Belysningsstrategi

Transkript

1 Belysningsstrategi Del 1. Del 1: Overordnet målsætning og retningslinjer for vejbelysningen Del 2: Designkatalog Del 3: Renoveringsplan

2 Belysningsstrategi Hørsholm Kommune FORORD: Denne belysningsstrategi er udarbejdet med det formål at få en samlet overordnet plan for vejbelysningsområdet i kommunen. Belysningsstrategi for Hørsholm Kommune fastlægger de overordnede retningslinjer for belysning på kommunale veje, stier og pladser, herunder også private fællesveje, og forholdet omkring 3. parts anlæg, som er boligforeninger og lignende private områder. Strategien beskriver kommunens holdning og målsætninger til den fremtidige vejbelysning og fastlægger kommunens politik på vejbelysningsområdet. Strategien behandler emnerne drift og renovering frem til overtagelse af anlæggene fra Ørsted, (medio 2023) udbud af driftsopgaven i forbindelse med overtagelse, (fra medio 2023) renoveringsplan for belysningsanlæggene frem til overtagelse, og målsætning for renovering efter overtagelse. Strategien skal danne grundlag for den fremtidige drift, vedligeholdelse og renovering af vejbelysningen, dels i perioden frem til overtagelsen, og derefter. Strategien skal give et overblik over hvilke opgaver vi som kommune står overfor. Strategien indeholder en evaluering af det nuværende anlæg og en renoveringsplan frem til overtagelse af anlægget fra Ørsted og beskriver den økonomi der er forbundet med renovering og drift af vejbelysningen i kommunen. Økonomien tager udgangspunkt i at bevare værdien af det overtagne belysningsanlæg. Som en del af strategien er fastlagt hvilke kriterier og krav, der gælder for etablering af nye anlæg og for renovering af eksisterende belysningsanlæg i kommunen. Det gælder både omfang af belysningen, samt valg af belysningsløsning, valg af master, armaturer og lyskilder for de forskellige kategorier af veje. Der bliver udarbejdet designkatalog for de forskellige typiske vejtyper i byen. Herunder veje med særligt udtryk som Usserød Kongevej, Rungsted Strandvej og Rungstedvej. Særlige krav og ønsker til bymidte, gågademiljø og stationspladserne i Kokkedal og Rungsted beskrives. Designkataloget skal anvendes af alle planlæggere og projekterende i forbindelse med renovering af eksisterende belysningsanlæg, og ved projektering af nye anlæg. Designkataloget omhandler ikke særlige projekter og specielle anlæg af mere dekorativ art, her indarbejdes belysningsløsningen som en del af projektet. Belysningsstrategien omfatter alle kommunale veje, stier og pladser samt private fællesveje, og omfatter ca lyspunkter, som fremover skal ejes og drives af Hørsholm Kommune. Mange af de ældre belysningsanlæg er ikke i overensstemmelse med retningslinjerne i denne strategi. Disse anlæg vil på sigt blive udskiftet eller renoveret i henhold til strategiens afsnit omkring dette. Side 1

3 Den fortsatte renovering af belysningsanlæggene efter overtagelse, vil ske ud fra en samlet helhedsbetragtning i kommunen under hensyntagen til kommunens økonomi. Strategien skal sikre at belysningsanlæggene fastholder deres værdi og udvikles til mere energivenlige løsninger. De nedslidte anlæg skal kontinuerligt renoveres, så de bruger mindre energi, og dermed også udleder mindre CO 2. Når teknologien er moden og driftssikker, implementeres smarte og mere intelligente belysningsløsninger ( SmartCity ) ved anvendelse af denne teknologi i byens belysning på udvalgte områder. Opbygning af belysningsstrategi: Del 1: Del 2: Del 3: Overordnet målsætning og retningslinjer for vejbelysningen Designkatalog Renoveringsplan Side 2

4 DEL 1: Overordnet målsætning og retningslinjer for vejbelysningen 1. BAGGRUND 1.1 Historie: Hørsholm Kommune er en kommune på ca. 31 km 2, beliggende 25 km nord for København, og dermed en del af Hovedstadsområdet. I forbindelse med kommunalreformen i 2007 forblev Hørsholm som et selvstændigt og velfungerende lokalsamfund. Hørsholm Kommune har i dag ca indbyggere. Hovedbyen er i dag Hørsholm, som er en sammensmeltning af Usserød, Vallerød, Hørsholm og Rungsted. Størstedelen af Hørsholm Kommune er bymæssig bebyggelse, og kommunen er tæt omsluttet af de tilstødende kommuner, Fredensborg, Allerød og Rudersdal. Vejbelysningsanlægget har igennem tiden på abonnementsordning, været ejet og drevet af det lokale el-selskab. NESA som blev til DONG og som nu er blevet til Ørsted. Den seneste store renovering af belysnings-anlæggene blev gennemført i forbindelse med kabellægning og afskaffelse af træmaster i perioden Ørsted har endnu ikke påbegyndt renovering til LED i vores område. Da anlæggene har været drevet af el-selskabet, har vejbelysningsanlæggene ikke været forsynet med afregningsmålere. Forbruget er afregnet efter en beregning, ud fra hvad der var installeret i anlægget ( Brændetimeberegning ). Lov om elforsyning er ændret, og denne metode er ikke længere lovlig. Der skal afregnes forbrug på baggrund af måling senest ved udgangen af Det betyder at den første opgave er at få etableret målere på alle vejbelysnings-installationer inden udgangen af Da afregning har fundet sted efter beregning, er anlæggene ikke alle steder opbygget logisk i elektrisk sammenhæng. Det betyder at der i anlægget i dag, er tilsluttet såkaldte 3. parts anlæg, f.eks. boligselskaber. Den fremtidige tilslutning af disse skal afklares i forbindelse med etablering af afregningsmålere. Side 3

5 1.2 Generel politisk målsætning: Hørsholm er en af Danmarks tryggeste kommuner, hvor vi passer på hinanden. Det skal være nemt at komme rundt for alle borgere via gode og sikre forbindelser, ligesom det skal være nemt at komme til og fra arbejde. For at sikre dette, skal der i kommunen være en god infrastruktur med et velfungerende og vel vedligeholdt vejbelysningsanlæg, der sikrer trygge og trafiksikre veje og stier. Samtidig skal det sikres at energiforbruget og dermed CO 2-emissionen nedbringes. Kommunalbestyrelsen har vedtaget en række mål om at nedbringe CO 2-emissioner i Hørsholm Kommune. CO 2-emissioner skal reduceres med mindst 20 % i 2020 og 40 % i Da kommunens vejbelysningsanlæg med en årlig brændetid på ca timer, er en stor elforbruger, er der et stort potentiale for energibesparelse ved at renovere ældre anlæg med nye armaturer med nyeste LED teknologi. Det er muligt at opnå energibesparelser på % ved renovering og samtidig indførelse af mere intelligent belysning som automatisk dæmper belysningen i de trafiksvage perioder midt om natten. Vejbelysningsanlæggene kan derfor bidrage væsentligt til kommunens målsætning for CO 2 reduktion i Målsætningen for vejbelysningen er derfor at der i 2021 skal være implementeret LED belysning på 25 % af anlæggene. I 2024 skal alle anlæg være udskiftet til LED belysning. Skal denne målsætning gennemføres betyder en årlig udskiftning af ca armaturer pr. år hvert år fra Hørsholm Kommunes aktive indsats for miljø og CO 2 reduktion skal fremover være et naturlige delelement ved valg af belysningsanlæg, så der tages højde for miljøbelastninger, både ved opsætning, drift og vedligeholdelse og ved bortskaffelse. Herunder overvejelser om materialevalg, energiforbrug, levetid på anlæg, genbrug, cirkulær økonomi eller miljørigtig bortskaffelse efter brug. Kommunen vil frem til overtagelsen af belysningsanlæggene påbegynde renoveringen af den første del af anlæggene. Dette vil primært være kviksølvslyskilder og ældre anlæg med lysstofrør. Derudover vil der i perioden frem til overtagelsen, blive udarbejdet en overordnet renoveringsplan for den bestående anlægsmasse. Kommunen vil i forbindelse med overtagelse af anlæggene i 2023 udbyde driftsopgaven, så der sikres en fortsat god og stabil drift, med få udfald og hurtig fejludbedring, til tilfredshed for byens borgere. Kommunens borgere skal minimum opleve en tilsvarende service som nu, hvor Ørsted varetager drift og vedligeholdelse. Side 4

6 1.3 Overtagelse af anlæg: Belysningen som kommunen overtager, består i dag af ca belysningsarmaturer, som i de sidste mange år har været ejet og drevet af NESA, DONG og senest Ørsted på en abonnementsordning. Her har kommunen betalt et fast beløb pr. lyspunkt for drift og vedligeholdelse og nødvendig renovering. I 2018 er der til dette betalt ca. 4 mio. kr. Det blev i december 2017 besluttet at Hørsholm Kommune i lighed med andre nordsjællandske kommuner, skulle tilbagekøbe kommunens vejbelysning fra Ørsted. Formålet med dette tilbagekøb er at udbyde driften, selv at beslutte renoveringstakten og dermed få gevinst af den energibesparelse, som der kan opnås ved renovering af de ældste dele af anlæggene. Det forventes at der kan opnås besparelse på drift og energiforbrug. Anlæggene skulle overtages fuldt ud medio Denne beslutning er ændret i foråret 2019, hvor det af hensyn til kommunens overordnede økonomi, er besluttet at udskyde tilbagekøbet til Aftalen med Ørsted forlænges derfor i sommeren 2019, frem til overtagelse i I perioden frem til den endelige overtagelse skal der indgås aftale med Ørsted om etablering af elmålere på alle anlæggene, og det planlægges at påbegynde renovering af anlæggene i perioden frem til 2023, så elforbruget reduceres og dermed CO 2 udledningen reduceres. 1.4 Overtagelse af data for anlæg: Data på anlæg håndteres i dag af Ørsted som en del af den indgåede aftale. Efter overtagelse af anlæg skal data håndtering ligeledes overtages af kommunen. Data skal indlægges på Kort over Hørsholm Side 5

7 Der skal oprettes lag til vejbelysningen, så alle master, skabe, kabler og andet udstyr kan placeres på kortet med tilhørende data. Fremtidig vedligeholdelse af data skal indarbejdes i den nye driftsaftale i forbindelse med udbud på denne opgave. 1.5 Etablering af elmålere i anlæggene: Der er i dag i Hørsholm Kommune 103 tændskabe som tænder og slukker vejbelysningen i kommunen. Disse tændskabe er i dag uden elmålere, og el-forbruget afregnes efter beregnet forbrug. På grund af lovkrav skal der etableres målere på alle vejbelysningsanlæggene inden udgangen af Administrationen vil sammen med Ørsted gennemgå alle tændskabs placeringer og vurdere om vi har det rette antal og de rette placeringer. Det forventes at antallet kan reduceres med op til 25 %. Det vil reducere de fremtidige omkostninger til drift og administration. Ved gennemgangen vil det i samarbejde med Ørsted samtidig blive gennemgået, hvor det er muligt at frakoble 3. parts anlæg, med henblik på at overdrage anlæggene til 3. part. Hvor det ikke er teknisk og økonomisk muligt at frakoble anlæg, skal der indgås aftaler med ejeren af 3. parts anlægget om fremtidig afregning af forbrug. Elafregning er i dag en del af kontrakten med Ørsted, så det er i dag dem der sikrer korrekt afregning, udarbejder statistik og overvåger forbruget. Ved overtagelse flyttes denne opgave med over til kommunen. Det skal derfor i forbindelse med overtagelsen og udbud på den nye driftsaftale afklares om elindkøb og el-afregning skal være en del af driftsudbuddet og varetages af den nye driftsholder, eller det er en opgave som skal varetages af kommunens egen administration. Side 6

8 2. Målsætninger for forbedring af vejbelysningen 2.1 Overordnet målsætning for forbedring af belysningen i kommunen Målsætningen for Hørsholm Kommune er at byrummet skal forsynes med materialer af høj kvalitet, herunder at belysningen skal være af høj æstetisk kvalitet, skal være funktionel, sikre tryghed for færdslen og med god materialemæssig kvalitet. Belysningen skal renoveres og etableres med fokus på tilpasning til det enkelte områdes karakter, funktion og behov, og nyt armaturvalg ved renovering, skal være i tråd med områdets eksisterende belysning. Gennem valg af belysningsmateriel, LED lyskilder og med hensyntagen til planer for drift og vedligeholdelse, optimeres både anlægs- og driftsøkonomi. Fremtidige anlæg opbygges efter anvisningerne i afsnit 5 Fremtidens belysning og Designkataloget De overordnede målsætninger for belysningen er: At belyse veje, stier og pladser korrekt i henhold til vejbelysningsreglerne At stier, pladser og øvrige områder med gående og cyklende færdsel belyses, så der opnås tryghed og man kan orientere sig og få overblik over området At der sikres sammenhængende belysning i områder og på vejtyper At der i nye belysningsanlæg anvendes nyeste gennemprøvede teknologi med maksimalt lysudbytte, god farvegengivelse og minimalt energiforbrug. At belysningsmateriel er modstandsdygtigt overfor klima og hærværk, driftsøkonomisk og driftssikkert At belysningsanlæg er æstetisk tilpasset omgivelserne både i lys og i mørke, og at lysforurening og generende lys undgås At antallet af armatur- og mastetyper begrænses At der kan tilføjes særlige belysningselementer på udvalgte steder, for at skabe stemning og fremhæve særlige karakteristika i byrummet, f.eks. belysning af bygninger, træer, skulpturer eller lignende. Den fremtidige belysning i Hørsholm Kommune skal overordnet: Højne trafiksikkerhed og fremkommelighed Øge tryghedsfølelse og komfort for borgere i de mørke timer Reducere omkostninger til energiforbrug og reducere udledning af CO 2 Forskønne omgivelserne og byrummet og give større borgertilfredshed. Disse målsætninger opnås ved Overholdelse af vejregler Nye vejbelysningsanlæg og anlæg der renoveres, skal bygges efter vejbelysningsreglerne, så alle kommunens anlæg på sigt kommer til at leve op til kravene i vejbelysningsreglerne. Side 7

9 Anlæg der renoveres ved udskiftning af armaturerne alene, vil ikke i alle tilfælde kunne overholde reglerne, men ombygningerne skal som minimum opretholde samme belysningsniveau som det eksisterende anlæg. Belysning på særlige områder, byrum og torve Disse områder, som har særlig opmærksomhed med henblik på at prioritere forskønnelse, æstetik og tryghedsskabende belysning, og som samtidig skal give værdi og oplevelser for borgere, behandles som selvstændige projekter. Eksempler på særlige områder er bymidten, Usserød Kongevej og områderne ved stationerne. De særlige bynære grønne områder om Ridebanen og Dronningedammen, PH Park, Rungsted Havn og ved fredede områder er omfattet af dette. Belysning på offentlige veje og stier Den kommunale vejbelysning omfatter som udgangspunkt kun kommunale veje, stier og færdselsarealer i bymæssig bebyggelse, og enkelte anlæg i åbent land som f.eks. stier, kryds og rundkørsler. På eksisterende belyste stier i åbent land bevares belysningen, hvis stien indgår i et egentligt trafiksystem, eller der er andre særlige forhold der taler for opretholdelse af belysningen. Belysning på private fællesveje og stier. Belysning på private fællesveje fortsætter uændret efter overtagelsen af anlæg fra Ørsted. Belysning på private arealer, boligforeninger og lignende. En del belysning på private arealer er i dag tilsluttet den øvrige vejbelysning i kommunen, hvor Ørsted står for drift og vedligeholdelse af anlæggene. Belysning på private arealer er normalt ikke et kommunalt anliggende, og disse anlæg vil normalt ikke kunne tilsluttes det kommunale vejbelysningsanlæg. Belysning på private arealer i forbindelse med overtagelse af anlæg fra Ørsted Eksisterende private belysningsanlæg adskilles fra kommunens anlæg, hvor det er muligt, og disse overdrages til de private ejere, f.eks. boligforeninger. Hvor det ikke er økonomisk fornuftigt at adskille anlæggene elektrisk og overdrage dem, indgås aftale med den private ejer om betaling af driftsudgifter, herunder afregning af elforbrug. Administrationen vil sammen med Ørsted opgøre omfang i forbindelse med etablering af målere på anlæggene og kontakte de berørte grundejere og borgere for overdragelse af anlæg, eller indgåelse af aftale om betaling for elforbrug og drift. Fjernstyring af belysningen Belysningen tændes pt efter dagslyset, ved at en fotocelle tænder anlæggene når det bliver mørkt. Denne løsning er relativ driftssikker, men der er ingen overvågning af om anlægget tænder for tidligt og slukker for sent, og dermed bruger mere strøm end nødvendigt. Lyset kan være tændt for tidligt hvis fotocellen er blevet beskidt, eller er ved at være slidt. Side 8

10 For at overvåge og begrænse brændetiden og dermed energiforbruget etableres der fjernstyring på alle tændskabe, så det via en WEB løsning kan styres hvornår anlæggene tænder og slukker, og det kan overvåges at anlæggene kun er tændt i den nødvendige periode. Dæmpning og natreduktion: Alle nye anlæg skal opbygges så der er mulighed for at reducere belysningen i den trafiksvage periode. Løsninger som vil blive udført er: automatisk natreduktion indbygget i nye LED armaturer, typisk dæmpning i 8 timer til 50 % lys bevægelsesstyret lys, hvor belysningsstyrken er afhængig af person tilstedeværelse, det kan f.eks. være en sti som er neddæmpet når der ikke er folk på stien, og hvor lyset kører op på 100 % når der er trafik på stien. avanceret lysstyring, hvor der er kommunikation med det enkelte armatur, og hvor belysningen kan tilpasses individuelt for hvert enkelt armatur. Det er ikke på nuværende tidspunkt besluttet, hvor og i hvilket omfang de forskellige løsninger skal anvendes, men der vil i de første renoveringsprojekter blive afprøvet løsninger, som er modne på markedet. Boligveje vil blive udstyret med automatisk dæmpning til 50 % lys i 8 timer hver nat. Denne løsning er velafprøvet i mange kommuner og er velfungerende. Der vil blive udvalgt en sti til afprøvning af bevægelsesstyret belysning, og løsningen vil derefter blive evalueret. Den avancerede lysstyring skal nøje overvejes i område og omfang. Hvor giver det værdi for investeringen, fleksibelt at kunne ændre på belysningen efter installation. Det kunne være centrale indfaldsveje eller bymidten hvor dæmpning til 50 % hver nat ikke giver mening. Der kan være behov for 100 % lys i nogle situationer, bestemte dage, og der kan være stor forskel på belastningen på veje og områder afhængig af om det er hverdag eller weekend. Side 9

11 3. Beskrivelse af eksisterende anlæg. Det vejbelysningsanlæg som Hørsholm Kommune overtager fra Ørsted består af flere delkomponenter: Vejbelysningsskabe (tændskabe) hvorfra lyset tændes og slukkes Kabler i jorden mellem skabe og master Belysningsmaster Belysningsarmaturer- med tilhørende lyskilder Fodgængersignaler Lys i buslæskure 3.1 Vejbelysningsskabe. Hørsholm Kommune har i dag 103 tændskabe fordelt i vejbelysningsanlægget. Styringsudstyret til tændskabene er i dag typisk en fotocelle som tænder lyset ved solnedgang og slukker igen ved solopgang. Det betyder at vejbelysningen er tændt godt 4100 timer hvert år. En enkelt fotocelle i et centralt tændskab tænder og slukker for flere tændskabe, som er elektrisk sammenkoblede. På den måde tænder og slukker større områder på en enkelt fotocelle. Enkelte anlæg blev i forbindelse med kabellægningsprojektet forsynet med Smartlight-dæmpning så belysningen reduceres i den trafiksvage periode. Disse anlæg fungerer ikke længere tilfredsstillende. Sammen med etablering af elmålere vil administrationen indarbejde en mere intelligent styring af tændskabene, så man fra centralt hold, via en WEB forbindelse, kan overvåge og styre tænd og sluk af anlæggene overalt i kommunen. Vedligeholderen vil via en APP få mulighed for at tænde og slukke præcis de anlæg der skal serviceres. Man behøver ikke tænde større områder, end der skal arbejdes med. Derved spares energi. Alle borgere får samme tænd og sluk tidspunkt og dermed serviceniveau, uanset hvor i kommunen de bor. Dette kan dog tilpasses i systemet, hvis man ønsker ændrede tænd og sluk tidspunkter af skabe kan det simpelt programmeres. Typisk vejbelysningsskab placeret ved mast på Gøgevang Side 10

12 3.2 Kabler i jorden. Hørsholm Kommune overtager ca. 230 km. ledningsnet til vejbelysning. Ledningsnettet til vejbelysningen er kabellagt overalt. Senest i forbindelse med det store kabellægningsprojekt fra , hvor de sidste luftledningsanlæg blev lagt i jorden. Kabelanlæg er relativt driftssikkert, hvor den største udfordring er graveskader, som påføres af andre ved opgravning i fortov og veje. Kabelanlægget som overtages, vurderes at være i fin stand, og der forventes ikke de store omkostninger til renovering af kabelanlæg de første år. Kabelanlæg har typisk en levetid på ca år, så de ældste anlæg fra før 1980 (7 %) skal vurderes i forbindelse med armatur og eventuel masteudskiftning. Det giver normalt mest værdi (kapitalbevarelse), og den største borgerforståelse, at udskifte master og kabelanlæg samtidig, så kommunen ikke graver veje og fortov op med få år i mellem, men løser hele opgaven på samme tid. Udskiftning af kabelanlæg skal planlægges sammen med øvrige opgaver i kommunen, f.eks renovering af spildevandsledninger, renovering af fortove og lignende, da den største udgift til fornyelse af kabelanlæg er selve opgravningen og retablering af fortove. Det skal sikres at der i kommunen er overblik over hvilke projekter der udføres, hvor og hvornår, så denne koordinering kan finde sted. 3.3 Belysningsmaster. Hørsholm Kommune overtager ca belysningsmaster. Alderen på masteanlæg følger aldersfordelingen på armaturer, dog med den bemærkning, at der nogle steder er skiftet armaturer på gamle master. Hovedparten af det masteanlæg, som er i kommunen, er med rørmaster. Der er i rundkørsler og anlæg overtaget fra Amtet anvendt eftergivelige alu-master. Anvendelse af eftergivelige mastetyper vil blive vurderet, specielt ved og i signalanlæg, hvor der er risiko for påkørsler med personskade. Levetid på master var tidligere som for kabelanlæg år, men master produceret og opstillet i dag er produceret efter fælles Europa Norm med en forventet levetid på ca år. Det må derfor forventes, at der løbende skal skiftes master i de ældste anlæg, da masterne får rustskader, enten i overgange (bertlinger), samlingerne hvor arm og armaturer er monteret, eller lige under jordoverfladen. Risikoen ved rustne master er at de mister styrken og pludselig vælter, med risiko for person eller materiel skade. Klimaet og især saltpåvirkninger kan også reducere levetiden på master væsentligt. 20 % af masteanlæggene er bygget før 1990, og har en alder på 30+ år. Så det må forventes at der skal udarbejdes en løbende renoveringsplan for master. Side 11

13 Ældre mast med lysrørsarmatur, placeret på Ørbæksvej Anlæg med eftergivelige aluminiumsmaster og Københavner armaturer, på Isterødvejen Side 12

14 3.4 Armaturer. Hørsholm Kommune overtager ca belysningsarmaturer med tilhørende lyskilder. Alder: Aldersfordelingen af armaturerne er: Det er tydeligt, at der er sket en stor udskiftning i forbindelse med kabellægningsprojektet i perioden Men det kan også ses af diagrammet, at der er en del ældre armaturer. Levetiden på ældre armaturer forventes at være ca år, så i alt 27 % af armaturerne, som er alle dem fra før 1995, er således over den forventede levetid, og bør vurderes for renovering. Side 13

15 50 % af anlæggene er fra før 2005, og der bør lægges en renoveringsplan for disse anlæg i perioden efter overtagelsen fra Ørsted. Renovering af armaturer til LED teknologi, vil give energi- og CO 2 besparelse, og vil således bidrage til kommunens overordnede mål om reduktion af disse. Se punkt 1.7 Renovering efter overtagelse. Lyskilder: Udover alder er en anden afgørende faktor for renovering af armaturer, hvilken lyskilde der anvendes i armaturet, og dermed det energiforbrug der er for det enkelte armatur. EU har i 2009 vedtaget ECO-design direktivet EU-direktiv 2009/125/EF, som omhandler krav til produkters forbrug af energi, og som blandt andet betød udfasning af visse lyskildetyper. Flere typer lysstofrør og kviksølvlyskilder blev forbudt fra 2015, og må ikke længere købes/sælges. ECO-Design direktivet har sat gang i en udskiftningsbølge af armaturer, hvor mange kommuner allerede har skiftet deres armaturer til mere energivenlige LED løsninger. Ørsted har ikke startet denne udskiftning i anlægget i Hørsholm Kommune, og der er i dag kun i meget begrænset omfang (<1%) installeret armaturer med LED som lyskilde. Lyskildefordelingen på de 6700 armaturer der pt. er registreret i Ørsted database, Som det fremgår af diagrammet, er 19% af armaturerne med kviksølvlyskilder. Lyskildetyper som nu er udgået, er anvendt i 20% af anlæggene i kommunen, hvilket betyder at disse anlæg skal renoveres når disse lyskilder brænder ud, hvilket vil være i perioden fra nu og frem mod Derudover er 1 % med lysrørstyper som er udgået, og 7 % af anlæggene er med højtryksnatriumlyskilder, hvor en renovering også bør undersøges nærmere. Side 14

16 Der er således op mod 30% af anlægget som står overfor en snarlig renovering. På den måde undgås sorte lamper, og der opnås en besparelse på energiforbruget. Administrationen har derfor anbefalet at disse armaturer udskiftes i de kommende år, frem mod overtagelse af anlæggene. Armaturerne udskiftes med mere energivenlige LED armaturer, og energibesparelsen, som opnås kan anvendes til at tilbagebetale investeringen. Der skal i perioden frem til overtagelsen udarbejdes en renoveringsplan for årene efter overtagelse, så kommunens overordnede målsætning om energi- og CO 2 reduktion kan overholdes. Side 15

17 4. Belysning hvor og hvorfor. (generelle regler) 4.1 Vejmyndighed Hørsholm Kommune er myndighed på alle kommunale veje - herunder også private fællesveje nye og gamle. Det er dermed også kommunen der administrerer vejbelysningen. Det daglige ansvar for vejbelysningen varetages af den driftsentreprenør kommunen indgår aftale med, pt. Ørsted. Det er kommunen, der fastsætter omfang og udstrækning af vejbelysning, både på offentlige veje og på private fællesveje. Det juridiske grundlag for vejbelysningsområdet er beskrevet i Lov om offentlige veje - Vejloven Lov om private fællesveje Privatvejsloven (belysning: 7) Vejbelysning 7. I områder, der er omfattet af byreglerne, jf. 3, stk. 1 og 2, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at ejeren af private arealer, der benyttes som offentligt tilgængelige færdselsarealer, herunder parkeringsog gårdarealer, skal holde arealerne belyst. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at kommunen sørger for belysningen på ejerens vegne og for ejerens regning. Stk. 3. Hvis der er flere forpligtede ejere, fordeler kommunalbestyrelsen udgifterne mellem disse. Stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen kræver et privat areal, jf. stk. 1, belyst af hensyn til offentlighedens færdsel, skal kommunen dog afholde udgifterne hertil. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at kommunen afholder udgifter til anlæg, forbedring og drift af vejbelysning, hvis almene offentlige hensyn taler derfor. Området administreres efter gældende vejregler og efter de retningslinjer, som med belysningsstrategien vedtages af Miljø og Planlægningsudvalget. Vejdirektoratet er vejmyndighed på alle statsvejene, typisk motorveje. Hvilken vej status den enkelte vej har fremgår af Kort over Hørsholm Kommune, Veje og Stier / Vej- og stistatus. Side 16

18 4.2 Vejregler for belysning Trafikministeren kan ifølge Lov om offentlige veje (Vejloven) fastsætte regler og normer for anlæg, vedligeholdelse og drift af offentlige veje. Trafikministeren kan ifølge Lov om private fællesveje fastsætte regler og normer for anlæg, vedligeholdelse og drift af private fælles veje. I 1999 udsendte den daværende trafikminister Cirkulære 152 af 12. oktober 1999, Cirkulære om vejbelysning hvor Vejdirektoratets vejregler for vejbelysning af marts 1999 blev udsendt og idriftsat. Disse vejregler er revideret i april 2015 og omskrevet til Håndbog Vejbelysning, Anlæg og planlægning. Vejreglerne indeholder bindende regler, normer, retningslinjer, samt vejledninger og kommentarer. Håndbogen afventer ikrafttræden af de bindende bestemmelser, og er nu under fornyet revision og forventes opdateret indenfor de kommende år. Side 17

19 De overordnede retningslinjer er at vejbelysningen skal tjene til at opretholde fremkommelighed, trafiksikkerhed og tryghed i de mørke timer. Belysningen udføres efter belysningsklasser, hvor det er trafikanternes visuelle behov på de forskellige vejtyper og omgivelser der er i fokus. Hver belysningsklasse indeholder specifikke lystekniske krav til f.eks. belysningsniveau og regelmæssighed. Ud fra vejtype og hastighedsgrænser, og vejens udformning vælges belysningsklasse. L-række, LE-række, E-række. Der skelnes mellem, om vejen eller færdselsarealet ligger i bymæssige områder eller i åbent land. Bymæssige områder er normalt afgrænset af tavle E55 Tættere bebygget område Indenfor bymæssige områder etableres som hovedregel belysning. I åbent land udføres der som hovedregel ikke belysning. Eneste undtagelse er rundkørsler eller signalregulerede kryds, her skal der ifølge vejreglerne etableres belysning. Stier i åbent land belyses som hovedregel ikke, dog er flere stier i åbent land i Hørsholm Kommune belyst, idet man har ønsket skabe øget tryghed ved færdsel på disse stier. Det er kommunalbestyrelsen som i sidste ende afgør hvor der etableres belysning, dog bør man altid følge vejreglerne som minimumskrav. Side 18

20 5. Fremtidens belysning 5.1 Særlige områder -byrum og torve -æstetik og forskønnelse Det er kommunens politik at der skal skabes særlig belysning i prioriterede områder, på udvalgte pladser og i særlige byrum som f.eks. bymidten, Usserød Kongevej og områderne ved stationerne. De særlige bynære grønne områder om Ridebanen og Dronningedammen, PH Park, Rungsted Havn og ved fredede områder er også omfattet af dette. Dette skal gøres for at understrege stedets karakter og give det værdi og oplevelser for borgeren også i døgnets mørke timer. Belysningen disse steder kræver individuel planlægning af det enkelte projekt, og dette er ikke indeholdt i de generelle beskrivelser og i Designkataloget. Der skal i disse projekter vælges belysningsmateriel som følger kvalitetsstandarden for kommunens generelle valg, og der skal tages hensyn til fremtidig drift og vedligeholdelse af anlæggene ved planlægningen. 5.2 Trafikveje (primær by, gennemfart land, fordeling land) Trafikveje skal fortrinsvis belyses af hensyn til den kørende trafik, for at højne trafiksikkerheden og øge fremkommeligheden. Der stilles særlige krav til belysning af kørebanen og store krav til regelmæssigheden. Belysningsklassen bestemmes ud fra hastighed, antal kørespor, eventuelle cyklister og fodgængere på kørebanen. Trafikveje belyses i bymæssigbebyggelse og belyses i åbent land normalt kun i forbindelse med kryds eller rundkørsler. Belysningen følger vejreglerne efter følgende skema Område Trafikveje med høj hastighed Belysningsklasse L6 eller L7a (60-70 km/t) Trafikveje med middel eller lav L7a eller L7b Hastighed (30-50 km/t) Signal regulerede kryds Større trafikvejskryds LE4 eller LE5 Rundkørsler Fra vejreglerne. Laveste tal er størst krav Side 19

21 5.3 Kryds og Rundkørsler Kryds på trafikveje belyses så det svarer til den bedst belyste vej ind imod krydset. Ved signalregulerede kryds, større og mere komplicerede kryds og ved rundkørsler anvendes de særlige belysningsklasser LE4 og LE5. Og der er i vejreglerne beskrevet særlige forhold der skal tages højde for. Kryds og rundkørsler på lokalveje belyses til samme klasse som de tilstødende veje. 5.4 Lokalveje ( primær/sekundær by, primær og sekundær land ) Lokalveje skal fortrinsvis belyses af hensyn til personer som færdes på cykel eller til fods. Belysningen skal primært øge tryghedsfølelsen og komforten for borgerne i døgnets mørke timer. En god belysning skal medvirke til at skabe tryghed og overblik over stedet man bevæger sig igennem og dermed gøre et nemmere at orientere sig. Belysningen skal vise forhindringer og der er ikke så store krav til niveau og regelmæssighed. Belysningen skal projekteres og etableres så den er tilpasset områdets karakter. Belysningsklassen bestemmes ud fra vejens karakter. Lokalveje belyses i bymæssig bebyggelse. Område Lokalveje i centrale byområder eller Belysningsklasse E1 hvor der er tæt høj bebyggelse Lokalveje med lav eller spredt bebyggelse Boligområder E2 Stier i et overordnet trafiksystem Centrale p-pladser Fra vejreglerne. Laveste tal er størst krav 5.5 Stier (By og land), fortov og fodgængerområder Stier belyses kun hvis de indgår i et egentligt trafiksystem. Stier i åbent land belyses normalt ikke. Stitunneler belyses normalt til min. samme niveau som stien. Område Stier i et egentligt trafiksystem Rekreative stier Belysningsklasse E2 Ingen krav Side 20

22 5.6 Parkeringspladser Centrale p-pladser og pladser hvor det af hensyn til sikkerhed eller tryghed og for at modvirke kriminalitet og hærværk belyses efter individuelle vurderinger. Der anvendes belysningsklasser efter E-klasser, Typisk E2 på centrale pladser. P-pladser i åbent land belyses efter lavere niveau. 5.7 Fodgængerfelter Fodgængerfelter skal belyses, enten af den normale vejbelysning eller af særskilt belysning. Hvor der etableres særskilt belysning gælder særlige belysningsklasser F1 og F2, se vejreglerne. 5.8 Stoppe og standsningssteder samt buslommer Hvor der er etableret vejbelysning skal det sikres at belysningen også omfatter disse steder, så belysningen er trukket ud forbi buslommen. På steder hvor der ikke er etableret vejbelysning, etableres der kun belysning hvis særlige forhold taler for det. 5.9 Hastighedsdæmpende foranstaltninger Hvor der er indført hastighedsdæmpende foranstaltninger belyses disse efter reglerne for den pågældende vej, dog således at der er lys på de flader der vender mod bilisten Andre tilslutninger: Buslæskure er i dag elektrisk tilsluttet i kommunens vejbelysningsanlæg, men indgår ikke i kommunens vedligeholdelse. Denne løsning accepteres fortsat, idet der er aftalt kompensation til kommunen for det elforbrug som der er på disse installationer. 6. Fremtidig drift og vedligeholdelse 6.1 Generelt Kommunens årlige driftsudgifter til elforbrug, vedligeholdelse og reparationer, herunder udgifter til hærværk og fjernelse af graffiti skal løbende optimeres. Det tilstræbes at de fremtidige vejbelysnings-anlæg opbygges så driftsomkostningerne løbende optimeres. Dette gøres ved at anvende energieffektive LED armaturer med høj virkningsgrad. Belysningsanlæggene skal være lette at vedligeholde, og en god strategi for drift og vedligeholdelse skal sikre at anlæggenes funktion og æstetiske fremtoning bibeholdes, da velholdte anlæg erfaringsmæssigt virker mindre indbydende til hærværk. Der skal ved valg af fremtidige løsninger fortages en nøje vurdering af kvalitet, vedligeholdelse, levetid og generel modstandsdygtighed overfor klima og hærværk. Nye anlæg optimeres med hensyn til maste afstande og dermed energiforbrug, og master placeres hensigtsmæssigt så påkørsler undgås. Anlægget skal til alle tider være vel-vedligeholdt og i god og driftssikker stand. Der skal laves forebyggende vedligehold for at begrænse fejl og udfald. Side 21

23 Frem til overtagelsen: Der indgås fortsat drift- og vedligeholdelsessaftale med Ørsted efter samme retningslinjer som eksisterende aftale. Aftalen opbygges så der kommer klarhed over udgifter til elforbrug og driftsomkostninger i øvrigt. Aftalen opbygges så der i perioden frem mod overtagelsen kan iværksættes tiltag der reducerer driftsomkostningerne. 6.2 Beredskab Akut fejludbedring som f.eks. påkørsel af master, udfald af større områder og lignende som kan udgøre en sikkerhedsrisiko, skal kunne håndteres døgnet rundt alle årets dage. Til det formål har Ørsted et beredskab som stilles til rådighed via driftsaftalen, så de kan kontaktes og iværksætte udbedring omgående. Når anlægget overdrages til kommunen, skal denne beredskabsydelse udbydes sammen med den øvrige drift og vedligeholdelsesopgave. Kommunen skal udbyde kvalitetsmål i form af udrykningstider, krav til fejl udbedring, og krav til opretholdelse af døgnbemandet vagtordning. Side 22

24 6.3 Fejlmeldinger Når der opstår fejl på anlæggene, fejlmeldes disse typisk af borgere. Dette sker ved indmelding af fejlen til vedligeholder, (i dag til Ørsted). Enten via Ørsteds hjemmeside eller via APP en Dit gadelys. Eller ved at ringe på Ørsteds vagttelefon Afhængig af fejlens alvorlighed iværksættes udbedring. Der skelnes mellem 2 fejltyper: Fejl med sikkerhedsmæssige eller trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser. Det kan være påkørte master eller vejbelysningsskabe, hvor der er berøringsfare eller anlægget er til fare for trafiksikkerheden. Disse fejl skal rettes straks efter fejlmeldingen har fundet sted. Der er risiko for at få stød, eller anden fare for at komme til skade Side 23

25 Der er mere end 5 lamper i træk der ikke lyser Der er flere fejlramte lamper i et trafikeret kryds, fodgængerfelt eller rundkørsel Andre fejl som enkelte defekte armaturer, hvor dette ikke har trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser kan afhjælpning af fejl, vente op til 14 dage efter fejlmelding. Fejltype Større udfald med manglende lys i byer eller områder i byer. F.eks. kabelfejl, styringsfejl, sikringsudfald Væltede master. Armaturer eller vejbelysningsskabe med fare. F.eks. påkørsler eller stormskader Udfald af 3-5 sammenhængende lyskilder, eller anlæg i kryds og rundkørsler Armaturer eller blink i fodgængerfelter uden lys, eller anlæg som støjer til omgivelserne Enkelt lyskildeudfald Hærværk, påkørsel uden fare Øvrige fejl af vedligeholdelsesmæssig karakter, og fejl som kræver særlige materialer Tidsfrist for afhjælpning 2 timer 2 timer 24 timer 24 timer 10 arbejdsdage 10 arbejdsdage 1 måned, hvor kommunen holdes orienteret om status på udbedring Alle fejlmeldinger indberettes og der føres statistik over fejltyper og mængde. 6.4 Eftersyn Udover fejlmeldinger fra borgere er det nødvendigt selv at køre eftersyn. Eftersyn er nødvendige, da ikke alle anlæg har samme interesse fra borgere til indmelding af fejl, og ikke alle fejl opdages af almindelige borgere. Den nuværende aftale med Ørsted om eftersyn er: 2 årlige eftersyn af armaturer og anlæg med SmartLight installation 4 årlige eftersyn af armaturer og anlæg med konventionelle lyskilder (ikke LED) 1 årligt eftersyn af armaturer og anlæg med LED lyskilder Ved eftersyn foretager driftsentreprenøren en gennemkørsel af alle gader og der laves visuelt eftersyn af alle anlægsdele. Defekte lamper, skæve eller påkørte master, manglende masteluger, manglende skærme på armaturer, armaturer der ikke længere er monteret korrekt og lignende opdages ved disse gennemkørsler. Fejl noteres og udbedres efterfølgende. Eftersyn følger Sikkerhedsstyrelsens anbefalinger for sikkerhedsmæssig kontrol af udendørs belysningsanlæg, og skal sikre at anlæggene er i korrekt el teknisk stand og der ikke er berøringsfare på anlæggene. Side 24

26 Udover normale eftersyn laver driftsentreprenøren hovedeftersyn på anlæggene hvert 4. år. Her efterses selve elinstallationen, vejbelysningsskabe, masteindsatse og alle anlægsdele, og der udføres kontrolmålinger af isolationsmodstand og afledning til jorden. Eftersyn planlægges og udføres områdevis på tændskabsniveau. Hovedeftersyn vil blive lavet af Ørsted i forbindelse med etablering af de nye tændskabe med elmålere, og skal derefter først udføres efter 4 år. Eftersyns ydelsen skal indgå i det nye driftsudbud efter overtagelse af anlægget. 6.5 Serieudskiftninger Hvor der endnu ikke er skiftet til LED løsninger, eller der ikke skiftes til LED, anvendes traditionelle lyskilder som skal udskiftes når de er udtjente. Derfor foretages der serieudskiftninger af alle lyskilder på hele strækninger, ud fra lyskildefabrikanternes oplyste økonomiske levetid på lyskilderne. Alle lyskilder skiftes på samme tidspunkt, uanset om de er defekte eller ej, det gøres for at reducere vedligeholdelsesomkostningerne, og for at undgå for mange enkeltstående udfald af lyskilder. Det betyder i praksis at højtryksnatriumlyskilder skal skiftes efter ca. 6 års drift, og metalhalogen lyskilder skal skiftes efter 3-4 års drift. Kompaktlysstofrør, som en del armaturer er forsynet med, skal skiftes oftere, da deres levetid er kortere og dermed større udfald. Forventet levetid ca. 2-3 år. Disse lyskildetyper skal prioriteres i renoveringssammenhæng, så de udskiftes til LED belysning så opnås længere service intervaller og mindre vedligeholdelse. Der er i kommunen en del væghængte mindre lamper som typisk er forsynet med lavenergipærer. Disse lyskildetyper gruppeskiftets ikke, her skiftes lyskilden når den går ud. Samtidig med lyskildeudskiftning rengøres armaturet ind- og udvendigt, ligesom skærme og reflektorer rengøres. Denne ydelse skal indgå i det nye driftsudbud. 6.6 Vedligeholdelse af data En stor del af driftsopgaven er at sikre at de til enhver tid værende data på anlægget er korrekte. Data vil efter overtagelse af anlæggene fremgå af kommunens kort løsning, og det skal være den daglige vedligeholder der har ansvaret for at opdatere data, ud fra de opgaver som de udfører. Denne opgave skal nøje beskrives og skal være en del af det fremtidige driftsudbud, så opgaven med vedligeholdelse og opdatering af data varetages af driftsentreprenøren. Data skal opdateres når der er skiftes dele af anlægget såsom armaturer, master, kabler eller der udskiftes lyskilder, laves eftersyn, og derfor er data opgaven en naturlig del af driftsopgaven. Anlæg som ombygges, eller anlægsprojekter som afsluttes, skal som en del af disse opgaver opdatere data i kortløsningen. Side 25