Dansk Klatreforbunds norm for sportsklatrekurser på klippe S3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Klatreforbunds norm for sportsklatrekurser på klippe S3"

Transkript

1 Dansk Klatreforbunds norm for sportsklatrekurser på klippe S3 Ansvarlig for normen Denne norm er udarbejdet af Dansk Klatreforbund i samarbejde med Klatresamrådet og kan ændres af Dansk Klatreforbunds bestyrelse, hvis dette skønnes nødvendigt. Den seneste version af normen findes på Klatreforbundets hjemmeside Formål Kursister på sportsklatrekurser, uanset hvor de afholdes, skal lære de nødvendige færdigheder og teknikker ensartet og sikkert. Herved skal kursisterne blive i stand til at klatre på boltede klippevægge sammen med andre klatrere på en sikker og forsvarlig måde. Klatreforbundet kræver, at medlemsklubberne lever op til denne norm såfremt klubbens aktiviteter omfatter sportsklatring på klippe, ligesom Klatreforbundet anbefaler, at personer, samt andre organisationer og institutioner uden for Klatreforbundet gør det samme. Indhold Normen specificerer et sportsklatrekursus på klippe S3 og omfatter desuden kursusmateriale. Kurset er et udendørskursus, begrænset til klatring på fuld-boltede ruter på én reblængde, hvor klatreren til enhver tid, kan fires ned til jorden. På et sportsklatrekursus S3, foregår al sikring fra jorden. Kurset omfatter ikke klatring på egne sikringer eller klatring på ruter af flere reblængder. Billederne (1) (10) og (19) er reproducerede fra producenternes hjemmesider. Tegningerne (14), (15) og (27) er reproducerede fra Svenska Klätterförbundets Tekniker. Tegning (22) er reproduceret fra Rock Climbing - Essential Skills & Techniques by Libby Peter. Andre billeder fotograferet af Peter Chapman. Forhåndskrav til kursisterne Kursisterne skal have gennemført sikringskurserne S1 og S2. Se Dansk Klatreforbunds norm for sikringskurser på klatrevæg. Dette krav skal sikre at kursisterne har et fælles udgangspunkt samt, gør deltagelse på kurset så udbytterigt som muligt. Såfremt en klatrer demonstrerer tydelig rutine i pensa i kurserne S1 og S2, kan instruktøren, eventuelt i samråd med klubbens bestyrelse eller Klatreforbund, give dispensation fra forhåndskravet. Kursisterne skal ydermere være dækket af passende ulykkesforsikring. Krav til instruktører og kursusvarighed Instruktører på sportsklatrekurser skal som minimum være Sportsklatreinstruktører (SKI), se Dansk Klatreforbunds norm for Sportsklatreinstruktører. Hver instruktør må højst undervise otte kursister ad gangen under klatringen og et kursus må højst består af 16 kursister og to instruktører. Såfremt et sportsklatrekursus består af to instruktører og er udbudt af Klatreforbundet, må op til fire af deltagerne være instruktøraspiranter i henhold til Dansk Klatreforbunds norm for Sportsklatreinstruktører. Varigheden af et sportsklatrekursus S3 skal svare til 8 til 12 timers undervisning fordelt over sammenhængende dage. Det anbefales, til enhver tid, at den fulde kursustid fyldes ud ved at deltagerne klatrer så meget som muligt. Desuden kan deltagerne introduceres til visse dele af pensummet på klatrevæg, dog kan denne forberedelse ikke erstatte kursustid på ægte klippe. Krav til kursussteder Kurset afholdes på klippevægge som findes beskrevet i klatreførere. Kursusstederne skal have simple adgangsforhold uden navigations- eller adgangsbesvær. De ruter som benyttes skal være fuld-boltede og være beskrevet som et-reblængdes ruter og have en længde som gør at klatreren, til enhver tid, kan fires ned til jorden. Ruterne skal være afsluttet med egnede topankre til nedfiring. Kursusstederne skal gøre det muligt at der kan undervises i brug af flere typer af topankre. Kunstig klippe udstyret som klatrevæg betragtes ikke som egnede kursussteder da de ikke reflekterer aktuelle forhold på klippe. Version 01/2012/PC Side 1 af 11

2 Følgende emner indgår i et sportsklatrekursus S3: Førstehjælp Kursisterne skal orienteres om placering af instruktørens førstehjælpskasse og telefon samt, information om redningstjenesten relevant for det pågældende klatreområde og land. Hvad en egnet førstehjælpskasse bør indeholde skal diskuteres. Etik Kursisterne orienteres om klatreetik i forbindelse med sportsklatring på klippe, herunder generelt adfærd og opførsel, adgangsforhold og restriktioner, naturbeskyttelse og lokale holdninger til boltning. Kursisterne orienteres om at grupper der udøver toprebning bør give plads til klatrere der ønsker at føre ruter og ellers ikke blokere ruter unødvendigt. Overnatninger skal ske efter hensyn til området, typisk på egnede pladser. Brugen af klatreførere Kursisterne skal lære brugen af klatreførere, herunder orientering i forhold til klippevægge og ruterne på væggene samt, identificering af de enkelte ruter. Fra jorden skal kursisterne lære at betragte en rute i forhold til førerens beskrivelse og en topo af ruten samt, rutens sikringspunkter (bolte), afstand imellem sikringspunkterne samt topankret. Kursisterne skal gøres opmærksom på at klatreførere og informationen kan være forældet. På kurset skal kursisterne tilegne sig et forhold til graderinger på klippe. Desuden, skal forskelle i graderinger mellem klatreområder og lande omtales, herunder de forskellige traditioner der er for boltenes tæthed på ruter efter sværhedsgrad (i visse områder er tætheden lav og uforsvarlig på lette ruter). Farer Farer som forbindes med sportsklatring på klippe skal omtales i begyndelsen af kurset. Kursisterne skal lære at respektere at ophold ved klippevægge og klatring på klippe er forbundet med fare for sig selv og andre. Følgende farer skal omtales: - Risiko for stenfald. - Ujævnt terræn ved klippens fod. - Stor afstand mellem sikringspunkter. - Løse, korroderede eller manglende sikringspunkter. - Manglende indbinding i rebet af sikringsmand. - Manglende koncentration ved ankeret. - Vejrskift til dårligere vejr under klatring. - Klatring over ankerpunktet med en statisk kohale. Kursisterne skal gøres opmærksomme på de konsekvenser der er i forhold til de ovennævnte punkter samt, hvornår en rute bør vælges fra eller retrætes fra. Det anbefales at alle personer bruger hjelm under opholdet ved klippevægge på sportsklatrekurser. Typer af sikringspunkter Kursisterne skal lære om de sikringspunkter og ankre der ofte findes samt, korrekt anvendelse af sikringspunkterne. Kursisterne orienteres om at sikringspunkter i klippe etableres ved at der først bores huller som renses grundigt, før der monteres bolte i hullerne. Boltene fæstes med egnet lim eller bliver monteret med ekspansionsbolte og tilhørende møtrikker. Billederne nedenunder viser typiske ankre: to typer af D formede limbolte (1) og (2), en U formet limbolt (3) og en ekspansionsbolt med bolthænger (4). De mørkegrå områder (til højre i billederne) viser de dele som er under klippens overflade. (1) (2) (3) (4) Version 01/2012/PC Side 2 af 11

3 Kursisterne skal orienteres om forskellen mellem løbende sikringspunkter på ruten og topankret til nedfiring. Et topanker består som regel af to sikringspunkter, oftest af to D eller U formede limbolte placeret med 20-25cm mellemrum. Andre typiske ankre består af to limbolte eller bolthængere som er fast forbundet til hinanden med en kæde. Nederst i kæden er der et centralt øje til gennemføring af rebet. Billederne (5) og (6) nedenunder viser henholdsvis V og inline formede topankre. (5) (6) Disse ovennævnte typer af topanker kræver at rebet afbindes fra klatrerens sele for at klatreren kan nedfires uden at efterlade udstyr. Der findes dog også ankertyper som ikke kræver afbinding af rebet ved ankret. Disse typer ankre består af karabiner eller en pigtail (grisehale), hvori rebet syes. Billederne (7) og (8) viser ankre med karabiner og billederne (9) og (10) viser ankre bestående af grisehaler. (7) (8) (9) (10) En detaljeret gennemgang af klatrerens brug af forskellige topankre er beskrevet i afsnittet Fremgangsmåde ved topankret. Brudstyrken af sikringspunkter Kursisterne skal orienteres om at fast installerede sikringspunkter skal være godkendt og leve op til UIAA krav. Kursisterne skal desuden orienteres om de faktorer som påvirker brudstyrke og holdbarhed af sikringspunkter, såsom klippens indre kompressionsstyrke (hvilken er afhængig af stentype), boltens længde, materiale og form, limtype og dens hæftning, slitage fra almindelig brug samt korrosion. Der skal orienteres om at låsekarabiner ikke anvendes i faste topankre da skidt og korrosion gør at låsen hurtigt sætter sig fast. Desuden, skal kursisterne gøres opmærksom på den kraftigt accelererende korrosionseffekt af både saltvand på sikringspunkter samt kontakt af to forskellige metaltyper i et sikringspunkt (tæring på grund af galvanisk korrosion). Kursisterne skal lære at identificere og tage stilling til korroderede punkter og få en forståelse for at korrosion kan være skjult under overfladen. Billederne (11) og (12) viser eksempler på korroderede sikringspunkter. Udover korrosion, viser disse to billeder eksempler på hjemmelavede sikringspunkter. Kursisterne skal orienteres om at hjemmelavede ankre findes på klippevægge og det skal pointeres at disse punkter kan være mindre sikker og have en holdbarhed betydelig kortere end godkendte ankre. Version 01/2012/PC Side 3 af 11

4 (11) (12) Udstyr Kursisternes viden om det basale udstyr fra klatrevægsklatring skal genopfriskes og dets brug i forhold til sportsklatring på klippe gennemgås. Ydermere, skal nyt udstyr omtales og dets brug demonstreres for kursisterne. Udstyret som er vanlig i forhold til sportsklatring på klippe og som er minimum på sportsklatrekursus S3 er: Alle kursister: - Klatresele med udstyrsløkker. - Klatresko. - Hjelm. - ATC/Tube-lignende bremse med låsekarabin. - 1 prusik-slynge (7mm diameter) med låsekarabin. - 60cm og 120cm syede slynger med låsekarabiner. - Et kvikled* (UIAA-godkendt Quick link). - En kile på wire* (ca. størrelse 5 anbefales). - Eventuelt dynamisk kohale*såsom Beal Dynaconnexion vist i billedet (13). - Eventuelt kalkpose med kalk. Hvert reblag: - 8 til 12 ekspres-slynger. - Gri-Gri med låsekarabin (13) - Et klatrereb af 50-70m dynamisk helreb. - En taske til rebet med integreret underlag. *Instruktøren kan med fordel have eksempler på dette udstyr med som kursisterne kan låne på kurset, da det er sandsynligt at kursisterne ikke ejer dette udstyr i forvejen. Kursisterne skal gøres opmærksom på brugen af en taske til rebet med integreret underlag og nødvendigheden af at holde rebet og klatreskoene rene når der klatres udendørs. Sikringsmanden skal lære håndtering af rebet så rebet ligger på underlaget under klatringen og at rebet vendes rigtigt på underlaget i forhold til den der fører. Ydermere, skal kursisterne have genopfrisket at der ikke skal trædes på rebet samt, hvordan rebet kan kvejles såfremt det ikke lægges løs ned i tasken. Kursisterne skal gøres opmærksom på faren ved at anvende åbne slynger, hvor den nederste karabin er fastholdt med en elastik - at karabinen sidder, fastholdt kun af elastikken og ikke af selve slyngen! Det anbefales at korte ekspres-slynger består af slynger som er syet sammen i midten, det vil sige, ikke åbne slynger. Kursisterne skal vises at nogle af ekspres-slyngerne kan dog med fordel bestå af en 60 cm slynge som er foldet 3 gange da disse kan forlænges i tilfælde af at et sikringspunkt sidder lidt væk fra klatrelinjen eller, hvis den nederste karabin i en kort ekspres-slynge vil komme til at hvile på en klippekant. Kursisterne skal ydermere have kendskab til brugen af et kvikled som kan anvendes til retræte fra en rute samt brugen af en kile på wire som kan anvendes ved defekte sikringspunkter (se senere afsnit). Kursisterne skal orienteres om anvendelsen af en clip stick for at gøre klipning af den første bolt på ruterne muligt fra jorden der, hvor ruten er overhængende, terrænet er ujævnt og/eller der er langt op til første bolt. Version 01/2012/PC Side 4 af 11

5 Knuder Kursisterne skal binde sig ind i rebet med et dobbelt 8-talsknob direkte i selens indbindingspunkt. Knobet anbefales afsluttet med en stopknude bestående af et dobbelt overhåndsknob som sidder tæt op ad 8- talsknobet. Alternativt skal tampen hænge frit og være 10 gange rebets diameter i længden. Både den der klatrer og den der sikrer skal bindes ind i rebet. Kursisterne skal desuden have genopfrisket, eller lære at binde, et slyngestik, et dobbelthalvstik, en prusikknude, en vikingeknude og en HMS-knude. Bevægelsesteknikker Klatreteknikker såsom mantelshelf, bridging og jam skal omtales, når det er naturligt i forbindelse med de klatrede ruter. Varierende hældning og friktion på forskellige klippeformationer og stentyper og dertil egnede klatreteknikker skal omtales. Forskelle i klatreteknik mellem klatrevægsklatring og klippeklatring omtales. Risici for og forebyggelse af sportsskader skal omtales, herunder kursisternes beklædning samt opvarmning set i forhold til klatring udendørs og kulde, regn med mere. Faldteknik Klatringen og forebyggelse af farlige styrt ved eller på forskellige klippeformationer såsom fremspring, udhæng og slab skal omtales. Risiko for pendulstyrt på traverser skal omtales. Kursisterne skal gøres i stand til at vurdere faldlængder på en rute og konsekvenser heraf eksempelvis, hvis der er store afstande mellem sikringspunkterne. Metoder for at komme tilbage på en overhængende rute skal gennemgås og trænes, hvis muligt. Kursister skal træne det at falde under kontrollerede forhold såfremt det er sikkert at gøre det. Kommunikation Kursisterne skal anvende de vanlige udtryk fra klatrevægsklatring. Kursisterne skal mindes om at, hvis der er mulighed for misforståelser, skal der anvendes personnavne sammen med nævnte udtryk. Risiko for at sikringsmanden og klatreren ikke kan se hinanden skal omtales. Dertil skal der lægges vægt på korrekt og præcis kommunikation når klatreren er ved topankret. Bundsikring Kursisterne skal lære om fordele og ulemper ved forskellige placeringer af sikringsmanden i forhold til klatreruten, specielt på ujævnt terræn. Desuden, skal en prioritering af dynamisk eller statisk sikringsteknik omtales i forhold til ruten, klatreren og sikringsmanden. Hvordan sikringsmanden kan sikres med en bundsikring samt, hvordan en bundsikring kan etableres ved hjælp af rebet, slynger og/eller en tredje mand skal gennemgås. Inden klatringen Inden klatringen påbegyndes, skal kursisterne lære at tjekke deres egen og makkerens sele, indbinding, føring af rebet i rebbremsen, samt eventuel bundsikring. Dertil, skal det tjekkes at den der fører har det nødvendige udstyr med sig. Sikringsteknik Sikringsteknikken skal trænes og der skal lægges megen vægt på en flydende og sikker teknik. Kursisterne skal have genopfrisket risikoen ved at bruge sliding hand. Fordele og ulemper ved henholdsvis ATC/Tube-lignende og Gri-Gri bremsetyper i forhold til sportsklatring skal omtales. Sikringsmandens rolle skal gennemgås, specielt spotting af klatreren indtil den første bolt er klippet. Statisk og dynamisk sikringsteknik og relaterede fordele og ulemper i forhold til sportsklatring på klippe skal gennemgås. Kursisterne skal lære at sikre så klatreren undgår at ramme jorden eller hylder ved et fald. Mens klatreren fører, skal der lægges vægt på flydende sikringsteknik, hvor rebet skiftevis slækkes og strammes op i takt med, at ruten klatres. Nedfiring skal ske i et roligt tempo, hvor sikringsmanden har begge hænder på bremserebet. Under nedfiring skal klatreren holde overkroppen lodret, ansigtet ind mod klippen og benene spredt. Sikringsmanden skal være opmærksom på at klatreren skal have tid til at rense ruten. Rebet skal slækkes når klatreren er sikkert ned på jorden. Førstemandsklatring Kursisterne skal træne føring af ruter. Herunder, skal anvendelse af ekspres-slynger gennemgås med fokus på, hvordan karabinerne skal vende i forhold til den klatrede rute og rebføringen. Kursisterne gøres Version 01/2012/PC Side 5 af 11

