Præsentation af Forskningsprojektet omkring Advanced Science Teacher Education (ASTE)
|
|
- Pia Kirkegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Præsentation af Forskningsprojektet k omkring Advanced Science Teacher Education (ASTE) Klaus Rasmussen Institut for Skole og Læring Professionshøjskolen Metropol Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Dias 1
2 Oversigt over Oplæg ved SeMat Udviklingsprojektet ASTE Lidt historie Hvor er projektet lige nu? Forskningsprojektet ASTE (tre former for sammenspil) Sammenspil mellem discipliner (fag) Sammenspil mellem institutioner (udelades) Sammenspil i relation til skolens praksis (Disse tre spiller også sammen indbyrdes ) Afrunding Dias 2
3 Historien i grove træk 2011 U.projekt beskrives til LU Ph.d.-projekt starter. U.projektet starter, til dels Reorientering mod LU13 Hold Starter på Metropol og UCC Lyd - Data 2015 g g Undv. I tværfaglige moduler 2016 Ph.d. Projekt slutter, februar 2017 Første ASTE-studerende færdige Dias 3
4 ASTE udviklingsprojektet Lige nu ASTE kører som en del af LU13-læreruddannelsen på UCC og Metropol. Ca. 20 studerende hvert sted, på hhv. 1 og 2. årgang (dvs. ca. 80 studerende modtager ASTE orienteret undervisning. Struktur studieplan Løbende som tiltag i ordinære moduler specielt monodisciplinære lektionsstudier Fælles arrangementer Besøg- gæsteforelæsere studieture - virksomhedsbesøg Praktiklærerkursus Konkret planlægning af tværfaglige moduler Sundhed risiko eller chance? Dias 4
5 Uklarheder i tværfaglig undervisning Didaktisk forskning har ikke nået konsensus (i terminologi) Inter disciplinær Grænser mere eller En blanding med synlige mindre ophævet mellem discipliner grænser Multi disciplinær Integreret Tværfagligt Trans disciplinær Tematisk Blended Osv... et samarbejde med klar afgrænsning af de enkelte discipliner (Andresen & Lindenskov 2009) Ingen klar skelnen mellem discipliner (Matthews, Adams & Goos 2009) SeMat ASTE - Sammenspil mellem discipliner (fag) Dias 5
6 Begrænsninger og muligheder for undervisning på tværfaglig måde Begrænsninger: Lærere alene i klasseværelsetl Lærere uddannet i disjunkte discipliner Politik og tradition (inerti) Muligheder (nogle af dem mere forestillede end faktuelle): Synergi ("hvorfor") ") Efficiency ( Hurtigere") Effectivenes ( Bedre") (Dorn et al. 2005) Meningsfuldhed ("hvorfor") Relation til "Real life eller hverdagen Utilitaristisk betydning Bedre sammenhæng i en lærerhverdag... andre Hurley, 2001 SeMat ASTE - Sammenspil mellem discipliner (fag) Dias 6
7 Hvilken viden bør den tværfaglige lærer besidde? SMK, PCK, MKT,, In the moment paedagogics, The knowledge quartet osv. osv. (Mason & Davis, 2013,Shulman, 1986, Ball, Even, Rowland og mange, mange flere) Viden fra flere discipliner Viden fra pædagogik Kendskab til matematikkens og naturvidenskabens ontologi og epistemologi Der synes at være for mange "former" af viden, der er involveret - Og dette fører mig til at overveje og indføre praxeologies SeMat ASTE overvejelser Dias 7
8 Lidt om Antropologisk Didaktisk Teori (ATD) Praxeology: Task Technique Technology Theory Praxeologi: Tjeneste Teknik Teknik-diskurse ds u s Teori Tjeneste(forehavende) 9. Civilisation 9. Civilisation 8. Samfund 8. Samfund 7. Skole 7. Skole 6. Pædagogik 6. Pædagogik 5. Disciplin (fag) 5. Disciplin (fag) 4. Domæne 4. Domæne En praxeologi er institutionelt situeret og beskrives ved hjælp af niveauer af didaktisk codetermination (Winsløw 2011) (Med-bestemmelse/med- indflydelse) 3. Sektor 3. Sektor 2. Tema 2. Tema 1.. Emne 1.. Emne Niveauer af medbestemmelse for en bi-disciplinær økologi Praxeologier kan være faglige såvel om didaktiske SeMat ASTE - overvejelser Dias 8
