiceret og fremkommet i løbet af en årrække. Ved metastudiet ønskes, at de videnskabelige resultater ikke udelukkende bygger på et enkeltstående studier. Ring 2 indeholder en række sygdomme, hvor der eksisterer en vis videnskabelig dokumentation, men denne må betragtes som mere usikker. Endelige indeholder ring 3 en række udvalgte sygdomme og lidelser, hvor der er stærke indicier, men hvor der endnu mangler videnskabelig anderkendt evidens. Figur 1.1 giver et overblik over placeringen af de udvalgte sygdomme, der indgår i analysen. FIGUR 1.1 Opdeling af sygdomme i ringe Kilde: DAMVAD 2013 FORENINGSIDRÆTTEN UNDER DIF DAMVAD.COM 5

6 Idræt og fysisk aktivitet har med stor sandsynlighed betydning for flere sygdomme end dem, der indgår i nærværende analyse. Men fraværet af videnskabelig dokumentation er årsag til, at der ikke er inddraget flere sygdomme i analysen. Her kan bl.a. nævnes galdesten, demens og immunforsvarets niveau. Rapportens estimerede sundhedsøkonomiske værdi af idræt vurderes således at være et konservativt skøn for DIF-idrættens reelle sundhedsøkonomiske betydning for samfundet. For at udregne de sundhedsøkonomiske gevinster af idrætten i DIF-regi har det været nødvendigt at foretage en række fravalg og forbehold. En afgrænsning er, at rapporten kun analyserer på personer over 18 år, idet den anvendte statistik over DIF-medlemmer kun omfatter personer over 18 år. En undtagelse er beregninger baseret på Danskernes Motions- og Sportsvaner 2007, der omfatter personer over 15 år. Det har ikke været muligt skelne mellem de årige og resten. Det er ikke beregnet, hvor store omkostninger, der er forbundet med længere levetid hos de fysisk aktive. Ud over de sundhedsøkonomiske gevinster er der også en række sociale forhold ved foreningsidrætten, som ikke indgår. Herunder, at børn og unge, der opdrages med idræt, med stor sandsynlighed vil være mere tilbøjelige til at være fysisk aktive igennem livet, end andre, der ikke har denne foreningstradition. Aktivitetsniveau og intensitetsniveau Der findes en bred vifte af specialforbund under DIF. Eksempler er Danmarks Cykle Union, Dansk Boldspil-Union, Dansk Minigolf Union og Dansk Karate Forbund. Der er i sagens natur stor forskel på omfanget af fysisk aktivitet på tværs af de forskellige forbund. Omfanget af fysisk aktivitet er et centralt element i analysen, da det netop er den fysiske aktivitet, der har en forbyggende effekt på sygdomstilfælde. Samtidig er det væsentligt at skelne mellem intensitetsniveau og aktivitetsniveau. Intensitetsniveauopdelingen er foretaget af DIF for hvert enkelt forbund. Opdelingen af aktivitetsniveauer er foretaget af DAMVAD ud fra intensitetsniveauet, tidsforbruget, samt opdelingen i den eksisterende videnskabelige litteratur. Figur 1.2 illustrerer sammenhængen mellem aktivitetsniveau og intensitetsniveau. FIGUR 1.2 Aktivitetsniveau og intensitetsniveau Aktivitetsniveau Meget fysisk aktiv Moderat fysisk aktiv Inaktiv Intensitetsniveau Høj intensivt Mellem intensivt Lav intensivt Inaktiv Kilde: DAMVAD 2013 DAMVAD har lagt det faktiske antal individer i DIF til grund for beregningen af de sundhedsøkonomiske gevinster, og ikke antallet af medlemmer. Dette skyldes, at foreningsaktive personer typisk er medlem i mere end en idrætsforening af gangen, hvorfor antallet af medlemmer ville resultere i, at den samfundsøkonomiske gevinst blev overvurderet. Der henvises til DIF for en nærmere beskrivelse af forskellen mellem individer og medlemmer i foreningsidrætten. Rapportens opbygning Nærværende kapital beskriver analysedesignet. Kapitel 2 indeholder en opsummering af den videnskabelige evidens, der ligger til grund sygdommene i ring 1. I kapitel 3 dokumenteres beregningen af den sundhedsøkonomiske gevinst 6 FORENINGSIDRÆTTEN UNDER DIF DAMVAD.COM

7 ved fysisk aktivitet for de udvalgte sygdomme i ring 1. I kapitel 4 udregnes besparelsen for de sygdomme, hvor usikkerheden er større (ring 2). Endelig beskrives i kapitel 5 de udvalgte sygdomme og lidelser, hvor det ikke har været muligt at udregne en økonomisk gevinst på grund af fraværet af videnskabelig dokumentation. For disse sygdomme gælder, at indicierne er stærke. FORENINGSIDRÆTTEN UNDER DIF DAMVAD.COM 7

8 3 Lægevidenskabelig evidens for fire udvalgte sygdomme Dette kapitel beskriver den lægevidenskabelige evidens, der ligger til grund for beregningen af de sundhedsøkonomiske gevinster ved fysisk aktivitet. DAMVAD har ved et litteraturstudie identificeret fire sygdomme, hvor der eksisterer omfattende lægevidenskabelige evidens. Et udslagsgivende punkt for, om dette er tilfælde er, at der foreligger metastudier. De fire sygdomme er: Iskæmisk hjertesygdom, type-2 diabetes, brystkræft og kræft i tyktarmen. Fysisk aktivitet reducerer risikoen for iskæmisk hjertesygdom med 10 til 30 pct. ved moderat aktivitet, jf. figur 2.1. Det er således den sygdom, hvor sammenhængen mellem fysisk aktivitet og en forebyggende effekt på sygdommen er blandt de kraftigste. Fysisk aktivitet har også en entydig forebyggende effekt på type 2-diabetes med en risikoreduktion på mellem 10 og 50 pct. ved moderat fysisk aktivitet. Lægevidenskaben er mere uenig om effekten på brystkraft og kræft i tyktarmen. Her ligger risikoreduktionen mellem 0 (dvs. ingen effekt) og 20 pct. ved moderat fysisk aktivitet. FIGUR 2.1 Betydning af fysisk aktivitet for udvalgte sygdomme i forhold til inaktivitet Sygdomme Risikoreduktion ved moderat fysisk aktivitet, pct. Risikoreduktion ved hård fysisk aktivitet, pct. Iskæmisk hjertesygdom Type 2-diabetes Brystkræft Kræft i tyktarmen Kilde: DAMVAD 2013 I det efterfølgende gennemgås den lægevidenskabelige evidens for hver af det udvalgte sygdomme. 3.1 Iskæmisk hjertesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en åreforkalkning af de tre små pulsårer i hjertet. Det er en hjertesygdom, der ikke skyldes hjertefejl, men den menneskeskabte livsstil. Ifølge hjerteforeningens beregninger kostede iskæmisk hjertesygedom det danske sygehusvæsen mio. kr. i I 2011 modtog personer medicin mod iskæmisk hjertesygdom. 4 I 2003 opgjorde sundhedsstyrelsen, at der var indlæggelser og sengedage, som kunne henføres til iskæmisk hjertesygdom. I 2003 var der ambulante kontakter som følge af iskæmisk hjertesygedom 5. Et dansk studie fra den såkaldte Østerbroundersøgelse foretaget af Schnor m.fl. viser, at risikoen for at få iskæmisk hjertesygdom er 29 pct. lavere for personer, der er moderat fysisk aktive, og 44 pct. hos personer, der er meget fysisk aktive. 6 Et metastudie af 49 studier foretaget af Warburton m.fl. viser ligeledes, at fysisk aktivitet reducerer risikoen for iskæmisk hjertesygdom med op til 50 pct. 7 Med udgangspunkt i disse resultater er den forventede risikoreduktion i analysen på mellem 10 pct. og 30 pct. ved moderat fysisk aktivitet, og på mellem 40 pct. og 50 pct. ved meget fysisk aktivitet. 3 Hjerteforeningen (2010): Dansk HjerteStatistik Statens serum institut (2013): Befolkningens brug af medicin mod iskæmisk hjertesygdom 5 Sundhedsstyrelsen (2005): Diagnostik og behandling af iskæmisk hjertesygdom i Danmark KAG, PCI, by-pass- og klapkirugi 6 Schnohr m.fl. (2006): Long-term physical activity in leisure time and mortality from coronary heart disease, stroke, respiratory diseases, and cancer. 7 Warburton, Darren m.fl.(2010): A systematic review of the evidence for Canada s Physical Activity Guidelines for Adults 8 FORENINGSIDRÆTTEN UNDER DIF DAMVAD.COM

