Hvordan har du det? Én undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Hørsholm Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan har du det? Én undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Hørsholm Kommune"

Transkript

1 Hvordan har du det? Én undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Hørsholm Kommune 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden December 2006

2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Resumé Basis for sundhedsprofilen Socio-demografiske forhold Demografiske forhold. Alder, køn, civilstand og etnicitet Socio-økonomiske forhold. Erhvervstilknytning, bruttoindkomst, social position, boligforhold Kontekst Ydre miljø Arbejdsmiljø Socialt netværk og fritidsaktiviteter Fritidsaktiviteter Livsstil Rygning Alkohol Kost Fysisk aktivitet Anbefalinger om livsstil (rygning, alkohol, fysisk aktivitet og kost) Egen læge og anbefalinger om livsstil Generelt helbred og trivsel Selvvurderet helbred Fysisk og mental sundhed Kondition Symptomer Stress og afslapning Konklusion Biologiske mål Vægt Blodtryk Kolesterol Konklusion Kroniske sygdomme Hjertesygdom Apopleksi Sukkersyge (diabetes) Kroniske lungesygdomme Kræft Muskel-skelet sygdomme Osteoporose En eller flere kroniske sygdomme Psykiske sygdomme Konklusion...53 Hørsholm sundhedsprofil

3 Indledning Sundhedsprofilen omhandler borgernes sociale forhold, den kontekst de lever i, livsstil, fysisk og psykisk velbefindende samt forekomst af kroniske sygdomme. Gentagne sundhedsprofiler kan benyttes som et planlægningsværktøj og som et monitorerings- og styringsredskab for den enkelte kommune. Takket være den viden, der i dag findes om årsager til kroniske sygdomme, vil en sundhedsprofil ikke alene vise kommunens aktuelle tilstand, men også afdække mulige indsatsområder, som vil kunne forbedre sundhedstilstanden og sikre, at den opvoksende generation får en bedre sundhed. De seneste års omfattende forskning inden for årsager til kroniske sygdomme har ført til nedenstående (forsimplede) forklaringsmodel. Figuren skal læses fra venstre mod højre. Grundlæggende faktorer Gener Køn Alder Personlighed Opvækst Uddannelse Sociale faktorer Civilstand Erhverv Boligforhold Social klasse Socialt netværk Arbejdsforhold Livsstilsfaktorer Rygning Kost Alkohol Fysisk aktivitet Kontekst Ydre miljø Arbejdsmiljø Socialt netværk/fritidsaktiviteter Biologiske mål Blodtryk Kolesterol Vægt (BMI) Helbredsfaktorer Selvvurderet helbred Trivsel Fysisk form (kondition) Symptomer Stress Kroniske sygdomme Figuren viser muligheder for kortsigtede og langsigtede forebyggelsesstrategier. Såfremt der iværksættes en effektiv forebyggende indsats over for livsstil, vil der på kort sigt kunne registreres en forbedring i helbredsfaktorer og biologiske mål, mens der på lang sigt vil kunne forventes en reduktion i andelen med kronisk sygdom. Figuren viser også vigtigheden i at vurdere, hvordan de sociale faktorer påvirker livsstilen, og hvilke ændringer der kan foretages inden for de givne sociale rammer for at optimere en hensigtsmæssig livsstil. Forebyggelsesstrategier Forebyggelsesstrategier har til hensigt at ændre borgerens adfærd, så borgeren vælger en hensigtsmæssig livsstil. Strategierne deles traditionelt op i Informationsstrategi (massekampagner), hvor borgeren informeres om den rette livsstil. Højrisikostrategi, hvor borgere modtager individuel vejledning med henblik på en forbedring af deres livsstil. Miljøstrategi, hvor der gennem reguleringer, tilbud og forbud skabes rammer, så det bliver nemmere for borgeren at træffe de rigtige livsstilsvalg. Informationsstrategien og miljøstrategien er som regel de mindst omkostningstunge. Ofte vil det være hensigtsmæssigt at benytte en kombination af ovenstående strategier. Hørsholm sundhedsprofil

4 Resumé Sundhedsprofilen for Hørsholm Kommune tager udgangspunkt i data fra centrale registre for samtlige personer, som boede i Hørsholm Kommune 1. januar Hørsholm sammenlignes med hele Regionen (Region Hovedstaden) og placeres i en rangfølge blandt de 38 kommuner/bydele i Regionen, hvor Københavns kommune er delt ind i 10 bydele. Desuden benyttes data fra en spørgeskemaundersøgelse, som er sendt til et repræsentativt udsnit på årige, hvoraf 1221 (68 %) svarede. Tilsvarende spørgeskemaundersøgelser gennemføres p.t. for andre kommuner. Socioøkonomisk ligger Hørsholm som en af de bedst stillede kommuner i Region Hovedstaden. En meget stor andel bor i egen bolig, og bruttoindtægten ligger over gennemsnittet. Andelen af etniske minoriteter er lavere end for Regionen som helhed. Hørsholm har færre rygere end i landet som helhed. Flertallet af rygere vil gerne holde op, og mange vil gerne have hjælp til det. Borgerne giver desuden udtryk for, at de ønsker en restriktiv rygepolitik i kommunen. En del af borgerne i Hørsholm har et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug, og mange af de, som har det, ønsker at nedsætte forbruget. En del borgere lever op til anbefalingerne om sund kost, men der er mange, som ønsker at forbedre deres kostvaner. En stor andel af borgerne er fysisk inaktive, men har et ønske om at blive mere fysisk aktive. Borgerne peger på en række forbedringer i kommunen, som kunne bidrage til at øge den fysiske aktivitet. Samlet set er der stor viden om sund livsstil og et stort ønske om at forbedre livsstilen, men der er kun 20 % af kvinderne og 12 % af mændene, som lever op til alle rekommandationer fra de centrale sundhedsmyndigheder om sund livsstil. Det generelle helbred omfatter selvvurderet helbred, fysisk og mental sundhed, fysisk form, stress og generelle symptomer. Der findes endnu ikke sammenlignelige tal fra Region Hovedstaden, men der er en klar sammenhæng mellem uhensigtsmæssig livsstil og dårligt selvvurderet helbred. Mange har smerter eller ubehag fra bevægeapparatet samt symptomer som træthed, uro og søvnbesvær. Disse symptomer hænger sammen med graden af stress og uhensigtsmæssig livsstil. Resultaterne viser således, at ændringer af borgernes livsstil har potentiale til at forbedre det generelle helbred. En stor andel af borgerne i Hørsholm er enten overvægtig eller svært overvægtig. Problemet er ikke så stort som i resten af landet. Undersøgelsen viser, at borgerne er klar over problemet og er interesseret i ændringer. En stor af andel af borgerne er i behandling for forhøjet blodtryk og højt kolesterol. Livsstilsændringer vil føre til en reduktion i antallet af personer med overvægt, højt blodtryk og højt kolesterol, men på kort sigt er det vigtigt, at sundhedsvæsenet sikrer optimal medicinsk behandling af personer med for højt blodtryk og kolesterol. Borgerne i Hørsholm har sjældnere kroniske sygdomme sammenlignet med borgerne i Region Hovedstaden. Dog er der en tendens til lidt flere kræfttilfælde blandt kvinder i Hørsholm sammenlignet med Region Hovedstaden. Hørsholm sundhedsprofil

5 1. Basis for sundhedsprofilen Basis for sundhedsprofilen er oplysninger fra en række centrale registre suppleret med en spørgeskemaundersøgelse. Data er samlet i en database i Danmarks Statistik, hvor oplysninger for den enkelte borger kobles ved hjælp af CPR-nummer, hvorefter CPRnummeret kryptograferes. Den enkelte borger kan således ikke identificeres af de forskere, der forestår analyserne til sundhedsprofilen. Ligeledes vil borgerne være anonyme i relation til ansatte i kommunen. Data fra centrale registre og spørgeskemaer supplerer hinanden. Fordelen ved de centrale registeroplysningerne er, at de dækker alle borgere bosat i kommunen. Ulempen er, at de fleste registeroplysninger kun er opdateret til Imidlertid vil dette ikke få betydning for fortolkning af resultaterne, idet der ikke sker de store ændringer i andelen med kroniske sygdomme over så kort en periode (fra 2004 til 2006). Fordelen ved en spørgeskemaundersøgelse er, at den giver oplysninger om de forhold, som ikke findes i de centrale registre. Ulempen er, at en del borgere har adressebeskyttelse mod forskerhenvendelser (som en kommunal sundhedsprofil vil høre under) og derfor aldrig vil blive udvalgt til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen. Endvidere er det en ulempe, at ikke alle svarer på spørgeskemaet. Ved hjælp af oplysninger fra de centrale registre er det imidlertid muligt at analysere forskellen på de, som vælger at besvare spørgeskemaet, og de, som ikke gør det. I alt besvarede 68 % spørgeskemaet, hvilket er et godt resultat. Besvarelsen var højere for kvinder (72 %) end for mænd, og besvarelsesprocenten steg med stigende alder, specielt for mænd (fra 50 % blandt de årige til 80 % blandt de ældste de årige). Besvarelsen var generelt højst blandt etnisk danskere. Besvarelsesprocenten stiger med stigende indkomst og er højest for de samlevende (med eller uden børn) og lavest blandt de enlige uden børn. Tilstedeværelsen af kronisk sygdom synes generelt ikke at påvirke besvarelsen, dog er besvarelsen lavere blandt personer med diabetes end blandt personer uden diabetes. Oplysninger fra centrale registre benyttes til at sammenligne Hørsholm med Region Hovedstaden. Desuden vises Hørsholms placering, hvad angår hyppighed af kroniske sygdomme og medicinforbrug, i forhold til de øvrige 37 storkommuner/bydele i Region Hovedstaden. Da der endnu ikke er gennemført spørgeskemaundersøgelser i andre kommuner, vil det ikke være muligt at foretage en tilsvarende sammenligning af data fra spørgeskemaet. I det omfang, det er muligt, benyttes landsdækkede data fra andre undersøgelser. Ved sammenligningerne mellem kommuner/bydele justeres for forskelle i alder, som er den enkeltparameter, som er tættest forbundet med kronisk sygdom. De ujusterede tal giver et indtryk af, hvor stort eller lille problemet er i kommunen, mens de aldersjusterede tal giver et indtryk af forskellene i andelen af kroniske sygdomme, når der tages højde for aldersforskelle. Ved justeringen benyttes statistiske tests (logistisk regressionsanalyse). Resultaterne af disse tests vises i form af odds ratio (OR) med 95 % sikkerhedsgrænser. Når OR er over 1, er der tale om en øget hyppighed af det, der måles (fx betyder en OR på 1,30, at der er ca. 30 % større hyppighed af en bestemt sygdom i den pågældende kommune). Omvendt når OR er mindre end 1 er der tale om en nedsat hyppighed af det, der måles (fx betyder en OR på 0,50 en halvering af hyppigheden af en bestemt sygdom i den pågældende kommune). Sikkerhedsgrænserne benyttes til at vise, om afvigelsen er statistisk signifikant, hvilket er tilfældet, hvis de to sikkerhedsgrænser ligger på samme side af 1. Hørsholm sundhedsprofil

6 2. Socio-demografiske forhold I dette kapitel beskrives en række sociale og demografiske forhold for borgerne i Hørsholm Kommune sammenholdt med kommunerne i Region Hovedstaden Demografiske forhold. Alder, køn, civilstand og etnicitet Der er en overvægt af årige i Hørsholm sammenlignet med Region Hovedstaden. Omvendt er der markant færre i aldersgruppen Der er generelt flere samlevende i Hørsholm end i Region Hovedstaden (figur 2.1.1) Figur Samlivsstatus for borgere over 18 år i Hørsholm Kommune sammenholdt med alle borgerne i Region Hovedstaden. Fordelt på alder og køn. Tabel Fordeling af borgere med oprindelse i Danmark, vestlige lande og ikkevestlige lande i Hørsholm Kommune sammenholdt med Region Hovedstaden. Herkomst Hørsholm Kommune Region Hovedstaden % (n) % Danmark 92,3 (11.403) 93,6 (10.421) 87,5 87,2 Vestlige lande 4,3 (531) 3,4 (381) 3,5 3,1 Ikke-vestlige lande 3,4 (417) 3,0 (329) 9,0 9,7 Total 52,6 (12.351) 47,4 (11.131) 51,3 48,7 835 personer i Hørsholm Kommune mangler oplysning om etnisk herkomst. Hørsholm sundhedsprofil

7 Figur Andel af borgere med oprindelse i ikke-vestlige lande i Hørsholm Kommune sammenholdt med de 37 øvrige kommuner/bydele i Region Hovedstaden. Andelen af borgere med anden etnisk herkomst end dansk er betydeligt lavere i Hørsholm Kommune end i hele Region Hovedstaden (tabel 2.1.1). Det er primært andelen af borgere med oprindelse i ikke-vestlige lande, som er lavere i Hørsholm Kommune, hvilket også fremgår af figur De største etniske minoriteter er svenskere (0,8 %) og irakere, tyskere og nordmænd med hver 0,6 %. De øvrige etniske minoriteter udgør hver især under 0,5 % Socio-økonomiske forhold. Erhvervstilknytning, bruttoindkomst, social position, boligforhold Blandt de yngste (16-24 år) er der i Hørsholm en større andel, der er udenfor arbejdsstyrken, end der er i hele Region Hovedstaden. I de øvrige aldersgrupper er der færre, som ikke er i arbejde i Hørsholm sammenlignet med Region Hovedstaden. I aldersgruppen år ligger bruttoindkomsten markant højere i Hørsholm kommune end i Region Hovedstaden som helhed. Borgere fra ikke-vestlige lande har den laveste bruttoindkomst. Figur Selvvurderet social position i samfundet. Fordelt på alder og køn. Hørsholm sundhedsprofil

8 Omkring halvdelen af kvinderne og ca. 60 % af mændene i Hørsholm vurderer, at de har en høj social position i samfundet. Heraf vurderer ca. 10 % af mændene, at deres sociale position er meget høj. Meget få vurderer den sociale position som under middel (figur 2.2.1). I alle aldersklasser er der en lavere andel, som bor i lejet bolig sammenholdt med Region Hovedstaden. I alt bor 36 % i lejet bolig mod 53 % i Region Hovedstaden. Hørsholm sundhedsprofil

9 3. Kontekst I dette kapitel beskrives en række faktorer, som vedrører de omgivelser, borgerne lever i, samt borgernes sociale netværk og tilknytning til lokalsamfundet. Det er forhold, som dels kan påvirke borgernes livsstil og derigennem deres helbred, men som også kan have en selvstændig indflydelse på borgernes helbred. 3.1 Ydre miljø Knap 1/5 af borgerne i Hørsholm Kommune er generet af trafikstøj. Der er flest blandt de yngste mænd, der føler sig generet (figur ). Under 10 % er generet af støj fra naboen, mens omkring 5 % er generet af fugt og andre indeklimaproblemer, flest i de yngste aldersgrupper. Støj fra naboen, fugt og andre indeklimaproblemer er mest udbredt i lejerboliger. Figur Andel, som er generet af trafikstøj. Fordelt på alder og køn Arbejdsmiljø Figur Andel, der i høj eller meget høj grad føler, at arbejdet slider fysisk. Fordelt på alder og køn. Hørsholm sundhedsprofil

10 Figur Andel, der i høj eller meget høj grad føler, at arbejdet slider fysisk. Fordelt på social position (under middel, middel, høj, meget høj) og køn. Figur Andel, der i høj eller meget høj grad føler, at arbejdet slider psykisk. Fordelt på alder og køn. Hørsholm sundhedsprofil

11 Figur Andel, der i høj eller meget høj grad føler, at arbejdet slider psykisk. Fordelt på social position (under middel, middel, høj, meget høj) og køn. Omkring 10 % af de erhvervsaktive borgere finder, at arbejdet slider fysisk. ne i alderen år er den mest udsatte aldersgruppe (figur 3.2.1). Tilsvarende finder % af de erhvervsaktive borgere, at arbejdet slider psykisk (figur 3.2.3). Der er en tydelig social gradient, idet borgere fra den laveste sociale klasse langt hyppigere angiver, at arbejdet slider fysisk (figur 3.2.2) end borgere fra de højere sociale klasser. En knap så markant social gradient ses med hensyn til psykisk slid fra arbejdet (figur 3.2.4). Andelen, som finder, at arbejdet slider psykisk, er større blandt kvinderne i den højeste sociale klasse end blandt kvinderne i den næsthøjeste sociale klasse. Figur Andel, der i høj eller meget høj grad er tilfreds med arbejdet. Fordelt på alder og køn. Hørsholm sundhedsprofil

12 Figur Andel, der i høj eller meget høj grad er tilfreds med arbejdet. Fordelt på social position (under middel, middel, høj, meget høj) og køn % af borgerne er i høj eller meget høj grad tilfredse med arbejdet (figur 3.2.5). Også her er der en tydelig social gradient, idet kun % af borgerne fra de lavere sociale klasser er tilfredse med deres arbejde mod 85 % af borgerne i den højeste sociale klasse (figur 3.2.6). På en skala fra over oplevet konflikt mellem arbejde og familieliv er den gennemsnitlige værdi for borgerne i Hørsholm ca. 40 svarende til, at borgerne generelt oplever et moderat niveat af konflikt mellem arbejde og familieliv Socialt netværk og fritidsaktiviteter Figur Hyppighed af kontakt til familie, venner eller kolleger. Fordelt på alder og køn. Hørsholm sundhedsprofil

13 Langt hovedparten af både kvinder og mænd har kontakt til familie, venner eller kolleger flere dage hver uge. Knap 10 % af mændene i alderen år angiver dog kun at have kontakt 1-3 gange pr. måned eller sjældnere, mens det tilsvarende tal for kvinder er omkring 5 %. Langt de fleste borgere har mulighed for hjælp i hverdagen, og kun få oplever at have jævnlige problemer med venner, familie, naboer og kolleger Fritidsaktiviteter Figur Fritidsaktiviteter (sport, synge i kor, bowling, bankospil o.lign.). Fordelt på alder og køn. Hovedparten af borgerne er aktive i deres fritid med sport, korsang el.lign.(figur 3.4.1). Omkring halvdelen af både mænd og kvinder dyrker én af disse aktiviteter mindst én gang om ugen. Figur Samfundsengagement. Fordelt på alder og køn. Hørsholm sundhedsprofil

14 Omkring % af mændene og % af kvinderne er mindst én gang om måneden aktive i lokalsamfundet f.eks. i bestyrelser i institutioner eller med frivilligt arbejde som træner, spejderleder o.a. Godt halvdelen af borgerne angiver, at de mindst én gang om måneden går i biografen, i teateret, til koncert eller overværer sportsarrangementer.. Hørsholm sundhedsprofil

15 4. Livsstil De klassiske livsstilsfaktorer omfatter rygning, alkohol, fysisk aktivitet og kost Rygning Rygning er den enkeltstående livsstilsfaktor, som giver anledning til flest kroniske sygdomme, og som er direkte årsag til flest dødsfald. Det er beregnet, at der hvert år dør ca dansker pga. rygning. I Indenrigs- og Sundhedsministeriets program Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden er målet at reducere antallet af rygere markant; dels gennem rygestop, dels gennem begrænsning af antal nye rygere. Røgfrimiljøer skal udbredes. Forekomsten af rygere har været jævnt faldende blandt mænd siden 50 erne og blandt kvinder siden 70 erne. Faldet blandt storrygere starter dog først i begyndelsen af 90 erne. Danmark hører fortsat til et af de lande i den vestlige verden med flest rygere specielt blandt kvinder. Samtidig er Danmark det land i den vestlige verden med den mest lempelige rygepolitik. Således blev det først i juli 2004 forbudt at sælge tobaksvarer til børn under 16 år, og det er fortsat ikke lykkedes at få indført samme rygerestriktioner i sundhedsvæsenet, offentlige bygninger, arbejdspladser og teatre og biografer, som i de lande vi normalt sammenligner os med. I Hørsholm er forekomsten af dagligrygere 16 % (14 % for kvinder og 20 % for mænd). De seneste tal fra Sundhedsstyrelsen angiver, at andelen af rygere i den voksne befolkning er nede på 25 %. Det vurderes således, at Hørsholm ligger et godt stykke under landsgennemsnittet, hvad angår forekomsten af rygere. Da de borgere, der ikke svarer på spørgeskemaet (både i Hørsholm og de landsdækkende undersøgelser), oftere kommer fra de lavere sociale lag, hvor rygning er hyppigere, vil den reelle andel af rygere være højere end det anførte både i Hørsholm og på landsplan. Der er på landsplan sket et fald i forekomsten af selvrapporterede dagligrygere i gennem de seneste par årtier. Faldet skal tages med er vist forbehold, idet der i takt med, at det bliver mindre og mindre socialt acceptabelt at ryge, formentlig sker en underrapportering i andelen af rygere. Dette understreges af, at mængden af solgte cigaretter i Danmark er steget en smule siden Andelen af daglig-rygere ligger konstant på omkring 20 % for mændene i aldersgruppen år, men falder til 16 % for de ældste. Blandt kvinderne er der flest daglig-rygere i aldersgrupperne årige og årige. (figur 4.1.1). Andelen af aldrig-rygere falder med alderen. Blandt de yngste kvinder har 54 % aldrig røget, mens den tilsvarende andel er 46 % af de yngste mænd. Kun 30 % af de ældste mænd har aldrig røget. Da rygedebut efter års alderen er sjælden, må det forventes, at den høje andel af aldrig-rygere vil holde sig stabil, når de yngre generationer bliver ældre. Hørsholm Sundhedsprofil

16 Figur Andel af daglig-rygere, lejlighedsvis-rygere, tidligere rygere og aldrig-rygere. Fordelt på alder og køn. For både mænd og kvinder ses en social gradient i andelen af daglig-rygere. Der er ca. dobbelt så mange daglig-rygere i den laveste sociale klasse (30 % for kvinderne og 42 % for mændene) som i de øvrige socialklasser (figur 4.1.2). Der er antydningen af en social gradient i andelen af aldrigrygere. Figur Andel af daglig-rygere, lejlighedsvis-rygere, tidligere rygere og aldrig-rygere. Fordelt på social position (under middel, middel, høj, meget høj) og køn. Karakteristik af rygere I den efterfølgende karakteristik af rygere betragtes daglig-rygere og lejlighedsvis-rygere under et. Hørsholm sundhedsprofil

17 Figur Andel af storrygere (mindst 15 gram tobak om dagen). Fordelt på alder og køn. De personer, som er mest fysisk afhængig af rygning, har sværest ved at holde op. Det drejer sig om stor-rygere (15 cigaretter eller mere om dagen); personer, som skal have den første cigaret kort tid efter de vågner; samt personer, som startede med at ryge i en ung alder. Omtrent halvdelen af de mandlige og godt 40 % af de kvindelige rygere kan karakteriseres som storrygere (figur 4.1.3), hvilket også svarer til den andel, der tager den første cigaret inden for 30 minutter, fra de vågner om morgenen. I aldersgrupperne år startede godt halvdelen af mændene og knap halvdelen af kvinderne med at ryge, inden de var 16 år. Blandt de ældre havde færre rygedebut, inden de var 16 år. Omkring 20 % af de kvindelige rygere og omkring 10 % af de mandlige angiver at supplere rygningen med nikotinprodukter i situationer, hvor det ikke er tilladt eller muligt at ryge. Hele 32 % af de årige kvindelige rygere angiver, at de lejlighedsvist anvender nikotinprodukter. Figur Tidligere rygestopforsøg. Fordelt på alder og køn. Hørsholm sundhedsprofil

18 Langt de fleste rygere har forsøgt at holde op (figur 4.1.4), og mere end en fjerdedel har forsøgt 3 eller flere gange. Der er færrest blandt de ældre mænd, der har forsøgt at holde op med at ryge. Dette stemmer overens med, at ¾ af kvinderne og 2/3 af mændene ønsker at holde op med at ryge. Blandt de yngste mandlige rygere ønsker mere end 90 % at holde op med at ryge. Også her er der færrest blandt de ældre mænd, der ønsker at holde op. Knap halvdelen ønsker hjælp til deres rygeophør. Ud fra befolkningstallet i Hørsholm og andelen, som angiver at ryge, kan det skønnes, at der er knap rygere i alderen år i Hørsholm. Af disse ønsker knap at holde op med at ryge, og godt 800 ønsker hjælp dertil. Hvis ca. halvdelen af de, der ønsker hjælp til rygeophør, sagde ja til et kommunalt tilbud, ville det kræve ansættelse af en rygestopinstruktør på deltid i et år for at gennemføre rygestopkurserne. Tidligere rygere Risikoen for at genoptage rygning er mindre jo længere tid, der er gået siden rygestoppet. Varighed af rygeophør er vist i figur Figur Varighed af rygeophør. Fordelt på alder og køn. I aldersgruppen fra år er en forholdsvis stor andel holdt op med at ryge inden for de seneste par år, hvilket angiver en forøget risiko for tilbagefald i denne gruppe. I alle aldersgrupper er der rygere, som er ophørt med at ryge inden for de seneste tre år. Det betyder, at det fortsat er muligt at opnå rygestop selv blandt de midaldrende og ældre. Nikotinsubstitution benyttes af 4 % af de kvindelige eksrygere i alderen år og af 2-5 % af de årige mænd. Langt den overvejende del er personer, som er ophørt med at ryge inden for de sidste tre år. Der er ingen af de ældste eksrygere, som anvender nikotinsubstitution. Passiv rygning og rygepolitik Passiv rygning er en dokumenteret risikofaktor for udvikling af kroniske sygdomme som hjertekarsygdom og lungesygdom. En nylig publiceret hvidbog om passiv rygning opdaterer denne doku- Hørsholm sundhedsprofil

19 mentation. I regeringens folkesundhedsprogram erklæres det, at Danmark skal gøres røgfrit for ikke-rygere, herunder børn. Figur Dagligt antal timers ophold i røgfyldte rum. Både rygere og ikke-rygere. Fordelt på alder og køn. Omkring 1/5 af kvinderne og ¼ af mændene opholder sig dagligt mindst ½ time i røgfyldte rum. Der er en tendens til, at de ældre opholder sig længere tid i røgfyldte rum end de yngre (figur 4.1.6). Blandt ikke-rygerne er det omkring 15 %, som dagligt opholder sig mindst ½ time i røgfyldte rum, dog hele 22 % blandt de yngste mandlige ikke-rygere. Figur Rygepolitik på arbejdspladsen. Alle under 66 år. Fordelt på køn. Søjlerne viser henholdsvis samtlige i arbejde; alle offentligt ansatte; og alle offentligt ansatte, som arbejder i bopælskommunen. Omkring halvdelen af borgerne (56 % af kvinderne og 45 % af mændene) angiver, at de opholder sig på arbejdspladser, hvor det enten er totalt forbudt, eller hvor der kun må ryges udendørs (figur Hørsholm sundhedsprofil

20 4.1.7). Andelen er lidt større, når det drejer sig om offentligt ansatte. Kommunens egne offentlige arbejdspladser adskiller sig dog væsentligt fra dette billede, idet 90 % af de kvindelige ansatte og 80 % af de mandlige ansatte angiver, at rygning på deres arbejdsplads er totalt forbudt eller kun tilladt udendørs. Der er en tendens til, at mændene angiver lempeligere rygepolitik på arbejdspladsen end kvinderne. Figur Borgernes holdning til rygepolitik forskellige steder. Figur afspejler borgernes holdninger til rygepolitik forskellige steder. Når det drejer sig om vuggestuer, børnehaver, folkeskoler, sportshaller, tog, hospitaler og offentlige kontorer mener langt den overvejende del af befolkningen, at rygning helt skal forbydes. Derimod mener mange, at arbejdspladsen generelt bør have mulighed for rygning i enkelte områder. Det samme gælder for værtshuse og restauranter, hvor omkring 10 % mener, at rygning bør være tilladt overalt. En meget lille andel af borgerne går ind for, at rygning må være tilladt overalt. Konklusion om rygning Forekomsten af dagligrygere i Hørsholm er lavere end for landet som helhed. Størstedelen af rygerne vil gerne holde op, og de fleste vil gerne have hjælp til rygeophør. En del borgere udsættes fortsat for passiv rygning på deres arbejdspladser. Den generelle holdning blandt borgerne er, at rygning bør være totalt forbudt i en række offentlige rum. Når rygning skal være tilladt, skal det ske i afgrænsede områder. Sundhedsprofilen giver således basis for en restriktiv rygepolitik koblet sammen med et tilbud om rygestopkurser Alkohol Det er beregnet, at mere end danskere drikker over Sundhedsstyrelsens grænser (højst 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande for mænd), er alkoholafhængige og knap dør hvert år af alkoholrelateret sygdom. De sundhedspolitiske mål er, at Antallet af storforbrugere af alkohol skal reduceres markant, unges forbrug af alkohol skal nedbringes, og alkoholforbruget blandt børn skal fjernes. Hørsholm sundhedsprofil

21 Figur Ugentligt forbrug af alkohol i henhold til Sundhedsstyrelsens grænser (14/21genstande). Fordelt på alder og køn. Figur Andelen af personer med et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug*. Fordelt på alder og køn. *I følge CAGE-klassifikationen har en person et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug, hvis vedkommende har svaret ja til mindst to af følgende spørgsmål: at de burde nedsætte deres alkoholforbrug, nogen har brokket sig over, at de drikker for meget, følt sig skidt tilpas eller skamfulde pga. alkoholvaner, jævnligt taget en genstand som det første om morgenen for at berolige nerverne, drikker alkohol uden for måltiderne på hverdage ; eller ja til én af de nævnte spørgsmål samt indtager alkohol fire eller flere dage om ugen. Hørsholm sundhedsprofil

22 Figur Andelen af personer med et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug*. Fordelt på social position (under middel, middel, høj, meget høj) og køn. Drikkemønsteret er forskelligt mellem mænd og kvinder og mellem unge og ældre. Ældre indtager mere alkohol end yngre, og mænd indtager mere end kvinder. I alt 17 % af kvinderne og 21 % af mændene angiver at drikke over Sundhedsstyrelsens grænser (figur 4.2.1). Andelen, der angiver, at de mindst én gang om ugen drikker mere end fem genstande på samme dag, falder med alderen for kvinderne, men stiger med alderen for mændene. Knap 20 % af kvinderne og godt 25 % af mændene har et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug i følge CAGE-klassifikationen (figur 4.2.2). Andelen med et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug er ikke afhængig af social klasse (figur 4.2.3). De fleste af borgerne i Hørsholm vurderer deres alkoholvaner som fornuftige eller særdeles fornuftige, men omkring 10 % vurderer dog, at deres alkoholvaner er lidt eller meget ufornuftige. Overordnet set ønsker borgerne ikke at ændre alkoholvaner, men blandt de, der har et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug, ønsker 60 % af de årige kvinder at nedsætte deres alkoholforbrug. Blandt mændene stiger andelen, der ønsker at sænke forbruget, fra 23 % blandt de yngste til 38 % blandt de ældste (figur ). Hørsholm sundhedsprofil

23 Figur Andel, som ønsker at nedsætte alkoholforbruget, blandt borgere med et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug. Fordelt på alder og køn. Konklusion om alkohol En ikke ubetydelig del af borgerne i Hørsholm har et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug. Forbruget er størst blandt mændene, primært de ældre, men også blandt kvinderne ses et væsentligt alkoholforbrug. En god del af borgerne med et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug ønsker dog at nedsætte forbruget Kost Uhensigtsmæssig kost er forbundet med fedme og en række kroniske sygdomme som type 2 diabetes og hjertekarsygdom. Regeringens sundhedspolitiske mål er, at antallet af danskere, der spiser sundt, skal øges markant, og sunde kostvaner skal være en naturlig del af hverdagen. Motions- og ernæringsrådet har lanceret syv kostråd vedrørende indtagelse af fedt (der skal spares på fedtet specielt fra mejeriprodukter og kød), fisk (bør spises flere gange om ugen) og frugt og grønt (der bør indtages 6 portioner svarende til 600 gram om dagen). Med udgangspunkt i disse kostråd inddeles personerne efter, om de nogenlunde lever op til gældende råd (sund kost), om de slet ikke lever op til dem (usund kost), eller om de lever op til nogle, men ikke alle (middel kost). Der er flere kvinder (knap 40 %) end mænd (godt 20 %) med sunde kostvaner (figur 4.3.1). Det gælder også for hver enkelt af kostrådene. Eksempelvis spiser knap 15 % af mændene ikke frugt og grønt dagligt, mens det samme kun er tilfældet for under 5 % af kvinderne. Overordnet set er der ikke forskel på andelen af sunde eller usunde kostvaner i de forskellige aldersgrupper. Men betragtes de enkelte kostråd hver for sig, har alderen en lille betydning, idet der eksempelvis er flere blandt de ældre end blandt de yngre, der hyppigt spiser fisk. Hørsholm sundhedsprofil

24 Figur Andel af befolkningen med usunde, middel og sunde kostvaner. Fordelt på alder og køn. Figur Andel af befolkningen med usunde, middel og sunde kostvaner. Fordelt på social position (under middel, middel, høj, meget høj) og køn. For både mænd og kvinder ses en social gradient, idet andelen med usunde kostvaner stiger, og andelen med sunde kostvaner falder med faldende social position (figur 4.3.2). Omkring 60 % af kvinderne og 45 % af mændene betragter deres kostvaner som sunde eller meget sunde. Størstedelen af borgerne vil gerne spise mere sundt. Det er primært de yngste aldersgrupper, der ønsker at spise mere sundt. (figur 4.3.3). Hørsholm sundhedsprofil

25 Figur Andelen af borgere, som gerne vil spise mere sundt. Alle. Fordelt på alder og køn. Konklusion om kost Der er et vist potentiale i at forbedre kostvanerne i Hørsholm specielt blandt mænd og blandt de lavere sociale grupper. Undersøgelsen viser, at borgerne er klar over, at deres kost kan være sundere, og at der specielt blandt de unge er stor interesse for at ændre vanerne. 4.4 Fysisk aktivitet Fysisk inaktivitet er en veldokumenteret risikofaktor for fedme og kroniske sygdomme som type 2 diabetes, hjertekarsygdom og visse kræftformer. Regeringens sundhedspolitiske mål er, at Antallet af fysisk aktive skal øges markant, og fysisk aktivitet skal være en naturlig del af hverdagen. Sundhedsstyrelsens anbefaling er, at alle voksne bør være fysisk aktive med moderat intensitet mindst 30 minutter om dagen - helst alle ugens dage. De 30 minutter kan akkumuleres gennem flere seancer af 5-10 minutter. Børn bør være fysisk aktive mindst en time om dagen. Fysisk aktivitet identificeres ofte med organiseret motion. Imidlertid er fysisk aktivitet enhver bevægelse af kroppen fremkaldt af skeletmuskulaturen og forbundet med øget energiforbrug. Dette betyder, at en lang række daglige gøremål kan karakteriseres som fysisk aktivitet, hvilket samtidig betyder, at fysisk aktivitet kan lægges ind i hverdagen, hvor det passer den enkelte. Hørsholm sundhedsprofil

26 Figur Tid brugt på moderat til kraftig fysisk aktivitet i fritiden. Fordelt på alder og køn. Figur Tid brugt på moderat til kraftig fysisk aktivitet i fritiden. Fordelt på social position (under middel, middel, høj, meget høj) og køn. Flere ældre end yngre angiver at være moderat til kraftig fysisk aktive i fritiden (figur 4.4.1). Omkring 40 % af borgerne bruger under en halv time dagligt i fritiden på moderat til kraftig fysisk aktivitet. Blandt mændene falder andelen af fysisk aktive med stigende social position, mens kvinderne i højeste sociale gruppe er mere fysisk aktive end kvinder i de øvrige sociale grupper (figur 4.4.2). En stor del af befolkningen bruger flere timer på at se TV og andre stillesiddende aktiviteter dagligt. Det er mere udtalt for de ældre aldersgrupper end for de unge, men selv blandt de yngste bruger henholdsvis 10 % af kvinderne og 25 % af mændene over 3 timer dagligt på at se TV og andre stillesiddende aktiviteter. Omkring 30 % af borgerne angiver at have mindre gode eller dårlige motionsvaner - flere blandt de yngre end blandt de ældre. En stor del af borgerne primært fra de yngre aldersgrupper - ønsker at Hørsholm sundhedsprofil

27 blive mere fysisk aktive (figur 4.4.3). Ser man kun på borgere, som selv angiver at have mindre gode eller dårlige motionsvaner, ønsker ca. 95 % af kvinderne at blive mere fysisk aktive. Det samme gælder for omkring 80 % af mændene, flest blandt de yngre. Figur Andelen, som ønsker at være mere fysisk aktiv. Alle. Fordelt på alder og køn. Hvad kan gøre borgerne mere fysisk aktive? Omkring 40 % af de årige angiver, at en forbedring af idræts- og sportsfaciliteter vil gøre dem mere fysisk aktive (figur 4.4.4). De ældre aldersgrupper efterlyser tryggere rammer omkring færdsel på cykelstier, gangstier etc. for at blive mere fysisk aktive (figur 4.4.5). Omkring halvdelen af borgere er enige i, at de ud over ovennævnte tiltag ville blive mere fysisk aktive, hvis der enten skete en udbygning af gang- og cykelstier, skabtes flere grønne områder, og der blev arrangeret forskellige friluftsaktiviteter for borgerne. Figur Andelen, som angiver, at de vil blive mere fysisk aktive, hvis idræts- og sportsfaciliteter forbedres. Fordelt på alder og køn. Hørsholm sundhedsprofil

28 Figur Andelen, som angiver, at de vil blive mere fysisk aktive, hvis der skabes tryggere rammer omkring færdsel på cykel- og gangstier Fordelt på alder og køn. Konklusion om fysisk aktivitet En stor andel af borgerne i Hørsholm er fysisk inaktiv. Imidlertid hersker der ønske om at være mere fysisk aktiv, og borgerne peger på en række forhold, som ville kunne gøre dem mere fysisk aktive, f.eks. udbygning af sportsfaciliteter og etablering af tryggere rammer for færdsel på cykel- og gangstier Anbefalinger om livsstil (rygning, alkohol, fysisk aktivitet og kost) De centrale sundhedsmyndigheders anbefalinger vedrørende rygning, alkohol, fysisk aktivitet og kost er kendt af en stor del af befolkningen. I figur vurderes det, hvor stor en andel af borgerne i Hørsholm, der opfylder alle anbefalingerne om ikke at ryge, drikke mindre end genstandsgrænserne, være fysisk aktiv mere end en halv time om dagen og spise sund kost. Det ses, at ca. 20 % af kvinderne og kun 12 % af mændene opfylder alle disse livsstilsanbefalinger. Dette viser, at individuel rådgivning af alle borgere med en livsstil, som ikke svarer til de officielle anbefalinger, vil være en meget stor opgave. Derfor vil det være rationelt at fokusere på nogle strukturelle ændringer i kommunen med henblik på at ændre dette livsstilsbillede. Hørsholm sundhedsprofil

29 Figur Den kumulerede andel af befolkningen, som opfylder rekommandationerne om ikke at ryge, drikke mindre end genstandsgrænserne, være fysisk aktiv mindst ½ time om dagen og spise sund kost. Fordelt på alder og køn Egen læge og anbefalinger om livsstil Egen læge ser langt hovedparten af sine patienter mindst én gang om året. Der er således et stort potentiale for at tale livsstil med risikopatienter. Ifølge borgerne gøres dette kun i moderat omfang. Omkring 20 % af de årige rygere angiver, at deres egen læge inden for de seneste 12 måneder har rådet dem til at holde op med at ryge (figur 4.6.1). Andelen er højere i den ældste aldersgruppe. Blandt de personer, som dyrker mindre end ½ times motion om dagen, angiver ca. 10 % af kvinderne og ca. 15 % af mændene, at de inden for de sidste 12 måneder er blevet anbefalet at dyrke mere motion af egen læge. Specielt hvad angår rygning, er det kendt, at selv en kort samtale med egen læge påvirker patienterne i gunstig retning. Der er således et stort potentiale i, at de praktiserende læger i Hørsholm optrapper rådgivningen om sund livsstil. Hørsholm sundhedsprofil

30 Figur Andel af rygere, som angiver, at lægen inden for de sidste 12 måneder har rådet dem til at holde op med at ryge. Fordelt på alder og køn. Hørsholm sundhedsprofil

31 5. Generelt helbred og trivsel 5.1. Selvvurderet helbred Det selvvurderede helbred er et internationalt udviklet globalt mål for borgerens velbefindende. Det er dokumenteret, at dårligt selvvurderet helbred er en risikofaktor for udvikling af kroniske sygdomme uafhængigt af social status og livsstil. Figur Selvvurderet helbred. Fordelt på alder og køn. Figur Selvvurderet helbred. Fordelt på social position (under middel, middel, høj, meget høj) og køn. Generelt angiver kun en mindre del af borgerne i Hørsholm at have et mindre godt eller dårligt helbred. De fleste mener, at de har det godt. Der er ikke den store forskel i selvvurderet helbred mel- Hørsholm sundhedsprofil

32 lem mænd og kvinder, bortset fra i aldersgruppen år, hvor omkring dobbelt så mange kvinder som mænd angiver, at de har det mindre godt eller dårligt. Andelen af borgere, der siger, de har et fremragende og vældig godt helbred falder med alderen for begge køn (figur 5.1.1). Der er en markant social gradient i selvvurderet helbred for begge køn (figur 5.1.2). I de laveste sociale klasser er det kun omkring 17 % af kvinderne og 34 % af mændene, der angiver at have et vældig godt til fremragende helbred, mens den tilsvarende andel blandt de højeste sociale klasser er på henholdsvis 78 % for kvinder og 72 % for mænd. Hele 10 % af mændene i den laveste sociale klasse angiver at have det dårligt. Livsstilsfaktorer forbundet med selvvurderet helbred. Blandt de, der ryger dagligt, har færre et vældig godt eller fremragende helbred sammenlignet med de, der aldrig har røget. Der er ikke fundet en sammenhæng mellem uhensigtsmæssigt alkoholforbrug eller fysisk aktivitetsniveau i fritiden og selvvurderet helbred. Derimod er der færre med usunde kostvaner, som angiver et vældig godt eller fremragende selvvurderet helbred sammenlignet med de, der har sunde kostvaner. Endelig stiger andelen med vældig godt eller fremragende helbred med faldende BMI (Body Mass Index, som er vægt/(højde) 2 ). Det skal dog bemærkes, at andelen med mindre godt eller dårligt helbred er forholdsvis stor for borgere med BMI under 20. Det skyldes sandsynligvis, at en del af borgerne har lavt BMI på grund af sygdom Fysisk og mental sundhed SF12 er en internationalt velafprøvet test til måling af sundheden i befolkningen i forskellige dimensioner. I denne sundhedsprofil benyttes dimensionerne fysisk og mental sundhed. Skalaen er arbitrær og går fra 0-100, hvor 100 repræsenterer det bedste helbred. Figur Variationen i mental sundhed fordelt på alder og køn. Hørsholm sundhedsprofil

33 Figur Variation i fysisk sundhed fordelt på alder og køn. I henhold til skalaen har borgerne i Hørsholm en middelgod sundhed, både psykisk og fysisk. Generelt ses en svag forbedring i den psykiske sundhed med alderen, mens der sker en svag forværring af den fysiske sundhed med alderen. Der er ingen forskel mellem kønnene (figur og figur 5.2.2). Både den psykiske og den fysiske sundhed øges let med stigende social klasse Kondition Kondition (fysisk form) er et mål for individets fysiske formåen. Konditionen måles ved hjælp af en cykeltest, hvilket er ressourcekrævende. Undersøgelser har vist, at en persons selvvurderede fysiske form stemmer godt overens med et objektivt mål kondition. En god kondition beskytter mod udvikling af kroniske sygdomme. Blandt kvinder er der en klar tendens til, at borgere i de to ældste aldersgrupper er i bedre kondition end borgerne i de to yngre aldersgrupper. Blandt mændene synes der ikke at være den store aldersforskel. Figur Selvvurderet fysisk form. Fordelt på alder og køn Hørsholm sundhedsprofil

34 5.4. Symptomer Dette afsnit viser symptomer og gener, som borgerne angiver at have haft inden for de seneste 14 dage. Der er tale om mange forskellige symptomer, som dels skyldes banale sygdomme, og som dels er et udtryk for generelt dårligt velbefindende. De mest hyppige symptomer er træthed, smerter fra bevægeapparatet og hovedpine, og vurderes alle symptomer under et, er det kun ganske få procent af borgerne, der ikke har haft et symptom i løbet af de seneste 14-dage. Specielt er der en meget høj forekomst af symptomer fra bevægeapparatet (figur 5.4.1) og lettere psykiske symptomer som træthed, søvnløshed m.m. (5.4.2). Figur Forekomst af meget generende og lidt generende symptomer fra bevægeapparatet (ryg, lænd, ben, hofter, arme, skuldre). Fordelt på alder og køn. Figur Forekomst af meget generende og lidt generende lettere psykiske symptomer*. Fordelt på alder og køn. *: Træthed, Nedtrykt, deprimeret, ulykkelig, Ængstelse, nervøsitet, uro eller angst, Søvnløshed eller søvnbesvær Hørsholm sundhedsprofil

35 Der er markant flere af borgerne fra de lave sociale klasser, som er meget generet af symptomer sammenlignet med borgerne fra de højere sociale klasser. Der er flere, som er meget generet af symptomer blandt de, der har usunde kostvaner sammenlignet med de, der har middelsunde eller sunde kostvaner. Der er også en sammenhæng mellem stressscore og forekomsten af meget generende symptomer fra bevægeapparatet og lettere psykiske symptomer. Der er derimod ikke fundet nogen klar sammenhæng mellem rygevaner eller fysisk aktivitetsniveau og forekomst af symptomer Stress og afslapning Kronisk stress er en risikofaktor for bl.a. hjertekarsygdom og forringet mentalt helbred. Figur angiver, hvor ofte borgerne indenfor den seneste måned angiver at føle sig nervøs eller stresset. Figur Hyppighed af oplevet nervøsitet og stress inden for den seneste måned. Fordelt på alder og køn Der er flest i de yngre aldersgrupper, der ofte eller meget ofte føler sig nervøse eller stressede. I aldersgruppen fra år er det knap 1/5 af kvinderne og 1/7 af mændene, som ofte eller meget ofte føler sig nervøse eller stressede (figur 5.5.1). Hørsholm sundhedsprofil

36 Figur Hyppighed af oplevet nervøsitet og stress inden for den seneste måned. Fordelt på social position og køn. Der er en social gradient i hvor ofte, borgerne angiver at føle sig nervøs og stresset, idet andelen er størst blandt borgere i den laveste sociale gruppe (figur 5.5.2). For kvinderne ses desuden en sammenhæng mellem uhensigtsmæssig livsstil og andelen, der meget ofte føler sig nervøs og stresset. Der er ikke en klar sammenhæng for mændene. Blandt borgerne i Hørsholm er der ikke nogen kønsforskel i hvor meget tid, der bliver brugt på afslapning. De ældre bruger mere tid på at slappe af end de yngre. I aldersgruppen fra år bruger kun godt 1/3 mere end en time om dagen på afslapning Konklusion De fleste borgere i Hørsholm angiver at have et godt helbred. Andelen, der angiver at have et mindre godt eller dårligt helbred, er størst i de lavere sociale klasser og blandt de ældre. Der ses ligeledes en sammenhæng mellem uhensigtsmæssig livsstil og dårligt selvvurderet helbred. På trods af at mange angiver at have et godt helbred, er en meget stor andel af borgerne generet af symptomer, primært fra bevægeapparatet samt lette psykiske symptomer. Symptomer hænger til dels sammen med uhensigtsmæssig livsstil og stress. Det gennemsnitlige stressniveau blandt borgerne er ikke højt, men blandt de yngste bruger størstedelen under 1 time om dagen på at slappe af. Hørsholm sundhedsprofil

37 6. Biologiske mål Biologiske mål dækker over en lang række faktorer. I denne sundhedsprofil omtales vægt, blodtryk og kolesterol, som alle er klassiske risikofaktorer for kroniske sygdomme. Normalt vil det være nødvendigt at undersøge den enkelte borger for at få et korrekt billede, hvilket er en uforholdsmæssig dyr løsning i udarbejdelse af en sundhedsprofil. I herværende afsnit benyttes data fra spørgeskemaundersøgelser og registre Vægt Overvægt udregnes som en relativ vægt, idet forholdet mellem vægt og højde udregnes i form af et Body Mass Index (BMI=kg/m 2 ). Personer med BMI under 20 er undervægtige, mens personer med BMI på er overvægtige og over 30 er svært overvægtige. Figur Andel af undervægtige, normalvægtige, overvægtige og svært overvægtige. Fordelt på alder og køn. Ca. 30 % af kvinderne og ca. 55 % af mændene er enten overvægtige eller svært overvægtige (figur 6.1.1). Der er en tendens til, at de ældre aldersgrupper har en større andel af svær overvægt end de yngre aldersgrupper. Det er tidligere vist, at overvægtige personer enten underrapporterer deres vægt eller overrapporterer deres højde. Hvis dette også er tilfældet i denne sundhedsprofil, er andelen af overvægtige og svært overvægtige endnu større. Der er en tydelig social gradient, idet kun et par procent af kvinderne med meget høj social status er meget overvægtige sammenholdt med 25 % af kvinderne, som har en social status under middel. Samme tendens gør sig gældende for mænd. Ligeledes ses der en sammenhæng mellem overvægt og kost og fysisk aktivitet, idet andelen af overvægtige og svært overvægtige er betydeligt lavere blandt de borgere, som har en sund kost, og som er fysisk aktive. Ca. halvdelen af borgerne synes, at deres vægt er for høj, men det er kun ca. 10 %, som finder den alt for høj. Blandt personer, som vurderer deres vægt som lidt eller alt for høj, ønsker stort set alle vægttab. Blandt personer med et BMI over 25 er mellem % blevet rådet til at tabe sig af egen læge inden for de seneste 12 måneder. Hørsholm sundhedsprofil

38 Vægt blandt skolebørn I Hørsholm Kommune er der gennemført en vægtundersøgelse af alle 1. og 9. klasser i perioden Blandt indskolingsbørn skete der en stigning i andelen af overvægtige og svært overvægtige børn fra 3,0 % i 2002/2003 til 6,9 % i 2004/2005, for derefter at falde i det efterfølgende år til 5,6 %. Blandt udskolingsbørn (9. klassetrin), var der 11,5 % overvægtige eller svært overvægtige børn i 2003/2004, hvilket var uændret i 2004/2005, hvorefter der er sket et fald, så der i 2006/2007 er 7,9 % overvægtige eller svært overvægtige. Forskellene er ikke statistisk signifikante, hvilket betyder, at de viste udsving kan være et udtryk for tilfældigheder Blodtryk Højt blodtryk er én af de traditionelle risikofaktorer for hjertekarsygdom og tidlig død. Det høje blodtryk påvirker blodkarrene og fremmer åreforkalkning. Dette kan give anledning til forkalkningssygdomme i hjertet, samt til hjerneblødning og blodpropper i hjernen (apopleksi). Sammen med rygning er højt blodtryk de to vigtigste risikofaktorer for apopleksi. Figur Andelen af personer fra henholdsvis Hørsholm Kommune og Region Hovedstaden, som har haft kontakt til hospitalsvæsnet og/eller har indløst recept pga. forhøjet blodtryk i perioden Fordelt på alder og køn. Hørsholm sundhedsprofil

39 Figur Forekomsten af for højt blodtryk blandt borgerne i Hørsholm Kommune ( ) sammenlignet med de øvrige 37 kommuner/bydele. Justeret for alder. En betydelig andel af borgerne i Hørsholm har været i forbindelse med sundhedsvæsenet pga. forhøjet blodtryk, og blandt borgere over 65 år har mere end halvdelen fået konstateret blodtryksforhøjelse. Alligevel har borgere i Hørsholm et generelt sjældnere forhøjet blodtryk end borgerne i Region Hovedstaden (figur 6.2.1). Når der tages højde for aldersforskel mellem Hørsholm og Region Hovedstaden, hører Hørsholm Kommune til blandt de kommuner med den laveste andel med blodtryksforhøjelse (figur 6.2.2). Blandt kvinder ses en tydelig social gradient, idet kvinder med den laveste indkomst oftere har blodtrykforhøjelse. Denne gradient er ikke tydelig hos mænd. Borgere i Hørsholm får ofte målt deres blodtryk hos egen læge. Således angiver 2/3 blandt borgerne over 55 år, at de har fået målt blodtryk inden for det seneste år hos egen læge (figur 6.2.3). Figur Andelen, som af egen læge inden for de seneste 12 måneder er blevet undersøgt for forhøjet blodtryk. Fordelt på alder og køn. Hørsholm sundhedsprofil

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhedsprofil Høje-Taastrup kommune 2006

Sundhedsprofil Høje-Taastrup kommune 2006 Sundhedsprofil Høje-Taastrup kommune 2006 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Københavns Amt September 2006 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resumé... 4 1. Basis for sundhedsprofilen...

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Hvordan har du det? 2013

Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise

Læs mere

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005. Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Mariagerfjord Kommune 213 Sådan står det til med sundheden mariagerfjord kommune 213 I Mariagerfjord Kommune arbejder vi på at skabe rammer og vilkår for det gode liv,

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Hjørring Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Hjørring kommune 213 For tredje gang er der gennemført en undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand i Hjørring

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol Sundhedsprofil 2010 Med fokus på alkohol Formål Et skridt videre ift. tidligere temamøder Alkohol som case Hvilke data giver profilen om alkohol Hvorledes kan disse data anvendes i kommunen Alkohol som

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i aalborg Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Aalborg Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Layout & tryk: HolstPLUS.dk

Læs mere

4. De følgende spørgsmål handler om aktiviteter i dagligdagen. Er du på grund af dit helbred begrænset i disse aktiviteter? I så fald, hvor meget?

4. De følgende spørgsmål handler om aktiviteter i dagligdagen. Er du på grund af dit helbred begrænset i disse aktiviteter? I så fald, hvor meget? Køn og alder 1. Er du: 2. Hvornår er du født? Mand Kvinde Dato Måned År Helbred og trivsel 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt 4. De følgende

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 21 voksne Center for Folkesundhed hvordan har du det? 21 voksne Udarbejdet af: Finn Breinholt Larsen Pia Vedel Ankersen Stine Poulsen Dorte Søe Stinne Møller Christensen Center for

Læs mere

Rengøring Alle 1. & 2. tjek

Rengøring Alle 1. & 2. tjek Rengøring Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 9 arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel... 8 Motion

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for Frederiksberg Kommune Titel: Sundhedsprofil for Frederiksberg Kommune Copyright: Forfattere: Forsidebillede: Udgiver:

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 21 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i hjørring Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Hjørring Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Hjørring Kommune

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse Nina Føns Johnsen Michael

Læs mere

Industri - Alle 1. & 2. tjek

Industri - Alle 1. & 2. tjek Industri - Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på industri arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel...

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke

Læs mere

Sundhedstjek 1 & 2 samlede data

Sundhedstjek 1 & 2 samlede data Rengøringen Odsherred Sundhedstjek 1 & 2 samlede data Februar 13 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 49 arbejdspladser... 4 Hvordan har I styrket sundhed og trivsel på arbejdspladserne?... Arbejdsmiljø

Læs mere

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for

Læs mere

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Titel: Copyright: Forfattere: Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune 2 Mylund Mylund Stenum Stenum Serritslev Serritslev Sterup Sterup Tolstrup Tolstrup Kirkholt Kirkholt Thise Thise Manna Manna Ø. Ø. Hjermitslev Hjermitslev

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Sundhedsprofiler og deres potentiale som prioriteringsredskab

Sundhedsprofiler og deres potentiale som prioriteringsredskab Sundhedsprofiler og deres potentiale som prioriteringsredskab Eigtveds Pakhus København 9 december, 2010 Torben Jørgensen Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Professor Institut for

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Thomas Feld Samfundsfag 05-12-2007

Thomas Feld Samfundsfag 05-12-2007 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Hvad er sundhed?...2 Tegn på sundhed...2 Sundhed i forhold til livsstil....4 Bilag...7 1 Indledning Der skal gøres rede for hvad der forstås ved

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10 Indhold PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2 Søvn... 2 Selvvurderet helbred...6 Stress... 10 Højt stressniveau... 10 Generet af psykiske symptomer... 14 Meget generet af psykiske symptomer... 14

Læs mere

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune (afleveres til screeningsygeplejersken) CPR-nr : Navn : Efternavn : TLF : 1. Hvad er din højde? cm Hvad er din vægt? kg

Læs mere

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Udarbejdet af Ledende sundhedsplejerske Jane Tanghøj og Sundhedstjenesten Center for Børn Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Til patienter og pårørende KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Vælg farve Sundhedsstyrelsens anbefalinger Psykiatrisk afdeling Odense - Universitetsfunktion KRAM på Psykiatrisk Afdeling Odense På Psykiatrisk

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4

2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4 Sundhedsstyrelsens baggrundsnotat om fysisk aktivitet 2004 1 Indledning 3 2 Baggrunden for kampagnen 3 2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere