Medlemsdialog analyse. April 2018

Transkript

1 Medlemsdialg analyse April 2018

2 Intrduktin I ktber, nvember g december 2017 drg CISUs sekretariat g bestyrelse rundt i hele landet fr at mødes med alle medlemsrganisatinerne et frløb der førte ud i alle hjørner af Danmark fra Nykøbing Falster, til Esbjerg g Thisted. Det blev til i alt 35 dialgmøder, sm har givet CISU masser af inputs til at frstå, g kmme nærmere, eksisterende tendenser fr medlemsrganisatinerne g deres partnere i udviklingslande g, ikke mindst, til hvrdan CISU bedre kan imødekmme ngle af medlemsrganisatinernes udfrdringer g behv. CISUs medlemsrganisatiner udgør en enrmt bred skare af rganisatiner i frhld til størrelse, kapacitet g tematisk fkus. I udvælgelsen af rganisatiner er der blandt andet blevet valgt ud fra deres størrelse, m de har haft bevillinger hs CISU, har fået rådgivning eller været på kursus. Denne diversitet km særligt til udtryk gennem møderne med rganisatinerne. CISU ønskede en helt åben dialg g der blev derfr gjrt plads til at medlemsrganisatinerne kunne tale m det, de havde på hjerte. I ngle tilfælde har CISU spurgt direkte til tematikker sm Verdensmålene g privatsektrsamarbejde, i andre tilfælde har rganisatinerne selv bragt det på banen eller har slet ikke nævnt det. Analysen bærer derfr præg af, at der peges på ngle tendenser gennem dialgmøderne, sm ikke nødvendigvis er repræsentativt fr alle medlemsrganisatinerne. CISU har brugt indhldet fra møderne til at kmme tættere på medlemsrganisatinerne samt at få et indblik i hvad der rører sig i danske såvel sm udenlandske civilsamfund. CISU er blevet mødt med en enrm psitiv tilbagemelding på medlemsdialginitiativet, g der er en str frhåbning g frventning m at dette, i en eller anden frstand, vil frtsætte fremadrettet, i et anderledes frmat end hidtil i frm af mere direkte g gensidig kntakt mellem CISU g medlemsrganisatinerne. Overrdnede knklusiner De mest iøjefaldende tematikker g udfrdringer sm medlemsdialgen har affødt, er: Str differentiering i kapaciteter blandt medlemsrganisatiner g et behv fr at behandle dem frskelligt; Organisatiners bæredygtighed mbilisering g fasthldelse af frivillige; Indskrænkende råderum fr civilsamfundet i samarbejdslande/shrinking plitical space; Udfrdringer g muligheder fr udvidelse af netværk g andre typer partnerskaber; Kmmunikatin g løbende dialg med medlemsrganisatinerne. CISU har længe arbejdet ud fra princippet m at møde medlemsrganisatinerne der hvr de er. Denne medlemsdialg har kun bekræftet behvet fr at behandle rganisatinerne sm individuelle rganisatiner ud fra en påskønnelse af deres frskellige kapaciteter g behv. Der ønskes langt større differentiering i samarbejdet med CISU gennem brugerspecifik kmmunikatin (fx retningslinjer), kursustilbud, rådgivning, netværksskabelse, etc. Der efterspørges støtte til at sikre rganisatrisk bæredygtighed gennem frivillig mbilisering g fasthldelse. Arbejdet med frivillige fylder betydeligt hs de fleste adspurgte rganisatiner. 2

3 Der knstateres at råderummet fr civilsamfundet i de kntekster medlemsrganisatinerne arbejder i, er under enrmt pres, g at det påvirker samarbejdet med de lkale partnere g deres fælles arbejde på frskellige måder, fx i frhld til sikkerhed. Desuden er der generelt et ønske m at samarbejde bredere i rganisatinernes arbejde. Udfrdringen er fte manglen på ressurcer til at psøge g udvikle meningsfulde samarbejder med andre aktører. Derudver var verraskende mange medlemsrganisatiner ikke klar ver mfanget af CISUs ydelser, g hvad de kan få ud af deres medlemskab g relatin til CISU. Samtidig udtrykker en del et behv fr, at CISU er mere synlig g at de selv skal gøre mere brug af relatinen til CISU. Dg er der gså meget, af det sm efterspørges, sm CISU allerede tilbyder, hvilket signalerer et behv fr mere g bedre kmmunikatin til/med medlemsrganisatinerne. Danske civilsamfundsrganisatiner Akademisering g prfessinalisering Medlemsdialgen gjrde det tydeligt, at der er str frskel i udfrdringerne fr CISUs medlemsrganisatiner. Flere fremhævede udfrdringerne g prblematikken ved at udviklingsmiljøet er blevet mere g mere prfessinaliseret g til tider fr akademisk en udfrdring mange gså ser i deres relatin til CISU. Fr eksempel i frhld til frståelse af retningslinjerne g frvaltningspraksis. Ngle rganisatiner påpeger, at de har svært ved at følge med, g at der stilles fr stre krav til dem. Fr mange af dem stilles der stre g ngle gange fr stre krav til deres kapacitet. Én rganisatin siger: Et gdt hjerte er ikke nk mere til at skrive en gd ansøgning. Det er fr så vidt k, så der ikke bliver snydt med pengene, men det er alligevel rigtig svært! En anden rganisatin nævner, at de har følt sig fremmedgjrt på et kursus, frdi der blev talt et sprg, sm de slet ikke frstd. Det er primært de mindre, frivilligbårne rganisatiner der er særligt frustrerede ver kravene. Størstedelen af de interviewede rganisatiner italesatte ellers ikke kravene sm et strt prblem. Felere af de større rganisatiner pfrdrede CISU til at blive endnu mere nutidig g relevante fr de større, mere erfarne rganisatiner at CISU gså frmår at være specialister på ngle mråder, sm de større rganisatiner ville kunne drage nytte af. Medlemsdialgen peger derfr på, at medlemsrganisatinerne har et behv fr at blive set i frhld til deres individuelle kapaciteter g at der i højere grad skal differentieres g nytænkes i tilbuddene til medlemmerne. Mulige diskussiner affødt af medlemsdialgen Der er et behv fr at kigge på, hvrdan CISU kan bruges sm platfrm fr, at de rganisatiner med mindre kapacitet kan få bedst mulig støtte i deres arbejde (fx en mikr-pulje, basiskurser, etc.) Der bør igangsættes en åben debat m, m CISU er fr akademisk g/eller m graden af akademisering er nødvendig fr at stille de behørige krav til brug af ffentlige midler? Kan CISU nytænke måden at frklare de høje krav på således at medlemsrganisatiner ikke fremmedgøres, men alligevel pnår en frståelse fr, at vi alle har et ansvar i udviklingssamarbejdet (jævnfør en d n harm plitik)? Hvrdan kan CISU være endnu mere nutidig g relevant fr de erfarne rganisatiner? 3

4 Organisatiners bæredygtighed mbilisering g fasthldelse af frivillige En af de største udfrdringer fr mange af CISUs medlemsrganisatiner er mbiliseringen, rekrutteringen g fasthldelsen af frivillige. Her er større skift i frivilligmsætning en særlig udfrdring fr mange. De plever, at det er svært at finde, mtivere g engagere nye g yngre kræfter til deres rganisatiner, hvilket der er flere terier m mulige årsager til. Udver at mange frivillige nk tiltrækkes af de større rganisatiner pga. deres synlighed g ptentielle fremtidsmuligheder, så kan der gså være en prblematik mkring, at såkaldte funding fathers/mthers har svært ved at give slip g videregive arbejdet selvm de anerkender g ønsker at give arbejdet videre. Medlemsrganisatinernes frustratiner angående rekruttering af frivillige, er ikke et udtryk fr, at de ikke mener der findes unge ptentielle frivillige i Danmark, men i højere grad, mangel på viden g ideer m hvr g hvrdan man kan fange deres pmærksmhed g få dem engageret i arbejdet. Flere har plevet at de har fået yngre kræfter til rganisatinen, men at de hurtigt smutter igen. Andre medlemsrganisatiner har gd succes med at rekruttere g fasthlde frivillige i deres arbejde, men det har gså krævet en vis mængde tidsmæssige g til tider øknmiske ressurcer. De udfrdrede rganisatiner er bevidste m, at det vil kræve en del menneskelige ressurcer at få pbygget en slid skare af frivillige ressurcer de fte påpeger, at de ikke har. Ngle rganisatiner nævner desuden, at de er allermest udfrdret i frhld til at vkse rganisatrisk, frdi de vil arbejde så billigt sm muligt g at 100 % af alle deres midler skal gå til udlandet. Det er derfr svært at investere tid g ressurcer i at rekruttere flere frivillige. Andre udtrykker gså et ønske m at inkludere andre typer af frivillige ikke de klassiske frivillige fra udviklings- eller Afrika studier eller antrplgi, men at samarbejde med ingeniører, håndværkere, etc. sm kan bidrage med en helt anden faglig viden. De ønsker derfr erfaringsudveksling g sparring fra CISU g andre rganisatiner på dette mråde. De større, mere prfessinaliserede rganisatiner er derimd udfrdret i at balancere invlveringen af frivillige g samtidig at hlde en fast strategisk linje. At engagere frivillige er derfr fte asscieret med en vis risik fr at de kan tage deres bidrag ud af et sidespr sm ikke er verensstemmelse med resten af rganisatinen. Fr ngle af de større rganisatiner er der derfr ikke en lige så str interesse i at rekruttere stre mængder frivillige, men derimd at afsøge hvrdan man kan bruge frivillige på en knstruktiv måde sammen med resten af rganisatinens arbejde. Der er derfr igen differentiering i behv hs medlemsrganisatinerne inden fr frivilligmrådet. Mulige diskussiner affødt af medlemsdialgen Er der behv fr, at CISU sætter større fkus på udfrdringerne g ptentialerne ved at arbejde med frivillige sammen med medlemsrganisatinerne? Kan der være et behv fr at kigge på hvilke(n) typer af frivillighed, man ønsker i sin rganisatin? Hvrdan de kan engageres i freningens arbejde g få en stærk tilknytning til rganisatinens sag samt at give dem ansvar fr at sikre mtivatin g fasthldelse? Opfattelsen af, at det er prblematisk at anvende midler til at rekruttere g fasthlde frivillige pfrdrer til at diskutere, hvrfr det ikke er tilladt at investere i frivillighed g flkeligt engagement herhjemme i Danmark fr at de til gengæld giver nget tilbage. 4

5 Civilsamfundsrganisatiners bidrag Ngle af rganisatinerne fremhæver nødvendigheden af at påvise g få mere anerkendelse fr den merværdi, civilsamfundet g civilsamfundsrganisatiner i Danmark skaber i Danmark såvel sm i udlandet. Vi skal se mere på baglandet herhjemme. Vi skal sikre flkelig pbakning til bistanden. Ikke kun via plysning. Oplysning g prjekter glbalt. Det SKAL hænge sammen. Her pfrdrer de CISU til at spille en større rlle både i frhld til at fremhæve medlemsrganisatinernes resultater g gde histrier, men gså mere plitisk i frhld til civilsamfundets rlle g generelle værdiskabelse (se mere i afsnittet Medlemsrganisatinerne g CISU). Dér, hvr rganisatinerne bekymrer sig mest m udviklingen i Danmark, er, når der er udsigter til nedskæringer eller mfrdeling af bistandsmidler. Civilsamfundskassen skrumper vi skal synliggøre medlemsrganisatinernes bidrag g rlle g vigtigheden af bistanden. Der er generelt en meget str bekymring fr, hvr deres næste midler skal kmme fra g bæredygtigheden g verlevelsen af deres rganisatiner. Flere medlemsrganisatiner udtrykker en frustratin ver mangel på pbakning til deres arbejde, hvilket gså indikerer et behv fr, at deres indsats bliver fremhævet mere i samfundsdebatten. De ser ikke nødvendigvis sig selv sm en væsentlig aktør i det stre hele, der rent faktisk bidrager til at bekæmpe fattigdm g at de kan være med til at påvirke den plitiske dagsrden i Danmark. Det er fte kblet til fremhævelsen af deres resultater i relatin til mulighederne fr at sikre flere midler. Kblingen mellem deres eget arbejde g hvad der ellers fregår i udviklingsmiljøet i Danmark g deres deltagelse i den samfundsmæssige debat var ellers nget fraværende i samtalerne. Om dette er en tilfældighed eller m de har en så str tilknytning g identitetsfølelse i deres eget arbejde, at hvad der ellers fregår i samfundet er sekundært, kunne være interessant at grave mere i. Det er ikke gældende fr alle interviewede medlemsrganisatiner, men engagementet i plitik der vedrører det danske civilsamfund, fyldte generelt ikke meget i samtalerne. Mulige diskussiner affødt af medlemsdialgen Hvad tænker medlemsrganisatinerne egentlig m deres rlle g betydning i Danmark på et større samfundsmæssigt plan? Og er der en interesse i at tage ngle større diskussiner på et plitisk niveau m civilsamfundets rlle i Danmark g ude? Er den til tider manglende interesse g engagement i det danske udviklingsmiljø et spørgsmål m mangel på ressurcer? Er det et mråde CISU skal fkusere på? Skal CISU gå fran? Partnerskaber Mange af CISUs medlemsrganisatiner virker til at være meget bevidste m, at frskellige typer af partnerskaber kan have en værdifuld indflydelse på deres arbejde. Alternative partnerskaber end den klassiske CSO til CSO partner struktur, er en af de stre tendenser i udviklingsmiljøet i Danmark g udlandet, men det virker ikke til, at dette kmmer sm en str verraskelse eller sm en nyhed fr mange af rganisatinerne, sm i mange år har indgået i mindre g større partnerskaber med kmmuner, andre 5

6 rganisatiner g virksmheder. Især de mindre rganisatiner er gde til at benytte sig af deres lkalmiljø g andre aktører, sm de anser fr væsentlige fr at kunne rykke nget i deres arbejde. Det er ftest mindre samarbejder, men er ikke mindre betydelige. Flere rganisatiner understreger, at alternative partnerskaber er ressurcekrævende at etablere særligt i frhld til samarbejde med privatsektren. Generelt kan medlemsrganisatinerne gdt se ptentialet i at samarbejde med virksmheder, men er gså påpasselige med at springe ud i hvad sm helst. Det er ikke nødvendigvis nemt at arbejde med virksmhederne. Ngle [virksmheder] gør det kun fr at prfilere sig gennem CSR, andre gør det lidt mere grundigt. Flere medlemsrganisatiners erfaringer tyder på, at samarbejdet med virksmheder fr det meste handler m fundraising, g at midlerne fte er meget små i frhld til den indsats, det kræver. Det er fte små midler, der kmmer ud af privatsektrsamarbejde, g det kræver enrmt meget arbejde. Vi har ikke ressurcerne til det. Vi har ikke et brand. Det ville tage tid fra at lave gdt udviklingsarbejde. Der tales mere g mere m andre typer af partnerskaber, men ligesm NGOerne sm måske synes det er svært, synes virksmhederne det samme. Der tales t frskellige sprg g det er svært at finde det fælles fdslag. Fr ngle er der en klar interesse i at udfrske ptentialet i privatsektrsamarbejde mere med pfrdring til CISU m at facilitere videns- g erfaringsudveksling g eventuelle match hvr andre synes det er fr risikabelt i frhld til deres rganisatins værdier g sciale ansvarlighed. Medlemsrganisatinerne efterspørger derfr viden g kritisk stillingtagen til samarbejde med privatsektren. De interesserede rganisatiner ønsker inspiratin g en guide/skabeln til samarbejde med virksmheder samt assistance til at starte dialgen g at blive i stand til at tale ind i virksmhedernes sprg g frståelsesramme. Samarbejdet med andre aktører sm sciale bevægelser, universiteter, myndigheder, etc. fylder ikke meget i dialgen. Meget få frtalte m deres erfaringer med at samarbejde med danske såvel sm udenlandske bevægelser, myndigheder, sv. Internatinalt sektr-til-sektr myndighedssamarbejde (dmstl til dmstl, hspital til hspital, etc.) med invlvering af civilsamfundet er ikke nget der afspejles i medlemsdialgen på trds af, at det er et større strategisk fkus fr Danida. Mulige diskussiner affødt af medlemsdialgen Hvrdan kan CISU arbejde med at indsamle g viderefrmidle erfaringer med alternative partnerskaber? Skal CISU have mere fkus på sektr-til-sektr myndighedssamarbejde, samarbejde med uddannelsesinstitutiner, sciale bevægelser, aktivisme, etc.? Hvilken rlle skal CISU have i frhld til at klæde medlemsrganisatinerne på til at indgå i disse partnerskaber? Arbejdet i udviklingslande Medlemsdialgen har bekræftet, at shrinking plitical space ER en udfrdring hs CISUs medlemsrganisatiner g deres partnere. Relateret til rganisatinernes rettighedsbaserede arbejde er 6

7 det særlig tydeligt, at det er svært at kritisere myndighederne, frdi man dermed risikerer at kmprmittere de lkale CSOers muligheder fr at agere. Ortega har skærpet råderummet fr civilsamfundsrganisatiner. Det skal køres ind ver regeringens eget parallelsystem, sm er bundet p på en plitisk dagsrden. Regeringen chikanerer alle andres tiltag. Siden er der mange NGO'er, der har enten trukket sig eller er blevet smidt ud. Det er rigtig svært at arbejde, hvis ikke man arbejder direkte sammen med regeringen. Valget m, eller at finde balancen mellem, at have en aktivistisk eller dialgbaseret strategi til det rettighedsbaserede arbejdet er derfr nget, sm udfrdrer flere rganisatiner. Det stadigt indskrænkende råderum fr civilsamfundet i udlandet hænger gså tæt sammen med bekymringer angående sikkerhed. Fr ngle er det slet ikke muligt at indgå i en lkalplitisk diskussin pga. trusler g høje sikkerhedsrisici. Flere medlemsrganisatiner udtrykker gså frustratin ver (mangel på) frivillighed i de lande, de arbejder i. Efter årtier med dnrer der har givet flk penge fr at deltage i aktiviteter, er det fte svært at verbevise flk m værdien af det frivillige arbejde fr dem selv såvel sm deres lkalmråder. Partnerne g de danske rganisatiner står derfr fte i situatiner, hvr de skal bryde med en histrisk prblematisk praksis. Mulige diskussiner affødt af medlemsdialgen Hvrdan kan CISU arbejde med medlemsrganisatinerne g deres partnere m at navigere i den stadig tiltagende indskrænkning af civilsamfundets råderum g handlingsmuligheder? Hvrdan kan CISU g medlemsrganisatinerne arbejde med udfrdringer relateret til en histrisk prblematisk praksis med, at dnrer har givet øknmiske ressurcer i bytte fr civilsamfundsengagement? Hvad betyder det fr et partnerskab, når der kmmer penge i spil? Der er frskel på venskaber g partnerskaber, hvr penge er invlveret hvad sker der med partnerskabet? Og de frivillige? Verdensmålene Der er generelt en psitiv respns på Verdensmålene, men der er lang vej igen i frhld til at frstå, hvrdan de kan anvendes knkret i udviklingsarbejdet samt str frskel på i hvilket mfang, de vil blive brugt af medlemsrganisatinerne. Det medvirker til, at vi kan se vres mindre indsatser i en større sammenhæng g det bekræfter deres værdi! Vi ser muligheder i 2030 dagsrdenen, frdi der er str pbakning til den. I mdsætning til Millennium Develpment Gals, sm meget få kendte til udenfr udviklingsmiljøet, er SDG erne mere bredt ud. Det er dg en udfrdring, at den danske regering primært ønsker at støtte erhvervslivet g at skabe danske arbejdspladser under dække af Verdensmålene. Derudver viser regeringen kun de mål, hvr det går gdt. Det er derfr NGO ernes pgave at presse på med, at alle mål skal gælde. Mange medlemsrganisatiner har identificeret de Verdensmål, sm de arbejder med i rganisatinen, g prfilerer sig ngle gange ved hjælp af dem. Kun én rganisatin nævner muligheden fr at bruge målenes 7

8 indikatrer direkte i deres eget arbejde. Indtil videre skaber Verdensmålene en ramme g fælles frståelse i udviklingsmiljøet g medlemsrganisatinerne nævner flere gange, at de kan se værdien af deres arbejde i en ny kntekst i et nyt perspektiv. Mulige diskussiner affødt af medlemsdialgen Hvrdan kan CISU balancere et kritisk blik på Verdensmålene g deres begrænsninger/udfrdringer samtidig med at være frtaler fr indhldet i målene? Er der behv fr en diskussin af, hvrdan CISU frhlder sig til det private erhvervsliv i relatin til Verdensmålene? Mere samarbejde eller kritik af brugen af Verdensmål til prfitptimering? Skal CISU g medlemsrganisatinerne spille en rlle her? Medlemsrganisatinerne g CISU En central læring sm CISUs sekretariat tager med sig fra medlemsdialgen er, at det fte var plevelsen, at medlemsrganisatinerne ikke var klar ver bredden g mulighederne i CISUs ydelser. Det gælder alt fra at få rådgivning, på hvilket stadie, hvr mange gange man kan bede m rådgivning, hvad man kan få rådgivning til, bredden i kursusudbuddet, Verdenskrtet samt indhldet g mulighederne i de frskellige puljer især medbrgerindsatser var fremmed grund fr en del. Overraskelsen ver bredden i tilbud gjaldt både de større sm mindre rganisatiner, men særligt de rganisatiner med mindre kapacitet kendte til endnu færre tilbud (fx at man gerne må få mere end én rådgivning i frbindelse med en prjektansøgning). Det er derfr tydeligt, at der gså fremver ligger et strt arbejde i at frbedre kmmunikatinen til g medlemsrganisatinerne g derfr blev medlemsdialgen gså mdtaget med kyshånd. Flere rganisatiner var på vej til eller havde vervejet at melde sig ud, men håbede på at dialgen ville kunne frny relatinen g samarbejdet med CISU. Flere rganisatiner er dg gså bevidste m, g anerkender, at de gså selv har et ansvar fr at hlde sig pdaterede på, hvad der fregår i CISU g selv at række hånden ud. Mulige diskussiner affødt af medlemsdialgen Hvrdan kan vi frtsætte håndsrækningen g dialgen med medlemsrganisatinerne fremver? 8