Nye dimensioner i erhvervsskolernes vejledning

Transkript

1 Eud-reformen har medført markante ændringer i erhvervsskolernes hverdag. Uddannelsesforløbene er individualiseret i forhold til den enkelte elevs ønsker, valg og forudsætninger. Uddannelses- og erhvervsvejledernes arbejde har fået nye dimensioner - og vejlederne har fået nye medspillere i relationerne til eleverne - nemlig kontaktlærerne. Nye dimensioner i erhvervsskolernes vejledning Dette hæfter handler især om, hvordan uddannelsesog erhvervsvejledningen kan udvikles på den enkelte erhvervsskole, så de nye krav til vejledningen honoreres. Hæftet giver også bidrag til afklaring af arbejdsdelingen og samarbejdet mellem vejledningen og kontaktlærerfunktionen. Nye dimensioner i erhvervsskolernes vejledning Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr

2 Nye dimensioner i erhvervsskolernes vejledning

3 2

4 Nye dimensioner i erhvervsskolernes vejledning Jeppe Carlsen Karin Steffensen Odense Tekniske Skole Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr Undervisningsministeriet 2001

5 Nye dimensioner i erhvervsskolernes vejledning Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie som nr og under temaet sammenhæng i uddannelsessystemet, indgange og overgange, vejledning Publikationen er blevet til på baggrund af FoU-projekt nr Forfattere: Jeppe Carlsen og Karin Steffensen, Odense Tekniske Skole Redaktion og produktion: Werner Hedegaard, DEL Tegninger: Klaus Westh Illustration Omslag: Fa. MONOPOL 1. udgave, 1. oplag, september 2001: 1700 stk. ISBN ISBN (WWW) ISSN Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie (Online) ISSN Udgivet af Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, Område for de erhvervsfaglige uddannelser Bestilles (UVM 7-339) hos: Undervisningsministeriets forlag Strandgade 100 D 1401 København K Tlf. nr Fax nr forlag@uvm.dk eller hos boghandlere Grafisk tilrettelæggelse og repro: Malchow A/S, Ringsted Trykt på Svanemærket papir med vegetabilske farver. Trykt af Malchow A/S, Ringsted, som har licens til brug af Svanemærket Printed in Denmark 2001 I forbindelse med FoU-projektet er der udarbejdet flere eksempler på spørgeskemaer, registreringsskemaer, breve og en håndbog for kontaktlærere. Dette materiale kan ses og frit downloades fra Bilagene vil være tilgængelige i mindst fem år fra udgivelsen 4

6 Forord Der er mindst to gode grunde til at kvalitetsudvikle uddannelses- og erhvervsvejledningen: Reformen af erhvervsuddannelserne og frafaldsproblematikken. Sådan indleder de to forfattere dette temahæfte. Erhvervsuddannelsesreformen har medført markante ændringer i skolernes hverdag. Uddannelsesforløbene er individualiseret i forhold til den enkelte elevs ønsker, valg og forudsætninger. Uddannelses- og erhvervsvejledernes arbejde har fået nye dimensioner, og vejlederne har fået nye medspillere i relationerne til eleverne - nemlig kontaktlærerne. Elevernes nye muligheder for i vid udstrækning at planlægge egen sti gennem - og indhold i - deres erhvervsuddannelse kan medvirke til reducering af frafaldet fra uddannelserne. Uddannelses- og erhvervsvejledningen må bidrage til, at eleverne træffer deres uddannelsesvalg på et kvalificeret grundlag, og at den enkelte elevs uddannelsesplan sigter mod det rette niveau for eleven. Dette hæfter handler især om, hvordan uddannelses- og erhvervsvejledningen kan udvikles. Hæftet giver også bidrag til afklaring af arbejdsdelingen og samarbejdet mellem vejledningen og kontaktlærerfunktionen. Hæftets indhold bygger på erfaringer fra et forsøgs- og udviklingsarbejde gennemført i et samarbejde mellem Odense Tekniske Skole, Dalum tekniske Skole og Gartnerskolen Søhus. Hæftet henvender sig især til skolernes uddannelses- og erhvervsvejledere og den ansvarlige ledelse for vejledningen på den enkelte erhvervsskole. Men hæftet er også relevant for kontaktlærere, LOP-personale m.fl. Hæftet indeholder konkrete forslag til inspiration for skolernes 5

7 Forord arbejde med kvalitetsudvikling af deres uddannelses- og erhvervsvejledning. Undervisningsministeriet har finansieret det bagvedliggende forsøgs- og udviklingsarbejde og udarbejdelsen og udgivelsen af dette temahæfte. Afslutningsvis skal bemærkes, at meninger og synspunkter i hæftet står for forfatternes egen regning. Jørgen Brock Fagkonsulent Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen Område for de erhvervsfaglige uddannelser August

8 Indhold 5 Forord 8 1. Indledning Resumé og resultater Analyse af uddannelses- og erhvervsvejledningen og forholdet til kontaktlærerfunktionen Vejledningens organisering og tilrettelæggelse Checkpunkter i vejledningen Samarbejdsflader og netværk Nye vejledningsredskaber: Internet, intranet og databanker Vejledningskvalitet Perspektivering Oversigt over elektroniske bilag med link 7

9 1 Indledning Der er mindst to gode grunde til at udvikle og kvalitetsudvikle uddannelses- og erhvervsvejledningen: Reformen af erhvervsuddannelserne og frafaldsproblematikken. Erhvervsuddannelsesreformen har forandret skolernes hverdag markant. Med individualisering af uddannelsesforløbet bliver hele skolens opgave en anden, og uddannelses- og erhvervsvejlederens arbejde får nye dimensioner. Kontaktlærerfunktionen gør det nødvendigt at overveje arbejdsdelingen mellem lærere og uddannelses- og erhvervsvejledere (herefter kaldet vejledere), så de to grupper supplerer hinandens arbejde befordret af effektive informationsgange, rutiner og procedurer, og så et overfladisk set fælles ansvar ikke fortoner sig med 1% til hver. Det store frafald fra erhvervsuddannelserne kan der være mange grunde til, f.eks. kan måden at markedsføre eller informere om uddannelserne have været forfejlet, vejledningen før og under uddannelsesforløbene for overfladisk eller mulighederne for at tilbyde individuelle løsninger utilstrækkelige. Det sidste rådes der bod på med reformen, men hvis vi skal have flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse, må vejledningen af elever og uddannelsessøgende sikre, at så mange som muligt starter det rigtige sted første gang den enkeltes uddannelsesplan sigter mod det rette niveau for eleven eleven får den nødvendige udfordring og støtte til at gennemføre planen elever, som ønsker at vælge om eller springe fra, fortsætter i anden uddannelse eller job. Formålet med dette temahæfte er at inspirere til udvikling eller sikring af kvaliteten i vejledernes arbejde og skolernes samlede 8

