Busprioritering i Aalborg Kommune
|
|
- Emma Johansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Busprioritering i Aalborg Kommune Niels Ulrich Clausen Aalborg kommune 1. Indledning Der gøres i disse år mange forsøg på at begrænse de trafikskabte miljøproblemer i byerne, der især skyldes presset fra den private biltrafik. Et af midlerne er forskellige former for forbedring af den kollektive trafik for herved at forbedre konkurrencen i forhold til privatbilismen og dermed spare energi og nedsætte forureningen i byerne. En af de muligheder, der kan anvendes, er at forbedre bybussernes fremkommelighed ved at nedsætte deres passagetid i signalregulerede kryds ved brug af busprioriteringssystemer. Aalborg Kommune har således taget et system til prioritering af bybusser i signalregulerede kryds i brug i januar 1996 på en buslinie omfattende 7 busser, Citybuslinien, gennem det centrale byområde. Systemet er leveret af Siemens A/S I løbet af dette efterår tages et nyt system i brug på en anden af kommunens bybuslinier, linie 10/11 med 15 busser. Dette system skal fungere parallelt med det første men adskiller sig teknisk fra dette, selv om hovedfunktionen principielt er den samme. Systemet leveres af INFOCOM Systems. De 2 systemer og forskellene mellem dem beskrives i dette paper. Evalueringsresultater fra det første system foreligger og præsenteres, mens evaluering af det andet system gennemføres umiddelbart efter ibrugtagningen og derfor ikke foreligger endnu. En egentlig sammenligning på grundlag af driftserfaringer må naturligvis afvente en passende driftsperiode for begge systemer. Begge projekter har fået økonomisk tilskud til gennemførelsen. Projektet på Citybuslinien er gennemført som en del af et større EU-støttet projekt, JUPITER, som har til formål at begrænse energiforbruget til transport i byer. Udover EU-støtten er systemet gennemført med støtte fra Miljøministeriet via Trafik- og miljøpuljen. Det andet projekt har alene fået støtte fra Trafik- og miljøpuljen i Baggrund Det formelle grundlag for etablering af busprioriteringssystemer i Aalborg er kommunens trafik- og miljøhandlingsplan fra Den overordnede målsætning heri er en begrænsning af trafikkens miljøgener. Gennemførelse af forbedringer for den kollektive trafik er et af de højt prioriterede midler til at leve op til målsætningen. Busprioriteringssystemerne er en del af en række trafikledelsessystemer, der er etableret i Aalborg-området, og som hver især løser en række afgrænsede trafikale opgaver. Det er målsætningen at anvende disse værktøjer, hvor det er hensigtsmæssigt for bl.a. at opnå
2 en mere effektiv og sikker trafikafvikling og hvor de kan give en bedre udnyttelse af vejnettet med færrest mulige gener for trafikanter og bymiljø. Formål Bussernes gennemsnitlige ventetid ved signalanlæggene vil typisk være omkring 25-30% af signalets omløbstid. Formålet med begge systemer er at begrænse bussernes forsinkelse i signalanlæg ved anvendelse af aktiv busprioritering, hvor kun busser, der er forsinkede i forhold til køreplanen, vil få prioritet i krydsene. Derved undgår systemet at påføre den tværgående trafik unødige forsinkelser. Ved anvendelse af busprioritering vil busserne opnå en mere glidende kørsel og større mulighed for at overholde køreplanen. Den kollektive trafik vil herved øge sin tiltrækningskraft. Busprioriteringssystemerne består grundlæggende af udstyr, der via radiosignaler til de lyskryds, bussen skal passere, kan forlænge eller forskyde grøntiden i krydsene, så bussens ventetid begrænses. 3. Busprioritering på Citybuslinien JUPITER projektet Sammen med 5 andre europæiske byer - Liverpool, Gent, Bilbao, Firenze og Patra - fik Aalborg Kommune i 1993 bevilget støtte til et målprojekt, JUPITER (Joint Urban Projekt In Transport Energi Reduction), fra EU s Thermie-program. JUPITER projektet har som overordnet mål, at reducere ernergiforbruget til transport. Aalborgs del af projektet er bygget op omkring Citybuslinien, der betjener Aalborg midtby, de store boligområder i Vestbyen, Øgadekvarteret og Universitetet. Projektet, der blev afsluttet i 1996, bestod af: test og indkøb af energi- og miljøvenlige bustyper forbedre omstigningsforholdene på Banegårdspladsen etablere busprioritering i signalregulerede kryds på Citybuslinien handicapvenlige busstoppesteder på dele af ruten reducere trafikarbejdet i cityområdet ved etablering af et P-infosystem Citybuslinien Linien betjenes af 6 busser i fast rute med kvartersdrift. Prioriteringsudstyret er installeret i disse 6 busser plus en reservebus. De 5 af busserne er hybridbusser anskaffet som en del af JUPITER projektet. På ruten skal busserne i tætbyområdet køre igennem 20 signalregulerede kryds, hvoraf der i 15 kryds er etableret aktiv busprioritering. De 15 kryds har meget variererende belastnings og kapacitesforhold, men væsentlige kapacitetsproblemer er der kun tale om for et par af krydsene, hvor der er store trafikmængder på tværs af ruten, som det har været nødvendig at tage hensyn til ved fastlæggelsen af rammerne for busprioriteringen.
3 Ruteforløb for Citybuslinien (øst-vest) og Linie 10/11 (nord-syd) Signalanlæg omfattet af busprioriteringen er vist
4 Systembeskrivelse Systemet på Citybuslinien er er i princippet delt op i en række delsystemer som varetager følgende forskellige funktioner: System der muliggør fastlæggelse af bussernes placering. System, der muliggør, at bussen udsender et detekteringssignal til en modtagerenhed i styreapparatet. System, der modtager detekteringssignalet. Styreapparat, hvor signalstyringen gennemfører opprioriteringen af bussen og lagrer data vedr. alle aktiviter. Disse funktioner varetages af følgende hovedkomponenter: - Infrarød sender (vejfyr) - Infrarød modtager - Buscomputer, IBIS (Integrated Board Information system) med chaufførdisplay - Radio sender - Radio modtager - Styreapparat for signalanlæg. Herunder er systemet principielt angivet: Fastlæggelse af bussens placering Systemet er baseret på, at bussens position løbende registreres i buscomputeren. Computeren vil under kørslen kommunikere med vejfyr, der er placeret langs ruten. Når bussen passerer et vejfyr modtages via det infrarøde sender/modtagerudstyr et telegram med oplysninger om afstand til næste kryds og anmelde- og afmeldepunkter.
5 Samtidig med modtagelse af telegrammet nulstilles bussens odometer, der herefter starter en opmåling af den kørte strækning. Computeren opsamler løbende information fra odometeret til brug for beregning af tidspunktet for afsendelse af det næste telegram til styreapparatet. Detektering og prioritering Bussen modtager de udsendte telegrammer fra vejfyrene med de anførte oplysninger, der lagres i buscomputeren. Computeren indeholder tillige den gældende køreplan med identifikation af hver enkelt vognløb. Bussen udsender via radioen et detekteringssignal til styreapparatet i de fastlagte meldepunkter. Signalet indeholder et telegram med relevante oplysninger for prioriteringen. Signalet modtages af en radiomodtagerenhed, der er monteret i styreapparatet. Enheden bearbejder signalet og sammenholder det med en række lagrede grundoplysninger. Det afgøres her, om den pågældende bus er forsinket. I så fald indkobler styreapparatets processor en busprioriteringssekvens, der fastholdes indtil bussen passerer stoplinien eller indtil udløbet af en fastsat maxtid, hvorved der sker en tvangsafmelding. Prioriteringssekvens Busprioriteringen vil ikke omfatte et programskift, men vil indenfor visse rammer give mulighed for i det aktuelle program at gøre anvendelse af nogle trafikstyringsmuligheder. Disse muligheder omfatter: Eftergrønt - Forlængelse af grønt for bussens kørselsretning, hvis der er grønt på anmeldelsestidspunktet. Førgrønt - afkortelse af grønt for tværretningen, hvis denne har grønt på anmeldelsestidspunktet Når et styreapparat modtager en anmeldelse undersøges status og placering i signalomløbet (er der rødt eller grønt). Når dette er konstateret vælges den aktuelle prioriteringsform ( eftergrønt eller førgrønt ), og skift i forhold til den pågældende signalgruppeplan påbegyndes med det samme. Herved spares tid for bussen, samtidig med at samordningen opretholdes, dog som variant i forhold til den eksisterende samordning. Omfanget af nødvendige grøntidsforlængelser og afkortninger er fastsat for hver enkelt kryds og afpasset til de trafikale forhold i forbindelse med udarbejdelsen af det trafiktekniske projekt. Muligheden for at opnå en tilfredsstillende opprioritering af busserne afhænger meget af mulighederne for at placere anmeldepunkterne i tilstrækkelig stor afstand fra krydset, så signanlægget kan nå at tilpasse sig ønsket om grønt for bussen, når denne ankommer til krydset. Afstanden mellem krydsene og stoppestedernes placering begrænser i nogle tilfælde muligheden. Hvis afstanden mellem stoppested og kryds er mindre end ca 50 m. anvendes også en dørkontakt i bussen som anmeldelse. Lagring af data og statistik De anvendte styreapparater (Siemens M-apparater) på Citybuslinien indeholder er dataopsamlingsenhed, der giver mulighed for at foretage en detaljeret datagegistrering. Data
6 kan herfra hjemtages via styreapparaternes centrale overvågningsenhed, X-kontrol, til videre kontrol af busprioriteringens funktion eller til behandling i statistikprogrammet PUBLIC, som giver mulighed for at vise: Grøntiden ved enkelt busgennemkørsel fordelt på kryds Fordelingen af den registrerede køretid gennem krydset Tidspunkt i omløb, hvor såvel anmeldelse som afmeldelse forekommer Den samlede køretid for ruterne Bussernes afvigelse fra køreplanen På basis af registreringerne kan der udskrives tidsforsinkelser for busserne i de enkelte kryds og rejsetider kan beregnes. Endvidere kan tidsforsinkelsen for trafikken i tværretningen beregnes på grundlag af de registrerede ændringer af signaltider. Evaluering af systemet Evalueringen af busprioriteringssystemet er gennemført på grundlag af et omfattende evalueringsprogram for det samlede JUPITER projekt. Her er der givet et resume af resultaterne af evalueringen af busprioriteringssystemet med udgangspunkt i følgende emner: Operationalitet Driftspålidelighed Adfærd Holdninger/accept Effektivitet Ændringer i rejsetid Miljø Ændringer i emissioner fra busser Energi Ændringer i energiforbruget Systemets operationalitet er belyst på grundlag af behandling i programmet PUBLIC af de indhendtede data fra styreapparaterne. Resultaterne er baseret på data indsamlet i marts For at sammenligne en situation med og uden busprioritering, blev der gennemført to evalueringsperioder á 14 dage, hvor busprioriteringen kun var i funktion i den ene periode. De øvrige emner er søgt belyst ved gennemførelse af interviews. Det er gennemført 406 interviews med Citybuspassagerer før etableringen af systemet og 277 efter. Derudover er der gennemført interviews ved indsendelse af spørgeskemaer med 7 Citybuschauffører. Operationalitet I de prioriterede kryds har Citybusserne med systemet fået forbedret deres fremkommelighed: 63,4 % af Citybussernes anmeldelser til de prioriterede kryds fik i perioden med systemet i drift indflydelse på grøntiden. Passagetiden -tidsintervallet mellem Citybussernes ankomst og passage af kryds - er gennemsnitligt reduceret med 5,8 sek.
7 Antallet af signalomløb i de prioriterede kryds, hvor en Citybus har skullet vente til et senere omløb for at passere krydset, end det er ankommet i, er reduceret med 71%. Antal signalomløb med ventende bus Mod vest Mod øst Uden busprioritering Med busprioritering I et af de mest belastede kryds, Vestebro/Borgergade, er antallet af signalomløb med en ventende bus (antal omløb, hvor busprioriteringen har været aktiv, og der ikke er sket afmeldelse) reduceret fra 32 i perioden uden systemet i drift til 7 i perioden med, for busser mod vest og fra 15 til 4 for busser mod øst. Adfærd Der er en positiv indstilling hos passagererne til Citybusserne og deres regularitet. På den anden side er det tydeligt, at passagererne ikke har bemærket nogen væsentlig forskel i bussernes præcision efter installationen af systemet. 83 % af de adspurgte har således ikke bemærket nogen forskel. Personer, der nu benytter Citybussen, fordi busdriften er blevet bedre, udgør 1% af det samlede antal interviewede. Chaufførinterviewene viser en meget positiv holdning til busprioriteringssystemet. Næsten alle de adspurgte chauffører svarer, at de nu oplever en mere jævn kørsel med færre kraftige accelerationer og lavere topfart. Flertallet af chaufførerne på Citybuslinien oplever desuden, at kørslen er blevet mere afslappet. Effektivitet Der er generelt sket en reduktion af rejsetiden på Citybuslinien efter etableringen af systemet med op til 10% på delstrækninger. Rejsehastigheden er blev forøget fra 20 km/t til 22 km/t. På grundlag af en gennemsnitlig tidsbesparelse på 5,8 sek pr kryds, vil der teoretisk være en samlet rejsetidsbesparelse på 128 min pr. hverdag. Energi og miljø Undersøgelsen af Citybussernes brændstofforbrug viser en mindre forbedring, idet der er tale om en forbedring i tibagelagt afstand pr. liter diesen på 3,5 %. Dette svarer til omkring 5000 liter diesel sparet pr. år. Brændstofbesparelsen svarer til en reduceret udledning af CO2 på 2,3 tons pr. år.
8 De sparede emissioner af de sundhedsskadelig stoffer er beregnet til: NOx CO HC Partikler 118,6 kg pr år 27,7 kg pr. år 6 kg pr. år 5 kg pr. år Busprioriteringssystemet udgør et delprojet, hvorfor evalueringsresultaterne bør bedømmes i sammenhæng med resultaterne af det samlede projekt. Alligevel viser cost-benefit beregninger, at det vil kunne betale sig at udbygge busprioriteringssystemet til de øvrige bybuslinier i kommunen. Værdien af rejsetidsbesparelsen er opgjort til kr. pr. pr. år for busselskabet og kr. for passagererne. 4. Busprioritering på linie 10/11 I Juni 1996 udbød Aalborg kommune et system for busprioritering på bybuslinie 10/11 i indbudt licitation til 7 firmaer, hvoraf 4 (med et 5. som underleverandør) afgav tilbud. COWI har været konsulent for kommunen gennem hele forløbet med etabbleringen af busprioriteringssystemerne på både Citybuslinien og linie 10/11. Det nye system skulle omfatte 15 busser og 27 signalanlæg, hvoraf 4 signalanlæg var sammenfaldende med Citybuslinien. Linien omfatter bl.a. byens mest belastede indfaldsveje, Hobrovej og Vesterbro. Sidstnævnte er omprofileret i 1995 med etablering af cykelstier, der har medført en mindre begrænsning af kapaciteten. Til forskel fra systemet på Citybuslinien blev der stillet krav om etablering af tovejs radiobaseret kommunikation mellem busser og styreapparater. Herved kan kvittering for prioritering lagres i bussens computer. Optionelt skulle der tilbydes automatisk overførsel af data, f.eks. køreplaner, til og fra buscomputeren. Der blev endvidere lagt vægt på udbygningsmuligheder og fremtidssikring. Systemet skulle, som det allerede etablerede system, kunne håndtere systemer for realtidsinformation på displays i busser og ved stoppesteder samt central overvågning af busdriften. Buscomputerner skulle naturligvis også indeholde muligheden for en række andre funktioner som f.eks passagertællesystem, driftstilstand, brændstofforbrug og alternative positioneringsteknologier. Der er blev valgt et tilbud med en optionel løsning fra firmaet Infocom A/S med Peek Trafik A/S som underleverandør. Denne løsning bygger på positionering af busserne ved hjælp af det satellitbasserede GPS-system (Global Positioning System), hvorfor der ikke kræves opsætning af vejfyr på ruterne. Endvidere er løsningen baseret på etablering af et radiodatanetværk til brug for al kommunikation mellem systemets enheder. Busprioriteringssystemet er under installation og bliver sat i drift i oktober En evaluering af systemet vil umiddelbart herefter blive gennemført.
9 Systembeskrivelse Hovedfunktionerne i busprioriteringssystemet på linie 10/11 er grundlæggende de samme som på Citybuslinien. Det totale system på linie 10/11 kan logisk deles op i følgende delsystemer og komponenter: Bussystemet Buscomputer - Bus Unibox indeholdende dataradio og GPS-modtager Chauffør display, Odometer. Lyskrydssystem CPU kort, dataradio. Radionetværk Basisstation, Radio Netværk Controller med differentialstation. Centralenhed Fastopkoblet PC (Windows 95). Herunder er systemet principielt angivet Buscomputeren vil på baggrund af positionsinformationer være i stand til at sende en anmeldelse til lyskrydsenes styreapparater på det rigtige tidspunkt, når en gyldig køreplan er indlæst. Når en bus skærer en anmeldelinie sendes en prioriteringsanmeldelse til styreapparatet for det pågældende kryds. Dette sker ved, at bussen først sender anmeldelsen til basisstationen og radionetværkskontrolleren. Denne sender herefter anmeldelsen videre til det pågældende styreapparat. For at få så nøjagtig en positionering som mulig, bygger systemet på differentiel GPS (DGPS), som sikrer en positioneringsnøjagtighed på nogle få meter. Herudover kan odo-
10 meterpositionering træde i funktion til garderig for, hvis GPS modtagelsen mod forventning skulle være dårlig på enkelte steder på ruten. Den centrale PC placeres hos busselskabet, Aalborg Omnibus Selskab, hvor også Radio Netværk Kontrolleren er placetet. Fra PC en distribueres en ny køreplan, der ved køreplanskift automatisk erstatter den gamle, til de enkelte busser. Det er herudover muligt at trække tidsstemplede data vedrørende anmeldelser og afmeldelser samt lyssignalets status (grønt eller rødt) ved prioritetsanmeldelser. Disse data kan bruges til statistik og analyseformål. 5. Vurdering af busprioriteringssystemerne En sammenlignende vurdering af de to busprioriteringssystemer vil naturligvis først være mulig, når der foreligger driftserfaringer for begge systemer. Det er dog muligt med det nuværende erfaringsgrundlag, og på grundlag af de kriterier Aalborg Kommune har stillet op i forbindelse udbudene, at anføre nogle fordele og ulemper. Systemet på Citybuslinien Fordele: Kendt og afprøvet teknologi - herunder vejfyr. Systemet findes i flere udenlandske byer. Positive driftserfaringer - det virker. Busselskabet anser systemet som et stort kvalitetsløft og chaufførerne kan ved hjælp af informationer på displayet og prioriteringen lettere holde køreplanen med mindre stress til følge. Dataopsamling. Detaljerede driftsdata opsamles løbende og kan nemt hjemhentes via overvågnings-pc en (X-kontrol) til analysering og evaluering. Ulemper: Leverandørafhængighed. På grund af lukkede protokoller i systemets software er kunden begrænset i valg af andre leverandører ved senere udbygninger og at udføre tilpasninger til en anden overordnet struktur end den, leverandøren forestiller sig. Tovejskommunikation ikke mulig. Prioriteringsdata er kun mulige at opsamle i Siemens-styreapparater, i stedet for i bussen som foretrukket. Kvitteringsmeddelelse for prioritet er ikke mulig på chaufførdisplayet. Automatisk dataoverførsel fra central PC kan etableres men er meget dyr. Rutebundet. Begrænset flexibilitet ved ruteændringer på grund af vejfyrenes montering på ruten. Systemet på linie 10/11 Fordele: Flexibilitet. Standard protokoller og modulært opbyggede enheder (Unibox) sikrer udbygningsmuligheder med andre funktioner.
11 Ruteflexibilitet. Ændring af ruten kan let udføres ved enkle kodeændringer uden fysiske indgreb. Radionetværket giver mulighed for hurtig og billig dataudveksling. Ulemper: Usikkerhed. Den satellitbaserede GPS-positionering er ikke gennemprøvet under byforhold. Driftserfaringer mangler for det samlede system. 6. Udviklingsmuligheder Med etableringen af to aktive busprioriteringssystemer i signalregulerede kryds i Aalborg er der taget et forholdsvis nyt redskab i brug ved anvendelse af moderne informationsteknologi. Systemerne er en del af grundlaget for en videreudbygning og kan bane vej for indførelse af dynamisk passagerinformation og for en central overvågning af busdriften. Etablering af buscomputer i samtlige bybusser i Aalbog vil give mulighed for yderligere serviceforbedringer, f. eks automatisk billetteringsudstyr, annoncering af næste stoppested, styring af destinationsskilte og passagertælling. Det kommende radiodatanetværk kan vise sig at give mange fordele og forskellige anvendelsesmuligheder. Eksempelvis kan netværket tænkes anvendt til fjernovervågning og styring af signalanlæg som alternativ til kabler og telefonnet. I forbindelse med etablering af et fremtidigt mere åbent trafiksignalsystem, evt. baseret på nye styringsstrategier, skal det undersøges, om nettet kan anvendes til kommunikation mellem den centrale signalovervågnings- og styringsenhed og styreapparaterne. Systemerne og en videreudbygning heraf vil kunne indpasses i en planlagt etablering af Strategisk Trafikledelse, hvorved forstås styring af trafikken ved anvendelse af alle tilgængelige oplysninger fra en række trafikinformatiksystemer, der vil være integreret til en helhed. Vejmyndigheder og politiet har udarbejdet en langtidsplan herfor, der vil kunne gennemføres etapevis over en årrække under forudsætning af opnåelse af nødvendige bevillinger og evt. projektstøtte.
Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTrafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti
Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15
Læs mereMidlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen
By- og Kulturforvaltningen Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen Byudvikling Byrum og Mobilitet By- og Kulturudvalget har på udvalgsmøde 12. januar 2016 bedt By- og Kulturforvaltningen
Læs mereBusprioritering med GPS-detektering
Busprioritering med GPS-detektering Trafikingeniør Anders Boye Madsen, Københavns Kommune, BJ39@tmf.kk.dk, og Civilingeniør Jan Kildebogaard, ÅF Hansen & Henneberg, jak@afhh.dk For at forbedre bussernes
Læs mereJUPITERPROJEKTET OG DETS EVALUERINGSMETODER. Stabsleder Grethe Helledi AALBORG KOMMUNE
JUPITERPROJEKTET OG DETS EVALUERINGSMETODER. Stabsleder Grethe Helledi AALBORG KOMMUNE 1. INDLEDNING Sammen med Liverpool, Gent, Bilbao, Firenze og Patra fik Aalborg kommune i 1993 bevilget støtte til
Læs mereNotatet sammenfatter planen. Høringsudgaven kan ses på www.sydtrafik.dk - Om Sydtrafik.
NOTAT Team GIS og Sekretariat Sags id.: 13.05.16-P17-1-14 Sagsbeh.: DL0UCP 07-05-2014 Høring af trafikplan 2014-2018 for Sydtrafik. Trafikplan 2014-2018 er godkendt af Sydtrafiks bestyrelse og sendes i
Læs mereRETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE
RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde
Læs mereFREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ
Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt
Læs mereudbredelse af NT Live i Region Nordjylland
udbredelse af NT Live i Region Nordjylland ansøgning fremkommelighedspuljen resumé Er bussen kørt fra stoppestedet? Er den forsinket? Når jeg mit næste skifte? Usikkerhed og ventetid er nogle af de væsentlige
Læs mereFremkommelighedspuljen 7. runde
Tilsagnsnotat Fremkommelighedspuljen 7. runde 25. november 2013 3 Tilsagnsnotat Der er i 7. runde udmøntet for 93,1 mio. kr. til 23 projekter. Dermed Fremkommelighedspuljen udmøntet i 2013. Følgende projekter
Læs merePrio- og SkyBus, evaluering
Prio- og SkyBus, evaluering af Jens Chr. Led, civilingeniør i HT 1. Baggrund HT har udpeget information til publikum og bedre fremkommelighed for bustrafikken til nogle af de væsentligste satsningsområder,
Læs mereGRØNNE BUSSER I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK
03-10-2012 GRØNNE BUSSER I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK Kristiana Stoyanova Kontrakter og miljø 03-10-2012 Grønne busser i den kollektive trafik 2 TRAFIKSELSKABET MIDTTRAFIK Varetager planlægning, udbud, kundeservice,
Læs mereProjekt PrioBus. Afd.ing. Peter Rasmussen Københavns kommune, Stadsingeniørens Direktorat
Projekt PrioBus Afd.ing. Peter Rasmussen Københavns kommune, Stadsingeniørens Direktorat 1. Indledning --------------- Københavns kommune har i mange år satset på forbedret fremkommelighed for den kollektive
Læs mereAnsøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.
NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt
Læs mereAALBORG KOMMUNE Magistratens 5. Afdeling Teknisk Sekretariat
AALBORG KOMMUNE 21-08-1997 Magistratens 5. Afdeling JØ/- Teknisk Sekretariat Notat Kollektiv Trafik - Erfaringer 5 hybridbusser Disposition 1 Præsentation Jan Øhlenschlæger, Afsnitsleder i kollektiv trafikafsnittet
Læs mere+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION
FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en
Læs mereARCHIMEDES projektet
ARCHIMEDES projektet ARCHIMEDES projektet Aalborg er kendt som en af foregangsbyerne i Europa inden for miljø- og energirigtige løsninger på transportområdet. Med ARCHIMEDES projektet bliver denne placering
Læs mereProjektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen
Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen 1. Projekttitel Projektets titel er: Busfremkommelighed på Centerringen i Randers. 2. Resumé Projektet omfatter ombygning af den trafikalt overbelastede rundkørsel
Læs mereJUPITERPROJEKTET - PARKERINGSINFORMATIONSSYSTEM Asger Hansen Aalborg kommune
JUPITERPROJEKTET - PARKERINGSINFORMATIONSSYSTEM Asger Hansen Aalborg kommune 1. INDLEDNING Sammen med Liverpool, Gent Bilbao, Firenze og Patra fik Aalborg kommune i 1993 bevilget støtte til et målprojekt
Læs mereSager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,
Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING
Læs mere15.1 Fremtidens buskoncepter
Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter
Læs mereDer findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder:
Bybanesystemer, erfaringer fra udlandet af civ.ing. Bent Jacobsen og civ. ing., Ph.D. Jan Kragerup RAMBØLL, Bredevej 2, DK-2830 Virum, tel. 45 98 60 00, fax 45 98 67 00 0. Resumé I bestræbelserne på at
Læs mereIndholdsfortegnelse. Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd. Region Nordjylland. Teknisk notat
Region Nordjylland Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereIndholdsfortegnelse. Kombinerede taxi- og busbaner. Københavns Kommune. Notat
Københavns Kommune Kombinerede taxi- og busbaner Notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 3 11 Medlemsforslag fra
Læs mereTema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17
30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld
Læs mereIntelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle
Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle Jørgen Birk, COWI A/S Pia Gulddahl Møller, Vejle Kommune 1 Signalanlæg i Vejle Anlæg med busprioritering Vejdirektoratet, 14 anlæg
Læs mereBILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg
BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K Mrk. Fremkommelighedspuljen By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks
Læs mereKvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3
Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport
Læs mereLetbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik
Letbane i Aalborg en vision for udvikling af den kollektive trafik Den kollektive trafik er i fokus. Blandt årsagerne er den stigende trængsel, klimadebatten og behovet for at fastholde byernes tilgængelighed
Læs mereIndstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010
Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.
Læs mereDet overordnede mål er at fredeliggøre
KOLDING KOMMUNE BYMIDTEN SKAL FREDELIGGØRES TRAFIKALT Det overordnede mål er at fredeliggøre bymidten i trafikal henseende og højne sikkerheden for de»bløde«trafikanter samt forbedre de handicappedes forhold.
Læs mereUdtalelse. Taxiers anvendelse af busbaner. Til: Århus Byråd via Magistraten. Trafik og Veje. Den 11. juni 2008
Udtalelse Til: Århus Byråd via Magistraten Den 11. juni 2008 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Taxiers anvendelse af busbaner 1. Konklusion Venstres byrådsgruppe har den 6. december 2006 fremsat
Læs mereFredeliggørelse af Østerbrogade. 1. Indledning. 2. Nuværende forhold
Østerbro Lokaludvalg Teknik & Miljø Randersgade 35, parterre 2100 København Ø Att.: Linda Christensen Fredeliggørelse af Østerbrogade 1. Indledning Østerbro Lokaludvalg har på møde den 6.10.2010 anmodet
Læs mereOpdateret Projektbeskrivelse
Opdateret Projektbeskrivelse 1. Projekttitel E-bus KBH 2. Resumé Københavns Kommune har en målsætning om at 33% af alle kommunens busser kører på CO 2 -neutral el i 2025. Sker dette vil CO 2 -reduktionen
Læs mereHovedsygehus. Analyse af tilgængelighed
Hovedsygehus Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus-2009-12-09.indd 1 09-12-2009 15:57:33 Hovedsygehus Kort: Kort & Matrikelstyrelsen http://www.adresse-info.dk DAV 2009 December 2009 2 Hovedsygehus-2009-12-09.indd
Læs mereITS til prioritering af cyklister
ITS til prioritering af cyklister Eksempler på tiltag til prioritering af cyklister ved lyskryds Ute Stemmann Aalborg Trafikdage, 25. august 2015 Snelfietsroute (supercykelstier på hollandsk) 2 Siden 2005
Læs mereTrafikskabt miljøbelastning i danske byer
Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet
Læs mere02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 02-03-2016 Sagsnr. 2016-0051357 Den Kvikke Vej Vidensbydel Nørre Campus er en af Europas største koncentrationer af uddannelse, grundforskning
Læs mereRealisering af NT s stoppestedskoncept på rute 970X
Realisering af NT s stoppestedskoncept på rute 970X Ansøgning til Fremkommelighedspuljen Resumé Nordjyllands Trafikselskab (NT) satser markant på X bus nettet, med nye ruter og flere afgange. X busserne
Læs mereForbedrede forhold for bybuspassagererne
Forbedrede forhold for bybuspassagererne i Nordjylland Resumé Ansøgning til Passagerpuljen Grundproduktet i form af linjeføring og køreplaner er i dag veludviklet i de små bybus-systemer i Nordjylland.
Læs mereSamspillet DK PTV UGM 2015 mellem vejtrafik og letbane på Ring 3
Samspillet DK PTV UGM 2015 mellem vejtrafik og letbane på Ring 3 Morten Hedelund COWI A/S 1 Baggrund Etablering af en Letbane på Ring 3 i København Fakta: Længde: 27 km Antal stationer: 27 Køretid: 55
Læs mereNotat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej
Aarhus Kommune Att. Teknisk Udvalg Rådhuset 8100 Århus C Skåde, den 12. juni 2016 Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Fremlæggelse mandag den 13. juni kl.
Læs mereProces. Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Nyt busnet i Aarhus Økonomi Dårlig økonomi. De afsatte penge til kollektiv trafik kunne ikke mere dække nettoomkostningerne. Hvis kørslen havde fortsat uændret, ville kommunen få et underskud på 39 mio.
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 04-10-2011 Dato: 26-08-2011 Sag nr.: TMU 85 Sagsbehandler: Charlotte Schleiter Kompetence: Fagudvalg [ ] Økonomiudvalget
Læs mereAllerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel
Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset
Læs mereVEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2
RINGKØBING SKJERN KOMMUNE VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL ÆNDRINGER INDHOLD 1 Indledning, baggrund
Læs mereEvaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby
Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby Københavns Amt har etableret flere områder med adaptiv styring inden for de seneste 3 år, heraf 3-4 områder med MOTION omfattende i alt
Læs mere2 Status 2 / 8. Fremkommelighed på vejnettet - aktivitet ATI 7
Aalborg Kommune, VIKING Fremkommelighed på vejnettet - Aktivitet ATI 7 Status og arbejdsnotat Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereOperatørrollen hvor langt er vi i dag?
Operatørrollen hvor langt er vi i dag? Hvordan fungerer samarbejdet mellem myndighederne og trafikanterne i dag og hvordan ser fremtiden ud i forhold til trafikstyring og trafikinformationsservices. Erfaringerne
Læs merePRESSSEMEDDELELSE MARSELISTUNNELEN FREMTIDSSIKRER AARHUS-TRAFIKKEN
DEN 13. JANUAR 2012 PRESSSEMEDDELELSE MARSELISTUNNELEN FREMTIDSSIKRER AARHUS-TRAFIKKEN Med Aarhus Havns bidrag til Marselistunnelen kan der nu sættes fuld skrue på arbejdet med at sikre trafikfremkommeligheden
Læs mere16-03-2011. Trafiksikkerhed for metro, letbane og busløsninger. Sagsnr. 2011-25529
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Trafiksikkerhed for metro, letbane og busløsninger Baggrund Metro, letbaner og busser har forskellige karakteristika i forhold trafiksikkerhed
Læs mereVi baner vejen for bedre trafikforbindelser
Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Trafikale konsekvenser for dig i anlægsfasen Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød
Læs mereForsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler
Til: Fra: Vedr.: Teknik- og Miljøudvalget Niels Tørsløv Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler 18. september 2007 Baggrund CTR er
Læs mereEvalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København
Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion
Læs mereIndspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013
Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer
Læs mereProjektansøgning til fremkommelighedspuljen - Universitetskorridorens etape 1. 1. Projekttitel Etablering af Universitetskorridorens etape 1
Projektansøgning til fremkommelighedspuljen - Universitetskorridorens etape 1. 1. Projekttitel Etablering af Universitetskorridorens etape 1 2. Resumé Korridoren mellem Aalborg Midtby og Universitetsområdet
Læs mereNY VEJREGELHÅNDBOG OM KOLLEKTIV TRAFIK PÅ VEJE VEJFORUM 2011
NY VEJREGELHÅNDBOG OM KOLLEKTIV TRAFIK PÅ VEJE VEJFORUM 2011 Jacob Deichmann, Rambøll By & Trafik, sekretær for Vejregelgruppen Kollektiv Trafik på veje I november 2011 blev et nyt forslag til Vejregelhåndbog
Læs mereHastighed og uheldsrisiko i kryds
Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93
Læs mereFremtiden er kollektiv. Mogens Møller,
Fremtiden er kollektiv Ny vejregel-eksempelsamling for kollektiv bustrafik Mogens Møller, mm@viatrafik.dk www.viatrafik.dk Velkommen til de næste 15 min. med 10 nye eksempler på kollektiv bustrafik Mogens
Læs mereEffekt af blinkende grønne fodgængersignaler
Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse
Læs mereDATAOPSAMLING OG GPS-STRYING
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 14.august 2013 Bo Sommer bs1@vd.dk 7244 7433 DATAOPSAMLING OG GPS-STRYING MUG STATUSRAPPORT 14. AUGUST 2013 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk EAN 5798000893450
Læs mereAdaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen
Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen Niels Agerholm Adjunkt Trafikforskningsgruppen AAU Gustav Friis Jens Mogensen Projektleder Projektleder Teknik- og Teknik- og Miljøforvaltningen
Læs mereIkrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.
Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i
Læs mereVejle Amts Trafikselskab (VAT) har udarbejdet servicemål for betjening af bysamfundene.
Servicemål for kollektiv trafik 1. Nuværende servicemål regional kørsel Vejle Amts Trafikselskab (VAT) har udarbejdet servicemål for betjening af bysamfundene. Ved optælling af antal ture lægges følgende
Læs mereSammenfatning. Status på servicemålene ITS handleplan 2016 og Investeringsbehov for ITS
Sammenfatning Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 22. september 2014 servicemål og principper for prioritering af trafikken. Servicemålene er fastsat for cykler, fodgængere, busser og biler på udvalgte
Læs mereDen landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)
Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere
Læs mereIndholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger
Hørsholm Kommune Trafikanalyse af Lågegyde COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Grundlag
Læs mereRUF på Ring 3. Februar 2004
RUF på Ring 3 Februar 2004 Notat om perspektiverne for Danmark ved at anvende RUF teknologi til løsning af de presserende problemer på Ring 3 RUF International, Forhåbningsholms Alle 30, 1904 Frb. C. Tlf.
Læs merewlsn* 2-vejs trådløst netværk Den hurtige vej til mere pålidelig sikkerhed * wireless Local SecurityNetwork (trådløst lokalt sikkerhedsnetværk)
wlsn* 2-vejs trådløst netværk Den hurtige vej til mere pålidelig sikkerhed * wireless Local SecurityNetwork (trådløst lokalt sikkerhedsnetværk) 2 Hvad er wlsn? Det trådløse lokale sikerhedsnetværk wlsn
Læs mereNotat Forslag til justeringer, ruter og køreplaner Kollektiv trafik i Svendborg Kommune
FynBus 29. april 2013-1 - PLAN SAZ/SJ Notat Forslag til justeringer, ruter og køreplaner Kollektiv trafik i Svendborg Kommune Indledning Dette notat beskriver FynBus forslag til justeringer i Svendborg
Læs mereRegelmæssig og direkte
Regelmæssig og direkte 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY
Læs mereVi repræsenterer Tarup skole og Tarup skoles forældregruppe. Samt beboerne i hele det område, der udgør Tarup Skoles distrikt.
Hvem er vi? Vi repræsenterer Tarup skole og Tarup skoles forældregruppe. Samt beboerne i hele det område, der udgør Tarup Skoles distrikt. Mange - ikke kun forældre til skoleelever - synes at trafiksituationen
Læs mereResultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen
Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Charlotte Vithen Lone Dörge Peter Lund-Sørensen 1. Indledning Dette indlæg beskriver de evalueringsresultater, der
Læs mereLetbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.
Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne
Læs mereMiljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014
Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1
Læs mereFremtidens bilteknologier
Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri
Læs mereVi skal frem i bussen Jonas Permin Kommerciel Chef Arriva
Vi skal frem i bussen Jonas Permin Kommerciel Chef Arriva Vejen til mere miljøvenlig kollektiv trafik Arriva pionerer nye energiformer i kollektiv trafik med miljøet på første række operation af biogas
Læs mereBusprioritering med GPSdetektering
Busprioritering med GPSdetektering Anders Boye Torp Madsen, Københavns Kommune Jan Kildebogaard, ÅF Hansen & Henneberg Vejforum 2011 Projektet 39 signalregulerede kryds med GPS-baseret busprioritering
Læs mereTrafikplan. Trafikplan 2009-2012 For kollektiv trafik i Sydtrafiks område Et resumé
Trafikplan 2009-2012 For kollektiv trafik i Sydtrafiks område Et resumé Trafikplan Bedre korrespondancer Flere afgange med faste minuttal Direkte ruteforløb Bedre betjening af Billund Lufthavn Kortere
Læs mereVISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG
JULI 2013 FREDERIKSBERG KOMMUNE VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG ADFÆRDSSTUDIE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI
Læs mereForslag til Kommuneplan 2016. Redegørelse
Forslag til Kommuneplan 2016 Redegørelse for nye rammeudlæg vedrørende Kystnærhedszonen, landskabelige interesseområder, beskyttede dyre- og plantearter samt beskyttet natur Nærværende hæfte er udarbejdet
Læs mereSimulering af trafikafvikling ved Bybusterminalen i Aalborg
Simulering af trafikafvikling ved Bybusterminalen i Aalborg Forfattere: Civilingeniør Azhar Saeed, COWI A/S og Civilingeniør René Hollen Pedersen, Aalborg Kommune Aalborg Kommune står over for at skulle
Læs mereBudgetnotat CO2-neutral kollektiv bustrafik
Økonomi-forvaltningen BUDGETNOTAT Budgetnotat CO2-neutral kollektiv bustrafik Baggrund Københavns Kommune har målsætninger om CO2-neutralitet og ren luft. For busserne betyder det, at de i 2025 skal være
Læs mereBredt politisk ønske om udvikling af den kollektive trafik
VEJFORUM BIDRAG 2014 Fremtidens bustrafik vinder indpas i vejreglerne Nye vejregelhåndbøger beskriver, hvordan man skaber højklasset kollektiv trafik og terminaler 24. oktober 2014 Forfattere: Mogens Møller,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape. Midttrafik. Teknisk notat. 1 Indledning
Midttrafik Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs mereHvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?
Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:
Læs mereCykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser
Session: Trafik og miljø i byer CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Af Lektor Harry Lahrmann og Lektor Anker Lohmann-Hansen Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet 200 århusianske
Læs mereEn mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:
Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Miljøteknologi J.nr. 001-03680 Ref. kaasm, fleba Den 6. februar 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
Læs mereÅben tillægsdagsorden. til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik 22. juni 2012 kl. 09.00 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg
Åben tillægsdagsorden til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik 22. juni 2012 kl. 09.00 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Kortbetaling i billetautomater på bybusserne
Læs merePassagerpuljen, 5. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse
Passagerpuljen, 5. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Navigation på rejsen 2. Resumé Projektet skal medvirke til at sikre kunderne i den kollektive trafik en god rejseoplevelse ved at forsyne
Læs merePuljen til busfremkommelighed. Samlet ansøgningsmateriale
Puljen til busfremkommelighed Samlet ansøgningsmateriale 29. oktober 2014 3 Pulje til busfremkommelighed Indhold Puljen til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 4 Formål 5 Økonomisk ramme
Læs mereUDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014
RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.
Læs mereTrafikkaos eller topkarakter ved sports- og kulturarrangementer
Trafikkaos eller topkarakter ved sports- og kulturarrangementer Af: civilingeniør, trafikplanlægger Maria Thrysøe Krogh-Mayntzhusen Rambøll Nyvig as mtm@nyvig.dk Og: Afdelingsleder Martin Fischer Aalborg
Læs mereArkitektur, Byplan og Trafikudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018
Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget Evaluering af Udviklingsmål 2018 januar 2019 Indhold Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget...3 MTU2 Færre uheld i trafikken...3 MTU3 Flere buspassagerer på det samlede
Læs mereSiden sidst. Økonomi. - Samlet styr på udgifterne og Trafikselskabet. - Taksterne forhøjes med 3 % i gennemsnit
Siden sidst Økonomi - Samlet styr på udgifterne og Trafikselskabet - Tilbagegang i indtægterne på ca. 2 % - især salg i busserne - Taksterne forhøjes med 3 % i gennemsnit - Decentral forhandling om afskaffelse
Læs mereNygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset.
Skabelon for projektbeskrivelse Projekttitel Nygade/Jernbanegade øget fremkommelighed for 13 buslinjer. Resumé I signalkrydset Nygade/Jernbanegade bevirker en meget kort højresvingsbane i den sydlige tilfart,
Læs mereSPORVOGNE I ÅRHUS? ÅRHUS KOMMUNE, MAGISTRATENS 5. AFDELING AUGUST 2000
SPORVOGNE I ÅRHUS? ÅRHUS KOMMUNE, MAGISTRATENS 5. AFDELING AUGUST 2000 INDHOLD SPORVOGNE I ÅRHUS Århus Byråd igangsatte i samarbejde med Trafikministeriet i juni 1999 etableringen af et beslutningsgrundlag
Læs mere