BØRNE- OG UNGDOMSUDVALG

Transkript

1 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALG Generelt et indenfor Børne- og Ungdomsudvalgets område viser et samlet mindreforbrug på 1,1 mio. kr. Udgiftsmæssigt har der været et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. og samtidig har der været flere indtægter på i alt 0,8 mio. kr. Beløbene er inklusiv en bevillingsmæssig korrektion på 10,2 mio. kr. jf. seneste vurdering af det forventede regnskabsresultat, hvor der blev vurderet et mindreforbrug på udvalgets område på 10,2 mio. kr. Derfor er disse midler mæssigt fratrukket jf. styrelseslovens 40, der fastslår, at der ikke må afholdes udgifter uden bevillingsmæssig dækning. Dette betyder, at det reelle mindreforbrug på udvalgets område er 1,1 + 10,2 = 11,3 mio. kr. Børne- og Ungdomsudvalgets arbejde har også i været præget af fokus på genopretning af området, samt nedbringelse af udgifterne på det specialiserede socialområde for børn og unge. I det følgende vil forhold omkring afvigelser mellem og regnskab blive beskrevet ud fra mindreforbruget på 10,6 mio. kr., som er det reelle regnskabsresultat. Som ved de løbende økonomivurderinger tages der udgangspunkt i den besluttede sektoropdeling. For Børne- og Ungdomsudvalget drejer det sig om følgende sektorer: Børn og Unge med særlige behov Dagtilbud Folkeskole I nedenstående oversigt vises forbruget på udvalgets område. Kolonnen Rest viser afvigelsen mellem det korrigerede og regnskabet, mens kolonnen Rest ekskl. 40 viser afvigelsen før den tekniske korrektion jf. styrelseslovens 40, og svarer dermed til den reelle afvigelse for udvalgets område. Kolonne1 Ko lo nn e2 Korr. Rest Rest ekskl. 40 Børn og Ungdomsudvalg U 579,3 579,7 0,4 10,6 Børn og Ungdomsudvalg I -123,9-123,2 0,7 0,7 Børn og Ungdomsudvalg N 455,4 456,5 1,1 11,3 Børn og unge med særlige behov U 103,4 104,1 0,7 10,2 Børn og unge med særlige behov I -38,0-38,1 0,0 0,0 Dagtilbud U 143,3 145,2 2,0 0,8 Dagtilbud I -33,9-33,6 0,3 0,3 Folkeskole U 332,6 330,3-2,3-0,4 Folkeskole I -52,0-51,5 0,6 0,6 I det efterfølgende er alle tabeller med og regnskabstal ekskl. den mæssige korrektion jf. styrelseslovens 40.

2 Børn og unge med særlige behov Indenfor Børn og unge med særlige behov afholdes udgifter til plejefamilier, opholdssteder, døgninstitutioner, forebyggende foranstaltninger samt Rebild Kommunes andel af sikrede pladser. Derudover afholdes udgifter til merudgiftsydelser ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne samt udgifter til tabt arbejdsfortjeneste. Området er opdelt på tre profitcentre: Børn og Unge (Myndighed), Børnecenter Himmerland samt socialfaglige tilbud bestående af Rebild Kommunes egne tilbud; Familiebehandling, Kontaktpersoner for unge og Ungetilbuddet Unge på eget værelse. Samlet viser regnskabet for området et mindreforbrug på 10,2 mio.kr. Nedenstående oversigt viser merforbrug/mindreforbrug på de enkelte profitcentre: Kolonne1 U/I Korr. Afvigelse Rebild kommune U 103,4 113,6 10,2 Rebild kommune I -38,0-38,1 0,0 Rebild kommune N 65,3 75,5 10,2 Center Familie og Handicap U 103,4 113,6 10,2 Center Familie og Handicap I -38,0-38,1 0,0 Børn og Unge U 86,2 91,5 5,3 Børn og Unge I -17,8-16,1 1,7 Børnecenter Himmerland U 11,9 14,2 2,3 Børnecenter Himmerland I -15,3-14,1 1,2 Socialfaglige tilbud U 5,2 7,9 2,7 Socialfaglige tilbud I -4,9-7,9-3,0 Børn og unge (Myndighed) På selve Myndighedsområdet for Børn og unge med særlige behov finder vi et mindreforbrug på 3,6 mio. kr. Området omfatter udgifter til plejefamilier, opholdssteder, forebyggende foranstaltninger, døgninstitutioner, åben anonym rådgivning, sikrede døgninstitutioner, merudgiftsydelser ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne og tabt arbejdsfortjeneste. Der er indtægter i form af mellemkommunal refusion, refusion på særligt dyre enkeltsager og uledsagede flygtningebørn samt 50 % statsrefusion på udgifterne til merudgiftsydelser og tabt arbejdsfortjeneste. Nedenstående tabel viser regnskabsresultatet fordelt på foranstaltninger.