10 Indledning bestræbelser på at yde den enkelte elev optimale uddannelsesvilkår. Temahæftet handler primært om uddannelses- og erhvervsvejledningen, men også kontaktlærerens arbejde inddrages, bl.a. for at kunne identificere samarbejdsflader og arbejdsdeling mellem de to funktioner. Faktisk har det været en balancegang i det bagvedliggende projektarbejde at undgå at falde i den grøft, hvor det nye, ukendte og spændende, kontaktlæreren, bemægtigede sig fokus og blev projektets egentlige emne. Så skønt der generelt må henvises til andre FoU-projekter mv. i relation til kontaktlærerens arbejde og til linket til håndbogen for kontaktlærere på Odense Tekniske Skole, kan temahæftet forhåbentlig yde bidrag til afklaring af arbejdsdeling og samarbejde mellem vejledningen og kontaktlærerfunktionen. Projektarbejdet har været tilrettelagt således, at der på basis af en analyse af uddannelses- og erhvervsvejledernes arbejde og af forventningerne til vejledere og kontaktlærere skulle følge en idéfase om forandrings- og forbedringsbehov. Fasen skulle glide over i en rapportfase, hvori der bl.a. skulle udkrystallisere sig forslag til forbedringer. I praksis har analyse- og idéfaserne ikke kunnet adskilles. Forbedringsforslag er derfor heller ikke nødvendigvis udsprunget direkte af enkeltspørgsmål i undersøgelserne eller af specifikke registreringer i afdækningen af vejledernes arbejde. De kan lige så vel være resultater af den fælles efterbehandling, projektgruppen, til dels i samarbejde med udvalgte medvirkende i analyserne, har foretaget. Projektet er blevet gennemført som et fællesprojekt imellem Odense Tekniske Skole, Dalum tekniske Skole og Gartnerskolen Søhus med forankring i førstnævnte skole. Sigtet med at inddrage en stor, en mellemstor og en lille erhvervsskole i projektet har været at afdække problemstillingen bredt med henblik på valg af udviklingsområder i idé- og rapportfasen. Samarbejdet har været meget gavnligt for projektet, og det er der- 9

11 Indledning for vort håb, at projektets udviklingsforslag har bred appel til skolerne, også selv om det ikke har været muligt at påpege markante forskelle mellem skolerne, der kan tilskrives skolestørrelsen. Projektgruppen: Odense Tekniske Skole: Dalum tekniske Skole: Gartnerskolen Søhus: Karin Steffensen, Preben Nielsen, Mogens Andreasen, Arne Hansen og Jeppe Carlsen Finn Bækholm Merete Jørgensen og Charlotte Knudsen Som konsulent på projektet har Ole Dibbern Andersen, DEL, medvirket i analysefasen og den deri integrerede idéfase. Desuden har ledelsesrepræsentanter fra hver af skolerne været tilknyttet projektet. 10

12 2 Resumé og resultater I kapitel 3 fremlægges processen i det bagvedliggende projekt og hovedresultater af analysefasen. Det var ambitionen gennem spørgeskemaundersøgelse og opfølgning med fokusgruppe at nå til fastlæggelse af udviklingsområder, forbedringsområder, herunder punkter, som måske kunne udspringe af virkeligheden på én skole, men som kunne være best practice - eksempler til almindelig efterfølgelse. Resultaterne af den samlede proces ligger i de efterfølgende kapitler, mens de konkrete undersøgelsesresultater nu har mistet aktualitet og derfor ikke præsenteres nærmere. I kapitel 4 søges indkredset, hvad det vil sige at være vejleder efter erhvervsuddannelsesreformen. Kapitlet indeholder dels en liste over spørgsmål, den enkelte skole kan tage udgangspunkt i ved funktionens organisering og tilrettelæggelse, dels et bud på en ny funktionsbeskrivelse for vejledere og endelig eksempel på overordnede vejledningsplaner i den enkelte afdeling for henholdsvis vejledere og kontaktlærere. Kapitel 5 er et forsøg på at give et systematiseret overblik over vejlederens arbejdsopgaver, til dels i sammenhæng med kontaktlæreropgaverne. Kapitlet kan ses som indledende overvejelser til udarbejdelse af en egentlig håndbog for vejledere. Kapitel 6 handler om samarbejdsflader og netværk. Det dækker dels arbejdsfordeling og samarbejdsflader mellem vejledning, kontaktlærersystem og administration, dels forskellige netværksmuligheder mellem vejledere på tværs af institutioner og skolesystemer. Kapitel 7 giver forslag til at anvende informationsteknologien til at skabe eller videreudvikle vejledningsredskaber såsom information og vejledning via Internettet og anvendelse af intranet til information til eleverne om såvel vejledningsspørgs- 11

13 Resumé og resultater mål som praktikpladsformidling. Kapitlet foreslår desuden etablering af virksomhedsdatabaser til styring af skolens viden om praktikvirksomheder og kontakten med dem. I kapitel 8 drøftes spørgsmålet om vejledningskvalitet, herunder fastlæggelsen af mål for vejledningen og etableringen af kvalitetsprocedurer til sikring af målopfyldelsen og opfyldelse af skolens behov om systematisk opsamling af information om indsats og resultater i forhold til vejledningssøgende og frafaldstruede elever. Kapitlet rundes af med eksemplificering i forhold til elevfrafald. I en afsluttende perspektivering i kapitel 9 påpeges behovet for at fortsætte analyse- og inspirationsarbejdet til udvikling af vejledningsfunktionen og samarbejdet med kontaktlærerne. 12

14 3 Analyse af uddannelsesog erhvervsvejledningen og forholdet til kontaktlærerfunktionen Projektet har været bygget op over følgende model: 1. Opbygning af empirisk grundlag 2. Analyse, fremlæggelse og debat 3. Efterbehandling med henblik på prioritering og valg af udviklingsområder. Det empiriske grundlag i dette tilfælde skulle oprindeligt bestå i en afdækning af vejledernes anvendelse af deres vejledningstid og spørgsmål om deres oplevelse af funktionen samt ønsker om forbedringer. Med en reform af erhvervsuddannelserne lige om hjørnet blev projektet imidlertid ændret til at handle om forventningerne til rollerne i det nye erhvervsuddannelsessystem. Projektgruppens første opgave blev at udarbejde skemaer til undersøgelserne. Undersøgelserne skulle ikke være videnskabeligt dækkende, men skulle fungere som sonder, der kunne indikere, hvilke forbedringsforslag projektet skulle konkretisere i idé- og beskrivelsesfasen. Samtidig skulle de være en motor for projektgruppens idéudvikling og fokusering, og undersøgelsernes værdi ligger således både i de resultater, de frembragte, og i den proces, de var et led i. Spørgeskemaundersøgelserne omfattede: Registrering af uddannelses- og erhvervsvejlederes tidsforbrug Spørgeskema til vejledere om deres arbejde Spørgeskema til afdelingsledelsen om fordelingen af arbejdet mellem kontaktlærere og vejledere Spørgeskema til lærere/ kontaktlærere om kontaktlærerarbejdet, vejledernes arbejde og samarbejdet. 13