9 3.2 Type-2 diabetes I 2011 modtog personer i Danmark medicin mod type-2 diabetes 8. I 2001 brugte det danske samfund mio. kr. i sundhedsvæsenet på type-2 diabetes. Derudover kostede type-2 diabetes mio. kr. til andre udgifter fx til pleje i hjemmet og produktionstab 9. Mangel på fysisk aktivitet er den tredjevæsentligste risikofaktor for type-2 diabetes 10. Der er klar evidens i den videnskabelige litteratur for, at type 2-diabetes kan forebygges gennem fysisk aktivitet. Desuden viser flere analyser, at fysisk aktivitet kan bruges som behandling af type-2 diabetes. Et metastudie foretaget af Warburton m.fl. baseret på 20 videnskabelige artikler viser, at de mest fysisk aktive personer har 42 pct. lavere risiko for at udvikle type-2 diabetes 11. En analyse foretaget af Helmrich m.fl. viser, at den relative risiko for diabetes falder med 10 pct. ved moderat fysisk aktivitet, og 31 pct. ved meget fysisk aktivitet 12. En finsk undersøgelse har vist, at risikoen for type-2 diabetes reduceres med mellem 33 og 37 pct. ved moderat fysisk aktivitet. Ved meget fysisk aktivitet reduceres risikoen med mellem 48 og 39 pct. 13 Der er således klar evidens for, at fysisk aktivitet har en positiv påvirkning, men der er store forskelle på estimaterne. Ud fra disse reduktionsrater har DAMVAD lagt til grund, at man kan forvente en reduktion på mellem 10 pct. og 50 pct. ved moderat fysisk aktivitet, og på mellem 20 pct. og 60 pct. ved meget fysisk aktivitet. 3.3 Brystkræft I 2011 fik kvinder over 20 år konstateret brystkræft i Danmark 14. Der er i den videnskabelige litteratur evidens for, at fysisk aktivitet spiller en vigtig rolle i forebyggelsen af brystkræft. Evidensen er dog mindre end for de to tidligere nævnte sygdomme. Warburton m.fl. s metaanalyse på baggrund af 43 videnskabelige artikler viste, at risikoreduktionen varierede mellem pct. for kvinder i overgangsalderen. Hos kvinder før overgangsalderen er reduktionen betydeligt lavere. En metaanalyse foretaget af Evelyn m.fl. på bagrund af 19 kohortestudier og 29 case studier viste en reduceret risiko på mellem 15 pct. og 20 pct. 15 Desuden viste studier, at sandsynligheden for at overleve et tilfælde af brystkræft er højere blandt de fysisk aktive kvinder end blandt de fysisk inaktive. 16,17 En norsk undersøgelse af kvinder viste, at moderat fysisk aktive kvinder har en risikoreduktion på 7 pct., mens de meget fysisk aktive har en risikoreduktion på 37 pct. 18 The International Center for Cancer Research, som er et forskningscenter under WHO, konkluderede i en rapport fra 2002, at 11 pct. af samtlige brystkræfttilfælde hos kvinder før overgangsalderen kunne henledes direkte til fysisk inaktivitet. 19 Ud fra disse studier har DAMVAD lagt til grund, at kvinder kan forvente en reduktion på mellem 0-15 pct. ved moderat fysisk aktivitet og mellem 0-40 pct. ved meget fysisk aktivitet. 8 Statens Serum Institut (2013): Befolkningens brug af medicin mod iskæmisk hjertesygdom 9 Green, Anders m. fl. (2001): The societal impact of Diabetes mellitus and diabetes care 10 Statens Institut for Folkesundhed (2007): Folkesundhedsrapporten Danmark Warburton m. fl. (2010): A systematic review of the evidence for Canada s Physical Activity Guidelines for Adults 12 Helmrich (1993): Prevention of non-insulin-dependent diabetes mellitus with physical activity 13 G. Hu, Q. Qiao m. fl. (2003): Occupational, commuting, and leisure-time physical activity in relation to risk for Type 2 diabetes in middle-aged Finnish men and women 14 Statens Serum Institut (2013): Nye kræfttilfælde fordelt på regioner 15 Monninkhof m. fl. (2007): Physical Activity and Breast Cancer A Systematic Review 16 Holmes m. fl. (2005): Physical Activity and Survival After Breast Cancer Diagnosis 17 Motions- og Ernæringsrådet (2007): Fysisk inaktivitet konsekvenser og sammenhænge 18 Thune m. fl. (1997): Physical Activity and the Risk of Breast Cancer 19 International Agency for Research on Cancer (2002): IARC Handbooks of Cancer Prevention Volume 6 Weight Control and Physical Activity FORENINGSIDRÆTTEN UNDER DIF DAMVAD.COM 9

10 3.4 Tyktarmskræft I 2011 blev der konstateret nye tilfælde af tyktarmskræft for personer over 20 år i Danmark. 20 Femårsoverlevelsen for tyktarmskræft er på 32 pct. for mænd og 39 pct. for kvinder. Tykarmskræft er den tredje-hyppigste form for kræft og den næst-hyppigste årsag til kræftdød i USA. 21 I den videnskabelige litteratur er der evidens for, at fysisk aktivitet kan forbygge tyktarmskræft. Et stort europæisk kohorte-studie fulgte i perioden 1992 til 1998 i alt personer i alderen år fra 10 europæiske lande, herunder Danmark. 22 Studiet fandt en betydelig risikoreduktion for at få tyktarmskræft blandt de fysisk aktive personer. De inaktive personer havde således 24 pct. højere risiko for at få tyktarmskræft i forhold til de mest fysisk aktive personer. 23 I en metaanalyse baseret på 51 videnskabelige artikler omhandlende sammenhængen mellem tyktarmskræft og fysisk aktivitet, konkluderede Friedenreich m.fl., at fysisk aktivitet i 43 af de 51 artikler reducerede risikoen for tyktarmskræft. Risikoreduktionen spændte fra 0 pct. til 70 pct. med en gennemsnitlig reduktion i artiklerne på 40 pct pct. Forfatterne konkluderede således, at der er videnskabelig evidens for, at fysisk aktive personer har en reduceret risiko for tyktarmskræft. 24 Samme konklusion findes i en metaanalyse fra Warburton m.fl., der på baggrund af 33 artikler. Det bemærkes, at ca. halvdelen af artiklerne også er med i metaanalysen foretaget af Friedenreich m.fl. I Warburton m.fl. finder forskerne en gennemsnitlig risikoreduktion på 30 pct. 25 I denne analyse er der ikke opdelt på aktivitets niveau, hvorfor den i nærværende rapport alene fungere som bekræftelse på fysisk aktivitets effekt på tyktarmskræft. Den vil således ikke blive brugt til at definere størrelsen af risikoreduktionen. I en norsk undersøgelse blev det vist, at de moderat aktive havde 13 pct. lavere risiko for tyktarmskræft, mens de meget aktive havde 27 pct. lavere risiko. 26,27 I et dansk kohortestudie foretaget i forbindelse med den føromtalte Østerbroundersøgelse viser der sig imidlertid ingen signifikante forskelle på de fysiske aktive og inaktive personers risiko for at udvikle tyktarmskræft. De videnskabelige studier er således ikke entydige i forhold til sammenhængen mellem fysisk aktivitet og risikoreduktion med hensyn til tyktarmskræft, men da hovedparten af studierne viser en betydeligt reduceret risiko, har DAMVAD lagt til grund, at man kan forvente en reduktion på mellem 0-20 pct. ved moderat fysisk aktivitet, og mellem 0-50 pct. ved meget fysisk aktivitet. 20 Statens Serum Institut (2013): Nye kræfttilfælde fordelt på regioner 21 Motions- og Ernæringsrådet (2007): Fysisk inaktivitet konsekvenser og sammenhænge 22 Et kohorte studie er et observationsstudie af en undersøgelsesgruppe der følges over tid. 23 Friedenreich m. fl. (2006): Physical Activity and Risk of Colon and Rectal Cancers: The European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition 24 Friedenreich m. fl. (2002): Physical Activity and Cancer Prevention: Etiologic Evidence and Biological Mechanisms 25 Warburton m. fl. (2010): A systematic review of the evidence for Canada s Physical Activity Guidelines for Adults 26 Opgjort efter aktiviteter om ugen, minutter per aktivitet, samt intensiteten af aktiviteten. Personer under medianen blev talt med som moderat aktive, og personer lig eller over medianen blev talt med som meget aktive. 27 Nilsen (2008): Recreational Physical Activity and Cancer Risk in Subsites of the Colon (the Nord-Trøndelag Health Study) 10 FORENINGSIDRÆTTEN UNDER DIF DAMVAD.COM

11 4 Sundhedsøkonomiske besparelser ved ring 1 Dette kapitel dokumenterer beregningen af den sundhedsøkonomiske gevinst ved fysisk aktivitet for de fire sygdomme med omfattende lægevidenskabelige evidens, som beskrevet i kapitel 2: Iskæmisk hjertesygdom, type-2 diabetes, brystkræft og kræft i tyktarmen. Den sundhedsøkonomiske gevinst ved idræt i DIF-regi er mellem 425 og mio. kr. årligt gennem forebyggelse af de fire specifikke sygdomme, jf. tabel 3.1. Iskæmisk hjertesygdom og type-2 diabetes er de sygdomme, hvor fysisk aktivitet har størst sundhedsøkonomisk effekt. For type-2 diabetes er betydningen størst og ligger mellem 225 mio. kr. op til mio. kr. Dette skyldes et stort antal danskere, der lider af sygdommen kombineret med den store risikoreduktion, som fysisk aktivitet medfører. De to kræftformer har en betydelig mindre sundhedsøkonomisk gevinst, da reduktionsraterne er mindre og mere usikre. Desuden er der langt færre personer, der får disse sygdomme end de to andre, hvorfor den økonomiske betydning også er mindre. TABEL 3.1 Økonomiske besparelser for sygdomme med omfattende lægevidenskabelig evidens, mio. kr. Sygdomme Minimum Maksimum Kilde: DAMVAD 2013 Iskæmisk hjertesygdom 200,3 370,2 Type-2 diabetes 225, ,5 Brystkræft 0 21,8 Tyktarmskræft 0 23,9 I alt 425,6 1656,4 I det efterfølgende beskrives beregningen af ovestående gevinster i detaljer. 4.1 Beregning af aktivitetsniveauet, hvis foreningsidrætten ikke fandtes I dette afsnit beregnes ændringen i aktivitetsniveauet hos de foreningsaktive, hvis det antages at foreningsidrætten ikke eksisterede. Dette kaldes også for en kontrafaktisk analyse. En kontrafaktisk analyse er nødvendig, da man bliver nød til at vurdere, hvor meget danskerne ville dyrke idræt, hvis DIF ikke eksisterede. Det ville fx underminimere analysens troværdighed, hvis man blot antal at alle holdte op med at dyrke idræt, hvis DIF ikke eksisterede. Ved at sammenholde den faktiske nuværende aktivitet hos DIF-medlemmerne med deres aktivitet i den kontrafaktisk situation får man et estimat på betydningen (netto) af DIF for aktiviteten. En kontrafaktisk analyse benyttes i tilfælde, hvor der ønskes undersøgt en hypotetisk virkelighed. I dette tilfælde omhandler den kontrafaktiske analyse hvordan befolkningens idrætsaktivitet ville se ud, såfremt idrætsforeningerne i DIF-regi ikke eksisterede. Det må som udgangspunkt forventes, at det fysiske aktivitetsniveau ikke reduceres til nul, hvis foreningsidrætten ikke længere eksisterede. En andel af befolkningen vil fortsat være idrætsaktive på samme niveau, mens andre vil være mindre fysisk aktive. Dertil vil en andel blive fysisk inaktive. Ved at estimere ændringerne i det fysiske aktivitetsniveau for de foreningsaktive, bliver det via den kontrafaktiske analyse muligt at beregne den sundhedsøkonomiske effekt af foreningsidrætten i DIF-regi. FORENINGSIDRÆTTEN UNDER DIF DAMVAD.COM 11

12 Beregningen af ændringerne i aktivitetsniveauet tager udgangspunkt i to forskellige befolkningsgrupper: (1) dem som udelukkende dyrker idræt i foreningsregi og (2) dem, som udelukkende dyrker idræt uden for foreningsregi. Det fysiske aktivitetsniveau er opgjort på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen Danskernes Motions og Sportsvaner Personer, der dyrker idræt både selvorganiseret/privatorganiseret og i foreningsregi indgår ikke i beregningerne. Det skyldes, at respondenterne i undersøgelsen ikke har angivet hvor meget tid de bruger på idræt i de respektive organiseringsformer. De to grupper opdeles i tre intensitetskategorier, da der er stor forskel på det fysiske intensitetsniveau afhængigt af hvilken type idræt, de dyrker. De tre intensitetskategorier er: Høj, mellem og lav intensitet. Placeringerne af de enkelte idrætsaktiviteter er foretaget i tæt samarbejde med DIF. Ændringen i aktivitetsniveauet for de foreningsaktive beregnes ved at antage, at intensitetsniveauet for de foreningsaktive fordeler sig som intensitetsniveauet blandt de ikke-foreningsaktive. Denne beregning foretages separat for hver af de tre intensitetskategorier. Eksempelvis beregnes ændringen i det fysiske intensitetsniveauet for personer, der dyrker foreningsidræt på mellem-intensitetsniveau ved at antage, at denne gruppe vil dyrke idræt i samme omfang, som personer, der i dag udelukkende dyrker idræt uden for foreningsregi. Der er voksne over 15 år, der dyrker idræt på mellem-intensitetsniveau i DIF-regi. Tallet udregnes ved at tage det samlede medlemstal for DIFs foreninger, og dele det op på intensitetsniveauer. Medlemstallet divideres med 1,56 da de aktive i DIF i gennemsnit dyrker 1,56 sportsgrene i DIF-regi. På baggrund af data fra Danskernes Motions- og Sportsvaner 2007 ved vi, at 31 pct. af de personer, der alene dyrker idræt uden for foreningsregi fortsat også vil ligge på mellem-intensitetsniveau i den kontrafaktiske analyse. Således antages det, at (31 pct.) af de personer fortsat vil være aktive på mellemintensitetsniveau, såfremt foreningsidrætten ikke eksisterede. Det antages således, at der ikke vil være en ændring i deres aktivitetsniveau. 35 pct. går en kategori ned fra mellem til lavintensitetsgruppen og de resterende 34 pct. i analysen blive fysisk inaktive, jf. figur FORENINGSIDRÆTTEN UNDER DIF DAMVAD.COM

13 FIGUR 3.1 Koncept for kontrafaktiske beregninger af ændrede aktivitetsniveauer blandt foreningsaktive Kilde: DAMVAD 2013 Det antages, at de foreningsaktive ikke bliver mere fysisk aktive, såfremt foreningsidrætten ikke længere eksisterede. Med andre ord kan man ikke rykke op i aktivitetsniveau. Således antages det, at ingen personer, der i dag dyrker foreningsidræt på mellem-intensitetsniveau, pludselig vil begynde at dyrke højintensitetsidræt, såfremt foreningsidrætten ikke længere eksisterede. Dette er selvsagt en præmis, om indebærer en række metodiske forbehold. 4.2 Fra aktivitetsniveau til sundhedsmæssig betydning af foreningsidrætten Til beregning af den sundhedsmæssige betydning af foreningsidrætten i DIF-regi indgår to forhold. For det første ændringerne i det fysiske aktivitetsniveau, som beskrevet i afsnit 3.1. For det andet de fundne reduktioner fra kapitel 2. Den sundhedsmæssige gevinst ved foreningsidrætten opstår i kraft af en kontrafaktisk analyse ud fra følgende spørgsmål: Såfremt foreningsidrætten ikke længere eksisterede, hvor meget ville den fysiske aktivitet i samfundet blandt voksne blive reduceret med? Og hvilke negative effekter vil det have for sundhedstilstanden i samfundet? Det skal således kvantificeres, hvor mange flere tilfælde af de fire føromtalte sygdomme, der ville have været, såfremt foreningsidrætten ikke eksisterede. Ud af de personer, der dyrker foreningsidræt på højt intensitetsniveau, vil personer i den kontrafaktiske analyse fastholde deres fysiske aktivitetsniveau, såfremt foreningsidrætten ikke længere eksisterede, jf. figur 3.2. For denne gruppe er der ingen ændringer i det fysiske aktivitetsniveau og dermed ligeledes ingen effekt på sundhedstilstanden i samfundet. FORENINGSIDRÆTTEN UNDER DIF DAMVAD.COM 13

