Søers Rulleadfærd Søers rulleadfærd i farings- og diegivningsperioden samt betydning for pattegrisedødelighed

Transkript

1 Søers Rulleadfærd Søers rulleadfærd i farings- og diegivningsperioden samt betydning for pattegrisedødelighed Specialeprojekt Lone Rasmussen AGK Vejleder: Anders Ringgaard Kristensen Professor, PhD, Dr. Agro., MITS Institut for Produktionsdyr og Heste December 2008 D E T B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T F O R F Ø D E V A R E R, V E T E R I N Æ R M E D I C I N O G N A T U R R E S S O U R C E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T

2 Rolling behaviour of sows Rolling behaviour of sows in the farrowing and nursing period and the effect on piglet mortality Master thesis in Agricultural Science By Lone Rasmussen AGK Supervisor Anders Ringgaard Kristensen Professor, PhD, Dr. agro., MITS Department of Large Animal Science University of Copenhagen, Faculty of Life Sciences December 2008

3 Forord Indeværende specialeprojekt er afslutningen på min agronomuddannelse ved Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer på Københavns Universitet. Rapporten henvender sig til fagfolk, studerende og svineproducenter, som ønsker et indblik i problemstillingen omkring indretning af stier til løsgående diegivende søer. Forsøget blev udført i en sobesætning hos gårdejer Per Kilsgaard. Projektet er udført i samarbejde med Dansk Svineproduktion (DSP), afdeling for Stalde og Produktionssystemer. Projektet er finansieret af DSP, som har ydet teknisk og statistisk bistand. I den forbindelse vil jeg gerne give en særlig tak til tekniker Tommy Nielsen og driftsleder Karl Kristian for deres store indsats med kameraovervågning og dataregistreringer. Jeg vil desuden gerne takke Mai Britt Nielsen, DSP for hjælp til statistik og dataopgørelse. DSP har desuden finansieret udgifter i forbindelse med nyt inventar i farestierne. Jeg vil gerne takke Bjarne Krogsgaard, John Krogsgaard og Thomas Lau fra Ikadan A/S, som har deltaget i arbejdet med udviklingen af gulvet med hældning. Selve projektet er en del af et projekt med afprøvninger af nye stityper til løsgående diegivende søer under Vivi Aarestrup Moustsen, DSP. Vivi har ydet fantastisk god faglig vejledning og sparring under hele forløbet. I forbindelse med selve opgaveskrivningen vil jeg gerne takke Anders Ringgard Kristensen for altid at yde god og konstruktiv kritik, som har været med til at fastholde en metodisk fremgangsmåde. Jeg vil gerne takke Dorthe Kjersti Christensen for korrekturlæsning. København mandag den 22. december 2008 Lone Rasmussen AGK 06003

4 Resume Indenfor de seneste år, er der kommet øget fokus på dyrevelfærd og staldsystemer med øget velfærd. Udvikling og lovgivning går i retning af at søerne i højere grad end tidligere skal gå løse. Hvis søerne skal være løse i farings- og diegivningsperioden, giver det nye problemstillinger i forhold til søernes adfærd og pattegrisedødelighed. Formålet med denne opgave er, at frembringe viden, der kan reducere pattegrisedødeligheden i stier til løsgående diegivende søer. Det er målet at fremme viden om søernes rulleadfærd i stierne, så der kan udvikles indretningsmæssige tiltag der sikrer høj velfærd og lav dødelighed for pattegrisene. Målet var endvidere at undersøge indretningsmæssige tiltag, der kan optimere fremtidens stier til løsgående diegivende søer. Indledningsvis indeholder opgaven en litteraturgennemgang af, sammenhænge mellem søers rulleadfærd og pattegrisedødelighed, samt hvilke faktorer der påvirker søers rulleadfærd. På baggrund af litteraturstudiet, blev følgende hypotese opstillet: Hældning på gulv nedsætter niveauet af søers rulleadfærd for derigennem at nedsætte andelen af ihjellagte grise. Hypotesen blev testet ved at udføre en undersøgelse i en produktionsbesætning. I forsøget indgik to forskellige sti indretninger med hældning på gulv, samt to tilsvarende indretninger uden hældning på gulv. Der blev bygget 16 forsøgsstier med hældning på gulv og 8 kontrolstier med plant gulv. I forsøget indgik 51 søer og 20 gylte. Stierne blev kameraovervåget 24 timer i døgnet, og søernes adfærd blev registreret fra første fødte gris og tre døgn frem Der kunne ikke påvises en signifikant reduktion af klemte pattegrise som følge af nedsat rulleadfærd. Resultaterne på rulleadfærd indikerede, at med den rigtige indretning, kunne risikofyldte rulninger nedsættes ved at etablere hældning på gulvet i hvileområdet. Resultater på liggeadfærd viste dog, at søer opstaldet i stier med hældning på gulv i høj grad fravalgte at ligge på hvileområdet med hældning på gulv. Der kunne derfor ikke påvises en direkte sammenhæng mellem hældning på gulv og søernes rulleadfærd, da søerne fravalgte at ligge på gulvet med hældning.

5 Abstract Recently there has become more focus on animal welfare and housing of pigs. The trend of legislation is fore sows to be kept in loose housing pens. If sows are kept in loose housing pens in the farrowing and nursing period, it may raise problems regarding sow behaviour and piglet mortality. The aim of this thesis was to generate knowledge, to reduce piglet mortality in loose housing pens. The objective was to generate knowledge about sows rolling behaviour in pens, and thereby developing pen designs which ensures a high degree of welfare and low piglet mortality. The objective was furthermore to test pen designs, which optimize pens for loose housing sows. The introductory part of the thesis includes a literature review of coherence between rolling behaviour of sows and piglet mortality, and which factors that affects rolling behaviour of sows. On the basis of the review was the following hypothesized: Sloped floor reduces the level of sows rolling behaviour and thereby reduces the amount of crushed piglets. The hypothesis was tested in a Danish farm. In the test, there were two different pen designs with sloped floor, and two additional pens with level floor. 16 pens were built with sloped floor and 8 pens with level floor. In the trial there were 51 sows and 20 gilts. The pens were camera monitored at all hours of the day and night. The behaviour of the sows was registered from the first born piglet and three days ahead. There was no significant reduction of crushed piglets because of reduced rolling behaviour. The results indicate that with a certain pen design, sloped floor in the resting area reduced risky rolling behaviour. But results from lying behaviour showed that sows in sloped floor pens rejected to lie on the resting area on the sloped floor. Therefore there is no direct correlation between sloped floor and rolling behaviour, because of the rejection of the sows to lie on the sloped floor. 1

6 1 Introduktion Problemformulering Formål Søers rulleadfærd og betydning for ihjellagte pattegrise Pattegrisedødelighed Definition af søers rulleadfærd Årsager til søers rulleadfærd Risici ved søernes rulninger Delkonklusion rulleadfærd Forhold der påvirker niveauet af søers rulleadfærd Redebygnings- og faringsadfærd Redebygningsmateriale Indsættelsestidspunkt Farestiens størrelse Delkonklusion forhold der påvirker rulleadfærd Begrænsning af søers rulleadfærd Farebokse Farestier til løsgående søer Grises præference for et gulv med hældning Delkonklusion begrænsning af rulleadfærd Indretning af faresti med hældning på gulv Styring af soens zoneopdeling af stien Varme til pattegrise Delkonklusion indretning af faresti Konklusion Effekt af hældning på gulv på søers rulleadfærd og pattegrisedødelighed Baggrund for valg af indretningsmæssige tiltag Dyr og opstaldning Farestierne Rutiner i farestalden Registreringer Registreringer af pattegrise

7 3.3.2 Adfærdsregistreringer på søerne Registrering af rulleadfærd Afgrænsning Statistisk analyse Risikosituationer ved klemning Rulleadfærd Klemning som følge af soens rulleadfærd Antal grise i nærhed af so ved rulning Lægge-sig-adfærd Tid soen lå på områder af stien Resultater Antal klemte grise Rulleadfærd Risikosituationer ved klemning Liggeadfærd Tid i sideleje på hvileområde Soens placering under faring Diskussion Rulleadfærd og klemning af pattegrise Effekt af hældning på gulv på rulleadfærd Liggeadfærd Sammenhæng mellem rulle- og liggeadfærd Præference for og imod gulv med hældning Variation mellem søer Styring af soens zoneopdeling af stien Redebygningsmateriale Konklusion Perspektivering Referencer Bilag

8 1 Introduktion Indenfor de seneste år er der kommet øget fokus på dyrevelfærd og staldsystemer med øget velfærd. Opstaldning af svin har skabt debat i Danmark, og udvikling og lovgivning går i retning af, at søerne i højere grad end tidligere skal gå løse. Det er derfor fra politisk side besluttet, at søer ikke længere må stå bundet, og fra januar 2013 skal alle drægtige søer gå løse fra fire uger efter løbning indtil syv dage før forventet faring (Lov nr ). På nuværende tidspunkt er der ingen krav til, at søer skal gå løse under faring og diegivning, men det anbefales stærkt fra dansk og europæisk side at udvikle staldsystemer til løsgående diegivende søer (EU Kommisionen 2001). Undersøgelser tyder på, at en ændring i omgivelserne fra opstaldning i berigede løsdriftsstalde med halm i drægtighedsperioden til farestier med fiksering kan forringe søers moderegenskaber og øge pattegrisedødeligheden (Beattie et al. 1995; Cronin et al. 1996; Pedersen & Jensen 2008). En undersøgelse af Cronin et al. (1996) tyder på, at fiksering omkring faringstidspunktet kan øge antallet af dødfødte pattegrise i forhold til både gylte, der går i løse stier i både drægtigheds- og diegivningsperioden, og gylte, der er fikserede i både drægtigheds- og diegivningsperioden. Det er desuden observeret, at søer i fikseringsstier har et længere faringsforløb sammenlignet med søer i løsdriftsstier (Klocek et al. 2000; Thodberg et al. 2002a). Forlænget faring kan øge risikoen for, at pattegrisene kvæles under fødslen, hvilket øger andelen af dødfødte grise og reducerer pattegrisenes vitalitet (Herpin et al. 2002; Alonso-Spilsbury et al. 2005). Hvis fiksering medfører øget pattegrisedødelighed, og at søerne udviser dårlige moderegenskaber, kan det være en indikation på, at fiksering omkring faringstidspunktet er belastende for soen, og at de udsættes for stressende omgivelser. Gylte, der farer fikserede, er mere rastløse, end gylte der farer i stier til løse søer. Rastløsheden kommer til udtryk ved flere positurskift (Hartsock & Barczewski 1997). Boyle et al (2000) sammenlignede adfærd, hjertefrekvens og skinlæsioner hos gylte, som var opstaldet i løsgående- eller fikseringsstier i drægtighedsperioden og fandt, at gylte fra løsgående stier oplevede større ubehag ved at blive introduceret til fiksering omkring faring. For fikserede søer er der observeret stereotypier i form af tremmebidning med elementer, der ligner soens naturlige redebygningsadfærd (Jensen 1988a). Det er desuden observeret, at gylte, som har været udsat 1

9 for at blive fikseret op til faring, har et øget plasma cortisol niveau, sammenlignet med gylte som har været opstaldet i løsdriftsstier i hele perioden (Lawrence et al. 1994; Jarvis et al. 2006). Undersøgelserne tyder på, at skiftet fra løsgående til fiksering omkring faringstidspunktet kan medføre, at søerne udsættes for en større strespåvirkning på faringstidspunktet, end hvis de var fikserede i hele perioden. Det giver et endnu større behov for brugbare stier til løsgående diegivende søer, da samtlige drægtige søer skal gå løse fra Pattegrisedødelighed er et stort problem i farestier til fikserede søer og er sandsynligvis et endnu større problem i farestier til løse søer. Dødeligheden varierer meget mellem forskellige faringssystemer og mellem forskellige produktioner. I Danmark er den primære faresti den traditionelle fareboks med fiksering. I Danmark ligger den gennemsnitlige totale pattegrisedødelighed på 23,5 %, heraf er dødeligheden blandt levendefødte grise indtil fravænning 14,3 % (Sloth et al. 2007). I stier til løsgående diegivende søer er der store forskelle på pattegrisedødelighed. Der er observeret en pattegrisedødelighed for levendefødte grise indtil fravænning på 25 % (Marchant et al. 2000; Marchant et al. 2001), men der er også observeret en langt lavere pattegrisedødelighed i stier til løsgående diegivende søer på % for levendefødte grise til fravænning (Cronin et al. 1996; Cronin et al. 2000; Weber et al. 2007). Den store forskel på pattegrisedødelighed i forskellige undersøgelser, kan skyldes forskelle i for eksempel stiindretning, management og det soens genetiske potentiale og soens temperament. Flere undersøgelser tyder på, at pattegrisedødeligheden ved klemning er højere i stier til løse diegivende søer end i fikseringsstier (Weary et al. 1996; Bradshaw & Broom 1999; Marchant et al. 2000). Weber et al. (2007) har undersøgt om der er forskel på pattegrisedødeligheden i farestier med løsdrift og fiksering. På baggrund af data fra produktionsbesætninger i Schweiz, fandt han, at der ikke var forskel på den totale pattegrisedødelighed indtil fravænning imellem løsdrifts farestier og fikseringsstier. Der var dog forskel på pattegrisenes dødsårsager. I de løse farestier var der signifikant flere grise der døde af klemning, hvorimod pattegrisene i fikseringsstierne døde af andre årsager (Weber et al. 2007). Årsagen til at der ikke var forskel på det samlede antal af døde grise kunne være, at svage grise bliver klemt i de løse 2

10 farestier, hvorimod de svage grise dør af andre årsager i fikseringsstierne (Weber 2000; Moustsen & Poulsen 2005; Weber et al. 2007). Både i fikseringsstier og i farestier til løse søer bliver en del grise klemt under soen (Weary et al. 1996; Marchant et al. 2000). Der er dog forskel på, hvilke positurændringer der giver flest klemninger af pattegrise i mellem de to forskellige stisystemer. I fikseringsstier sker de fleste klemninger, når soen lægger sig ned, hvorimod der i løse farestier sker mange klemninger både når soen lægger sig, og når soen ruller (Weary et al. 1996; Bradshaw & Broom 1999). Det kan skyldes, at farebøjlerne kan forhindre soen i at udføre pludselige positurændringer (Marchant et al. 2000). En rullebevægelse sker, når soen ruller fra bugleje til sideleje eller fra sideleje til bugleje. I fikseringsstier sker der næsten ingen klemninger ved rulning, hvilket sandsynligvis skyldes, at bøjlerne i fikseringsstien påvirker soens bevægelse, når den skifter positur fra bugleje til sideleje eller omvendt. Hvis fiksering af soen påvirker soens bevægemønster, når den ruller og dermed nedsætter pattegrisedødeligheden ved rulning, ønskes det undersøgt, hvordan soens rulleadfærd påvirker pattegrisedødeligheden uden brug af fiksering. Hypotesen for indeværende projekt er, at pattegrisedødeligheden kan reduceres ved at reducere soens rulleadfærd, uden at soens bevægelsesfrihed indskrænkes. 1.1 Problemformulering For at nedsætte pattegrisedødeligheden som følge af rulning i farestier til løsgående diegivende søer, søges i denne opgave at få afklaret følgende spørgsmål. Hvad forstås ved rulleadfærd, og hvorfor udføres den? Er pattegrisedødeligheden påvirket af soens rulleadfærd? Er der forskel på, hvilke søer der udfører rulleadfærd? Kan indretningsmæssige tiltag påvirke soens rulleadfærd? 1.2 Formål Formålet med opgaven er at frembringe viden, der kan udnyttes til at reducere pattegrisedødeligheden i stier til løsgående diegivende søer. Det er målet at fremme viden om søernes rulleadfærd i stierne, så der kan udvikles indretningsmæssige tiltag, der sikrer høj velfærd for både søer og pattegrise og lav dødelighed for pattegrisene. Målet er endvidere at 3

11 undersøge indretningsmæssige tiltag, der kan optimere fremtidens stier til løsgående diegivende søer. 4

12 2 Søers rulleadfærd og betydning for ihjellagte pattegrise. I denne del af opgaven vil eksisterende viden omkring søers rulleadfærd i forbindelse med faring samt sammenhængen med soens rulleadfærd og pattegrisedødelighed blive gennemgået. 2.1 Pattegrisedødelighed Både i fikseringsstier og i løse farestier er den hyppigste dødsårsag for levendefødte pattegrise sult eller klemt ihjel under soen. Klemning under soen udgør ca. halvdelen af pattegrisedødeligheden (Marchant et al. 2000). Pattegrisedødeligheden er størst indenfor de første tre dage efter faring (Weary et al. 1996; Marchant et al. 2000; Marchant et al. 2001), og mellem en tredjedel og halvdelen af pattegrisene dør indenfor det første døgn efter faring (Cronin et al. 2000; Marchant et al. 2001). Både i fikseringsstier og i løse farestier bliver de fleste grise klemt, mens faringen foregår, når faringen er overstået bliver færre grise klemt (Weary et al. 1996). Pattegrisene bliver klemt ihjel uafhængigt af andet, eller fordi sult svækker grisene og derved øger risikoen for klemning (Bradshaw & Broom 1999; Marchant et al. 2000; Pedersen et al. 2006), eller at pattegrisene svækkes på grund af nedkøling efter faring (Herpin et al. 2002; Malmkvist et al. 2006). Umiddelbart efter faring er pattegrisenes termoregulering kun delvist udviklet og meget afhængig af, at pattegrisene hurtigt finder soens yver og indtager colostrum, som er vigtigt for pattegrisenes varmeproduktion ved metabolisme (Herpin et al. 1994). Det første døgn efter faring optager de nyfødte pattegrise immunoglobuliner fra råmælken. Råmælken er desuden kilde til energi i form af fedt og protein (Gomez et al. 1998; Le Dividich et al. 2005). Da pattegrise fødes uden immunoglobuliner og med lave energireserver, er deres overlevelse og vitalitet i høj grad påvirket af mælkeoptagelsen i denne periode. Pattegrisedødeligheden ved klemning er afhængig af pattegrisenes vitalitet, da det har betydning for, om pattegrisene er i stand til at reagere hensigtsmæssigt i en risikosituation. Ifølge Damm et al. (2005) er der uoverensstemmelse i tidligere undersøgelser om hvilke positurændringer, der er skyld i flest ihjellagte grise hos løsgående diegivende søer, hvilket 5