15 Analyse af uddannelses- og erhvervsvejledningen og forholdet til kontaktlærerfunktionen Datagrundlaget var beskedent. Til gengæld blev undersøgelserne fulgt op af uddybende drøftelse med udvalgte grupper af deltagere. Resultaterne heraf indgik som inspiration i den videre idéudvikling. Uddannelses- og erhvervsvejledernes arbejde før erhvervsuddanelsesreformen Vejledningstidens fordeling Registreringen af vejledningstidens fordeling omfattede 34 arbejdsdage for vejledere fordelt på 12 vejledere i en efterårsperiode. De mest markante resultater var, at vejlederne dels var beskæftiget med en mængde småopgaver - som i flere tilfælde lå i periferien af funktionsbeskrivelsen - dels at den lange række af varierede opgaver groft sagt kunne sammenfattes i fem hovedoverskrifter. Den samlede vejledertid blev anvendt som vist i nedenstående tabel. 14

16 Analyse af uddannelses- og erhvervsvejledningen og forholdet til kontaktlærerfunktionen Anvendelsen af uddannelses- og erhvervsvejlederens arbejdstid Arbejdsopgave %-fordeling Individuel faglig og personlig vejledning 35 Kollektiv vejledning 15 Virksomhedskontakt (ej LOP) 15 Pædagogisk-administrativt arbejde 15 Andet 20 Vejledningens organisering Foruden at undersøge vejledernes anvendelse af deres vejledningstid, forsøgte undersøgelsen af afdække forhold vedrørende vejledningens organisering i forhold til lokaliteter og faciliteter samt vejledernes forudsætninger og arbejde som helhed. Besvarelserne viste, at vejledernes job er meget forskelligt sammensat. Ud over vejledertimerne, som kan variere betydeligt, 15

17 Analyse af uddannelses- og erhvervsvejledningen og forholdet til kontaktlærerfunktionen varetager mange af vejlederne andre vejledningsrelaterede opgaver, f.eks. koordinerende vejledning, udvikling, opsøgende arbejde (LOP), introduktion for ujf-elever og andre ledige. Nogle vejledere varetog således ikke traditionel faglig undervisning, mens andre havde vejledning som bibeskæftigelse, set i forhold til det samlede timetal. Det er dog værd at bemærke, at vejlederne anslog, at de i gennemsnit deltog i ca. en aktivitet om ugen efter kl af de 14 vejledere var fuldtidsansat på deres skole, men kun otte oplyste at have gennemført vejlederuddannelsen. Den store skole havde organiseret vejledningen i adressebestemte vejledningscentre med bemanding i turnus, mens de mindre skoler nøjedes med de lokalt placerede vejlederkontorer, som også de fleste vejledere på den store skole råder over. De fleste af vejlederne i undersøgelsen mente, at vejlederne var nemme at komme i kontakt med, takket være fælles vagtplaner, faste kontortider og egne adresser. Nogle af vejlederne på den store skole rådede desuden over mobiltelefon. Næsten alle vejlederne havde adgang til egen pc med de gængse vejledningsprogrammer (Maxi-due, Spor) samt Internettet. Også et intranet havde de fleste af vejlederne adgang til, hvilket for det meste betød et afdelingsnet, ikke skolens administrative net. Endelig havde de fleste vejledere opgaver over for både elever og virksomheder inden for uddannelsesområdet. Det var ikke projektets opgave at vurdere rimeligheden i tidsforbrug og organisering, men at synliggøre forholdet, så den enkelte skole og afdeling kunne forholde sig til, hvordan vejledernes arbejde skulle prioriteres fremover og til, hvordan vejledere og kontaktlærere kunne supplere hinanden. Analysefasens væsentligste indhold var derfor at få input fra vejledere, lærere og ledere om deres opfattelse af vejledningsfunktionens fremti- 16

18 Analyse af uddannelses- og erhvervsvejledningen og forholdet til kontaktlærerfunktionen dige indhold og arbejdsfordelingen mellem vejlederne og kontaktlærerne. Individuel vejledning Individuel vejledning er en betydelig del af vejlederjobbet, et felt alle vejlederne i undersøgelsen arbejder med. De vejleder ofte unge om uddannelserne i deres afdeling, hyppigt drejer det sig om meritspørgsmål, ofte eller jævnligt om spørgsmål vedr. praktikplads, men meget blandet i relation til SU, betinget af skoleprocedurerne. Afhængigt af uddannelsen kan der desuden være spørgsmål vedr. voksenlærlingemulighederne. Vejledningen af elever, som går på en anden uddannelse på skolen, drejer sig jævnligt om omvalg. Vejledningen af de elever, som går i afdelingen, handler hyppigst om praktikpladsspørgsmål, uddannelsesvalg, merit, personlige problemer, fravær og til dels SU, om end der ses store udsving på den store skole, hvor elevfravær, praktikpladsspørgsmål og placeringen på skole- 17

19 Analyse af uddannelses- og erhvervsvejledningen og forholdet til kontaktlærerfunktionen perioder synes at forekomme ekstra hyppigt. Derimod har specialpædagogisk støtte en overraskende upåagtet plads i den individuelle vejledning, når man ser på svarene i undersøgelsen. Samtidig viser svarene, at skønt der ikke er procedurer herfor, mener vejlederne bredt, at det er dem selv, der har opfølgningsopgaven i forhold til alle de nævnte områder. Kollektiv vejledning Den kollektive vejledning og informationsvirksomheden synes nok at være højt prioriteret, men måske samtidig at være noget selektiv. På de mindre skoler deltager vejlederne ofte eller jævnligt i informationsmøder på folkeskoler og lignende, mens det på den store skole er nogle udvalgte vejledere, som varetager dette arbejde. De fleste af vejlederne deltager dog ofte eller jævnligt i informationsmøder for kommende elever på erhvervsskolen. Derimod er vejlederne i meget vekslende omfang involveret i introduktionsaktiviteterne for folkeskoleelever. Kun et par steder introducerer vejlederne ofte eleverne til uddannelsen, mens det aldrig forekommer for flere andre vejledere. Også den kollektive vejledning af skolens elever gribes tilsyneladende meget forskelligt an. Ca. halvdelen af de medvirkende er ofte eller jævnligt involveret i kollektiv vejledning, mens den anden halvdel af vejlederne sjældent eller aldrig beskæftiger sig hermed. Dette gælder uanset, hvilket uddannelsestrin eleverne befinder sig på. Forventninger til vejledningsarbejdet efter erhvervsuddannelsesreformen I alt 14 vejledere, 10 ledere og 29 lærere blev spurgt om deres forventninger til vejlederne og - i et vist omfang - til kontaktlærerne efter erhvervsuddannelsesreformens gennemførelse. Det skete i et forsøg på at skabe bevidsthed om kontaktlærerfunktionen og dens afgrænsning fra vejledningen. 18

20 Analyse af uddannelses- og erhvervsvejledningen og forholdet til kontaktlærerfunktionen Vejledernes forventninger Generelt forventede vejlederne på undersøgelsestidspunktet, at erhvervsuddannelsesreformen ville betyde mere arbejde til dem. Et forstærket fokus på frafald vil gøre sit hertil, og vejlederne forventede tillige at blive involveret i udarbejdelsen af elevernes personlige uddannelsesplaner. Det eneste, de kunne forestille sig at afgive, var opfølgning i forbindelse med elevers fravær. Flere af vejlederne forventede desuden, at de skulle fungere som vejledere for kontaktlærere, et forhold som er blevet delvis bekræftet med uddannelse af en række kontaktlærerkonsulenter på fynske erhvervsskoler, hvoraf flere af deltagerne tillige var vejledere. Endelig forventede en del af vejlederne at få øget kontakt til både virksomheder, myndigheder og andre uddannelsesinstitu- 19

21 Analyse af uddannelses- og erhvervsvejledningen og forholdet til kontaktlærerfunktionen tioner, f.eks. i forbindelse med opgaver, der skal øge rummeligheden i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet eller øget anvendelse af PIU (Praktik I Udlandet). Ledernes forventninger Lederne blev bl.a. spurgt om, hvem der skulle vejlede eleven om - eller tage sig af - en række konkrete opgaver, som ville komme til med reformen. I modsætning til vejlederne forventede lederne i vidt omfang, at kontaktlærerne - evt. i samarbejde med vejlederne - skulle tage sig af mange af de mere eller mindre nye elementer i erhvervsuddannelsessystemet: Lederes forventning til fordelingen af arbejdsopgaver mellem vejleder og kontaktlærer Uddannelsesplan Kontaktlærer Merit Lærer/kontaktlærer/(leder) Påbygning Vejleder og/eller kontaktlærer Påbygning - anden skole Vejleder (og kontaktlærer) Påbygning - fjernundervisning Vejleder (og kontaktlærer) Tilrettelæggelse af hovedforløb Kontaktlærer (og vejleder) Delkompetence Kontaktlærer (og/eller vejleder) Evaluering af uddannelsesplan Kontaktlærer Revision af uddannelsesplan Kontaktlærer Ajourføre uddannelsesbog Kontaktlærer Lærernes forventninger Hovedopgaverne for vejlederne skulle ifølge lærerne være at informere om uddannelserne og vejlede uddannelsesinteresserede og, i forhold til skolens elever, at vejlede i forbindelse med uddannelsesskift eller -ophør, specialpædagogiske foranstaltninger samt praktikspørgsmål. 3/4 af lærerne anså den kollektive vejledning af alle grupper af uddannelsessøgende for en vejlederopgave, men kun godt halvdelen fandt, at det skulle være en skemalagt aktivitet. 2/3 af respondenterne mente, at vejlederne skulle vejlede ved fravær, mens kun halvdelen regnede det for en vejlederopgave 20

22 Analyse af uddannelses- og erhvervsvejledningen og forholdet til kontaktlærerfunktionen at vejlede i personlige spørgsmål. Generelt anså lærerne dog kontakt til sociale myndigheder for en vejleder- eller lederopgave, ligesom forældrekontakt og evt. sociale problemer i almindelighed mere blev regnet for vejlederarbejde end kontaktlæreropgaver. Ca. 1/3 af de medvirkende lærere forventede, at vejlederne skulle yde faglig vejledning, og ca. samme antal mente, at tilrettelæggelse af elevens uddannelse sammen med eleven, udarbejdelse af uddannelsesplan og ajourføring af uddannelsesbog, var vejlederarbejde. Endelig mente også en del af lærerne, at vejlederne skulle være vejledere for kontaktlærerne. Kontaktlærerrollen På undersøgelsestidspunktet var bevidstheden om kontaktlærerrollen endnu meget diffus, og i almindelighed lå reformen endnu et stykke ude i fremtiden. Kun den lille skole havde allerede en funktionsbeskrivelse, på den mellemstore skole var man i samarbejde med DEL i færd med at kvalificere lærerne til kontaktlærerrollen, og på den store skole havde en enkelt afdeling gennemført et uddannelsesforløb og iværksat en tutor - ordning, som var et forsøg på at indføre en form for kontaktlærer. Også andre afdelinger havde indført tutorordninger. Som nævnt mente lederne, at kontaktlærerne skal vejlede i forbindelse med udarbejdelse og ajourføring af uddannelsesplan og -bog, men det fornemmes samtidig, at jo mere komplekse forhold, som indgår i udarbejdelsen (påbygning, delkompetence, tilrettelæggelse af hovedforløbet), jo mere sker der en glidende overlevering af opgaverne til vejlederne via fællesopgaver til rene vejlederopgaver. Et tilsvarende billede ses hos lærerne. Godt halvdelen af lærerne mente, at de som kontaktlærere skulle have kontakt med eleverne før uddannelsesstart. 80% 21

23 Analyse af uddannelses- og erhvervsvejledningen og forholdet til kontaktlærerfunktionen regnede med, at funktionen skulle gennemføres som en skemalagt aktivitet, og 70% mente, at læreren ville blive opsøgende i forhold til eleverne. Mere end halvdelen anså fraværsregistrering som en kontaktlæreropgave, og næsten 85% af lærerne regnede med at skulle foretage opfølgning i forhold til det konstaterede fravær. Over 80% af lærerne mente, at arbejdet med uddannelsesplan og -bog var centrale arbejdsområder for kontaktlæreren. Tre fjerdedele regnede med at skulle vejlede i forhold til modulvalg, omvalg og afstigning. Lidt færre, men dog to tredjedele, at de skulle have med påbygning og med valgfag at gøre, mens 60% mente at skulle vejlede i forbindelse med uddannelsesskift. Når det kommer til opgaver, som ikke kan relateres direkte til undervisningen, skifter billedet. Noget under halvdelen af lærerne forventer at skulle vejlede i forhold til sociale problemer, og kun en syvendedel - dog meget ujævnt fordelt - regner med som kontaktlærer at kunne vejlede i forhold til eller få kontakt med sociale myndigheder. Heller ikke forældrekontakt anses almindeligvis i undersøgelsen som en opgave for kontaktlærerne. I øvrigt anså ca. 80% af lærerne det for nødvendigt med et uddannelsesforløb som kvalificering til kontaktlærerarbejdet. Fællesopgaver Uanset de forholdsvis klare tilkendegivelser om at tage sig af undervisnings- og uddannelsesplanlægningsmæssige opgaver som kontaktlærere, var det tankevækkende at kunne konstatere, at næsten halvdelen af de medvirkende lærere på den store skole mente, at vejlederne skulle involveres i tilrettelæggelsen af elevens uddannelse og udarbejdelsen af en uddannelsesplan, og at næsten lige så mange mente, at vejlederen skal have med ajourføring af uddannelsesbogen at gøre. 22

24 Analyse af uddannelses- og erhvervsvejledningen og forholdet til kontaktlærerfunktionen Når det gælder f.eks. fravær, specialpædagogiske foranstaltninger, afstigning og uddannelsesskift bliver tendensen endnu mere udtalt, idet de opnår høje procenttal for begge medarbejdergrupper. Sammenholdt med ledernes opfattelse var der nok tendenser, som peger imod en vis arbejdsdeling, men for alle tre grupper synes vejlederne at være opfattet som ressourcepersoner, som kan inddrages efter behov, f.eks. i forbindelse med påbygning, delkompetence, uddannelsesskift og lignende, forhold som måske ligger uden for kontaktlærerens umiddelbare kompetenceområde. I gråzonerne lå desuden forhold om fravær, sociale og personlige problemer, specialpædagogisk støtte og andre opgaver, som kunne involvere både vejleder og kontaktlærer, dog med en klart faldende tendens i takt med, at opgaverne fjerner sig fra de veldefinerede dele af et målrettet uddannelsesforløb. At lærerne generelt ikke forventede at stå alene fremgik klart af deres tilkendegivelse af, hvad de anså for vejlederopgaver. Fra analyse til udviklingsforslag Sammenfattende viste resultaterne, at der på undersøgelsestidspunktet var betydelig usikkerhed over for reformens konsekvenser for det daglige arbejde blandt såvel vejledere som kon- 23

25 Analyse af uddannelses- og erhvervsvejledningen og forholdet til kontaktlærerfunktionen taktlærere. Resultaterne blev fremlagt for et par fokusgrupper af ledere, vejledere og lærere, og i efterfølgende gruppeinterview blev praksis, mangler, struktur og udviklingsmuligheder drøftet igennem med sigte på at pege på udvikling af redskaber til kvalitetsudvikling af vejledningen. Med eud-reformens og andre reformers store omvæltning af de vante rutiner på erhvervsskolerne kan der være god grund til at genoverveje funktionsbeskrivelserne for stort set alle medarbejdergrupper og måske endda opstille en ny organisationsplan. På vejledningsområdet kan det være hensigtsmæssigt at beskrive, hvad der ligger i vejledningsopgaverne, og evt. hvordan de skal håndteres på den enkelte skole. En vejlederhåndbog kan uden tvivl være gavnlig som guide i forberedelsen og udfyldelsen af de forskellige vejledningsopgaver. I de følgende kapitler tages disse forhold op, dels som forslag og skitser, dels som input til drøftelse og afklaring på den enkelte skole. Også de øvrige forhold, som behandles i de sidste kapitler, IT og kvalitetsaspekter, er til dels inspireret af fokusgruppeinterviewene. 24

26 4 Vejledningens organisering og tilrettelæggelse har været reformernes år i en sådan grad, at der kan tales om et veritabelt paradigmeskift, både på erhvervsuddannelsesområdet og de videregående uddannelser, men også på voksen- og efteruddannelsesområdet - og med en effekt, som blander områderne grundigt sammen til et hele. Modulisering, individualisering og delvist frit valg på hylderne øger kravene til vejledernes kendskab til mere end lige mit eget uddannnelsesområde, eller til deres kendskab til at søge aktuel information, eller til de systemmæssige redskaber, som støtter vejledningsprocessen. Sammen med tilkomsten af kontaktlærerordningen på eud-området kan disse faktorer give anledning til at revurdere hele vejledningens organisering og tilrettelæggelse. Dette kan bl.a. omfatte: Hvordan skal vejledningen organiseres - centralt og decentralt - i forhold til unge (15-24 år) - i forhold til voksne (25-60 år) - før optagelse - før start/forventningsafklaring - i uddannelsesforløbet. Hvordan skal vejledernes opgaver afgrænses fra kontaktlærernes og administrationens - før optagelse - ved optagelse - før start/forventningsafklaring - i uddannelsesforløbet - ved afslutning eller afbrydelse af forløb. Skal vejledernes arbejde være adskilt fra LOP-virksomhed - med andre ord: Hvordan skelnes mellem - informationsvirksomhed - opfølgende virksomhed/samarbejde - uddannelsesplanlægning 25

27 Vejledningens organisering og tilrettelæggelse - besættelse af praktikpladser (uddannelsesaftaler) - nyoprettelse af praktikpladser (opsøgende virksomhed og godkendelsesprocedurer). Hvilke kompetencer skal vejlederne besidde - uddannede vejledere - opdaterede vejledere i forhold til reform af uddannelsessystemerne - vejledningsprofilens bredde - IT-kompetencer. Hvordan skal den webbaserede vejledning organiseres - formidling af information og vejledning via link på skolens hjemmeside - information og vejledning på skolens hjemmeside - vejledning via tovejskommunikation ( ; konference; chat-room). Hvilke rammer skal vejledningen have til rådighed - vejledningscenter/-centre - vejledningskontor(er) - afskærmning af intimsfære til den fortrolige samtale - tilgængelighed/nærhed - synliggørelse af vejledningen. Hvilke faciliteter og redskaber skal vejledningen have til rådighed - telefon 26

28 Vejledningens organisering og tilrettelæggelse - mobiltelefon - pc med officepakke, Internetadgang og forskellige vejledningsprogrammer såsom - Maxi-due - Spor - adgang til et pædagogisk intranet - adgang til det administrative net - håndbog for vejledere. Hvilken sammenhæng skal der være mellem vejledningssystemerne - uddannelsesinstitutioner (af forskellig art) - AF og kommuner - internationale dimensioner - virksomhedsinddragelse. Hvordan skal vejledningen tilrettelægges - åbningstider/kontortider - vejledningsmuligheder uden for vejledningens åbningstid - samarbejdsfora - vejledningskalender. Endnu flere spørgsmål behøver afklaring, ressourceproblematikken for blot at nævne et enkelt. Vi skal nøjes med at tage enkelte af de nævnte op til overvejelse i de følgende kapitler. Vejledningens organisering skal dog her afslutningsvis præsenteres i et idéoplæg til en funktionsbeskrivelse for en uddannelses- og erhvervsvejleder og en overordnet beskrivelse af en vejledningsplan. Eksempel på en ny funktionsbeskrivelse for vejledere I lyset af erhvervsuddannelsesreformen, de nye krav og de nye funktioner, kan en funktionsbeskrivelse for vejlederen 1 f.eks. indeholde følgende: 1) Eksempel på funktionsbeskrivelse for kontaktlærere findes i FoU-projektets bilag 5 (kontaktlærerhåndbogen) på webadressen 27

