Forløbet er opbygget med udgangspunkt i sproglig og faglig stilladsering i idræt i udskolingen

Transkript

1 Vejledning: Samarbejde og ansvar i arbejdet med redskabsaktiviteter og redskabsgymnastik Forløbet er opbygget med udgangspunkt i sproglig og faglig stilladsering i idræt i udskolingen Om dette forløb Forløbet lægger vægt på at gøre hinanden gode. Der er fokus på at samarbejde og tage ansvar, hvilket er et centralt kompetenceområde i faget idræt. Eleverne skal kunne se, mærke og lytte til hinanden for at kunne hjælpe og støtte, og sprogligt skal eleverne kunne instruere og guide på en opmærksom og empatisk måde. Forløbet lægger vægt på sproglig og faglig stilladsering. Forløbet kombineres med kompetenceområdet Alsidig idrætspraksis, herunder Redskabsaktiviteter og redskabsgymnastik som omdrejningspunkt for de faglige begreber kropsspænding, balance og toniske halsrefleks. Der arbejdes med de gymnastiske positioner håndstand og forlæns rulle, herunder at spænde og afspænde relevante muskler i kroppen og give eksempler på, hvornår kropsspænding og påvirkning af den toniske halsrefleks fremmer og hæmmer idealpositionerne i henholdsvis håndstand og forlæns rulle samt i en bevægelsesserie, hvori begge indgår. Elevernes kropslige erfaringer med henholdsvis håndstand og forlæns rulle skal helst munde ud i, at de forstår betydningen af, hvordan kropsspænding og knejsenakke modvirker den toniske halsrefleks og således støtter dem i en god balance i deres håndstand. De skal forstå, hvordan den toniske halsrefleks virkning understøttes ved den forlæns rulle i kraft af, at de krummer ryg og kigger navle. Eleverne får i gennem en fælles mindmap om oplevelse af kompetenceområderne Redskabsaktiviteter og redskabsgymnastik samt Samarbejde og ansvar kendskab til, hvordan elementer i et idrætsfagligt område struktureres fagligt et kendskab som danner basis for skrivning af en idrætsfaglig tekst i et efterfølgende forløb. Forløbet er planlagt med en intention om at skabe fælles oplevelser og et godt læringsmiljø i idrætsundervisningen, og følgende parametre gør sig gældende: - Involverer alle elevers potentialer - Forbinder følelser, handlinger og sprog - Indhold og form er to sider af samme sag - Oplevelser bidrager til indsigter, som er mere end umiddelbare og fx rationelle analyser - Situationer er helhedsprægede til trods for, at de indeholder en enorm kompleksitet i deres udtryk - Eleverne anbringes i situationer, hvor de med sikker hånd (lærerens og med-elevernes) begiver sig ind i måske nyt og ukendt stof - Eleverne bliver måske konfronteret med noget, som de endnu ikke er fortrolige med - Ingen løsninger er rigtige eller forkerte, men de er forskellige, og heri ligger læringspotentialet Den fælles oplevelse Den fælles oplevelse i forløbet er at kunne bidrage, holde aftaler og gøre hinanden gode i alle aktiviteter. Den fælles oplevelse skal bidrage til, at alle elever uanset baggrund ejer læreprocesserne og udfordres og stimuleres til aktiv deltagelse i disse. Undervisning i idrætsfaget skal således bidrage til alle elevers glæde og lyst til at: - Lære idrætslige færdigheder - Arbejde med kroppens udtryksmuligheder i forskellige kontekster og indholdsområder - Blive klogere på sig selv og andre - Analysere aktiviteten, egne og andres følelser og samarbejdet 1

2 - Drøfte og sprogliggøre, hvordan aktiviteter kan udføres, udvikles og blive bedre kreativt, innovativt og entreprenant - Bruge sproget i fællesskabets tjeneste både det talte, det skriftlige og kropslige - Sætte nye mål og samt bidrage til medplanlægning af videre forløb Modulerne er bygget op om fem og fire sprogbrugssituationer, hvor eleverne gennem progression kan opnå fysiske og kommunikative færdigheder og viden om kropsspænding, balance, samarbejde og ansvar. Modulerne veksler mellem instruktion og modellering, gruppeafprøvninger, gruppesamtaler og fælles opsamlinger (se mere nedenfor). Plancher og materialer Plancher på væggene i salen kan støtte eleverne visuelt idrætsfagligt og sprogligt igennem forløbet. De visualiserer for eleverne, hvordan temaet om at gøre hinanden gode indgår i en større idrætsfaglig sammenhæng. PLANCHER der kan hænges op i salen Plancher med mål: Planche med fagbegreberne: Plancher med illustration af: Faglige mål Sproglige mål (fagtermer og fagligt sprogbrug (berette, instruere og guide, beskrive)) Kropsspænding, balance og tonisk halsrefleks Samarbejde og ansvar Idrætskultur og perspektivmodel Håndstand og forlæns rulle Fagbegrebspuslespillet Yderligere materialer til rådighed i salen: Whiteboard + smartphone, 1 stk. pr. gruppe + lærervejledninger, der understøtter sprogbrugssituationerne Kæde af sprogbrugssituationer Undervisningsaktiviteterne er struktureret med udgangspunkt i sneglen (Nationalt Videncenter for Læsning og Utterslev Skole, efter Beverly Deriwianka 1990; 2016), hvor alle elever igennem et antal sprogbrugssituationer får mulighed for at gøre brug af fagsproget på forskellige måder. Udgangspunktet er, at fag og sprog ikke er to adskilte ting, og at det udvikles trin for trin i en kæde af sprogbrugssituationer. 2

3 Hver af farverne i modellen symboliserer et trin i undervisningen. På modellen er der i det blå felt skrevet handling, i det røde rekonstruktion, i det gule transformation, i det grønne konstruktion og endelig i det lilla refleksion. Hvert trin kaldes i materialet for sprogbrugssituationer. Desuden er sneglen inddelt i tre cirkler: Måde, Relation og Felt som hver symboliserer et aspekt af det, der sker i klasserummet: Måder at bruge sprog på, relationer mellem elever, lærer og indhold, samt felt forstået som den scene eller arena, som noget foregår på. Som det fremgår af forløbet, er der en logik i rækkefølgen af sprogbrugssituationer, sådan som de hvide pile i sneglen viser. Men det betyder ikke, at alle sprogbrugssituationer skal nås i hvert forløb, ej heller at man ikke kan gå frem og tilbage mellem sprogbrugssituationerne. Det vigtigste er, at læreren sikrer sig, at kæden er intakt, det vil sige, at eleverne ikke udsættes for aktiviteter, som de ikke har forudsætninger for at udføre. Deres selvtillid og engagement kan øges ved at sørge for, at eleverne bliver positioneret som vidende bidragsydere. Spørg derfor ikke eleverne om noget, som de ikke har adgang i klasselokalet til at vide! Herunder gennemgås de forskellige trin/sprogbrugsstationer samt den måde, der arbejdes med sproget på hver station. Handling I dette forløb bliver eleverne introduceret til emnet (første dobbeltlektion, sprogbrugssituation 1 og 2) ved at gøre noget, handle. Opvarmningen og den fælles afprøvning lægger op til, at eleverne uanset sproglige forudsætninger og baggrunde mærker kropsspænding og samarbejde. Sprogets rolle er her ledsagelse til handling, som fx Hej, gør sådan her, Mærk her, Prøv det her. Formålet med dette trin er at opleve og blive inspireret i et sprog som ligger tæt på elevernes sprogbrug. Den Måde, som sproget bruges på, er ledsagelse til handling: Eleverne gør noget og snakker undervejs. Relationen mellem deltagerne er tæt både i tid og rum: Eleverne snakker med hinanden, face to face, om noget, som foregår imens. Felt betyder den måde, man går til sit emne på. I denne sprogbrugssituation vil der typisk være tale om, at man formidler en umiddelbar oplevelse som en viden, man erfarer sig til her og nu. Rekonstruktion I de følgende sprogbrugssituationer præsenteres der ikke nyt fagligt stof i nævneværdig grad. Det er i stedet den faglige sprogbrug og fagtermerne, der lægges vægt på. Rekonstruktionen kan ligge efter, at eleverne er fortrolige med at lave henholdsvis håndstand og forlæns rulle. De kan berette om, hvordan de gjorde for at holde balancen og samarbejde. Det stiller større krav til elevernes sprogbrug, eksempelvis: Aisha stillede sig... og spændte godt op i ballerne. Heitsan sagde, at det ville være bedre hvis og Dan tog så et billede, når håndstanden var allerflottest. Det er ikke nok at sige den der og det der, hvis andre skal have en chance for at forstå, hvad der skete. Personerne (A, B, C og D) skal benævnes (Aisha, Benjamin, Heitsan, Dan) og ligeledes det, de gjorde (spændte, stillede sig, sagde), og hvordan de gjorde det (godt op i ballerne, strække sig i skulderne, bedre hvis). I nogle af rekonstruktionerne i forløbet instruerer og guider eleverne også hinanden: Deres instruktioner er konkrete i forhold til det, der sker: Benjamin, spænd dine baller. Heitsan, husk at Kom igen! Godt gået! Sprogbrugen i instruktion og guidning ligger tæt på, hvad de gør. 3

4 Formålet med dette trin er at kunne anvende fagtermerne i en sprogbrug (beretning og instruktion), som er en tand mere krævende end at bruge sproget som ledsagelse til handling, men som stadigvæk finder støtte i konkrete handlinger: Sprogbrugen er altså situationsafhængig. Den Måde, som sproget her bruges på, er sprog som rekonstruktion: Den konkrete handling gengives sprogligt i overensstemmelse med forløbet. Relationen mellem deltagerne: Det, eleverne taler om, er noget, de har gjort, fx når de i en forevisning refererer, hvordan de gør. Her kan man støtte eleverne til at bruge sproget rekonstruerende ved at placere den elev, der kommenterer, på afstand af dem, der foreviser (jf. kommentatorer af sportsbegivenheder i TV). Feltet er præget af en større grad af sproglig, eksplicit viden. Det giver eleverne en forudsætning for at kunne fortælle, hvad de gør samt at instruere og guide. Forudsætningen for at kunne bruge sproget rekonstruerende er den foregående sprogsituation, som altså er det første led i kæden af sprogbrugssituationer: Når alle ved, hvordan man gør, kan eleverne nu koncentrere sig om, hvordan de bruger sproget. Transformation Formålet med dette trin er, at eleverne begynder at kunne se faglige mønstre og at generalisere deres viden, så den kan transformeres til noget andet. Det kan være, hvordan der i overgangen fra positionen håndstand til forlæns rulle ligger en viden, som kan bruges til at lave et større og mere behageligt bevægelsesflow og støtte det eksperimenterende gruppearbejde. Undervisningsaktiviteterne spiller en central rolle, sådan at eleverne ved lærerens støtte selv kan få øje på de generelle elementer, som de skal bruge videre, fx typer af modtagning (støtte, sikkerhed, fysisk, psykisk). Eleverne påbegynder en sproglig udvikling fra konkret til generel, faglig viden, fra situationsafhængig til situationsuafhængig sprogbrug. Konstruktion Denne sprogbrugssituation ligger i slutningen af forløbet og har især fokus på den faglige sprogbrug. Eleverne konstruerer her deres viden, som faglig viden ser ud, nemlig som generel viden uafhængig af tid og sted. Det er en vanskelig måde at bruge sprog på, fordi: - eleverne skal kunne fagtermerne i dette forløb lærer de dem i sprogbrugssituationer, som ligger tæt på kropslige erfaringer og her-og-nusprogbrug. - eleverne skal kunne anvende fagtermerne i dette forløb lærer de at anvende dem i situationer, som er præget af nærhed til handlinger og oplevelser. - eleverne skal kunne anvende fagtermerne i en faglig sprogbrug det handler denne sprogbrugssituation om: Hvordan elever kan konstruere viden på det faglige ekspertniveau, som kræves. Der er to aspekter i faglig sprogbrug: De sproglige mønstre og strukturering af teksten. 4

5 Sproglige mønstre I de tidligere trin har det været fint, at eleverne har sagt: Når du runder i ryggen, så... Eller måske: Når man kigger i navlen, så Men det rækker ikke til ekspertsproget. Der skal det eksempelvis hedde: Spænding i sædemusklerne og at kigge i gulvet (knejsenakke, som modvirker den toniske halsrefleks) er en forudsætning for balancen i den gymnastiske position håndstand. I 8. klasse forventes det ikke, at eleverne selv kan producere den slags sprog. De bruger nærmere det berettende sprog med generaliserende træk (rekonstruktion på vej mod konstruktion): Når man laver en kropsspænding, kan man bedre Det betyder, at kropsspændingen og knejsenakke er vigtig De berettende træk er, at den første sætning gengiver, hvad der sker først, og hvad der sker derefter. Generaliserende træk er, når man fortæller udefra: Når man kan man i første sætning. Den efterfølgende sætning er mere generaliserende: spænder er blevet til spænding. Netop denne sproglige konstruktion er en af hemmelighederne i at lære at konstruere fagsprog. Med det kneb kan eleverne få adgang til det situationsuafhængige og generelle ekspertsprog, som kræves ved udgangen af 9. klasse og til afgangsprøven. Strukturering af tekster I de første sprogbrugssituationer strukturerer eleverne deres viden om gymnastiske positioner som et tidsforløb: Først så dernæst Anden dobbeltlektion slutter med, at eleverne strukturerer deres viden på en faglig, generel måde. Lektionen afsluttes med fælles konstruktion af et mindmap som forberedelse til skrivning af en informerende beskrivelse. Måde: Sprog som konstruktion: Elevernes faglige viden konstrueres generelt og abstrakt, både med hensyn til sproglige mønstre og tekststruktur. Relationen: Læreren kan støtte eleverne i at bruge sproget uafhængigt af tid og sted ved, at eleverne bruger det, som de har skrevet på de laminerede ark. Feltet i denne sprogbrugssituation bliver ekspertens: Viden konstrueres generelt og abstrakt, som man fx kan finde den i lærebøger. Refleksion Refleksion foregår løbende, men der er særskilt fokus på det i under evalueringen af forløbet. Eleverne kigger tilbage på forløbet i et helikopterperspektiv med fokus på, hvad de har lært, og hvordan de har lært det igennem forløbets forskellige sprogbrugssituationer: Fra at vide og bruge sproget på en hverdagsagtig måde til afslutningsvis at vide på en faglig ekspertmåde. Et væsentligt formål er, at eleverne ser, at der er valgmuligheder mellem forskellige måder at vide på at de har et aktivt fagligt og sprogligt repertoire, så de kan tage stilling til, hvilken måde det er hensigtsmæssigt at konstruere viden på. Vejledning til gennemførelse af forløbet lektion Undervisningen indeholder opbygning af en fælles ramme, fælles forevisning (modellering med elevinddragelse) og præcisering af teori, elevafprøvninger med inddragelse af kommunikation og afsluttende refleksion og fælles opsamling. Udgangspunktet er, at fag og sprog ikke er to adskilte ting! 5

6 Indledende rammesætning for modulet og præsentation og introduktion af - Evt. mål - De nye fagbegreber + nyt fagsprog Dobbeltlektionen kan indledes ved, at læreren ud fra elevernes hverdagsviden peger på læringsmålene. Sammen med eleverne og ud fra elevernes hverdagssprog samt med støtte i planchen sætter læreren ord på kropsspænding, balance og tonisk halsrefleks. Ved de efterfølgende fysiske opvarmningsøvelser er det muligt at afprøve, erfare og italesætte kropsspændingens betydning for balancen samt betydningen af at modvirke den toniske halsrefleks for effekten af kropsspændingen og balancen. Den fælles opstart giver eleverne fysiske og sproglige redskaber til, at de i deres grupper kan instruere og guide hinanden i konstruktionen og udførelsen af de to gymnastiske positioner og sammensætning af disse. Sprogbrugssituationer Igennem sprogbrugssituationerne arbejdes der systematisk med udvikling af fagsprog, herunder brug af de nye fagbegreber. Nogle af sprogbrugssituationerne resulterer i et synligt sprogligt output, andre ikke. Der er knyttet fem sprogbrugssituationer og fire lærervejledninger til den første dobbeltlektion. Sprogbrugsstationerne ses herunder, og derefter findes de fire vejledninger: 1. Fælles præsentation sprog som ledsagelse til handling 2. Fælles opvarmning sprog som ledsagelse til handling 3. Fælles forevisning af de to gymnastiske positioner samt modtagning rekonstruktion og transformation 4. Gruppearbejde rekonstruktion og transformation 5. Fælles opsamling rekonstruktion Lærervejledning 1.1 Om at støtte eleverne i selv at stille spørgsmål. Brug hv-spørgeord: Hvad betyder Hvad vil det sige at Hvad synes du om, at man gør sådan.. Hvad andet kan man gøre Hvordan forstår du Hvorfor er det sådan Hvorfor gør du sådan Hvorfor kan man ikke sige men fx sige noget andet Hvordan kan man sige det med andre ord? Hvornår vil du mene at... Hvilke andre måder kan man Hvilket andet forslag kunne du komme i tanker om? Hvilken situation vil være et eksempel på det? Eller start med et udsagnsord (verbum, proces): Er det den rigtige måde at gøre det på? Betyder det...? Kommer man så til at? Kunne man også gøre sådan her? 6

7 Kunne man også sige det på den her måde? Gør det noget at? Skal man forstå det sådan at? Lærervejledning 1.2 Om berettende sprog med fagord og hvordan læreren kan støtte eleverne i den sproglige udvikling. Det berettende sprog er karakteriseret ved, at det rekonstruerer begivenhederne en for en i den rækkefølge, de finder sted. En beretning fokuserer på dem, der deltager, det de gør, og måden de gør noget på. Tænk fx på elevtekster af typen Fortæl om Typisk står en beretning i præteritum (datid), men når I bruger det berettende sprog under en forevisning, kan det være mere naturligt at bruge præsens (nutid). Under lærerens forevisning af gasten sammen med en elev, beretter læreren trin for trin, hvad de gør og tydeliggør rækkefølgen ved at bruge ord som: Først Så Dernæst. Derefter. Til sidst På den måde sikres det, at sproget bliver berettende, og at der kommer styr på rækkefølgen, både i sproget og i forevisningen. Det er egentlig ikke ord, som er vanskelige at forstå, men hos mange elever findes de ikke i deres aktive sprogbrug. I det berettende sprog omtales: - personerne - deltagerne: Aisha. Benny eller toppen, bunden, støtten, guiden - kropsdele eller andet, som indgår i/deltager i processerne: sædemuskel, lårmuskel, venstre arm, nakke - hvad de gør processerne: stiller sig spænder strækker - hvordan de gør det omstændighederne: i sædemusklen, strakt, med strakte arme Fagtermerne findes i alle tre kategorier: - den funktion som personerne har: top, bund, støtte, guide/fotograf - betegnelser for kropsdele: venstre arm, den strakte arm, sædemuskel, lårmuskel, spændte muskler, afspændte muskler - hvad de gør: stiller sig, spænder, strækker - hvordan de gør det: med begge arme, strakt opad, med afspændte mavemuskler Det er fint at pendle mellem hverdagsudtryk og fagudtryk, eksempelvis: - baller sædemuskler, - slappe muskler afspændte muskler, - kolbøtte forlæns rulle På den måde knytter læreren hele tiden an til hverdagssproget, når vedkommende bruger de faglige udtryk. Læreren pointerer, hvad der er fagudtryk ved at gentage dem, ved at give dem tryk, ved at sige at det er fagsproget for hverdagsudtrykket med mere. 7

8 Lærervejledning 1.3 Om at støtte eleverne i at instruere og guide. Vis eleverne, at de kan begynde sætninger sådan her når de skal instruere og guide på en empatisk måde Hvis du. så Prøv at. Har du selv et forslag til.. Først du sådan her så sådan her Prøv at se på mig når jeg gør det her: hvad ser du?... Idéer til ros: Hvor er det godt! Godt! Kom igen! Nu fungerer det! Hvor fint! Du er bare så dygtig/god/fantastisk! Ja, super! Prøv igen! 8

9 Lærervejledning 1.4 Om at støtte eleverne i at spørge til fagordene kropsspænding, balance og tonisk halsrefleks. At beskrive betydning af kropsspænding, balance og tonisk halsrefleks i håndstand og forlæns rulle Eksempel på sætningsbegyndelse. Håndstand Når du spænder så Det betyder at Du får den bedste balance, når du spænder Forlæns rulle Hvis du ikke spænder så Det betyder at. Du får den bedste forlæns rulle, når du.. Håndstand og forlæns rulle Hvordan vil du beskrive håndstand? Først starter man med. Så gør man Derefter Til sidst Hvordan vil du beskrive forlæns rulle? Først starter man med Så gør man 9

10 Derefter Til sidst Hvad sker der, hvis du kigger i navlen ved en forlæns rulle? Hvad sker der, hvis du kigger i navlen ved en håndstand? lektion Indledende rammesætning for modulet, præsentation og introduktion af: - Samtale og erfaringsopsamling om de faglige begreber og refleksionens betydning for læringsprocessen - Opvarmning (gentages fra sidste lektion) - Gruppearbejde afsluttes med samtale om kropsspænding, balance og toniske halsrefleks samt samarbejde og ansvar ud fra elevernes billeder - Opsamling i plenum ved Whiteboard herunder reminder fra sidste dobbeltlektion. Sprogbrugssituationer Gennem sprogbrugssituationerne arbejdes der systematisk med udvikling af fagsprog, herunder brug af de nye fagbegreber. Nogle af sprogbrugssituationerne resulterer i et synligt sprogligt output, andre ikke. Der er knyttet fire sprogbrugssituationer og tre afsnit med lærervejledning til denne dobbeltlektion. Sprogbrugssituationerne ses herunder, og derefter findes de tre vejledninger: Repetition/erindring og opvarmning sproget som rekonstruktion 2A. Fælles forevisning/repetition af gymnastiske positioner og forevisning af eksperimenterende måder at arbejde med sammensætninger på samt modtagning transformation 2B. Gruppearbejde transformation 3. Fremvisning sprog som rekonstruktion 4. Opsamling sprog på vej til konstruktion Lærervejledning 2.1 Om at berette og anvende det berettende sprog, herunder hvordan man som lærer bedst initierer dette Det berettende sprog er karakteriseret ved, at det rekonstruerer begivenhederne en for en i den rækkefølge, de finder sted. En beretning fokuserer på dem, der deltager, det de gør, og måden de gør det på. Anden dobbeltlektion starter med, at eleverne beretter om, hvad de har oplevet i første dobbeltlektion med fokus på brug af fagtermer som kropsspænding, balance og samarbejde. Eleverne skal have adgang til materiale, der støtter deres hukommelse, eksempelvis plancher på væggen, der viser: 10

11 - billeder af håndstand og forlæns rulle fra 1. dobbeltlektion - fagtermer om personer og kropsdele, processer og omstændigheder - tidsforbindere, fx Først Så Dernæst. Derefter. Til sidst (se lærervejledning 2, 1. dobbeltlektion) Læreren kan støtte eleverne i at bruge sproget berettende ved at åbne dialogen på en måde, der lægger op til, at eleverne svarer med mere end enstavelsesord. Læreren kan fx åbne dialogen ved at sige: Fortæl, hvordan I lavede håndstanden: Hvad gjorde I først? Og hvad skete så? - og opfølgende: Hvordan fandt I ud af at holde balancen? Hvordan gjorde I for at gøre hinanden gode? I løbet af dialogen, som udspinder sig af lærerens åbninger, kan læreren strække elevens sprog, som det fremgår af nedenstående dialog: Lærer: Hvordan var det vi gjorde, da vi lavede håndstand / Hvordan var det vi gjorde, da vi lavede forlæns rulle? Elev 1: Vi var strakte og spændte vores baller Lærer: Og den ene, der stod ved siden af Hvilken rolle havde hun? Elev 1: (og flere på samme tid): Hun hjalp med håndstanden Elev 2: Ja, hun var modtager og hjalp med at holde balancen Elev 3: Ja, og prikkede på ballerne for at mærke, om de var spændte Lærer: Nemlig, det er vigtigt at spænde Spænding af musklerne, her sædemusklerne for, hvad sker der, hvis man ikke gør det Elev: Men i vores gruppe kunne vi ikke holde balancen osv. osv. Lærervejledning 2.2 Om berettende sprog med generaliserende træk, fra sprog som rekonstruktion til sprog som konstruktion (inkl. laminerede sætninger) Dette trin i undervisningen er en transformationsfase. Her kan eleverne selvstændigt i grupper eksperimentere med at lave nye gymnastiske sammensætninger. For at kunne gøre det, har de brug for den viden og den sprogbrug, de har med sig fra sprogbrugssituation 1, 2.1 og 2.2. Formålet med transformationsfasen er, at eleverne begynder at kunne se faglige mønstre og at generalisere deres viden, så den kan transformeres til nye sammensætninger. De skal trække på deres viden fra erfaringerne med henholdsvis håndstand og forlæns rulle og sammensætningen af disse to gymnastiske positioner, som kan bruges til at lave nye sammensætninger med. Det berettende sprog i de tidligere undervisningstrin har overvejende været konkret og har rekonstrueret de faktiske hændelser. Nu handler det om at få eleverne til at se, hvordan man kan generalisere sin viden sådan, at den gælder for alle og på alle tider og steder. Som støtte til denne sproglige udvikling hos alle eleverne kan disse sætninger bruges så udførlige og varierede forklaringer/besvarelser som muligt: - A: Udfører: Når man er kropsspændt i håndstanden, skal man - B: Modtager: Når man vil støtte balancen i håndstanden, skal man - C: Udfører: Når man kigger navle og krummer ryg i den forlæns rulle, skal man - D: Modtager + Guide/fotograf: Når man vil støtte rulningen, skal man De fire sætninger kan lamineres i A3-størrelse (på langs) sådan, at der er plads til, at eleverne kan fortsætte sætningerne. 11

12 I de fire sætninger går vi stadig ud fra det berettende sprog, der rekonstruerer begivenhederne, men sætter generaliserende træk ind: Når i betydningen hver gang når, man som betyder alle og enhver, brug af præsens er og skal i betydningen noget, der altid er gældende og altså ikke bare sker her og nu, samt brug af verbet er som lægger op til at beskrive/definere: Når man er kropsspændt Eleverne kan indlede en transformation af viden og sprogbrug fra konkret til generel, faglig viden, fra situationsafhængig til situationsuafhængig sprogbrug, fra sprog som rekonstruktion til næste sprogkæde/sprogbrugssituation: Sprog som konstruktion. Lærervejledning 2.3 Om det beskrivende sprog og om at komme fra det berettende sprog til det beskrivende stilladsering i form af mindmap. Det beskrivende sprog er kendetegnet ved at have fokus på begreber og at relatere forskellige begreber til hinanden: Kropsspænding er en forudsætning for balancen i håndstanden. I denne sætning sker der ikke noget. Der er ingen verber, der handler om at gøre noget, kun er som sætter lighedstegn mellem det, der står foran er og resten af ordene i sætningen. Der er heller ingen, der gør noget, ingen personer. Hvad er der så i sætningen? Der er frem for alt en lang række begreber: Kropsspænding, forudsætning, balance, håndsstand. Disse begreber sættes i relation til hinanden i tætte grammatiske konstruktioner (præpositionsforbindelser indledt med i, for og i). At mestre dette sprog aktivt er en udfordring i 8. klasse, men den afsluttende prøve i faget kræver en sådan faglig sprogbrug. Eleverne vil dog møde den slags fagsprog i deres lærebøger. I dette forløb arbejdes der desuden fokuseret med tekststruktur, det vil sige taksonomisk tænkning og organisering af viden. Til det formål kan anvendes et mindmap. Se også sprogbrugssituation 4 under anden dobbeltlektion. Håndstand At gøre hinanden gode i gymnastiske positioner og sammensætninger Forlæns rulle Modtagning 12

13 Opbygningen af mindmap er parallel med tekststrukturen i en informerende beskrivelse: Den midterste cirkel svarer til overskriften og afgrænsningen (klassifikation), de tre cirkler med håndstand, forlæns rulle, modtagning svarer til eksemplerne (det der tilsammen udgør temaet: At gøre hinanden gode). Anden dobbeltlektion kan slutte med, at elever og lærer i fællesskab har konstrueret dette mindmap, som udgør strukturerede noter om emnet. Eleverne ved nu, hvordan man ordner viden om emnet på en faglig måde med fokus på begreber og deres indbyrdes relation. De ved, at man gør det på en anden måde end i en berettende struktur, hvor fokus er på personer, handlinger og omstændigheder. I et efterfølgende forløb kunne elevernes mindmap reformuleres til en tekst i form af en informerende beskrivelse. Teksten kan konstrueres i fællesskab: Eleverne kan komme med forslag til formuleringer og læreren kan skrive ned, evt. efter en forhandling med eleverne, om det er den bedste måde at sige det på. Det er lettest at starte med eksemplerne. Til sidst sammenfattes eksemplerne i det første afsnit: Hvad taler vi om? Der kunne stå: At gøre hinanden gode i gymnastiske positioner og sammensætninger er, at man kan anvende fagtermerne, og at man kan guide og instruere på en empatisk måde. Tekststruktur Overskrift Hvad taler vi om? Teksten At gøre hinanden gode At gøre hinanden gode i gymnastiske positioner og sammensætninger er, at (klassifikation) Eksempler: beskrivelse af At gøre hinanden gode A. Modtager/håndstand En god modtager i en håndstand er... B. Udfører/håndstand En god håndstand er C. Modtager/forlæns rulle En god modtager i forlæns rulle er D. Udfører/forlæns rulle En god forlæns rulle er, at 13