Kvinder og velfærd i Vestnorden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvinder og velfærd i Vestnorden"

Transkript

1

2

3 Kvinder og velfærd i Vestnorden Karin Jóhanna L. Knudsen, MarieKathrine Poppel Guðbjörg Linda Rafnsdóttir og Ingibjörg Lilja Ómarsdóttir Guðbjörg Linda Rafnsdóttir (redaktør) TemaNord 2010:578

4 Kvinder og velfærd i Vestnorden TemaNord 2010:578 Nordisk Ministerråd, København 2010 ISBN Tryk: Kailow Express ApS Omslagsfoto: Image Select Oplag: 90 Trykt på miljøvenligt papir som opfylder kravene i den nordiske miljøsvanemærkeordning. Publikationen kan bestilles på Flere publikationer på Denne rapport er udgivet med finansiel støtte fra Nordisk Ministerråd. Indholdet i rapporten afspejler dog ikke nødvendigvis Nordisk Ministerråds synspunkter, meninger, holdninger eller anbefalinger. Printed in Denmark Nordisk Ministerråd Nordisk Råd Ved Stranden 18 Ved Stranden København K 1061 København K Telefon (+45) Telefon (+45) Fax (+45) Fax (+45) Det nordiske samarbejde Det nordiske samarbejde er en af verdens mest omfattende regionale samarbejdsformer. Samarbejdet omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, samt de selvstyrende områder Færøerne, Grønland og Åland. Det nordiske samarbejde er både politisk, økonomisk og kulturelt forankret, og er en vigtig medspiller i det europæiske og internationale samarbejde. Det nordiske fællesskab arbejder for et stærkt Norden i et stærkt Europa. Det nordiske samarbejde ønsker at styrke nordiske og regionale interesser og værdier i en global omverden. Fælles værdier landene imellem er med til at styrke Nordens position som en af verdens mest innovative og konkurrencedygtige regioner.

5 Indhold Forord... 7 Resumé... 9 Indledning Kvinder og velfærd på Færøerne Indledning Velfærdssystemer Metode Kvinder flytter Tilvejebringelse af velfærd Økonomisk ligestilling Det gode liv Afslutning Litteraturliste Kvinder og velfærd i Grønland Indledning Kvinders mobilitet og årsager til at flytte Det gode kvindeliv Det offentlige velfærdssystem Ligestilling Hovedsynspunkter og sammenfatning Referencer Kvinder og velfærd i Island Indledning Bosættelse Livskvalitet Det offentlige velfærdssystem Kønnenes ligestilling Sammenfatning Afslutning Litteraturliste Appendiks Sociale ydelser... 99

6

7 Forord Josef Motzfeldt, formand for Vestnordisk Råd og formand for Inatsisartut Velfærd er et af de temaer der traditionelt står meget højt på dagsorden i de vestnordiske landes politikker. Der har hersket rimelig stor enighed på tværs af det politiske landskab samt i offentligheden, både i Island, Færøerne og Grønland, om vigtigheden af, at opbygge et omfattende velfærdssamfund i landene. I vestnordisk samarbejde samt i disse landes deltagelse i nordisk samarbejde, er der lagt vægt på et vidtspændende samarbejde på velfærdsområdet, i det øjemed, at forbedre landenes muligheder for i endnu større grad, at styrke velfærden. Ligestilling er en fundamental del af velfærdssamfundet. De vestnordiske lande er, ligesom det øvrige Norden, nået langt med hensyn til at opnå ligestilling. Men selvom der er taget store skridt og resultaterne på mange områder er gode, så har vi et stort stykke vej tilbage inden vi kan påstå, at vi har opnået ligestilling. Blandt andet viser studier, at kvinder i større grad end mænd flytter fra yderområder som blandt andet har medført, at der i de vestnordiske lande er flere mænd end kvinder. Det er af yderste vigtighed at forstå baggrunden for at problemer som disse opstår. Både for at kunne reagere overfor dem, og for at det politiske system kan forestå initiativer for at vende denne udvikling. I denne bog bliver denne problemstilling blandt andet behandlet. Når et velfærdssamfund skal udvikles eller opbygges, så er en undersøgelse af årsagen til de eksisterende problemer og forskning af hvordan disse kan rettes op til det bedre, blandt det vigtigste fundament. Når lande står overfor betydningsfulde og ofte omkostningsrige beslutninger på velfærdsområdet, er det af yderste betydning, at kunne bygge dem på kvalificeret og omfattende forskning. Det giver forskningen en ekstra vægt, når den gennemføres i internationalt samarbejde, hvor både forskerne lærer af hinanden og hvor landene har mulighed for at lære af hinandens erfaringer, viden og kunnen. Vestnordisk Råd har igennem tiderne være særligt optaget af denne tanke, og har opfordret til forøget forsknings- og uddannelsessamarbejde i regionen samtidigt med, at Rådet har opfordret de nordiske samarbejdsorganer og projekter til i større grad, at rette blikket mod regionen. Bogen der her foreligger, er netop et resultat af et nordisk støttet projekt hvor fremtrædende vestnordiske samfundsforskere har slået pjalterne sammen for at undersøge denne vigtige del af vores regions velfærdsudfordringer. Bogen er et vigtigt bidrag til at forstå de udfordringer regionen står overfor samt hvilke løsninger der kunne være fordelagtige.