3 Kolonne1 U/I Korr. Afvigelse Børn og Unge U 86,2 91,5 5,3 Børn og Unge I -17,8-16,1 1,7 Opholdssteder m.m. U 19,8 21,9 2,1 Opholdssteder m.m. I -3,4-4,9-1,5 Plejefamilier U 15,8 17,3 1,5 Plejefamilier I -0,9-1,2-0,3 Forebyggende foranstaltninger U 17,1 19,5 2,4 Forebyggende foranstaltninger I -0,1 0,1 Døgninstitutioner U 10,5 12,3 1,8 Døgninstitutioner I -1,6-3,3-1,7 Sikrede institutioner U 0,8 1,7 0,9 Merudgifter Børn og unge U 8,3 6,9-1,3 Merudgifter Børn og unge I -5,0-3,5 1,6 Tabt arbejdsfortjeneste U 6,6 6,4-0,2 Tabt arbejdsfortjeneste I -3,3-3,2 0,1 Efterværn U 6,4 4,5-1,9 Efterværn I -3,6 3,6 Familie orienteret rådgivning U 0,9 0,8-0,1 Øvrige socialfaglige udgifter U 0,1 0,1 Budgettildelingen sker som en samlet ramme til området i henhold til vedtaget tildelingsmodel, og området skal derfor ses samlet, idet der er stor sammenhæng mellem de enkelte foranstaltninger. Lykkedes det at bevare et barn i hjemmet med den nødvendige støtte, kan en dyr anbringelse måske undgås. Der er tilsvarende en sammenhæng mellem bevilling af merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste, som gør det muligt for forældrene at passe barnet i hjemmet som alternativ til at indskrive barnet på specialinstitution. Statsrefusionen for særligt dyre enkeltsager dækker frem til : 25 % af udgifter over 0,97 mio. kr. og 50 % af udgifter over 1,8 mio. kr. Refusionsgrænserne gælder ligeledes for de samlede udgifter til en familie hvor fire eller flere børn er anbragt. Der er i hentet refusioner for 4,0 mio. kr. vedrørende særligt dyre enkeltsager. Det er 609 tkr. mere end i Mindreforbruget på myndighedsområdet inklusiv sikrede institutioner er på 7,0 mio. kr., hvilket er væsentlig lavere end forventet ved ØKV3, hvor man forventede et mindreforbrug på 4,4 mio. kr, samt i december, hvor det fremlagte disponeringsregnskab viste et mindreforbrug på 5,7 mio. kr. Afvigelsen skyldes til dels, at der i disponeringsregnskabet var indregnet en forventet tilgang, samt at der er enkelte disponeringer som fejlagtigt var disponeret for højt. I årerne 2007 til 2011 har udgifterne på området været markant stigende. I 2012 vendte tendensen imidlertid og her i er det samlede udgiftsniveau endnu lavere. De samlede udgifter er nu på 68,4 mio. kr. Nedenstående graf viser udviklingen i nettoudgifterne på området inkl. diverse refusioner, men ekskl. udgifter til sikrede institutioner og Børnecenter Himmerland. stallene fra tidligere år er omregnet til -prisniveau med en gennemsnitlig prisudvikling på 2% pr. år.

4 Generelt er udgifterne på de tre foranstaltningsgrupper (anbringelser, forebyggende foranstaltninger samt merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste) lavere end niveauet for regnskab Det primære fald i udgifterne er på anbringelser. Anbringelser Faldet i udgifterne til anbringelser fra 2012 til skyldes dels et fald i det samlede antal af anbragte børn. Nedenstående tabel viser det gennemsnitlige antal helårsanbragte børn og unge i sammenlignet med antallet i forrige år. Disp. gns. Disp. gns Disp. gns Disp. gns Antal helårsanbragte børn/unge Gns Gns Familiepleje Soc.pæd. opholdssteder mv Døgninstitutioner Eget værelse Anbringelser i alt Sammenligningen viser, at antallet af anbragte børn og unge er faldet med 9 helårsbørn fra Antallet af anbragte børn på socialpædagogiske opholdssteder mv. er steget med 3 helårsbørn i forhold til sidste år, men til gengæld er antallet af unge på eget værelse øget med 4 helårsbørn, dette skyldes bl.a. oprettelsen af ungetilbuddet Unge på eget værelse - i Gennemsnitsudgiften pr. anbringelse i er lavere end 2012 og er dermed også medvirkende til lavere udgifter i forhold til tidligere år. En tredje årsag til faldet i udgifterne til anbringelser er at der i regnskab 2011 indgår udgifter på 2,4 mio. kr., som følge af ændret afgørelse på to refusionssager. I regnskab 2012 indgår kun 0,4 mio. kr. vedrørende restafregning i gamle refusionssager. Forebyggende foranstaltninger og rådgivning Udgifterne til forebyggende foranstaltninger i er lidt højere end udgifterne i 2012 ca. 0,5 mio. kr. Der er primært større udgifter til kontaktpersoner, som er kommunens eget tilbud. Det skyldes bl.a., at der i har været flere børn igennem - omregnet til helårsbørn. En stor

5 stigning i udgifterne finder vi også i økonomisk støtte til efterskoleophold. Denne post er steget 0,7 mio. kr. det sidste år og udgør nu 1,9 mio. kr. Omvendt har udgifterne til aflastningsordning og støtte i hjemmet været faldende i forhold til sidste år. De to områder er faldet med 2,2 mio. i forhold til udgifterne i Merudgiftsydelser og tabt arbejdsfortjeneste Udgifterne til merudgiftsydelser og tabt arbejdsfortjeneste er i sammenligning med regnskab 2012 på samme niveau. Der er 50% statsrefusion på begge typer udgifter. Nedenstående tabeller viser udviklingen i antallet af personer, der er sket udbetalinger til i perioden 2009-, fordelt på 3 intervaller i forhold til årlig bruttoudgift. Antallet er ikke udtryk for antal bevillinger, men er antallet af cpr.nr., der er registreret udgifter på. Tabt arbejdsfortjeneste bliver registreret på forældrenes personnummer og vil derfor tælle for to, hvis begge forældre får udbetalt tabt arbejdsfortjeneste. På tabt arbejdsfortjeneste er der i udbetalinger til 13 personer flere i forhold til antallet i Den gennemsnitlige bruttoudgift er til gengæld faldet med 4 %, hvilket indikerer at omfanget (timer) og varigheden på bevillingerne er faldet. Loftet, der blev hævet fra 1/7-12 på nye bevillinger af tabt arbejdsfortjeneste, var i på kr. pr. md. Mindre end kr. Mellem kr kr. Større end kr. I alt Gns. bruttoudgift pr. bevilling Tabt arbejdsfortjeneste Antal cpr. nr. i Antal cpr. nr. i Antal cpr. nr. i Antal cpr. nr. i Antal cpr. nr. i Forskel % Antallet af personer der har fået merudgiftsydelser udbetalt i er faldet med 2 personer i forhold til Den gennemsnitlige bruttoudgift er kun 239 kr. højere end i Merudgifter Mindre end ,- kr. Mellem Større end ,- kr. I alt Gns udgift Forskel 2012-: Sikrede institutioner Udgiften til de sikrede institutioner finansieres dels via objektiv finansiering på baggrund af antallet af årige og dels via de enkelte kommuners faktiske forbrug af sikrede pladser. Rebild Kommune har ikke haft unge på de sikrede institutioner. ender med et mindreforbrug på 0,9 mio. kr.

6 Børnecenter Himmerland Korr. Afvigelse Kolonne1 U/I Børnecenter Himmerland U 11,9 14,2 2,3 Børnecenter Himmerland I -15,3-14,1 1,2 Børnecenter Himmerland N -3,4 0,1 3,5 BørneCenter Himmerland U 12,0 14,2 2,2 BørneCenter Himmerland I -0,1 0,1 Takstindtægter - Børn og Unge U -0,1 0,1 Takstindtægter - Børn og Unge I -15,2-14,1 1,1 Børnecenter Himmerland er en kommunal døgninstitution oprindelig normeret til 18 pladser for børn i alderen 4-14 år, der har været udsat for omsorgssvigt. Belægning har været faldende som følge af at kommunerne i højere grad anvender plejefamilieanbringelser. Som følge af nedgang i belægningen har Børnecenter Himmerland lukket en afdeling og antallet af pladser er dermed reduceret til 12. Den faktiske belægning i er på 14 helårsbørn. Budgetteret belægning i er 12 pladser (som nævnt ovenfor). I henhold til vedtaget tildelingsmodel for Børnecenter Himmerland er tet som følge af den højere belægning her i øget med 2,2 mio. kr. Samlet ender Børnecenter Himmerland med et mindreforbrug på 3,5 mio. kr. Afvigelsen består af et mindreforbrug på 2,3 mio. kr. på Børnecenter Himmerland ekskl. takstindtægter, heri indgår overførsel fra 2012 på 1,0 mio. kr. Mindreforbruget skyldes dels ledige stillinger, samt at man i har været tilbageholdende med udgifterne, da ca. halvdelen af de indskrevne børn har en alder på 14 år og derover og det var derfor uvist, hvornår og om de anbringende kommuner ville vælge at udmelde børnene. På takstindtægterne er der 1,2 mio. kr. i flere indtægter, som kan relateres til den højere belægning. Udover driftsresultatet (/forbrug) skal der også laves en opgørelse af det omkostningsbaserede regnskab og en resultatfordeling. Omkostningsbaseret regnskab : Kr. Takstindtægter Omkostninger Resultat Resultatfordeling: Overskud hensat Kr. Belægning: Akut Behandling Samlet Normerede pladser Belægningsprocent 110% 122% 120% Som det fremgår af ovenstående er der på det omkostningsbaserede regnskab et overskud på knap 2,5 mio. kr. Overskuddet hensættes til nedbringelse af taksten efterfølgende år.

7 Rebild Kommunes egne socialfaglige tilbud Kolonne1 Kolonne2 Korr. Afvigelse Socialfaglige tilbud U 5,2 7,9 2,7 Socialfaglige tilbud I -4,9-7,9-3,0 Socialfaglige tilbud N 0,3 0,0-0,3 Kontaktpersoner - unge U 2,7 2,5-0,2 Ungetilbud U 1,3 1,1-0,2 Familiehuset m.m. U 3,6 4,3 0,7 Takstindtægter - børn og unge tilbud I -7,3-7,9-0,5 Det samlede resultat for Rebild Kommunes egne socialfaglige tilbud på Børne- og Unge området er et merforbrug på 0,3 mio. kr. Kontaktpersoner - unge Rebild Kommune oprettede oktober 2011 eget kontaktpersonteam for unge. Dermed er der hjemtaget en stor del af de foranstaltninger, som tidligere blev leveret af eksterne leverandører. Kontaktpersonteamet har i haft kontakt til 61 unge, omregnet til helårspersoner svarer det til 42 unge. Budgettet reguleres ikke i forhold til belægningen, men er udelukkende rammestyret. ender med et mindreforbrug på 0,1 mio. kr., når også takstindtægterne tages med. Kolonne1 Kolonne2 Korr. Afvigelse Kontaktpersoner - unge N -0,1 0,0 0,1 Kontaktpersoner - unge U 2,7 2,5-0,2 Takstindtægter-Kontaktpersoner, unge I -2,8-2,6 0,3 Ungetilbuddet Unge på eget værelse Tilbuddet blev etableret i maj 2012 i lokaler på Støvring højskole, men flyttede i april til nye lokaler på Børnecenter Himmerland. De unge der er indskrevet i ungetilbuddet bor i princippet på eget værelse (hybel) og har tilknyttet en kontaktperson i såvel dags- samt en del af aftentimerne. Tilbuddet skal skabe stabilitet i de unges hverdag og være med til at sikre, at de unge enten er i beskæftigelse eller under uddannelse. Som det fremgår nedenfor har ungetilbuddet givet et samlet mindreforbrug på 0,1 mio. kr. i Kolonne1 KoloU/I nne2 Korr. Afvigelse Ungetilbud N -0,1 0,0 0,1 Ungetilbud U 1,3 1,1-0,2 Takstindtægter - Ungetilbud I -1,4-1,1 0,3

8 Familiebehandlingen Rebild Kommunes eget tilbud om familiebehandling omfatter 8 familiebehandlere, der forventes at kunne varetage familiebehandling for omkring 40 familier med helårsvirkning. Familiebehandlingen finansieres via afregning fra Center Familie & Handicap. I er antallet af familier, der har benyttet Rebild Kommunes tilbud om familiebehandling faldet lidt i forhold til Antallet af familier i var således 62 mod 75 i Som det fremgår af nedenstående tabel er antallet af afsluttede sager 40 her i mod 44 i Familiebehandling Rådgivning og vejl. 11 parallelt med 50 Rådgivning og vejl. 11 Samlet Kolonne1 Antal familier Gns. antal familier pr. md Antal børn Antal voksne Antal af afsluttede sager Nøgletallene nedenfor viser, at den gennemsnitlige behandlingstid i måneder er faldet sammenlignet med sidste år på Familiebehandling Fra 13,1 måned i 2012 til 11,2 måneder i. I alt 2012 Gns. Gns. behandlingstilingstid behand- (mdr.) I alt (mdr.) Familiebehandling , ,1 Rådgivning og vejl. 11 parallelt med 50 undersøgelse 2 10,6 0 0,0 Rådgivning og vejl ,3 12 5,4 Hvad angår økonomien er Familiebehandlingen lykkedes at tilpasse udgifterne til den lavere belægning, idet regnskabet samlet for Familiehuset viser et samlet mindreforbrug på 0,7 mio. kr. Kolonne1 Korr. Afvigelse Familiehuset m.m. 3,6 4,3 0,7 Åben anonym rådgivning 0,0 0,0 0,0 Familiehuset 0,5 1,1 0,7 Familiebehandling 3,2 3,1 0,0

9 Dagtilbud Dagtilbudsområdet omfatter alle dagtilbud for børn indtil skolealderen samt udgifter til støttepædagoger, mellemkommunale betalinger og særlige dagtilbud. Der er indtægter i form af forældrebetaling og mellemkommunale betalinger for pasning over kommunegrænsen. Samlet viser regnskabet for området et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. Der er samlet på området overført et netto merforbrug på 1,1 mio. kr. fra Nedenstående oversigt viser merforbrug/mindreforbrug på de enkelte profitcentre: Korr. Rest Dagtilbud U 143,3 144,0 0,8 Dagtilbud I -33,9-33,6 0,3 Dagtilbud N 109,4 110,4 1,0 Dagtilbudsafd. Fælles U 26,7 30,3 3,6 Dagtilbudsafd. Fælles I -33,1-33,6-0,5 Børnehusene i Skørping U 13,1 13,3 0,2 Børnehusene i Skørping I -0,5 0,5 Børnehuset Kronhjorten U 7,6 6,7-0,9 Børnehuset Kronhjorten I -0,2 0,2 Børnehaverne i Rebild Syd U 7,0 7,3 0,3 Børnehaverne i Støvring Nord U 6,9 7,5 0,6 Børnehaverne i Støvring Syd U 9,9 9,5-0,4 Børnehaverne i Støvring Syd I -0,1 0,1 Børnehaven Tumlehøj U 5,2 5,3 0,1 Børnehaven Tumlehøj I -0,0 0,0 Børnehuset Aavangen U 3,7 4,1 0,3 Rebild kommunale Dagpleje U 42,7 39,8-2,9 Daginstitutionen Tuen U 3,5 3,5-0,0 Daginstitutionen Kløvermarken U 2,5 2,4-0,1 Daginstitutionen Kløvermarken I -0,1 0,1 Særlige dagtilbud U 2,1 1,9-0,2 Bakkehusene U 2,3 2,1-0,2 Øster Hornum Børneunivers (Ø. Hornum BH) U 4,0 4,0 0,0 Øster Hornum Børneunivers (Ø. Hornum BH) I -0,0 0,0 Relations- og Støtteteam - Inklusion U 6,2 6,6 0,4 Relations- og Støtteteam - Inklusion I 0,1-0,1 Fælleskonti Dagtilbudsområdet omfatter en række fælleskonti som bl.a. omfatter forældrebetaling, fripladser, søskendetilskud, tilskud til private institutioner og privat børnepasning samt mellemkommunale betalinger ved pasning over kommunegrænser.

10 Samlet er der på fælleskontiene et mindreforbrug på 3,0 mio. kr. Nedenstående tabel specificerer forbruget på fælleskontiene. Korr. Rest Dagtilbudsafd. Fælles U 26,7 30,3 3,6 Dagtilbudsafd. Fælles I -33,1-33,6-0,5 Dagtilbudsafd. Fælles N -6,4-3,4 3,0 Dagtilbudsafdelingen - fællesformål U 22,9 23,7 0,8 Dagtilbudsafdelingen - fællesformål I -3,0-3,0-0,0 Tilskud - private U 17,2 16,6-0,6 Tilskud - private I -0,1 0,1 Tilskud til privat pasning U 9,3 8,0-1,3 Tilskud til privat pasning I -0,1 0,1 Driftstilskud til privatinst. U 7,1 7,8 0,7 Guldklumpen U 1,1 1,2 0,1 Gimle U 1,1 1,3 0,2 Vuggestuen Bifrost U 1,7 1,8 0,1 Huset i Skoven U 1,5 1,6 0,1 Sommerfuglen U 0,7 0,8 0,1 Private inst. i andre kommuner U 0,2 0,3 0,1 Hellum U 0,7 0,8 0,1 Tilskud til adm. Privat inst U 0,2-0,2 Bygn.tilsk. Privat inst. U 0,2-0,2 Fripl. Tilskud Privat inst. U 0,3 0,7 0,4 Bet. til/fra off.myndigheder - Dagtilb. U 2,2 3,4 1,2 Bet. til/fra off.myndigheder - Dagtilb. I -2,8-3,0-0,2 Søskende tilskud U 3,6 3,7 0,1 Dagpleje - Fællesområde U 1,0 0,9-0,1 Dagpleje - Fællesområde I -10,7-10,8-0,1 Dagpleje - Friplads (aut.grp.) U 1,0 0,9-0,1 Dagpleje - forældrebetaling U 0,0-0,0 Dagpleje - forældrebetaling I -10,7-10,8-0,1 Børnehaver - Fællesområde U 2,3 5,5 3,2 Børnehaver - Fællesområde I -13,4-13,7-0,3 Børnehaver - Friplads (aut.grp.) U 1,4 2,4 1,0 Børnehaver - Forældrebetaling (aut.grp.) U -0,0 0,0 Børnehaver - Forældrebetaling (aut.grp.) I -13,4-13,7-0,3 Børnehaver - Fællesudgifter U 0,2 2,8 2,6 Udvikling U 0,1 0,2 0,1 Fraværspulje U 0,2 0,2 Kvalitet i Dagtilbud U 0,2 2,3 2,1 Arbejdsmiljøkonsulent (Udgift fordeles) U -0,1-0,1 0,0 Obligatorisk dagtilbud to-sprogede U 0,2 0,2 Omkostningssteder U 0,7 0,3-0,4

11 Integrerede institutioner fællesområde U 0,5 0,1-0,3 Integrerede institutioner fællesområde I -6,0-6,1-0,0 Intg. Inst. Fripladser (aut.grp.) U 0,5 0,1-0,3 Intg. Inst. Forældrebetaling (aut.grp.) I -6,0-6,1-0,0 Forældrebetaling Budgettet til forældrebetaling reguleres løbende hen over året i forhold til det faktiske børnetal. Forældrebetalingerne ender samlet med en mindreindtægt på 0,5 mio. kr., men skal ses i sammenhæng med bet. til/fra off. myndigheder, hvor der indgår en indtægt på 0,5 mio. kr. i forældrebetaling fra andre kommuner. Børnetal For tilbud for de 0-2 årige har der i været 6 børn færre end oprindeligt teret, mens der for de 3-5 årige har været 11 børn færre. Børnetal Tilbud Faktisk gns. Børnetal Børnetal opr. Afvigelse Befolkningsprognose pr. 1. jan. Pasningspct. 0-2 årige Dagpleje % 3-5 årige Småbørnsinst./gruppe % Private vuggestuer % Tilskud privat pasning/pasning af egne børn % I alt 0-2 årige % Børnehaver og integrerede inst % Private børnehaver % I alt 3-5 årige % Budgetterne for de enkelte dagtilbud reguleres i løbet af året i forhold til det faktiske børnetal. Der er i alt for fratrukket terne netto 0,8 mio. kr. som følge af forskel mellem oprindelig teret børnetal og faktisk børnetal jf. vedtagne tildelingsmodeller. Mellemkommunale betalinger ved pasning på tværs af kommunegrænsen Mellemkommunal betaling indeholder alle udgifter og indtægter vedrørende pasning over kommunegrænser. Der har i året i gennemsnit været 24 børn fra Rebild Kommune indskrevet i dagtilbud i andre kommuner og samtidig i gennemsnit været 24 børn fra andre kommuner indskrevet i dagtilbud i Rebild Kommune. Der er på mellemkommunale betalinger et mindreforbrug på 1,1 mio. kr. Heraf udgør forældrebetaling for børn fra andre kommuner i dagtilbud i Rebild Kommune på ca. 0,5 mio. kr. Denne forældrebetalingen er teret sammen med de øvrige forældrebetalinger og skal derfor ses i sammenhæng hermed. Mindreforbruget på området er herefter 0,6 mio. kr. Børn fra andre kommuner i dagtilbud i Rebild Kommune Børn fra Rebild Kommune i dagtilbud i andre kommuner Kolonne2 Tilbud Gns. antal børn Tilbud Gns. antal børn Vuggestue 1 Vuggestue 1 Dagpleje 5 Dagpleje 0 Børnehave 18 Børnehave 23 I alt 24 I alt 24

12 Fripladser og søskendetilskud Fripladser og søskendetilskud ender samlet i med et mindreforbrug på 1,1 mio. kr. Budgettet reguleres ikke i forhold til det faktiske børnetal. Tilskud til private pasningstilbud Tilskud til private pasningstilbud omfatter tilskud til private daginstitutioner og tilskud til forældre med børn i alderen 0-2 år, som vælger privat pasning (privat dagpleje). Området ender samlet med et merforbrug på 0,5 mio. kr. Budgettildelingen justeres med undtagelse af fripladser efter til det faktiske børnetal i henhold til beslutning om forbundne kar. I Rebild Kommune er der seks private daginstitutioner for børn i alderen 0-5 år. Tilskuddet til de private daginstitutioner udbetales i henhold til Dagtilbudsloven. Der udbetales et beløb svarende til kommunens gennemsnitlige nettodriftsudgifter i alderssvarende tilbud, derudover udbetales et bygningstilskud samt tilskud til administration. Der er oprindeligt teret med 138 børn i private daginstitutioner, men der har i gennemsnit været 6 børn mindre i. Faktisk gns. børnetal Børnetal opr. Tilbud 0-2 år 3-5 år 0-2 år 3-5 år Afvigelse Huset i skoven (Terndrup) Vuggestuen Bifrost (Aarestrup) Gimle (Aarestrup) Guldklumpen (Guldbæk) Sommerfuglen (Sønderup) Hellumhejhuset (Hellum) Private inst. i andre kommuner I alt Der udbetales tilskud til privat pasning for børn i alderen 0-2 år. Tilskuddet udgør (i henhold til lovens minimumskrav) 75 pct. af nettodriftsudgiften pr. plads i den kommunale dagpleje. Tilskuddet kan dog højst udgøre 75 pct. af forældrenes dokumenterede udgifter til den private pasningsordning. I er antallet af børn i alderen 0-2 år med tilskud til privat pasning steget med 12 børn i forhold til det oprindelig terede antal. Stigningen skal ses i sammenhæng med det stadigt faldende børnetal i den kommunale dagpleje. Gns. Børnetal Opr. teret børnetal Afvigelse Tilskud til privat pasning (0-2 år) Fraværspulje På børnehavernes fælleskonto er der en pulje til dækning af længerevarende sygdom på 0,7 mio. kr. Institutionerne modtager fra fraværspuljen 60 % af de indtægtsførte dagpengerefusioner. I er der et overskud på puljen på omkring 0,2 mio. kr.

13 Dagplejen Dagplejens regnskab for viser et merforbrug på 2,9 mio. kr. Deri indgår et overført merforbrug fra tidligere år på 2,8 mio. kr., så det reelle merforbrug for året er på 0,1 mio. kr. Nedenstående tabel viser merforbruget i dagplejen fra (mio.kr.) Merforbrug -5,1-1,6-2,6-2,9 Heraf overførsel fra tidligere år -2,7 0-1,6-2,8 Merforbrug i året -2,5-1,6-1,0-0,1 Dagplejen har siden 2007 været præget af et faldende børnetal og alene fra jan. til dec. faldt antallet af indmeldte børn fra 452 til 388 dvs. et fald på 64 børn. Det gennemsnitlige børnetal for ender på 417 børn. Antallet af dagplejere er i samme periode reduceret med 13. Dagplejens er i høj grad bundet op på antal indmeldte børn i henhold til vedtaget tildelingsmodel. Det faldende børnetal er derfor fortsat en stor udfordring for dagplejen, idet kapaciteten pga. opsigelsesvarsler ikke kan tilpasses i samme takt. Færre 0-2 årige er medvirkende til færre indmeldte børn i den kommunale dagpleje. Samtidig er der fortsat en tendens til at opsagte dagplejere starter som privat dagplejer og trækker børnene med, hvormed børnetallet i dagplejen falder yderligere med yderligere opsigelser til følge. Nedenstående tabel viser, udviklingen i antallet af 0-2 årige og antal indmeldte børn i de enkelte tilbud fra Befolkningstal 0-2 årige pr 1. jan Dagplejen Kommunale småbørnsinstitutioner Tilskud til privat pasning Private dagtilbud Samlet Som tidligere nævnt er det faldende antal 0-2 årige en del af forklaringen på faldet af antal indmeldte børn i dagplejen, men pasningsprocenten i dagplejen er også medvirkende til faldet. Pasningsprocenten angiver hvor stor en andel af en aldersgruppe der er indmeldt i de enkelte tilbud. Som nedenstående tabel viser, er pasningsprocenten i dagplejen i faldet til 42 %. Den faldende pasningsprocent skal ses i sammenhæng med oprettelsen småbørnspladser. Samtidig er søgningen til de private tilbud stigende. Samlet set er andelen af børn, der passes i kommunale tilbud faldet fra 59 % i 2007 til 48 % i Dagplejen 59% 58% 54% 54% 48% 46% 42% Kommunale småbørnsinstitutioner 0% 1% 3% 4% 5% 6% 6% Tilskud til privat pasning 6% 7% 7% 8% 10% 11% 14% Private dagtilbud 0% 2% 2% 2% 2% 3% 3% Samlet 65% 68% 66% 69% 65% 66% 65% Som følge af ændret regler for udbetaling af gæsteplejevederlag ved overenskomst 2008, der medførte markant stigning i udgifterne, har der de seneste år været fokus på tiltag med

14 henblik på nedbringelse af antallet af gæsteplejevederlag. Nedenstående tabel viser udviklingen i gennemsnitlig antal gæsteplejedage pr. barn (ekskl. gæstehuset). Antal gæsteplejedage pr. barn ekskl. gæstehuset Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec ,66 0,66 0,90 1,38 1,53 1,18 1,07 1,35 1,18 0,75 0,87 0,74 12,3 1, ,68 0,60 0,74 0,72 0,39 0,59 0,64 1,15 0,91 0,65 0,88 0,94 8,9 0, ,56 0,33 0,76 0,68 0,63 0,29 0,42 1,15 0,85 0,49 0,52 0,37 7,0 0,6 0,45 0,55 0,53 0,59 0,82 0,52 0,00 1,32 0,63 0,48 0,69 0,57 7,2 0,7 Årlig t Gns. pr. md. Daginstitutioner Daginstitutionerne kommer ud af med et samlet mindreforbrug på 0,8 mio. kr. Der er fra 2012 overført samlet 1,4 mio. kr. til daginstitutionerne. Det samlede børnetal for de kommunale institutioner afviger samlet med 10 flere børn i forhold til oprindeligt teret. Afvigelserne for den enkelte institution fremgår af nedenstående oversigt. Gns. Børnetal Opr. teret børnetal Afvigelse 100 Meter Skoven (SMÅ) 27,7 25 2,7 Kronhjorten (SMÅ) 27,9 22 5,9 Bavnebakken 67,3 62 5,3 Bondegårdsbørnehaven 42,4 43-0,6 Enghaven/Skovbjørnen 54,3 55-0,7 Græshoppen 35,7 42-6,3 Regnbuen 70,2 74-3,8 Skovhuset 58,2 55 3,2 Spiren 53,6 53 0,6 Svanen 54,5 51 3,5 Toppen 51,9 51 0,9 Troldehaven/Skovtrolden 56,9 55 1,9 Tumlehøj 90,5 92-1,5 Aavangen 66,1 63 3,1 Øster Hornum Børnehave 63,9 69-5,1 Kløvermarken 37,7 41-3,3 Tuen 61,5 53 8,5 Valhalla 36,8 45-8,2 Kronhjorten (BH) 60,1 64-3,9 100 Meter Skoven (BH) 47,4 40 7,4 I alt 1.064, ,6 Støttepædagoger og særlige dagtilbud Støttepædagoger og særlige dagtilbud ender samlet med et mindreforbrug på 0,1 mio. kr.

15 Støttepædagoger inkl. to-sprogede, sundhedsfremme og timetildeling ender med et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. Særlige dagtilbud omfatter udgifter til børn i specialbørnehaver og hjemmetræning. Området ender med et merforbrug på 0,2 mio. kr.

16 Folkeskole Indenfor kapitalmidler Folkeskoler afholdes udgifter til det samlede skolevæsen i Rebild Kommune. Det spænder fra driften af folkeskoler inkl. tilhørende SFO er til transport af elever samt specialundervisningstilbud i regional regi og PPR. Samlet viser regnskabet for skoleområdet et merforbrug på 0,2 mio. kr. Nedenstående oversigt viser merforbrug/mindreforbrug på de enkelte profitcentre. I oversigt fremgår alle skoler som profitcentre, heri indgår de specialklasser og SFO-tilbud/dagtilbud, der er en del af den enkelte skoles kontrakt. Profitcenter U/I Korr. Budget Rest Folkeskole U 332,6 332,2-0,4 Folkeskole I -52,0-51,5 0,6 Folkeskole N 280,6 280,8 0,2 Dagtilbudsafdeling U 3,1 3,0-0,1 SFO Tuen, Haverslev U 2,0 2,0-0,0 SFO Kløvermarken, Ravnkilde U 1,0 1,0-0,1 Skoleafdelingen U 271,0 270,8-0,2 Skoleafd. Fællesområde U 21,8 26,2 4,4 Bavnebakkeskolen U 35,2 32,3-2,8 Bakkehusene U 23,9 23,0-0,9 Haverslev - Ravnkilde Skole U 12,4 11,7-0,7 Karensmindeskolen U 38,2 38,9 0,7 Skibstedskolen U 15,6 16,3 0,7 Takstindtægt Skibstedskolen I -16,0-17,1-1,1 Skørping Skole U 43,7 44,6 0,9 Sortebakkeskolen U 27,4 24,2-3,2 Suldrup Skole U 18,0 18,0-0,1 Terndrup Skole U 18,1 18,1 0,0 Øster Hornum Børneunivers U 11,0 11,0 0,0 Vidt. Specialundervisning U 21,9 23,8 2,0 Inklusion U 6,5 7,0 0,4 PPR - Inklusion U 6,5 7,0 0,4 Skoler Kontrakten for den enkelte skole indeholder både den almindelige skole, SFO samt eventuelle specialklasser. Baggrunden for, at der ikke sker en yderligere specifikation er, at det er én samlet kontrakt for hver enhed med skolelederen som kontraktansvarlig. For Bakkehusene og Øster Hornum Børneunivers er børnehaverne dog med under dagtilbud, selvom de er en del af kontrakten. I skoleåret /2014 er der 9 folkeskoler i Rebild Kommune med undervisning på 11 lokaliteter. 5 skoler har tilknyttet specialklasser, modtagerklasser for flygtninge og/eller erhvervsklasse. Derudover er der i kommunen én specialskole Skibstedskolen. På skoleområdet har den første del af været præget overenskomstforhandlingerne og den deraf følgende lock-out i størstedelen af april måned. Efter lockouten blev det besluttet at skolernes ter skulle reduceres 6,5 mio. kr. svarende til besparelsen på lønninger til

17 overenskomstansatte lærer. Heraf blev 2 mio. kr. anvendt til at sikre, at alle elever får undervisning svarende til minimumstimetallet jævnfør Folkeskoleloven. Endvidere blev det besluttet, at de resterende 4,5 mio. kr. placeres i en central pulje på skoleområdet. Heraf blev de 1,5 mio.kr. fordelt til skolerne til nye arbejdspladser (medarbejder-it/fysiske forhold). De resterende 3 mio. kr. er reserveret i en pulje til implementering af folkeskolereformen og fremtidens folkeskole i Rebild Kommune fra skoleåret 2014/15. Skolerne har i samlet set et merforbrug på 6,1 mio. kr. Merforbruget ligger især på Bakkehusene, Bavnebakkeskolen, Haverlev-Ravnkilde og Sortebakkeskolen. Nedenfor er vist folkeskolernes mer- eller mindreforbrug for samt udviklingen i elevtal målt pr. ultimo året for 2011 til. Rest Elevtal ultimo 2011 Elevtal ultimo 2012 Elevtal ultimo Folkeskoler -6, Bavnebakkeskolen -2, Bakkehusene -0, Haverslev - Ravnkilde Skole -0, Hellum Skole Karensmindeskolen 0, Skørping Skole 0, Sortebakkeskolen -3, Suldrup Skole -0, Terndrup Skole 0, Øster Hornum Børneunivers 0, Bavnebakkeskolen havde i indregnet et underskud fra 2012 på 1,1 mio. kr. Herudover har regnskabsåret været præget af ekstraordinære lønudgifter til sygdom og afskedigelser på godt 1 mio. kr. Endvidere har der været udgifterne til el, vand og varme været 0,5 mio. kr. større end teret, en ekstraudgift der tillægges ombygningen af skolen. Endelig har renoveringen nødvendiggjort et større forbrug til indvendige vedligehold til bl.a. solafskærmning, omlokalisering af IT-lokaler m.v. Bakkehusenes merforbrug skyldes i høj grad udgifter til vikardækning og udbetaling af feriepenge til medarbejdere der er gået på efterløn. Sammenlægningen af de institutioner der i dag udgør Bakkehusene har belastet det psykiske arbejdsmiljø og medført et øget fravær. Der vil i 2014 blive taget hånd om det psykiske arbejdsmiljø i Bakkehusene gennem MEDudvalg og inddragelse af medarbejdere i fælles løsninger på udfordringerne. Det forventes, at denne arbejdsmiljøindsats over tid vil medvirke til et faldende sygefravær, der vil medføre reduktion i vikarudgifter. Haverslev-Ravnkilde Skole har en del udeståender i form af refusioner i forbindelse med barsel, fleksjob og sygdom, disse vil indgå som indtægter i Herudover har der været faldende elevtal og det har været vanskeligt at tilpasse lønforbruget hurtigt nok. Karensmindeskolen har et mindreforbrug der hovedsageligt skyldes opsparing til renovering af legeplads i 2014 og senere ansættelse af didaktisk vejleder end forventet. Skørping Skole har hele året målrettet teret med et overskud af denne størrelse, da skolen har haft en forhåbning om, at være en af vinderne af konkurrencen Drøn på Skolegården, og der er en egenfinansiering af projektet på 2 mio. kr. Det er her i starten af 2014 blevet offentliggjort, at Skørping Skolen er en af vinderne.

18 Sortebakkeskolen havde i et merforbrug på 3,2 mio. kr., heraf er 2,6 mio. kr. overført fra tidligere år. Der har været merforbrug på SFO en og i S-klasserne grundet faldende elevtal, hvor det ikke har været muligt at reduceret hurtigt nok. Skoledelen har isoleret set i haft et mindreforbrug. Sortebakkeskolen har de senere år været udfordret af faldende elevtal, men nu ser elevtallet ud til at ligge stabilt de kommende år og dermed bliver terne også mere stabile. Suldrup Skoles forbrug balancere stort set med tet og der har ikke været væsentlige afvigelser. Terndrup Skole har ingen afvigelse i. Der har dog været ekstra udgifter til ventilationssystem og inklusionslærer, men dette er finansieret af overførslen fra Øster Hornum Børneunivers har heller ingen afvigelser i. I de kommunale SFO er er det gennemsnitlige børnetal er der sket et lille fald i forhold til Børnetal i SFO'er 2012 Kernehuset, Bavnebakken Valhalla, Blenstrup Bælum Tuen, Haverslev Friheden, Hellum 31 0 Søhulen, Karensmindeskolen Skibstedskolens SFO 39 Kløvermarken, Ravnkilde Skørping Spiloppen, Nørager Myretuen, Suldrup Tumleren, Terndrup Fritteren, Øster Hornum Børnetal i alt Fællesområde for skoler og SFO er Skolernes fællesområde indeholder både et fællesområde for skoler samt et fællesområde for SFO er, der hver især indeholder forskellige ter til fordeling samt centrale udgiftsposter. Det samlede område kan ses af nedenstående oversigt. Fællesområde Korr. Budget Rest Skoleafd. Fællesområde 21,8 26,2 4,4 Skoler - Fællesområde 35,7 40,0 4,3 Fællesudgifter - skolevæsen 5,0 11,0 5,9 Skole/IT konsulent 0,1 0,3 0,2 Uddannelse 0,0 0,3 0,3 Udviklingspulje 0,3 0,3

19 Skole IT 1,3 2,0 0,8 Biblioteksmaterialer 0,2 0,3 0,0 Tolk 0,0 0,1 0,1 Pædagogisk tilsyn 0,1 0,1 SSP-samarbejde 0,5 0,6 0,1 Øvrige opgaver 0,4-1,0-1,4 Lærernes arbejdstid (Fremtidens skole) 2,4 2,7 0,3 Jobrotationsprojekt 0,2 2,2 2,0 Lærerrollen i forandring -0,1 0,1 Pulje - lockoutbesparelse 3,1 3,1 Syge- og hjemmeundervisning 0,3 0,3 0,1 Bet. til/fra off.myndigheder - Skoler -0,2-0,4-0,2 Bidrag til statslig og private skoler 13,3 13,2-0,1 Efterskoler og ungdomskostskoler 7,6 7,8 0,2 Transport 9,6 8,1-1,5 Omkostningssteder 0,1-0,1 SFO - Fællesområde -13,9-13,8 0,2 Søskenderabat 5,4 5,8 0,4 Fripladser 3,7 3,7-0,0 Fællesudgifter - SFO 1,1 1,1-0,0 Harmonisering 0,1-0,1 Udviklingspulje 0,1 0,1 Valhalla 1,0 0,9-0,0 Bet. til/fra off.myndigheder - SFO -0,7-0,8-0,1 Forældrebetaling -23,3-23,6-0,3 Forældrebet. - Special SFO -0,3 0,3 + = mindreforbrug i mio.kr. og - = merforbrug i mio. kr. Samlet set har der i været et mindreforbrug på 4,4 mio. kr. Skoler - fællesområde På skoleafdelingens fællesområde er der et mindreforbrug på 4,3 mio. kr., de store afvigelser ligger på skole IT, jobrotation og pulje til lock-out besparelse, hvor der er mindreforbrug, mens der på transport og øvrige opgaver er merforbrug. Fremtidens folkeskole Hovedoverskriften for indsatserne i Fremtidens Folkeskole i er "Inklusion i praksis". Puljen til Fremtidens Folkeskole i var oprindelig på 4,9 mio. kr. Der er fordelt 2,2 mio. kr. til skolerne bl.a. til lønkompensation for lærer på IT-uddannelse, og der er brugt 2,4 mio. kr.på bl.a. IT-udstyr og uddannelsesforløb. Lock-out besparelse Der er 3,1 mio. kr. tilbage fra de sparede lønmidler i forbindelse med lock-outen i foråret. De vi blive anvendt til implementering af folkeskolereformen i Privat- og efterskoler Budgettet til privat- og efterskoler er blevet tilrettet den faktiske udvikling, og der var også her taget højde for at Hellum Skole efter lukningen blev oprettet som en friskole med ca. 60 elever fra Rebild Kommune. Nedenstående tabel viser udviklingen i elevtallet på privat- og efterskoler for de seneste år. Den markante stigning i elever på friskoler i skoleåret 2012/13 skyldes hovedsageligt, at der

20 efter lukningen af Hellum skole blev oprettet en friskole i Hellum, som hovedsageligt er fra Rebild Kommune. Elever på Elever på Skoleår privatskoler efterskoler Kilde: Kvalitetsrapport - tallene er pr. 5/9 i skoleåret Transport et for skolebuskørslen samt øvrig transport viser for et merforbrug på 1,6 mio. kr. Forbruget i er på 9,6 mio. kr., hvilket stort set svarer til forbruget i de foregående år. SFO - fællesområde Fællesområdet for SFO-området viser et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. Udgifterne til søskendetilskud samt økonomisk friplads ender samlet med et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. Der er afsat midler til uddannelse og udvikling af området i lighed med skoleområdet. Her er der samlet balance. Budgettet til forældrebetaling reguleres løbende hen over året i forhold til det faktiske børnetal. Forældrebetalingen ender samlet med en mindreindtægt på 0,3 mio. kr., men skal ses i sammenhæng med bet. til/fra off. myndigheder, hvor der indgår en indtægt på 0,4 mio. kr. i forældrebetaling fra andre kommuner. Mellemkommunal betaling indeholder alle udgifter og indtægter vedrørende pasning over kommunegrænser. Der har i året i gennemsnit været 18 børn fra Rebild Kommune indskrevet i SFO i andre kommuner og samtidig i gennemsnit 31 børn fra andre kommuner indskrevet i SFO i Rebild Kommune. Der er på mellemkommunale betalinger et merforbrug på 0,1 mio. kr. Heraf udgør forældrebetaling for børn fra andre kommuner i SFO i Rebild Kommune på ca. 0,4 mio. kr. Denne forældrebetalingen er teret sammen med de øvrige forældrebetalinger og skal derfor ses i sammenhæng hermed. Vidtgående specialundervisning Vidtgående specialundervisning efter Folkeskolelovens 20 stk. 2 og 3, omfatter egne elever på Skibstedskolen og egne elever i specialtilbud i andre kommuner samt SFO tilbud og intern skole på opholdssteder. Der har i været et mindreforbrug på 2,0 mio. kr. Tildelingen til området er afhængig af antallet af børn og unge mellem 0 og 18 år, og der udarbejdes løbende dispositionsregnskaber for området til fremlæggelse på de månedlige udvalgsmøder. Den 28. april 2012 vedtog Folketinget en ny bekendtgørelse om specialundervisning og anden pædagogisk bistand, der trådte i kraft pr. 1. august I bekendtgørelsen er der blandt andet en afgræsningen af, hvad der betegnes som specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand gives til elever i specialklasser og på specialskoler. Desuden gives der specialpædagogisk bistand til elever i den almindelige klasse, hvis undervisningen i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt (svarer til 12 lektioner ugentligt). Det vil sige behovet skal være over 9 timer ugentligt før det karakteriseres som specialpædagogisk bistand.

21 I Rebild Kommune er midlerne til at varetage den specialpædagogiske bistand i den almindelige undervisning lagt ud på skolerne og ændringen af bekendtgørelse får således betydning for skolerne i forhold til, hvad der defineres som specialpædagogisk bistand og hvad der defineres som undervisningsdifferentiering. Nedenstående viser antallet af elever i specialtilbud. Tilbud Ultimo 2011 Ultimo 2012 Ultimo Specialskoler SFO Interne skoler Egne specialklasser Tallene omfatter alene Rebilds egne elever PPR PPR ender med et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. Der har som følge af personaleudskiftning været perioder med vakante stillinger. Herudover har der været en generel tilbageholdenhed. Skibstedskolen Skibstedskolen er en specialskole efter Folkeskolelovens 20 stk. 2. På driftssiden har Skibstedskolen haft et mindreforbrug på 0,7 mio. kr., mens der på taksterne er en mindreindtægt på 1,1 mio. kr. Elevtallet for Skibstedskolen er faldende og ved udgangen af var der 34 elever i skoledelen og 33 børn i SFO-delen. Udover skoletilbuddet er der et særligt tilbud til elever der får hjemmeundervisning på døgntilbuddet Kvisten, og ved udgangen af året var der 3 børn der modtog dette tilbud.