13 sandsynligvis skyldes stiindretning, management og forskel på søer. Der er dog flere undersøgelser, der tyder på, at soens rulleadfærd er til fare for pattegrisene i stier til løsgående diegivende søer (Weary et al. 1996; Wechsler & Hegglin 1997). Mellem 1/4 (Marchant et al. 2001) og 2/3 (Weary et al. 1996) af pattegrise der dør ved klemning, dør som følge af søernes rulleadfærd. Hovedparten af klemningerne ved rulning sker de første tre døgn efter faring, hvilket er samme periode, hvor hovedparten af klemte grise dør som følge, af at soen lægger sig ned (Marchant et al. 2001). 2.2 Definition af søers rulleadfærd Søer udfører rulleadfærd på flere forskellige måder, afhængigt af hvilke positurer soen har før den ruller og efter en rulning er afsluttet. En rulning forekommer, når en so ruller fra sideleje til bugleje eller fra bugleje til sideleje. En so foretager desuden delvise rulninger, når den skifter position, mens den ligger i bugleje eller sideleje. En overgang fra at ligge til at sidde kan ligeledes inkludere en rullebevægelse, hvis soen ruller fra sideleje til bugleje og derefter sætter sig op (Weary et al. 1996; Weary et al. 1998). Pattegrisene er afhængige af soen fra faring til fravænning, men risikoen for klemning er størst fra faring og tre døgn frem (Weary et al. 1996; Marchant et al. 2000; Marchant et al. 2001). Da pattegrisene er mest sårbare i denne periode, indebærer søers rulleadfærd derfor den største risiko for klemning af pattegrise fra faring og få døgn frem. Da perioden fra faring og få døgn frem indebærer den største risiko for klemning af pattegrise, beskrives søernes rulleadfærd samt hvad der påvirker søernes rulleadfærd nærmere i denne periode Årsager til søers rulleadfærd Der er få undersøgelser på søers rulleadfærd, hvorfor det udføres, og hvad der påvirker denne del af soens bevægelsesmønster. Under det meste af faringen, samt det første døgn efter faringen, ligger soen hovedsageligt i sideleje (Jarvis et al. 1999; Pedersen et al. 2003). For at soen skal have en behagelig faring, er det sandsynligt, at den ruller fra sideleje på den ene side til sideleje på den anden side. Derfor vil der sandsynligvis i faringssituationen være søer, der ruller. Det første døgn efter faring foretrækker pattegrisene at ligge tæt på soens yver (Hrupka et al. 1998) (Pedersen et al. 2006), derfor er der stor risiko for, at soen ruller hen over grisene, når den ruller fra den ene side til den anden. 6

14 Da rulning er et positurskift, vil rulning sandsynligvis være korreleret med søers øvrige niveau af positurskift. Et positurskift sker når soen ændrer position fra stående til siddende eller liggende, og når søer ligger ned foretager de positurskift ved at rulle fra bugleje til sideleje eller omvendt. Et højt niveau af positurændringer vil medføre, at soen også udfører mange rulninger. Søers generelle aktivitetsniveau omkring faring er afhængig af de omgivelser, soen befinder sig i, samt hvad soen har været udsat for i dagene frem til faringen. Under og efter faring har søer i høj grad behov for at befinde sig i stimulerende omgivelser med redebygningsmateriale, som har betydning for søernes aktivitetsniveau efter faring og søernes moderegenskaber (Jarvis et al. 1999; Thodberg et al. 2002a; Damm et al. 2003). I den senere del af diegivningsperioden er rulninger desuden en del af søernes gradvise fravænning af pattegrisene. Soen gør det gradvist sværere for pattegrisene at komme til yveret og die ved at rejse sig og forlade grisene eller rulle fra sideleje om i bugleje efter endt diegivning (Jensen 1988b; Jensen & Recen 1989). En del af denne rulleadfærd fra sideleje til bugleje, som kan observeres, når soen fravænner sine grise, kan allerede observeres få dage efter faring dog i et meget lavere niveau (Petherick 1983; Jensen et al. 1991) Risici ved søernes rulninger Tidligere undersøgelser viser, at der er forskel på, hvor stor en del af pattegrisedødeligheden ved klemning der sker som følge af rulning (se Tabel 1). Til trods for variationen i tidligere undersøgelser, udgør klemning af pattegrise ved rulning en betydelig del af pattegrisedødeligheden. Disse forskelle kan til dels skyldes forskelle i observationerne og kvantificering af, hvornår soen har udført en rulning. Forskellene er dog så betydelige, at omgivelserne kan have betydning for, i hvor høj grad søer klemmer grise ved rulninger. 7

15 Tabel 1 Procentdel af ihjellagte grise ved 1. lægge sig fra stående, 2. rulning eller 3. siddende eller andet (beregnet fra data i artikler). Reference Stitype Antal søer (Weary et al. 1996) (Weary et al. 1998) (Marchant et al. 2001) (Vieuille al. 2003) et Løsdrift Fiksering 1.Lægge sig fra stående eller siddende, pct 2. Rulning, pct 3. Andet, pct Løsdrift, cement gulv stang a Løsdrift, plastikbelagt gulv, - stang a Løsdrift, cement gulv stang a Løsdrift, plastikbelagt gulv, + stang a Løsdrift udendørs hytte a Stien blev opdelt af en anti-rullestang, som skulle forhindre soen i at rulle. Stangen blev placeret på langs midt i stien i forlængelse med friholderbøjler 23 cm over gulvet. Thodberg et al. (2002b) fandt, at der ikke er forskel på, hvor meget søer ruller i fikseringsstier sammenlignet med søer i løsdrift. Selvom der ikke er forskel på, hvor meget søerne ruller, viser flere undersøgelser, at flere grise klemmes, ved at soen ruller i farestier til løse søer sammenlignet med søer i fikseringsstier (Damm et al. 2005). Weary et al. (1996) fandt, at når søer i fikseringsstier foretog en rulning, tog rullebevægelsen længere tid sammenlignet med søer i løse stier, og rulningerne i fikseringsstierne resulterede ikke i klemte pattegrise. Fiksering af soen er derfor en effektiv måde at påvirke soens rulleadfærd, for derved at reducere antallet af ihjellagte grise ved rulninger. Af hensyn til soens velfærd ønskes det at udvikle stier til løsgående søer. Det er sandsynligvis ikke muligt helt at undgå, at soen ruller med klemninger af nogle pattegrise til følge, uden at det får negative konsekvenser for soens velfærd. 8

16 I stier til løsgående søer, kan hastigheden på rullebevægelsen have betydning for risikoen for at grise klemmes ihjel, da hurtige rullebevægelser udgør en større risiko for pattegrisene end langsomme rullebevægelser (Weary et al. 1996). Løsgående diegivende søer udfører lige meget rulleadfærd fra bugleje til sideleje som fra sideleje til bugleje (Weary et al. 1996). Der er dog forskel på hvilken rulleadfærd, der udgør en risiko for klemning af pattegrise. Når soen ruller fra bugleje til sideleje, er pattegrisene i fare for at blive klemt, hvorimod rulleadfæren fra sideleje til bugleje ikke udgør en væsentlig risiko for klemning af pattegrise (Weary et al. 1996; Weary et al. 1998). Det er hensigtsmæssigt, da rulning fra sideleje til bugleje er en del af soens rulleadfærd, der udvises i forbindelse med fravænning og efter afsluttet diegivning (Petherick 1983; Jensen et al. 1991). Søer vil desuden rulle fra sideleje til bugleje, før de kan rejse sig til siddende eller stående positur. Risikoen for klemning ved rulning fra sideleje til bugleje er heller ikke afhængig af hastigheden på bevægelsen. Grunden til, at rulning fra bugleje til sideleje udgør en risiko for pattegrisene, kan være en konsekvens af, at soen fylder mere i sideleje end i bugleje, og derved risikerer pattegrisene at blive fanget, når soen ruller om i sideleje (Weary et al. 1996). De pattegrise som søger hen til soen for at få varme, når soen ligger i bugleje, er derfor i stor risiko for at blive klemt ved rulning Delkonklusion rulleadfærd Pattegrisedødelighed ved klemning er et stort problem i farestier til både løse og fikserede søer, men der er forskel på hvilke positurændringer, der resulterer i flest klemninger imellem de to systemer. For løsgående diegivende søer dør ca. halvdelen af pattegrisene som følge af klemninger under soen. Ud af den andel af pattegrise som er klemt ihjel, udgør ca. halvdelen klemning ved soens rulninger, og den anden halvdel når soen lægger sig ned. De første tre døgn efter faring har pattegrisene størst risiko for at blive klemt ihjel, og det første døgn er risikoen størst. Derudover vil pattegrisene det første døgn søge hen til soens yver, hvilket kan udgøre en risiko for pattegrisene, hvis soen ruller meget. Det er derfor hensigtsmæssigt at se på soens adfærd. Tabel 1 viser, at der er store forskelle på dødeligheden ved rulning i stier til løsgående søer, hvilket kan betyde, at der er mulighed for optimering af stier med henblik på nedsættelse ihjellægninger som følge af søernes rulninger. Søernes aktivitetsniveau omkring faring er påvirket af søernes omgivelser. Tildeling af redebygningsmateriale kan have betydning for aktivitetsniveauet og eventuelt søernes rulleadfærd. Undersøgelser tyder på, at søers rullebevægelse kan opdeles indenfor risikofyldte rulninger og sikre rulninger, samt at 9

17 hastigheden på rullebevægelsen for de risikofyldte rulninger har betydning for klemninger af pattegrise. Hvis indretningsmæssige tiltag kan være medvirkende til at påvirke soens rullebevægelse for derigennem at nedsætte pattegrisedødeligheden, har det et meget stort potentiale for kommercielle svineproduktioner. Indretningsmæssige tiltag som for eksempel gulvtyper og gulvprofil er ikke managementafhængigt og vil derfor give en merværdi uafhængigt af producentens og de ansattes kompetencer. 2.3 Forhold der påvirker niveauet af søers rulleadfærd Søernes adfærd under og umiddelbart efter faring er påvirket af, hvad søerne har været udsat for op til faring, og hvilke omgivelser søerne befinder sig i under faringen (Herskin et al. 1998; Pedersen et al. 2003). Hvis soen er stresset under faringen, kan det give udslag i hyppigere positurskift og flere ihjellagte grise både som konsekvens af soens rulninger og i lægge-sig-bevægelsen (Herskin et al. 1998). Det er derfor vigtigt at have forståelse for søernes faringsadfærd for at indrette stier til løsgående søer, der giver søerne mulighed for en rolig faring og efterfølgende udvise gode moderegenskaber Redebygnings- og faringsadfærd Under naturlige forhold vil en so isolere sig fra flokken op til faring. Søerne forlader normalt flokken en til to dage før faring for at søge efter en passende redeplads væk fra det normale hjemmeområde. De søger en beskyttet plads, som er overdækket af blade og grene, som samtidig giver en åben udsigt til omgivelserne (Jensen 1986). Redebygningsfasen består af to faser. Den første er forbundet med at finde og forberede en rede, i den anden fase indgår samling og arrangering af redebygningsmateriale (Jensen et al. 1993). Den første del af redebygningsadfærden lader til at være påvirket af endokrine faktorer sandsynligvis prolaktin (Castren et al. 1993). Den anden del lader til at være påvirket af ydre faktorer som redens udseende (Jensen et al. 1993; Jensen 1993). Det er derfor vigtigt, at redebygningsadfærden resulterer i en tilfredsstillende funktionel rede, som vil være medvirkende til at bringe redebygningsadfærden til ende (Thodberg et al. 1999; Damm et al. 2000). Derefter vil soen lægge sig roligt og ureaktivt, indtil faringen er overstået (Pedersen et al. 2003). Hvis soen er utilfreds med reden, vil den under naturlige forhold forlade reden og starte forfra med at bygge en ny (Jensen 1986). Soens faringsadfærd er derfor påvirket af at få et feedback fra en tilfredsstillende rede, som er medvirkende til at bringe redebygningsadfærden til ende, hvorefter soen farer roligt med lavt aktivitetsniveau. 10

18 2.3.2 Redebygningsmateriale Hvis løsgående diegivende søer under indendørs forhold selv kan vælge deres rede, vil de foretrække områder af stien, der er dækket af halm (Arey et al. 1991). For at give løsgående diegivende søer i indendørs staldsystemer de bedste forhold til at udvise gode moderegenskaber, er det vigtigt at give søerne mulighed for at bygge rede. Opstaldning i berigede løsdriftdrægtighedsstalde og faring i løsdrift med mulighed for redebygningsadfærd fremmer søernes moderegenskaber, og tildeling af halm øger varigheden af søernes redebygningsadfærd og aktivitetsniveau før faring, og medfører nedsat aktivitetsniveau efter faring (Beattie et al. 1995; Thodberg et al. 1999; Thodberg et al. 2002b; Pedersen et al. 2003). Adgang til halm og mulighed for redebygning op til faringen har betydning for søernes stresssniveau, og kan være medvirkende til at forkorte tiden, faringen står på (Thodberg et al. 1999). Faringslængden er positivt korreleret til pattegrisedødeligheden, forlænget faringslængde kan forøge antallet af dødfødte (Holm et al. 2004) og den samlede pattegrisedødelighed (Janczak et al. 2003). Halm kan desuden være medvirkende til at adfærdsmønstre, som er til fare for pattegrisene i forbindelse med faring, nedsættes (Thodberg et al. 1999). Adfærdsmønstre til fare for pattegrisene kan være hyppige positurændringer under faring herunder rulning (Marchant et al. 2001; Pedersen et al. 2006). Under faringen og umiddelbart efter faring, er immobilitet og lavt niveau af positurændringer gode moderegenskaber, da det reducerer risikoen for at pattegrisene klemmes og giver pattegrisene adgang til yveret og varme ved soen (Jarvis et al. 1999; Pedersen et al. 2003). Disse egenskaber fremmes ved, at søerne har mulighed for at bygge en tilfredsstillende funktionel rede, hvilket styrker pattegrisenes overlevelseschancer, da pattegrisene er hurtigere til at die første gang (Pedersen et al. 2003). Det styrker pattegrisenes vitalitet og nedsætter risikoen for klemning under soen. Tildeling af redebygningsmateriale kan også være en effektiv måde at reducere risikoen for klemning af pattegrise i forhold til soens rulleadfærd. Resultater fra Herskin et al. (1998) indikerer, at redebygningsmateriale i form af halm og/eller sand har en positiv effekt på pattegrisedødeligheden i forbindelse med søernes rulleadfærd. Herskin et al. (1998) undersøgte søernes adfærd på dag 0, 3, 6 og 12 efter faring. Søer, som havde adgang til halm, havde signifikant færre klemte pattegrise på dag tre efter faring sammenlignet med søer på 11

19 cementgulv uden halm. Der var dog ingen forskel mellem behandlingerne på frekvensen af søernes rulleadfærd, men 60 % af søerne uden redebygningsmateriale klemte grise ved rulninger, imodsætning til 0 17 % af søerne med adgang til halm og eller sand (Herskin et al. 1998). Resultaterne indikerer, at adgang til redebygningsmateriale, har betydning for søernes adfærdsmøndstre i relation til rulning og klemning af pattegrise. Søerne udviser muligvis en mere varsom adfærd (Herskin et al. 1998). Efter faringen er søer, som har en tilfredsstillende rede, mere reaktive overfor skrig fra pattegrisene. De er derfor mere tilbøjelige til at reagere og rejse sig op, når grise klemmes og skriger, hvilket kan være medvirkende til at rede pattegrisene fra klemning (Herskin et al. 1998). Det kan have betydning for pattegrisenes overlevelseschancer, hvis de klemmes i en rullebevægelse. Reaktive søer opfatter, at de er ved at klemme en af deres grise og vil reagere ved at rejse sig og derved rede grisen fra at dø som følge af klemning. Resultaterne fra Herskin et al. (1998) der viser, at der ikke er forskel i rulleadfærd, men forskel i antal klemninger af grise, kan derfor være en konsekvens af, at søerne i højere grad er beviste om deres grise og mere reaktive overfor skrig fra pattegrisene Indsættelsestidspunkt Hvis søerne går løse i drægtighedsstalden, har skiftet i omgivelserne fra løsdrift i drægtighedsstalden til løsdrift i farestalden mindre betydning for søernes stressniveau, end hvis søerne blev flyttet fra løsdrift til fiksering. (Lawrence et al. 1994; Beattie et al. 1995; Cronin et al. 1996; Jarvis et al. 2006). En undersøgelse af Pedersen og Jensen (2008) viser, at sen indsættelse i farestien ikke påvirker søernes faringsforløb, positurændringer herunder rulning eller moderegenskaberne, hvis søerne indsættes i løse farestier med redebygningsmateriale. Derimod kan sen indsættelse af gylte i fikseringsstier have betydning for faringsforløbet og forøge antallet af dødfødte grise, hvilket er en indikation på, at gyltene reagerer i forhold til stressende omgivelser (Pedersen & Jensen 2008) Farestiens størrelse Af hensyn til soens brug af stien vil det være en fordel, at soen har god plads med et veldefineret redeområde og et veldefineret gøde- og aktivitetsområde. Store stier er dog omkostningstunge, og af hensyn til producenternes økonomi, ønskes det at etablere stier så små og billige som muligt. Det er observeret, at stier til løsgående diegivende søer med et 12

20 areal ned til 5 m 2 kan fungere (Weber et al. 2007). Undersøgelser tyder på, at aktivitetsniveauet før og under faring kan påvirkes af redens størrelse (Hartsock & Barczewski 1997; Cronin et al. 1998). Cronin et al. (1998) undersøgte effekten af forskellige redestørrelser med et areal på 4,3 m 2 og 3,4 m 2. Ifølge Cronin et al. (1998) brugte søer i en stor bred rede mere tid stående 16 8 timer før faring samt havde færre positurændringer herunder rulning under faringen end søer i en lille smal rede. Perioden før faring har stor betydning for søernes adfærd under og umiddelbart efter faring. Det indikerer, at stiens størrelse har betydning for søernes redebygnings- og faringsadfærd. Hvis søer har haft mulighed for at bygge en tilfredsstillende rede, er søerne roligere under og umiddelbart efter faringen og har færre positurændringer herunder rulninger (Herskin et al. 1998; Pedersen et al. 2003). Det er vigtigt, at soen har plads nok til at kunne vende rundt. Hvis bredden af stien er smallere end soens længde, kan det hæmme soens bevægelser og resultere i, at soen er utilfreds med reden, og derved ikke får bragt soens motivation for redebygningsadfærd til ende (Pedersen et al. 2003) Delkonklusion forhold der påvirker rulleadfærd Faringsmiljøet har stor betydning for søernes stressniveau, aktivitetsniveau, positurændringer og moderegenskaber. Det er vigtigt at give søerne mulighed for at bygge en tilfredsstillende rede, som bringer soens motivation for redebygningsadfærd til ende. Redebygningsmateriale, som for eksempel halm, nedsætter søernes aktivitetsniveau under og umiddelbart efter faring, hvilket har en positiv effekt på pattegrisedødeligheden. Nedsat aktivitetsniveau vil sandsynligvis have betydning for rulleadfærden. Undersøgelser tyder på, at færre grise bliver klemt ihjel ved søernes rulleadfærd, hvis søerne har adgang til redebygningsmateriale. 2.4 Begrænsning af søers rulleadfærd Omgivelserne kan have betydning for, i hvor høj grad søerne udfører rulleadfærd. Farebokse kan være en effektiv måde at reducere søernes bevægelsesfrihed og dermed nedsætte antallet af klemte grise ved soens rulninger, i modsætning til søer i løse farestier, hvor søerne har mulighed for mere fri bevægelighed. Følgende afsnit beskriver, hvordan indretningsmæssige tiltag påvirker søernes rulleadfærd. 13

21 2.4.1 Farebokse I konventionelle produktionssystemer er den traditionelle kassesti den mest anvendte faresti, da kassestien giver de bedste produktionsresultater målt på antal fravænnede grise per so (Marchant et al. 2000; Marchant et al. 2001; Moustsen & Poulsen 2004). Kassestien fikserer soen og begrænser derved soens bevægelsesfrihed, hvilket nedsætter risikoen for klemning af pattegrise, når soen ruller (Weary et al. 1996). Etologiske studier af domesticerede søer viser, at søer har bevaret gode moderegenskaber til trods for selektion af produktionsegenskaber i et restriktivt miljø (Jensen 1986; Jensen 1988b; Jensen et al. 1991; Spinka et al. 2000). På trods af at kassestien giver gode produktionsresultater, målt på antal fravænnede grise per so, viser flere undersøgelser, at soens mulighed for at udføre moderegenskaber reduceres ved øget brug af fiksering og manglende redebygningsmateriale, som er forbundet med den intensive produktionsform (Lawrence et al. 1994; Beattie et al. 1995; Cronin et al. 1996). Soen kan ikke vende sig, og farebøjlerne forhindrer soen i at udføre pludselige bevægelser, som er til fare for pattegrisene, som for eksempel soens rulleadfærd (Bradshaw & Broom 1999; Marchant et al. 2000). Søerne i løse farestier har fri adgang til at lave pludselige positurændringer, hvilket øger risikoen for at søerne ruller hen over, eller lægger sig på grisene og klemmer dem ihjel og derved øger dødeligheden (Marchant et al. 2000; Damm et al. 2005). Forskellen i antal pattegrise, der dør ved klemning hos løsgående og fikserede søer, er derfor sandsynligvis en konsekvens af, at fikserede søer er forhindret i at reagere. Det er derfor i større grad vigtigt for løsgående diegivende søer at give soen de bedst mulige forhold, for at soen kan udvise gode moderegenskaber Farestier til løsgående søer Under udvikling af stier til løsgående søer, bør det undersøges, om indretningsmæssige tiltag kan påvirke soens rulleadfærd med nedsat pattegrisedødelighed til følge. Tidligere undersøgelser viser, at der er stor forskel på niveauet af klemte grise ved søers rulninger i forskellige løsdriftssystemer (se Tabel 1). Det indikerer, at der er et potentiale i optimering af stier i forhold til søers rulleadfærd. Hvis indretningsmæssige tiltag kan påvirke søers rulleadfærd og pattegrisedødeligheden, vil det på samme måde, som kassestien kunne sænke pattegrisedødeligheden generelt uafhængigt af management. 14

22 Gulvprofilen kan være en faktor, der påvirker søers rulleadfærd, da undersøgelser viser, at søer på betongulv ruller mindre fra at ligge i bugleje til at ligge i sideleje end søer på plastikbelagt gulv, men det påvirker ikke pattegrisedødeligheden (Weary et al. 1998). Weary et al. (1998) har forsøgt at reducere pattegrisedødeligheden ved rulning ved at indsætte en horisontal jernstang, som var placeret 23 cm over gulvet. Jernstangen skulle fungere som en antirullestang, men den påvirkede ikke niveauet af rulleadfærd, og der var ingen forskel i pattegrisedødeligheden (se Tabel 1). Gulvets udformning i en løsdriftssti kan have betydning for pattegrisenes overlevelse. Undersøgelser viser, at pattegrisedødeligheden i stier til løsgående farende og diegivende søer kan nedsættes til niveauet af pattegrisedødelighed i traditionelle fikseringsstier, hvis gulvet har hældning (Collins et al. 1987; McGlone & Morrow-Tesch 1990). Den laveste pattegrisedødelighed blev observeret med en hældning på gulvet på 8 10 % (Collins et al. 1987; McGlone & Morrow-Tesch 1990), hvorimod der blev observeret færre levendefødte og færre fravænnede grise på et gulv med 17 % hældning (Collins et al. 1987). Hældning på gulv havde ingen effekt på søernes niveau af positurændringer (McGlone & Morrow-Tesch 1990). Da der ikke er forskel på niveauet af søernes positurændringer, men derimod antallet af klemte grise, må gulvets udformning have betydning for dele af soens adfærd, som ikke er registreret. I farestier til løse søer sker mange klemninger, både når søer lægger sig, og når søer ruller (Weary et al. 1996; Bradshaw & Broom 1999). Collins (1987) har registreret frekvensen af lægge-sig-bevægelsen, men ikke rullebevægelsen. Da en stor del af grise, som dør af klemning, dør som følge af søers rulleadfærd, kan gulvets hældning muligvis nedsætte niveauet af søers rulninger, og dermed nedsætte pattegrisedødeligheden Grises præference for et gulv med hældning. Der er få undersøgelser på grises og søers præference og produktivitet på et gulv med hældning. En undersøgelse med slagtesvin viser, at hvis slagtesvinene kan vælge mellem at ligge på et gulv med 6 % hældning og et plant gulv, foretrækker slagtesvinene at hvile på gulvet med hældning, hvorimod der ikke er forskel på slagtesvinenes valg af gulvtyper i deres aktive periode (Arey 1993). En undersøgelse af Bruce (1990) om hældning på gulv til slagtesvinestier viser, at slagtesvinene generelt lå med hovedet op eller ned ad bakke og sjældent lå på tværs af hældningen. Hvis et slagtesvin lå på tværs i forhold til hældningen 15

23 med ryggen nedad, havde den oftest støtte af andre grise. Slagtesvin som lå med benene nede og ryggen oppe virkede som om de havde det behageligt. Generelt lagde slagtesvinene sig først ned med støtte fra stisiderne, hvorefter de øvrige slagtesvin havde tilbøjelighed til at lægge sig ved siden af parallelt med dem. Slagtesvin, som lagde sig ned et tilfældigt sted i stien lagde sig med tilfældig orientering, men næsten aldrig med ryggen nedad og benene pegende opad hældningen (Bruce 1990). Collins (1987) undersøgte en faresti med hældning på gulv, hvor soens zone var på det højeste niveau af stien, modsat pattegrisehulen. På trods af få adfærdsmæssige registreringer, blev det observeret, at søerne generelt lå med ryggen højtliggende og med benene nedad. Der er dog grænser for hvor stor en hældningsgrad der må være på et gulv. Slagtesvin går gerne op ad et gulv med ca. 40 % hældning, men hvis hældningen øges til ca. 50 % vil slagtesvin holde sig fra at gå på gulvet (Phillips et al. 1988). Pattegrise er ikke påvirket af et gulv med hældning og kan let passere et gulv med hældning på 5-10 % (Collins et al. 1987; Rohde Parfet & Gonyou 1990). En stor del af pattegrisenes pattesøgningsaktivitet sker mod soens bagpart, især omkring soens vulva og bagben (Parfet & Gonyou 1988). Gulvets udformning kan muligvis lede pattegrisene hurtigere væk fra soens bagpart, for derefter at lede pattegrisene mod soen, hvis hældningen på gulvet gøer yveret mere frit tilgængeligt for pattegrisene (Rohde Parfet & Gonyou 1990) Delkonklusion begrænsning af rulleadfærd Der et stort potentiale i indretningsmæssige tiltag, der uafhængigt af management kan nedsætte pattegrisedødeligheden. Undersøgelser viser, at hældning på gulv kan nedsætte pattegrisedødeligheden. Der er få undersøgelser på søers adfærd på et gulv med hældning, men da en stor del af de ihjellagte grise dør som følge af søernes rulninger, er det muligt, at hældning på gulv har en effekt på søers rulleadfærd, og derigennem andelen af ihjellagte grise. Undersøgelser med slagtesvin viser, at grise ikke sondrer mellem et plant gulv og et gulv med hældning i deres aktive periode, men at de foretrækker at ligge på et gulv med hældning når de hviler. Hvis hældning på gulv kan nedsætte pattegrisedødeligheden, har det et stort potentiale for svineproducenter, da det efter etablering ikke giver anledning til yderligere omkostninger, og effekten er uafhængig af management. 16

24 2.5 Indretning af faresti med hældning på gulv Der er foretaget flere undersøgelser omkring indretning til løsgående diegivende søer. Der er dog stadig problemer med f.eks. pattegrisedødelighed, hvilket gør producenter kritiske overfor brugen af løsdriftstier i konventionelle produktioner. Hældning på gulv kan muligvis påvirke søers rulleadfærd og nedsætte pattegrisedødeligheden. For at gøre det attraktivt for søer at fare på et gulv med hældning, skal farestien indeholde elementer, der giver soen en opfattelse af en tilfredsstillende rede Styring af soens zoneopdeling af stien Stiens indretning har betydning for soens gødeadfærd, og hvor i stien soen hviler. I gødesituationen orienterer soen sig mod aktivitetsområdet væk fra hvile- og foderområdet for at holde en god hygiejne i hvileområdet (Mollet & Wechsler 1991; Wechsler & Bachmann 1998; Moustsen et al. 2007). Udformning af stiadskillelser kan stimulere søer til at gøde i bestemte områder i stien. Grise gøder oftere langs åbne end lukkede stiadskillelser, hvor de kan se ind til nabostien (Hacker et al. 1994). Diegivende søer hviler gerne ved stiens bagvæg længst væk fra gang og udsyn til andre søer (Damm et al. 2006; Moustsen et al. 2007). Stien skal derfor indrettes med lukkede stiadskillelser, hvor det er mest hensigtsmæssigt, at soen hviler, og åbne stiadskillelser i gødeområdet. For at gøre tildeling af redebygningsmateriale muligt, skal stien have en andel af fast gulv, så redebygningsmaterialet ikke forsvinder gennem spaltegulvet ned i gødningskanalen. Af hensyn til hygiejnen skal der i farestien være et område med spaltegulv. Spaltegulv har en bedre hygiejne, hvilket kan føre til færre sygdomsfremkaldende bakterier og en lavere pattegrisedødelighed på spaltegulv end på fast gulv (Rantzer & Svendsen 2001). Det er desuden lettere for personalet at rengøre en sti med spaltegulv end en sti med fast gulv. Af hensyn til pattegrisenes sikkerhed, skal farestier til løsgående diegivende søer ifølge dansk- og EU-lovgivning være udstyret med en sikkerhedsanordning for eksempel friholderbøjler, som forhindrer, at pattegrise bliver klemt op ad en væg, når soen lægger sig ned (EU Kommisionen 2001; Bek nr ). Friholderbøjler forhindrer soen i at komme ind til væggen, og tvinger derfor soen til at lægge sig midt i stien uden brug af støtte. Undersøgelser har vist, at søer foretrækker støtte fra en væg eller stiside, når de lægger sig 17

25 ned (Marchant et al. 2001; Damm et al. 2006). Ved at konstruere en skrå liggevæg, som yder god støtte, når soen lægger sig ned, med mulighed for at pattegrisene kan søge beskyttelse mellem liggevæggen og stisiden, kan både soen og pattegrisene tilgodeses. Damm et al (2006) fandt, at søerne lagde sig ved en skrå liggevæg eller en fast vertikal stiadskillelse i 86 % af tilfældene, og kun i 14 % af tilfældene lagde de sig midt i stien eller ved en væg med friholderbøjler. Søernes præference for at benytte støtte fra en væg i lægge-sig-situationen kan udnyttes til at styre, hvor i stien soen lægger sig og hviler. Liggevæggen kan derfor være medvirkende til at styre soen til at lægge sig og hvile på det skrå gulv, og friholderbøjlerne i soens aktivitets- og gødeområde kan være medvirkende til, at soen fravælger at lægge sig og hvile i dette område. For at opnå den ønskede effekt af liggevæggen til styring af soen, er det vigtigt, at den øvrige indretning gør det attraktivt for soen at lægge sig og hvile ved liggevæggen, herunder kontakt til pattegrisene i hulen og aktivitet i forhold til de øvrige søer, gangareal og personale (Moustsen 2006; Moustsen & Jensen 2007) Varme til pattegrise En vigtig faktor for pattegrisenes overlevelse er pattegrisenes termoregulering og mulighed for varme. Der er dog stor forskel på soens termoneutrale zone og pattegrisenes termoneutrale zone. Lakterende søer har en komfortabel temperturzone fra C afhængig af foderstyrke, gulvtype og andre klimatiske forhold (Black et al. 1993), hvorimod det for en nyfødt pattegris er den termoneutrale zone 34 C (Herpin et al. 1994). Under produktionsforhold holdes temperaturen omkring 20 C for at undgå, at soen får varmestress med risiko for nedsat mælkeproduktion til følge (Prunier et al. 1997). Da pattegrisene har behov for en højere temperatur, etableres der en hule til pattegrisene med ekstra varme. Umiddelbart efter faring bruger pattegrisene dog sjældent hulen, derimod foretrækker de det første døgn at ligge tæt på soen (Hrupka et al. 1998; Pedersen et al. 2006). Undersøgelser har vist, at gulvvarme fra faring og to døgn frem i stiens redeareal kan have en positiv effekt på pattegrisenes overlevelse. Gulvvarmen kan medføre hurtigere genvindelse af pattegrisenes kropstemperatur efter fødsel, nedsat tid fra fødsel til første mælkeoptagelse og lavere pattegrisedødelighed (Malmkvist et al. 2006). Gulvvarmen havde ingen effekt på soens stressniveau eller ydelse (Malmkvist et al. 2006), og redearealet med gulvvarme blev ikke fravalgt af soen til fordel for køligere steder i stien (Pedersen et al. 2007). 18

26 Af hensyn til personalets arbejdsforhold er det mest hensigtsmæssigt, at der er adgang til pattegrisehulen fra staldgangen. Hulen skal have en størrelse, så der er plads til alle pattegrisene i femte diegivningsuge (Moustsen & Poulsen 2005). Overdækningen på hulen skal kunne fjernes, så det er muligt at regulere temperaturen i hulen efter grisenes behov. Hulen skal gøre det attraktivt for pattegrisene at søge væk fra soen og hvile i hulen Delkonklusion indretning af faresti Ved etablering af stier til løsgående diegivende søer er der et modsætningsforhold mellem, hvad der er optimal størrelse i forhold til søernes adfærd, og producenternes udgifter ved etablering. For at give søerne mulighed for at zoneopdele stien med et redeareal og gøde/aktivitetsareal, skal stien have en vis størrelse. Åbne og lukkede stiadskillelser samt friholderbøjler og liggevægge kan være medvirkende til at styre soens zoneopdeling af stien og kan bruges aktivt til at gøre gulv med hældning til en attraktiv rede. Derudover er mulighed for ekstra varme i stien til pattegrisene vigtigt af hensyn til pattegrisenes vitalitet og risiko for klemning. 2.6 Konklusion Søernes rulleadfærd har betydning for pattegrisedødeligheden de første tre dage efter faring. Der er dog forskel på hvilken del af adfærden, der har størst betydning for pattegrisedødeligheden. Rulning fra bugleje til sideleje udgør den største risiko, hvorimod rulning fra sideleje til bugleje ikke udgør en væsentlig risiko. I pattegrisenes første levedøgn er de i høj grad afhængige af soen. Det er vigtigt for pattegrisene, at de umiddelbart efter faring finder soens yver og indtager colostrum af hensyn til varmeproduktion og optagelse af immunuglobuliner. Det første levedøgn klumper pattegrisene sig sammen ved soens yver, både for at være tæt på soen af hensyn til mælkeoptagelsen og for at få varme fra soen. I denne periode har pattegrisene derfor stor risiko for at blive klemt. Søerne i løse farestier har mulighed for at lave pludselige positurændringer for eksempel rulning, hvilket øger risikoen for, at søerne lægger grisene ihjel og derved øger dødeligheden, især hvis søerne ruller meget fra sideleje på den ene side til sideleje på den anden side. Af hensyn til klemninger af pattegrisene i stier til løsgående søer er det derfor vigtigt at se på soens adfærd i forhold til pattegrisene. 19

27 I stier til løsdrift er det vigtigt, at søerne har mulighed for at bygge rede. Redebygningsmateriale op til faring har en positiv effekt på søernes moderegenskaber under og efter faring. Halm er et godt redebygningsmateriale, som har en positiv effekt på søernes moderegenskaber og kan reducere andelen af ihjellagte grise som følge af søernes rulninger. Der er undersøgelser, der tyder på, at pattegrisedødeligheden i farestier med løsdrift kan reduceres ved, at stierne har hældning på gulvet. Der er få adfærdsmæssige registreringer i undersøgelserne. Den reducerede dødelighed kan muligvis være en effekt af en reducering af søernes rulleadfærd. Hvis hældning på gulv kan nedsætte søernes rulleadfærd og dødeligheden i løsdrift farestier, vil det have stor betydning for fremtidens løsdriftssystemer. Hældning på gulv giver ingen meromkostning i produktionen, og effekten ved hældning på gulv er uafhængig af management. Hvis det viser sig muligt at reducere dødeligheden i løsdriftstier ved hældning på gulv, har det et stort produktionsmæssigt potentiale. 20

28 3 Effekt af hældning på gulv på søers rulleadfærd og pattegrisedødelighed Ihjellagte pattegrise under soen udgør en stor del af pattegrisedødeligheden, og en væsentlig andel af de ihjellagte pattegrise er en konsekvens af søernes rulleadfærd (jf afsnit 2.1). Der er stor forskel mellem forskellige undersøgelser på, hvor stor andelen af de ihjellagte pattegrise, der er en konsekvens af soens rulleadfærd er (jf. afsnit 2.2). Det forsøges derfor at optimere farestier til løsgående diegivende søer med henblik på at opnå et lavere niveau af ihjellagte grise, som konsekvens af søers rulleadfærd. I afsnit blev betydningen af forskellige indretningsmæssige tiltag for pattegrisedødeligheden samt påvirkning på søers rulleadfærd diskuteret. For stier til løsgående diegivende søer har hældning på gulv et lovende potentiale, da tidligere undersøgelser viser, at hældning på gulv kan nedsætte pattegrisedødeligheden. I undersøgelserne er der få registreringer på søernes adfærd. Det er muligt, at gulvet har en betydning for søers rulleadfærd med nedsat pattegrisedødelighed til følge. Der blev derfor foretaget en undersøgelse af farestier med hældning på gulv. Formålet var at undersøge effekten af opstaldning i farestier med hældning på gulv på søers adfærd og pattegrisedødelighed. Hypotesen for undersøgelsen var, at hældning på gulv nedsætter antallet af søernes rulninger for derigennem at nedsætte andelen af ihjellagte grise. 3.1 Baggrund for valg af indretningsmæssige tiltag Undersøgelser tyder på, at hældning på gulv kan nedsætte pattegrisedødeligheden. De bedste resultater med hældning på gulv blev opnået i stier med en hældningsgrad på 7-10 % (jf. afsnit 2.4.2). Effekten af hældning på gulv blev derfor undersøgt med en hældning på 10 % i forsøgsstierne. Kontrolstierne havde plant gulv i hele stien. I afsnit blev grises adfærd på et gulv med hældning diskuteret. Svin lægger sig generelt ned med støtte fra stisiderne. Svin ligger generelt med ryggen højtliggende og med benene nedad hældningen. Omvendt ligger svin næsten aldrig med ryggen nedad og benene pegende opad hældningen. Derfor forventes det, at soen foretrækker at lægge sig op ad en væg med 21

29 ryggen højtliggende og benene pegende nedad hældningen (jf. afsnit 2.4.3). I forsøgsstierne var der kun hældning på den del af gulvet, der indgik i soens hvileområde, i aktivitetsområdet var gulvet plant. På den måde kunne søerne stå på det plane gulv, når de åd og gødede. Da søer er motiveret for at søge isolation op til faring (jf. afsnit 2.3), forventes det, at søer hviler i et hjørne af stien længst væk fra gang og kontakt til nabosøer. Ved stiens bagvæg og ved skillevæggen til nabostien modsat pattegrisehulen, opsættes der lukket inventar i 1 meters højde for at give soen mulighed for at opleve en form for isolation. Det forventes derfor, at soen hviler op ad bagvæggen. Der blev yderligere monteret en skrå liggevæg på stisiden for at give soen støtte i lægge-sig-bevægelsen, samt lede soen hen på området af gulvet med hældning og yde beskyttelse til pattegrisene. På de øvrige stisider blev der påsat friholderbøjler for at yde pattegrisene beskyttelse i lægge-sig-situationen, samt undgå at søerne lægger sig i disse områder af stierne (jf. afsnit 2.5). Friholderbøjlerne blev placeret 20 cm over gulvet og cm fra stisiderne (Moustsen & Poulsen 2005). 3.2 Dyr og opstaldning Undersøgelsen af hældning på gulv omkring faring er baseret på et forsøg udført i en besætning med ca. 300 årssøer med produktion af smågrise. Søerne stod i bokse i løbestalden og gik løse i drægtighedsstalden, hvor de blev indsat i stabile grupper og fodret efter cafeteriaprincip. I undersøgelsen indgik 51 søer og 20 gylte af racen LY/YL, og de blev løbet med durocsæd. Søerne blev indsat i farestierne fire til fem dage før faring og blev fravænnet ca. 5 uger efter faring. Undersøgelsen forløb over perioden fra april til oktober Farestierne Der blev etableret fire forskellige typer af stier. Der var designet to forskellige forsøgsstier med 10 % hældning på et område af gulvet. Forsøgssti type HHs havde pattegrisehule i Hjørnet af farestien og Skråt gulv. Forsøgssti type HTs havde pattegrisehule på Tværs af farestien og Skråt gulv. For hver af de to forsøgsstier var der tilsvarende to kontrolstier uden hældning på gulvet. Kontrolsti type HHp havde pattegrisehule i Hjørnet af stien og Plant gulv. Kontrolsti type HTp havde pattegrisehule på Tværs af stien og Plant gulv. Der blev etableret otte af hver af forsøgsstierne og fire af hver af kontrolstierne. Figur 1 viser en oversigt over hele farestalden med de eksisterende farestier og kontrol- og forsøgsstierne. I 22

30 begge stityper havde gulvet med hældning en bredde på 80 cm. Hvis soen lå med ryggen mod liggevæggen, lå soen med hele sin krop på det skrå gulv Buffersektion HTp HHp HHp HTp HTp HHp HHp HTp HTs HHs HHs HTs HTs HHs HHs HTs HTs HHs HHs HTs HTs HHs HHs HTs Figur 1 Oversigt over farestald. Forsøgsstier med skråt gulv: HHs: Hule i Hjørne, HTs: Hule på Tværs. Kontrolstier med plant gulv: HHp: Hule i Hjørne, HTp: Hule på Tværs. Foder og vand Stierne blev indrettet i en eksisterende farestald med sidevendte farestier. Der var 64 stier i farestalden, derudover var der 16 farestier i en buffersektion. Farestiernes dimensioner kunne ikke ændres til forsøget. Forsøgsstierne blev derfor indrettet med de eksisterende mål på 290 cm x 175 cm. Når arealet til smågrisehulen fraregnes, gav det soen et råderum på henholdsvis 4,4 m 2 i HH og 4,2 m 2 i HT. Arealet var derfor mindre end 5 m 2, som kan fungere (Weber et al. 2007). Da stierne var så små, var der ikke et veldefineret hvile- og gødeområde, hvor soen kan skelne mellem to områder af stien og tilpasse sin adfærd derefter. Det forsøges derfor udfra viden om soens brug af stien og orientering i stien i forbindelse med hvile og elimering, at indrette stien derefter, se nedenfor i beskrivelsen af de to indretninger af stien. 23

31 Der blev etableret en pattegrisehule med varmetilførsel med varmelampe. Hulen blev etableret mod inspektionsgangen, så der var god adgang for personalet. Rundt om pattegrisehulen blev der etableret et gitter, som adskilte soen fra pattegrisehulen. Stitype HH (Figur 2) havde delvist fast gulv ved liggevæggen og pattegrisehule i hjørnet af stien. Gulvet havde hældning fra endevæg til endevæg, og skrånede fra liggevæggen ned mod den modsatte side af stien ud mod gangen. I denne sti skulle soen stå på det skrå gulv og æde, hvilket muligvis er uhensigtsmæssigt for soen. Det er vigtigt for soen at kunne udføre redebygningsadfærd og etablere en tilfredsstillende rede. Soen skal derfor have adgang til redebygningsmateriale eksempelvis halm. I stitype HH var en stor del af soens liggeområde spaltegulv, hvilket kan gøre det sværere for soen at bygge en tilfredsstillende rede, da halmen falder igennem spaltegulvet. Til gengæld var den større andel af spaltegulv sandsynligvis en fordel med hensyn til hygiejnen i stien. Pattegrisenes hule blev placeret i et hjørne overfor soens liggeområde. Soen havde derfor mulighed for at se pattegrisene, når den lå på liggeområdet på det skrå gulv. Stitype HT (Figur 3) havde fast gulv på hele liggeområdet med skrå gulv langs liggevæggen og en aflang pattegrisehule i enden af stien. Gulvet havde hældning fra endevæg til den aflange pattegrisehule. I denne sti kunne soen stå på det plane spaltegulv og æde. Hele soens liggeområde havde fast gulv, hvilket gav soen mulighed for at bygge rede med halm. Pattegrisehulen blev placeret for enden af stien. Soen lå derfor med hovedet lige nedenfor pattegrisehulen. 24

32 Vipbart låg? 110 Vipbart låg Vipbart låg Låge Låge 100 Profil af hældning på Profil af hældning på gulv Figur 2 Stitype HH, delvist fast gulv ved liggevæg og hule i hjørne Figur 3 Stitype HT, fast gulv ved liggevæg og hule på tværs Rutiner i farestalden I farestalden blev søerne fodret fire gange dagligt efter danske standarder. Indenfor 24 timer efter faring blev der foretaget kuldudjævning, så søer og gylte hver lå med pattegrise, der var så ens som muligt og fortrinsvis soens egne. Kuldudjævningen af pattegrise skete 12 til 24 timer efter faring, så samtlige pattegrise havde mulighed for at indtage råmælk. Der blev lavet ammesøer til overskydende grise i stier, som ikke indgik i forsøget. Efter kuldudjævning blev kuldene låst. Der måtte ikke flyttes grise til og fra søerne fra et låst kuld. Hvis det blev vurderet, at enkelte grise ville dø, hvis de blev i kuldet, måtte de fjernes, men der måtte ikke lægges grise til et låst kuld. Kuldene blev låst fra kuldudjævning indtil syv døgn efter faring. Pattegrisene fik tildelt jern ved kuldudjævning i form af jernpasta. Tre døgn efter faring blev pattegrisene kastreret, de fik klippet haler og tildelt baycox. 3.3 Registreringer Søerne blev kameraovervåget 24 timer i døgnet (MSH-video recording system) med henblik på analyse af deres adfærd. Da dødeligheden blandt pattegrise er størst indenfor de første tre døgn efter faring, blev registreringerne af søernes adfærd foretaget i denne periode. Søerne blev opdelt i to grupper bestående af gylte, som fik deres første kuld, og søer som fik minimum deres andet kuld. Indenfor kuld (1. kuld og flere kuld) blev søerne fordelt tilfældigt på de 4 behandlinger. Døde pattegrise blev registreret fra faring og en uge frem. 25

33 3.3.1 Registreringer af pattegrise For hver so blev der registreret sonummer, kuldnummer, dato for indsættelse i farestalden og dato for faring, antallet af levendefødte, totalfødte og dødfødte pattegrise. Fra faring og 7 døgn frem blev der foretaget følgende registreringer på pattegrisene: - For døde pattegrise blev dødsårsagen vurderet af staldens personale og angivet ud fra følgende kategorier: Dødfødt, lagt ihjel, bidt ihjel, diaré, aflivet, andet. - Endvidere blev det for de døde pattegrise vurderet, om de var mindre, samme størrelse eller større end kuldets gennemsnitlige størrelse. - På dag syv efter faring optælles og registreres antallet af levende grise i kuldene Adfærdsregistreringer på søerne Søerne blev kameraovervåget i farestalden. Optagelserne blev analyseret fra fødsel af første gris til tre døgn efter fødsel af første gris. Kameraovervågningen blev analyseret ved hjælp af all occurence sampling med registreringer af præcise tidspunkter for hver hændelse (Martin & Bateson 2007). Se Tabel 2 for definitioner af registreringer på søernes positurer og adfærd. 26

34 Tabel 2: Definitioner på adfærdsregistreringer fra fødsel af første gris til tre døgn efter fødsel af første gris, se bilag 1 for yderligere definitioner og billeder af den pågældende positur. Positur/adfærd Sideleje Bugleje Rulning Sidder Står/går Soen ligger på skrå gulv Soen ligger delvist på skrå gulv Soen ligger andre steder end på det skrå gulv Hovedretning Ingen grise er i nærheden af soen Under halvdelen af grisene er i nærheden af soen Over halvdelen af grise er i nærheden af soen Soen klemmer gris, lægger sig Soen klemmer gris, rulning Fødsel af gris Definition Soen ligger ned med den ene skulder eller skinke i gulvet. Tre eller fire ben kan ses på samme side af soen. Soen ligger ned, skulderen og skinken er fri fra gulvet. Yveret er ikke tilgængeligt for grisene. Soen bevæger sig fra bugleje til sideleje eller omvendt, uden at andre positurer indgår (se desuden Tabel 3). Soen har forben eller forknæ i gulvet, men hviler ikke på bagben. Soen støtter på alle fire ben eller går Soen ligger på gulvet med hældning (i kontrolstier svarende til det samme område). Mindst 2/3 af soens krop ligger på gulvet med hældning. Soen ligger midt i stien på et område med både hældning på gulv og plant gulv (i kontrolstier svarende til det samme område). Soen ligger et andet sted i stien end på det skrå gulv (i kontrolstier svarende til det samme område). Mindst 2/3 af soen ligger på det plane gulv. Soens hoved peger mod hule/krybbe, endevæg, gang eller liggevæg. Ingen grise er i nærheden af soen, når soen lægger sig ned fra stående eller siddende til liggende og ved en rulning Når soen lægger sig ned fra stående eller siddende til liggende, er under halvdelen af grisene tæt på soen. Når soen ruller er under halvdelen af grisene tæt på soen, på den side af soen, som soen ruller til. Når soen lægger sig ned fra stående eller siddende til liggende, er over halvdelen af grisene tæt på soen. Når soen ruller, er over halvdelen af grisene tæt på soen på den side af soen, som soen ruller til. Soen klemmer en gris i lægge-sig-bevægelsen. Soen klemmer en gris ved rulning. Registrering af både levende fødte og dødfødte grise Registrering af rulleadfærd Rulleadfærden defineres som antal bevægelser fra sideleje til bugleje eller fra bugleje til sideleje, uden at soen indtog andre positurer i bevægelsen. Før dataopgørelse blev 27

35 rulleadfærden inddelt i 3 kategorier afhængigt af hvor i stien soen foretog en rulning og om soen rullede fra bugleje til sideleje eller omvendt. Hvis soen lå i bugleje langs med liggevæggen eller ved friholderbøjlerne, ville bøjlerne og liggevæggen yde beskyttelse til pattegrisene, når soen rullede fra bugleje til sideleje med ryggen vendt mod liggevæggen eller friholderbøjlerne. Derimod ville der ikke være nogen form for beskyttelse af pattegrisene, når soen rullede fra bugleje til sideleje, hvis soen vendte ryggen væk fra liggevæggen og friholderbøjlerne. Ligeledes ville der ikke være nogen form for beskyttelse af pattegrisene, hvis soen rullede midt i stien. Derfor blev rulningerne inddelt i følgende tre kategorier se Tabel 3. Tabel 3 Opdeling af rulleadfærd i tre forskellige typer af rulleadfærd med definitioner og illustrationer. Rulleadfærd Definition og illustration Rulning fra bugleje til sideleje, beskyttet rulning Rulning fra bugleje til sideleje, risikofyldt rulning Rulning fra sideleje til bugleje. Soen ligger i bugleje ved liggevæggen eller ved friholderbøjlerne, og ruller ud i sideleje med ryggen vendt mod liggevæg eller friholderbøjler. Soen ligger i bugleje et vilkårligt sted i stien og ruller ud i sideleje uden beskyttelse fra liggevæg eller friholderbøjler. Soen ligger i sideleje, og ruller til bugleje, uafhængigt af friholderbøjler og liggevæg. 28

36 3.4 Afgrænsning Pattegrisenes adfærd i stien blev ikke registreret og soens brug af stien med hensyn til hygiejne blev ikke registreret. Denne undersøgelse skulle klarlægge, hvordan soen bevæger sig på et gulv med hældning, og hvilken betydning soens forskellige bevægelser havde på pattegrisedødeligheden. Da pattegrisedødeligheden er størst de første tre dage efter faring, foretages registreringerne på soens adfærd kun fra fødsel af første gris indtil tre døgn efter faring. 3.5 Statistisk analyse Søernes adfærd blev analyseret fra førstefødte gris til tre døgn efter første fødte gris. Der foretages først en analyse af hvilken adfærd, der er skyld i flest klemninger af grise uafhængigt stityper, derefter foretages analyser på stityper Risikosituationer ved klemning Antallet af klemningssituationer blev opgjort som antal gange en vilkårlig pattegris blev klemt under soen pr. dag. Klemning af gris under so inkludere følgende hændelser: 1: pattegrisen fanges under soen, men kom selv fri, 2: pattegrisen fanges under soen, men kom fri ved at, soen foretog et positurskift og 3: pattegrisen fanges under soen og døde som følge af klemning. Antallet af klemninger pr. so pr. dag var en antalsvariabel. Inden for de første tre døgn varierede antallet af klemte grise pr. so fra 0 klemninger pr. so til 13 klemninger pr. so. Soens adfærd i forbindelse med klemning blev analyseret ved hjælp af generalized linear models. Det antages i modellen, at antal klemningssituationer pr. dag pr. so er poissonfordelt. Startmodellen for antal klemninger pr. so pr. dag inkluderede: adfærd og døgn efter faring. Derudover indeholdt startmodellen samtlige vekselvirkninger mellem adfærd og døgn. So indgik i modellen som tilfældig effekt med gentagne målinger. Modellen blev derefter reduceret ved at fjerne ikke signifikante (P>0,05) variable én for én fra hver model, startende med vekselvirkningen. Følgende generalized linear model blev brugt til analyse af data på risikosituationer ved klemning, ved hjælp af PROCEDURE GENMOD, i SAS version 9.13 af SAS Institute Inc. 29

37 Model 1: lney = µ + a i + b j + S m + a i *b j Y er responsvariablen (antal klemninger) µ er middelværdi a i er den systematiske effekt af i te adfærd (model a: i = rulning, lægge sig), (model b: i = beskyttet rulning, risikofyldt rulning, og rulning sideleje til bugleje) b j er den systematiske effekt af j te døgn efter faring (j = 0, 1 og 2) S m er tilfældig effekt af m te so (l = 1,, 71) S m er uafhængige og normalfordelte, S m ~ N(0,σ 2 ) For det samlede niveau af klemningssituationer målt på forskellen mellem lægge sig adfærd og rulleadfærd blev modellen reduceret til: Model 2a: lney = µ + a i + S m For det samlede niveau af klemningssituationer målt på rulleadfærd blev modellen reduceret til: Model 2b: lney = µ + a i + b j + S m Rulleadfærd Søernes rulleadfærd blev opgjort som antal rulninger pr. so pr. dag. Rulleadfærd var en antalsvariabel, som varierede fra 1 rulning pr. so pr. dag til 40 rulninger pr. so pr. dag. Data vil blive analyseret som normalfordelte data. Rulleadfærd pr. so pr. dag blev log transformeret med normalfordelte residualerne til følge. Start modellen for rulleadfærd inkluderede: gulv, hule, kuldnummer, dag og samlede antal af positurskift. Derudover indeholdt startmodellen samtlige vekselvirkninger mellem ovenstående variable. So indgik som tilfældig effekt i modellen. Modellen blev derefter reduceret ved at fjerne ikke signifikante (P>0,05) variable én for én fra hver model, startende med den mindst signifikante vekselvirkning. Følgende mixed linear model blev brugt til analyse af data på søernes rulleadfærd, ved hjælp af PROCEDURE MIXED, i SAS version 9.13 af SAS Institute Inc. Model 3: Y ijklm = µ + a i + b j + c k + d l + S m + fx m + gx m 2 30

38 + a i *b j + a i *c k + a i *d l + b j *c k + b j *d l + c k *d l + a i *b l *c k + a i *b j *d l + b j *c k *d l + a i *b j *c k *d l + e ijklm Y ijklm er responsvariablen (rulning pr. so pr. dag) µ er gennemsnittet a i er den systematiske effekt af i te behandling (i = plant gulv, skråt gulv) b j er den systematiske effekt af j te indretning (j = hule i hjørne, hule på tværs) c k er den systematiske effekt af k te kuldnummer (k = gylt, so) d l er den systematiske effekt af l te dag (l = 0, 1, 2) S m er tilfældig effekt af m te so (m = 1,, 71) f er regressionskoeficient for kovariaten x m (antal positurskift pr. so pr. dag) g er regressionskoeficient for kvadratet af kovariaten x 2 m (antal positurskift pr. so pr. dag) 2 e ijklm er residualer, som er uafhængige og normalfordelte, e ijklm ~ N(0,σ 2 ) S m er uafhængige og normalfordelte, S m ~ N(0,σ 2 ) For det samlede niveau af rulleadfærd samt rulning fra sideleje til bugleje blev modellen reduceret til: Model 4: Y ijklm = µ + a i + c k + S m + fx m + gx m 2 + e ijklm For niveauet af risikofyldte rulninger fra sideleje til bugleje blev modellen reduceret til: Model 5: Y ijklm = µ + a i + b j + S m + fx m + gx m 2 + a i *b j + e ijklm For niveauet af beskyttede rulninger fra sideleje til bugleje blev modellen reduceret til: Model 6: Y ijklm = µ + a i + S m + fx m + gx m 2 + e ijklm Klemning som følge af soens rulleadfærd Antallet af klemningssituationer som følge af rulning blev opgjort, som antal gange en pattegris blev klemt under soen i en rullebevægelse pr. dag. Klemning af gris under so inkluderer følgende hændelser: pattegrisen fanges under soen, men kom selv fri, pattegrisen fanges under soen, men kom fri ved, at soen foretog et positurskift, og pattegrisen fanges under soen og døde som følge af klemning. Antallet af klemninger som følge af rulning pr. 31

39 so pr. dag var en antalsvariabel. Fra første fødte gris og tre døgn frem varierede antallet af klemte grise pr. so fra 0 klemninger pr. so til 11 klemninger pr. so. Klemning af grise ved rulning blev analyseret ved hjælp af generalized linear models. Det antages i modellen, at antal klemningssituationer pr. dag pr. so er poissonfordelt. Startmodellen for antal klemninger pr. so pr. dag inkluderede: gulv, hule, dag og under eller over halvdelen af grisene omkring soen i en klemningssituation. Derudover indeholdt startmodellen samtlige vekselvirkninger mellem ovenstående variable. So indgik i modellen som tilfældig effekt med gentagne målinger. Modellen blev derefter reduceret ved at fjerne ikke signifikante (P>0,05) variable én for én fra hver model, startende med den mindst signifikante vekselvirkning. Følgende generalized linear model blev brugt til analyse af data på risikosituationer ved klemning, ved hjælp af PROCEDURE GENMOD, i SAS version 9.13 af SAS Institute Inc. Model 7: lney = µ + a i + b j + c k + d l + S m + a i *b j + a i *c k + a i *d l + b j *c k + b j *d l + c k *d l Y er responsvariablen (antal klemninger ved rulning) µ er middelværdi a i er den systematiske effekt af i te behandling (i = plant gulv, skråt gulv) b j er den systematiske effekt af j te indretning (j = hule i hjørne, hule på tværs) c k er den systematiske effekt af k te antal grise omkring soen (k = ingen, få, mange) d l er den systematiske effekt af l te dag (l = 0, 1, 2) S m er tilfældig effekt af m te so (m = 1,, 71) S m er uafhængige og normalfordelte, S m ~ N(0,σ 2 ) For det samlede niveau af klemningssituationer blev modellen reduceret til: Model 8: lney = µ + a i + c j + S m Antal grise i nærhed af so ved rulning I situationer, hvor soen foretog en rulning, blev antallet af grise i risiko for klemning registreret. Ved en rulning blev det registreret om ingen grise, under halvdelen af grisene 32

40 eller over halvdelen af grisene var i risiko for klemning. Det vurderes, at grise var i risiko for klemning ved følgende hændelser: Soen lå i bugleje og rullede til sideleje, de grise der lå på den side af soen, hvor soen havde sin ryg efter en rulning var i risiko for klemning. Soen rullede fra sideleje til bugleje, de grise, der lå ved soens yver før en rulning, var i risiko for klemning (se Tabel 3). Antal grise, der var omkring soen (ingen grise ved so, under halvdelen af grise ved so og over halvdelen af grise ved so), når soen foretog en rulning (1: beskyttet rulning fra bugleje til sideleje, 2: risikofyldt rulning fra bugleje til sideleje og 3: rulning fra sideleje til bugleje) blev analyseret ved hjælp af χ 2 test. Model 9: H 0 : (antal grise, rulning 1) = (antal grise, rulning 2) = (antal grise, rulning 3) H 1 : (antal grise, rulning 1) (antal grise, rulning 2) (antal grise, rulning 3) Lægge-sig-adfærd Antal gange soen lagde sig på de forskellige områder (Skrå gulv/ved liggevæg, plant gulv/ved gang, Midt i stien eller foran hulen) af stien blev analyseret ved hjælp af generalized linear models. Det antages i modellen, at antal gange soen lagde sig på de forskellige områder, er binomialfordelt. Startmodellen for antal gange soen lagde sig pr. område inkluderede: gruppe og dag. Derudover indeholdt startmodellen samtlige vekselvirkninger mellem ovenstående variable. So indgik i modellen som tilfældig effekt med gentagne målinger. Modellen blev derefter reduceret ved at fjerne ikke signifikante (P>0,05) variable én for én fra hver model, startende med den mindst signifikante vekselvirkning. Følgende generalized linear model blev brugt til analyse af data på antal gange søerne lagde sig på de forskellige områder ved hjælp af PROCEDURE GENMOD, i SAS version 9.13 af SAS Institute Inc. Model 10: Po ln 1 P o = µ + a i + b j + S k + a i *b j P er sandsynligheden for, at søerne lægger sig på det pågældende område o, hvor o svarer til: Skrå gulv/ved ligge væg, plant gulv/ved gang, Midt i stien eller foran hulen 33

41 µ er middelværdi a i er den systematiske effekt af i te gruppe (i = HHs, HTs, HHp og HTp) b j er den systematiske effekt af j te dag (j = 0, 1, 2) S k er tilfældig effekt af k te so (k = 1,, 71) S k er uafhængige og normalfordelte, S k ~ N(0,σ 2 ) For det samlede niveau af antal gange soen lagde sig på område, blev modellen reduceret til: Model 11: Po ln 1 P o = µ + a i + S k Tid soen lå på områder af stien Tiden søerne lå på de forskellige områder af stien blev analyseret ved hjælp af en ikke parametrisk test. Ved hjælp af PROC NPAR1WAY testes der for, om søernes tid i sideleje eller bugleje på de forskellige områder af stien (Skrå gulv/ved liggevæg, plant gulv/ved gang, Midt i stien eller foran hulen) er afhængig af hældning på gulv (skråt gulv eller plant gulv) og indretning (HH eller HT). Tiden, søerne lå i sideleje på det skrå gulv ved liggevæggen i forhold til at ligge i sideleje andre steder i stien, blev analyseret ved en ikke parametrisk test. Ved hjælp af PROC NPAR1WAY testes der for, om søernes tid i sideleje på det skrå gulv ved liggevæg er afhængig af hældning på gulv (skråt gulv eller plant gulv) og indretning (HH eller HT). Det blev desuden undersøgt, om der var forskel på antal døgn efter første fødte gris på søernes tid i sideleje på det skrå gulv ved liggevæggen. Model 12: H 0 : (HH) = (HS) H 0 : (skråt gulv) = (plant gulv) H 1 : (HH) (HS) H 1 : (skråt gulv) (plant gulv) H 0 : (dag 0) = (dag 1) = (dag 2) H 1 : (dag 0) (dag 1) (dag 2) 34

42 4 Resultater I forsøget indgik 71 dyr heraf er 20 gylte og 51 søer. Fordelingen af søer og gylte på grupperne kan ses i Tabel 4. Da antallet af forsøgsstier og kontrolstier er forskellige, er der forskel på antallet af søer og gylte i grupperne. Tabel 4 Oversigt over antal søer og gylte som indgik i forsøgs- og kontrolstier Forsøgsstier Kontrolstier HHs HTs HHp HTp Gylte Søer I alt Antal klemte grise For de 71 søer var der 156 risikosituationer med klemninger af pattegrise, heraf resulterede 50 af risikosituationerne, i at grisen døde ved klemning under soen. Dødeligheden ved klemning var i 70 % af tilfældene en konsekvens af, at pattegrisene blev fanget under søerne ved deres rulleadfærd, og i 30 % af tilfældene en konsekvens af at grisene blev fanget under soen i lægge-sig-situationen (se Tabel 5). Tabel 5 Antal pattegrise, som bliver klemt af søer ved rulning og i lægge sig situation, samt hvor mange af klemningerne der resulterer i at grisene dør. Klemninger Døde Antal Pct. Antal Pct. Lægge sig fra stående/siddende til liggende Rulleadfærd I alt Tabel 6 viser hvilken rulning, der var skyld i flest klemningssituationer. 83 % af de tilfælde hvor pattegrisene døde som følge af klemning ved rulning, skete ved rulning fra bugleje til sideleje uden beskyttelse fra inventaret i stien. I 17 % af klemningssituationerne ved rulning hvor grisen døde, foretog soen en rulning fra sideleje til bugleje. Rulning fra bugleje til sideleje uden beskyttelse fra inventaret var derfor skyld i flest ihjellagte grise. 35

43 Tabel 6 Antal pattegrise, som bliver klemt af søer ved de tre forskellige rulninger (se tabel 3 for definitioner), samt hvor mange af klemningerne ved rulning der resulterer i at grisene dør. Rulleadfærd Klemninger Døde Antal Pct. Antal Pct. Ufarlig, bug side Risikofyldt, bug side Side bug I alt Størstedelen af klemningssituationerne skyldtes klemning ved rulning (model 2a, P=0,03). Indenfor klemninger ved rulning var der signifikant flest klemningssituationer ved de risikofyldte rulninger (model 2b, P<0,01). 4.2 Rulleadfærd Der var ingen effekt af hældning på gulv eller stiens indretning på søernes samlede antal af rulninger pr. so pr. døgn (model 4, P=0,98). Det samlede antal af rulninger var højere for gylte end søer, se Figur 4 (model 4, P=0,003), og gylte havde signifikant flere rulninger fra sideleje til bugleje end søerne (model 4, P=0,001). Inden for de første tre døgn efter faring var der ingen effekt af døgn på søernes antal af rulninger pr. døgn. Der var derfor ikke forskel mellem, hvor mange gange i døgnet søerne rullede mens faringen stod på og et og to døgn efter faring. Alle rulninger Rulninger fra sideleje til bugleje Antal rulninger pr. dag a b Antal rulninger pr. dag a b 0 Gylte Søer 0 Gylte Søer Figur 4 Antal rulninger pr. so pr. døgn fra faring og tre døgn frem, fordelt på søer og gylte (lsm+/-std.error). Søjler med forskellige bogstaver adskiller sig signifikant fra hinanden (p<0,05). Figur 5 Antal rulninger fra sideleje til bugleje pr. so pr. døgn fra faring og tre døgn frem, fordelt på søer og gylte (lsm+/-std.error). Søjler med forskellige bogstaver adskiller sig signifikant fra hinanden (p<0,05). 36

44 Figur 6 Hver prik viser antallet af rulninger for en enkelt so (sort) eller gylt (rød). De vandrette streger indikerer området hvor 25 % til 75 % af søer og gylte ligger indenfor. So indgik i model 4 som signifikant tilfældig effekt. Figur 6 viser en oversigt over variationen indenfor søer og gylte på rulleadfærd, hvor samtlige typer af rulleadfærd indgik. Hver enkelt prik i Figur 6 svarer til antallet af rulninger pr. dag for den enkelte so. Antal rulninger pr. so pr. dag kan aflæses på x-aksen. Antallet af rulninger pr. so pr. dag varierede fra 1 til 41 rulninger. Indenfor 25 til 75 fraktilen varierede antallet af søernes rulninger fra ca. 4 rulninger til 16 rulninger pr. so pr. dag. For gylte svarede 25 til 75 fraktilen til at antallet af rulninger udført af gylte varierede fra ca. 10 rulninger til 23 rulninger pr. so pr. dag. Der var signifikant effekt af vekselvirkning mellem hældning på gulv og stiens indretning på risikofyldte rulninger (model 5, P=0,04). Søer i HHs havde signifikant færre risikofyldte rulninger end søer i HHp. Der var derimod ingen forskel på risikofyldte rulninger mellem søer i HTs og HTp se Figur 7. Gulvets hældning havde derfor kun betydning for niveauet af søers risikofyldte rulleadfærd i stierne HH, hvorimod der ikke kunne vises nogen effekt af gulvets hældning på rulleadfærd i HT stierne. 37

45 Antal risikofyldte rulninger pr. døgn fra faring og tre døgn frem antal farlige rulninger a ab a b HHp HHs HTp HTs Stitype Figur 7 Antal risikofyldte rulninger fra bugleje til sideleje (se tabel 3 for definitioner) pr. so pr. døgn fra faring og tre døgn frem (lsm+/-std.error). Søjler med forskellige bogstaver adskiller sig signifikant fra hinanden (p<0,05). Der var ingen effekt af hældning på gulv, stiens indretning, kuldnummer, eller døgn efter fødsel af første gris på antallet af beskyttede rulninger pr. so pr. døgn (model 6, P=0,8). Gulvet havde derfor ikke effekt på søernes rulleadfærd, når de rullede med ryggen mod liggevæg eller friholderbøjler. Søer og gylte foretog i gennemsnit 2,8 beskyttede rulninger pr. so pr. døgn. For samtlige dele af soens rulleadfærd havde antallet af positurskift signifikant effekt på niveauet af soens rulleadfærd (model 4, 5 og 6, P<0,001). Jo flere positurskift søerne havde, desto flere rulninger foretog de. Søernes rulleadfærd var derfor stærkt afhængig af søernes generelle aktivitetsniveau. Antallet af positurskift varierede fra 4 til 170 positurskift pr. so pr dag med en middelværdig på ca. 40 positurskift pr. so pr. dag. Antallet af rulninger varierede fra 0 til 70 rulninger pr. so pr. dag med en middelværdig på ca. 13 rulninger pr. so pr. dag. 4.3 Risikosituationer ved klemning For det samlede antal af klemningssituationer var der signifikant effekt af døgn efter fødsel af første gris (model 8, P=0,003). Figur 8 viser, at der var signifikant flere klemninger af pattegrise pr. so pr. døgn på døgn 0 og 1 efter fødsel af første gris. To døgn efter fødsel af første gris blev signifikant færre grise klemt. 38

46 Klemning ved rulning Antal klemninger pr. so pr. døgn 0,8 0,6 0,4 0,2 0 a a b Døgn efter faring Figur 8 Antal klemninger ved rulning pr so pr. døgn fra fødsel af første gris og tre døgn frem. Søjler med forskellige bogstaver adskiller sig signifikant fra hinanden (p < 0,05). For stitypen HH var der svag tendens til effekt af hældning på gulv på klemningssituationer ved rulning (model 8, P=0,10), hvorimod der ingen effekt var af hældning på gulv for stitypen HT. Figur 9 viser det samlede antal af klemninger ved rulning pr. so fra fødsel af første gris og tre døgn frem. Klemte grise ved rulning fra faring og tre døgn frem Antal klemte grise pr. so 2,5 2 1,5 1 0,5 0 HHp HHs HTp HTs Stitype Figur 9 Antal klemninger ved rulning pr so fra faring og tre døgn frem, fordelt på stityper. For stitypen HH opdeles klemningssituationerne i to grupper. Ved en klemning af én eller flere pattegrise blev klemningssituationen inddelt efter, om under halvdelen af pattegrisene eller over halvdelen af pattegrisene var i risiko for klemning ved soens rulning. I en klemningssituation, hvor under halvdelen af grisene var i risiko for klemning, var der signifikant effekt af hældning på gulv (model 8, P=0,04). Derimod var der ingen effekt af gulv i en klemningssituation, hvor over halvdelen af grisene var i risiko for klemning (model 8, P=0,4). 39

47 Tabel 7 viser en procentvis angivelse af antal gange søerne rullede, hvor der ingen grise var omkring soen, under halvdelen af grisene var omkring soen, og over halvdelen af grisene var omkring soen. Når søerne foretog en rulning var der stor forskel på antallet af grise, der var i risiko for at blive klemt, afhængigt af hvilken type rulleadfærd søerne foretog. Ved de ufarlige rulninger, hvor søerne rullede fra bugleje til sideleje mod inventaret, var der i 91 % af tilfældene ikke grise i risiko for at blive klemt. For de risikofyldte rulninger, hvor søerne rullede fra bugleje til sideleje mod inventaret, var der i langt højere grad grise i risiko for at blive klemt. I 33 % af søernes risikofyldte rulninger var under halvdelen af grisene i risiko for klemning ved rulning, og i 17 % af tilfældene var over halvdelen af grisene i risiko for klemning ved rulning. Når søerne foretog en rulning fra sideleje til bugleje, var over halvdelen af grisene i 68 % af tilfældene i nærheden af soen. Søerne foretog derfor oftest rulning fra sideleje til bugleje, hvor over halvdelen af grisene lå ved søernes yver. Tabel 7 Angivelse af antal grise der var omkring soen da soen foretog en rulning (se tabel 3 for definitioner). Procentvis antal gange soen rullede, hvor ingen grise, under halvdelen af grisene eller over halvdelen af grisene var i nærheden af soen, da soen foretog en rulning. Fordelingen blev analyseret ved hjælp af χ 2 test, model 9, P < 0,001. Rulleadfærd Ufarlig, bugleje sideleje Risikofyldt, bugleje sideleje Ingen grise i nærhed af soen, pct. ½ < af grise i nærhed af soen, pct. ½ > af grise i nærhed af soen, pct Sideleje bugleje Liggeadfærd Figur 10 viser procentvis antal gange søerne lagde sig i de forskellige områder af stien. På grund af forskelle i indretningen af HH og HT, er der for HH registreret, at soen lagde sig foran hulen, hvorimod søer i HT lagde sig meget få gange foran hulen. Denne forskel skyldes, at der var plads til, at søer i HH kunne lægge sig foran hulen, hvorimod området foran hulen i HT var for smalt til, at søerne kunne lægge sig i det område. 40

48 Områder søerne lagde sig på 100% 80% 60% 40% 20% Foran hule Midt i sti plan gulv/ gang Skrå gulv/ liggevæg 0% HHs HHp HTs HTp Figur 10 Middelværdier indenfor stityper på procentvis antal gange søerne lagde sig på områderne: skrå gulv/ ved liggevæg, midt i stien, plan gulv/ ved gang, foran hulen Det forventes, at søerne oftest lagde sig ved liggevæggen og væk fra gangarealet. I forsøgsstierne var det skrå gulv derfor placeret i dette område. Figur 10 viser fordelingen af antal gange søerne lagde sig på de forskellige områder af stien. Søer i HHs og HTs lagde sig færre gange på det skrå gulv/ ved liggevæg end søer i HTp og HHp (model 11, P=0,05). Hvis søerne fravælger at lægge sig på det skrå gulv, må de lægge sig på et andet område af stien. Søerne i HHs og HTs lagde sig derfor oftere midt i stien end søer i HHp og HTp (model 11, P=0,05). Der var ingen forskel på antal gange, hvor søerne lagde sig på det plane gulv/ ved gang (model 11, P=0,60). Figur 11 viser antallet af timer søerne lå på de forskellige områder af stien fordelt på de fire forskellige stityper. Søerne hviler i bugleje eller sideleje ca. 22 timer i døgnet fra starten af faringen og tre døgn frem. Der er stor forskel indenfor de forskellige stityper på hvilke områder søerne hviler mest. Søerne i forsøgsstierne med hældning på gulvet hvilede signifikant mindre på området med hældning på gulvet ved liggevæggen end søerne i kontrolstierne (model 12, P<0,001). Derimod lå søerne i forsøgsstierne med hældning på gulvet signifikant mere midt i stien (model 12, P<0,001) og på det plane gulv ved gangen (model 12, P<0,001) end søerne i kontrolstierne. For søerne opstaldet i HH, lå søer i HHs i signifikant længere tid på området foran hulen end søer i HHp (model 12, P<0,001). 41

49 Områder i stien hvor søerne ligger i bugleje eller sideleje Antal timer pr. døgn HHs HHp HTs HTp Stitype Foran hule Midt i sti plan gulv/ gang Skrå gulv/ liggevæg Figur 11 Middelværdier indenfor stityper på antal timer pr. døgn pr. so, hvor søerne lå i sideleje eller bugleje på områderne: skrå gulv/ ved liggevæg, midt i stien, plan gulv/ ved gang, foran hulen Tid i sideleje på hvileområde Søerne i forsøgsstierne med hældning på gulvet lå i signifikant kortere tid i sideleje på hvileområdet med hældning på gulvet ved liggevæggen end søerne i kontrolstierne. Der var ingen forskel på, hvor lang tid søerne lå i sideleje på hvileområdet mellem de to forskellige indretninger HH og HT eller på antal dage efter fødsel af første gris (Tabel 8). Tabel 8 Timer pr. so pr. døgn hvor søerne lå i sideleje på hvileområde på det skrå gulv/ ved liggevæggen, samt p-værdier på forskel mellem indretning og hældning på gulv. Døgn efter fødsel af første gris Døgn 0 Døgn 1 Døgn 2 P-værdi Middelværdi, timer 4,5 4,9 4,5 NS Indretning HH HT P-værdi Middelværdi, timer 4,0 5,3 NS Gulv Hældning på gulv Plant gulv P-værdi Middelværdi, timer 3,3 6,6 P<0, Soens placering under faring Tabel 9 viser, at både stiens indretning og hældningen på gulvet havde betydning for, hvor stor en andel af tiden faringen stod på hvor søerne lå i sideleje på hvileområdet. Søer i stier med plant gulv lå i sideleje på hvileområdet i signifikant længere andel af faringstiden end 42

50 søer i stier med hældning på gulv (model 12, P=0,0013). Søer i stierne HT lå i sideleje på hvileområdet i signifikant længere andel af faringstiden end søer i HH (model 12, P=0,04). Tabel 9 Procentvis andel af faringstiden, hvor soen ligger i sideleje på hvileområdet med hældning på gulvet/ ved liggevæggen, samt p-værdier på forskel mellem indretning og hældning på gulv. Indretning HH, pct. HT, pct. P-værdi Andel af tid faringen står på hvor søerne lå i sideleje på hvileområde Gulv Andel af tid faringen står på hvor søerne lå i sideleje på hvileområde ,04 Hældning på gulv, pct. Plant gulv, pct. P-værdi ,

51 5 Diskussion Undersøgelsen om hældning på gulv skulle vise om hældning på gulv nedsætter søers rulleadfærd for derigennem at nedsætte niveauet af klemte pattegrise som følge af rulning. Forsøget blev gennemført i en dansk svinebesætning. Der blev kun etableret halvt så mange kontrolstier som forsøgsstier. Forsøget har derfor ikke været balanceret, hvilket betyder, at der har været halvt så mange søer igennem kontrolstierne sammenlignet med forsøgsstierne. Det kan muligvis give en større usikkerhed på resultaterne. Tidligere undersøgelser viser, at der er forskel på søer og gyltes adfærd i forbindelse med faring og diegivning (Cronin et al. 1993; Thodberg et al. 2002a; Pedersen & Jensen 2008). For at undersøge om der var forskel på søer og gyltes niveau af rulleadfærd, bør der - af hensyn til et balanceret forsøg - være lige mange søer og gylte i forsøget. Forskel på søer og gylte indikerer om alder og erfaring har betydning for søers rulleadfærd. Da undersøgelsen blev gennemført i en dansk produktionsbesætning, var det besætningens andel af søer og gylte, der var bestemmende for, hvor mange søer og gylte, der indgik i forsøget. Da der var færre gylte end søer i besætningen, var det ikke muligt at indsætte lige mange søer og gylte i forsøget, i stedet var det hensigten at indsætte den samme andel af søer og gylte på hver af de fire stityper. Herved forhindres et overskud af gylte i én stitype at forvrænge effekten i en forkert retning. Det lavere antal af gylte, gør det dog sværere at se en effekt af, om der er forskel på søer og gylte. Andelen af gylte i stitypen HHs er lidt lavere end de øvrige stier, hvilket muligvis kan trække resultaterne i en forkert retning. 5.1 Rulleadfærd og klemning af pattegrise Søernes rulleadfærd var skyld i hovedparten af klemningerne af pattegrisene, 1/3 af klemningssituationerne skete, når søerne lagde sig ned, og 2/3 af klemningssituationerne skete, når søerne rullede. Der er meget stor forskel fra tidligere undersøgelser på, hvor stor en andel af klemningssituationerne, der skyldes søernes rulninger, og hvor stor en andel af klemningerne, der skyldes, at pattegrisene fanges under søerne, når de lægger sig ned. Resultaterne fra denne undersøgelse stemmer overens med resultater fra Weary et al. (1996) og Weary et al. (1998) fra indendørs stier til løsgående diegivende søer. Hvorimod resultater fra søer i udendørs hytter viser, at kun ¼ af pattegrisene, som dør af klemning, er blevet klemt ihjel som følge af søernes rulninger (Vieuille et al. 2003). 44

52 Den mest risikofyldte rulleadfærd var søernes rulning fra bugleje til sideleje. 70 % af dødeligheden ved klemning skete som følge af, at soen rullede fra bugleje til sideleje uden beskyttelse til pattegrisene fra inventaret i form af liggevæggen og friholderbøjlerne. Weary et al. (1998) og Weary et al. (1996) fandt ligeledes, at når soen ruller fra bugleje til sideleje, er pattegrisene i fare for at blive klemt, hvorimod rulleadfærden fra sideleje til bugleje ikke udgør en væsentlig risiko for klemning af pattegrise. Der var dog foretaget adfærdsregistreringer på få søer i begge undersøgelser af Weary et al. (1998) og Weary et al. (1996). Resultaterne fra undersøgelsen viser desuden, at hvis søerne foretog en rulning fra bugleje til sideleje med ryggen mod inventaret, yder inventaret beskyttelse for pattegrisene. Denne beskyttelse kan sandsynligvis sammenlignes med farebøjler i en kassesti, som effektivt hindrer pattegrisedødelighed ved klemning som følge af rulning (Weary et al. 1996; Damm et al. 2005). Det kan også skyldes, at pattegrisene, i de fleste tilfælde af denne adfærd, ikke var omkring soen. Pattegrisene fravælger derved at ligge ved liggevæggen og ved friholderbøjlerne, og er derfor ikke i risiko for klemning, når soen ruller. Den lave dødelighed kan desuden skyldes, at når soen støder ryggen mod inventaret, sænkes hastigheden på rullebevægelsen og yder pattegrisene beskyttelse bag ved inventaret. Weary et al. (1996) fandt, at hastigheden på rullebevægelsen har betydning for risikoen for klemning af pattegrise. Nedsat hastighed på rullebevægelsen giver pattegrisene mulighed for at komme væk fra soen. For at yde ekstra beskyttelse til pattegrisene forsøgte Weary et al. (1998) at indsætte inventar midt i stien i form af en anti-rullestang. Det ændrede ikke den samlede dødelighed ved klemning eller dødelighed ved klemning som følge af søernes rulleadfærd. Selvom denne undersøgelse tyder på, at inventaret, i form af liggevæg og friholderbøjler, kunne yde beskyttelse til pattegrisene ved søernes rulninger, kunne denne effekt ikke overføres til en anti-rullestang midt i stien. Rulning fra sideleje til bugleje udgjorde kun en lille del af klemningssituationerne, selvom pattegrisene i 68 % af tilfældene af denne rulleadfærd lå ved soens yver. På trods af at grisene ofte klumper sammen ved soens yver, resulterede rulning fra sideleje til bugleje sjældent i, at grisene blev klemt. Denne adfærd var derfor ikke ligeså risikofyldt som rulning 45

53 fra bugleje til sideleje. Det er hensigtsmæssigt, da pattegrisene søger mod soens yver umiddelbart efter faring for at få adgang til mælk og varme fra yveret (Hrupka et al. 1998; Pedersen et al. 2003). 5.2 Effekt af hældning på gulv på rulleadfærd I denne undersøgelse blev det undersøgt, om hældning på gulv kunne nedsætte rulleadfærden, for derigennem at nedsætte pattegrisedødeligheden. Resultaterne viser, at hældning på gulv ikke påvirkede søernes generelle niveau af rulleadfærd. Derimod havde søernes øvrige aktivitetsniveau, målt på antal positurskift pr. dag, stor betydning for søernes rulleadfærd. Hvis søerne var meget aktive og havde mange positurskift, udførte søerne også mange rulninger. For søerne, som var opstaldet i HH stier, havde hældning på gulvet betydning for dele af søernes rulleadfærd. Søer opstaldet i HHs havde signifikant færre rulninger fra bugleje til sideleje uden beskyttelse af inventaret end søer opstaldet i HHp. Denne rulleadfærd var den mest risikofyldte, da rulleadfærd fra bugleje til sideleje uden beskyttelse af pattegrise fra inventaret var skyld i flest klemningssituationer og flest ihjellagte grise i indeværende undersøgelse. Dette er i overensstemmelse med resultater fra Weary et al. (1998) og Weary et al. (1996), som viser, at rulning fra bugleje til sideleje udgør den største risiko for klemning af pattegrise. Det er derfor hensigtsmæssigt at reducere netop denne adfærd. Det signifikant lavere niveau af risikofyldte rulninger for søerne i stierne HHs sammenlignet med søerne i stierne HHp kan derfor være årsag til en tendens til færre klemningssituationer i HHs sammenlignet med stierne HHp. Tendensen til færre klemninger af grise når søerne var opstaldet på et gulv med hældning, stemmer overens med tidligere undersøgelser, der viser, at pattegrisedødeligheden ved klemning kan sænkes ved at etablere en faresti med hældning på gulv (McGlone & Morrow-Tesch 1990). Collins et al. (1987) fandt, at der ikke var forskel på pattegrisedødeligheden, hvis søerne var opstaldet i stier til løsgående søer med hældning på gulv eller almindelige farebokse med fiksering. Resultaterne fra HH stierne indikerede en tendens til, at risikofyldte rulninger kan nedsættes ved hældning på gulv for derigennem at nedsætte andelen af ihjellagte grise. For søer opstaldet i HT stierne var der dog ingen effekt af hældning på gulv. Der var ingen forskel mellem HTs og HTp på rulleadfærd hverken det samlede niveau eller de risikofyldte 46

54 rulninger, og der var ingen forskel på antallet af klemningssituationer. De to forskellige indretninger af stier til løsgående diegivende søer giver forskellige resultater på effekten af hældning på gulv. Resultaterne fra stierne HH indikerer en tendens til bekræftelse af hypotesen, hvorimod resultater fra stierne HT indikerer en forkastelse af hypotesen. Denne forskel kan skyldes stiernes øvrige indretning og søernes anvendelse af stien. 5.3 Liggeadfærd For at undersøge søernes brug af stien og adfærd på gulvet med hældning, blev søernes liggeadfærd undersøgt. Søerne i stierne HHs og HTs lagde sig ned signifikant færre gange på hvileområdet med hældning på gulvet ved liggevæggen end søer i HHp og HTp. Hvis søerne ikke lægger sig i hvileområdet ved liggevæggen, er de nødt til at lægge sig et andet sted i stien. Søerne i stierne HHs og HTs lagde sig i stedet signifikant mere midt i stien end søer i HHp og HTp. Diegivende søer hviler oftest ved en bagvæg længst væk fra udsyn til aktivitet og andre søer, og hvis der desuden er påsat en liggevæg, vil det gøre det ekstra attraktivt at benytte denne væg, når søerne lægger sig ned, hvilket er med til at guide søerne hen på hvileområdet (Damm et al. 2006; Moustsen et al. 2007). I forsøgsstierne var der taget højde for at hvileområdet med hældning på gulvet var placeret ved stiens bagvæg, hvor der desuden var placeret en liggevæg. Søerne i kontrolgruppen valgte at lægge sig i dette område i 59 % (HHp) og i 69 % (HTp) af lægge-sig-situationerne, hvilket indikerer, at søerne anerkender dette område som hvileområde. Hvorimod søerne i forsøgsgruppen kun lagde sig i hvileområdet med hældning på gulvet i 45 % (HHs) og 56 % (HTs) af tilfældene. Hældningen på gulvet havde også betydning for hvor lang tid, søerne hvilede i de forskellige områder af stien. Søerne, som var opstaldet i stier med hældning på gulvet, lå i signifikant kortere tid på hvileområdet og i signifikant længere tid midt i stien og ved gangen end søerne i kontrolstierne. Søerne opstaldet i HH lagde sig ofte foran pattegrisehulen, hvorimod søer opstaldet i HT næsten aldrig lagde sig i dette område. Det skyldes forskelle i stiernes indretning. Søerne i HH havde mulighed for at lægge sig foran pattegrisehulen, hvorimod området foran hulen i HT var for smalt til, at søerne kunne ligge her. Foran pattegrisehulen var der placeret et gitter til at adskille soens område med pattegrisehulen. Søerne opstaldet i HH kunne støtte sig til gitteret i lægge-sig-bevægelsen på samme måde som ved liggevæggen. Det har sandsynligvis betydning for, at søerne i HH lå kortere tid på hvileområdet ved liggevæggen end søer i HT. 47

55 Hældningen på gulvet havde betydning for, hvordan søerne bevægede sig i stien, og påvirkede søernes liggeadfærd. I stedet for at ligge på det tiltænkte hvileområde, påvirkede hældningen søernes liggeadfærd, så søerne lagde sig i aktivitetsområdet eller foran hulen, både under og efter faring. 5.4 Sammenhæng mellem rulle- og liggeadfærd Resultaterne viser, at søerne i HHs havde signifikant færre risikofyldte rulninger end søer i HHp, og der var ingen forskel på risikofyldte rulninger for søer i HTs og HTp. Resultaterne indikerer, at med den rigtige indretning kan risikofyldte rulninger nedsættes ved at have hældning på gulvet i hvileområdet. Resultater på liggeadfærd viser dog, at søer opstaldet i stier med hældning på gulv lå i signifikant kortere tid på hvileområdet med hældning på gulvet, end det tilsvarende område for søer uden hældning på gulvet. Søerne i HHs lå på hvileområdet med hældning på gulv i gennemsnitligt 5,5 timer pr. dag, hvorimod søer i HHp lå på det tilsvarende område 12 timer pr. dag. Da søerne, som ruller mindst, opholdt sig i kortest tid på området med hældning på gulv, er det sandsynligvis ikke gulvets hældning alene, der er skyld i det nedsatte antal farlige rulninger. På trods af at søerne ikke ønskede at ligge på gulvet med hældning, havde søer opstaldet i HHs signifikant færre farlige rulninger end søer i HHp, hvorimod der ingen forskel var for søer opstaldet i HTs og HTp. Forskellen i antallet af farlige rulninger må derfor skyldes en vekselvirkning mellem hældning på gulv og andre indretningsmæssige tiltag. En væsentlig forskel mellem indretningerne var, at søerne i HH stier havde mulighed for at lægge sig foran hulen, hvorimod området foran hulen i HT stier var for smalt til, at søerne kunne lægge sig i dette område. Resultaterne viser, at søerne opstaldet i HHs lå i signifikant længst tid foran hulen. Resultaterne tyder derfor på, at området foran hulen til en hvis grad er attraktivt at ligge på, og det kan have betydning for søernes rulleadfærd. Hvis søerne lægger sig foran hulen i bugleje og derefter ruller ud i sideleje med ryggen mod hulen, vil soen foretage en sikker rulning. Men hvis søerne lægger sig i bugleje ved pattegrisehulen og derefter ruller ud i sideleje midt i stien med ryggen væk fra hulen, vil den foretage en farlig rulning. Da søer opstaldet i HHs havde færrest risikofyldte rulninger og lå i længst tid på området foran hulen, foretog søerne sandsynligvis sikre rulninger, og rullede fra bugleje til sideleje med ryggen mod pattegrisehulen. Dette område har derfor samme gode egenskaber på søernes 48

56 rulleadfærd, som når søerne lægger sig i bugleje ved liggevæggen og ruller om i sideleje med ryggen mod liggevæggen. For at nedsætte andelen af klemte pattegrise som følge af søernes rulleadfærd, bør andelen af risikofyldte rulninger nedsættes, det vil sige at nedsætte andelen af søernes rulleadfærd fra bugleje til sideleje uden beskyttelse af inventaret. Det er muligt, at hældningen på gulvet betød, at når søerne opstaldet i HHs lagde sig foran hulen, ønskede søerne ikke at bevæge sig ud midt i stien, hvor en større del af soen kom i kontakt med hældning på gulvet. I undersøgelserne fra Collins et al. (1987) og McGlone & Morrow-Tesch (1990) havde hele gulvet hældning, og søerne havde derfor ikke mulighed for at fravælge at ligge på gulvet med hældning. Det betød formodentligt, at søerne valgte det område af stien, som var mest fordelagtigt og behageligt for soen at hvile på uafhængigt at gulvets hældning. I denne undersøgelse havde søerne mulighed for at stå på et plant gulv i gøde- og aktivitetsområdet. Søerne kunne derved vælge at hvile andre steder end på gulvet med hældning, hvilket kan have haft stor betydning for soens brug af stien, da søerne i forsøgsstierne lå signifikant kortere tid på det skrå gulv. For at klarlægge søers rulleadfærd på et gulv med hældning, skulle hele soens råderum have haft hældning på gulvet. Det ville betyde mere entydige resultater, hvis søerne ikke havde mulighed for at fravælge hældning på gulv. Det ville dog have frataget søerne muligheden for at stå på plant gulv i aktivitetsområdet, og resultaterne ville ikke kunne vise søernes fravalg af at lægge sig på et gulv med hældning. 5.5 Præference for og imod gulv med hældning Søerne fravalgte i høj grad at ligge på gulvet med hældning, hvilket ikke stemmer overens med resultater fra slagtesvin, som viser, at grise fortrækker at hvile på et gulv med hældning (Arey 1993). Forskellen i resultaterne kan skyldes forskelle i gulvets hældningsgrad, som i undersøgelsen fra Arey (1993) var 6 %, hvor det i denne undersøgelse var hele 10 %. Søerne finder muligvis en hældningsgrad på 10 % ubehagelig at ligge på. Forskellen kan også skyldes, at søerne skal vænne sig til at hvile på et gulv med hældning. Der sker i forvejen en stor ændring i omgivelserne, når søerne flyttes fra drægtighedsstalden til farestalden. Præferencetest har vist, at når søer bliver introduceret for nye gulvtyper, tager det op til en uge for søerne at vænne sig til det nye gulv (Phillips et al. 1996). Da søerne blev indsat i farestalden fire til fem dage før faring, havde de muligvis ikke vænnet sig til hældningen på gulvet. 49

57 Søernes fravalg af at ligge på gulvet med hældning kan skyldes retningen på gulvets hældning. Gulvet hældede fra liggevæggen og ned mod gangen, så søerne kunne ligge med ryggen øverst og benene pegende nedad hældningen. Collins et al. (1987) observerede, at søer oftest ligger på denne måde på gulvets hældning under diegivningen. Søerne kunne ligge på hældningen med ryggen højest både på højre og venstre skulder afhængigt af, om søerne lå med hovedet mod krybben og pattegrisehulen eller mod stiens bagvæg. Det havde betydning for søernes mulighed for at ligge på begge skuldre, og derved undgå at søerne ligger på den samme skulder med forøget risiko for skuldersår til følge (Havn et al. 2004). Det er observeret fra undersøgelser på slagtesvin, at grise gerne vil ligge på et gulv med hældning, hvor hovedet peger op eller nedad hældningen (Bruce 1990; Arey 1993). Hvis søerne i denne undersøgelse skulle have mulighed for dette, skulle hældningen på gulvet have været bygget anderledes i stien. Hældningen skulle i stedet have hældt fra krybben og pattegrisehulen og ned mod bagvæggen. McGlone & Morrow-Tesch (1990) havde indrettet en faresti med fiksering med hældning på gulv, hvor gulvet hældede fra krybben og ned mod bagenden af stien, så soen havde hovedet øverst. Denne hældning førte til forøget pattegrisedødelighed og kan derfor ikke anbefales til farestier med fiksering. Det er også tvivlsomt, om en hældning, hvor soen har hovedet eller bagenden øverst, har betydning for søernes rulninger, da rullebevægelsen i så fald vil gå på tværs af hældningen og af den grund ikke har betydning for søernes balance, når rulningen udføres. Denne hældning er muligvis heller ikke velegnet til en sti til løsgående søer på baggrund af observationer fra Collins et al. (1987), som observerede, at søerne ofte ligger med ryggen øverst og benene pegende nedad hældningen. Både Collins et al. (1987) og McGlone & Morrow-Tesch (1990) havde dog få observationer på sammenhængen med søernes positurer og gulvets hældning. Det er derfor svært at konkludere ud fra disse undersøgelser, hvordan søerne foretrækker at ligge på gulvet med hældning. Der kunne ikke påvises en signifikant reduktion af klemte pattegrise som følge af nedsat rulleadfærd, og i denne undersøgelse medførte hældning på gulvet, at søerne i høj grad fravalgte at ligge på hvileområdet. Hvis undersøgelsen skulle give mere entydige svar på søernes rulleadfærd på hældning på gulv, skulle søerne ikke have mulighed for at fravælge 50

58 gulvet med hældningen. Resultaterne, som viser nedsat pattegrisedødelighed, når gulvet har hældning, havde netop hældning på gulvet i hele soens råderum (Collins et al. 1987; McGlone & Morrow-Tesch 1990). Da søerne fravalgte at hvile på hældningen, kunne det udnyttes til at lede søerne hen på hvileområdet. Hvis der er hældning på gulv i hele stien med undtagelse af et område svarende til soens bredde, når den hviler, kan hældningen lede soen hen på det plane gulv og hvile ved stiens bagvæg med påsat liggevæg. Hvis soen foretager en risikofyldt rulning, ruller den væk fra hvileområdet og ud på gulvet med hældning. Under antagelse af at hældning på gulv nedsætter risikofyldt rulning, vil soen muligvis undgå at rulle ud på gulvet med hældning og derved nedsætte antallet af risikofyldte rulninger (se bilag 2). 5.6 Variation mellem søer So indgik i alle modeller som signifikant tilfældig effekt. Den tilfældige effekt so var signifikant, selvom de systematiske effekter var inddraget i modellen. Det viser, at der er stor variation mellem de individuelle søer på, hvor meget søerne ruller, og i hvor høj grad søerne lagde sig på grisene. Flere undersøgelser viser, at der er stor variation i pattegrisedødeligheden indenfor de enkelte søer, hvilket kan skyldes individuelle forskelle på, i hvor høj grad søerne udviser gode moderegenskaber (Wechsler & Hegglin 1997; Spinka et al. 2000; Pitts et al. 2002). Søernes moderegenskaber kan være afhængige omgivelser, alder og erfaring (Lawrence et al. 1994; Beattie et al. 1995; Cronin et al. 1996; Thodberg et al. 2002b). Søer er blevet selekteret efter høje produktionsegenskaber, målt på antal fravænnede grise pr. so, hvor søerne primært har været opstaldet i kassestier. Etologiske studier af domesticerede søer viser, at søer har bevaret moderegenskaber til trods for selektion af produktionsegenskaber (Jensen 1986; Jensen 1988b; Jensen et al. 1991; Spinka et al. 2000). Det er dog muligt, at søernes adfærd, som har betydning for klemning af pattegrise, kan være genetisk bestemt (Knol et al. 2002; Grandinson et al. 2003). I de sidste 30 års intensive avl er søerne blevet selekteret efter høje produktionsresultater målt på søer i kassestier med fiksering. Det kan have betydet en ændring i forhold til søers adfærd i forbindelse med klemning ved rulning, da denne adfærd ikke har betydning for pattegrisedødeligheden, når søer er fikserede. Det kræver yderligere undersøgelser for at afgøre, om søers adfærd ved 51

59 klemning er genetisk betinget, og om der igennem avl kan selekteres efter moderegenskaber og nedsat risiko for klemning af pattegrise. Resultater fra undersøgelsen viser, at gylte foretog flere rulninger end søer. Dette stemmer ikke overens med resultater fra Thodberg et al. (2002a) som fandt, at søer i anden paritet havde flere positurskift og flere rulninger end gylte. Der var dog ikke forskel på antallet af risikofyldte rulninger mellem søer og gylte, og i denne undersøgelse havde gylte ikke flere klemte grise end søer. Resultaterne fra denne undersøgelse tyder derfor på, at der ikke er forskel på gylte og søers risikofyldt rulleadfærd og klemninger af pattegrise. Der var dog færre gylte end søer i forsøget, hvilket gør resultaterne på forskellen mellem søer og gylte usikre. 5.7 Styring af soens zoneopdeling af stien Hvis søerne i stier med hældning på gulvet fravælger at lægge sig i hvileområdet, som under almindelige forhold er attraktive for søerne, kan det få betydning for søernes generelle brug af stien både med hensyn til pattegrisedødeligheden og søernes zoneopdeling af stien. Da søerne i stier med hældning på gulv oftere lagde sig midt i stien og ved gangen uden mulighed for støtte i lægge-sig-situationen, forøges risikoen for klemning af pattegrisene, når søerne lægger sig ned (Marchant et al. 2001). Der var dog i denne undersøgelse ikke flere klemningssituationer i stierne med hældning på gulv sammenlignet med kontrolstierne. Da søerne i stier med hældning på gulv oftere lagde sig midt i stien og på det plane gulv ved gangen, som er et gøde- og aktivitetsområde, har hældningen også betydning for søernes zoneopdeling af stien. Hvis hældningen på gulvet leder søerne hen på gøde- og aktivitetsområdet, når de hviler, bruger søerne stien uhensigtsmæssigt i forhold til stiens indretning. Søerne kan ikke zoneopdele stien efter hensigten og derved øges risikoen for at søerne også gøder på hvileområdet med fast gulv, hvilket har stor betydning for hygiejnen i stien (Mollet & Wechsler 1991; Wechsler & Bachmann 1998). Søernes manglende zoneopdeling af stierne kan være en kombination af, at hældningen på gulvet får soen til at fravælge hvileområdet, og at stierne er meget små. Ifølge Cronin et al. (1998) er det vigtigt, at soen har god plads i reden, da redens størrelse kan have betydning for søernes redebygingsadfærd og diegivning. Da der ikke var et veldefineret gøde- og hvileareal i stien, kunne hele soens råderum i forsøgsstierne indgå i soens rede og dermed i soens redebygningsadfærd. Forsøgsstiens råderum svarede til størrelsen af reden med de bedste 52

60 resultater med hensyn til moderegenskaber ifølge Cronin et al. (1998). Der var dog stor forskel på forsøgsstiernes indretning og resultaterne fra Cronin et al. (1998), en væsentlig forskel var, at der i forsøgsstierne ikke var et veldefineret gødeareal. Det er derfor usikkert, hvorvidt forsøgsstiens størrelse giver soen mulighed for at udvise de samme gode moderegenskaber, og hvorvidt søerne formår at zoneopdele stien. 5.8 Redebygningsmateriale Undersøgelser viser, at redebygningsmateriale er vigtigt for søernes faringsadfærd og moderegenskaber (Beattie et al. 1995; Thodberg et al. 1999; Thodberg et al. 2002b; Pedersen et al. 2003). I denne undersøgelse var tildelingen af halm dog begrænset. Undersøgelsen blev udført i en produktionsbesætning, og det var derfor besætningens produktionsanlæg, der var begrænsende faktor for, hvor meget halm søerne blev tildelt. Hvis søerne blev tildelt større mængder halm, kunne det have haft positiv betydning for søernes moderegenskaber, hvilket muligvis kunne nedsætte pattegrisedødeligheden. Resultater fra denne undersøgelse indikerer, at der ikke var forskel på søernes samlede rulleadfærd, men at risikofyldte rulninger kunne nedsættes med den rigtige indretning af farestien. Redebygningsmateriale kan muligvis have samme effekt på søernes rulleadfærd og nedsætte risikoen for klemning af pattegrise. Herskin et al. (1998) undersøgte sammenhængen mellem redebygningsmateriale og rulleadfærd og fandt, at der ikke var forskel på det samlede niveau af rulleadfærd, men at 60 % af søerne på cement gulv klemte grise ved rulning, hvorimod kun 14 % af søerne med adgang til halm klemte grise ved rulning. Det indikerer, at redebygningsmateriale ændrer dele af søernes rulleadfærd, som har betydning for klemning af pattegrise, så de muligvis har færre rulninger, eller ruller på en mere varsom måde. Søerne fik adgang til halm i en halmhæk med plads til 3 til 4 kg halm. For at udnytte redebygningsmaterialets gode effekt på dødeligheden skal der tildeles betydelige mængder halm. Tildeling af redebygningsmateriale er derfor afhængigt at management og kan være tidskrævende, med mindre det tildeles automatisk. Det er dog muligt at opnå gode resultater ved etablerede stier med en vis andel af fast gulv til at fastholde halmen og tildele halmen i en halmhæk. 53

61 6 Konklusion Indledningsvis blev sammenhængen mellem søers rulleadfærd og pattegrisedødelighed ved klemning undersøgt. Søernes rulleadfærd har stor betydning for pattegrisedødeligheden de første tre dage efter faring. Undersøgelser tyder på, at hældning på gulv kan nedsætte pattegrisedødeligheden i stier til løsgående diegivende søer. Der blev derfor opstillet et forsøg for at teste, om hældning på gulv kan nedsætte niveauet af søers rulleadfærd for derigennem at nedsætte andelen af ihjellagte grise. Undersøgelsen viste, at hovedparten af de ihjellagte pattegrise blev klemt som følge af søernes rulleadfærd. Klemning ved rulning er derfor en væsentlig dødsårsag for pattegrise hos løsgående diegivende søer. Der kunne ikke påvises en signifikant reduktion af klemte pattegrise som følge af nedsat rulleadfærd. Resultaterne på rulleadfærd indikerede, at med den rigtige indretning kan risikofyldte rulninger nedsættes ved at etablere hældning på gulvet i hvileområdet. Resultater på liggeadfærd viste dog, at søer opstaldet i stier med hældning på gulv medførte, at søerne i høj grad fravalgte at ligge på hvileområdet med hældning på gulv. Der kunne derfor ikke påvises en direkte sammenhæng mellem hældning på gulv og søernes rulleadfærd, da søerne fravalgte at ligge på gulvet med hældning. 54

62 7 Perspektivering Resultaterne fra denne undersøgelse viser, at der er forskel på hvilken del af søers rulleadfærd, der er skyld i flest klemninger pattegrise, hvilket stemmer overens med tidligere undersøgelser (Weary et al. 1996; Weary et al. 1998). Undersøgelsen tyder desuden på, at farestiens indretning kan påvirke søernes rulleadfærd og reducere den del, der er skyld i flest klemninger af grise, som er rulning midt i stien uden beskyttelse af inventaret. Det er muligt, at hældningen på gulvet betød, at søerne i højere grad lagde sig andre steder i stien og rullede med ryggen vendt mod inventaret for at undgå gulvet med hældning. Hvis søer hverken ønsker at rulle eller ligge på gulvet med hældning, kan det muligvis udnyttes til at styre soens adfærd. Hvis der er hældning gulvet midt i stien, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at søerne lægger sig, kan det styre soen til at lægge sig andre steder i stien. Hvis soen ikke ønsker at rulle på gulvet med hældning, kan hældning på gulvet midt i stien og plant gulv i hvileområdet ligeledes udnyttes til at søerne foretrækker at blive på det plane gulv i hvileområdet, og derved mindske søers rulninger midt i stien. Arbejdet med farende og diegivende søer i løsdrift er anderledes og muligvis mere vanskeligt end søer i fikseringsstier. Overvågning og håndtering af søer og pattegrise skal gøres på en anderledes måde, som muligvis er mere tidskrævende. Det er forhold, som kan medføre øget behov for arbejdskraft og øgede driftsomkostninger. Søers rulninger er skyld i en betydelig del af pattegrisedødeligheden i løsdriftsstier. En øget pattegrisedødelighed har store økonomiske konsekvenser for producenterne. Det er derfor fortsat vigtigt, at undersøge forskellige indretninger og tiltag for at nedsætte søernes rulleadfærd og derigennem pattegrisedødelighed. Fordelen med indretningsmæssige tiltag er, at effekten er uafhængig af management. Hvis indretningsmæssige tiltag kan nedsætte pattegrisedødeligheden, vil der være en generel øget overlevelse blandt pattegrise. Et givent niveau i en besætning vil dermed være forbedret uafhængigt af personalets arbejde med grisene. Indretningsmæssige tiltag vil derfor ikke have betydning for behovet for arbejdskraft i besætningerne og dermed heller ikke driftsomkostningerne. Indretningsmæssige tiltag udgør derfor kun udgifter i forbindelse med etablering og renovering af farestierne. 55

63 8 Referencer Alonso-Spilsbury, M., D. Mota-Rojas, D. Villanueva-Garc a, J. Mart nez-burnes, H. Orozco, R. Ram rez-necoechea, A.L.p. Mayagoitia & M.E. Trujillo (2005): Perinatal asphyxia pathophysiology in pig and human: A review. Animal Reproduction Science. Vol. 90, no. 1-2, pp Arey, D.S. (1993): The preference of growing pigs for sloped or level floors. Farm-Building- Progress no. 114, pp Arey, D.S., A.M. Petchey & V.R. Fowler (1991): The preparturient behaviour of sows in enriched pens and the effect of pre-formed nests. Applied Animal Behaviour Science. Vol. 31, no. 1-2, pp Beattie, V.E., N. Walker & I.A. Sneddon (1995): Effect of rearing environment and change of environment on the behaviour of gilts. Applied Animal Behaviour Science. Vol. 46, no. 1-2, pp Bek nr.323. Bekendtgørelse om beskyttelse af svin Ref Type: Internet Communication Black, J.L., B.P. Mullan, M.L. Lorschy & L.R. Giles (1993): Lactation in the sow during heat stress. Livestock Production Science. Vol. 35, no. 1-2, pp Boyle, L.A., F.C. Leonard, P.B. Lynch & P. Brophy (2000): Influence of housing system during gestation on the behaviour and welfare of gilts in farrowing crates. Animal-Science. Vol. 71, no. 3, pp Bradshaw, R.H. & D.M. Broom (1999): A comparison of the behaviour and performance of sows and piglets in crates and oval pens. Animal Science. Vol. 69, no. 2, pp Bruce, J.M. (1990): Straw-flow: a high welfare system for pigs. Farm-Building-Progress no. 102, pp Castren, H., B. Algers, A.-M. de Passille, J. Rushen & K. Uvnas-Moberg (1993): Preparturient variation in progesterone, prolactin, oxytocin and somatostatin in relation to nest building in sows. Applied Animal Behaviour Science. Vol. 38, no. 2, pp Collins, E.R., E.T. Kornegay & E.D. Bonnette (1987): The effects of two confinement systems on the performance of nursing sows and their litters. Applied Animal Behaviour Science. Vol. 17, no. 1-2, pp Cronin, G.M., B. Dunsmore & E. Leeson (1998): The effects of farrowing nest size and width on sow and piglet behaviour and piglet survival. Applied Animal Behaviour Science. Vol. 60, no. 4, pp

64 Cronin, G.M., B. Lefébure & S. McClintock (2000): A comparison of piglet production and survival in the Werribee Farrowing Pen and conventional farrowing crates at a commercial farm. Australian Journal of Experimental Agriculture. Vol. 40, no. 1, pp Cronin, G.M., B.N. Schirmer, T.H. McCallum, J.A. Smith & K.L. Butler (1993): The effects of providing sawdust to pre-parturient sows in farrowing crates on sow behaviour, the duration of parturition and the occurrence of intra-partum stillborn piglets. Applied Animal Behaviour Science. Vol. 36, no. 4, pp Cronin, G.M., G.J. Simpson & P.H. Hemsworth (1996): The effects of the gestation and farrowing environments on sow and piglet behaviour and piglet survival and growth in early lactation. Applied Animal Behaviour Science. Vol. 46, no. 3-4, pp Damm, B.I., B. Forkman & L.-J. Pedersen (2005): Lying down and rolling behaviour in sows in relation to piglet crushing. Applied Animal Behaviour Science. Vol. 90, no. 1, pp Damm, B.I., V. Moustsen, E. Jørgensen, L.J. Pedersen, T. Heiskanen & B. Forkman (2006): Sow preferences for walls to lean against when lying down. Applied Animal Behaviour Science. Vol. 99, no. 1/2, pp Damm, B.I., L.J. Pedersen, J.N. Marchant-Forde & C.L. Gilbert (2003): Does feed-back from a nest affect periparturient behaviour, heart rate and circulatory cortisol and oxytocin in gilts? Applied Animal Behaviour Science. Vol. 83, no. 1, pp Damm, B.I., K.S. Vestergaard, D.L. Schroder-Petersen & J. Ladewig (2000): The effects of branches on prepartum nest building in gilts with access to straw. Applied Animal Behaviour Science. Vol. 69, no. 2, pp EU Kommisionen. Kommissionens direktiv 2001/93/EF om ændring af direktiv 91/630/EØF om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin Ref Type: Internet Communication Gomez, G.G., O. Phillips & R.A. Goforth (1998): Effect of immunoglobulin source on survival, growth, and hematological and immunological variables in pigs. Journal of Animal Science. Vol. 76, no. 1, pp Grandinson, K., L. Rydhmer, E. Strandberg & K. Thodberg (2003): Genetic analysis of onfarm tests of maternal behaviour in sows. Livestock Production Science. Vol. 83, no. 2-3, pp Hacker, R.R., J.R. Ogilvie, W.D. Morrison & F. Kains (1994): Factors affecting excretory behavior of pigs. Journal of Animal Science. Vol. 72, no. 6, pp Hartsock, T.G. & R.A. Barczewski (1997): Prepartum behavior in swine: effects of pen size. Journal of Animal Science. Vol. 75, no. 11, pp Havn, K. T., Poulsen, H., Enøe, C., & Nielsen, J. P. (2004): Risikofaktorer for skuldersår hos søer i en sjællandsk sobesætning Dansk Veterinær tidsskrift. Den Danske Dyrlægeforening,

65 Herpin, P., M. Damon & J. Le Dividich (2002): Development of thermoregulation and neonatal survival in pigs. Livestock Production Science. Vol. 78, no. 1, pp Herpin, P., J. Le Dividich, D. Berthon & J.C. Hulin (1994): Assessment of thermoregulatory and postprandial thermogenesis over the first 24 hours after birth in pigs. Experimental Physiology. Vol. 79, no. 6, pp Herskin, M.S., K.H. Jensen & K. Thodberg (1998): Influence of environmental stimuli on maternal behaviour related to bonding, reactivity and crushing of piglets in domestic sows. Applied Animal Behaviour Science. Vol. 58, no. 3-4, pp Holm, B., M. Bakken, O. Vangen & R. Rekaya (2004): Genetic analysis of litter size, parturition length, and birth assistance requirements in primiparous sows using a joint linearthreshold animal model. Journal of Animal Science. Vol. 82, no. 9, pp Hrupka, B.J., V.D. Leibbrandt, T.D. Crenshaw & N.J. Benevenga (1998): The effect of farrowing crate heat lamp location on sow and pig patterns of lying and pig survival. Journal of Animal Science. Vol. 76, no. 12, pp Janczak, A.M., L.J. Pedersen, L. Rydhmer & M. Bakken (2003): Relation between early fear- and anxiety-related behaviour and maternal ability in sows. Applied Animal Behaviour Science. Vol. 82, no. 2, pp Jarvis, S., R.B. D'Eath, S.K. Robson & A.B. Lawrence (2006): The effect of confinement during lactation on the hypothalamic-pituitary-adrenal axis and behaviour of primiparous sows. Physiology & Behavior. Vol. 87, no. 2, pp Jarvis, S., K.A. McLean, S.K. Calvert, L.A. Deans, J. Chirnside & A.B. Lawrence (1999): The responsiveness of sows to their piglets in relation to the length of parturition and the involvement of endogenous opioids. Applied Animal Behaviour Science. Vol. 63, no. 3, pp Jensen, P. (1988a): Diurnal rhythm of bar-biting in relation to other behaviour in pregnant sows. Applied Animal Behaviour Science. Vol. 21, no. 4, pp Jensen, P., K. Vestergaard & B. Algers (1993): Nestbuilding in free-ranging domestic sows. Applied Animal Behaviour Science. Vol. 38, no. 3-4, pp Jensen, P. (1986): Observations on the maternal behaviour of free-ranging domestic pigs. Applied Animal Behaviour Science. Vol. 16, no. 2, pp Jensen, P. (1988b): Maternal behaviour and mother--young interactions during lactation in free-ranging domestic pigs. Applied Animal Behaviour Science. Vol. 20, no. 3-4, pp Jensen, P. (1993): Nest building in domestic sows: the role of external stimuli. Animal Behaviour. Vol. 45, no. 2, pp Jensen, P. & B. Recen (1989): When to wean -- Observations from free-ranging domestic pigs. Applied Animal Behaviour Science. Vol. 23, no. 1-2, pp

66 Jensen, P., G. Stangel & B. Algers (1991): Nursing and suckling behaviour of semi-naturally kept pigs during the first 10 days postpartum. Applied Animal Behaviour Science. Vol. 31, no. 3-4, pp Klocek, C., J. Koczanowski, W. Midga & J. Nowicki (2000): Prepartum behaviour and course of farrowing of sows housed with and without freedom of movement. Advances-in- Agricultural-Sciences. Vol. 7, no. 1, pp Knol, E.F., B.J. Ducro, J.A.M. van Arendonk & T. van der Lende (2002): Direct, maternal and nurse sow genetic effects on farrowing-, pre-weaning- and total piglet survival. Livestock Production Science. Vol. 73, no. 2-3, pp Lawrence, A.B., J.C. Petherick, K.A. McLean, L.A. Deans, J. Chirnside, A. Gaughan, E. Clutton & E.M.C. Terlouw (1994): The effect of environment on behaviour, plasma cortisol and prolactin in parturient sows. Applied Animal Behaviour Science. Vol. 39, no. 3-4, pp Le Dividich, J., J.A. Rooke & P. Herpin (2005): Nutritional and immunological importance of colostrum for the new-born pig. The Journal of Agricultural Science. Vol. 143, no. 06, pp Lov nr.295. Lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte og lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Retsinformation Ref Type: Internet Communication Malmkvist, J., L.J. Pedersen, B.M. Damgaard, K. Thodberg, E. Jorgensen & R. Labouriau (2006): Does floor heating around parturition affect the vitality of piglets born to loose housed sows? Applied Animal Behaviour Science. Vol. 99, no. 1-2, pp Marchant, J.N., D.M. Broom & S. Corning (2001): The influence of sow behaviour on piglet mortality due to crushing in an open farrowing system. Animal Science. Vol. 72, no. 1, pp Marchant, J.N., A.R. Rudd, M.T. Mendl, D.M. Broom, M.J. Meredith, S. Corning & P.H. Simmins (2000): Timing and causes of piglet mortality in alternative and conventional farrowing systems. The Veterinary Record. Vol. 147, no. 8, pp Martin, P. & P. Bateson (2007): Measuring Behaviour An Introductory Guide. 3. udgave. Cambridge University Press. McGlone, J.J. & J. Morrow-Tesch (1990): Productivity and behaviour of sows in level vs. sloped farrowing pens and crates. Journal of Animal Science. Vol. 68, no. 1, pp Mollet, P. & B. Wechsler (1991): Auslosende Reize fur das Koten und Harnen bei Hausschweinen.; Environmental determinants of defaecation and urination in domestic pigs. KTBL-Schrift no. 344, pp Moustsen, V. & H.L. Poulsen (2004): Sammenligning af produktionsresultater opnået i henholdsvis en traditionel kassesti og en sti til løsgående farende og diegivende søer. 59

67 2-6a9d-4b26-b5a0-ae0ec3bc1403&ghostuid=a5219b97-690b-4e15-ad1c- 5dcaeefacc8b&templateuid=08004d2f-0f3b-47d9-a e6190. Dansk Svineproduktion, Den rullende Afprøvning, Meddelelse, nr [Dato for citering: ]. Dato for revision: Moustsen, V.A. (2006): Skrå liggevægge i stier til løsgående diegivende søer. Dansk Svineproduktion, Den rullende Afprøvning, Meddelelse, nr [Dato for citering: ]. Dato for revision: Moustsen, V.A. & T. Jensen (2007): Søernes adfærd og brug af skrå liggevæg samt pattegrisenes brug af pattegrisehule i farestier til løsgående søer a9d-4b26-b5a0-ae0ec3bc1403&ghostuid=98b3d5d8-d b76-5e d61&templateuid=08004d2f-0f3b-47d9-a e6190. Dansk Svineproduktion, Den rullende Afprøvning, Meddelelse, nr [Dato for citering: ]. Dato for revision: Moustsen, V.A., L.J. Pedersen & T. Jensen (2007): Afprøvning af stikoncepter til løse farende og diegivende søer a9d-4b26-b5a0-ae0ec3bc1403&ghostuid=314ff3cb-280a-404a-9df7-16a19b8aa857&templateuid=08004d2f-0f3b-47d9-a e6190. Dansk Svineproduktion, Den rullende Afprøvning, Meddelelse, nr [Dato for citering: ]. Dato for revision: Moustsen, V.A. & H.L. Poulsen (2005): Erfaring med farestier til løsgående søer. Dansk Svineproduktion, Den rullende Afprøvning, Erfaring, nr [Dato for citering: ]. Dato for revision: Parfet, K.-A.R. & H.W. Gonyou (1988): Effect of creep partitions on teat-seeking behavior of newborn piglets. Journal-of-Animal-Science. Vol. 66, no. 9, pp Pedersen, L.J., B.I. Damm, J.N. Marchant-Forde & K.H. Jensen (2003): Effects of feed-back from the nest on maternal responsiveness and postural changes in primiparous sows during the first 24 h after farrowing onset. Applied Animal Behaviour Science. Vol. 83, no. 2, pp Pedersen, L.J. & T. Jensen (2008): Effects of late introduction of sows to two farrowing environments on the progress of farrowing and maternal behavior. Journal of Animal Science p. jas. Pedersen, L.J., E. Jørgensen, T. Heiskanen & B.I. Damm (2006): Early piglet mortality in loose-housed sows related to sow and piglet behaviour and to the progress of parturition. Applied Animal Behaviour Science. Vol. 96, no. 3/4, pp

68 Pedersen, L.J., J. Malmkvist & E. Jørgensen (2007): The use of a heated floor area by sows and piglets in farrowing pens. Applied Animal Behaviour Science. Vol. 103, no. 1-2, pp Petherick, J.C. (1983): [I] A note on nursing termination and resting behaviour of suckling piglets. [II] A note on the space use for excretory behaviour of suckling piglets. Applied- Animal-Ethology. Vol. 9, no. 3/4, pp Phillips, P.A., D. Fraser & B. Pawluczuk (1996): Sow preference for types of flooring in farrowing crates. Canadian-Journal-of-Animal-Science. Vol. 76, no. 4, pp Phillips, P.A., B.-K. Thompson & D. Fraser (1988): Preference tests of ramp designs for young pigs. Canadian-Journal-of-Animal-Science. Vol. 68, no. 1, pp Pitts, A.D., D.M. Weary, D. Fraser, E.A. Pajor & D.L. Kramer (2002): Alternative housing for sows and litters.: Part 5. Individual differences in the maternal behaviour of sows. Applied Animal Behaviour Science. Vol. 76, no. 4, pp Prunier, A., M.M. de Braganτa & J. Le Dividich (1997): Influence of high ambient temperature on performance of reproductive sows. Livestock Production Science. Vol. 52, no. 2, pp Rantzer, D. & J. Svendsen (2001): Slatted versus Solid Floors in the Dung Area of Farrowing Pens: Effects on Hygiene and Pig Performance, Birth to Weaning. Acta Agriculturae Scandinavica, Section A - Animal Sciences. Vol. 51, no. 3, pp Rohde Parfet, K.A. & H.W. Gonyou (1990): Directing the teat-seeking behavior of newborn piglets: Use of sloped floors and curved corners in the design of farrowing units. Applied Animal Behaviour Science. Vol. 25, no. 1-2, pp Sloth, N.M., E. Vils & E. Bertelsen (2007): Rapport over P-rapporternes resultater april Dansk Svineproduktion, Landscentret, Notat, nr [Dato for citering: ]. Dato for revision: Spinka, M., G. Illmann, F. de Jonge, M. Andersson, T. Schuurman & P. Jensen (2000): Dimensions of maternal behaviour characteristics in domestic and wildîdomestic crossbred sows. Applied Animal Behaviour Science. Vol. 70, no. 2, pp Thodberg, K., K.H. Jensen & M.S. Herskin (2002a): Nest building and farrowing in sows: relation to the reaction pattern during stress, farrowing environment and experience. Applied Animal Behaviour Science. Vol. 77, no. 1, pp Thodberg, K., K.H. Jensen & M.S. Herskin (2002b): Nursing behaviour, postpartum activity and reactivity in sows: Effects of farrowing environment, previous experience and temperament. Applied Animal Behaviour Science. Vol. 77, no. 1, pp

69 Thodberg, K., K.H. Jensen, M.S. Herskin & E. Jorgensen (1999): Influence of environmental stimuli on nest building and farrowing behaviour in domestic sows. Applied Animal Behaviour Science. Vol. 63, no. 2, pp Vieuille, C., F. Berger, G. Le Pape & D. Bellanger (2003): Sow behaviour involved in the crushing of piglets in outdoor farrowing huts--a brief report. Applied Animal Behaviour Science. Vol. 80, no. 2, pp Weary, D.M., E.A. Pajor, D. Fraser & A.M. Honkanen (1996): Sow body movements that crush piglets: a comparison between two types of farrowing accommodation. Applied Animal Behaviour Science. Vol. 49, no. 2, pp Weary, D.M., P.A. Phillips, E.A. Pajor, D. Fraser & B.K. Thompson (1998): Crushing of piglets by sows: effects of litter features, pen features and sow behaviour. Applied Animal Behaviour Science. Vol. 61, no. 2, pp Weber, R. (2000): Alternative housing systems for farrowing and lactating sows. Improving Health and Welfare in Animal Production Proceedings of Sessions of the EAAP Commission on Animal Management and Health, The-Hague, Netherlands, August Weber, R., N.M. Keil, M. Fehr & R. Horat (2007): Piglet mortalilty on farms using farrowing systems with or without crates. Animal Welfare. Vol. 16, pp Wechsler, B. & D. Hegglin (1997): Individual differences in the behaviour of sows at the nest-site and the crushing of piglets. Applied Animal Behaviour Science. Vol. 51, no. 1/2, pp Wechsler, B. & I. Bachmann (1998): A sequential analysis of eliminative behaviour in domestic pigs. Applied Animal Behaviour Science. Vol. 56, no. 1, pp

70 9 Bilag Bilag 1 Sideleje: Skulder og skinke rører gulvet. Yveret er tilgængeligt for pattegrisene. Ryg mod liggevæg: Ligger i sideleje med ryggen vendt mod liggevæggen. Hældning på gulv: Ligger med kroppen (mindst 2/3 af soens krop) på et område af stien, hvor gulvet i forsøgsstierne har hældning. Hovedretning mod Krybbe/hule. Sideleje: Skinke rører gulvet. Et bagben og to forben kan ses. Øverste del af yveret kan anes Ryg væk fra liggevæg: Ligger i sideleje hvor ryggen vender væk fra liggevæggen. Plant gulv: Ligger med kroppen (mindst 2/3 af soens krop) på område af stien, hvor gulvet er plant for både kontrol- og forsøgsstier. Hovedretning mod krybbe/hule. Sideleje: Skinke rører gulvet. To bagben og et forben kan ses. Øverste patterække kan ses. Ryg mod liggevæg: Ligger i sideleje med ryggen vendt mod liggevæggen. Hældning på gulv: Ligger med kroppen (mindst 2/3 af soens krop) på et område af stien, hvor gulvet i forsøgsstierne har hældning. Hovedretning mod Krybbe/hule. 63

71 Sideleje: Skulder og skinke rører gulvet. Et forben og et bagben kan ses. Ryg væk fra liggevæg: Ligger i sideleje hvor ryggen vender væk fra liggevæggen. Midt i sti: Ligger midt i stien på et område med både hældning på gulv (forsøgsstier) og plant gulv (kontrol- og forsøgsstier). Hovedretning mod liggevæg. Sideleje: Skinke rører gulv. To bagben kan ses. Ryg mod liggevæg: Ligger i sideleje med ryggen vendt mod liggevæggen. Hældning på gulv: Ligger med hele kroppen på et område af stien, hvor gulvet i forsøgsstierne har hældning. Hovedretning mod bagvæg. Bugleje: Skulder og skinke fri fra gulv. Yveret kan ikke ses. Hældning på gulv: Ligger med hele kroppen på et område af stien, hvor gulvet i forsøgsstierne har hældning. Hovedretning mod krybbe/hule. 64

72 Bugleje: Skulder og skinke fri fra gulv. Yveret kan ikke ses. Plant gulv: Ligger på område af stien (2/3 af kroppen), hvor gulvet er plant for både kontrol- og forsøgsstier. Hovedretning mod krybbe/hule. Bugleje: Skulder og skinke fri fra gulv. Yveret kan ikke ses. Plant gulv: Ligger på område af stien (2/3 af kroppen), hvor gulvet er plant for både kontrol- og forsøgsstier. Hovedretning mod krybbe/hule. Bugleje: Skulder og skinke fri fra gulv. Yveret kan ikke ses. Foran hule: Ligger foran hulen (kun HH-stier). Halvdelen af soens krop ligger på gulv med hældning (forsøgsstier), og halvdelen af kroppen ligger på plant gulv (kontrolog forsøgsstier) Hovedretning mod gang. 65

73 Bugleje: Skulder og skinke fri fra gulv. Yveret kan ikke ses. Forbenene peger lige frem. Hældning på gulv: Ligger med hele kroppen på et område af stien, hvor gulvet i forsøgsstierne har hældning. Hovedretning mod bagvæg. Bugleje: Skulder og skinke fri fra gulv. Yveret kan ikke ses. Hældning på gulv: Ligger med hele kroppen på et område af stien, hvor gulvet i forsøgsstierne har hældning. Hovedretning mod krybbe/hule Sidder: Hviler på bagdelen Yveret er næsten hævet fra gulvet. 66

74 Står/går: Oprejst på alle fire ben. Over halvdelen af grisene, i lægge sig bevægelse Over halvdelen af grisene er omkring soen ved i lægge sig situationen. Soen lægger sig ned midt i stien. Pattegrisene i det markerede område er i fare for at blive klemt. Over halvdelen af grisene, ved rulning Over halvdelen af grisene er på den side af soen, som soen ruller til. Soen ruller fra bugleje midt i stien og ud mod spaltegulvet. Pattegrisene i det markerede område er i fare for klemning. 67

75 Soen er på vej til at rulle ud i sideleje. Soen ruller ud midt i stien mod pattegrisene. Soen er midt i en rulning. Soen har foretaget en rulning, og ligger stille i sideleje. To pattegrise er blevet klemt. M = pattegrisen dør N = pattegrisen lever og kommer fri ved at soen skifter positur C = pattegrisen lever og kommer selv fri 68