8 8 Kvinder og velfærd i Vestnorden Jeg er taknemlig for, at Nordisk Ministerråd og dens Embedsmandskomité for ligestilling har finansieret projektet og udgivelsen af denne bog samt for at forskerne har fundet tid, til at grave i dybden af denne problematik.

9 Resumé Selvom de vestnordiske lande beklageligvis sjældent bliver medtaget i komparative studier om nordisk velfærd, og at det er svært at få forskningsstipendier kun for vestnordisk forskning, så er det velkendt, at velfærdssystemet i Vestnorden adskiller sig på mange måder fra det øvrige Norden. Der er f.eks. stor forskel på den måde som man politisk har grebet fat i spørgsmålet om ligestilling og velfærdssikring i Vestnorden i forhold til det øvrige Norden. I visse sammenhænge hører de vestnordiske lande stærkt sammen når det gælder velfærd og livsvilkår. I andre sammenhænge har landene fået mange forskellige opfordringer og de har brugt forskellige løsninger for velfærdspolitikken. I de nordlige udkantsområder er kvinder rejst væk fra disse samfund i større grad end mænd. Forskellige kilder har påpeget, at specielt unge kvinder fra udkantsområderne, der rejser bort, oplever det som svært at flytte hjem igen. Arbejdsmarkedet betegnes som mandligt, uddannelsesmulighederne for begrænsede og kvinde- og familievenlige velfærdstilbud for få. Med udgangspunkt i ovennævnte igangsattes det forskningsprojekt, der her præsenteres. Projektet identificerer de velfærdspolitiske spørgsmål, som anses for at være vigtige for unge kvinder i de tre lande, Færøerne, Grønland og Island, og som kan bidrage til at styrke kvinders stilling i de vestnordiske lande og ligestillingen mellem kvinder og mænd. I projektet har vi analyseret officiel information og gennemført fokusgruppeinterviews med fem forskelligt sammensatte grupper kvinder i hvert land. I hver gruppe er der i gennemsnit fem kvinder. I alt har vi interviewet 75 kvinder. Den færøske del af undersøgelsen påpeger, at svage formelle systemer medfører, at offentlige institutioner ikke formår at møde borgerne med de krav og interesser, som de har til et offentligt velfærdssystem. På samme måde viser undersøgelsen, at kvinder som individer er meget afhængige af slægtsbånd og parforhold og at de i velfærdssystemet bliver regnet for familiemedlemmer hellere end individer. Denne problematik kommer tydeligst frem hos kvinder, der er enlige med børn. De er, kort sagt, nødt til at stole på økonomisk støtte fra familien. Undersøgelsen tyder også på et tilbagevendende dilemma blandt de færøske kvinder. De er meget bevidste om, hvilke muligheder og rettigheder, de har på velfærdsområdet i Danmark, som de i høj grad opfatter som bedre end det færøske. På den anden side er de nære relationer til familie og venner på Færøerne, som kvinderne opfatter som et trygt sted for børn at vokse op. Endelig viser undersøgelsen ret tydeligt, at de færøske kvinders ligestillingskamp foregår for en stor del derhjemme. De kvinder i fokusgrupperne, der boede i Nuuk i Grønland i de forskellige livssituationer, giver udtryk for, at kvinder flytter for at forbedre deres muligheder for uddannelse, praktikpladser og jobmuligheder. Lettere adgang

10 10 Kvinder og velfærd i Vestnorden til helbredsundersøgelser og behandling samt muligheden for at få bedre adgang til fritidsaktiviteter og skolegang for deres børn påvirker også valg af bosted. Kvinderne giver udtryk for, at det offentlige kan understøtte et godt liv ved at prioritere almennyttige boliger, samt understøtte de gravide bedre, både økonomisk og med børnepasningsmuligheder. Gode skoler for børn, bedre lægebehandling og sygdomsforsikring på arbejdspladsen uanset position på arbejdspladsen nævnes ligeledes som forhold, der kan understøtte et godt liv. De interviewede kvinder giver endvidere udtryk for, at for at få et godt liv behøves flere omsorgsdage for forældre og mere tid til familien uanset deres tilknytning til arbejdsmarkedet, ligesom de mener, at det er barselsorlov for mænd og kvinder, der har størst betydning for den kønsmæssige ligestilling. På Island lå tidsmangel, stress og materialisme de interviewede kvinder meget på sinde. Forklaringerne var såvel strukturelle som subjektive. Blandt strukturelle årsager nævnte de lange arbejdsdage og høj fødselsrate. Blandt subjektive årsager nævnte de materialisme, ulighed mellem kønnene og ærefrygt for meget lønarbejde. Deltagernes bud på et effektivt og stærkt velfærdssystem viste sig at være ganske enslydende. De understregede, at velfærdssystemet burde udligne kvinders og mænds muligheder på arbejdsmarkedet, såvel som menneskers muligheder generelt. Barselsloven og forældrenes ret til fravær fra arbejde på grund af børns sygdom burde forlænges. På grundskolestadiet var det primært forholdene på fritidshjemområdet, der trængte til store forbedringer, ifølge deltagerne. Samtlige fokusgrupper kritiserede den lave børnefamilieydelse, samt hvordan myndighederne har valgt at lade næsten alle indtægter være med til at reducere det indtægtsregulerede beløb. De understregede også hvor nødvendigt det var at gøre ældreservice mere fleksibel og differentieret efter den enkeltes behov, end det nu er tilfældet. Kvinderne påpegede, at uligelønnen mellem kvinder og mænd skabte en generel ulighed mellem dem, afgjorde arbejdsfordelingen i hjemmet og bibeholdt traditionelle kønsstereotyper. At denne onde cirkel måtte brydes. Interviewene blandt de 75 vestnordiske kvinder viser både forskelle og ligheder. De kendetegnes af, at man i de vestnordiske lande hidtil i stor grad har stolet på storfamilien når det gælder forskellige velfærdsløsninger og familiepolitiske spørgsmål. Nære relationer til familie og venner viser sig derfor at være en rød tråd i interviewene, noget kvinderne mener, kan skabe en fin og ønskede tryghed. Men interviewene viser også en paradoks, da kvinderne føler at denne familisme undertrykker mange kvinder. Konsekvensen er at en stor del af ligestillingskampen ikke foregår i det offentlige men inden for hjemmets fire vægge. Parallelt med at projektet skal ses som en kortlægning af velfærd og ligestilling i de vestnordiske lande i dag, set med 75 unge kvinders øjne, så skal det også og ikke mindst ses som et vigtigt debatindlæg for udviklingen af velfærd og ligestilling i Vestnorden i fremtiden og et grundlag for en fortsat forskning på området.

11 Indledning Selvom de vestnordiske lande er tæt forbundet, ikke alene geografisk, men også når det gælder kulturelle kendetegn, velfærd og livsvilkår, står de overfor forskellige udfordringer, der bl.a. har medført forskellige løsninger for velfærdspolitikken. Vestnorden bliver beklageligvis sjældent medtaget i komparative studier om nordisk velfærd. Alligevel er det velkendt, at velfærdssystemet i Vestnorden adskiller sig på mange måder fra det øvrige Norden. Eksempelvis har man hidtil stolet på storfamilien i større grad end statelig eller kommunal støtte når det gælder forskellige velfærdsløsninger. På grund af det lave befolkningstal, betragtes det vestnordiske udkantsområde som mikroøkonomisk. Til trods for visse ændringer de senere år, har de primære erhverv været dominerende på det vestnordiske arbejdsmarked og udsving i økonomien været større end i det øvrige Norden. I de nordlige udkantsområder er kvinder rejst væk fra disse samfund i større grad end mænd, eftersom arbejdsmarkedet betegnes som mandligt, uddannelsesmulighederne for begrænsede og kvinde- og familievenlige velfærdstilbud for få. Antagelig som en konsekvens heraf, er andelen af kvinder i de vestnordiske lande lavere end andelen af mænd, i modsætning til de øvrige nordiske lande. Forskellige kilder har påpeget, at specielt unge kvinder fra udkantsområderne, der rejser til udlandet, oplever det som svært at flytte hjem igen. Med udgangspunkt i ovennævnte igangsattes det forskingsprojekt, der her præsenteres. Projektets sigte er at se på diverse velfærdsløsninger på Færøerne, Grønland og i Island og undersøge hvordan unge kvinder mener at disse indvirker på deres liv. Projektet identificerer de velfærdspolitiske spørgsmål, som anses for at være vigtige for unge kvinder i de tre lande, og som kan bidrage til at styrke kvinders stilling i de vestnordiske lande og ligestillingen mellem kvinder og mænd. Projektet analyserede officiel information om demografi, velfærdssystem, arbejdsmarked m.m. i de respektive lande. Desuden gennemførtes fokusgruppeinterviews med fem forskelligt sammensatte grupper kvinder i hvert land. De fem fokusgrupper er sammensat ud fra følgende karakteristika: Gifte/samboende kvinder med børn under 12 år Kvinder uden børn med forskellig ægteskabelig status Enlige kvinder med børn Kvinder uddannet i udlandet Kvinder uden erhvervsuddannelse I hver gruppe er der i gennemsnit fem kvinder. På Færøerne interviewedes 26 kvinder, 25 kvinder på Grønland og 24 kvinder i Island. I alt interviewe-

