Ishøj Kommune. Analyse af støtten til de mindste børn

Transkript

1 Ishøj Kmmune Analyse af støtten til de mindste børn 1. maj 2013

2 Ishøj Kmmune/Evaluering af Tlmiea g småbørnsanbringelser 1. Baggrund g metde Familiecentret i Ishøj Kmmune henvendte sig i nvember 2012 til KL s Knsulentvirksmhed (KLK), g der blev ved den lejlighed indledt en dialg med t fkusmråder: Fr det første ønskede Familiecentret en evaluering af Tlmiea, sm er et tilbud fr 0-3 årige børn g deres frældre. Tlmiea blev prindeligt pstartet sm et puljestøttet prjekt, men er siden sat i kmmunal drift Fr det andet ønskede Familiecentret, at der skulle udvælges et mindre antal frløb med mindre børn g deres frældre, hvr udfaldet var blevet en tvangsanbringelse, g frløbene ikke kunne siges at være endt scialfagligt fuldt tilfredsstillende. Fkus var således at udlede faglig g rganisatrisk læring af tvangsanbringelserne KLK har på denne baggrund fra februar-april 2013 gennemført en analyse med følgende prces g indhld: Sagsaudit af de ni aktuelle Tlmiea-frløb g fire udvalgte anbringelsessager. Sagsgennemgangen er fretaget af KLK direkte i jurnalsystemet KMD Sag 1, g er efterfølgende drøftet med familierådgiverne g deres nærmeste leder på et heldagsmøde med henblik på nuancering g validering Dialgrunde med medarbejdere i Tlmiea, fire frældre med frløb i Tlmiea, lederteam, familierådgivere g samarbejdspartnere i rganisatinen Wrkshp fr rådgivere, familieplejeknsulenter, ledere g medarbejdere i Tlmiea hvr KLK præsenterede freløbige indtryk g vurderinger g sikrede en drøftelse g nuancering af disse Dette ntat sammenfatter KLK s indtryk fra analysen g der fremgår afslutningsvis en række vurderinger g anbefalinger. Det skal i den frbindelse understreges, at den aktuelle analyse hverken er videnskabelig eller stringent evidensbaseret. Der er tale m begrundede skøn g indtryk, sm KLK har sat til drøftelse i rganisatinen. Fx i frhld til hvrdan de frskellige aktører plever Tlmiea, g m der fra de enkelte frløb g drøftelserne af disse kan hentes inspiratin til fremtidige justeringer g ændringer af frløbene i Tlmiea g anbringelsespraksis generelt. Læringsperspektivet er dermed meget udtalt i frløbet. 1 KLK-knsulenten har ved audit af sager arbejdet med tavshedspligt jf. Frvaltningslvens 27, stk. 3 KL s Knsulentvirksmhed Øknmi g Ledelse (KLK) - 2

3 Ishøj Kmmune/Evaluering af Tlmiea g småbørnsanbringelser Analysen har gså det rammevilkår, at der samlet set er tale m relativt få børn, frældre, medarbejdere g ledere. KLK har derfr nedenfr tilstræbt at gengive plevelser g knkrete udsagn på en sådan måde, at enkeltpersner ikke udstilles unødigt eller kan genkendes. Af hensyn til at KLK s beskrivelse af praksis pleves relevant, genkendelig g dækkende, har dette ntat været i høring hs alle invlverede parter. Endelig skal det nævnes at dette ntat er henvendt til det plitiske niveau i Ishøj Kmmune. 2. Frældrenes plevelse g vurdering af deres frløb i Tlmiea KLK har sm nævnt været i dialg med fire frældre, g nedenfr er centrale ud - sagn g plevelser fra frældrenes side angivet: De sagde Tlmiea var frivilligt, men sådan har jeg ikke plevet det, siger en frælder. Flere frældre har plevet, at Tlmiea, når det blev præsenteret fr dem første gang, blev fremstillet sm et frivilligt tilbud. Men når de i dag ser tilbage, mener de, denne fremstilling var frkert, g de undrer sig ver, at det var nødvendigt at kalde Tlmiea fr nget andet end det, de faktisk plever, det viser sig at være. Viljen g mtivatinen til at bruge Tlmiea sm en anledning til frandring g ud - vikling fremhæves gså af frældrene sm helt afgørende, hvis børn g frældre skal have glæde af tilbuddet. Jeg fik pludselig en kampgejst da mit barn blev født, frtæller en mr, g understreger, at hun selv havde en turbulent g svær pvækst, g havde brug fr en helt grundlæggende viden m både spædbarn i almindelighed, g m hvrdan hun kunne se sit barns adfærd g behv tydeligere. Flere mødre betner især betydningen af den knkrete vejledning i relatin g samspil med deres barn, g at denne vejledning hjælper til at håndtere usikkerhed g følelsen af ikke at gøre det gdt nk. De (ansatte i Tlmiea) siger, prøv at se på dit barn! Hun ville ikke reagere sådan g sådan, hvis der var det g det galt udtrykker en mr det. Frældrene er generelt meget bevidste g afklarede m, at der både fra Tlmiea g familierådgiverne udtrykkes bekymring på børnenes vegne, men flere peger på, at det kan være uklart, hvrnår de gør det gdt nk. Jeg vil ikke bare udskrives jeg vil have at vide at jeg er en gd frælder siger en frælder. Der peges gså på, at man plever sig vervåget, g at det både kan mtivere g stresse. Og især stresse hvis mål g succeskriterier bliver utydelige. Hvrnår gør en fr - ælder det gdt nk? Det bliver frældrene fte usikre på, g peger på, at det gdt kunne blive tydeligere hvad der skal til?. I frlængelse heraf er frældrene bevidste m, at Tlmiea g familierådgiverne (sm frældrene kalder sagsbe- KL s Knsulentvirksmhed Øknmi g Ledelse (KLK) - 3

4 Ishøj Kmmune/Evaluering af Tlmiea g småbørnsanbringelser handlere) i Familiecentret har frskellige rller g indfaldsvinkler til den enkelte frælder. Min sagsbehandler er meget tør, siger en frælder g mener hermed, at rådgiveren er hård, men fremhæver samtidig, at samme rådgiver siger tingene sm de er fx talte hun m, at jeg snart kunne stppe i Tlmiea. Og det blev jeg glad fr. Fr så må jeg j gøre nget rigtigt! Generelt lægger frældrene str vægt på at tingene ikke bliver pakket ind eller at signalerne bliver utydelige hverken på Tlmiea eller fra Familiecentrets side. Der peges gså på fællesskabet mellem frældrene sm nget afgørende psitivt. KLK spurgte bl.a. til, hvad frældrene havde tænkt m dette fællesskab, før de begyndte i Tlmiea. Og flere frældre havde været usikre på, hvr gd en idé det var at sætte frældre, der alle havde vanskeligheder sammen i en gruppe. Ngen af frældrene havde gså vervejelser m, hvrvidt de selv ville passe ind. Der har været knflikter i hverdagen mellem mødrene på Tlmiea, men den samlede plevelse er et udpræget g stærkt fællesskab. Vi taler alle sammen Ishøjsk, siger en frælder, g peger på, at der gså er et fællesskab, hvr man sm frældre hanker p i hinanden, når det bliver svært. Fx nævnes det, at hvis en frælder vil melde afbud, så kan en anden frælder knfrntere vedkmmende g insistere på fremmøde g så kmmer hun! 3. Skøn ver effekt i de ni undersøgte frløb I frbindelse med audit af de ni frløb blev der især lagt vægt på at afklare mfanget af prgressin g effekt set fra barnets perspektiv. Det vil sige, i hvilket mfang frældreevnen bredt set udviklede sig væsentligt g psitivt i frløbet, g dermed sandsynliggjrde en varig g stabil frældreevne. En sådan vurdering berr i sagens natur på et begrundet skøn. Men det er KLK s samlede vurdering, at der i fire ud af ni frløb kan siges at være skabt en varig g stabil frældreevne, hvr frældrene med ingen eller stærkt be - grænset støtte fremadrettet g selvstændigt kan varetage msrgen fr deres børn. I frlængelse af denne vurdering skal følgende fremhæves: Alternativet til Tlmiea er ikke at gøre ingenting sm myndighed. Alle de pågældende frældre ville hvis Tlmiea ikke havde været en mulighed have fået andre tilbud. Fx udvidet sundhedspleje, Familieværksted eller mr/barn-anbringelse.l. Og hvrdan disse alternativer til Tlmiea ville have virket fr frældrene, er det ikke muligt at sige nget knkret m Tlmiea virker ikke sm et isleret g enkeltstående tilbud i alle fire frløb har der gså været anden støtte i større eller mindre mfang KL s Knsulentvirksmhed Øknmi g Ledelse (KLK) - 4

5 Ishøj Kmmune/Evaluering af Tlmiea g småbørnsanbringelser Men det vurderes, at Tlmiea g frløbene her i alle fire tilfælde har haft en afgørende g udslagsgivende betydning fr frældrene g børnene, hvilket understøttes af frældrenes egen plevelse g vurdering. Den samlede kmmunale udgift til et frløb på Tlmiea er i (årstal?) 0,113 mi. kr. (ved en frudsætning m en løbende kapacitet på ni familier). Dette skal hldes p imd en årlig udgift på 0,3 mi. kr. fr en landsgennemsnitlig anbringelse i plejefamilie eller en årlig udgift på 1,0 mi. kr. fr en landgennemsnitlig anbringelse på døgninstitutin 2. Frenklet sagt g alene ud fra en øknmisk vurdering betyder det, at såfremt Tlmiea fra sin start til i dag har frebygget t døgnanbringelser, har tilbuddet i dag akkumuleret en øknmisk effekt, der verstiger den samlede årlige udgift til driften. Hertil kmmer, at det reelle alternativ til Tlmiea ikke ville være at undlade franstaltninger, men ville have udløst ikke ubetydelige udgifter i andet regi. 4. Målgruppe g pstart i Tlmiea Da Tlmiea er et tilbud efter Servicelvens (SEL) 52, frudsætter pstart i tilbuddet, at der gennemføres en børnefaglig undersøgelse (BFU). Når BFU freligger udløser det nedenstående frløb: Rådgiver i Familiecentret udarbejder sammen med frældrene en handleplan (jf. SEL 140) Tlmiea udarbejder sammen med frældrene en pædaggisk plan, der knkretiserer hvilke indsatser, der skal arbejdes med g hvrdan g der sker herefter mindst en halvårlig statusbeskrivelse af frløbet fr de enkelte frældre g 2 Jf. KL s taksttabel g Delittes Takstanalyse fra juli 2010, der blev gennemført fr Finansministeriet g KL KL s Knsulentvirksmhed Øknmi g Ledelse (KLK) - 5

6 Ishøj Kmmune/Evaluering af Tlmiea g småbørnsanbringelser børn. Ved væsentlige sciale begivenheder sker pfølgningen i ngle tilfælde langt hyppigere. Sammenhldt med frældrenes plevelse af at tilbuddet ikke er frivilligt, er det slående, at hverken Familiecentret eller Tlmiea reelt mener, der er tale m et frivilligt tilbud. Der er i frmel g juridisk frstand tale m et tilbud til frældrene, sm de kan takke nej til. Men da rådgiveren i kmmunikatinen med frældrene af frældrene pleves insisterende, pleves tilbuddet ikke sm frivilligt. Det bekræfter frældrenes plevelse, g afdækker et behv fr en mere direkte g tydelig frmidling af begrundelsen fr, hvrfr man tilbyder Tlmiea. På baggrund af den samlede analyse kan der peges på følgende hvedudfrdringer i frhld til målgruppe g pstart af frløb: Målgruppen fr Tlmiea er i bagklgskabens klare lys reelt aldrig blevet præciseret g tydeliggjrt nk. Det betyder blandt andet, at der i enkelte tilfælde er sket pstart af frældre g børn, hvr man i dag må knstatere, at der skulle have været grebet til et langt mere intensivt g specialiseret tilbud (se gså afsnit 6 m læring af fire anbringelsessager). På baggrund af de ni undersøgte frløb kan man sige, at især frældrenes mtivatin, mødestabilitet g evne til at indgå i refleksin m egne vanskeligheder, er helt afgørende fr effekten af frløbet Handleplanerne er fr verrdnede g ikke-knkrete. Dermed bliver de ikke i tilstrækkelig grad rammesættende g retningsgivende fr indsatsen i Tlmiea, hvilket gså svækker den løbende pfølgning. Handleplaner er således i fr høj grad frmuleret med mål alderssvarende udvikling g sikker tilknytning mellem frælder g barn. Flere frældre angiver, at de er bevidste m, at der er lavet en handleplan, men de husker ikke indhldet Der savnes en klar sammenhæng mellem handleplaner g pædaggiske planer. Generelt må der siges at være et indhldsmæssigt gab mellem, der hvr handleplanen stpper g der hvr den pædaggiske plan begynder. Der savnes således mål g delmål, der er tydelige g knkrete i frhld til hverdagslivet fr frældre g børn. Dette skal ses i sammenhæng med, at frældrene, sm før nævnt, efterspørger en større tydelighed i frhld til hvad der skal til hvrnår de gør det gdt nk Men der kan gså peges på en række styrkemæssige kendetegn vedr. pstart af frløb: Vejen til Tlmiea er generelt meget krt g ikke-bureaukratisk. Særligt de vellykkede frløb starter hurtigt p, hvilket har en afgørende betydning, KL s Knsulentvirksmhed Øknmi g Ledelse (KLK) - 6

7 Ishøj Kmmune/Evaluering af Tlmiea g småbørnsanbringelser da frældrenes mtivatin g energi erfaringsmæssigt er størst g mest fremtrædende umiddelbart før g efter fødsel jf. gså frældrenes egen plevelse Tlmiea pleves af frældrene sm et rummeligt g fleksibelt tilbud. Sm tidligere nævnt angiver frældrene, at de hurtigt trds bekymringer m det mdsatte plever sig anerkendt g gdt mdtaget i Tlmiea, hvilket understøtter mtivatin g stabilitet 5. Frløb g pfølgning En generel læring af de ni frløb er, at man verrdnet kan tale m t kerneydelser på Tlmiea: En primær kerneydelse der handler m de længerevarende frløb, hvr behv g ptentiale hs frældre g børn fremstår frhldsvist tydeligt. Det vil sige de frløb, der altid har været kerneydelsen på Tlmiea En sekundær kerneydelse der handler m frældre g børn, hvr der hersker en betydelig usikkerhed med hensyn til de faktiske frhld i familien. Der er i disse tilfælde brug fr en hurtig afklaring af, m Tlmiea er et relevant tilbud, g en vurdering fra Tlmiea der præciserer, hvilke frhld eller vanskeligheder der særligt skal arbejdes med. Det kan fx være familier, der lige er flyttet til kmmunen, eller ikke er kendte i andre sammenhænge Det er kendetegnende fr frløbene, at de pleves meget frskelligt af de enkelte frældre. Det der fr frældre, der har løftet g udviklet sig markant i frældreevne, kan virke sm en kaffeklub kan fr andre frældre med væsentligt større vanskeligheder pleves sm krævende g næsten ubærligt. Især i frhld til et stabilt fremmøde. Denne frskel er af alle på Tlmiea kendt g accepteret sm et grundvilkår. Men den understreger gså behvet fr, at både handleplaner g pædaggiske planer knkretiseres g individualiseres yderligere. Det er gså et grundvilkår, at frældrenes egne frtællinger g drømme kan variere meget ver tid g det kan deres tilbøjelighed til at tage ansvar gså. En frælder beskriver selv, at pgaven med at få verblik ver øknmien i første mgang var nget vedkmmende søgte, men ikke fik hjælp til. Men så blev nget jeg selv skulle klare g faktisk løste!. Frældrene kan således fte pendulere mellem at tage ansvar g søge ngen at dele ansvaret med. Denne adfærd beskriver flere frældre, at de er bevidste m. En frælder peger på, at man sm tidligere anbragt barn/ung nærmest kan være trænet i at sige g gøre så man får det, man vil have men det lærer jeg j ikke nget af. Både frældrene g de ansatte på Tlmiea beskriver frløbende sm små puf i den rigtige retning, hvr det fr fræl- KL s Knsulentvirksmhed Øknmi g Ledelse (KLK) - 7

8 Ishøj Kmmune/Evaluering af Tlmiea g småbørnsanbringelser drene bliver tydeligt, at de selvstændiggøres, g får deres egne meninger g hldninger i frældrerllen. Generelt fremstår uddannelses- g beskæftigelsesperspektivet ikke tydeligt i de undersøgte frløb. Dette bekræftes af frældrenes egen plevelse. Fra Tlmiea har man frsøgt at være psøgende verfr Jbcentret, men samlet set ses der ikke tydelige mål fr uddannelse g beskæftigelse i frløbene. Det virker sm en dekblet parallelindsats, hvilket må betegnes sm uhensigtsmæssigt. Overrdnet set er frældrenes selvfrsørgelse af str betydning fr deres selvværd g lang - sigtede frældrekmpetencer, g mvendt er passiv frsørgelse en betydelig risikfaktr i frhld til børnenes trivsel g udvikling. Eller sm en frælder har udtrykt det verfr Tlmiea: Mit barn skal ikke sidde i børnehaveklassen g frtælle at jeg er på kntanthjælp!. I frbindelse med gennemgangen af enkeltsager, fremstd Tlmiea sm et meget mødre- g kvindepræget tilbud. En frælder peger på, at man fremadrettet kunne verveje mere tid g fkus til fædrene, g flere har i analysefrløbet nævnt, at det gså prindeligt (i prjektets pstart) var intentinen, g at dette frælderfrslag bør gribes g bruges. I frlængelse af spørgsmålet m præcisering af målgruppen, skal det gså nævnes, at der i enkelte frløb tidligere burde have været stppet. Netp frdi frældrenes mtivatin g mødestabilitet er helt afgørende, bør der ved manglende mtivatin g fravær stppes i Tlmiea. I disse frløb er det gså en knkret læring, at Familiecentret g Tlmiea har behv fr et mere fælles syn på beskyttelses - g risikfaktrer set i et børneperspektiv, g løbende bør hjælpe hinanden med at vedligehlde dette fælles syn. 6. Generelle tendenser på anbringelsesmrådet g læring fra fire udvalgte frløb På landsplan har der (jf. Ankestyrelsens seneste anbringelsesstatistik) fra 2007 til 2011 været en række markante udviklingstræk: Anbringelser uden samtykke er steget fra 7 % til 14 % Af alle anbragte er de 0-3-årige børn steget fra en andel på 9 % til en andel på 14 % Antallet af nye anbringelser (g ikke medtaget genanbringelser) er faldet med næsten 30 % Plejefamilier er steget fra en andel på 25 % til en andel på 36 % KL s Knsulentvirksmhed Øknmi g Ledelse (KLK) - 8

9 Ishøj Kmmune/Evaluering af Tlmiea g småbørnsanbringelser I frlængelse af denne udvikling ses der gså generelt en betydelig stigning i antallet af underretninger. KLK er bekendt med en række frskellige pgørelser af dette fretaget i både enkeltkmmuner g tværkmmunalt, g fra 2011 til 2012 er der sket en stigning på ca. 50 % i antallet af underretninger. Stigningen mfatter alle leverandører af underretninger skler, daginstitutiner, psykiatri, sygehuse g private m.fl. Ingen kender de helt nøjagtige årsager bag denne udvikling, men der er næppe tale m, at de udsatte børn g unge med et trylleslag har fået det markant dårligere fra 2011 til Der er nk snarere tale m, at man generelt har en lavere tærskel fr, hvrnår der reageres på børn i tilsyneladende mistrivsel, hvilket i sig selv er en psitiv udvikling g øger muligheden fr tidlige indsatser. Fx er flere af de undersøgte Tlmiea-frløb startet med en underretning - i et tilfælde underretter frælderen selv g handler både hurtigt g dybt ansvarligt på sine vanskeligheder. De nævnte udviklingstræk genfindes gså i Ishøj Kmmune, hvr antallet af døgnanbragte børn fra udgangen af 2011 til udgangen af 2012 er faldet fra 79 til 68 døgn-anbringelser. Samtidig steg antallet af underretninger med ca. 50 %. Andelen af plejefamilier er ved udgangen af % af samtlige anbringelser. Netp i dette perspektiv g i et læringsperspektiv blev der udvalgt fire anbringelsesfrløb uden samtykke. Fire frløb der netp var kendetegnet af et hæ n- delsesfrløb, sm Familiecentret på den ene side var fagligt utilfreds med g på den anden side vurderede, at der kunne uddrages læring. Disse sager blev både gennemgået knkret med rådgiverne g siden drøftet i en bredere kreds på i wrkshp i Familiecentret. Der kan i denne verrdnede sammenhæng peges på følgende læringstemaer: Når de faktiske frhld afdækkes så går det stærkt i Familiecentret. Det er KLK s generelle erfaring, at man praktisk talt altid kan anlægge en hvrfr gjrde vi det ikke før -betragtning på tvangsanbringelser. Men myndighedshåndværket bør gså vurderes i et perspektiv på, hvad der sker, når man bliver bekendt med grve msrgssvigt g hvr hurtigt der gribes ind fra dette tidspunkt. I dette perspektiv går det stærkt i Familiecentret, sammenhldt med KLK s erfaringer fra andre kmmuner. I et tilfælde skete anbringelsen på under en time. Det er gså kendetegnende fr Familiecentret, at man bruger alle fr hånden værende redskaber fr at nå frem til et truet barn facebk-pdateringer, tæt kntakt til plitiet både lkalt g hvr barnet frmdes at phlde sig, fysisk meget psøgende i netværket g i det hele taget arbejder meget vedhldende g målrettet Når det nære netværk skygger fr frældres manglende msrgskmpetencer. Det er fremfr alt børnenes adfærd g signaler i det almene miljø (hjemmet, daginstitutin, skler mv.) der afgør, hvr tæt man sm myndighed går på både familien g det enkelte barn. Samtidig vil det nære KL s Knsulentvirksmhed Øknmi g Ledelse (KLK) - 9

10 Ishøj Kmmune/Evaluering af Tlmiea g småbørnsanbringelser netværk fte søge at kmpensere fr en frælders manglende msrgskmpetencer i frhld til især de mindste børn. Denne kmpensatin kan være svær at se fr myndigheden, da barnet i disse frløb ikke umiddelbart vil fremstå eller være synligt msrgssvigtet. Hvis samspillet i disse netværk samtidig er både kmpliceret g lukket, kan det knstateres, at man fr sent bliver klar ver, hvr begrænset frældreevnen er hs mr/far. Læringen i disse tilfælde må være, at der til disse netværk fte vil knytte sig en længere histrie mange år tilbage. Det betyder, at disse familier skal mødes mere massivt g tidligere end det faktisk var tilfældet Opfølgning i g tilsyn med tvangsanbringelser sker med str tydelighed g knsekvens. Det er kendetegnende fr alle fire frløb, at både rådgivere g familieplejeknsulenter agerer med str klarhed i pfølgningen på det enkelte barn efter tvangsanbringelsen. Sammenhldt med KLK s undersøgelser af lignende anbringelser i andre kmmuner 3 - er pfølgningen kendetegnet ved at være meget knkret fkuseret på barnet. Fx på et mindre barns reaktiner på fremmede vksne g børn efter at have været alvrligt msrgssvigtet hvr hurtigt g hvrdan genvinder barnet sin sunde kritiske sans g reaktin i frhld til fremmede. Der anvendes i skriftlig status et klart sprg, sm ikke sløres af mange fagudtryk, uklare tlkninger eller implicitte antagelser, g dermed gså bliver tydeligt fr fx plejefræ l- dre g bilgiske frældre. Dette indebærer gså, at der ved genbehandling af tvangsanbringelser i børne- g unge-udvalget g de øvrige instanser freligger en meget klar begrundelse fr beslutninger m prethldelse eller hjemgivelse Man skal være frsigtig med mekaniske g nrmative frståelser af hvilke behv, der matcher hvilke anbringelsesfrmer. Blandt de fire sager, er der især t sager, der med mdsat rettede frtegn udfrdrer den gængse frståelse af, hvrnår man anvender hhv. plejefamilie g phldssted. I det ene tilfælde løfter en plejefamilie en pgave, der meget vel i andre km - muner kunne være blevet givet til en døgninstitutin. Et valg der vel at mærke fører til markant prgressin g udvikling fr barnet. I et andet tilfælde må man efter svære g langvarige vervejelser blandt flere erfarne medarbejdere knstatere, at der skal ske et skifte fra plejefamilie til et phldssted. I det sidstnævnte tilfælde er læringen især, at denne beslutning burde have været truffet tidligere, men at denne beslutning blandt andet blev frsinket af ufrudsete rådgiverskift g tilbagehldenhed med at beslutte sprg!!!!!! i frløbet.. 3 KLK har de seneste fire år undersøgt ca børne- g familiesager i samlet 12 frskellige kmmuner, g i t tilfælde flere gange i samme kmmune KL s Knsulentvirksmhed Øknmi g Ledelse (KLK)

11 Ishøj Kmmune/Evaluering af Tlmiea g småbørnsanbringelser 7. KLK s vurderinger g anbefalinger KLK s vurderinger g anbefalinger kan sammenfattes således: A. Det er KLK s vurdering, at der i Tlmiea i mindst fire frløb har været en betydelig g varig udvikling af de pågældende frældres msrgskmpetencer g KLK anbefaler, at Tlmiea frsætter sm tilbud B. Det er KLK s vurdering, at målgruppen bør præciseres, g KLK anbefaler følgende visitatinskriterier: Frældremtivatin Mødestabilitet (når frløbet er gået i gang) Kgnitivt funktinsniveau g især evne til refleksin g selverkendelse Hvis der freligger et aktivt misbrug, skal frældrene være reelt mtiveret fr behandling g skal acceptere test, så længe det vurderes relevant C. Det er KLK s vurdering, at de 3-årige frløb især i et børneperspektiv er fr lange g KLK anbefaler derfr; At frløbene nedsættes til 1½-2 år (primær kerneydelse) At frløbene kan intensiveres eller at kapaciteten udvides, når der er behv den knkrete vurdering af m der skal ske det ene eller andet fretages mest kvalificeret af Familiecentret At der anvendes en freløbig visitatin ved pstart g herefter en 3-mdåneders afklaring af handleplaner g efterfølgende pædaggiske planer (se nedenfr) D. Det er KLK s vurdering, at både handleplaner g pædaggiske planer samlet set kan tydeliggøres, g KLK anbefaler at: At der frmuleres mål, der i højere grad griber fat i den enkelte frælders g barns hverdagsliv At der sammen med frældrene frmuleres prgressinsmål, sm gså er tydelige på den enkelte frælders ansvar fr udvikling det vil sige, at balancen mellem støtte g eget ansvar løbende i pfølgningen kan frskydes fra førstnævnte til sidstnævnte i dialg med frældrene KL s Knsulentvirksmhed Øknmi g Ledelse (KLK)

12 Ishøj Kmmune/Evaluering af Tlmiea g småbørnsanbringelser At Familiecentret g Tlmiea i fællesskab arbejder på en mere tydelig kmmunikatin med frældrene E. Det er KLK s vurdering, at der bagudrettet har været frventninger til Tlmiea, sm ikke har været eksplicitte g tydelige, g derfr vanskelige at leve p til, g KLK anbefaler derfr at: Der etableres faste statusmøder mellem Tlmiea (mellem Tlmiea g hvem?), hvr der fx kan etableres et fælles syn på mødestabilitet g prgressin i de enkelte frløb Det bliver tydeligere, hvrnår Familiecentret efterspørger afklaringsfrløb (sekundær kerneydelse), frdi kendskabet til den pågældende familie er begrænset i udgangspunktet KL's Knsulentvirksmhed (KLK) rådgiver g løser knsulentpgaver i kmmunerne på fuldt frretningsmæssige vilkår. Sm en integreret del af KL, har vi en unik g pdateret viden m kmmunerne g de prblemstillinger, sm kmmunerne står ver fr. Vres udgangspunkt er altid kmmunens kultur g traditiner - men når vi løser en pgave, lægger vi samtidig vægt på at give kmmunen et inspirerende g venligt prvkerende mdspil. Knsulentpgaverne løses indenfr en lang række fagmråder - både i længevarende prjektfrløb i frm af analyser, evalueringer g prcesfrløb, g på seminarer, temadage g i kursusfrløb. KL s Knsulentvirksmhed Øknmi g Ledelse (KLK)