29 Vejledningens organisering og tilrettelæggelse Det ligger i uddannelses- og erhvervsvejlederens funktion: at bistå den enkelte elev/studerende med at træffe kvalificerede valg med henblik på et uddannelsesforløb og med henblik på senere erhvervs- eller videreuddannelsesmuligheder at bistå den enkelte elev/studerende med at løse uddannelsesmæssige problemer og personlige problemer i forhold til elevens uddannelsessituation at bistå den enkelte elev/studerende ved praktikplads- eller jobsøgning at bistå den enkelte elev/studerende, der skifter eller afbryder uddannelse(n) med vejledning om andre muligheder, herunder kontaktformidling/overdragelse at sikre udarbejdelsen af vejledningsplan i afdelingen at orientere om skolens uddannelsestilbud til potentielle elever/studerende i samarbejde med andre vejledningssystemer lokalt og regionalt at bistå skolens/afdelingens kontaktlærere i vejledningsspørgsmål at indgå i et ERFA-netværk om vejledning at være behjælpelig ved udarbejdelse af uddannelsesplan for de elever, der ved indmeldelse ikke medbringer en uddannelsesplan at sikre gennemførelse af pædagogisk-administrative rutiner som opsamling af information vedr. vejledningens karakter og årsager til uregelmæssige uddannelsesforløb, herunder frafald. Vejledningsplan En vejledningsplan er et forsøg på at skabe overblik over vej- 28

30 Vejledningens organisering og tilrettelæggelse ledningsforløbet. Tidligere ville det have været naturligt at lægge enkle halv- eller helårsplaner, som kunne opstilles i en vejledningskalender. Med det løbende indtag af elever på grundforløbene og det individuelle tidspunkt for forløbets færdiggørelse må en sådan kalender udarbejdes for den enkelte skole, afdeling eller uddannelse, og det følgende er derfor en meget overordnet og generel vejledningsplan. Planen er todelt for at synliggøre, at både vejleder og kontaktlærer har vejledningsopgaver, og selv om de måske er placeret i forbindelse med de samme begivenheder, er deres opgaver klart forskellige. Eksempel på plan for vejledning af eud-elever i grundforløb - vejlederens ansvar: Før start Undervejs Ved afslutning Informationsmøde før elevens start. Behjælpelig ved udarbejdelse af foreløbig uddannelsesplan. Vejledningsforløb: - Præsentation af uddannelsesmuligheder (valg af frivillige og obligatoriske moduler) - Kollektiv vejledning: Orientering om: - valgmuligheder - emner: f.eks. praktikpladssøgning - elevens uddannelsesøkonomi - befordring - skolepraktik - Individuel vejledning: - Vejledning ved ændringer i uddannelsesplan, f.eks. uddannelsesskift og ophør af uddannelse (i samarbejde med kontaktlærer - efter behov) - Vejledning når opgavens omfang går ud over kontaktlærerens kompetenceområde (f.eks. ved kontakt til eksterne samarbejdspartnere) - Vejledning ved fravær (i samråd med kontaktlæreren) - Vejledning af voksenlærlinge. Orientere om vilkår for ansættelse som lærlinge: - Praktikpladssøgning - Ansættelsesforhold - Skoleperioder - Merit 29

31 Vejledningens organisering og tilrettelæggelse Nedennævnte aktiviteter/elementer er eksempler på en række af de områder, som vejlederen kommer til at arbejde med. For nogle områder vil det være mere og dybere end andre. Selve ansvaret gives der et bud på i kapitel 6. En egentlig årsplan for vejledningen har vist sig vanskelig at udarbejde på grund af overgangen til løbende indtag. Men nedennævnte punkter er alligevel forsøgt opstillet i en vis orden - altså at de sker i nogenlunde den opstillede rækkefølge: Vejledning af uddannelsesinteresserede Vejledning om økonomi Vejledning af elever på præsentationskurser Vejledning ved udarbejdelse af uddannelsesplan Vejledning af eud-elever Eksterne samarbejdsrelationer Relationer til praktikvirksomheder Evaluering Opfølgning Eksternt informerende virksomhed Opsøgende virksomhed Rådgivning af kontaktlærere. 30

32 Vejledningens organisering og tilrettelæggelse Eksempel på plan for vejledning af eud-elever i grundforløb - kontaktlærerens ansvar: Før start Undervejs Ved afslutning Informationsmøde før start. Individuel uddannelsessamtale før uddannelsesstart. Vejlederen kan deltage efter behov. Vejledningsforløb: - kvalifikationsanalyse - uddybning af uddannelsesmuligheder (valg af frivillige og obligatoriske moduler) Kontaktlærertimer (hvor vejlederen kan deltage efter behov) - Kollektiv vejledning* Opfølgning på: - valgmuligheder - praktikpladssøgning - elevens uddannelsesøkonomi - skolepraktik - Individuel vejledning - opfølgning på uddannelsesplan - evt. ændring i planen - opfølgning på fravær - midtvejssamtale. Evt. overlevering til anden kontaktlærer. Opfølgningssamtale: - der gøres status over, hvor eleven er i forhold til gennemførelse af uddannelsesplanen - hvis eleven har praktikplads sikres, at vedkommende er velorienteret om hovedforløb - hvis eleven ikke har praktikplads sikres, at vedkommende er bekendt med EMMAkriteriet. * Der kan indhentes kolleger, f.eks. vejleder til gennemgang af de udvalgte emner. Nogle emner bør være obligatoriske for eleverne, f.eks. orientering om skolepraktik, andre kan være frivillige; endvidere kan eleverne selv foreslå emner, som kan være af interesse for gruppen. Nedennævnte aktiviteter/elementer er eksempler på en del af de områder, som kontaktlæreren kommer til at arbejde med. For nogle områder vil det være mere og dybere end andre. Selve ansvaret gives der et bud på i kapitel 6. Også her har det vist sig vanskeligt at udarbejde en egentlig årsplan, men igen bliver det mere en opstilling af opgaverne over den periode, eleven går i uddannelsen, og hvor hovedvægten af vejledningen ligger i grundforløbet. Indmeldelse Indgangssamtale Opfølgningssamtale 31

33 Vejledningens organisering og tilrettelæggelse Midtvejssamtale Afslutningssamtale Merit Uddannelsesbøger Elevbørs Ansøgninger Støtte til transportudgifter ved samtaler Skolepraktik Fravær Specialpædagogiske foranstaltninger Reglementer. 32

34 5 Checkpunkter i vejledningen Uanset hvordan skolen vælger at organisere og tilrettelægge vejledningsopgaverne, vil det være nyttigt med en checkliste for vejlederne, som de kan tage udgangspunkt i, både når de skal gennemføre de forskellige vejledningsrutiner, og ikke mindst, når de støder på opgaver, som er nye eller usædvanlige. I det følgende fremlægges en model til en håndbog for vejledere, som kan danne udgangspunkt for fremstillingen af en checkliste for den enkelte skole eller vejleder over opgaverne i relation til det enkelte punkt. Modellen rundes af med en af de nye dimensioner i vejledningsarbejdet: Rådgivning af kontaktlærere. 33