12 12 Kvinder og velfærd i Vestnorden des 75 kvinder. Disse kvinder har forskellig geografisk oprindelse i de respektive lande, men indvandrerkvinder blev ikke medtaget i projektet. Indvandringens velfærdspolitiske konsekvenser er et interessant spørgsmål i sig selv, der alligevel udelades for det meste i dette projekt. Ved interviewene anvendtes følgende interviewskema: Kvinder flytter væk Mange kvinder vælger at flytte væk fra de nordlige samfund. Hvad mener de interviewede kvinder, det kan skyldes? Hvad skal der til for at udvandrede kvinder flytter hjem igen? Godt liv Hvordan ser et godt liv ud for unge kvinder på Færøerne, Grønland og i Island i dag? Hvad mener de interviewede kvinder at der behøves for at kvinder får et godt liv på Færøerne, Grønland og i Island? Hvordan definerer de begrebet livskvalitet? Det offentlige velfærdssystemet Hvordan kan det offentlige understøtte at yngre kvinder får et godt liv i de respektive lande? Skal politikerne i disse lande satse mere på offentlige velfærdsløsninger for familiepolitiske spørgsmål og for ligestilling end hvad de har gjort hidtil? Hvis svaret er ja, hvilke løsninger? Hvilken betydning har den service, det offentlige tilbyder for dagliglivet? Hvilke offentlige rettigheder/service understøtter bedst samspillet mellem arbejdsliv og familieliv? Hvilke offentlige rettigheder er de vigtigste for ligestilling mellem kvinder og mænd? Erhvervsaktivitet og økonomisk ligestilling Kvinders erhvervsaktivitet i Vestnorden er højere end andre steder i Norden, men lønforskellen mellem mænd og kvinder ser ud til at være større i Vestnorden end i det øvrige Norden. Hvad mener de interviewede kvinder der behøves for at fremme ligestilling og ligeløn mellem kvinder og mænd på Færøerne, Grønland og i Island? Hvor vigtig er ligestilling mellem kvinder og mænd for kvinder i de respektive lande? Hvad er ligestilling? Projektet og udgivelsen af denne antologi er finansieret af Nordisk Embedsmandskomité for ligestilling. Herudover har Granskingardepilin fyri Samfelagsmenning i Klaksvik, Færøerne, Ilisimatusarfik Universitetet i Nuuk, Grønland, og Háskóli Íslands Islands Universitet støttet projektet. Sideløbende med at projektet skal ses som en kortlægning af situationen i de vestnordiske lande i dag, set med unge kvinders øjne, skal det også og ikke mindst ses som et vigtigt debatindlæg for udviklingen af velfærden i Vestnorden i fremtiden.

13 1. Kvinder og velfærd på Færøerne Karin Jóhanna L. Knudsen Fotograf: Allan Brockie 1.1 Indledning På Færøerne, ligesom på Grønland og i Island, er kønsfordelingen den modsatte af de fleste lande omkring os, idet at der på Færøerne er flere mænd end kvinder. 1 Denne forskel kommer til dels af, at flere kvinder end mænd flytter fra Færøerne. Ofte mener man, at manglende velfærdstjenester og arbejdsmuligheder er årsagen til, at mange kvinder vælger at flytte. Almindeligvis bliver selektiv fraflytning af denne slags anset som et problem. At flere unge kvinder end mænd flytter, kan true eksistensgrundlaget under de samfund, som det rammer. Men for den enkelte kvinde, kan det i lige så høj grad være en løsning at flytte. En af de store udfordringer for de fleste kvinder i dag er, hvordan de kan få børn og arbejdsliv til at gå op i en højere enhed. Jo bedre mulighederne er til dette, desto mere lokkende kan det blive at bosætte sig i et område. Alligevel er der ikke mange undersøgelser og overvejelser af, hvordan samspillet mellem arbejde og familieliv er på Færøerne og hvordan forskel- 1 Se appendiks I.

14 14 Kvinder og velfærd i Vestnorden lige familiepolitiske velfærdsløsninger påvirker kvinders situation på Færøerne. 2 Formålet med denne undersøgelse er at belyse: I hvilket omfang medvirker eller modvirker det færøske velfærdssystem, at kvinder har lyst til at bosætte sig på Færøerne? I hvilket omfang bidrager det færøske velfærdssystem til ligestillingen mellem kvinder og mænd på Færøerne, og i hvilket omfang modvirker velfærdssystemet ligestillingen? Projektet tager udgangspunkt i køn og bygger på interviews med kvinder med forskellig baggrund (se fælles indledning). Interviewene handler om, hvordan kvinderne får arbejde og familie at hænge sammen, og hvordan forskellige velfærdstjenester passer til deres behov. Vi kan spørge, hvorfor det er vigtigt at belyse velfærd og velfærdssystemer ud fra et kønsperspektiv? Kønsperspektivet et meget vigtige i forhold til, hvilke spørgsmål vi sætter, og hvordan vi belyser forskellige fænomener og forhold i samfundet. Årsagen til, at undersøgelsen tager udgangspunkt i køn, og at det alene er kvinder, der er blevet interviewet, og ikke også mænd, er, at de familie- og velfærdspolitiske spørgsmål, som undersøgelsen sætter fokus på, er områder, der typisk har haft større betydning for kvinders end mænds situation på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt. I undersøgelser af denne art, er det også vigtigt at huske, at kvinder ikke er en homogen gruppe. Det vil sige, at forskellige grupper i samfundet ikke nødvendigvis har de samme interesser og anskuelser til for eksempel velfærd og ligestilling. 3 Undersøgelsen tager således udgangspunkt i, hvilken holdning kvinder med forskellig baggrund har til deres egen situation, arbejdsliv, familie og velfærd. 1.2 Velfærdssystemer Esping-Andersen (1999) påpeger, at begrebet velfærdsstat er mere end blot socialpolitik. Hvis vi skal forstå og analysere velfærd i en større sammenhæng, er det nødvendigt at undersøge sammenspillet mellem offentlig og privat ydelse af omsorg og velfærd. Esping-Andersen tager udgangspunkt i, at velfærdsstater overordnet grupperer sig i tre forskellige velfærdssystemer. Systemerne kan belyses i forhold til, hvordan produktionen af velfærd er fordelt mellem stat (det offentlige), markedet og familien. Esping-Andersen lægger stor vægt på, at familien som bidragyder af velfærd ofte forsvinder, når vi arbejder med velfærd og velfærdstjenester. Dette er en af de vigtigste indvendinger, som kvindebevægelsen har imod mange af undersøgelserne 2 Antologien Arbejde, helse og velfærd i Västnorden (Rafnsdóttir, Guðbjörg Linda ed., 2007) kaster lys på forskellige velfærdsspørgsmål i Vestnorden. Der bliver også påvist, at der er et stort behov for videre forskning på området. 3 Se, Arnfred, 2001: 2 3; Faber, 2008: 210,215,218; Kabeer, 2001:

15 Kvinder og velfærd i Vestnorden 15 om og belysningen af velfærd og velfærdstjenester kvinders ulønnede huslige arbejde er stadig en afgørende kilde til velfærd og omsorg. De særlige kendetegn ved de tre forbilleder er vist i Tabel 1 nedenfor. Det er vigtigt at huske, at forbillederne er det, der på fagsprog bliver kaldt idealtyper, som netop viser, at der er tale om forbilleder. 4 Ingen lande/samfund er rene udgaver af et af de tre forbilleder. Der er mere tale om kendetegn fra de forskellige forbilleder. Ifølge Esping-Andersen (1999), så handler velfærdspolitik om risikostyring. Risikostyring betyder her, at de fælles/samlede systemer i et samfund, der skal støtte op omkring borgerne i et land/samfund, når de kommer ud for uventede ting som for eksempel arbejdsløshed, sygdom eller hændelser, som vi kender til i forvejen for eksempel omsorg for børn og ældre. Tabel 1: Velfærdsforbilleder og risikostyring Kendetegn Det liberale forbillede Det socialdemokratiske forbillede Det konservative forbillede Rollefordeling: Familien Markedet Staten (det offentlige) Lille Stor Lille Lille Lille Stor Stor Lille Støttende/lille Velfærdsstat (system): Rådende solidaritetsmetode Rådende solidaritetsområde (locus) Af-vareliggørelse (decommodification) Individet Markedet Lav Offentligheden/helheden Staten (det offentlige) Høj Slægtskab/ Korporatisme Familien Lav Velfærdstjenester Lave sociale ydelser Offentlige ydelser/sikkerhedsnet Eksempler USA Sverige Tyskland Kilde: Esping-Andersen, 1999:85 Tilsvarende tilknytning til arbejdsmarkedet En vigtig del af Esping-Andersens tilgang er begrebet af-vareliggørelse (decommodification). Begrebet hentyder til, i hvor høj grad den enkelte kan klare sig uafhængigt af markedet. Dette skal forstås i forhold til at være en vare, som bliver solgt på arbejdsmarkedet. Af-vareliggørelsen i de tre velfærdssystemer er forskellig. I de liberale og konservative forbilleder er afvareliggørelsen lav, mens den derimod er høj i den socialdemokratiske (Esping-Andersen, 1999). Et vigtigt kendetegn ved det liberale forbillede er, at staten (det offentlige) har en meget lille rolle. Det offentlige er kun behjælpeligt, når det er allermest nødvendigt. Dette medfører ofte, at de sociale ydelser er meget lave, og at det kun er de dårligst stillede, der får hjælp. Tit er indstillingen også, at sociale ydelser er en byrde for samfundet. Ligeledes er grundholdningen ofte, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det socialdemokratiske forbillede bygger på det, der på fagsprog kaldes universalprincippet (Esping-Andersen, 1999). Dette betyder/indebærer, at 4 Se, Esping-Andersen, 1999:

16 16 Kvinder og velfærd i Vestnorden alle borgere har ret til de samme ydelser uden hensyn til indtægt og social stilling. Det offentlige (staten) har en grundlæggende rolle, idet den skal sikre at alle borgere får samme service og ydelser og ansvaret skal ikke lægges på private organisationer. Et andet kendetegn er, at de sociale ydelser er høje og at sikkerhedssystemerne favner bredt. Esping-Andersen og Myles (downloadet feb. 2009) fører frem, at et kendetegn med en velfærdspolitik, som forsøger at ramme smalt (modsat universelt), er lave ydelser, og at den kan komme til at virke stigmatiserende, da den mangler bred tilslutning blandt vælgerne. På den anden side vil en politik, der satser på at ramme bredt, få større tilslutning blandt vælgerne og derfor medføre højere ydelser, som de nødstedte med større sandsynlighed får gavn af. Et af fundamenterne i det konservative system er, at sociale forsikringer og ydelser er afhængige af den tilknytning, som den enkelte har til arbejdsmarkedet. Dette medfører, at den enkeltes rettigheder til velfærd bliver ujævn, og at sociale og klasseforskelle bliver opretholdt. De offentlige institutioner er ikke så veludbyggede, og tit hjælper kirke og private organisationer på områder, hvor det offentlige ikke hjælper. Ifølge Esping-Andersen (1999) grunder man denne indstilling til samfundet på det patriarkalske familiemønster med en mandlig forsørger og en hjemmegående husmor. For kvinder, der er hjemmegående og derfor ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet, betyder dette, at de ikke får samme rettigheder til velfærd, som dem, der er på arbejdsmarkedet. Her bruger Esping-Andersen begrebet familisme. I dette ligger præcis, at en stor del af velfærdstjenesterne og ydelserne bliver lagt i hænderne på familien, og at familien derfor har pligt til at hjælpe hinanden i hårde tider. Disse tjenester (hjælp) er samtidig en investering, i så fald at man selv har brug for hjælp engang i fremtiden. Ifølge Sundstrøm (2006) er diskussionen om og opfattelsen af velfærd på Færøerne, kendetegnet ved en blanding af nyliberalisme og en slags stræben efter jævnbyrdighed noget der kendetegner udflyttere. Velfærdspolitisk har dette medført, at arbejdsfordelingen i parforholdet og familien generelt har fået det, som Sundstrøm kalder familistiske kendetegn. Lidt forenklet sagt: mødre og døtre varetager omsorg og fædre og sønner økonomien. Sammenfattende beskriver Sundstrøm det færøske velfærdssystem som en blanding af det liberale og det konservative forbillede (Tabel 1). Sundstrøm mener også, at på Færøerne (og i Island) er kravene til selvhjælp og at kunne forsørge sig selv lidt anderledes end i de skandinaviske lande. Familisme er også et emne som í Jákupsstovu (2007) diskuterer. Tilknytningen til Danmark medfører, at de færøske myndigheder har haft pligt til at yde forskellige velfærdstjenester, men at det færøske velfærdssystem alligevel har færre offentlige sociale ydelser og offentlige tjenester end det danske. Hun påpeger, at velfærdssystemet på Færøerne i større grad end i de skandinaviske lande, er baseret på, at familien tager sig af omsorg. Hun lægger også vægt på, at hvis omsorgsopgaverne bliver for store for familien, findes der altid den mulighed at flytte til Danmark.

17 Kvinder og velfærd i Vestnorden 17 Der er mange forskellige faktorer, der gør sig gældende, når vi skal beskrive familie- og velfærdspolitik, og hvilken betydning den har for kvinders situation på Færøerne. Velfærdssystemerne (Tabel 1), der er beskrevet ovenfor, tager udgangspunkt i forskellige historiske og kulturelle forudsætninger. I et velfærdssystem, der lægger en stor del av ansvaret for omsorg og velfærd på husholdningen (familierne) bliver individet meget afhængigt af slægtsbånd og parforhold. Derudover er der i et velfærdssystem, som kun træder til, når det er allermest nødvendigt, og ydelserne er efter behov, fare for, at de borgere, som har brug for hjælp kommer til at føle sig stigmatiserede. På den anden side kan en af farerne ved et sikkerhedssystem, som har høje og vidtfavnende sociale ydelser (den socialdemokratiske) være, at folk bliver holdt udenfor socialt og bliver fanget i en ond cirkel. 5 For at beskrive familie- og velfærdspolitiske løsninger på Færøerne, og hvilken betydning de har for kvinders situation på Færøerne og ligestilling mellem kvinder og mænd, bygger denne undersøgelse på samtaler med kvinder, der kan grupperes i fem forskellige grupper (jfr. indledningen), samt en yderligere gruppe bestående af kvinder fra provinsen også i forskellige situationer i forhold til børn og parforhold. Foruden dataene fra kvalitative interviews, bygger undersøgelsen også på andre data, der kan være med til at uddybe og analysere de forhold, som kvinder kommer ind på i samtalerne. Metoden er beskrevet nedenfor. 1.3 Metode Foruden at respondenterne skulle repræsentere kvinder i forskellige situationer i forhold til børn, parforhold/enlige og uddannelse, har det også været vigtigt, at de var geografisk repræsentative (center/periferi). For at komme i kontakt med kvinder med børn, besøgte jeg børnehaver og vuggestuer i forskellige geografiske områder, på de tidspunkter af dagen, hvor børnene kom i børnehave/vuggestue eller når de var på vej hjem. De kvinder, der ikke har børn, og den særlige gruppe fra provinsen, har jeg fundet frem til via netværk. Med udgangspunkt i disse kilder, er der lavet samtaler med 26 kvinder i alderen år. De færøske kvinder i undersøgelsen har i gennemsnit 1, var 7 børn. 15 % havde ingen børn. Kvinderne har boet i Danmark, Norge, England, Færøerne og USA. 61 % av kvinderne har en mellemlang videregående uddannelse, 12 % en lang videregående uddannelse og resten har været i lære eller har ikke taget nogen uddannelse efter folkeskolen. De fleste var gift eller samboende (77 %). Vi har valgt at bruge gruppesamtaler i denne undersøgelse. Fokus i undersøgelsen er, hvordan færøske kvinder oplever deres situation i forhold til velfærdspolitiske løsninger, og hvilken betydning de har for kvinder på Færøer- 5 Social eksklusion er et hovedemne som Anthony Giddens, britisk samfundsforsker, påpeger i forhold til velfærdsstaten. Se, for eksempel, Giddens, 2002, tony-giddens-there-is-no-alternative--the-third-way-is-the-only-way-forward html

18 18 Kvinder og velfærd i Vestnorden ne. Samtalerne er et godt kvalitativt værktøj, når vi skal undersøge og forstå respondentens forskellige tanker, beskrivelser, holdninger og symboler. Nogle af fordelene ved gruppesamtaler er, at de er tidsbesparende, og at du når flere respondenter. En anden fordel er, at sammenspillet mellem deltagerne gør, at du kan få spontane og følelsesladede reaktioner. Dette skaber diskussion, giver flere oplysninger og forskellige synspunkter. En af ulemperne ved gruppesamtaler kan være, at nogle deltagere fylder/taler meget og andre er mere fåmælte. For at forebygge dette, er en af interviewerens hovedopgaver at sikre, at alle kommer til orde, og hvis det er nødvendigt at sætte taletid på. En interviewguide, lavet sammen med de andre partnere i undersøgelsen (Grønland og Island), har været vejledende ved hver enkelt samtale. Emnerne, som vi kommer ind på i samtalerne, er emner, som vi vurderer, har særlig betydning for spørgsmålet køn, velfærd og ligestilling. Samtalerne er transskriberede i deres helhed og delt op i overensstemmelse med emnerne i interviewguiden. I rapporten har vi valgt at lægge særlig vægt på emnerne: fraflytning, det gode liv, det offentlige/velfærdssystemet, deltagelse på arbejdsmarkedet og økonomisk ligestilling. Rapporten er også struktureret i overensstemmelse med disse områder. 1.4 Kvinder flytter Fra- og tilflytning på Færøerne Som nævnt i begyndelsen, er der flere mænd end kvinder på Færøerne ligesom på Grønland og Island. Som vi kan se på figur 1, så er denne forskel ikke ny. Figur 1 viser også, at særlig i kriseårene i 1990 erne flyttede en stor del af befolkningen ud af landet.

19 Kvinder og velfærd i Vestnorden Antal indbyggere Mænd Kvinder I alt Figur 1: Befolkningsudvikling på Færøerne efter køn ( ) Kilde: Hagstova Føroya Ser vi nærmere på bevægelserne i fra- og tilflytningen, viser figur 2 og 3, at der i løbet af kriseårene i 1990 erne flyttede flere mænd end kvinder ud af landet. Derudover ser vi på figur 3, at der er flere mænd end kvinder, der flytter til Færøerne. Vi ser også på figur 2, at det er særlig i de senere år, at der er flere kvinder end mænd, der flytter fra Færøerne. Der kan være forskellige årsager til, at mænd og kvinder flytter. Da forskellige strukturelle omstændigheder påvirker kvinder og mænd forskelligt, er det også sandsynligt, at deres løsninger og svar er forskellige, hvis de strukturelle omstændigheder ændres. Vores opfattelse af et sted hænger nøje sammen med magt og magtrelationer, og derved hvorledes vores situation er i den henseende. Derfor hænger stedsopfattelserne også sammen med køn, alder, klasse og etnisk oprindelse. 6 Den sociale og teknologiske infrastruktur, som er i de fleste byer og centralområder, gør det nemmere for kvinder at få børn og/eller karriere at hænge sammen at kombinere produktion og reproduktion. Jo bedre mulighederne er for dette, jo mere lokkende kan det være for kvinder at bosætte sig i et område. 6 Se Dahlström, 1996:

20 20 Kvinder og velfærd i Vestnorden Kvinder Mænd 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% 55% 60% Figur 2: Udvandring fra Færøerne efter køn ( ) Kilde: Hagstova Føroya Kvinder Mænd 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% 55% 60% Figur 3: Indvandring til Føræerne efter køn ( ) Kilde: Hagstova Føroya

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Strategi for børn og unge i Norden

Strategi for børn og unge i Norden 2 3 NORDISK MILJØMÆRKNING Strategi for børn og unge i Norden Strategi for børn og unge i Norden ANP 2010:708 Nordisk Ministerråd, København 2010 ISBN 978-92-893-2010-8 Layout: Jette Koefoed Fotos: ImageSelect

Læs mere

Kreative erhverv i Norden

Kreative erhverv i Norden Kreative erhverv i Norden Kreative erhverv i Norden Danmarks Statistik TemaNord 2015:554 Kreative erhverv i Norden Danmarks Statistik ISBN 978 92 893 4255 1 (PRINT) ISBN 978 92 893 4257 5 (PDF) ISBN

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Grønlandi august 2013

Skjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Grønlandi august 2013 Skjal 1: Tilráðingar 2013 Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Grønlandi 17. 22. august 2013 Rekommandation nr. 1/2013 Vestnordisk Råd har, den 20. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation,

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Vi er midt i en valgkamp. Og for mig betyder det hektisk aktivitet. Masser af møder, medrivende debatter, interviews og begivenhedsrige besøg i hele landet. Men selvom dagene

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Peter Horn. Top of Mind. Håndbog i personlig branding

Peter Horn. Top of Mind. Håndbog i personlig branding 1 Peter Horn Top of Mind Håndbog i personlig branding Peter Horn & Co. Aps. 2011 Alle rettigheder forbeholdes Peter Horn & Co. Klareboderne 10 DK-1115 København K 2 Kapitel 8: Vind familie og venner Nærhed

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Livskraft hele livet. Seniorpolitik

Livskraft hele livet. Seniorpolitik Livskraft hele livet Seniorpolitik Forord Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen ønsker en helhedsorienteret seniorpolitik, som kan sikre rammerne og vise retningen, når samarbejdet

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Ligestillingspolitik

Ligestillingspolitik Ligestillingspolitik Indledning Ligestillingspolitikken indgår som et led i Silkeborg Kommunes overordnede personalepolitik og beskriver nogle grundlæggende holdninger til ligestilling og rummelighed vedrørende

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008

Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008 NOTAT Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008 Formiddags workshop Sophie Bruun bød velkommen til den første af dagens workshops, som primært fokuserede på årsager til,

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Session Motivation, alder og læring Chair: Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet, DK Hvad har motivation og læring med alder at gøre? Unge deltager ganske

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S November

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

HVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK

HVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK S Indhold Forord 3 Politikkens indhold 4 Et positivt menneskesyn 6 Værdierne 8 Kommunikation klar og tydelig 10 Aktiviteter samvær og fællesskab 11 Sundhed fælles ansvar 12 Boliger fleksibilitet og muligheder

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

VELKOMMEN. Vi er alle lige næsten! ved Emilia van Hauen, sociolog. Emilia van Hauen

VELKOMMEN. Vi er alle lige næsten! ved Emilia van Hauen, sociolog. Emilia van Hauen VELKOMMEN Vi er alle lige næsten! ved, sociolog VÆRDIER SKABER FOLK Hvad skaber en personlighed? Værdier og handlinger En værdi er en grundopfattelse, eller en disponering for en bestemt holdning eller

Læs mere

Vejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og

Vejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Forfattere: Lumi Zuleta og Zia Krohn. Redaktion:

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de?

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo?, Vejle 25. november 2010 Toke Haunstrup Christensen, Statens Byggeforskningsinstitut Baggrunden Indtil midten

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Tale af Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt ved Nordisk Seminar i Nuuk den 9. februar 2011

Tale af Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt ved Nordisk Seminar i Nuuk den 9. februar 2011 Tale af Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt ved Nordisk Seminar i Nuuk den 9. februar 2011 Nordisk samarbejde med fokus på samarbejde med naboer i vest og det arktiske område. Jeg vil indledningsvist

Læs mere

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke?

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke? En kampagne der skal nedbryde kønsbestemte barrierer til uddannelse, arbejde og foreningsliv blandt kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk Hvorfor ikke? Hvis du vil vide mere - se www.hvorfor-ikke.dk

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Evaluering af praktikken i vuggestuen Malurt. Perioden 1. august 31. januar.

Evaluering af praktikken i vuggestuen Malurt. Perioden 1. august 31. januar. Evaluering af praktikken i vuggestuen Malurt. Perioden 1. august 31. januar. 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Mit første besøg i afdelingen var godt, jeg fandt

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

sektorprogram Social- og sundhedspolitik

sektorprogram Social- og sundhedspolitik sektorprogram Social- og sundhedspolitik Dansk formandskab for Nordisk Ministerråd 2015 Sektorprogram for social- og sundhedspolitik Danmarks formandsskab i Nordisk Ministerråd 2015 ISBN 978-92-893-3924-7

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Sådan bor I hver for sig - sammen

Sådan bor I hver for sig - sammen Sådan bor I hver for sig - sammen egrebet kernefamilie, hænger stadigt ved i vores grundopfattelse af, hvad en 'rigtig' familie er, men hvor mange bor som 'kernefamilie' og kan man overhovedet blive ved

Læs mere

Oplæg Dansk Sociologiforening d. 7/ Angsten for provinsen

Oplæg Dansk Sociologiforening d. 7/ Angsten for provinsen Oplæg Dansk Sociologiforening d. 7/3 2017 Angsten for provinsen Helle Nørgaard Drømmen om at bo på landet - årsager til flytninger fra by til land og hvorfor nogle folk flytter væk igen 1 Oplæg Dansk Sociologiforening

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i daginstitutionerne. Min vurdering er, at det kommer

Læs mere

Sammendrag og kommentering af rapporten Når der ikke er noget tredje valg

Sammendrag og kommentering af rapporten Når der ikke er noget tredje valg Sammendrag og kommentering af Når der ikke er noget tredje valg Sundhedsstyrelsens overordnede kommentarer til : 1 Baggrund 3 2 Abortudviklingen i Danmark fra 1981-2001 4 3 Årsager til at kvinder får gennemført

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

VÆRESTEDER I BLÅ KORS DANMARK. Undersøgelse af væresteder i BLÅ KORS DANMARK. - gør det en forskel interview af 30 brugere

VÆRESTEDER I BLÅ KORS DANMARK. Undersøgelse af væresteder i BLÅ KORS DANMARK. - gør det en forskel interview af 30 brugere Undersøgelse af væresteder i BLÅ KORS DANMARK - gør det en forskel interview af 30 brugere Indhold: 1. Baggrund... 2 2. Målgruppe 3 3. Sammendrag af undersøgelsens resultater.. 5 4. Uddybende sammenfatning

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere