Digital fremdrift! KTCs faggruppe for Digital forvaltning. Digital forvaltning i kommunerne er i fremdrift,

Transkript

1 30 TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING Digital fremdrift! Digital forvaltning i kommunerne er i fremdrift, men de mange digitale fagsystemer som kommunerne bruger på teknik- og miljøområdet giver store udfordringer med integration og udvikling. / Af Michael Nørgaard År 2 efter kommunalreformen - hvordan går det med den digitale udvikling i kommunerne. Bedre selvbetjeningsløsninger for borgerne og effektivisering af de kommunale forvaltninger er målsætningerne, men der er en række udfordringer. Vi er i den situation, at kommunerne benytter rigtigt mange forskellige digitale systemer fagsystemer, GIS-systemer og ESDHsystemer m.m., men ikke to kommuner benytter samme kombination af de forskellige systemer, siger teknisk direktør Eva Kanstrup, der er formand for KTCs faggruppe for Digital forvaltning og refererer til en undersøgelse som KTC-faggruppen har lavet sammen med KL. Teknisk direktør Eva Kanstrup, Herning Kommune, formand for KTCs faggruppe for digital forvaltning. Situationen med de mange systemer gør det meget svært for kommunerne at optimere anvendelse, udvikling og integration. Vi gør det ikke lettere for os selv, når vi skal ud og bede leverandørerne skabe integration i så mange forskellige systemkombinationer. Det må nødvendigvis blive dyrere end hvis vi havde et mere begrænset antal systemer, siger Eva Kanstrup. Også på udviklingssiden er det meget svært og dyrt at udvikle på så mange systemer og kombinationsmuligheder. Miljøportalen i felten Eva Kanstrup fremhæver også Miljøportalen som et væsentligt indsatsområde. Danmarks Miljøportal startede i januar 2007 og målet med portalen er at sikre, at myndigheder, borgere, virksomheder m.fl. kan få adgang til fælles og ensartede data. Miljøportalen er utroligt vigtig for forvaltningerne og for fremdriften i den digitale forvaltning. Vi er afhængig af et godt datagrundlag. Derfor er det vigtigt, at systemet fungerer, men der er visse problemer med systemet som der skal satses hårdt på at få løst, siger Eva Kanstrup. Vi er fortrøstningsfulde omkring systemet og sekretariatet for Danmarks Miljøportal tager udfordringen meget seriøst og er bl.a. udstationeret i et par kommuner for at komme tæt på problemerne. Faggruppeformanden understreger også, at den kommunale disciplin med at opdatere informationer på Miljøportalen er altafgørende for systemets værdi. Digital fremdrift i kommunerne Ser vi samlet på kommunernes indsats og arbejde med digital forvaltning, så synes jeg, at alle kommuner har et godt fokus på området, der sker utroligt meget. De webbaserede borgerservices udvikles og forbedres hele tiden og mulighederne for selvbetjening stiger hele tiden. Det skal give optimering og mulighed for at fokusere indsatsen i kommunerne derhen, hvor der er mest brug den, siger Eva Kanstrup. Faggruppe for Digital forvaltning KTCs faggruppe for Digital forvaltning er én af KTCs 9 faggrupper og er bl.a. ansvarlig for sektorens høringssvar til lovudkast, vejledninger m.m. og deltagelse i forskellige digitale samarbejdsprojekter. Læs mere om KTC og faggrupperne på

2 TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING 31 KTC Portalen på vej mod ny leverandør KTC har taget sin andel af leverandørbøvl i forbindelse med implementering af KTC Portalen. Men nu lysner det og der tages løbende nye faciliteter i brug. KTC s store it-satsning, KTC Portalen, hvor foreningens hjemmeside, videndelingsnetværk og dette blads hjemmeside er samlet, har indtil nu levet et liv lidt i skyggen. Dette skyldes primært leverandørproblemer som har forsinket store dele af projektet siden april Hos KTC ser vidensformidlingskonsulent Jesper Hedegaard i lyset af et forestående leverandørskift optimistisk på situationen: Vi er nået meget langt siden april 2007, hvor KTC Portalen blev taget i brug. Der er kommet mere overblik, flere detaljer og større informationsværdi for både medlemmer og eksterne parter, siger Jesper Hedegaard. Vi har stadig et stykke vej, men retningen er sat. Vi har også så småt fået gang i leverancen af hjemmesider til KTCs associerede foreninger, som heldigvis har været meget tålmodige med os. Jeg synes, at KTC Portalen, langsomt men sikkert begynder at få den sammenbindende effekt som det var tiltænkt, siger Jesper Hedegaard. På KTC Viden er alle kommuner med, og der er dermed adgang for alle medarbejdere i teknik- og miljøforvaltningerne samt for medarbejdere i KLs kontor for teknik- og miljø. Men mange har ikke opdateret deres brugerprofil og vil derfor ikke modtage mails og nyheder så har du en brugerprofil, skal du opdatere dine stamoplysninger. Faggruppernes høringsmodul Høringsmodulet, det system som KTC- faggrupperne styrer deres samarbejde med KL om høringssager gennem, er efterhånden godt i gang. KL indmelder nu alle høringer online og hele svarproceduren gennemføres online. Der har været en stejl læringskurve for mange og der har været en del tekniske problemer, men vi er bestemt på rette vej fortæller Jesper Hedegaard. Når KTC er kommet videre med nye leverandører vil der blive indgået tættere samarbejde om videreudvikling af modulet mellem KTC og KL og de sidste uhensigtsmæssigheder vil blive luget ud, fortæller Jesper Hedegaard. Projektrum, ERFA og netværk KTC Portalen giver også mulighed for at holdeog viderudvikle kontakten med tidligere kollegaer, specialister fra amterne og samarbejdsrelationer i andre kommuner. Til dette formål indeholder KTC Portalen nu gratis projektrum, hvor brugere kan samarbejde online, dele filer, dagsordener, billeder, dialoger og meget andet. Udover KTC bestyrelse, faggrupper og kredse, som benytter projektrum, er der oprettet 13 andre projektrum med alt mellem 5 og 50 medlemmer. Man bestemmer selv hvor åbent ens rum skal være og man kan også invitere folk uden for kommunerne til at være med. Næste skridt: Service skal i højsædet! Vi har efter det forestående leverandørskift fokus på 3 hovedområder: 1: fejlretning og optimering af svartider og hastighed på portalen. 2: Implementering af abonnementssystem, nyhedsbreve og KTC Nyhedstjenesten og 3: optimering af KTC Viden Center med redaktion af de faglige strukturer og fokus på ny viden, fortæller Jesper Hedegaard. Besøg for flere informationer. Du er også velkommen til at kontakte Jesper Hedegaard på , jh@ktc.dk. - mna Websites der hostes hos KTC KTC leverer subdomæne til og KTCs nye rekrutteringsprojekt samt til KTCs associerede forening STM ( og der arbejdes lige nu på at etablere og flere andre er på vej. Udvikling, spørgsmål, support, fejlrapportering og gode forslag rettes til KTC Sekretariatet , ktcportalen@ktc.

3 32 TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING Digitalt overblik ved bolighandler Erhvervs- og byggestyrelsen har oprettet en hjemmeside, hvor parterne i en bolighandel kan hente de relevante oplysninger i forbindelse med en bolighandel. Det bør lette den kommunale sagsbehandling, når parterne i bolighandler på hjemmesiden kan få gratis adgang til alle de dokumenter, der skal bruges i en bolighandel. Alt ligger nemlig i præcis den rækkefølge, der er brug for, når man skal købe eller sælge bolig: BBR-meddelelse, tilstandsrapport, servitutter og energimærke Der er mange oplysninger og dokumenter at holde styr på, når man står midt i en bolighandel og på den nye hjemmeside kan man også finde forklaringer på, hvad de skal bruges til og hvornår. Det giver bedre overblik, når man skal købe eller sælge bolig. På den måde er både købere og sælgere bedre rustet, når de i samarbejde med professionelle rådgivere - fx ejendomsmæglere - skal handle en bolig. En del af dokumenterne kan hentes direkte på boligejer.dk. Hvis de ikke er tilgængelige på hjemmesiden, får købere og sælgere besked om, hvor de kan skaffes. Boligejer.dk indeholder trin for trin vejledninger, værktøjer og dokumenter, som skal gøre det nemmere og sikrere for brugerne at handle bolig eller bygge om i sin bolig. Læs mere på hjemmesiden Kilde Brugerstyring på Miljøportalen Et nyt system til brugerstyring på Danmarks Miljøportal er taget i brug i en række kommuner. Danmarks Miljøportal (DMP) har nu været i luften siden januar Portalen skal sikre aktører og brugere adgang til fælles og ensartede data. Desværre er det ikke alle kommuner, der endnu bruger portalen og en af begrundelserne for ikke at få lagt data ind, er ofte at der er problemer med rettigheder. At man pludselig er blevet smidt af systemet, eller at man ikke har lov til at arbejde med forskellige områder. En del af forklaringen er meget banalt, at brugerne har problemer med deres password til Miljøportalen. Hvis man ikke anvender portalen hver dag, så kan passwordet være glemt, ligesom der er en frekvens for fornyelse af password som skal overholdes, fortæller Jens Jacob Bork fra Danmarks Miljøportal. Vi har regnet ud, at en kommune, hvor 1000 ansatte logger på systemet 3 gange om dagen med password bruger 945 manddage på et år blot til proceduren med at logge på, fortæller Jens Jacob Bork. Så målsætningen som er defineret af vores bestyrelse er klar: der må ikke være ekstra passwords, øgede omkostninger og øget administration i forbindelse med Danmarks Miljøportal. Samtidig log on Med opgaven så klart defineret, så er der kun en mulighed, nemlig at brugerne logger på Miljøportalen samtidigt med at de logger på netværket i deres respektive kommune. Adgangen til Miljøportalen, skal blot være defineret som en del af brugerkataloget i kommunens system, siger Jens Jacob Bork. System-løsningen hedder Føderation og er allerede taget ibrug i en række kommuner. Bl.a. Vejle, Slagelse, Odense, Silkeborg og Gentofte. Læs mere på under brugerstyring.

4 TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING 33 Fod på FOT FOTdanmark har god vind i sejlene og har på mindre end et år fået 78 kommuner som medlemmer. / Af Michael Nørgaard repræsentantskabsmødet i april. Fokusområderne i år er at synliggøre det fællesoffentlige administationsgrundlag og gøre FOT specifikationen bedre samt at få data til at flyde smidigt ud og ind af det fælles database system, FOT2007. Det ligner en svensk stavemåde for fod, men hvad er det nu lige FOT betyder? FOT betyder Fælles Objekt Typer og grundideen er, at der kun skal være én kortdefinition på en sø, et hus, en vej m.m. på tværs af den offentlige forvaltning. Og projektet - som altså hedder FOTdanmark, blev stiftet i oktober 2007 med Herning, Frederikssund, Gladsaxe og Silkeborg kommuner samt Kort og Matrikelstyrelsen (KMS) som medlemmer og initiativtagere har hurtigt vundet opbakning blandt de danske kommuner. På mindre end et år har FOTdanmark fået 78 kommuner som medlemmer. FOTdanmark består dels af lokale FOT-samarbejder og dels af foreningen FOTdanmark der dækker hele landet. De lokale FOT-samarbejder har ansvaret for den praktiske tilvejebringelse af FOT-data, bl.a. gennem EU-udbud, og foreningen FOTdanmark har ansvaret for at sikre medlemmerne adgang til standardiserede data på tværs af landet samt sikre en dynamisk udvikling af FOT-specifikationen. Deltagerne i et lokalt FOT-samarbejde skal være medlemmer af FOTdanmark. Et lokalt FOT-samarbejde består af kommunerne i et lokalområde og KMS. Fod på foreningen Og sekretariatslederen hos FOTdanmark er godt tilfreds med fremdriften i FOTdanmark: Det er utroligt positivt, at foreningen har haft en så stor opbakning det første år. Det grundige forarbejde som stifterne FOTdanmarks sekretariatsleder Thomas W. Møller: Målet er at gøre FOTdanmark landsdækkende.. lavede har båret frugt, siger sekretariatsleder Thomas W. Møller fra FOTdanmark. Vi får hele tiden nye medlemmer med og målet er selvfølgelig at få alle med. Det er en forudsætning for, at vi kan få et landsdækkende kort og få en god sammenhæng med andre systemer siger Thomas W. Møller. Vi har fået de første FOT-data fra Egedal, Allerød, Furesø, Rudersdal, Hørsholm og Frederikssund kommuner i ind i det fælles databasesystem FOT2007. Udfordringen er nu at få etableret data i resten af landet, således at FOT2007 kan være landsdækkende med et fælles digitalt kort til administration i hele den offentlige sektor, siger Thomas W. Møller. Det fællesoffentlige geografiske administrationsgrundlag skal være landsækkende inden udgangen af Først når alle er med og vi har det fælles landsdækkende administrationsgrundlag, så har vi mulighed for at få synergien på tværs af forskellige sektorer, fagområder og forvaltninger, siger Thomas W. Møller. Levende data De kommende udfordringer bliver at gøre data levende og aktive - det vil styrke datagrundlaget. Ved at data bliver anvendt aktivt vil ikke kun nytte blive realiseret men derudover vil aktualiteten og kvaliteten af data også blive styrket, siger Thomas W. Møller. Foreningen arbejder i øvrigt med at realisere arbejdsprogrammet for Arbejdsprogrammet blev besluttet af medlemmerne på Hvad er FOTdanmark? Foreningen FOTdanmark blev oprettet i oktober 2007, og sigter mod at etablere et fælles grundlag for offentlig administration gennem landsdækkende geografiske data. Via en digital og i 2012 landsdækkende kortdatabase, kaldet FOT2007, er det foreningens mål at bidrage til at effektivisere de kommunale og statslige forvaltninger. Denne database skal i fremtiden sammenkobles med flere forskellige registre, hvilket muliggør administrativ interaktion på tværs af fagområder. Et fremidseksempel kunne være beredskabssituationer, hvor beredskabet som oftest har akut brug for informationer om virksomheder og institutioner i et særligt område. Lynhurtigt kan man finde ud af om der ligger en vuggestue ved siden af den brændende fyrværkerifabrik, og derigennem målrette beredskabsindsatsen fra starten. Læs mere på

5 34 TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING Digitale kommuneplaner slår igennem! At lave en digital kommuneplan er langt fra som at lave en papir-udgave. Valg, udfordringer, krav, men heldigvis også, succeser præger udviklingen af digitale kommuneplaner, som 11 kommuner bokser med i et Plan09 eksempelprojekt. / Af Christina Krog, udviklingskonsulent, Plan09 Mindst 53 danske kommuner (og to grønlandske) laver en digital udgave af Kommuneplan Dog er der ofte mange forskellige opfattelser af, hvad en digital kommuneplan er. Den erkendelse gjorde vi også i Netværk om digitale kommuneplaner. Netværket er et Plan09-eksempelprojekt og omfatter 11 kommuner. På det første møde i december 2007 var der mere eller mindre 11 forskellige bud. Derfor udarbejdede vi tre overordnede definitioner på en digital kommuneplan : CMS (Content Management System) integreret med WEB (GIS) med de medfølgende interaktive søgemuligheder, systemer og databaser imellem. En digital kommuneplan bliver til på baggrund af kommunens behov, brugerens behov og de tekniske muligheder. Alle tre elementer spiller en lige stor rolle i at skabe den optimale og realistiske løsning på produktet. En fuldt udviklet digitaliseret kommuneplan, der omfatter alle plantyper med kort og tekster OG: Den er produceret digitalt. Denne udgave er netværkets ambition. Web-GIS i en kombi-løsning med både interaktive søgemuligheder og pdf er. Typisk er rammedelen web-gis og indeholder søgemuligheder, mens hovedstruktur og forudsætningerne er uploadet som pdf er. En pdf den trykte papirudgave er det primære medie, der dog opdeles i en til flere pdf er, der er tilgængelige på kommunens hjemmeside. Det er vigtigt at afstemme forventningerne og skabe enighed om, hvilket niveau den digitale kommuneplan skal have. Dels handler det om valg af teknologisk platform, der skal stemme overens med ambitionerne. Dels fordi der er flere indholdsproducenter til en kommuneplan. Mange kokke fordærver maden, siger man, og sådan kan det også ende med en digital kommuneplan, hvis ikke man formidler rammer og krav til indholdsproducenterne. Bare en hjemmeside At træffe klare fra- og tilvalg er også vigtigt af hensyn til brugerne. De opfatter den digitale kommuneplan som bare endnu en hjemmeside. Og kunsten at designe en hjemmeside består også i at kunne indfri de forskellige brugeres forventninger til at finde det materiale de har brug for. Den almindelige netbrugers tålmodighed er kort. Det handler om at guide brugeren ind til det stof han har brug for vha. færrest mulige klik. Og det handler om at gøre det uden at tale ned til den erfarne developer eller at tale hen over hovedet på en helt almindelig borger, der let fortaber sig i ukendte begreber som `rammer og retningslinjer eller Artiklen omtaler en række eksempler og materiale fra Netværk for udvikling af digitale kommuneplaner. Klik ind på hvor du finder de direkte links til det omtalte.

6 TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING 35 Netværk om digitale kommuneplaner har arbejdet med at udpege deres målgrupper til digitale kommuneplaner. Bl.a. ved at udbygge sin viden om sine målgrupper ved at lave fiktive arketyper, også kaldet personae. I Holbæk kommune arbejder borgere, brugere, ansatte og politikere på udvikling af en ny type demokrati, med tæt og aktiv dialog mellem lokalområder og politikere. Lokalportalen er afsættet for den digitale borgerinddragelse i forhold til Kommuneplan `detailhandel og `hovedstruktur. At afstemme kommunens behov med brugerens behov samtidig med, at de tekniske muligheder kommer optimalt i spil. Faaborg-Midtfyn Kommune har bidraget med et skrive-kursus for planlæggere, så indholdet afstemmes med mål og medie. Læs kommunens arbejde med at ændre formen på indholdet. Protyper er svaret Endnu et aspekt at tage hensyn til er strukturen på hjemmesiden. Struktur, der placerer indholdet de rigtige steder. Læsningens strenge logik på papir gælder ikke på nettet. Brugeren bliver lokket af bokse til højre og navigationsmenuer. Der er billeder til inspiration og fremhævede links til at klikke på. Ej at forglemme detaljen med, at brugeren kan google sig frem til en specifik underside, og dermed gå glip af alle guldkornene på de forrige sider. Derfor er det ikke tilstrækkeligt at skrive, så brugeren hænger på. Man skal også placere sit indhold, så det er til at finde. Svaret er prototyper, - en skabelon for placering af indholdet på hjemmesiden. Der findes et hav af navigationsprincipper på nettet som det er en fordel at overholde, fx at have en menu To eksempler på prototyper for hjemmesider. En prototype er en skabelon for, hvor indholdet skal placeres på hjemmesiden. Det er et nyttigt værktøj til at sortere og kategorisere indholdet i forhold til hinanden. Sorteringen bør ske efter hvad brugerens (modtageren) og kommunens (afsenderens) behov er. (indholdsfortegnelse) i venstre margin, indholdet i et bredt felt i midten og kampagnebokse til højre osv. Se to eksempler på prototyper fra hhv. Tønder og Holstebro Kommuner. Status fra eksempelprojektet Netværket med de 11 kommuner arbejder med at knække datamodelnødden for rammer og retningslinjerne, som overholder udmeldingerne fra By- og Landskabsstyrelsen. Men netværket eksperimenterer også med formidlingen af retningslinjerne i forhold til resten af kommuneplanens indhold. Fx kunne et scenarie være at lade retningslinjerne smelte sammen med hovedstrukturen i et skærmbillede! I Holbæk Kommune har de vendt arbejdet på hovedet i forhold til flertallet, der digitaliserer, sideløbende med, at de skriver indhold. Holbæks offentliggjorte Kommuneplan 2009 skal dels digitaliseres, og dels skal der eksperimenteres med digital borgerinddragelse. Brug naboens dybe tallerken At dømme ud fra henvendelserne til Plan09s sekretariat, så er det for mange kommuner en stor opgave at udvikle en digital kommuneplan samtidig med, at indholdet skal pro- duceres. Netværket optager desværre ikke flere nye medlemmer, men netværkets erfaringer og arbejde er tilgængeligt for alle: Her kan alle frit surfe, downloade og blogge, så opfind ikke altid den dybe tallerken selv!! Plan09 er et partnerskabsprojekt mellem Miljøministeriet og Fonden Realdania. Frem til udgangen af 2009 eksperimenterer eksempelprojekter over hele landet med udvikling af nye metoder til opgaverne i Kommuneplan Der er aktuelt 21 projekter i gang, og derudover en lang række aktiviteter som fx netværk, Rejsehold, publikationer og formidling af eksempelprojekternes store arbejde. Se mere på hvor langt det meste i Plan09s regi er tilgængeligt.

7 36 TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING GIS i kommunerne - fra kunsthåndværk til serieproduktion GIS-området er i disse år under en voldsom forandring. Der er nu potentiale for effektivisering og kvalitetsløft på mange arbejdspladser i kommunen ved at bringe GIS i spil men det kræver en overvejelse om strategien. / Af Claes Nue, KMD Der har været brugt mange ressourcer i kommunerne på at opbygge digitale kort og på at få bragt dem i anvendelse. Selvom anvendelsen gradvist er blevet bredt ud til flere områder i de tekniske forvaltninger, har det store gennembrud ladet vente på sig. De seneste år har bragt en række udviklinger og tiltag, som peger i retning af, at betingelserne for at få bragt GIS i spil for alvor er lige på trapperne. GIS er i løbet af få år blevet allemandseje, hvor det for blot få år siden var et domæne, som dyrkedes af nogle få entusiaster med specialiserede forudsætninger. GIS er hverdag. Her ses Odense slot i skråfoto fra KRAK på PC og samme fra Google Maps på telefon. Men hvis den stille revolution, som er på vej skal udnyttes fuldt ud, skal ledelserne i de tekniske organisationer tænke strategiske tanker om, hvordan potentialet bedst udnyttes nu handler det ikke bare om at skubbe til udviklingen, den løber helt af sig selv. Nu handler det om at få lagt sporene i den rigtige retning. Kræfter bag udviklingen af GIS Der kan identificeres en række væsentlige kræfter bag den udvikling, der lige nu er i gang med GIS, som vi kender det. Der bliver kortlagt som aldrig før. Og der bliver kortlagt på nye måder, med nye teknologier og til nye formål. Drivkraften for kortlægningen i Danmark er ikke længere entydigt de offentlige myndigheders behov for at få data. Nu ser vi i stedet at private virksomheder har tilbud til konsumentmarkedet, så drivkraften for kortlægningen flyttes. En GPS i bilen til at finde vej er blevet hvermandseje, og det fordrer konstant opdaterede kort. Samtidig vokser mængden af andre data med en geografisk reference. Kommunerne har mærket det med de nye opgaver, som er kommet efter kommunalreformen. Der er store datasamlinger bragt i spil med den geografiske reference som et centralt omdrejningspunkt. Det samme sker i den private sektor, hvor eksempelvis markedsanalyser med en detaljeret geografisk indgang er blevet meget brugt.

8 REKRUTTERING Standardisering vinder frem Samtidig er der nu for alvor kommet gang i standardiseringen på GIS-området. Der findes nu rent faktisk nogle internationalt anerkendte standarder for ikke alene at udveksle data som hele filer, men også for at hente data med henblik på at præsentere og redigere dem sammenstillet med data fra andre kilder. Den meget blokerende situation, der har eksisteret igennem en årrække, hvor forskellige leverandørstandarder konkurrerede, er ved at være brudt ned på afgørende punkter. Der er et stykke vej igen, før det bare virker. Men begyndelsen er gjort. Det betyder, at den enkelte kunde er mere frit stillet i sine valg og kan fokusere mere på anvendelser end på teknologivalg. Samtidig har det hjulpet, at Moores lov stadig gælder. Siden GIS blev introduceret er regnekraften mangedoblet datamængderne er ikke steget nær så meget. Brugeradfærden ændrer sig også. Eller det er egentlig ikke rigtigt at tale om en ændring af brugeradfærden man kan i stedet sige, at der er opstået en brugeradfærd. I GIS ens unge år bestod meget brugeradfærd i måbende benovelse. Nu er kort på digital form blevet hverdag, hvilket vi kan takke KRAK, Google og andre for. Ud af det er kommet brugere internt i den kommunale organisation men bestemt også blandt borgerne, som er helt vant til at se GIS-applikationer og bruge kortdata som informationskilde. Basis for nytænkning Samlet set betyder disse udviklingstendenser, at en række af de vedtagne forestillinger om, hvad vi kan og vil med GIS, med fordel kan sættes under beskydning. Der er svært at finde den medarbejdergruppe i kommunen, som ikke kan have glæde af GIS-præsentation af nogle af de data, man arbejder med. Det handler om at gentage det, der har været succeskriteriet for KRAK og Google: Det skal være pærelet, og det skal gøre arbejdet bedre og lettere. Så den enkelte medarbejdergruppe skal have en løsning, der er skræddersyet til arbejdsfunktionen og er tæt integreret til den anden IT, der benyttes f.eks. et fagsystem og ESDH. Det er en langt vanskeligere opgave end at lave KRAK, fordi opgaven, der skal understøttes, er langt mere kompleks end det at finde en adresse på et kort. Men de simple anvendelser viser vejen i mere end en forstand: Skal en bestemt opgave understøttes med GIS, skal der udvikles en GIS-løsning, som er god til lige det. Med den baggrund vil man kunne skabe de arbejdspladser, som er nødvendige, hvis kommunerne skal leve op til FOT-mantraet om løbende sagsorienteret ajourføring. Totalnytte og totalomkostning I den pressede situation, kommunerne er i, hører der de fleste steder analyser af arbejdsgange til introduktionen af ny teknologi. Når vi taler GIS, skal man sørge for at nå bredt nok ud i den analyse, så alle effektiviseringer tælles med. Det er så klart, at der også er en omkostning det kan være i form af, at GIS eller IT-afdelinger bliver belastet mere. Ligesom mange andre opgaver løbende vurderes ud fra betragtningen om, hvad der egentlig er kommunens kerneopgaver, kan der også være behov for at se den samlede opgave med drift og udvikling af et GIS-apparat an. Der ligger meget tid, en del omkostninger og en betydelig risiko i at gøre meget selv. Førhen har det måske delvist været teknologisk nødvendigt, men det er det slet ikke mere. Der er efterhånden mange standardkomponenter på hylderne hos leverandørerne, og driften af løsningerne kan mageligt lægges ud i byen. Når IBM i Californien kan lægge opgaver til Indien og Kina, kan en midtjysk kommune nok også lægge opgaver af denne art til Århus eller København. Er det så vigtigt at have en enstrenget strategi med hensyn til teknologi? Nej, vel er det ej. Kun hvis man vil have egen GIS-medarbejder til at lave systemudvikling til egen kommune, men det er næppe den kosteffektive måde at gøre tingene på. Det vigtige er, at hver enkelt medarbejdergruppe får den løsning, som har nytteværdi i forhold til netop deres behov. De åbne snitflader betyder jo, at man kan tilgå de samme data fra forskellige tekniske platforme. Og det bliver der mere af i takt med, at standarderne bliver mere operationelle. Strategien skal tænkes om I nogle kommuner har man måske allerede været den øvelse igennem at tilrette sin strategi efter den nye virkelighed på GIS-området. Men alle kan have nytte af at se på, hvordan de nye muligheder bedst udnyttes. Især kan det være nyttigt at få afdækket behov og ønsker hos de sagsbehandlere, der kan se potentialerne på deres område ved at udnytte de nye muligheder. Omdrejningspunktere for den strategiske diskussion kan være: Hvordan sikrer vi den mest muligt åbne basisteknologi? Hvad skal kriterierne for valg af forskellige gruppers GIS-løsninger være? Hvordan får vi en effektiv support? Hvordan får vi en effektiv drift? Hvor meget vil vi/skal vi holde i egen forvaltning? 98 tilbud om et fedt job 98 danske kommuner tilbyder nyuddannede et fedt job med højt ansvar, meningsfulde opgaver og ordnede arbejdsforhold. Det er hovedbudskaberne i en kampagne, som KTC gennemfører i de kommende år. Kommunerne er ude på jobmesser for at hyre folk, og med sig har de kampagnemateriale, som er udviklet i et tæt samarbejde mellem KTC, Tankegang og unge nyuddannede fra højere læreanstalter og kommunerne. Frederikshavn København T: Vanebrydende visuel kommunikation

9 38 TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING Skråfotosystemer - kvaliteter og forskelle Flere detaljer og bedre overblik er nogle af fordelene ved skråfotos, som er et nyt digitalt forvaltningsværktøj, der kan forbedre planlægning og sagsbehandling. / Af landinspektør Peter Knudsen, COWI Anvendelse Som ved et hvert valg af system er det vigtigt at forholde sig til anvendelsen. Data kan anvendes i store dele af forvaltningen, f.eks.: Byggesagsbehandling (her er detaljen vigtig) Beredskab (her er overblikket vigtigt) Planlægning (her er detaljen og overblikket vigtigt) Parkforvaltning Konstruktion og teksturering af 3D bymodeller På grund af den skrå vinkel er skråfoto meget visuelle og giver en tredimensionel oplevelse. Skråfoto er oftest meget detaljerede og giver dermed mulighed for at se mange detaljer. Hvert punkt i dækningsområdet er typisk dækket af op til 16 billeder, og brugeren vil dermed kunne se installationer og andet, som ellers vil være skjult, og alle objekter kan ses fra flere vinkler. Skråfoto er gode til at give et hurtigt overblik over byrummet og til at afklare forhold omkring detaljer. Skråfotoene anvendes bredt i den offentlige og private sektor til planlægning og sagsbehandling. Billederne anvendes i høj grad som et alternativ til fysisk besigtigelse og bidrager dermed til hurtigere og bedre service. Alle de forskellige anvendelsesmuligheder stiller forskellige krav til data, men bør naturligvis ses i sammenhæng ved vurdering af, hvilke andre krav der bør stilles til data. De samme data skal anvendes på tværs af opgaverne - dermed bør Systematisk eksponerede skråfotos fra fly er et digitalt forvaltningsværktøj, som flere og flere kommuner erhverver. Billederne tilfører en ny dimension til de allerede kendte ortofoto og tekniske kort i kommunernes Geografiske Informations Systemer. Skråfotos adskiller sig markant fra de kendte datasæt ved netop at være optaget på skrå. Derfor er det vigtigt, at brugerne i kommunerne kender til de parametre, der styrer kvaliteten, og på den baggrund kan foretage et sagligt valg af skråfotosystem. Til det formål er der udarbejdet en vejledning, som kan ses på Skråfotos gør det muligt at se objekter fra flere vinkler og få flere detaljer med.

10 TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING 39 Københavns Kommune har brugt digitale skråfotos siden 2003 og bruger det blandt andet i lokalplanlægningen til at illustrere byrummets karakter. den opgave, der stiller de højeste krav til data, indvirke mest på kravene. Skråfotosystemer anvendes i mange sammenhænge, bl.a. også på nettet. Se f.eks. og for to forskellige systemer på markedet. Anvendelse i Københavns Kommune Københavns Kommune har anvendt Danmarks Digitale Skråfoto fra COWI siden De har på nuværende tidspunkt tre dækninger fra henholdsvis 2003, 2005 og I det følgende redegøres kort for deres primære anvendelse, og hvilke krav det stiller til systemet. I byggesagsbehandlingen er der mange opgaver, hvor skråfotos kan anvendes til at give overblik og indblik, hvor andre data ikke giver tilstrækkelig information. Ved flere af opgaverne er det vigtigt, at sagsbehandleren kan se detaljer på ned til centimeters størrelse (enkelte tagsten, udluftningshuller, fliser osv). For at kunne se detaljer i denne størrelse er det nødvendigt, at fotomaterialet har en opløsning nede omkring 5 cm. I lokalplanlægningen skal det eksisterende byrums karakter undersøges og illustreres. Detaljen er ikke så vigtig som overblikket. Dog gælder det, at detaljen giver bedre og klarere billeder, samt en mulighed for at se detaljer omkring materialevalget ved eksisterende bygninger, f.eks. tagmaterialer. Formentlig vil man kunne anvende et materiale med en ringere opløsning til anvendelse i forbindelse med lokalplanlægning. I udgangspunktet bør det dog ikke være ringere end det tilgængelige ortofotomateriale. Københavns Kommune råder over et ortofotomateriale i en opløsning på 5 cm. Fokus ved vurderingen I vejledningen redegøres nærmere for, hvilke parametre der bør tages i betragtning ved vurdering af behovene i forbindelse med anvendelse af skråfotos. Det foreslås, at følgende parametre får et særligt fokus ved vurderingen af et skråfotosystem: Pixelstørrelse vinkelret på kameraaksen ved terræn i billedmidten. Nøjagtighed - middelfejl på georeferering. Endelig bør der naturligvis indgå en faktisk visuel vurdering i den endelige samlede vurdering. Skråfotos er gode til at give overblik og afklare detaljer.

11 40 TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING Ny klassifikation for bygherre og ejendomsforvaltning KL og Landsbyggefonden supplerer nu Dansk Bygge Klassifikation (DBK), så den bliver operationel både for bygherre og i ejendomsforvaltningen. / Af Ejvind Alf Jensen, arkitekt m.a.a., Manual New En ny klassifikation, som har fået betegnelsen DBK (Dansk Bygge Klassifikation), er udarbejdet i regi af Erhvers- og Byggestyrelsens indsatsområde Det Digitale Byggeri. Indarbejdningen i det statslige byggeri er igangsat, og det er stillet i udsigt, at såvel det almene byggeri som kommuner og regioner i nær fremtid skal følge efter. Som det beskrives i vejledningen til DBK, har målet været at skabe en omfattende og sammenhængende klassifikationsmodel, der dækker hele byggeriets livscyklus, og som sikrer sammenhængen fra den overordnede begrebsmodel til definerede klassifikationstabeller for byggeriets objekter. Desværre tilgodeser man i DBK af ressourcemæssige årsager alene byggeriet generelt og altså ikke specifikke partsinteresser. Det betyder, at de behov som bygherre og ejendomsforvaltning har i relation til egne aktiviteter ikke i tilstrækkelig grad er tilgodeset (f. eks. myndighedsandragender, projektgranskning, arealforvaltning, vedligehold, renhold, forsyning samt pasning, overvågning og styring af tekniske anlæg). Det er ikke blot ærgerligt, men også begrundelsen for at KL og Landsbyggefonden i fællesskab har igangsat projektet DBK-BD. Et projekt som ligger i forlængelse af DBK, og som har til formål at supplere den foreliggende klassifikation, så den bliver operationel for bygherre og i ejendomsforvaltning. Behovet er undersøgt For at afdække brugernes klassifikationsbehov blev der i første fase af Landsbyggefondens og KL's projekt gennemført en grundig interessentanalyse. Det blev efterfølgende vurderet, hvordan de definerede behov harmonerer med begrebsmodeller, tavler og kodning i DBK. Endelig er både de øvrige nordiske lande som internationale standarder kigget grundigt over skulderen. Arbejdet er nu så vidt, at der ikke hersker tvivl om, at DBK faktisk langt hen ad vejen er operationel hos bygherre og i ejendomsforvaltning. Der skal foretages tilføjelser til KL og Landsbyggefonden har i fællesskab suppleret Dansk Bygge Klassifikation for at tilgodese behovene hos bygherre og ejendomsforvaltning. eksisterende tavler og udarbejdes enkelte nye, og det var på forhånd forudset. Nye tavler omfatter bl.a. de aktiviteter, der knytter sig til ejendomsforvaltning samt resultaterne af disse. Det er desuden vurderet, at de to øverste niveauer i DBK's bygningsdelstavle - med en mindre omorganisering, hvor man klart adskiller bygningsdele i terræn og bygningsdele i bygning - er fine. Til gengæld beskriver de to nederste niveauer i bygningsdelstavle en detaljering, som ikke er aktuel i ejendomsforvaltning. Endelig er DBK s referencesystem med tilhørende kodning for bygningsdele ikke fundet operationelt. Omkring terminologi og begreber er et katalog over aktuelle begreber under udarbejdelse. Her er der stort set overensstemmelse med DBK, men også enkelte knaster. Det skyldes blandt andet, at DBK fornuftigt nok har lænet sig op ad en ISO-standard. En standard som visse steder er i modstrid med indgroede danske begreber og dermed også i modstrid med såvel bygningsreglementet som de offentlige registre (BBR, ESR m.v.). Yderligere information om projektet ved henvendelse til projektleder Lars Holmsgaard, Landsbyggefonden lho@lbf.dk eller faglig sekretær Ejvind Alf Jensen, manew@mail.dk.

12 Viden der bringer mennesker videre Vi digitaliserer Danmark--- Fordi det giver bedre service og øget effektivitet. Rambøll har mange års erfaring med at optimere arbejdsgange, digitalisere processer og udvikle brugergrænseflader i den offentlige sektor. I øjeblikket er kommunerne i fuld gang med at digitalisere arbejdsprocesserne til gavn for både borgere, politikere og planlæggere. Rambøll er på forkant med digitaliseringen inden for byggeri, spildevand, vandforsyning, affald og klima samt en lang række andre områder.

13 42 TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING E-TL og kommunernes ejendomsdata Digital forvaltning har været et buzzword i adskillige år. Men nu er det faktisk på vej på ejendomsområdet, hvor tinglysningen bliver gjort elektronisk. / Af Hans Erik Høi, KMD Tinglysningen er en af hjørnestenene i både offentlige og private processer om ejendomme. For tiden er et stort projekt undervejs, som må forventes at skabe muligheder for at omlægge mange af de processer, som kommunerne er involveret i. Der findes i Danmark tre datasamlinger, der rummer data om landets ejendomme. Det fortaber sig i historien, at der er tre, og der er gjort en del anstrengelser for at forsøge at samle dem, uden at det nogensinde har været i nærheden af at lykkes. Baggrunden for det er, at de tjener tre forskellige hovedformål: Tinglysningen sikrer private og offentlige rettigheder over ejendomme. Uden tinglysningen ville det ikke være muligt at have et effektivt kreditgivningssystem og en effektiv omsætning af ejendomme. Matriklen sikrer en korrekt afgrænsning af grundstykker. Samtidig er matriklen garant for, at der ikke sker ændringer i grundstykkerne til formål, som er i strid med den offentlige regulering af arealer. De kommunale ejendomsregistre har til formål at sikre opkrævningen af skatter og afgifter fra ejendommenes ejer. Samtidig afspejler de kommunale registreringer de midlertidige tilstande som gælder i udviklingsområder. Forskelligheden i formålene med registreringerne afspejler sig også i, at der er tre forskellige ejendomsbegreber i de tre datasamlinger. De er ikke umiddelbart sammenlignelige og giver anledning til, at de tre datasamlinger hver for sig indeholder specielle typer af ejendomme, som er uinteressante for de andre. Eksempler på det er ejerlejligheder, bygninger på lejet grund, gadejord og opkrævningsejendomme, men der findes mange flere varianter. En vis koordinering er nu på vej, idet der forventes indført en fælles ejendomsreference, som sikrer en entydig tværgående digital mærkning af de ejendomstyper, som findes i alle datasamlinger. Ejendomsreferencen vil betyde, at der umiddelbart kan sikres overensstemmelse imellem de tre store datasamlinger på de områder, hvor de rummer informationer om de samme ejendomme. Tilgangen til data er lettet for forskellige brugergrupper ved kopiregistre. OIS er alment tilgængeligt, mens Ejendoms- & Miljødatabasen specielt er møntet på kommunale arbejdsgange. Kommunale opgaver på ejendomsområdet Kommunerne har en række opgaver på ejendomsområdet. Tungest vejer opgaven med opkrævning af ejendomsskatter og levering af oplysninger som grundlag for ejendomsværdibeskatningen. I tilknytning hertil opkræver kommunerne forskellige typer af afgifter og bidrag sammen med ejendomsskatten. Samlet set udgør ejendomsskatterne 21,5 mia. kroner og øvrige bidrag og afgifter 6,0 mia. kroner. En lang række andre kommunale opgaver er afhængige af oplysninger, som er tilgængelige i den kommunale ejendomsregistrering. Det gælder i forbindelse med planlægning, byggesagsbehandling, miljøsager, byggemodning, ekspropriation, forbrugsafgifter, lån til betaling af ejendomsskatter, boligstøttesager og på mange andre områder. Fælles er det, at den kommunale forvaltning har brug for korrekt information om, hvem der er ejer eller bruger af en given ejendom, og hvilke endnu ikke godkendte ændringer der er i den matrikulære afgrænsning af en ejendom. Svaret på det kan kun fås via kommunens egne registre. Regeringen har nu tilkendegivet, at man vil afskaffe vurderingen. Det ændrer ikke på kommunernes opgaver, fordi der stadig skal opkræves ejendomsskatter. Tinglysningen indeholder ejeroplysninger på alle de ejendomme, hvorpå der er sket en retssikring, f.eks. lysning af pantebreve, rettigheder osv. Systemet er ikke tænkt som et ejerregister, men som et sikringsregister.

14 TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING 43 Den kommunale ejerregistrering indeholder alle ejere. Også på de ejendomme, som ikke er tinglyst. Det kunne f.eks. være bygninger på lejet grund eller de administrative ejendomme, som kommunen selv har oprettet til brug for opkrævning af afgifter, arvesager, hvor skifteretsattesten ikke bliver tinglyst, eller ejendomme som handles kontant. Teknologisk tigerspring på vej De tre datasamlinger har hele tiden været tæt forbundet igennem tværgående processer, som har til formål at sikre overensstemmelse imellem deres fælles registreringer. Mulighederne for at digitalisere har blot været begrænsede, fordi digitalisering af tværgående processer forudsætter, at alle er på det samme niveau. Tinglysningen har gennem mange år været det svageste led i den kæde. Enhver der har prøvet at opholde sig på et tinglysningskontor med store protokoller og mange arkivskabe har kunnet overbevise sig selv om digitaliseringspotentialet i det led. Den nye E-TL, som er på vej til at gå i luften, vil både internt og eksternt sætte strøm til manuelle processer. Internt i tinglysningen betyder det, at en lang række kontroller, som i dag er manuelle, fremover vil blive digitale. Nogle traditionelle papirdokumenter vil forsvinde, så vi ikke længere vil have et skøde eller et pantebrev andet end som udskrift af en digital registrering. KMS er samtidig gået i luften med sit nye matrikulære system, minimaks, som digitaliserer processer i forbindelse med udstykningssager. Der opstår nu mulighed for at nytænke arbejdsgange i forbindelse med de kommunale registreringer på de grænseflader, der er for de kommunale ejendomsregistre i forhold til matriklen og tinglysningen. Hvad er der i vente Som i mange andre IT-projekter er det afgørende, at alle ydre snitflader er helt på plads, før de sidste streger kan slås i projektet. Sådan er det også her, hvor vi mangler at se de endelige beskrivelser. For kommunerne vil der kunne ventes muligheder for at effektivisere den digitale registrering af ejerskifter, så man ud fra kommunens eget ønske vil kunne vælge at automatisere denne proces mere eller mindre. Kommunen vil få mulighed for at opsætte individuelle krav til valideringen i hvilke tilfælde ønsker man at gennemføre en manuel behandling af en sag, og på hvilken måde vil man have advis i forbindelse med ejerskifter. Tilsvarende vil oprettelse af nye ejerlejligheder kunne indgå i en automatiseret sagsgang, hvor informationerne i mange situationer automatisk vil kunne falde på plads i registrene. Endelig vil tilgangen til tinglysningsdata blive betydeligt let- tere, fordi der nu åbnes for, at data kan fremsøges via en web-service. Forudsætningen for det er, at E-TL kommer i drift som forudsat både med hensyn til funktioner og tidsplan. I KMD er arbejdet med den kommunale del af ejerregistreringen og den kommunale del af matrikelregistreringen i fuld gang. Omlægningen af ejendomssystemerne vil samtidig indeholde en omlægning af de nuværende applikationer, så alt er samlet på en sammenhængende platform og organiseret på en måde, som er logisk i forhold til de forenklede arbejdsgange, der bliver mulighed for at realisere i kommunerne. Den digitale forvaltning rykker et skridt nærmere.

15 44 TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING Global infrastruktur under hårdt pres Den globale infrastruktur står over for en dobbeltsidet udfordring: Et hastigt voksende behov for at etablere nye lufthavne, motorveje og jernbaner på de såkaldt nye markeder, samtidig med at over halvdelen af verdens eksisterende infrastruktur trænger til modernisering efter 50 års drift. / Af Leif Lind Simonsen Undersøgelser af den globale anlægsbranche taler sit tydelige og dystre sprog: I løbet af de næste 25 år skal der bruges anslået 200 trillioner kroner på modernisering af nedslidt infrastruktur, og samtidig vokser behovet for etablering af ny infrastruktur med raketfart. Hvis den efterspørgsel skal imødekommes, kræver det, at branchens aktører begynder at tænke på en helt ny måde. Udfordringen bliver ikke mindre aktuel af, at halvdelen af branchens nuværende arbejdsstyrke ventes at forlade arbejdsmarkedet inden for de næste 10 år. Det vil efterlade et enormt vakuum, fordi en stor del af den viden og erfaring, der er opsamlet i branchen, alene eksisterer i hovederne på den ældre del af arbejdsstyrken, der forsvinder først. En af de virksomheder, der arbejder på at analysere udfordringerne i anlægsbranchen, er den amerikanske softwaregigant Autodesk og herunder ikke mindst produktchef Peter Rieks. Han er i dag spydspids for udviklingen af en række såkaldte geospatiale løsninger, som de kommende år skal være med til at løfte anlægsbranchens effektivitetsniveau ved at forene GIS og CAD. En meget stor del af udfordringerne i anlægsbranchen kan imødekommes ved at integrere CAD og GIS i ét samlet workflow. Derfor arbejder vi i dag på at analysere arbejdsprocesserne i branchen og udvikle løsninger, der kan indfri det enorme potentiale, der er i at effektivisere branchens IT-, CAD- og GISværktøjer, siger Peter Rieks. Vejen frem: Digitale byer For at opnå de nødvendige effektivitetsforbedringer i anlægsbranchen Peter Rieks, produktchef i Autodesk. kræver det ifølge Peter Rieks løsninger, der fuldstændigt integrerer CAD og GIS, og som samtidig favner hele arbejdsprocessen i et bygge- og anlægsprojekt. Den målsætning har blandt andet affødt et storstilet pilotprojekt med titlen The Digital Cities Initiative, og den europæiske version af projektet blev for nylig lanceret i Salzburg. Digital Cities-projektet handler om at etablere en platform, der kombinerer alle de velafprøvede CAD- og GIS-funktioner, vi i dag har til rådighed. Planen er, at vi i samarbejde med byer som Salzburg skal kortlægge de udfordringer, der er forbundet med at videreudvikle infrastrukturen i storbyer. Den indsigt bruger vi løbende i vores udviklingsarbejde til at sikre, at integrationen mellem CAD og GIS bliver så anvendelig som mulig for de ingeniører og anlægsarbejdere, vi i sidste ende skal have gjort mere effektive, forklarer Peter Rieks og fortsætter: Ud over integrationen mellem CAD og GIS arbejder vi også på at inddrage elementer som supply chain management og økonomistyring, ligesom BIM (Bygnings Informations Model, red.) også bliver en del af fremtidens integrerede platform. Når vi kommer så langt, giver det virkelig mening at tale om digitale byer, for så dækker vi hele arbejdsprocessen fra designfase til idriftsættelse, og så vil vi uden tvivl opleve et effektivitetsmæssigt kvantespring, siger Peter Rieks. The Digital Cities Initiative omfatter i alt tre byer i henholdsvis Europa, USA og Asian, hvoraf Salzburg er valgt som pilotby i Europa. GIS-data skal demokratiseres Autodesks ambition om at bane vejen for integrationen mellem CAD og GIS hænger nøje sammen med, at Autodesk i dag er den

16 TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING 45 The Digital Cities Initiative handler om at kombinere de velafprøvede GIS- og CAD-funktioner, hvilket i sidste ende skal gøre ingeniører og anlægsarbejdere mere effektive. absolut mest markante aktør på CAD-markedet. Der er i dag 5-10 CAD-ingeniører for hver GIS-ingeniør, og derfor arbejder Autodesk på at demokratisere GIS-dataene så meget som muligt ved at gøre dem tilgængelige i CAD-programmerne. På den måde bliver de eksisterende og særdeles udbredte CAD-programmer omdrejningspunkt for den integrerede CAD-/GIS-arbejdsproces, der ifølge Peter Rieks er en stor del af svaret på spørgsmålet om, hvordan anlægsbranchen kan imødegå udfordringerne de kommende år. Autodesks mål om GIS-demokratisering indebærer også, at den unge del af arbejdsstyrken i anlægsbranchen allerede fra skolebænken uddannes i at dele viden. Det gælder både den viden, de selv tilegner sig, men også den viden, der allerede findes i branchen, og som risikerer at gå tabt i det generationsskifte, der sker de næste 10 år. Vi samarbejder med universiteter over hele verden og stiller software til rådighed for de studerende, så de allerede under uddannelsen kan blive dus med de programmer, der skal være med til at sikre et glat generationsskifte i anlægsbranchen, siger Peter Rieks. Bæredygtighed i højsædet Det siger næsten sig selv, at det stærkt stigende aktivitetsniveau i anlægsbranchen indebærer en alvorlig risiko for at påføre miljøet uoprettelig skade. Derfor er der også en stigende tendens til at sætte bæredygtighed i højsædet, og det kommer eksempelvis til udtryk i EU-initiativet INSPIRE, der har til formål at sikre datatilgængelighed på tværs af Europas geografiske og administrative grænser blandt andet på miljøområdet. INSPIRE står for Infrastructure for Spatial Information in Europe, som de enkelte EU-medlemslande har forpligtet sig til at bane vej for. Udviklingen hilses velkommen i Autodesk og passer ifølge Peter Rieks som fod i hose med de udviklingsmål, han selv er ansvarlig for. Det engelske ord for bæredygtighed sustainability giver i dag genlyd over alt i Autodesk, og det påvirker også vores produkter til For at sikre et generationsskifte i anlægsbranchen stiller Autodesk software til rådighed for unge under uddannelse, så de kan blive fortrolige med programmerne. anlægsbranchen. Vi arbejder blandt andet med at implementere benchmark-værktøjer, så brugeren hele tiden kan se, hvordan valget af forskellige materialer og konstruktionsformer påvirker miljøet. På den måde appeller vi allerede nu til brugerens grønne bevidsthed, og fremadrettet vil der komme langt flere funktioner, der skal gøre det let for brugeren at opdage og gennemføre miljørigtige beslutninger, siger Peter Rieks og slutter: Generelt er digitaliseringen af anlægsbranchen og integrationen af GIS og CAD rigtig godt undervejs, og hvis arbejdsprocesserne i branchen udvikler sig i takt med de geospatiale værktøjer, er jeg ikke i tvivl om, at branchen kan klare den enorme udfordring, der ligger foran den i det næste årti.

17 46 TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING Hele Danmark i 3D Alle landets mere end to millioner bygninger er for første gang produceret som et landsdækkende, tredimensionelt kort. Det giver helt nye muligheder for dynamisk anvendelse af digitale data til by- og landskabsplanlægning, sagsbehandling og 3D visualisering. / Af Jesper Rye Rasmussen, BlomInfo A/S Det digitale 3D bygningskort er resultatet af mange måneders udviklingsarbejde og udnyttelse af informationer fra andre landsdækkende kortprodukter. Udgangspunktet er BlomInfos landsdækkende, digitale højdemodel, som ikke bare indeholder informationer om terrænet, men også om det, der ligger ovenpå f.eks. træer og bygninger. De data, der er relevante for dannelsen af tagfladerne, udtrækkes ved filtrering og strukturering af informationerne fra højdemodellen. I BlomInfos egenudviklede software kombineres de filtrerede højdeinformationer med et bygningstema fra eksempelvis kommunernes digitale, tekniske kort. Denne software analyserer højdedata indenfor den enkelte bygnings afgrænsning i det digitale kort, og benytter derefter resultaterne til at bestemme tagformerne. Når tagformerne er dannet, beregnes facader på bygningerne som den lodrette skæring mellem bygningsfladen og tagets udstrækning. På den måde genereres 3D bygningsmodellen i en fuldt automatiseret proces. For at sætte omfanget af projektet lidt i perspektiv, kan der laves et simpelt regnestykke til sammenligning: Hvis alle bygninger skal modelleres på traditionel vis, hvilket vil sige, at alle streger (vektorer) tegnes i et computerprogram på en grafisk arbejdsstation, bliver det en nærmest uoverskuelig opgave. Lad os derfor eksempelvis antage, at en tegner gennemsnitligt kan producere fem bygninger i timen, hvoraf Med de simple geometriske tagformer opnås der en visuelt fin gengivelse af bebyggede områder, som gør de konkrete lokaliteter meget genkendelige. Endvidere er bygningerne placeret i korrekte koter på grundlag af den landsdækkende, digitale højdemodel. Det er væsentligt for eksempelvis vurderinger af nye byggeriers indvirkning på omgivelserne. rigtig mange bygninger er lette at producere og et mindre antal er meget tidskrævende at producere et parcelhus sammenlignet med Roskilde Domkirke. Det vil så tage en medarbejder omkring 335 år at producere en landsdækkende 3D bygningsmodel, eller 25 mand 13 år at gennemføre det. Bygningsmodellens geometri 3D bygningsmodellen er et visuelt produkt. Med det menes, at der er tale om en tredimensionel gengivelse af bygningerne, der i generaliseret form illustrerer den eksisterende bebyggelse men alligevel meget genkendeligt i både byer og på landet. Der er med andre ord ikke tale om en meget præcis geometri i tagformerne, men en tilnærmelse til den enkelte bygnings faktiske form. Huse med saddeltage vil som regel blive vist som huse med saddeltage, men taghældningen kan variere fra model til virkelighed, uden at det ændrer ved indtrykket af bygningen i 3D modellen. Komplekse bygninger kan ikke problemfrit modelleres automatisk og vil derfor fremtræde i forenklet form. 3D bygningsmodellen er et vektorkort og det betyder, at der kan

18 TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING 47 Med de digitale skråbilleder er det muligt at teksturere bygningsfacaderne. Endvidere kan ortofotos draperes på terræn og tage. Dermed opnås en nærmest fotorealistisk gengivelse af byen. Eksemplet er hentet fra en model af København og Frederiksberg, hvor samtlige bygninger har fået monteret facadebilleder på grundlag af Blom s digitale skråbilleder. ændres, tilføjes og slettes i data. De bygninger, der er for komplekse til automatisk modellering, kan derfor enten modelleres direkte i grundmodellen, eller de kan tilføjes ved udskiftninger i data. Tilsvarende kan større områder udskiftes eller detaljeres yderligere efter behov. Denne fleksibilitet er relevant, fordi grundmodellen er særdeles velegnet som scene for konkrete projekter i form af eksempelvis enkeltbygninger, større bebyggelser, lokalplanområder, bymidter eller nye sommerhusudlæg. En mere detaljeret modellering af enkeltbygninger eller bebyggelser kan produceres på flere måder. Umiddelbart er det mest oplagt at benytte af fotogrammetri - en teknik, hvor der måles i billeder optaget fra fly. Det grundlæggende princip er, at der ved brug af to overlappende fotos kan skabes en stereomodel (rumlig model) af terrænet på de avancerede, digitale arbejdsstationer, hvor bygningerne modelleres. Fotogrammetri er den teknik som benyttes i forbindelse med almindelig kortproduktion af kommunernes tekniske kort, Kortog Matrikelstyrelsens KORT10 eller det nye fælles kortprodukt FOT (Fællesoffentligt administrationsgrundlag). Grundmodellen kan på den måde dels bestå af den fuldautomatisk producerede bygningsmodel, dels af et antal bygninger, som er detaljeret yderligere for at skabe en realistisk scene til brug i forbindelse med konkrete projektforslag, scenarier eller andre typer opgaver. Det skal også nævnes, at 3D bygningen altid vil ligge indenfor det bygningsomrids, der er benyttet til produktion af modellen. Dermed er der sammenhæng mellem 3D bygningsmodellen og eksempelvis kommunernes kort, hvilket kan være relevant i forbindelse med visning af andre korttemaer. Farvelægning og fotos på facader 3D bygningsmodellen kan suppleres på en række forskellige måder ved at tilføje yderligere elementer i form af farver, tekstur, digitale ortofotos på terrænet eller facadebilleder. I den simple form kan der vælges en farvesætning af henholdsvis terræn, facader og tage i modellen. De enkelte objekter er kodet på en måde, der gør det muligt uden besvær at ændre farverne på hele terrænet, alle facaderne og alle tagene. Dermed kan farvesætningen nemt tilpasses de konkrete ønsker og behov. Til en mere fotorealistisk gengivelse af det byggede miljø vil andre datasamlinger blive benyttet. Blom- Info har produceret et landsdækkende digitalt ortofoto i 2008 med 20 cm pixelopløsning, og alle større byer vil være dækket af ortofotos i 10 cm pixelopløsning. Både 20 cm og 10 cm ortofotos vil blive draperet på bygningsmodellens terræn og bygningernes tage 20 cm i landområderne og 10 cm i byområderne. Endvidere har BlomInfo digitale skråbilleder af alle større byområder baseret på fotoflyvninger i 2007 og Billederne kan bruges til teksturering af bygningernes facader. Til det formål har Blom også udviklet software, som kan gennemføre facadepåklæbningen i en automatiseret proces. Med ortofotos på terræn og tage, samt skråbilleder monteret på facaderne, ser bygningsmodellen mere og mere livagtig ud. Det er med andre ord let at genkende konkrete lokaliteter i modellen fordi der ikke er tale om en abstrakt illu- stration, men en modellering baseret på en bred vifte af systematisk indsamlede informationer i form af højdedata og digitale billeder. 3D modeller og fysisk planlægning Den fysiske planlægning af vores omgivelser både i byerne og i det åbne land er kompleks og beslutningsprocesserne ofte komplicerede, fordi mange interesser skal afvejes mod hinanden. I den sammenhæng har rumlig bearbejdning og visuel fremstilling altid været en del af byplanlæggernes og arkitekternes arbejde. I dag får tegninger og fysiske modeller i stigende omfang følge af videosekvenser med meget høj grad af virkelighedstro gengivelse af ideerne i projekterne. Ofte ses projektforslagene visualiseret som virtuelle 3D modeller, men uden sammenhæng til naboområder eller måske kun i begrænsede og meget stiliserede udsnit. Ved at indlejre projekterne i en generel model, der illustrerer den eksisterende virkelighed, opnås en større genkendelighed i forbindelse med drøftelser og vurderinger af forslagene. Derfor kan brug af de

19 48 TEKNIK & MILJØ I DIGITAL FORVALTNING Mange kommuner får gennemført geokodning af bygninger. Dermed bliver det muligt at analysere og visualisere registeroplysninger i 3D. I det viste eksempel fra Ringsted, er der på grundlag af oplysninger fra BBR, tilføjet en farve til den enkelte bygning afhængig af opførelsesåret. Bygningerne er endvidere placeret på den digitale højdemodel. digitale 3D bygningsmodeller være et meget nyttigt redskab i den offentlige debat om planlægningen, hvad enten det drejer sig om placering af et større byggeri, omdannelse af et ældre byområde, udarbejdelse af nye trafikplaner eller placering af vindmøller i landskabet. Indarbejdning af de konkrete projekter kan eksempelvis ske ved at kommunerne stiller grundmodellen til rådighed for de arkitekter eller planlæggere, der arbejder med et givent område. Som en del af afleveringen kan forudsætningen være, at det færdige projektoplæg er bygget ind i 3D modellen. Mange kommuner ønsker selv at arbejde med 3D modellering i planlægningsprocesserne, både i de indledende idéfaser og i forbindelse med de lidt tungere visualiseringsopgaver. Volumenstudier og analyser af lys/skyggeforhold er i den sammenhæng oplagte. Det kan gøres ved at indsætte simple klodser med de ønskede dimensioner i grundmodellen. Hermed kan indvirkningen på omgivelserne studeres og justeringer i placering og størrelse kan illustreres som et led i planovervejelserne. På den måde kan plan- og byggesagsbehandlere, drøftelser i politiske udvalg og borgerinddragelsen udnytte potentialet i 3D modellerne og måske medvirke til større klarhed om beslutningerne for udviklingen af byerne og landskabet. Værktøjskasser til 3D Det er vigtigt at skelne mellem data og den software, der benyttes til at bearbejde og vise disse data. 3D bygningsmodellerne er data, der leveres på en række formater, som kan indlæses i forskellige programmer hvor de så kan vises og editeres. Dataleverancerne omfatter en Internetfil, så bygningsmodellen umiddelbart kan ses i for eksempel Google Earth. Brugeren kan dermed straks flyve rundt i modellen ved hjælp af tastatur og musetasterne. Hvis der skal arbejdes med indlægning af supplerende data i form af eksempelvis nye bygninger, er der en række programmer som er De digitale 3D bymodeller kan med stor fordel indgå i visualisering af klimaforandringernes effekter. Dels kan bygningerne være med til at styrke den visuelle præsentation, dels forbedrer bygninger på terrænmodellerne de hydrauliske beregninger af oversvømmelsesscenarier. Eksemplet er fra Fredericia og viser en meget forsimplet oversvømmelsesvisualisering med en vandstand på en meter over daglig vande. velegnede til det formål. Det kan være CAD programmer eller nogle af standard GIS programmerne, hvor der dog ofte er brug for tillægsmoduler. Skal der arbejdes med avancerede visualiseringer er der behov dels for anskaffelse af programmer der er velegnede netop til det formål, dels at uddanne medarbejdere i de relevante teknikker. Med andre ord, så er der en bred vifte af muligheder, som gør det muligt at arbejde med 3D bygningsmodellerne afhængig af ambitionsniveau. Behov, ønsker og kompetencer kan udvikles i takt med, at brugerne bliver fortrolige med den tredje dimension i data. Umiddelbart er der ikke noget at betænke sig på 3D bygningsmodellen er produceret landsdækkende,så nu er det bare om at komme i gang med at anvende data i den offentlige planlægning og sagsbehandling.

20 3D BY 2008 BLOMINFOS LANDSDÆKKENDE 3D BYGNINGSMODEL Ideel til kommune- og lokalplanlægning, byggesagsbehandling, støjkortlægning, simulering af vandstandsstigninger, skitseprojektering, synlighedsanalyser Masnedøgade København Ø Tlf.: True Møllevej Tilst Tlf.: nvp@blominfo.dk