14 personer ud af de ville gå fra at dyrke idræt på et høj-intensitetsniveau til et mellem-intensitetsniveau. I den lægefaglige litteratur skelnes der ikke entydigt mellem højt - og mellem -niveau, da det i kohortestudier er svært at få en tilstrækkelig stor population af den gruppe, der udelukkende dyrker højintensive idrætsaktiviteter. Desuden tyder meget på, at den marginale nytte af fysisk aktivitet falder, jo mere intensiv idrætten er. Det vil lidt forenklet sige, at den største sundhedsfremmende effekt består i at gå fra fysisk inaktivitet til at være fysisk aktiv, mens der er mindre forskelle mellem meget aktive og middel aktive 28. Derfor antages det, at den sundhedsmæssige effekt er enslydende for de høj- og mellem-intensive. Med andre ord er der ingen sundhedseffekter på risikoen for at få eksempelvis iskæmisk hjertesygdom ved at gå fra høj- til mellem-intensivt niveau. FIGUR 3.2 Fra aktivitetsniveau til sundhedseffekt: Betydning for højintensive og iskæmisk hjertesygdomme Kilde: DAMVAD af de personer ville i den kontrafaktiske analyse gå fra idræt på højintensitetsniveau til lav-intensitetsniveau, hvis foreningsidrætten forsvandt. For denne befolkningsgruppe er der tale om en væsentlig reduktion i deres sundhedsmæssige tilstand. Nogle af disse personer, der tidligere var fysisk aktive på højintensitetsniveau ville blive ramt af en af sygdommene som følge af faldet i fysisk aktivitetsniveau. Hvis man fokuserer på iskæmisk hjertesygdom, så har denne gruppe reduceret risikoen for at få netop denne sygdom med minimum 10 pct. og maksimum 40 pct. alene fordi, de dyrker idræt i DIF-regi. Endelige går af de personer i den kontrafaktiske analyse fra foreningsidræt på højintensitetsniveau til fysisk inaktivitet, hvis foreningsidrætten forsvandt. Hvis man tager iskæmisk hjertesygdom, så har denne gruppe reduceret risikoen for at få iskæmisk hjertesygdom med minimum 10 pct. og maksimum 40 pct. alene på grund af idræt i DIF-regi FORENINGSIDRÆTTEN UNDER DIF DAMVAD.COM

15 Når en person går ned i fysisk aktivitetsniveau, bliver sygdomsreduktionen defineret som forskellen mellem de to aktivitetsgruppers risikoreduktion. Maksimumsreduktionen er den maksimale forskel på de to aktivitetsgrupper, mens minimumsreduktion er den mindste forskel på de to grupper. Dvs. når personer går fra at være meget fysisk aktiv, til moderat fysisk aktiv, bliver den maksimale risikoreduktion for iskæmisk hjertesygdom på 50 pct.- 10 pct. = 40 pct., mens den minimale reduktion for sygdommen vil være 40 pct pct. = 10 pct., jf. figur 3.2. Da reduktionen ikke kan være direkte negativ, vil reduktionen i de tilfælde hvor maks- og minimumintervallerne overlapper blive sat til nul. Tilsvarende beregninger er gennemført for alle aktivitetsniveauer, og for de øvrige tre sygdomme på baggrund af minimum og maksimum for reduktionsraterne fra kapitel Antal personer, der undgår sygdom som følge af fysisk aktivitet i DIF-regi Dette afsnit dokumenterer beregningen af antallet af personer, der har undgået sygdomstilfælde, fordi de er fysisk aktive i DIF-regi. Gennemgangen er for overskuelighedens skyld begrænset til betydningen for iskæmisk hjertesygdom og alene for de personer, der dyrker idræt på højt intensitetsniveau i DIF. Hvis foreningsidrætten i DIF-regi ikke fandtes, så vil ud af de personer fortsat dyrke idræt på højtintensitetsniveau mens personer vil begrænse deres aktivitetsniveau en smule til mellemniveau. Som beskrevet tidligere, vil det for disse personer ikke have en direkte sundhedsmæssig betydning, hvis foreningsidrætten i DIF-regi ikke eksisterede, jf. tabel 3.3. TABEL 3.3 Udregning af nye sygdomstilfælde såfremt personer ikke dyrker foreningsidræt Ændring i aktivitetsniveau: Fra højintensitet til Antal personer Øget risiko for at få sygdommen ved at gå fra højtintensitetsniveau til... Andel af befolkningen med sygdommen Antal DIF-individer i risikogruppen Antal personer, der vil få sygdommen korrigeret for hyppighed af sygdommen i befolkningen Minimum Maximum Minimum Maximum Høj Ingen effekt Ingen effekt Mellem Ingen effekt Ingen effekt Lav pct. 40 pct. 1,49 pct Inaktiv pct. 50 pct. 1,49 pct Total Kilde: DAMVAD af de personer går fra idræt på højintensitetsniveau til lav-intensitetsniveau, hvis foreningsidrætten forsvandt. For denne gruppe stiger risikoen for iskæmisk hjertesygdom med minimum 10 pct. og maksimum 40 pct., fordi deres aktivitetsniveau falder. Men heldigvis er det ikke alle personer i Danmark, der lider af iskæmiske hjertesygdomme, og derfor er det nødvendigt at korrigere for risikoen for at få sygdommen. I Danmark lider 1,49 pct. af befolkningen af iskæmiske hjertesygdom, hvilket anvendes som sandsynligheden for at blive ramt at sygdommen. Dette svarer i DIF s population til, at af de personer, som går fra idræt på højintensitetsniveau til lav-intensitets- FORENINGSIDRÆTTEN UNDER DIF DAMVAD.COM 15

16 niveau, være i risikogruppen. Som nævnt stiger risikoen for iskæmisk hjertesygdom med minimum 10 pct. og maksimum 40 pct. ved at få fra højintensitet til lav intensitet, hvilket i gennemsnit betyder, at minimum 460 personer rammes og maksimum 469 personer. Tilsvarende er det på baggrund af reduktionsraterne for at gå fra højintensitet til inaktivitet beregnet, at minimum 460 og maksimum 574 personer vil blive ramt af iskæmiske hjertesygdom, hvis DIF ikke eksisterede. Helt tilsvarende beregnes antallet af personer, der ville have fået de pågældende sygdomme, såfremt DIF ikke eksisterede for alle ændringer i aktivitetsniveauet og sygdomme. Resultaterne fremgår af tabel 3.4. TABEL 3.4 Antal personer, der ville være blevet ramt en sygdom, hvis DIF ikke eksisterede Sygdomme Ændring i intensitetsniveau Sum Fra høj til lavere Fra mellem til lavere Fra lav til inaktiv Min Maks Min Maks Min Maks Min Maks Iskæmisk hjertesygdom Type-2 diabetes Brystkræft Kræft i tyktarmen Kilde: DAMVAD 2013 Beregning af sygdomstilfælde foretages på baggrund af incidensrater og prævalensrater. Incidensraterne, som henviser til antallet af nye sygdomstilfælde pr. år, benyttes for diagnoserne brystkræft og tyktarmskræft. For type-2 diabetes og iskæmisk hjertesygdom bruges prævalensraterne, som henviser til antallet af patienter, der har fået konstateret sygdommen. Årsagen til at der bliver brugt incidensrater for personer med de to kræftsygdomme er, at en person med kræft altid vil optræde i prævalensstatistikken som syg, også selvom personen er blevet helbredt. Derfor vil prævalensraterne overvurdere de økonomiske udgifter til kræftsygdommene. 4.4 Omkostninger og produktionstab ved de udvalgte sygdomme En stigning af antallet af personer med sygdomstilfælde har i samfundsøkonomisk forstand en dobbelt negativ betydning. For det første betyder det øgede omkostninger til behandling af patienter i sundhedssystemet. For det andet indebærer det et produktionstab, idet sygdom fører til et øget antal sygedage. De gennemsnitlige årlige omkostninger ved de ovenfor gennemgåede sygedomme, ligger på mellem kr og kr per person. Omkostningerne dækker hospitalsomkostninger, omkostninger i primærsektoren, 29 medicinudgifter og produktivitetstab, jf. tabel 3.5. Omkostningerne vil sammen med beregningen af antal af personer, der ville 29 Primær sektoren er den del af det danske sundhedssystem der har den nære kontakt til borgerne, eks. Praktiserende læger, tandlæger, sundhedsplejesker og apoteker 16 FORENINGSIDRÆTTEN UNDER DIF DAMVAD.COM

17 være blevet ramt en sygdom, blive brugt til at udregne den sundhedsøkonomiske gevinst ved foreningsidrætten i DIFregi i næste afsnit. TABEL 3.5 Samfundsøkonomiske omkostninger pr. patient, kr. Antal sygedage, gns. Årligt produktionstab som følge af sygedage. Årlige ekstra hospitalsomkostninger. Årlige ekstra omkostninger i primær sektoren. Årlige udbetalte sygedagpenge pr. person. Årligt produktionstab som følge af sygedage i kr. Omkostninger i alt pr. patient Iskæmisk hjertesygdom Type 2-diabetes 9, Brystkræft 29, Kræft i tyktarmen 18, Kilde: Danmarks Statstik, Sundhedsstyrelsen (2005): Modellering af potentielle sundhedsøkonomiske konsekvenser ved øget fysisk aktivitet i den voksne befolkning. Note: Personer i alderen år på baggrund af 2002 priser deflateret til 2012 priser. Produktivitetstab udregnet ud fra antal sygedage og arbejdsstedsomkostninger Produktionstabet udregnes ud fra følgende formel: (Antal sygedage Arbejdsstedsomkostningerne i DK) (Antal personer med sygdommen (1 ledighedsprocenten) Antal personer med sygdommen. Produktionstabet bliver regnet ud fra arbejdsstedsomkostningerne i Danmark, 30 hvor der er taget højde for en ledighed på 4,6 pct. 31,32 Produktionstabet beregnes under hensyntagen til idrætsgrenens aktivitets- og intensitetsniveau. Tabel 3.5 illustrerer de samlede omkostninger per person med en diagnose på én af de fire ovenstående sygdomme. 4.5 Den samlede sundhedsøkonomiske besparelse ved foreningsidrætten i DIF-regi Den sundhedsøkonomiske gevinst ved foreningsidrætten i DIF-regi ligger på mellem 425 og mio. kr. årligt gennem forebyggelse af de fire specifikke sygdomme, jf. tabel 3.6. For iskæmisk hjertesygdom gælder, at DIF-idrætten forebygger sygdomstilfælde hos minimum og maksimum personer, jf. tabel 3.4. Den årlige samfundsøkonomiske omkostning i form af offentlige udgifter til sygdom og et produktionstab udgør kr pr. person. Den samfundsøkonomiske genvist for iskæmisk hjertesygdom bliver dermed på mellem 200,3 mio. kr. og kr. 370,2 mio. kr. Tilsvarende er den samfundsøkonomiske gevinst for de øvrige sygdomme beregnet, hvilket samlet set giver en samfundsøkonomisk gevinst på mellem 426 og mio. kr. årligt, jf. tabel Statistikbanken.dk 31 Statistikbanken.dk 32 Januar 2013 FORENINGSIDRÆTTEN UNDER DIF DAMVAD.COM 17

18 TABEL 3.6 Samlet sundhedsøkonomisk gevinst i 1000 kr. Sygdom Høj Mellem Lav I alt Min. Maks. Min. Maks. Min. Maks. Min. Maks. Iskæmisk hjertesygdom 78,9 142,8 114,8 207,6 6,6 19,8 200,3 370,2 Type-2 diabets , ,3 17,8 88,9 225, ,5 Brystkræft 0 6,7 0 14,8 0 0,3 0 21,8 Tyktarmskræft 0 9,4 0 13,7 0 0,8 0 23,9 I alt 163,5 628,2 237,7 918,3 24,4 109,9 425, ,4 Kilde: Danmarks Statstik, Sundhedsstyrelsen (2005): Modellering af potentielle sundhedsøkonomiske konsekvenser ved øget fysisk aktivitet i den voksne befolkning. Note: Personer i alderen år på baggrund af 2002 priser deflateret til 2012 priser. Produktivitetstab udregnet ud fra antal sygedage og arbejdsstedsomkostninger 18 FORENINGSIDRÆTTEN UNDER DIF DAMVAD.COM

19 5 Sundhedsøkonomiske besparelser ved ring 2 Den økonomiske analyse af ring 2 vil undersøge, hvor meget DIF-idrætten bidrager i forhold til 1) en generel samfundsmæssig produktivitetsgevinst, 2) nedsætter tilfældene af prostatakræft, 3) samt modregning af de omkostninger, der kan knyttes til idrætsskader i DIF-regi i Danmark. Den sundhedsøkonomiske gevinst af prostatakræft vil blive udregnet på samme måde som ved ring 1, men i ring 2 vil udregningen ikke blive beskrevet med samme detaljegrad. Den økonomiske gevinst i ring 2 er beregnet til mellem 1,4 mia. kr. og 9 mia. kr. om året, jf. tabel 4.1. Det store internval dækker over en stor usikkerhed over, hvad fysisk aktivitet betyder for produktiviteten på arbejdspladsen. Det er også produktivitetsgevinsten, der har klart størst økonomiske betydning. Det skyldes, at selv en lille produktivitetsgevinst har en stor betydning for den samlede produktivitet i Danmark, da der er ganske mange individer, der dyrker idræt i DIFregi. TABEL 5.1 Besparelse i ring 2 Minimumsbesparelse i mio. Maksimal besparelse i mio. Prostatakræft 0 16,4 Idrætsskader 33-89,9-89,9 Produktivitetsgevinst I alt Kilde: DAMVAD 2013 I det følgende afsnit beskrives forudsætningerne for ovenstående sundhedsøkonomiske gevinster. 5.1 Prostatakræft Prostatakræft er en af de hyppigst forekomne kræftformer hos mænd. Selvom der er en del studier, der underbygger sammenhængen mellem kræfttypen og det fysiske aktivitetsniveau, er der stadig usikkerhed vedrørende effekten af fysisk aktivitet på prostatakræft. I et metastudie foretaget af Friedenreich og Orenstein fremgår det, at 50 pct. af undersøgelserne viste, at fysisk aktivitet havde en positiv effekt på forekomsten af prostatakræft. 34 Analysen fandt en gennemsnitlig reduktionsrate på mellem 10 pct. og 30 pct. Den videnskabelige evidens er dog ikke helt entydig, hvorfor prostatakræft er placeret i ring to. Desuden fremgår det, at det fysiske aktivitetsniveau skal være relativt højt før aktiviteten har en positiv effekt. En del af idrætsaktiviteterne under DIF er dog meget fysisk krævende med et højt intensitetsniveau, hvilket resulterer i et stort sundhedspotentiale. Endelig indikerer den videnskabelig forskning, at fysisk aktivitet også øger overlevelsesraten hos patienter, der har fået konstateret prostatakræft. 35 I en analyse foretaget af Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologiudvikling ved Syddansk Universitet 36 fandt man frem til en risikoreduktion på 19 pct. ved moderat fysisk aktivitet, og 29 pct. ved et stort fysisk aktivitetsniveau, hvilket stemmer 33 28,8 pct. af de samlede omkostninger ved idrætsskader 34 Friedenreich m. fl. (2002): Physical Activity and Cancer Prevention: Etiologic Evidence and Biological Mechanisms 35 Kenfield m. fl. (2011): Physical Activity and Survival After Prostate Cancer Diagno-sis in the Health Professionals Follow-Up Study 36 Sundhedsstyrelsen (2005): Modellering af potentielle sundhedsøkonomiske konsekvenser ved øget fysisk aktivitet i den voksne befolkning. FORENINGSIDRÆTTEN UNDER DIF DAMVAD.COM 19

20 fint overens med den føromtalte metaanalyse. Reduktionsraterne, der vil blive benyttet i denne rapport, vil derfor være på mellem 0 pct. of 19 pct. ved moderat fysisk aktivitet og på mellem 0 pct. og 29 pct. ved meget fysisk aktivitet. 5.2 Idrætsskaders samfundsøkonomiske omkostninger Der er ikke lavet mange danske undersøgelser på hvilke samfundsøkonomiske omkostningerne, som idrætsskader har. Tilbage i 1989 lavede den daværende amtsrådsforening en partiel omkostningsanalyse på idrætsskader. Resultatet var dengang, at idrætsskader kostede sundhedsvæsenet ca. 175 mio. kr. årligt. 37 Hvis man omregner dette tal til 2012 priser 38, svarer det til en nutidsomkostning på ca. 285 mio. kr. 39 Dette skøn er dog meget usikkert. Dels kan der kan være sket meget på 24 år og alene væksten i antallet af idrætsaktive danskere indikerer, at de fremskrevne nutidstal er sat for lavt. Desuden har det ikke været muligt at verificere den metode, der blev brugt til at udregne omkostningerne. På den baggrund er idrætsskader placeret i ring 2. FIGUR 5.2 DIF foreningernes andel af samlede idrætsskader Kilde: Danskernes motions og sportsvaner 2007, DIF og DAMVAD DIF s andel af omkostningerne til idrætsskader på 285 mio. kr. er beregnet ud fra spørgeskemaet Danskernes Motionsog Sportsvaner Her fremgår det, at 37 pct. dyrker idræt i forening. Heraf dyrker 34,7 pct. idræt alene i DIF, 51,5 pct. dyrker idræt både i DIF og DGI og 13,8 pct. dyrker idræt alene i DGI, jf. figur 4.1. Da fordelingen af de idrætsaktive, der både dyrker idræt i DIF og DGI er ukendt, henføres alle idrætsskader til DIF for ikke at undervurdere skadestallet. På denne baggrund kan 31,5 pct. af den årlige udgift på 285 mio. kr. til behandling af idrætsskader henføres til DIF, hvilket svarer til 89,9 mio. kr. Omkostningerne til idrætsskader forventes at være undervurderet. Et retvisende billede af de aktuelle idrætsskader i Danmark kræver en opdateret undersøgelse. Eksempelvis viser en nyere norsk analyse, at hver korsbåndsskade alene koster mellem en halv og en hel million NOK, hvilket svare til en samfundsøkonomisk 37 Ingemann Hansen, Thorsten og Michael Rindom Krogsgaard (2007): Idrætsskadebogen 38 Forbrugerprisindekset 39 Myklebust m. fl. (2002): Forreste korsbåndsskader Rehabilitering med hovedvægt på neuromuskulær træning 20 FORENINGSIDRÆTTEN UNDER DIF DAMVAD.COM

21 udgift i Norge på ca. 1 mia. NOK årligt alene til behandling af denne typiske idrætsskade. 40 Da en stor del af korsbåndsskader er idrætsrelaterede, tyder dette på, at de samlede omkostninger ved idrætsskader er højere noget end analysen fra Amtsrådsforeningen i sin tid estimerede. 5.3 Produktivitet på arbejdspladsen Der er en række forhold, som peger på at fysisk aktivitet har en positiv betydning for produktiviteten, men det er vanskeligt at isolere effekten. Tilbage i 2003 analyserede WHO en produktivitetsgevinst efter indførelse af aktivitetsprogrammer i virksomheder. WHO fandt, at aktivitetsprogrammer i virksomheder potentielt kan øge produktivitet i intervallet mellem 2 pct. og 52 pct. 41 En canadisk analyse har estimeret en øget produktivitet på 12,5 pct. hos idrætsaktive personer. 42 Fysisk aktivitet er også kommet på EU-dagsordenen, og ministerrådet har så sent som i november 2013 besluttet at fokusere yderligere på at bekæmpe den stigende inaktivitet i Europa. 43 Yderligere har kommissionen tilkendegivet, at EU vil støtte sporten økonomisk, idet sportsindustrien som helhed bidrager til vækst og beskæftigelse især blandt de unge europæere. Svendborg projektet har påvist at idræt har haft en væsentlig effekt på børns sundhed i et langsigtet perspektiv. Svendborg-projektet er yderligere et godt eksempel på, hvordan folkeskolen og de lokale idrætsforeninger i samspil kan aktivere danske børn Evidensgrundlaget for at beregne effekten af idræt på produktiviteten er behæftet med stor usikkerhed. Det bliver også her udregnet en maksimums- og en minimumsproduktivitetsgevinst, som afspejler den usikkerhed, som disse beregninger rummer. Minimumsproduktivitetsgevinsten ved foreningsidrætten er i denne sammenhæng på 2 pct. og maksimalt på 12,5 pct. Produktivitetsgevindsten bliver udregnet ud fra hvor mange personer, der er i arbejdsstyrken og som i dag dyrker idræt i DIF-regi. For at bestemme antallet af personer, der har en højere produktivitet, som følge af fysisk aktivitet, skal antallet af personer uden for arbejdsstyrken, herunder antallet af arbejdsledige, trækkes fra. Desuden skal antallet af personer, som fortsat ville være fysisk aktive uden DIF-idrætten, også trækkes fra, jf. figur 4.2. Da de tilgængelige kilder ikke giver mulighed for at skelne, tages ikke højde for om de mest fysisk aktive personer øger deres produktivitet mere end de, der er mindre fysisk aktive. Eftersom det ikke er muligt præcist at definere, hvor mange idrætsaktive individer i DIF-idrættens foreningsliv, der er over 65 år, er medlemstallet reduceret med ca. 20 pct. hvilket svare til andelen af voksne personer der er over 65 år i befolkningen generelt World Health Organization (2003): Health and Development Through Physical Activity and Sport 41 Go for Green (2004): The Business Case for Active Transportation The Economic Benefits of Walking and Cycling 42 Statistikbanken.dk 43 EU-kommissionen (2013): 15301/13 SPORT 100 JEUN 107 EDUC 422 SOC Centre of Research in Childhood Health (2013): Giver mere idræt i skolen sundere børn? 45 Malene Heidemann (2013): Knoglesundhed og fysisk aktivitet hos raske danske børn 46 Statistikbanken.dk FORENINGSIDRÆTTEN UNDER DIF DAMVAD.COM 21

22 FIGUR 4.2 Antal personer med højere produktivitet som følge af fysisk aktivitet i DIF regi Kilde: DIF, Danmarks statistik og DAMVAD For at beregne den økonomisk gevinst ganges antallet af personer, der har en øget produktivitet med virksomhedernes gennemsnitlige årlige omkostning på kr. per ansat. 47,48 Denne omkostning omfatter løn, men også andre udgifter for virksomheden i forbindelse med en ansættelse som fx sygedom, ferie, barsel mv. Dette tal ganges på de personer, som øger deres produktivitet, fordi de er fysisk aktive i DIF-regi. Resultatet af denne beregning hos de samlede produktivitet hos de personer, der dyrker idræt i DIF-regi, og som ellers ville have været fysisk inaktive, kan opgøres til ca. 72,8 mia. kr. årligt. Hvis disse fysisk aktive personers produktivitet er 2 pct. højere end gennemsnittet, vil det give en produktivitetsgevinst på i alt ca. 1,5 mia. årligt, mens en øget produktivitet på 12,5 pct. vil give en produktivitetsgevinst på ca. 9,1 mia. kr. årligt. Spændet er således meget stort, hvilket illustrerer den usikkerhed, som disse beregninger er underlagt. Men det viser også, at selv en lille produktivitetsgevinst på 2 pct. resulterer i en relativ stor samfundsøkonomisk produktivitetsgevinst. 47 Statistikbanken.dk 48 Tallet gælder kun ansatte i den private sektor, hvorfor det kan være overvurderet 22 FORENINGSIDRÆTTEN UNDER DIF DAMVAD.COM

23 6 Sundhedsøkonomiske besparelser ved ring 3 I ring 3 er grundlaget mellem fysisk aktivitet og en række sygdomme og lidelser endnu mere usikkert end i ring 2. Derfor vil der ikke blive udregnet en egentlig sundhedsøkonomisk gevinst i ring 3. Ring 3 er taget med, da der med stor sandsynlighed også her er positive sammenhænge mellem forebyggelse af specifikke sygdomme og fysisk aktivitet. 6.1 Rygsmerter Smerter i lænd og ryg er en central faktor i ca. halvdelen af alle offentlige tildelinger af førtidspensioner 49. Mellem 60 pct. og 80 pct. af den danske befolkning rammes af lænde- og rygsmerter mindst én gang i livet. 50 En positiv effekt som følge af fysisk aktivitet på lænde- og rygbesvær vil derfor kunne have stor betydning for samfundsøkonomien. I flere analyser fastslås det, at fysisk aktivitet både virker forebyggende og som behandling af lænde- og rygsmerter. DAM- VAD har ikke kendskab til analyser, der viser i hvor høj grad dette reducerer omkostningerne til samfundet. Hovedparten omhandler styrketræning, der er målrettet specifikke lidelser. Det er evidens i litteraturen for, at målrettet styrketræning af ryggen minimere risikoen for rygsmerter og har en behandlende effekt. Det må derfor antages, at foreningsidrætten har en positiv effekt i dette tilfælde. En stor del af idrætsaktiviteterne under DIF indebærer således ofte elementer af styrketræning - især for konkurrencesportsudøverne. Derudover findes også en række foreningsbaserede fitnesscentre tilknyttet foreningsidrætten, hvorfor målrettet fitness- og styrketræning rettet mod rygsmerter er mulig. Omfanget af denne styrketræning er dog meget svær at måle. Det er på dette grundlag yderst vanskeligt at isolere hvilken effekt foreningsidrætten har i praksis. På baggrund af den videnskabelige evidens kan det dog kvantificeres, at fysisk aktivitet, og især målrettet styrketræning, i et vist omfang bidrager til at mindske risikoen for rygsmerter, hvilket i praksis er det sammen som en samfundsøkonomisk gevinst. 6.2 Osteoporose (knogleskørhed) Osteoporose skyldes nedsat knoglestyrke og bevirker, at personer med sygdommen nemmere får brud på knogler. Andelen af personer med brud, der kan relateres til osteoporose, er et stigende problem i Europa. 51 Det er hovedsageligt kvinder der får osteoporose, men tendensen er også stigende blandt mænd. I Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen svarede 3,6 pct. af kvinderne og 0,5 pct. af mændene over 16 år, at de havde osteoporose. 52 For personer over 65 år svarede 11,1 pct. af kvinderne og 1,4 pct. af mændene at de havde osteoporose. Osteoporose er meget aldersafhængig og et stort problem for især ældre kvinder. Der er i den videnskabelige litteratur rimelig evidens for, at fysisk aktivitet har en positiv indflydelse på osteoporose 53, 54, 55, 56. Analyser viser, at risikoen for fald mindskes hos personer, der dyrker motion. 57 Analyser viser dog også, at for meget fysisk aktivitet kan have den modsatte effekt og øger risikoen for osteoporose. 58 Noget tyder altså på, at fysisk 49 Gigtforeningen (2008): The Business Case for Active Transportation The Economic Benefits of Walking and Cycling 50 Sundhedsstyrelsen (2011): Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling 51 Statens Institut for Folkesundhed (2007): Folkesundhedsrapporten, Danmark Statens Institut for Folkesundhed, Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen, Warburton m. fl. (2010): A systematic review of the evidence for Canada s Physical Activity Guidelines for Adults 54 Scientific Advisory Council of the Osteoporosis Society of Canada (2003): 2002 clinical practice guidelines for the diagnosis and management of osteoporosis in Canada 55 Sundhedsstyrelsen (2000): Osteoroporose Forebyggelse, diagnostitik og behandling 56 Warburton m. fl. (2010): A systematic review of the evidence for Canada s Physical Activity Guidelines for Adults 57 Sundhedsstyrelsen (2000): Osteoroporose Forebyggelse, diagnostitik og behandling 58 Sundhedsstyrelsen (2007): Stress i Danmark hvad ved vi? FORENINGSIDRÆTTEN UNDER DIF DAMVAD.COM 23

24 aktivitet har en positiv virkning på antallet af personer med osteoporose, men at der også kan være en negativ effekt hos de mest aktive. Det er ikke muligt at kvantificere effekten givet de nuværende analyser. 6.3 Stress og depression Stress er et stigende problem i Danmark 59. Det estimeres, at ca hospitalsindlæggelser og ca kontakter til praktiserende læger årligt kan henføres til stress. 60 Stress mindsker også livskvaliteten betragteligt hos de personer, der lider af sygdommen. Set fra et samfundsøkonomisk perspektiv er stress også en stor omkostning, da stress øger sygefraværet og mindsker produktiviteten. Størrelsen af idrættens betydning for stress er dog meget svær at måle. De studier, der er lavet, giver ikke entydige svar. 61 Der er enkelte studier, der tyder på, at fysisk aktivitet hjælper til at forebygge egentlige depressioner, som kan være det langsigtede resultat af stress. F.eks. er der i en amerikansk analyse af mænd og kvinder evidens for, at de fysisk aktive deltagere havde en lavere risiko for depression end blandt de fysisk inaktive. 62 Der er dog ikke foretaget tilstrækkeligt med analyser til, at det er muligt at beregne en egentlig samfundsøkonomisk gevinst af idrættens betydning for stress. Desuden er de efterfølgende økonomiske aspekter af stress og depression svære at måle. 6.4 Overvægt Overvægt er en af de største sundhedsmæssige udfordringer i Danmark. En stor del af de sygedomme, der relaterer sig til fysisk inaktivitet, kan også relateres til overvægt - det gælder især hjertesygdomme og diabetes. Desuden er det svært at måle hvor stor effekt en aktiv livsstil har på overvægt. Sundhedsomkostningerne som følge af overvægt er betydelige. Ca. 3 pct. af de samlede sundhedsomkostninger i Danmark kan relateres til overvægt. 63 De direkte omkostninger af svær overvægt på sygehusniveau var i 2004 på mio. kr. 64. Opgjort efter friktionsmetoden 65 er produktionstabet som følge af førtidigt arbejdsophør pga. svær overvægt på 294 mio. kr. årligt. Ved brug af humankapitalmetoden 66 er tabet på mio. kr. årligt. Oveni skal lægges mio. kr. årligt som følge af sygefravær. 67 Som nævnt kan den økonomiske effekt af overvægt ikke skelnes fra de følgesygdomme, som kommer ved overvægt, hvorfor der ikke er foretaget nogen egentlig beregning af de samfundsøkonomiske omkostninger. Blot kan de konstateres at den fysiske aktivitets indflydelse på begrænsningen af overvægt med stor sandsynlighed medvirker til et positivt bidrag til samfundsøkonomien. 59 Sundhedsstyrelsen (2007): Stress i Danmark hvad ved vi? 60 Sundhedsstyrelsen (2011): Fysisk aktivitet en håndbog om forebyggelse og behandling 61 Galper m. fl. (2006): Inverse Association between Physical Inactivity and Mental Health in Men and Women 62 Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2007): De samfundsøkonomiske konsekvenser af svær overvægt 63 Bygger på 2003 DRG takster 64 Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2007): De samfundsøkonomiske konsekvenser af svær overvægt 65 Friktionsmetoden opgør kun produktionstabet de første tre måneder efter personen er gået på førtidspension eller dør 66 Humankapitalmetoden udregner det produktionstab, der er som følge af udtrædelse af arbejdsmarkedet, før pensionsalderen og indtil personen bliver 65, hvor personen normalt vil gå på pension, eller indtil personen dør 67 Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2007): De samfundsøkonomiske konsekvenser af svær overvægt 24 FORENINGSIDRÆTTEN UNDER DIF DAMVAD.COM

25 6.5 Fysisk aktivitet som behandling Fysisk aktivitet spiller desuden en stor rolle som behandlingsform direkte i relation til en række sygdomme og lidelser. Der er i nærværende rapport ikke beregnet, hvor stor denne effekt er og hvor meget samfundet og det danske sundhedssystem sparer derved. Der er få valide tal for den samfundsøkonomiske gevinst af fysisk aktivitet som behandling. Af sygdomme, hvor fysisk aktivitet kan have en behandlende effekt, er bl.a.: Hjerte-kar sygdomme, diabetes, astma, psykiske lidelser, rygsmerter, visse kræftformer, osteoporose, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Sundhedsstyrelsen nævner i alt 30 sygdomme hvor, fysisk aktivitet kan virke direkte behandlende, hvilket tyder på et stort men endnu ikke underbygget stort økonomiskpotentiale. FORENINGSIDRÆTTEN UNDER DIF DAMVAD.COM 25

26 Sørkedalsveien 10 A N-0369 Oslo Frederik Langes Gate 20 N-9008 Tromsø FORENINGSIDRÆTTEN UNDER DIF DAMVAD.COM Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

07/08/15. Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel. Foretaget for a-kassen Ase

07/08/15. Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel. Foretaget for a-kassen Ase 07/08/15 Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel Foretaget for a-kassen Ase 2 KONSEKVENSBEREGNINGER AF FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL DAMVAD.COM For information on obtaining additional copies,

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum

Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum Syddansk Universitet Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum Publication date: 2012 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link

Læs mere

Fitnessbranchen i Danmark

Fitnessbranchen i Danmark Fitnessbranchen i Danmark FAKTA Fitnessbranchen i har vokseværk. Mere end hver 6. dansker over 15 år er medlem i et fitnesscenter. Fitness er således i dag en folkesport med i omegnen af 810.000 medlemmer

Læs mere

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 237 Offentligt Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Analyse Danske Fysioterapeuter Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Økonomiske

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

1. oktober Delanalyse: Analyse af forholdet mellem flyruter i Københavns Lufthavn og beskæftigelse i turismesektoren

1. oktober Delanalyse: Analyse af forholdet mellem flyruter i Københavns Lufthavn og beskæftigelse i turismesektoren 1. oktober 2016 Delanalyse: Analyse af forholdet mellem flyruter i Københavns Lufthavn og beskæftigelse i turismesektoren For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME

25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME 25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Baggrund for dokumentet Efter offentliggørelsen af Rapporten har Statens Institut for Folkesundhed identificeret

Læs mere

September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011

September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011 September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Cykling, sundhed og økonomi

Cykling, sundhed og økonomi Baggrundsnotat til Københavns Kommunes Cykelregnskab 2006 Søren Underlien Jensen Marts 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Sund af fysisk aktivitet Enhver

Læs mere

Stinne Holm Bergholdt 1

Stinne Holm Bergholdt 1 Baggrund Lige adgang til kræftrehabilitering -hvordan takler vi forskellige behov, socioøkonomi og komorbiditet? Læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Syddansk Universitet Flere nye

Læs mere

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Udenforskabets pris og Skandia-modellen Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Et samarbejde mellem: Skandia sætter fokus på sociale investeringer

Læs mere

Mental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger

Mental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger Mental sundhed i Danmark: og omkostninger Resumé Angst og depression koster årligt samfundet 13,9 mia. kr. Angst er med årlige omkostninger på 9,6 mia. kr. den dyreste enkeltstående lidelse/sygdom i Danmark

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Et venligt skub? Det Etiske Råd 2016

Et venligt skub? Det Etiske Råd 2016 Et venligt skub? Baggrundspapir Udregning: Effekt på dødelighed som følge af tykog endetarmskræft (colorectal cancer, CRC) ved deltagelse i screening for skjult blod i afføring efterfulgt af koloskopi

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Svendborgprojektet: Den videnskabelige evaluering af idrætsskolerne

Svendborgprojektet: Den videnskabelige evaluering af idrætsskolerne Svendborgprojektet: Den videnskabelige evaluering af idrætsskolerne Professor Niels Wedderkopp Center for Research in Childhood Health IOB og Institut for Regional Subdhedsforskning Syddansk Universitet

Læs mere

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion

Læs mere

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale d. 06.10.2015 Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale Notatet indeholder supplerende figurer og uddybende dokumentation til afsnit III.4 i Dansk Økonomi, efterår 2015. 1 Supplerende figurer

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

NOTAT VEDR. ESTIMAT PÅ VÆRDIEN AF DET FRIVILLIGE ARBEJDE I

NOTAT VEDR. ESTIMAT PÅ VÆRDIEN AF DET FRIVILLIGE ARBEJDE I DIF Den 22. januar 2013 NOTAT VEDR. ESTIMAT PÅ VÆRDIEN AF DET FRIVILLIGE ARBEJDE I DIF Til: DIF Udvikling og Sekretariatet CC: Hans Bay Fra: Team Analyse v. Michael Fester og Kasper Lund Kirkegaard Vedr.:

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Fysiske arbejdskrav og fitness

Fysiske arbejdskrav og fitness Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler.

Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed. Prisen på hjemløshed. Martin Junge, Centre for Economic and Business Research

Rockwool Fondens Forskningsenhed. Prisen på hjemløshed. Martin Junge, Centre for Economic and Business Research Rockwool Fondens Forskningsenhed Prisen på hjemløshed Martin Junge, Centre for Economic and Business Research Torben Tranæs, Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 2009 Prisen på hjemløshed Flere og flere

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Sundhedsstrategisk forum 23. September 2015. Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Claus Vinther Nielsen Professor, overlæge, ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed

Læs mere

Redegørelse for behandlingseffekter og omkostningseffektivitet for diagnoserne angst og depression under psykologordningen

Redegørelse for behandlingseffekter og omkostningseffektivitet for diagnoserne angst og depression under psykologordningen Redegørelse for behandlingseffekter og omkostningseffektivitet for diagnoserne angst og depression under psykologordningen Resumé Psykologbehandling er den behandlingsform, som har bedst dokumenteret effekt

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien. Flemming Witt Udsen

Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien. Flemming Witt Udsen Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien Flemming Witt Udsen Formål Fulgt 1225 KOL-borgere i ca. 1 år (14 måneder) Opgjort, hvor meget sundhed man får ekstra for pengene ved TeleCare Nord

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Økonomi og ernæring. v/professor, programleder Jakob Kjellberg, KORA

Økonomi og ernæring. v/professor, programleder Jakob Kjellberg, KORA Økonomi og ernæring. v/professor, programleder Jakob Kjellberg, KORA Evigt aktuelt + demografipres Aldersfordelte udgifter, sundhed Kilde: DØRS 2009 3 Ældreplejeudgifter 4 Har den danske økonomi det dårligt

Læs mere

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Til Digitaliseringsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Ref. 1270000438 Rambøll Hannemanns

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Business Lolland-Falster

Business Lolland-Falster Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 54 Offentligt Business Lolland-Falster 31. oktober 2015 1 Analyse af en dobbeltsporet jernbane til Lolland-Falster 1.1 Pendlingsstrømme Pendling

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Hvad siger evidensen?

Hvad siger evidensen? Folkesundhedsdage 2008, Hotel Nyborg Strand 24. september 2008 Tre ekstra leveår til alle over de næste 10 år Hvad siger evidensen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dksdu dk Tre hovedemner

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Samfundsøkonomiske perspektiver ved rusmiddelskader hos børn

Samfundsøkonomiske perspektiver ved rusmiddelskader hos børn Årsmøde for regionale familieambulatorier Vejle - 23. nov. 2011 Samfundsøkonomiske perspektiver ved rusmiddelskader hos børn Jan Sørensen, sundhedsøkonom, professor CAST Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Social ulighed i sundhed blandt børn og unge

Social ulighed i sundhed blandt børn og unge Social ulighed i sundhed blandt børn og unge Præsentation ved Hjerteforeningens konference om sundhedsfremme og forebyggelse blandt børn og unge, 8. december 2009 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed,

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015. Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen

Læs mere

1 Indledning. National handleplan for fysisk aktivitet 2015-2019

1 Indledning. National handleplan for fysisk aktivitet 2015-2019 1 Indledning 0 National handleplan for fysisk aktivitet 2015-2019 1 Indledning 1 Indhold 1 Indledning... 2 2 Formål... 3 3 Fakta... 4 3.1 Definition af fysisk aktivitet... 4 3.2 Anbefalinger for fysisk

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

Analyse 17. juni 2013

Analyse 17. juni 2013 17. juni 2013 Fremtidig lægemangel kan blive et københavnsk anliggende Af Kristian Thor Jakobsen Et centralt diskussionsemne mellem regionerne og de praktiserende læger er placeringen af de enkelte lægepraksis.

Læs mere

Forebyggelseskommissionen. Mere fysisk aktivitet

Forebyggelseskommissionen. Mere fysisk aktivitet Forebyggelseskommissionen Mere fysisk aktivitet Kommissoriet Baggrund for arbejdet Regeringen ønsker en stigning i danskernes middellevetid på 3 år over de næste 10 år Usund kost, rygning, alkohol og for

Læs mere

Epidemiologiske mål Studiedesign

Epidemiologiske mål Studiedesign Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det

Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det Finn Diderichsen Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet FCFS030414 Dias 1 Uddannelsesulighed i middellevetid

Læs mere