6 opmærksom på at sikringspunkterne ikke nødvendigvis er placeret i en lige linje over hinanden. Her skal kursisterne gøres opmærksom på at ekspres-slyngerne kan forlænges eller erstattes med længere slynger for at mindske rebtræk. Kursisterne skal lære, hvornår det er optimalt at klippe rebet ind i sikringspunkterne samt, at løbende tage hensyn til konsekvenser af et eventuelt fald under indklipning, eksempelvis faren ved at rebet tages op i tænderne. Kursisterne skal lære korrekt håndtering af rebet ved dertil egnede topankre. Hertil skal klatreren bruge en kohale. Kohalen kan bestå af en færdigsyet slynge fastgjort i selens indbindingspunkt med et slyngestik. Hertil skal ulemper ved Daisychains omtales og deres brug frarådes. Til fæstning af kohalen i topankret anvendes en låsekarabin. Kursisterne skal gøres opmærksom på at man aldrig må klatre over en fæstet kohale på grund af den fare der er for at falde i en statisk slynge. Hertil skal kursisterne orienteres om de fordele der er ved at anvende en dynamisk kohale (13). Fremgangsmåde ved topankret Kursisterne skal lære klatrerens fremgangsmåde ved forskellige topankre. Fremgangsmåden er afhængig af ankrets opbygning og på kurset skal kursisterne gennemgå alle metoder. Som minimum skal kursisterne få praktisk erfaring med metoderne A og B nedenunder. Erfaring med metoderne C og D kan opnås ved hjælp af medbragte ankre, såfremt kursusstedet ikke har disse ankre på ruterne. For at klatreren kan fires ned til jorden igen efter at ruten er klatret, skal rebet placeres gennem, eller i, ankret før nedfiring. Hvilken metode der vælges er afhængigt af om rebet kun kan placeres gennem ankret med afbinding, herunder om rebet kan passere gennem ankret enkelt eller dobbelt, eller om rebet kan placeres i ankret uden afbinding. Kursisterne skal gøres opmærksom på at rebet aldrig må være koblet ud af selen. Med andre ord, skal klatreren, til ethvert tidspunkt, være sikret af sikringsmanden. Tabellen nedenfor opsummerer de beskrevne metoder efter det pågældende ankers opbygning: Ankret består af To punkter med smalle åbninger (eksempelvis D formede limbolte) To punkter med store åbninger (eksempelvis U formede limbolte) To kæder, eller to sammenkædede punkter med et centralt øje (et V anker) Karabiner eller en grisehale Metode A B C D Metode A Klatreren fæster kohalen i et af de to bolt øjer med låsekarabinen og sætter sig (14a). Herefter, beder klatreren om SLÆK og hiver cirka 2m reb op. I rebet bindes der et dobbelt 8-talsknob* og knobet fæstes i selens arbejdsløkke med låsekarabin (14b). Dernæst, bindes indbindingen op og rebets ende syes gennem begge bolt øjer (14c) før enden igen bindes i selens indbindingspunkt som før (14d). 8-talsknobet* fjernes fra arbejdsløkken og rebet (14d). Dernæst beder klatreren sikringsmanden STRAMME OP. Klatreren tjekker igen rebets føring i ankret og indbindingen, før kohalen fjernes fra ankret (14e) og klatreren fires ned (14f). Bemærk! Tegningerne nedenunder viser detaljerne om rebføringen (det tegnet anker er et V anker). (14a) (14b) (14c) (14d) (14e) (14f) Version 01/2012/PC Side 6 af 11

7 Metode B Klatreren fæster kohalen i et af de to bolt øjer med låsekarabinen og sætter sig (15a). Herefter, beder klatreren om SLÆK og hiver cirka 2m reb op. En bugt i rebet syes/skubbes gennem begge bolt øjer (15b) før der bindes et dobbelt 8-talsknob i bugten. Dette dobbelte 8-talsknob fæstes i selens arbejdsløkke med låsekarabin (15c). Dernæst bindes indbindingen op og rebets ende trækkes gennem ankret (15d). Klatreren beder sikringsmanden STRAMME OP. Klatreren tjekker igen rebets føring i ankret, 8-talsknobet samt låsekarabinens korrekt montering i selen, før kohalen fjernes fra bolten og klatreren fires ned (15e). (15a) (15b) (15c) (15d) (15e) Det er vigtigt at låsekarabinen monteret i arbejdsløkken ikke er belastet på tværs under nedfiringen. Metode C Klatreren fæster kohalen i en af kædernes led eller, i et af de to bolt øjer øverste i ankret med låsekarabinen og sætter sig. Karabinen skal ikke monteres i de nederste led da det er her rebet skal ligge. Herefter, er fremgangsmåden afhængig af om rebet kan passer lænkerne, eller ankrets central øje, enkelt (metode A følges) eller dobbelt (metode B følges). Billedet (16) viser et anker bestående af to uafhængige kædestykker, hvor rebet er ført gennem kæderne og kohalen er stadig fæstet i ankret. (16) (17) Billeder (17) viser rebet ført gennem et anker bestående af to D formede limbolte med smalle åbninger efter at metode A har været anvendt. Kursisterne skal orienteres om at fælles for metoderne A C er, at klatreren kan med fordele klippe rebet i ankret med en ekspres-slynge først og derefter klippe kohalen i ankret. Denne metode sikrer klatreren fra den risiko der kan være ved at smutte og falde i en statisk kohale. Metode D Ved et topanker bestående af karabinere eller en grisehale, skal klatreren hægte rebet i karabinerne eller i grisehalen uden afbinding. Sikringsmanden strammer op før nedfiring. Såfremt kursusstedet ikke har nogen ankre bestående af grisehaler, skal kursisterne orienteres om metoden, eventuelt ved hjælp af en løs medbragt grisehale. Billeder (18) viser, hvordan rebet syes i grisehalen vist i billedet (9): Version 01/2012/PC Side 7 af 11

8 (18) Rensning af ruter Kursisterne skal lære at rense en rute for udstyr under nedfiring, det vil sige, at klatreren fjerner ekspresslyngerne. Kursisterne skal orienteres om forskelle i rensning af ruter på slab, på lodret og udhængende klippevæg samt, på traverser. Kursisterne skal undervises i brug af en ekspres-slynge for at holde klatreren tæt på ruten. Ekspres-slyngen monteres mellem klatrerens arbejdsløkke og rebet som løber op fra sikringsmanden. Det anbefales at kursisterne lærer at fjerne ekspres-slyngerne fra boltene først og ikke fra rebet først da på overhængende ruter er der en risiko for at klatreren svinger væk fra bolten så snart rebet er koblet ude af ekspres-slyngen. Risiko for at klatreren styrter i jorden når den nederste ekspres-slynge fjernes på overhængende ruter/traverser skal omtales. Såfremt denne risiko er til stede, anbefales det at klatreren efterlader den nederste ekspres-slynge men fortsætter nedad ved at være koblet på rebet fra sikringsmanden gennem ekspres-slyngen i arbejdsløkken (bolten kan eventuelt passeres ved hjælp af endnu en ekspresslynge). Ekspres-slyngen i den nederste bolt kan fjernes efterfølgende ved at klatre op fra jorden. Retræte fra en rute Kursisterne skal lære at retræter fra en rute midtvejs, eksempelvis fordi ruten er for svær. Kursisterne orienteres om risikoen ved nedfiring i et enkelt sikringspunkt. Konsekvensen af at nedfiringspunktet svigter og der ikke er backup, er et lang styrt, sandsynligvis til jorden. For at klatreren ikke skal efterlade en karabin eller ekspres-slynge, kan nedfiring ske i et godkendt kvikled (19). I det øverste sikringspunkt som klatreren har nået, monteres et kvikled under ekspres-slyngen mellem rebet og sikringspunktet (20). Først når dette kvikled er på plads, fjernes ekspres-slyngen. Nedfiringen sker i et roligt tempo, hvor klatreren fjerner de resterende ekspres-slynger undervejs. Såfremt klatreren er i tvivl om det øverste sikringspunkts udseende, på grund af korrosion eller, hvis punktet er løs, skal klatreren vælge at lade mindst én (yderligere) ekspresslynge eller kvikled side ved den næst øverste sikringspunkt som backup. Ydermere, skal kursisterne lære at klatreren kan vælge at sikre sig selv med en prusik-slynge. Prusik-slyngen monteres på rebet med en almindelig prusikknude og fæstes i selens arbejdsløkke med låsekarabin (21). Klatreren fører prusikken ned ad rebet mens de fires ned. Prusikken vil begrænse klatrerens fald i tilfælde af at det øverste sikringspunkt fejler. Til denne metode stilles der krav om at prusik-slyngen er af 7mm i diameter. På tynde og/eller glatte helreb, skal klatreren være opmærksom på, at prusikken om nødvendigt vikles flere gange om rebet. (19) (20) (21) Version 01/2012/PC Side 8 af 11

9 Fremgangsmåde ved defekte sikringspunkter Kursisterne skal lære at håndtere et enkelt sikringspunkt som er defekt. De to tilfælde som afdækkes er: - Hvor en enkelt bolthænger mangler men gevindstangen fra ekspansionsbolten står tilbage. - Hvor en enkelt bolthænger, er deformeret og en karabin ikke kan klippes i bolthængeren. I begge tilfælde kan punktet anvendes ved at klatreren monterer en kile på gevindstangen eller gennem hængeren som vist i tegningen (22). En kile på wire størrelse 5 er af en passende størrelse da wiren klemmer på gevindstangen når kilen skubbes op. En ekspres-slynge og dermed rebet, fæstes i wirens nederste øje. Såfremt der kan ses at en rute består af flere defekte sikringspunkter, skal ruten vælges fra. Kursisterne skal orienteres om at disse teknikker kun anvendes i nødstilfælde. (22) (23) Firing forbi en knude Ved klatring på klippe er der fare for faldende sten. Kursisterne skal orienteres om at, hvis uheldet er ude, kan en faldende sten ramme rebet som ligger på jorden ved siden af sikringsmanden, mens klatreren er midtvejs på en rute. Som udgangspunkt, kan klatreren ikke fires ned på grund af det skadede reb. Kursisterne undervises i to løsninger. I begge tilfælde, skal skaden isoleres ved at der bindes en overhåndsknude på stedet (23) og sikringsmanden derefter firer klatreren ned indtil knuden/skaden er lige under bremsen. Såfremt sikringsmanden skal bruge begge hænder til at binde overhåndsknuden, skal bremsen afbindes først. - Såfremt klatreren er på topreb, er den meste simpel løsning at kalde på andre klatrere som eventuelt er til stede og få en anden person til at montere deres bremse på rebet lige under knuden/skadet. Klatreren aflaster rebet for at sikringsmanden kan afmontere sin bremse og klatreren kan fires ned af den ny sikringsmand. - Såfremt klatreren er i gang med at føre en rute, vil der være monteret ekspres-slynger på rebet som vil forhindre knuden/skaden på rebet i at passere. Sikringsmanden afbinder rebbremsen og monterer et backup på rebet at stykke under det afbundne bremse. Herefter bindes der en vikingeknude på rebet over bremsen med en 120cm syet slynge. Slyngen fæstes i selens arbejdsløkke med låsekarabin, hvorpå slyngen er fæstet med en afbundet HMS knude. Sikringsmanden afmonterer rebbremsen og erstatter den med en Gri-Gri monteret under knuden/skaden. Den afbundne slynge løsnes og vægten flyttes over på Gri-Gri en. Backup-en fjernes og sikringsmanden og klatreren kan nu klatre i modvægt og fjerne de laveste ekspres-slynger på ruten indtil det er muligt at begge personer kan fires ned til jorden. Sikringsmanden skal huske indbinding på ny under Gri-Gri en. Det er desuden vigtigt at klatreren følger de principper under Retræte fra en rute såfremt rebet ikke er gennem topankret. Version 01/2012/PC Side 9 af 11

10 Gentagne toprebning Kursisterne skal gøres opmærksom på forskellen mellem føring af ruter og gentagne toprebning. Ved gentagne toprebning, skal topankret håndteres anderledes. Kursisterne skal orienteres om at ankerpunkternes holdbarhed bliver markant reduceret på grund af slitagen der forekommer ved gentagne toprebsklatring. Derved skal kursisterne lære at ombygge ankret til toprebsklatring. Billedet (24) viser et anker bygget om med en 120cm slynge og tre låsekarabinere. Slyngen samles i midten med et dobbelt 8-talsknob således at begge ankerpunkter er lige belastede. Vinklen i slyngen må ikke overstige 60 o. Billedet (25) viser et anker bygget om med en 60cm slynge og tre låsekarabinere. Slyngen samles i midten med en overhåndsknude således at begge ankerpunkter er lige belastede. Billedet (26) viser et anker bygget om med en 60cm slynge, to låsekarabinere og et 8-tal. Dette topanker sikrer at rebet ikke kan tages ud af ankret. Alternativt, kan rebet være ført igennem et V anker, men ankrets centralt øje aflastes ved montering af en ekspres-slynge i ankret som vist i billedet (27). Ankret kan endvidere understøttes ved at lade den øverste ekspres-slynge på ruten sidde (rebet på denne side af ankret er efterfølgende sikringsrebet - rebet fra sikringsmanden) (27). (24) (25) (26) (27) Forsikring Kursisterne skal orienteres om passende forsikringsdækning for sportsklatring på klippe således at kursisterne bliver i stand til at undersøge om de er dækket af deres nuværende police. Orienteringen kan med fordel ske inden kurset for at sikre at kommende kursister har en passende forsikring. Orientering Kursisterne skal orienteres om mulighederne for at komme videre indenfor sportsklatring, om at finde klatremakkere og kurser, samt egnede sportsklatreområder. Dansk Klatreforbund og de ressourcer som findes på Klatreforbunds hjemmeside skal omtales. Der skal gøres opmærksom på forskellen mellem klatring på ruter af enkelt- og flere-reblængder samt, forskelle mellem sportsklatring og klatring på egen sikringer. Kursusbevis Efter endt kursus kan kursisten få udstedt et kursusbevis. Beviset udstedes på baggrund af kursistens aktiv deltagelse i hele kurset samt, at de har demonstreret at de behersker pensummet (se tjeklisten til dette formål på sidste side). Beviset kan hentes fra Klatreforbundets hjemmeside og udstedes af kursuslederen. Opretholdelse og virke i en klub At en person har gennemført et sportsklatrekursus, sikrer i sig selv ikke, at personen i al fremtid optræder ansvarsbevidst og pædagogisk i aktiviteterne dækket af kursets pensum. Bestyrelserne i de enkelte klatreklubber har ansvaret for at have overblik over, hvilke roller klatrerne har i klubben i forhold til uerfarne og ved klatrearrangementer samt, at deres undervisere og instruktører til stadighed lever op til gældende normer. For at være kvalificeret til klatre med uerfarne og andre klatrere skal man klatre regelmæssigt og have rutine i pensummet i de relevante sikringskurser. At dette sker, skal den enkelte klatrer kunne redegøre for - f.eks. ved henvisning til sin klub eller til en logbog. Det anbefales, at enhver klatreklub, institution eller skole, der beskæftiger sig med sportsklatring på klippe, har minimum en klatrer/medarbejder, der er uddannet Sportsklatreinstruktør. Version 01/2012/PC Side 10 af 11

11 Tjekliste S3 Kursistnavn Forhåndskrav som kontrolleres inden kurset kursisten har gennemført sikringskursus S1, og kursisten har gennemført sikringskursus S2, eller kursisten har alternativ passende rutine og erfaring i pensa i S1 og S2, og kursisten er dækket af passende ulykkesforsikring Kursisten har modtaget undervisning i følgende punkter fra S3 pensummet: Indledende førstehjælp etik brugen af klatreførere farer Sikringspunkter typer af sikringspunkter brudstyrken af sikringspunkter Udstyrskendskab udover alm. vægklatreudstyr rebhåndtering ekspres-slynger kohaler anvendelse af clip stick anvendelse af et kvikled anvendelse af en kile på wire Fald i statisk slynger risiko ved fald i en statisk kohale Andet forsikring orientering om videre muligheder Kursisten har modtaget undersivning i, og har demonstreret kunnen i, følgende punkter: Generelt Knuder Klatringen anvendelse af klatrefører rebhåndtering slyngstik dobbelt halvstik prusikknude vikingeknude HMS-knude kommunikation bundsikring makkertjek spotting sikringsteknik førstemandsklatring bevægelsesteknik faldteknik rensning af ruter Fremgangsmåde ved topankret metode A metode B metode C metode D (så vidt muligt) Teknikker retræte fra en rute håndtering af defekte sikringspunkter firing forbi en knude ombygning af ankret til gentagne toprebning Kursusbevis kursusbevis kan udstedes kursusbevis kan ikke udstedes Version 01/2012/PC Side 11 af 11

Dansk Klatreforbunds norm for sikringskurser på klatrevæg

Dansk Klatreforbunds norm for sikringskurser på klatrevæg Dansk Klatreforbunds norm for sikringskurser på klatrevæg Ansvarlig for normen Denne norm er udarbejdet af Dansk Klatreforbund i samarbejde med Klatresamrådet og kan ændres af Dansk Klatreforbunds bestyrelse,

Læs mere

Dansk Klatreforbunds norm for sikringskurser på klatrevæg

Dansk Klatreforbunds norm for sikringskurser på klatrevæg Dansk Klatreforbunds norm for sikringskurser på klatrevæg Ansvarlig for normen Denne norm er udarbejdet af Dansk Klatreforbund i samarbejde med Klatresamrådet og kan ændres af Dansk Klatreforbunds bestyrelse,

Læs mere

Toprebsklatring. - en introduktion

Toprebsklatring. - en introduktion Toprebsklatring - en introduktion Dennis Waldemar / klatrevægsinstruktør / 2006 Klatring en introduktion - af Dennis Waldemar Formålet med dette forløb er at introducere kursisten til klatring på klatrevæg

Læs mere

Kursus 1 topreb og bouldering. Kursusstandard for Kursus 1 topreb og bouldering. Kursusstandarden består af tre dele:

Kursus 1 topreb og bouldering. Kursusstandard for Kursus 1 topreb og bouldering. Kursusstandarden består af tre dele: Kursusstandard for Kursus 1 topreb og bouldering Kursusstandarden består af tre dele: Formalia regler for administration af Dansk Klatreforbunds kursus 1. Kursets indhold beskriver de elementer, der som

Læs mere

Fra inde til ude. Kursusbeskrivelse for kurset fra-inde-til-ude. Kursusbeskrivelsen består af tre dele:

Fra inde til ude. Kursusbeskrivelse for kurset fra-inde-til-ude. Kursusbeskrivelsen består af tre dele: Kursusbeskrivelse for kurset fra-inde-til-ude Kursusbeskrivelsen består af tre dele: Formalia regler for administration af Dansk Klatreforbunds kursus Sportsklatring på klippe. Kursets indhold beskriver

Læs mere

Standplads og Abseil Standplads og abseil Side 1 af 10

Standplads og Abseil Standplads og abseil Side 1 af 10 Standplads og Abseil Side 1 af 10 1. udgave 2010 Kent Klein Jessen Dette værk er licenseret under en Creative Commons by-nc-sa Licens Foto: Kent Klein Jessen Illustrationer: WWW I denne serie findes: Førstemandsklatring

Læs mere

Instruktør 2 føring. Kursusstandard for Instruktør 2 føring. Kursusstandarden består af følgende dele:

Instruktør 2 føring. Kursusstandard for Instruktør 2 føring. Kursusstandarden består af følgende dele: Kursusstandard for Instruktør 2 føring Kursusstandarden består af følgende dele: Formalia - regler for administration af Dansk Klatreforbunds Instruktør 1-kursus Pensum for uddannelsen beskriver de elementer,

Læs mere

Denne kursusbeskrivelse er udarbejdet af Dansk Klatreforbund og vedtaget af Dansk Klatreforbunds bestyrelse

Denne kursusbeskrivelse er udarbejdet af Dansk Klatreforbund og vedtaget af Dansk Klatreforbunds bestyrelse Kursusbeskrivelse for Kursus 1 Denne kursusbeskrivelse er udarbejdet af Dansk Klatreforbund og vedtaget af Dansk Klatreforbunds bestyrelse 20.03.2014. Kursusbeskrivelsen opstiller det forløb, som Dansk

Læs mere

Instruktør 2 kursusbeskrivelse

Instruktør 2 kursusbeskrivelse Instruktør 2 kursusbeskrivelse Forord Denne kursusbeskrivelse dækker uddannelsen til Instruktør 2 i Dansk Klatreforbunds uddannelsesstige. Alle de færdigheder, som kræves for at bestå eksamen, er nævnt

Læs mere

Vejledning til gennemførelse af Praktisk eksamen til Træklatreinstruktør

Vejledning til gennemførelse af Praktisk eksamen til Træklatreinstruktør Baggrund: Som det ses herunder har vi valgt at lave en procedure hvor der reddes på ekstra reb. Dette på baggrund af at det ofte i de sammenhænge samrådet arbejder, er børn der skal hentes ned. Der kan

Læs mere

Kursus 2 føring. Kursusbeskrivelse for Kursus 2 føring. Kursusstandarden består af tre dele:

Kursus 2 føring. Kursusbeskrivelse for Kursus 2 føring. Kursusstandarden består af tre dele: Kursusbeskrivelse for Kursus 2 føring Kursusstandarden består af tre dele: Formalia regler for administration af Dansk Klatreforbunds kursus 2. Kursets indhold beskriver de elementer, der som minimum skal

Læs mere

Ankre og abseil. Kursusstandard for Kursus i ankre og abseil. Kursusstandarden består af tre dele:

Ankre og abseil. Kursusstandard for Kursus i ankre og abseil. Kursusstandarden består af tre dele: Kursusstandard for Kursus i ankre og abseil Kursusstandarden består af tre dele: Formalia regler for administration af Dansk Klatreforbunds kursus i abseil Kursets indhold beskriver de elementer, der som

Læs mere

Kursusstandard for Instruktør 3 ankre, abseil og rebteknikker

Kursusstandard for Instruktør 3 ankre, abseil og rebteknikker Kursusstandard for Instruktør 3 ankre, abseil og rebteknikker Kursusstandarden består af følgende dele: Formalia - regler for administration af Dansk Klatreforbunds Instruktør 3-kursus Pensum for uddannelsen

Læs mere

Kursusstandard for Instruktør 1 topreb og bouldering

Kursusstandard for Instruktør 1 topreb og bouldering Kursusstandard for Instruktør 1 topreb og bouldering Kursusstandarden består af følgende dele: Formalia - regler for administration af Dansk Klatreforbunds Instruktør 1-kursus Pensum for uddannelsen beskriver

Læs mere

Dansk Klatreforbunds norm for Vægklatreinstruktør eksamen

Dansk Klatreforbunds norm for Vægklatreinstruktør eksamen Dansk Klatreforbunds norm for Vægklatreinstruktør eksamen Ansvarlig for normen Denne norm er udarbejdet af Dansk Klatreforbund i samarbejde med Klatresamrådet og kan ændres af Dansk Klatreforbunds bestyrelse,

Læs mere

Regler for klatring. Udgivet af FDF, 1996 Rysensteensgade 3 1564 København V Telefon 33 13 68 88

Regler for klatring. Udgivet af FDF, 1996 Rysensteensgade 3 1564 København V Telefon 33 13 68 88 Udgivet af FDF, 1996 Rysensteensgade 3 1564 København V Telefon 33 13 68 88 Regler for klatring Udarbejdet af: Erik Agertoft og Morten Nielsen for FDFs friluftsgruppe Tegninger: Claus Krogh Madsen Layout:

Læs mere

Kompendium. Seniorkursus Vork påske 2015. Gruppe 3: Treehuggers

Kompendium. Seniorkursus Vork påske 2015. Gruppe 3: Treehuggers Kompendium Seniorkursus Vork påske 2015 Gruppe 3: Treehuggers Beskrivelse af gruppen Udgangspunktet for gruppen Treehuggers er begynderkurset i Træklatring, senere i kompendiet vil vi uddybe hvad det medfører,

Læs mere

Norm for Toprebsleder på klippe Dansk Klatreforbund

Norm for Toprebsleder på klippe Dansk Klatreforbund Version 2009 Ændringer 26.10.08 - AC Norm for Toprebsleder på klippe Dansk Klatreforbund 1. INDLEDNING 2 2. FORHÅNDSKRAV TIL ASPIRANTEN 2 3. MODULOPBYGNING AF UDDANNELSEN 3 4. AUTORISATION AF TOPREBSLEDERE

Læs mere

Norm for. :UIAA Klippeklatreinstruktør (KKI) Dansk Klatreforbund

Norm for. :UIAA Klippeklatreinstruktør (KKI) Dansk Klatreforbund Dansk Klatreforbund Norm for UIAA Klippeklatreinstruktør (KKI) Norm for UIAA Klippeklatreinstruktør (KKI) Dansk Klatreforbund Index: 1. Indledning 2 2. Modulopbygning af uddannelsen 2 2a Ansøgerkrav 2

Læs mere

Håndbog til sikringskurser i. Århus Klatreklub

Håndbog til sikringskurser i. Århus Klatreklub Håndbog til sikringskurser i Århus Klatreklub 1 Forord Århus Klatreklub blev dannet 1993 af medlemmer af Dansk Bjergklub. Interessen var primært for bjergbestigning og klippeklatring, men med etablering

Læs mere

Kompendium til NJK s sikkerhedskursus

Kompendium til NJK s sikkerhedskursus Kompendium til NJK s sikkerhedskursus Under revision! Der forventes en ny version primo 2011. Side 1 af 42 INDHOLDSFORTEGNELSE 0. FORORD 4 1. INDLEDNING 6 2. KLATRING MED TOPSIKRING 8 2.1. PÅTAGNING OG

Læs mere

Kompendium til Klatrevægskursus

Kompendium til Klatrevægskursus Kompendium til Klatrevægskursus Version 1.2 Feb. 05 1 Indholdsfortegnelse: Forord... 3 Tak til Nordjysk klatreklub... 4 1. Indledning... 5 2. Klatring med topsikring... 6 2.1. Påtagning og tilspænding

Læs mere

Kursusstandard for Klippeinstruktør 2 topankre på traditionelle sikringer

Kursusstandard for Klippeinstruktør 2 topankre på traditionelle sikringer Kursusstandard for Klippeinstruktør 2 topankre på traditionelle sikringer Kursusstandarden består af følgende dele: Formalia - regler for administration af uddannelsen Pensum for uddannelsen beskriver

Læs mere

Avanceret træklatring

Avanceret træklatring Avanceret træklatring Avanceret træklatring 1 DGI p idræt & fællesskab Traeklatring 280411.indd 1 16-05-2011 13:30:02 Indholdsfortegnelse Flere baner i gang på samme tid... Side 4 Fra træ til træ... -

Læs mere

Fjeldgruppens klatrehæfte 2009

Fjeldgruppens klatrehæfte 2009 Fjeldgruppens klatrehæfte 2009 Klatrehæfte 1. udgave Forord Dette hæfte er henvendt til alle spejdere hos KFUM-Spejderne, De Grønne Pigespejdere og Det Danske Spejderkorps. Dette hæfte er udarbejdet for

Læs mere

VKI-til-Instruktør 3. Kursusstandard for VKI-til-Instruktør 3. Kursusstandarden består af følgende dele:

VKI-til-Instruktør 3. Kursusstandard for VKI-til-Instruktør 3. Kursusstandarden består af følgende dele: Kursusstandard for VKI-til-Instruktør 3 Kursusstandarden består af følgende dele: Formalia - regler for administration af Dansk Klatreforbunds opgraderingskursus fra VKI til Instruktør 3 Pensum for uddannelsen

Læs mere

Kursusstandard for Klippeinstruktør 3 traditionel klatring

Kursusstandard for Klippeinstruktør 3 traditionel klatring Kursusstandard for Klippeinstruktør 3 traditionel klatring Kursusstandarden består af følgende dele: Formalia - regler for administration af uddannelsen Pensum for uddannelsen beskriver de elementer, der

Læs mere

Eksamen den 21. maj 2008 for Adventure 2.

Eksamen den 21. maj 2008 for Adventure 2. Eksamen den 21. maj 2008 for Adventure 2. Formål Formålet med eksamen er at få bekræftet at den enkelte elev på egen hånd, kan foretage de gennemgået adventure aktiviteter. Indhold Obligatorisk opgave

Læs mere

Kompendie i boreboltning

Kompendie i boreboltning Kompendie i boreboltning Af Peter Harremoës Dansk Klatreforbund Indledning Dette kompendium er udarbejdet i forbindelse med Dansk Klatreforbunds kursus i boreboltning juni 2013. Hensigten er at højne niveauet

Læs mere

Instruktørmøde 25/6. v. Mark Matienzo & Camilla Henanger

Instruktørmøde 25/6. v. Mark Matienzo & Camilla Henanger Instruktørmøde 25/6 v. Mark Matienzo & Camilla Henanger Formål Formål At ensrette konceptet for vores sikringskurser I Blocs & Walls, med henblik på at udvikle en best practice for vores produkt: Formål

Læs mere

Kompendium til sikkerhedskursus

Kompendium til sikkerhedskursus Kompendium til sikkerhedskursus Indhold 1 Indledning 1 2 Klatring med topsikring 4 2.1 Påtagning og tilspænding af klatresele................... 5 2.2 Syning af dobbelt ottetalsknude i selen...................

Læs mere

Artificiel klatring. Af Peter Harremoës og Tue Johansen. [1. udgave, december 1998].

Artificiel klatring. Af Peter Harremoës og Tue Johansen. [1. udgave, december 1998]. Artificiel klatring Af Peter Harremoës og Tue Johansen. [1. udgave, december 1998]. Dansk Bjergklubs artificielklatrekursus. Formålet med Bjergklubbens artificielklatrekursus er, at sikre kursister et

Læs mere

Kompendie til materialelære

Kompendie til materialelære Kompendie til materialelære Materialelære Side 1 af 16 Materialelære 1. udgave 2010 Kent Klein Jessen Dette værk er licenseret under en Creative Commons by-nc-sa Licens Foto: Kent Klein Jessen Illustrationer:

Læs mere

Oplæg om kvalitet og sikkerhedsniveau på Dansk Bjergklubs uddannelse til (klub)klatreinstruktør

Oplæg om kvalitet og sikkerhedsniveau på Dansk Bjergklubs uddannelse til (klub)klatreinstruktør 01/09/00 Oplæg om kvalitet og sikkerhedsniveau på Dansk Bjergklubs uddannelse til (klub)klatreinstruktør Denne side er lavet for at hæve niveauet i debatten om sikkerhed ved klatring og ved klatreaktiviteter

Læs mere

Erhvervsmæssig Træklatring i Danmark

Erhvervsmæssig Træklatring i Danmark Erhvervsmæssig Træklatring i Danmark KOMPENDIUM 24-12-2012 Bjarne Christensen 1 Registreringsblad Materialet er udviklet til deltagere i AMU-uddannelserne: 3681-1 Grundlæggende træklatring og 3905-3 Udvidet

Læs mere

Klatretøser. Ledervejledning. Formål. Indledning

Klatretøser. Ledervejledning. Formål. Indledning Årstid: Forår, Sommer Forløbets varighed: 4 trin (beregn evt. flere trin eller trin af længere tids varighed) + en weekend eller mere Ledervejledning Formål Dette mærke har primært til formål at udfordre

Læs mere

Erhvervsmæssig træklatring

Erhvervsmæssig træklatring Erhvervsmæssig træklatring KOMPENDIUM August 2013 Bjarne Christensen institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet Titel Erhvervsmæssig træklatring Materialet er udviklet til deltagere

Læs mere

Kompendium for De Flyvende Egern

Kompendium for De Flyvende Egern Kompendium for De Flyvende Egern FDF Seniorkursus Sletten Efterår 2016 Introduktion 3 Træklatring 4 Adgangsforhold i danske skove 4 Udstyr 4 Uddannelses struktur 4 Vægklatring 5 Sikringskurser og uddannelse

Læs mere

Kursusstandard for Klippeinstruktør 1 sportsklatring og topankre

Kursusstandard for Klippeinstruktør 1 sportsklatring og topankre Kursusstandard for Klippeinstruktør 1 sportsklatring og topankre Kursusstandarden består af følgende dele: Formalia - regler for administration af uddannelsen Pensum for uddannelsen beskriver de elementer,

Læs mere

Sikkerheds information risikovurderings håndbog for højderedning

Sikkerheds information risikovurderings håndbog for højderedning Sikkerheds information og risikovurderings håndbog for højderedning Arbejde og Træning i redningsobjekter I denne håndbog er alle øvelsesobjekter, i forbindelse med højderedning risiko vurderet, ligeledes

Læs mere

Calf-Tel De Luxe blev vurderet hos tre landmænd om sommeren og to landmænd om vinteren.

Calf-Tel De Luxe blev vurderet hos tre landmænd om sommeren og to landmænd om vinteren. Calf-Tel De Luxe Calf-Tel De Luxe blev vurderet hos tre landmænd om sommeren og to landmænd om vinteren. Hyttetype Helstøbt enkelthytte Materiale Polyethylen plast Indkøbt 2003, 2004 Dimensioner (lxbxh),

Læs mere

Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen.

Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen. Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen. Velkommen til en ny verden med din Hästens-seng Nyd din drømmeseng resten af dit liv begynder her.

Læs mere

Udskrevet fra: www.vildmarkshaandbogen.dk en webbaseret håndbog i friluftsliv. Knob og tovværk:

Udskrevet fra: www.vildmarkshaandbogen.dk en webbaseret håndbog i friluftsliv. Knob og tovværk: Side 1/11 Knob og tovværk: I love him who does not want to have too many virtues. One virtue is more virtue than two, since it is more knot on which to hang the rope that is destined to hang him. Friedrich

Læs mere

Udskrevet fra: www.vildmarkshaandbogen.dk en webbaseret håndbog i friluftsliv. Redningsarbejde:

Udskrevet fra: www.vildmarkshaandbogen.dk en webbaseret håndbog i friluftsliv. Redningsarbejde: Redningsarbejde: Montani semper liberi Motto for West Virginia: Mountaineers are always freemen Side 1/18 Uanset den bedste forberedelse, turplanlægning og turledelse i øvrigt, vil der kunne opstå ukontrollable

Læs mere

ullegardin Luxaflex Rullegardin Monteringsvejledning

ullegardin Luxaflex Rullegardin Monteringsvejledning ullegardin Luxaflex Rullegardin Monteringsvejledning Indhold Luxaflex Rullegardin Type 1. Standard Standardmontering Monteringsmuligheder Afmontering (Standard) Brug af Dæmpet fjeder Type 1. Monteringsprofil

Læs mere

Rebunderstøttet arbejde

Rebunderstøttet arbejde Rebunderstøttet arbejde Version 2 2013-06-19 Gældende til 01-02-2014 Metodehæfte USAR Rebunderstøttet arbejde Forfatter: Jesper Rossen, Jacob Dronninglund Madsen, Thomas Rasmussen og Tais Krøger Ziethen

Læs mere

Træning til klatring i klubben.

Træning til klatring i klubben. Træning til klatring i klubben. En måde at opnå nye resultater i din klatring. Af Thomas Palmkvist Jørgensen. 1. udgave 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE. Junior program / for dig der gerne vil i gang med at klatre

Læs mere

Instruktions- og betjeningsmanual. SIMA for elektrisk betonjernsklipper MODELLER: CEL-30, CEL-30-M, CEL-35, CEL-40 & CEL-45

Instruktions- og betjeningsmanual. SIMA for elektrisk betonjernsklipper MODELLER: CEL-30, CEL-30-M, CEL-35, CEL-40 & CEL-45 Instruktions- og betjeningsmanual SIMA for elektrisk betonjernsklipper MODELLER: CEL-0, CEL-0-M, CEL-5, CEL-40 & CEL-45 Indholdsfortegnelse. Håndtering & transport Side. Montering / samling Side. Opstilling

Læs mere

Nedfiring ved klatring. 1. Nedfiring af effekter fra træer

Nedfiring ved klatring. 1. Nedfiring af effekter fra træer Nedfiring ved klatring 1. Nedfiring af effekter fra træer 1. Registreringsblad Materialet er udviklet til deltagere i AMU-uddannelsen: 45735 Nedfiring af effekter fra træer. Copyright december 2008 Undervisningsministeriet

Læs mere

Klatre topo er for Moseløkken Stenbrud Bornholm

Klatre topo er for Moseløkken Stenbrud Bornholm Klatre topo er for Moseløkken Stenbrud Bornholm Af Kim Moltved d. 8/8 2012 Dansk Klatreforbund Index Dansk Klatreforbund Index 2 Beskrivelse 3 Vejviser 3 Klatrebegrænsninger 3 Foto info 3 Logo beskrivelse

Læs mere

alpine foto: salomon De fleste skiskader er selvforskyldte

alpine foto: salomon De fleste skiskader er selvforskyldte Sådan undgår du alpine skiskader foto: salomon De fleste skiskader er selvforskyldte På ski uden skader foto: head Hvis du vil undgå at blive én af de 5.000 danske alpinløbere, der hvert år vender hjem

Læs mere

Aluproff I Midtager 9-11 I 2605 Brøndby I Tlf: +45 43600063 I Email: aluproff@aluproff.dk I www.aluproff.dk 2/2

Aluproff I Midtager 9-11 I 2605 Brøndby I Tlf: +45 43600063 I Email: aluproff@aluproff.dk I www.aluproff.dk 2/2 SB 3001 Stoffet klippes (husk sømrum) og 2 cm sidesømme syes Velcrobåndet påsyes foroven på gardinet, og der syes en 2,5 cm løbegang forneden. Lommebånd påsyes med ca. 20-25 cm afstand på tværs af gardinet.

Læs mere

Trin-for-trin-instruktioner Sådan bygger du et træhus i et træ

Trin-for-trin-instruktioner Sådan bygger du et træhus i et træ Trin-for-trin-instruktioner Sådan bygger du et træhus i et træ Valg af et træ Vælg et træ med den rigtige struktur, og sørg for, at det træ, du vælger, er sundt det er helt afgørende for, at du får et

Læs mere

Sørg for at placere beslagene således, at rullegardinet ikke rører fremspring, f.eks. vinduesgreb, dørhåndtag, vindueskarme og lign.

Sørg for at placere beslagene således, at rullegardinet ikke rører fremspring, f.eks. vinduesgreb, dørhåndtag, vindueskarme og lign. STANDARDMONTERING Sørg for at placere beslagene således, at rullegardinet ikke rører fremspring, f.eks. vinduesgreb, dørhåndtag, vindueskarme og lign. 1. Montering af standardbeslag Beslagene kan bruges

Læs mere

EPP 3 Forudsætninger EPP 2 el. tilsvarende samt tre forskellige ture i vindstyrke 5-8 m/s. Have roet min. 100 km indenfor 1 år.

EPP 3 Forudsætninger EPP 2 el. tilsvarende samt tre forskellige ture i vindstyrke 5-8 m/s. Have roet min. 100 km indenfor 1 år. Om EPP3 Niveauet Niveauet sigter på sikker roning på havet i vindstyrker på op til 5-8 m/s. [note 1]. Fokus er lagt på udvikling af roerens evne til at vurdere forholdene, håndtere problemer der opstår,

Læs mere

Visioner for. NJK s børnehold

Visioner for. NJK s børnehold Visioner for NJK s børnehold til udgangen af 2007 3. marts 2006 1 af 17 Revision 2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Oplevelser...4 Gode klatreoplevelser...4 Fysiske oplevelser...4 Naturoplevelser...4

Læs mere

Brugsvejledning for Karrusellen - Opstilling, nedtagning & anvendelse

Brugsvejledning for Karrusellen - Opstilling, nedtagning & anvendelse - Opstilling, nedtagning & anvendelse Udarbejdet af Ranum Telt- & Eventudlejning A/S 2007 Vesterled 46 9681 Ranum Tlf: 98 67 68 39 w w w. ranum-teltudlejning. d k Før brug/opstilling Gennemlæs opstillingsvejledningen

Læs mere

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Samarbejdsøvelser Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Indhold Indhold... 1 Tennisbolde og nedløbsrør... 2 Kravle igennem hulahopring... 3 Kravle igennem spindelvæv... 4 Binde knude...

Læs mere

Skoledagen starter allerede. På vej til skole. Gode råd. En god tommelfingerregel. at børn først kan overskue trafikken omkring årsalderen

Skoledagen starter allerede. På vej til skole. Gode råd. En god tommelfingerregel. at børn først kan overskue trafikken omkring årsalderen Skoledagen starter allerede på vej til skole Den første skoledag bringer mange oplevelser og indtryk med sig, og vejen til skolen er ingen undtagelse. Det er vigtigt, at dit barn allerede i en tidlig alder

Læs mere

Montagevejledning for frilands spær

Montagevejledning for frilands spær Dette er til frilandsopsætning med 2 rækker sol paneler i 15 eller 30 grader og på to ben. Afstand spær center Det er vigtig at kende afstanden mellem spærene til frilandsopsætningen. Afstanden må max.

Læs mere

Dette er et emnet der kan få en hvilken som helst forsamling sejlere ophidset. Alle har en mening og det er sjældent at to meninger er ens.

Dette er et emnet der kan få en hvilken som helst forsamling sejlere ophidset. Alle har en mening og det er sjældent at to meninger er ens. Om anker, kæder og ankring Dette er et emnet der kan få en hvilken som helst forsamling sejlere ophidset. Alle har en mening og det er sjældent at to meninger er ens. Der er fire elementer der har indflydelse

Læs mere

AVANTI ANCHOR SIKRINGSPUNKT Brugervejledning og monteringsanvisning

AVANTI ANCHOR SIKRINGSPUNKT Brugervejledning og monteringsanvisning 1 AVANTI ANCHOR SIKRINGSPUNKT Brugervejledning og monteringsanvisning AVANTI ANCHOR SIKRINGSPUNKT Brugervejledning og monteringsanvisning Dato for offentliggørelse: 1. udgave, juni 2007 Fabrikant: AVANTI

Læs mere

Kompileret af Mikael Holm Conner

Kompileret af Mikael Holm Conner Kompileret af Mikael Holm Conner After climbing a great hill, one only finds that there are many more hills to climb Nelson Maldela Illustration 1:Totalboulder, en konkurrenceform hvor både både nybegynderen,

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Rutebygning. Et kompendium om rutebygning. Dansk Klatreforbund

Rutebygning. Et kompendium om rutebygning. Dansk Klatreforbund Et kompendium om rutebygning 1 Dansk Klatreforbund Værktøj og hardware Bolte Bolte som bruges i DK er 10mm bolte med forskellige hoveder. Fælles for disse bolte er dog at de monteres med en unbraconøgle

Læs mere

Træfældning Version 2 Gældende til 01-02-2014

Træfældning Version 2 Gældende til 01-02-2014 Træfældning Version 2 Gældende til 01-02-2014 Metodehæfte Funktions Uddannelse Indsats Træfældning Forfatter: Mads Blaabjerg Nielsen og Alexander Sylvestersen-Platz Copyright: Beredskabsstyrelsen Forsidefoto:

Læs mere

SWISSCAVE VINKØLESKAB. Brugsanvisning. Model: WL440x/450x

SWISSCAVE VINKØLESKAB. Brugsanvisning. Model: WL440x/450x SWISSCAVE VINKØLESKAB Brugsanvisning Model: WL440x/450x Distributør i Skandinavien: Wineandbarrels A/S info@wineandbarrels.com Tak fordi du har købt et SWISSCAVE vinkøleskab. Læs og følg venligst alle

Læs mere

Da klatrelivet ikke har fået så meget opmærksomhed i de senere år, som eks. Løb og Kajak har vi i 2012 valgt at sætte mere fokus på klatrekurser.

Da klatrelivet ikke har fået så meget opmærksomhed i de senere år, som eks. Løb og Kajak har vi i 2012 valgt at sætte mere fokus på klatrekurser. Klatre kurser Første halvår 2012 Kære Klatrefolk Da klatrelivet ikke har fået så meget opmærksomhed i de senere år, som eks. Løb og Kajak har vi i 2012 valgt at sætte mere fokus på klatrekurser. Vi vil

Læs mere

De simpleste knob er gode at kunne, og det er ikke svært. Lad også børnene prøve, hvis de har lyst.

De simpleste knob er gode at kunne, og det er ikke svært. Lad også børnene prøve, hvis de har lyst. Med reb og knuder Krop og bevægelse Natur-noter (skriv egne kommentarer her) Man kan udvide rammerne for gode, aktive bevægelsesaktiviteter ved at medbringe tov eller snor på turene, og hvis man lærer

Læs mere

Dommermanual. Af Peter Harremoës. Dansk Klatreforbund April 2009

Dommermanual. Af Peter Harremoës. Dansk Klatreforbund April 2009 Dommermanual Af Peter Harremoës Dansk Klatreforbund April 2009 Organisation... 4 Historie... 4 Sikkerhed og ansvar... 5 Ansvar... 5 Forsikring... 5 Bedømmelse og tidstagning... 6 Topoer... 6 Plus og minus...

Læs mere

JUMBO FOLDESTILLADS. Opbygning og brugsanvisning. Registreringsnr: 44 312 09 367528

JUMBO FOLDESTILLADS. Opbygning og brugsanvisning. Registreringsnr: 44 312 09 367528 Opbygning og brugsanvisning JUMBO FOLDESTILLADS Registreringsnr: 44 312 09 367528 1 Betingelser. 2 Garantibestemmelser. 3 Anvendelse og funktion. 3.1 Ergonomi 4 Komponent oversigt. 5 Almindelige regler

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Myldretid. Skyggen BALANCE OG KONTROL BALANCE OG KONTROL

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Myldretid. Skyggen BALANCE OG KONTROL BALANCE OG KONTROL Nr.10005 Alder: 7-70 år - Tid: 10 min. Nr.10004 Alder: 5-90 år - Tid: 5 min. Skyggen Bogstav kegler, hvor man så kan øve stavning. Myldretid Gruppeaktivitet, selv om man skal passe Tabeltræning - så man

Læs mere

#GIVlivet. Bliv Adventureinstruktør. MTB - Klatring - Havkajak - Trailløb - Adventurerejser

#GIVlivet. Bliv Adventureinstruktør. MTB - Klatring - Havkajak - Trailløb - Adventurerejser #GIVlivet Bliv Adventureinstruktør MTB - Klatring - Havkajak - Trailløb - Adventurerejser Få uddannelse, fællesskab, rejser og højskole på samme tid... Bliv adventure-instruktør Klatring Mountainbike Havkajak

Læs mere

Samlevejledning og brugsvejledning

Samlevejledning og brugsvejledning Vare nr. 956049 Samlevejledning og brugsvejledning til Silvan Aktivitetstårn Model B, TÜV-godkendt Læs denne vejledning grundigt igennem!! 1 Myndighedstegning Der skal søges om byggetilladelse, ved offentligt

Læs mere

Brugsvejledning for Cykeldrom - Opstilling, nedtagning & anvendelse

Brugsvejledning for Cykeldrom - Opstilling, nedtagning & anvendelse - Opstilling, nedtagning & anvendelse Udarbejdet af Ranum Telt- & Eventudlejning A/S 2007 Vesterled 46 9681 Ranum Tlf: 98 67 68 39 w w w. ranum-teltudlejning. d k Før brug/opstilling Gennemlæs opstillingsvejledningen

Læs mere

Introduktion side 3. Før du kører ud på din første tur side 4. Brugervejledning side 5. Justering af sadelhøjde side 7. Justering af kæde side 7

Introduktion side 3. Før du kører ud på din første tur side 4. Brugervejledning side 5. Justering af sadelhøjde side 7. Justering af kæde side 7 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion side 3 Før du kører ud på din første tur side 4 Brugervejledning side 5 Justering af sadelhøjde side 7 Justering af kæde side 7 Justering af styrhøjde side 8 Justering

Læs mere

Samle- og opstillingsvejledning dobbelt carport 600 x 500 uden tag.

Samle- og opstillingsvejledning dobbelt carport 600 x 500 uden tag. Samle- og opstillingsvejledning dobbelt carport 600 x 500 uden tag. Varenummer 26393700030 Side 1 Tillykke med købet af deres nye carport! For at lette opstilling og montering anbefaler vi, at man starter

Læs mere

Reb. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse

Reb. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse Reb Indholdsfortegnelse Besnøringer... 2 Filippinerbesnøring... 3 Japansk krydsbesnøring... 4 Krydsbesnøring... 5 Ottetalsbesnøring... 6 Simpel besnøring... 7 Vinkelbesnøring... 8 Rebpleje... 9 Splejsninger...

Læs mere

Aktive Lege. Kom godt i gang med Kids Walk

Aktive Lege. Kom godt i gang med Kids Walk Aktivitetshæfte Kom godt i gang med Kids Walk Her er et par ideer til, hvordan I kan gøre Kids Walk mere varieret og samtidig få trænet børnenes balance, koordination, reflekser og samarbejdsevne. Børneulykkesfonden

Læs mere

Fremstilling af Kleinertstræk (2.-5. finger)

Fremstilling af Kleinertstræk (2.-5. finger) Fremstilling af Kleinertstræk (2.-5. finger) Bilag 1 Forberedelse Der kan anvendes: Skråkile, stofble, skiftesæt, saltvand, handsker og bandageringsmaterialer (Adaptic eller Mepitel, gaze og Pehahaft eller

Læs mere

S-05 Funktionel styrke- bassin samt svømmeprøve

S-05 Funktionel styrke- bassin samt svømmeprøve S-05 Funktionel styrke- bassin samt svømmeprøve Funktionel Styrkeprøve (SDK 500) Formål Styrkeprøven har til formål at sikre, at aspiranten har den fornødne styrke og det generelle helbred for at påbegynde

Læs mere

Roerniveau 1 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 1 kayak. Niveaubeskrivelse. Produceret af Dansk Kano og Kajak Forbund

Roerniveau 1 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 1 kayak. Niveaubeskrivelse. Produceret af Dansk Kano og Kajak Forbund Roerniveau 1 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 1 kayak Niveaubeskrivelse Produceret af Dansk Kano og Kajak Forbund 2. udgave, april 2009 www.kano-kajak.dk 1 Niveaubeskrivelse Tur/konkurrencekajak

Læs mere

210/HR21. Servicemanual til kæde. .com. Niftylift Limited Fingle Drive Stonebridge Milton Keynes MK13 0ER England. i n f o @ n i f t y l i f t.

210/HR21. Servicemanual til kæde. .com. Niftylift Limited Fingle Drive Stonebridge Milton Keynes MK13 0ER England. i n f o @ n i f t y l i f t. 210/HR21 Servicemanual til kæde i n f o @ n i f t y l i f t. c o m.com M50286/02 Niftylift Limited Fingle Drive Stonebridge Milton Keynes MK13 0ER England www.niftylift.com e-mail: info@niftylift.com Tel:

Læs mere

Montagevejledning for frilands spær

Montagevejledning for frilands spær Dette er til frilandsopsætning med 2 rækker sol paneler i ca. 30 grader og på to ben. Afstand spær center Det er vigtig at kende afstanden mellem spærene til frilandsopsætningen. Afstanden må max. være

Læs mere

Monteringsvejledning

Monteringsvejledning Monteringsvejledning Indholdsfortegnelse Nødvendigt værktøj Fundament Kontrol af pakkens indhold Kantramme og strøer Vægge Dør og vinduer Gavltrekant Tag Forankring af tag Gulv Overfladebehandling Vedligeholdelse

Læs mere

Nokia-cykelopladersæt. 3.0. udgave

Nokia-cykelopladersæt. 3.0. udgave Nokia-cykelopladersæt 2 3 6 1 4 5 8 7 9 10 11 3.0. udgave 12 13 15 14 16 17 18 20 19 21 22 2010 Nokia. Alle rettigheder forbeholdes. Introduktion Med et Nokia-cykelopladersæt kan du oplade batteriet

Læs mere

Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-)

Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-) Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-) I sommers fyldte en helt særlig lille pige 5 år, og jeg ville gerne give hende en hjemmelavet gave. Jeg spurgte hendes mor, om der var nogen særlige

Læs mere

Små passagerer på cyklen

Små passagerer på cyklen på cyklen Side 1 En nation af cyklister Vi cykler i Danmark. Mere end i de fleste andre lande tramper vi rundt i pedalerne hver dag. Børn og voksne på små og store cykler, og små børn som passagerer på

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

Lejrliv, pioner og ild. Sikkerhedsregler

Lejrliv, pioner og ild. Sikkerhedsregler Lejrliv, pioner og ild Sikkerhedsregler Sikkerhed for lejrliv, pioner og ild På lejre og ture er der regler for, hvordan man bruger ild, arbejder med rafter eller i højden. Reglerne skal gøre spejd til

Læs mere

3. Tage med hældning på 34 til 60 grader

3. Tage med hældning på 34 til 60 grader 3. Tage med hældning på 34 til 60 grader 3.1. Arbejde ved tagfod og på tagfladen på tage med en hældning på 34 til 60 grader Ansatte, der arbejder og færdes på tage med en hældning på 34 til 60 grader,

Læs mere

Anlæggelse af centralt venekateter. HydroCath Assure

Anlæggelse af centralt venekateter. HydroCath Assure Aarhus Universitetshospital Hæmatologisk afdeling R Tage-Hansens Gade DK-8000 Aarhus C www.auh.dk HydroCath Assure På afdelingen omtales et centralt venekateter ofte med forkortelsen CVK Side 1 af 5 Sidst

Læs mere

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravetbenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen

Læs mere

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravetbenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen

Læs mere

Brugermanual. HAJO pladeløfter SCC050 SCC075 SCC150 SCC300 SCC600

Brugermanual. HAJO pladeløfter SCC050 SCC075 SCC150 SCC300 SCC600 Brugermanual HAJO pladeløfter SCC050 SCC075 SCC150 SCC300 SCC600 Instruktion i korrekt brug af HAJO pladeløfter. Opbevar denne manual let tilgængelig for brugeren. Det er vigtigt at brugeren forstår advarslerne

Læs mere

Højdefantaster. Trin for trin. Højdefantaster Niveau 1. Formål. Årstid: Forår og sommer. Forløbets varighed: 4-5 trin + en formiddag og eftermiddag

Højdefantaster. Trin for trin. Højdefantaster Niveau 1. Formål. Årstid: Forår og sommer. Forløbets varighed: 4-5 trin + en formiddag og eftermiddag Årstid: Forår og sommer Forløbets varighed: 4-5 trin + en formiddag og eftermiddag Trin for trin Formål Formålet med dette mærke er, at spejderne lærer de grundlæggende principper i pionering og oplever,

Læs mere

4. Tage med en hældning på over 60 grader

4. Tage med en hældning på over 60 grader 4. Tage med en hældning på over 60 grader 4.1. Arbejde ved tagfod og på tagfladen på tage med en hældning på over 60 grader Ansatte, der arbejder og færdes på tage med en hældning på over 60 grader, skal

Læs mere

Klatrekompendium for begyndertræning i NKK.

Klatrekompendium for begyndertræning i NKK. Klatrekompendium for begyndertræning i NKK. Intro. I dette kompendium finder du mangt og meget. Kig rundt i det, og se lidt på hvad du synes er spændende. Det er ikke meningen at du skal læse det hele,

Læs mere

7.0 Montering af hegn

7.0 Montering af hegn 7.0 Montering af hegn 7.1 Poda Hegn med Insultimber MATERIALER & VÆRKTØJ TIL PODA HEGN (INSULTIMBER) 2,5 mm tråd (2001). Trådstrammere (14643). 7.1 Poda Hegn med Insultimber Hjørnestolper, Ø14 x 230 cm

Læs mere

Standardhus Einherjere type VI

Standardhus Einherjere type VI Standardhus Einherjere type VI 2002 Copyright 2002 Thomas Greve / Martin Seliger / Einherjerne Standard hus Type VI 1. Forord 3 2. Intro 4 -Ide -Opbygning 3. Martrialer 5 4 Bygning af elementer -Ramme

Læs mere