35 Checkpunkter i vejledningen Vejledning af uddannelsesinteresserede Når der kommer vejledningssøgende, som evt. ønsker at starte inden for den uddannelse, den enkelte vejleder repræsenterer, skal der kunne gives en grundig vejledning inden for uddannelsesområdet. Vejlederen skal have et godt kendskab til de uddannelser, der er på skolen, og være i stand til at henvise til vejledning inden for andre uddannelsesområder. Vejlederen skal også have kendskab til andre uddannelser/institutioner inden for andre skoleformer. F.eks. produktionsskoler, højskoler, kortere videregående uddannelser m.fl. De førstnævnte skoler kan anbefales til elever, som endnu ikke er parate til at gå ind i erhvervsuddannelserne, og som har brug for yderligere kvalificering, før de starter; de sidste er egnede for elever med boglige ambitioner. Der skal kunne vejledes i, hvilke muligheder eleven har i uddannelsen (valg af projekter). Der skal orienteres om, hvilke krav der stilles til eleven gennem uddannelsesforløbet, herunder hvilket niveau, der undervises på, samt økonomi under uddannelsen. Eleven orienteres om, at der udarbejdes uddannelsesplan før uddannelsesstart. Vejledning om økonomi Vejlederen skal ved økonomiske spørgsmål kunne henvise til de parter, der har med elevens økonomi at gøre. I de tilfælde, hvor vejlederen ikke kan besvare SU-spørgsmål, er der på skolen en ekspert, som kan rådgive. Ved spørgsmål om uddannelsesgodtgørelse og voksenlærlingevilkår kan Arbejdsformidlingen rådgive. Ved spørgsmål om kontanthjælp og revalidering kan kommunen rådgive. 34

36 Checkpunkter i vejledningen Vejledning af elever på præsentationskurser Folkeskoleeleverne bliver tilbudt erhvervsintroduktion. Erhvervsintroduktionen kan foregå på en erhvervsskole. Afhængigt af vejledningsstrategien i de enkelte kommuner kommer der et antal elever fra klasse i forskellige introduktionsforløb herunder præsentationskurser. Det vil være naturligt at involvere vejlederen i planlægningen af disse aktiviteter. Der skal planlægges, hvilke mål de enkelte folkeskoleelever skal nå i den periode, de er på erhvervsskolen, og hvem der gør hvad, herunder vejlederens rolle i forløbet. Programmet planlægges i de enkelte afdelinger. Skoleafdelingen i kommunen modtager tilmeldingerne fra folkeskolerne, og videregiver oplysningerne til den koordinerende vejledning på erhvervsskolen. Den koordinerende vejledning informerer de enkelte afdelinger om, hvor mange der kommer, på hvilket tidspunkt de kommer, og hvor længe de skal være der. Vejledningsforløb som led i undervisning Vejledning i valg af uddannelsesområde kan være en integreret del af undervisningen. Ud over undervisning, som lader f.eks. elever på præsentationskurser afprøve praktiske elementer af en uddannelse eller jobfunktion, kan vejledning om, hvad en uddannelse kræver, indgå i præsentationen, så eleven får mulighed for at vurdere, om uddannelsen er det rette valg for den enkelte elev. Denne del af undervisningen vil være en oplagt vejlederopgave. Vejledning ved udarbejdelse af uddannelsesplan Alle elever skal før start i uddannelsen have udarbejdet en uddannelsesplan. Af bekendtgørelsen om uddannelsesplan fra folkeskolen frem- 35

37 Checkpunkter i vejledningen går det, at eleverne skal arbejde med uddannelsesplan fra 6. klasse. Det betyder, at mange elever medbringer en uddannelsesplan ved indmeldelsen på erhvervsskolen. De elever, som ikke medbringer en uddannelsesplan, når de indmeldes, skal sammen med vejlederen have udarbejdet en plan, som indeholder valg af indgang. Herefter overleveres uddannelsesplanen til kontaktlæreren. De elever, som har en uddannelsesplan med, når de indmeldes, overgår direkte til kontaktlæreren. Vejledning af eud-elever Vejlederen skal have et grundigt kendskab til grundforløb og hovedforløb. Før elevens start i uddannelsen afholdes der et informationsmøde. På informationsmødet orienterer vejlederen om indhold, krav, vilkår og muligheder i uddannelsen. Undervejs i elevens uddannelsesforløb bistår vejlederen efter behov kontaktlæreren ved elevsamtalerne. Før og undervejs i elevens hovedforløb bistår vejlederen efter behov lære- og praktikpladsmedarbejderen (LOP-medarbejderen) f.eks. ved underskrift af uddannelsesaftaler, ved valg af frivillige specialefag, osv. Kollektiv vejledning De faktuelle uddannelsesoplysninger kan med fordel gives kollektivt, alle kan have gavn af de andres spørgsmål. Grupper af elever orienteres om f.eks. projektindhold, niveau, andre uddannelsesoplysninger, økonomi under uddannelsen, befordring mv. Vejledningen kan organiseres som forløb i undervisningen i almindelighed. Vejledning om konkrete pro- 36

38 Checkpunkter i vejledningen jekter vil dog typisk være en faglæreropgave, som kontaktlæreren følger op på i samarbejdet med eleverne. Individuel vejledning De individuelle uddannelsesspørgsmål, eleven måtte have, og som eleven ikke kan løse i samarbejde med sin kontaktlærer, bør løses i samarbejde med vejlederen i en vejledningssamtale. Det kan være specifikke ønsker om påbygning, overflytning til en anden skole i en del af uddannelsesforløbet mv. Opstår der vanskeligheder, inddrages uddannelses- og erhvervsvejlederen. Vanskeligheder som f.eks., at projektet ikke kan bestås eller gennemføres, eller at eleven måske har mistet interessen. Vejlederen skal i sidstnævnte tilfælde efter elevens ønske være eleven behjælpelig med at finde andre (uddannelses-)muligheder. Løbende vejledning af elever i uddannelse Eleven skal sikres løbende vejledning og ajourføring i forhold til den uddannelse, vedkommende er i gang med. Hvis der sker ændringer, f.eks. lovmæssige, tidsmæssige, økonomiske eller andre, skal vejlederen orientere herom. I de tilfælde, hvor det er muligt at orientere elektronisk (f.eks. via intranet), kan dette benyttes, ellers sikres orienteringen mundtligt/skriftligt. Vejlederen kan deltage i kontaktlærertimerne, f.eks. til gennemgang af emner som SU, voksenlærlingevilkår mv. Vejlederen har desuden faste, kendte kontortider, som eleverne kan gøre brug af. Den løbende vejledning bør sikres ved hjælp af en beskrivelse af afdelingens vejledningsprocedure med ansvarsfordeling, jf. vejledningsplanen. Uddannelsesskift Når en elev ønsker at udmelde sig i utide, f.eks. ved uddannelses- 37

39 Checkpunkter i vejledningen skift, skal kontaktlæreren sikre, at der forinden bliver afholdt en samtale med vejlederen, hvor kontaktlæreren kan deltage. Samtalen skal sikre, at eleven er helt afklaret med hensyn til den beslutning, vedkommende er ved at træffe eller har truffet, og er bevidst om konsekvenserne af beslutningen. Konsekvenserne kan være manglende moduler/projekter, økonomi (SU), evt. indkvartering på skolehjem mv. I uddannelsesplanen/udmeldelsen noteres, hvad eleven er vejledt til, f.eks. til anden uddannelse, job eller andet. På baggrund heraf noteres en af de centralt fastsatte afgangsårsager, men til kvalificering af skolens viden om, hvorfor eleverne forlader en uddannelse, kan disse udbygges med et antal relevante lokale afgangsårsager, som giver skolen et nærmere analysegrundlag af årsagerne til, at eleverne ønsker at afbryde et uddannelsesforløb. Se i øvrigt senere i kapitel 8. Skolen kan have oplysningspligt i forbindelse med elevens uddannelsesøkonomi, f.eks. orientering om at bringe SU, uddannelsesgodtgørelse, revalidering mv. til ophør. Administrationen sørger normalt for oplysning til de involverede parter. I visse tilfælde kan vejlederen blive involveret, men det er oftest af andre grunde, som f.eks. ved spørgsmål fra de sociale myndigheder om, hvorfor vedkommende ikke kunne gennemføre. Til besvarelse af sådanne spørgsmål er det nødvendigt med en begrundet udmeldelse. Praktikpladsophør/praktikpladsskift Ved ophør af uddannelsesaftale bør vejlederen inden for det aktuelle uddannelsesområde kontaktes, så eleven sikres den nødvendige dokumentation. Der skal udfærdiges papirer iflg. den gældende lovgivning. Ophører en elev i en virksomhed, skal der udfyldes og underskrives en Aftale om ophør samt en Erklæring om delvis gennemført uddannelse. 38

40 Checkpunkter i vejledningen Starter eleven i en ny praktikplads, underskrives en ny uddannelsesaftale på den resterende uddannelsestid. Der er da en fornyet prøvetid på tre måneder. Her kan samme oplysningspligt som ovenfor nævnt gøre sig gældende mht. uddannelsesgodtgørelse, revalidering mv. Uregelmæssigheder i uddannelsesforløbet Opstår der uregelmæssigheder i uddannelsesforløbet, bør eleven henvises til vejlederen. Det kan være uregelmæssigheder i forbindelse med sygdom af længere varighed, vanskeligheder i forbindelse med gennemførelse af uddannelsen, forlængelse af uddannelse osv. 39

41 Checkpunkter i vejledningen Vejlederen må så i samarbejde med eleven, kontaktlæreren og eventuelt faglærerne finde ud af, hvad der skal gøres i det enkelte tilfælde. Personlig faglig vejledning Som vejleder vil man ofte være den, en vejledningssøgende først henvender sig til med spørgsmål om uddannelsen og forhold, som knytter sig hertil. Det er vigtigt at kunne hjælpe eleven på vej ved enten at kunne besvare eller kunne vejlede til andre, der kan besvare elevens spørgsmål. Nedennævnte er en række af de emner, der jævnligt bliver spurgt til. Vejledning om specialpædagogiske foranstaltninger Alle elever med handicap har mulighed for at søge specialpædagogisk støtte. Omfanget af elevens handicap skal undersøges og kunne dokumenteres, hvorefter den enkelte faglærer evt. i samarbejde med den specialpædagogiske fagkonsulent ansøger om støtten. Ved handicap forstås vanskeligheder i forhold til at gennemføre uddannelsen på sædvanlige vilkår, og begrebet dækker således over en bred vifte af fysiske eller andre synlige eller usynlige forhindringer. Der findes hos alle vejledere materiale, eller der kan henvises til materiale om søgning af specialpædagogisk støtte. Undervisningsministeriet har samlet et materialesæt i en lyseblå mappe Specialpædagogisk støtte. Den findes normalt på vejlederkontoret. Vejledning om merit Elever, som ønsker at søge merit, skal kunne dokumentere at have gennemført og bestået eksamen eller have erhvervet tilsvarende kvalifikationer i henhold til de gældende meritregler. Der søges merit hos den enkelte faglærer. Skolen afgør ud fra skriftlig eller mundtlig test eller anden skriftlig dokumentation, om eleven opfylder målet i det fag, hvor der søges merit. 40

42 Checkpunkter i vejledningen Meritten kan gælde hele faget, eller den kan gælde den afsluttende prøve, men ikke undervisningen. Dette afgøres konkret ud fra den foreliggende lokale undervisningsplan. Vejledning om voksenlæreforhold Er eleven fyldt 25 år, og ellers i øvrigt opfylder kravene inden for det enkelte uddannelsesområde, har vedkommende mulighed for at blive voksenlærling. Såfremt området er åbent for voksenlærlinge, kan alle, der opfylder ovennævnte, søge praktikplads som voksenlærling. Den aktuelle uddannelsesvirksomhed kan, når der er åbent for tilskud, søge Arbejdsformidlingen om tilskud til den kommende voksenlærling. Mange virksomheders ansættelse af voksenlærlinge er ofte betinget af, at der er en økonomisk støttemulighed. Ca. en gang i kvartalet afgør Det Regionale Arbejdsmarkedsråd, om der skal være åbent eller lukket for støtte inden for de enkelte uddannelsesområder. Når der er mange unge uden praktikplads (skolepraktikanter), 41

43 Checkpunkter i vejledningen lukkes der for tilskud. Elever med mulighed for at blive voksenlærlinge skal derfor løbende holde sig ajour med tilskudsmulighederne. I øvrigt bør det sikres, at eleven er opmærksom på alle forhold i forbindelse med ansættelse som voksenlærling. Drejer det sig om voksenerhvervsuddannelse (veud), er reglerne stort set de samme, men forløbet adskiller sig fra det almindelige voksenlæreforhold ved, at hele uddannelsesforløbet er særligt tilrettelagt med henblik på en voksen målgruppe og ved, at der som regel er en foruddefineret afkortning/merit for enten skole- eller praktikdelene, ofte begge dele. Grundlæggende voksenuddannelse (gvu) er en ny vej til faglært status for voksne med relevant erhvervserfaring. Uddannelsen gennemføres uden praktikaftale. Ordningen er etableret i 2001 og er endnu i sin vorden. Vejledning om påbygning Vejlederen skal være i stand til at orientere kommende elever, som ønsker at kvalificere sig yderligere i deres uddannelsesforløb. Eleven kan vælge almene grundfag og gymnasiale fag som påbygning på erhvervsuddannelsen med henblik på studiekompetence til videregående uddannelse. I hovedforløbet kan eleven foretage erhvervsrettet påbygning gennem valg af supplerende valgfri specialefag. Selve den konkrete vejledning i forbindelse med valg af påbygningsfag, når eleven er i gang med uddannelsen, er kontaktlærerens ansvarsområde. Vejledning om efter- og videreuddannelsesmuligheder Vejlederen skal kunne vejlede eleverne til efter- og videreuddannelsesmuligheder inden for det uddannelsesområde, vedkommende er vejleder for. Bl.a. ved hjælp af Internettet kan vejlederen hente oplysninger 42