9 Et eksempel på den forestillede tværfaglighed i ASTE - GIS, dataanalyse og modellering i geografi Institut for Naturfagenes Didaktik Bridging Concepts (Wake 2011) Flow (af mange slags) (Maps) Co-determination kan bruges til at spore, hvordan bridging g concepts rent faktisk fungerer (og dermed muliggør en undervisning meningsfuld for begge discipliner i (Rasmussen & Winsløw 2013) SeMat ASTE - Sammenspil mellem discipliner (fag) Dias 9
10 Sammenspil i forhold til konkret praksis Udviklingsprojektet ASTE vil gerne arbejde med nye samspilsformer i forhold til læreruddannelsens praksis. Lektionsstudier Pilotprojekt i ordinær uddannelse i matematik tik Indførelse af en kultur hos ASTE-studerende Observere andres lektionsstudier Udføre egne lektionsstudier Mange justeringer, dogmeregler mv. Mange utilsigtede forståelser Lærer Elev- Stof drukner i klasseledelse og begyndervanskeligheder. SeMat ASTE - Sammenspil i relation til skolens praksis Dias 10
11 Sammenspil i forhold til konkret praksis Institutionerne mødes, ser på, og forholder sig til den samme konkrete undervisning. Diskuterer undervisningen i forhold til elevernes læring (Hanseikai) Besnærende simpelt men faktuelt vanskeligt Jeg har undersøgt diskursen (ATD: technology) som den kommer til udtryk gennem hanseikai: 1. Undervisningen i tale sættes som den udførende lærers/studerendes personlige problem. 2. Evaluering af lærer-teamets viden kontra undervisningens kvaliteter i forhold til elevernes læring 3. Afsøgning af lærer-teamets refleksioner 4. Ser forhold i konkret undervisning som manifestationer af generelle problemstillinger 5. Meta-diskurs: Hvad skal vi reflektere over? Hvordan? Performance Eksamen Vejledning Abstraktion Infrastruktur SeMat ASTE - Sammenspil i relation til skolens praksis Dias 11
12 Tak for jeres opmærksomhed! Spørgsmål? Dias 12
13 Referencer Andresen, M., & Lindenskov, L. (2009). New roles for mathematics in multi-disciplinary, upper secondary school projects. ZDM, 41(1), Doménech, J. L., Gil-Pérez, D., Gras-Martí, A., Guisasola, J., Martínez-Torregrosa, J., Salinas, J.,... Vilches, A. (2007). Teaching of energy issues: A debate proposal for a global reorientation. Science & Education, 16(1), Dorn, R. I., Douglass, J., Ekiss, G. O., Trapido-lurie, B., Comeaux, M., Mings, R.,... Ramakrishna, B. (2005). Learning Geography Promotes Learning Math: Results and Implications of Arizona's GeoMath Grade K-8 Program. Journal of Geography, 104(4), Hurley, M. M. (2001). Reviewing Integrated Science and Mathematics: The Search for Evidence and Definitions From New Perspectives. School Science and Mathematics, 101(5), ( Mason, J., & Davis, B. (2013). The Importance og Teachers' Mathematical Awareness for In-the-Moment Pedagogy. Canadian Journal of Science, Mathematics and Technology 13(2), Matthews, K. E., Adams, P., & Goos, M. (2009). Putting it into perspective: mathematics in the undergraduate science curriculum. International Journal of Mathematical Education in Science and Technology, 40(7), Rasmussen, K., & Winsløw, C. (2013). Didactic Codetermination in the Creation of an Integrated Math and Science Teacher Education: The Case of Mathematics and Geography. In B. Ubuz, Ç. Haser & M. A. Mariotti (Eds.), Proceedings of CERME 8 (pp ). Manavgat - Side: Middle East Technical University, Ankara, Turkey. Shulman, L. S. (1986). Those Who Understand: Knowledge Growth in Teaching. Educational Researcher, 15(2), Wake, G. (2011). Modelling In An Integrated Mathematics And Science Curriculum: Bridging The Divide. Paper presented at the CERME 7, Rzeszow, Poland. Winsløw, C. (2011). Anthropological theory of didactic phenomena: Some examples and principles of its use in the study of mathematics education. In M. Bosch, Gascón, J., Ruiz Olarría, A., Artaud, M., Bronner, A., Chevallard, Y., & G. Cirade, Ladage, C. & Larguier, M. (Eds.), III Congreso Internacional sobre la TAD (Vol. CRM Documents, vol. 10, pp ). Barcelona: Centre de Recerca Matemàtica, Bellaterra (Barcelona). Dias 16
14 Semester/tid 1 efterår 2013 Intromodul: At blive og at være lærer Undervisningsfag 1. MAT 1 Matematiklæring, tal og algebra 2 forår 2014 PL2 Elevens faglige, sociale og GEO 1 personlige læring og udvikling Geografi en verden i forandring. 3 efterår 2014 PL 1 Lærerens tilrettelæggelse af undervisningen 4 forår 2015 FK 1 Fysikkens og kemiens verden ASTE 1 BIO/MAT Sundhed chance eller risiko? 10 ECTS ( 7 til biologi og 3 til matematik) 5 efterår 2015 PL 4 (med dansk som andetsprog) ASTE 4 GEO/FK Energi og klima 6 forår 2016 FK 2 Udvikling af naturvidenskabelig erkendelse Fysik eksamen 7 efterår 2016 BIO Levende organismer og økologiske sammenhænge elevers undersøgende og praktiske arbejde 8 forår 2017 BIO 2 Evolution, genetik og bioteknologi fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse. Bio eksamen Institut for Naturfagenes Didaktik KLM Dannelse i den mangfoldige skole KLM eksamen MAT 2 Matematikundervisning og geometri Praktik 2+3 Mat 4 Evaluering og stokastik ASTE 2 GEO/BIO/FK Bæredygtighed fødevarer og energi 10 ECTS (4 fra geografi, 3 fra biologi og 3 fra fysik/kemi) ASTE 3 MAT/FK Naturens terningespil 10 ECTS (geografi 6, fysik/kemi 4) 10 ECTS (7 fra matematik og 3 fra Fysik/Kemi) Eksamen matematik MINIBACHELOR Eventuelt kort udlandsstudieophold PL 3 LG eksamen BA OPGAVE BA eksamen PRAKTIK Praktik eksamen GEO 2 Geografi den nære omverden Geo eksamen Praktik Praktikeksamen Dias 14 Retur til lige nu
15 Eksempel på determination : Samfund (UC) til fag (UC): Ministerielle bestemmelser foreskriver hvornår og hvordan et modul skal evalueres for at udløse STÅ Fag(Uni) to Fag (UC): Bruge eksterne læringsmiljøer (fx laboratoriefaciliteter mv. På universitetet) Emne/tema (Skolen) to Faget (UC): Jeg ved hvordan der sædvanligvis undervises i energi i skolen (og det er ikke opløftende ) Pædagogik (UC) to Tema (UC) : Vi skal arbejde med epokale nøglespørgsmål som Klafki foreslår. Dias 15 Tilbage til 3D-model
Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre?
Side 1 22-08-2013 Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre? Erik Knudsen, formand for Danske professionshøjskoler Få vælger
Læs merePROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE
PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,
Læs mereFaglig fordybelse. - eksemplificeret i den naturvidenskabelige læreruddannelse på UC Syd. i samarbejde med
Faglig fordybelse - eksemplificeret i den naturvidenskabelige læreruddannelse på UC Syd i samarbejde med Struktur 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester 7. semester 8.
Læs mereSpilbaseret innovation
Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,
Læs mereRekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen. Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet
Rekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet Læreruddannelsen og naturfag Problemstillinger For få studerende vælger naturfagene som linjefag. Svært
Læs mereCensormøde Naturfag. May 06, 2014. Censormøde d.29.04.2014.notebook
Censormøde Naturfag Dagsorden for faggruppemødet for naturfagene: (ca. 40min) 1. Fælles samling for alle naturfag a. Opfølgning på fælles problematikker fra censorrapporterne i de enkelte naturfag i. Feltarbejde
Læs mereKreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil
Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Udgangspunkt: Kreativ digital matematik I skoleåret 2012 0g 2013 har en større gruppe indskolingslærere i
Læs mereKursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015
Valgmodul Forår 2015: It i matematikundervisning Underviser: Lektor Morten Misfeldt, Aalborg Universitet Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 ECTS-points:
Læs mereFremtidens gymnasiale matematik inspiration og pejlemærker fra matematikdidaktisk forskning
Institut for Naturfagenes Didaktik Fremtidens gymnasiale matematik inspiration og pejlemærker fra matematikdidaktisk forskning Niels Hvitved, Britta Jessen, Sara Lehné, Carl Winsløw Forskergruppen Matematikkens
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereSTYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD
STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen
Læs mereSeks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på
Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor
Læs mereAlgebra med CAS i folkeskolen
Algebra med CAS i folkeskolen Introduktion Eksempler: Eksempel 1 Hvad er en ligning? Eksempel 2 KenKen med CAS, Eksempel 3 Parenteser og sliders Eksempel 4 Mere end x og konstanter Værktøjer: Introduktion,
Læs mereLæreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College
Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder VIA University College Campus Aarhus C Ceresbyen 24 8000 Aarhus C Tlf.: 87 55 30 00 VIA.DK VIA University College Læreruddannelsen Aarhus Optagelse med andet
Læs mereAnvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse
Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Lærke Bang Jacobsen Institut for Naturfagenes Didaktik De deltagende skoler/universiteter N. Zahles Gymnasieskole (runde 2) Johannesskolen (runde
Læs mereStudieordning for Læreruddannelsen UCC
Studieordning for 1.... 5 2. Studieordningens opbygning... 6 Hoveddel A: Generelle bestemmelser for... 6 Hoveddel B: Bestemmelser for uddannelsens enkelte moduler:... 6 3. Fagene i læreruddannelsen...
Læs mere5. Vores Skole bruger verden hver dag
5. Vores Skole bruger verden hver dag Skoler og virksomheder kan få mere ud af hinanden Skoler og virksomheder kan indgå både dybere og længerevarende samarbejder, der kan være med til at forberede eleverne
Læs mereUdvikling af faglærerteam
80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,
Læs mereValgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.
Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning
Læs mereKompetencemål for Natur/teknologi
Kompetencemål for Natur/teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt
Læs mereDen fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi
Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Workshop G Mads Joakim Sørensen Naturfag i spil - tværfagligt samarbejde med naturfagene Onsdag den 28. november 2018 Naturvidenskabernes Hus Bjerringbro
Læs mereQuestioning the world by questioning the exam
Department of Science Education Questioning the world by questioning the exam Britta Eyrich Jessen PhD student with Carl Winsløw Department of Science Education University of Copenhagen Dias 1 Department
Læs mereFORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER
10-05-2016 Karen Wistoft DPU/AU 1 FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet Mandag den 9. maj 14-16 Karen Wistoft, professor
Læs mereNye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression
Gør tanke til handling VIA University College Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression Martin Krabbe Sillasen 3. juli 2015 1 Plan Introduktion Teoretisk og metodisk ramme Resultater Videre
Læs mereKemi C - hf-enkeltfag, april 2011
Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at
Læs mereKiU og professionsdidaktik
KiU og professionsdidaktik Forskningsprojektet KiU og professionsdidaktik har primært fokus på at undersøge, på hvilke måder læreres kompetenceløft i undervisningsfag (KiU) sætter sig spor i praksis i
Læs mereLaboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx
83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen
Læs mereUndersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier
Undersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier Udvikling af læreres didaktiske kompetencer Jacob Bahn Phd-studerende matematiklærer UCC og Institut for Naturfagenes Didaktik (IND), KU Slides
Læs mereUdvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer
Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Lektor Ole Goldbech og@ucc.dk Læring og didaktik Videreuddannelsen Professionshøjskolen UCC Oversigt over læseplaner 1993 -loven Formål CKF Vejledende
Læs mereNATURFAG OG MATEMATIK
NATURFAG OG MATEMATIK Kurser for skoleområdet 2014- UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Kurser for skoleområdet HVORFOR EFTERUDDANNELSE? Udviklingen inden for naturfag og matematik
Læs mereNaturfag i læreruddannelsen beskrivelse af praksis og visioner for fremtiden
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 136 Offentligt Foreningen af Lærere i Naturfag ved Læreruddannelserne samt UCNatNet: Naturfag i læreruddannelsen
Læs mereBilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014
Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 PRAKTIKNIVEAU I... 2 PRAKTIKNIVEAU II... 3 OVERGANGSORDNING FOR STUDERENDE PÅ LÆRERUDDANNELSEN BORNHOLM. PRAKTIKNIVEAU II... 5 PRAKTIKNIVEAU III... 5 OVERGANGSORDNING
Læs mereStudenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012
Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012 Thomas R.S. Albrechtsen & Claus Michelsen Center for Naturvidenskabernes og
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre
Læs mereLæseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed
Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed Se også listen med "idéer og links til energiundervisnng" via ESCO-fanebladet på Intra. Fælles Mål n/t efter 2.klasse Teknologi og ressourcer i hverdagen
Læs mereSpor 1-Inklusionsindsatsen
Spor 1-Inklusionsindsatsen Tids- og aktivitetsplan Projektbeskrivelse Projektbeskrivelse Baggrund Baggrunden for indsatsen skal findes i såvel den langsigtede strategi som den politiske udvalgsplan, som
Læs mereFremtidens Naturfaglige Lærere
Efteruddannelse som bidrag til netværksudvikling blandt naturfagslærere i en kommune Tanker og erfaringer fra SDU s Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Claus Michelsen, Syddansk Universitet Institutleder,
Læs mereUddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder
Læs mereFORSKNINGSBASERET VIDEN OM MATEMATIK
FORSKNINGSBASERET VIDEN OM DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING INDHOLD 1. Mathematical literacy... side 3 2. Systematiske tilgange til matematisk problembehandling... side 5 3. Bevidsthed om egen
Læs mereAnsøgning om ny uddannelsesretning under godkendt diplomuddannelse
Ansøgning om ny uddannelsesretning under godkendt diplomuddannelse Undervisningsministeriet godkender nye uddannelsesretninger i godkendte diplomuddannelser, jf. diplombekendtgørelsen 7. En ny uddannelsesretning
Læs mereTransfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013
Transfer mellem teori og praksis Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer defintion Fra latin at bære eller føre over ( translate ) Anvendelse af det, man lærer, i en ny situation anvendelse af det lærte
Læs mereRettelser pr. 17. oktober 2017 er markeret med *
Oversigt valgdata ordinært valg 017 Valgdata Bestyrelsen 017... Valgdata Akademisk Råd 017... Valgdata Ph.d-udvalg 017... Valgdata Institutråd 017... Valgdata studienævn ENGINEERING 017... 4 Valgdata studienævn
Læs mereUndervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide
70 MONA 2006 4 Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide Annemarie Møller Andersen, Institut for curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet Kommentar til artiklen Analyse og design
Læs mereKOMPETENCEMÅL OG EVALUERING I MATEMATIK
(TOMAS@DPU.DK) INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) OPLÆG PÅ KENS DAG UC SJÆLLAND, ANKERHUS, SORØ UNI VERSITET DISPOSITION Opvarmning: Hvad er et godt evalueringsoplæg? Oplæg: Om kompetencemål og
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs mereVejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag
Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.
Læs mereMANGOEN. Et undervisningsforløb
MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i Idræt
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereTVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING
Gør tanke til handling VIA University College TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING ULLA HJØLLUND LINDEROTH MARTIN KRABBE SILLASEN Big Bang 2017 27. marts 2017 1 HVILKET
Læs mereNaturfag. (Matematik medtænkes her som en del af det naturfaglige område.)
Side 1 af 5 Naturfag Skolens navn: H. C. Andersen Skolen Skoleår: 2008 2009 Indledning Formålet med denne selvevaluering er at undersøge status og visioner for skolens indsats på det naturfaglige område
Læs mereAvnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læs mereLæringsmål og teknisk kompetente matematiklærere
69 Læringsmål og teknisk kompetente matematiklærere Rune Hansen, UC SYD Kommentar til Else Marie Jensen: Et undersøgende blik på læringsmål og elevplaner i matematik på min skole, MONA, 2016 4. I løbet
Læs merePISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015
PISA NATURVIDENSKAB 1. Scientific literacy 2. Rammerne for opgaverne 3. Eksempel på gammel opgave 4. Hvad kan man få ud af PISA 5. Hvad har jeg lært af PISA 6. Opsamling FORMÅL FOR NATURFAG 2014 Naturvidenskabelig
Læs mereASTE RAPPORT TIL LUNDBECKFONDEN. Ole Goldbech, Klaus Rasmussen, Camilla Hellsten Østergaard, Carl Winsløw og Jens Aarby
ASTE RAPPORT TIL LUNDBECKFONDEN Ole Goldbech, Klaus Rasmussen, Camilla Hellsten Østergaard, Carl Winsløw og Jens Aarby ASTE Rapport til Lundbeckfonden Af Ole Goldbech, Klaus Rasmussen, Camilla Hellsten
Læs mereValgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 12. september 2013 17.
Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 12. september 2013 17. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning
Læs mereProblembaseret læring som sin egen fagdidaktik
Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Mads Hovgaard, Enheden for Uddannelsesudvikling, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet; Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. DUN Konference
Læs mereMatematiklærerprofessionen i et institutionelt perspektiv
Artikler 7 Matematiklærerprofessionen i et institutionelt perspektiv Carl Winsløw, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet Abstract: Artiklen tager udgangspunkt i de udfordringer som
Læs mere(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat
(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske
Læs mereuvm matematik 491B9E24D2D69BF0C75EDB4193E640E5 Uvm Matematik 1 / 6
Uvm Matematik 1 / 6 2 / 6 3 / 6 Uvm Matematik In the Vermont State House, Lucy Rogers '18 represents the complexities and gifts of her home district. UVM's 27th President Dr. Suresh Garimella will assume
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereIntroduktion til undervisningsdesign
TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser
Læs mereTVÆRFAGLIGHED SOM VÆRKTØJ EN UNDERSØGENDE INSPIRATIONSWORKSHOP TIL TVÆRFAGLIGHED I DEN DAGLIGE UNDERVISNING.
TVÆRFAGLIGHED SOM VÆRKTØJ EN UNDERSØGENDE INSPIRATIONSWORKSHOP TIL TVÆRFAGLIGHED I DEN DAGLIGE UNDERVISNING. INDHOLD Casepræsentation (LOB) Casearbejde i grupper Koblinger og muligheder Den gode tværfaglige
Læs mereKære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Kvalitet i medicinhåndtering som består af 3 AMU moduler på i alt 11 kursusdage.
Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Kvalitet i medicinhåndtering som består af 3 AMU moduler på i alt 11 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål
Læs mereStudieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning
Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning Indhold Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Indledende bestemmelser Uddannelsens formål og kompetenceprofil Adgangskrav Uddannelsens varighed
Læs mereMedarbejderen. Til din Life Science virksomhed:
Til din Life Science virksomhed: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste, potentielle medarbejder, der gennem hele sin uddannelse har haft skarp fokus på det bioteknologiske arbejdsmarked:
Læs mereStudieordning for Læreruddannelsen UCC
Studieordning for 1.... 6 2. Studieordningens opbygning... 7 Hoveddel A: Generelle bestemmelser for... 7 Hoveddel B: Bestemmelser for uddannelsens enkelte moduler:... 7 3. Fagene i læreruddannelsen...
Læs mereSTUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013
STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV
Læs mereNogle didaktiske overvejelser vedrørende indledende undervisning i funktionsbegrebet i gymnasiet og nærværende hæftes nytte i så henseende.
Nogle didaktiske overvejelser vedrørende indledende undervisning i funktionsbegrebet i gymnasiet og nærværende hæftes nytte i så henseende. af Dinna Balling og Jørn Schmidt. Hæftet Lige og ulige sætter
Læs mereEksamensbevis Degree Certificate
Eksamensbevis Degree Certificate Meritlæreruddannelsen Teacher certificate Jonas Erik Johansen Cpr-nr. 290381-2055 Civil registration number Graduation date Københavns Professionshøjskole University College
Læs mereUddybning om naturfag. Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU
Uddybning om naturfag Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU DEN TEORETISKE RAMME FOR NATURFAGLIG KOMPETENCE som udfordrer elever til at bruge Kontekst Personlige, lokale/nationale eller globale forhold,
Læs mereRealistisk inddragelse af studerende i forsknings- og udviklingsprojekter
Realistisk inddragelse af studerende i forsknings- og udviklingsprojekter national konference om læreruddannelsen 2019 rene b christiansen absalon fire positioner Adskillelse (forskning og undervisning
Læs merePraksissamarbejde. Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2014 Tirsdag den 19. januar. Institut for Skole og Læring
Praksissamarbejde Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2014 Tirsdag den 19. januar Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Dagen i dag Velkommen Praksissamarbejde Planlægning af konkrete praksissamarbejder
Læs mereSamarbejde med praksis - Perspektiver fra Bridging the Gap *
Samarbejde med praksis - Perspektiver fra Bridging the Gap, UCC Bridging the Gap. Brobygning mellem teori og praksis i professionsuddannelserne 1 Hvad er PRAKSIS i LU? Professionens praksis Skolens praksis
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereBilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2844544
Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2844544 Indstilling: Indstilles til tilskud Indstilles med forbehold Indstilles til afslag X Projektdata: Ansøgers navn Roskilde Tekniske Skole Projektets navn
Læs mereEngelsk og tysk fra 1.-9. klasse. 22.-23.10.2015 Krogerup Højskole
Engelsk og tysk fra 1.-9. klasse 22.-23.10.2015 Krogerup Højskole Fælles oplæg Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk, Petra Daryai-Hansen Sproglig opmærksomhed Karoline Søgaard Taskbaseret sprogundervisning,
Læs mereUdsigt til bedre læreruddannelse
66 AKTUEL ANALYSE Udsigt til bedre læreruddannelse Erfaringer fra to udviklingsprojekter Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Keld Nielsen, Center for Science Education, Aarhus Universitet Abstract:
Læs mereTema: Lærersamarbejde
Tema: Lærersamarbejde Når hele organisationen skal være med. Karl-Henrik Jørgensen Velfærdsledelse Spor 1: Debatten om velfærdssektoren og ledelsens opgave i forhold til udfordringen i den offentlige sektor.
Læs merePrøver i LU 07 gældende for perioden 2013-2016
VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus, april 2014 r i LU 07 gældende for perioden 2013-2016 Grundlaget for prøverne er bestemmelserne i Studieordning for Læreruddannelsen i Aarhus samt Bekendtgørelse om prøver
Læs mereRelationsdannelse mellem undervisere og online studerende
Relationsdannelse mellem undervisere og online studerende 1 Agenda Hvem er vi Baggrund Hvad har vi gjort Foreløbige resultater Det fremtidige arbejde Kontakt os gerne! 2 1 Man kan skabe relationer Frafaldet
Læs mereValgdata Bestyrelsen 2016
Valgdata Bestyrelsen 2016 Organ Valggruppe studerende (valggruppe 3) Antal mandater Repræsentations-områdeopdeling Bestyrelsen The Board of Directors 1 Ikke muligt 1 Valgdata Akademisk Råd 2016 Alle akademiske
Læs mereRESEARCH TEACHING NEXUS
RESEARCH TEACHING NEXUS Kollegial supervision Modul 1 den 9.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik 11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison 2015 2 Forskning
Læs mereÆndring til faget Natur/teknik Ændringen er gældende fra 1/8 2008 for årgang 2006 og tidligere for ordinær uddannelse i Jelling
Præambel Natur/teknik har som fag sin kerne i brede naturfaglige og naturfagsdidaktiske spørgsmål/temaer, samt i bevidstheden om naturfaglig almendannelse. Centralt i faget står natur, livsbetingelser,
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mere3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereRensning af spildevand
Problemstilling: Miljø og bæredygtig udvikling. Rensning af spildevand Indledning: Opgaven omhandler et undervisningsforløb om Rensning af spildevand til en 8. klasse, løbende over 4 uger. Emneforløb skal
Læs mereSommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum
Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum Ane Riis Svendsen, Sara Tougaard, Susanne Arne-Hansen Mål for
Læs mereØkonomididaktik. Birgitte Sloth Prodekan for uddannelse Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, KU. men erfaringerne er altså fra SDU i Odense
Økonomididaktik Birgitte Sloth Prodekan for uddannelse Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, KU men erfaringerne er altså fra SDU i Odense Fagdidaktik for økonomer Kridt-og-tavle nu med opgaveløsning på
Læs mereRoskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student
Roskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student jeaneli@ruc.dk Recognition of Prior Learning in Health Educations JEANETTE LINDHOLM PHD-STUDENT Research question How do RPL students experience themselves
Læs mereKREATIV DIGITAL MATEMATIK. Et udviklings- og forskningsprojekt
KREATIV DIGITAL MATEMATIK Et udviklings- og forskningsprojekt Hvem er vi? Matematikvejleder PD Lis Zacho, Skolen ved Søerne, Frederiksberg Forsker PhD Morten Misfeldt, Ålborg Universitet Hvorfor? Hvordan
Læs mereLæreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2014 Åben Uddannelse via.dk/laereriskive
Gør tanke til handling VIA University College Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2014 Åben Uddannelse via.dk/laereriskive 1 Læreruddannelsen i Skive udbyder læreruddannelsens undervisningsfag som enkeltfag
Læs mereValgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål
Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:
Læs mereProjektbeskrivelse, november 2014
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 230 Offentligt Det toårige program afholdes af nonprofit foreningen Teach First Danmark i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol Projektbeskrivelse,
Læs mereEvalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 2011 til 2013.
Den 14. marts 014 Evalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 011 til 013. I henhold til Pædagogikumbekendtgørelsen er der i relation til teoretisk pædagogikum nedsat et rådgivende udvalg,
Læs mereHvorfor har du netop valgt læreruddannelsen med naturfag fremfor en mere naturfagligt rettet uddannelse som ingeniør, laborant, universitet?
Hvorfor har du netop valgt læreruddannelsen med naturfag fremfor en mere naturfagligt rettet uddannelse som ingeniør, laborant, universitet? Hvorfor bliver man naturfagslærer? Trine Elisabeth Hyllested
Læs mereDen Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC
Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?
Læs mereUndervisningsplan for Matematikdidaktik 2 (5 sp)
Bergen, høst 2013 IL og PPU Undervisningsplan for Matematikdidaktik 2 (5 sp) NB!! Det fulde MATDID202 (7.5 studiepoint) omfatter Matematikdidaktik2 og realfagdidaktik 2 Fagansvarlig og underviser: Førsteamanuensis
Læs mere