Fortsat få kvinder i små bestyrelser

Transkript

1 Få et mailabonnement på djoef.dk/defacto Et analysebrev fra Djøf Kønsskævhed blandt ledere næsten frosset fast Danske kvinder halter fortsat bagefter i kapløbet om lederjobbene. Velfærdsstaten har hjulpet dem til at blive mere veluddannede end nogensinde, men den spænder også ben for dem. s. 01 Stor brancheforskel på kvinders lederchancer Kvinder er underrepræsenterede som ledere i hele den private sektor. Men chancen for et chefjob varierer kraftigt fra branche til branche med byggeriet og bankerne i hver sin ende af ranglisten. s. 03 Fortsat få kvinder i små bestyrelser Mens landets største firmaer i disse år føjer flere kvinder til bestyrelserne, kniber det stadig i de mindre virksomheder. s. 04 Hver fjerde: Kvinder har ringere debatvilkår Det er et udbredt synspunkt, at kvinder har dårligere betingelser for at deltage i den politiske debat. Debatkulturen er vendt på hovedet, så det unormale er blevet normalt. s. 05 Vi ser for lyst på kommunal kønsbalance Vi tror, at kvinder står langt stærkere i lokalpolitik, end de reelt gør. Den manglende lighed i kommunerne er et overset problem, siger forskere. s. 07 Djøf mener s. 08 Kønsskævhed blandt ledere næsten frosset fast Danske kvinder halter fortsat bagefter i kapløbet om lederjobbene. Velfærdsstaten har hjulpet dem til at blive mere veluddannede end nogensinde, men den spænder også ben for dem. Samtidig tror halvdelen af danskerne, at kvinder ikke vil være ledere. Af Mikkel Arre, mia@djoef.dk Uddannelsesniveauet blandt danske kvinder stiger støt, og de udgør mere end halvdelen af universiteternes dimittender. Alligevel sker der ikke det store med andelen af kvindelige ledere i den private sektor. I 2002 var 22 procent af de private ledere kvinder. I 2011 var andelen den samme. Det viser en analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Økonomiprofessor Nina Smith fra Aarhus Universitet har i en række studier undersøgt kønsbalancen på danske direktionsgange. I en forskningsartikel, der udkommer i Danish Journal of Management & Business midt i marts, opsummerer hun de seneste resultater på området. Her fremgår det, at der siden årtusindskiftet er kommet flere kvinder ind i de absolutte topstillinger. Med en andel på 10 procent af topdirektørjobbene i 2009 er kvinder dog fortsat langt fra at være ligeligt repræsenteret, og det er spild af talent, pointerer Nina Smith. Kvinderne er bedre uddannede, og alligevel bliver de ved med at sidde nederst i hierarkiet. Der dukker ofte historier op om, at nu bliver det bedre, men i toppen flytter det sig ikke ret meget. Det går virkelig langsomt også langsommere, end man skulle tro ud fra uddannelsesniveauet. Nina Smith, økonomiprofessor fra Aarhus Universitet Liberal barselsorlov har slagside At der er så få kvindelige ledere i Danmark, undrer ofte internationale forskere, fortæller Nina Smith. Danske kvinders uddannelsesniveau og deres høje erhvervsfrekvens burde nemlig være et godt afsæt for flere kvinder i ledelse. Rent karrieremæssigt følges mænd og kvinder da også ad efter endt uddannelse. Men når kvinderne får børn, stikker mændene af i kapløbet om lederjobbene. Det skyldes ifølge Smiths forskning opbygningen af barselsorloven. Det er ret unikt, at vi har en så lang offentligt betalt orlov uden at reservere noget af den til Analysen bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Der ses alene på det private arbejdsmarked. oplysninger. Spørgsmål kan rettes til Edith Jakobsen, arbejdslivspolitisk chef i Djøf, på eja@djoef.dk

2 Kønsskævhed blandt ledere næsten frosset fast manden. Det er med til at cementere kønsstereotype normer om fædre og mødre. Normerne og de økonomiske incitamenter gør reelt, at næsten alle mødre tager hele barselsorloven, siger Nina Smith med henvisning til, at manden som regel tjener mere, ligesom kvinden ofte er ansat i den offentlige sektor, hvor der er fuld løn under barsel. Dermed er kvinderne væk fra jobbet i omkring et år på et tidspunkt i karrieren, hvor forskning viser, at det er vigtigt at kunne arbejde meget, hvis man gerne vil opad i hierarkiet. Og derfor løber mændene fra dem. Det er virkelig uheldigt, at barselsorloven kommer til at forhindre, at vi bruger det kvindelige potentiale, som der er brugt skattekroner på at udvikle. Her mener jeg som økonom, at vi burde sørge for, at familierne delte orloven mere ligeligt, så effekten ikke blev så negativ, Nina Smith, økonomiprofessor fra Aarhus Universitet Dansk skepsis over for kvinder som ledere Lynn Roseberry er lektor ved Copenhagen Business School med ekspertise i køn og ledelse. Hun er enig med Nina Smith i, at den lange barselsorlov kommer til at understøtte kønsstereotyper om, at kvinder er omsorgsgivere, som er tæt knyttet til deres børn, mens mænd er arbejdsomme forsørgere, der egner sig som ledere. Under arbejdet med bogen Bridging the Gender Gap, som hun og Johan Roos udgav i 2014, interviewede hun topdirektører, ledere og HRchefer i private og offentlige virksomheder i Danmark. Her oplevede hun, at der er en udbredt opfattelse af, at kvinder og mænd er fundamentalt forskellige enten af biologiske eller af socialt betingede årsager. Når jeg præsenterer selv højtuddannede mennesker for forskning, der viser, at mænd og kvinder ikke adskiller sig ret meget fra hinanden, nægter de at tro på det og siger det kan godt være, men jeg tror nu, at der er en forskel. Den forestilling er ikke et isoleret fænomen blandt topchefer. I en Eurobarometer-undersøgelse fra 2012 erklærede 49 procent af danskerne sig enige i, at kvinder er mindre interesserede i lederstillinger end mænd. I ingen andre EU-lande er der så stor skepsis, og kigger man lige over Øresund, har blot 16 procent af svenskerne samme holdning. Ifølge Lynn Roseberry kan en forklaring være, at en stor del af danskerne mener, at der allerede er opnået ligestilling. Når det standpunkt støder sammen med statistik om den faktiske kvindeandel i direktionerne, slutter mange sig frem til, at kvinder nok slet ikke vil være ledere, siden de ikke bliver det. Der er godt nok ikke forskningsmæssigt belæg for at konkludere, at kvinder skulle være mindre interesserede eller ambitiøse, men det er en rar konklusion at kunne drage for danskere. Diskrimination er et stort tabu i Danmark. Det opfattes som noget meget pinligt. Derfor bliver det hele nemmere, hvis man kan forklare situationen ved at sige, at det er kvindernes eget valg eller har naturlige årsager, for så er det ikke nogens skyld, siger Lynn Roseberry. Figur. Stilstand på chefgangene Søjlerne viser, hvor stor en andel af lederne i den private sektor der er kvinder. 22,3% 22,1% DeFacto har tidligere vist, at mænd har 2,2 gange større chance for for at blive ledere, end kvinder har. I analysen er der taget højde for forskelle i alder, uddannelse, branche mm. oplysninger. s. 2

3 Stor brancheforskel på kvinders lederchancer Stor brancheforskel på kvinders lederchancer Kvinder er underrepræsenterede som ledere i hele den private sektor. Men chancen for et chefjob varierer kraftigt fra branche til branche med byggeriet og bankerne i hver sin ende af ranglisten. Uanset hvilken branche i den private sektor man kigger på, fylder kvinderne mindre i ledelsen end blandt de ansatte. Men sammenligner man brancherne, er der klare forskelle. Det fremgår af en analyse, som Djøf har gennemført sammen med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.Tallene, der stammer fra 2011, viser, at finans- og forsikringsselskaber har en kvinde på hver fjerde lederpost, selv om kvinder udgør halvdelen af de ansatte. I byggebranchen er kvinderne derimod næsten ligeligt repræsenteret: Ni procent af lederne er kvinder, mens ti procent af de ansatte er kvinder. At kvinder har vanskeligt ved at nå de øverste ledelsesniveauer i den finansielle sektor, hænger bl.a. sammen med, at man traditionelt har rekrutteret ledere blandt erhvervsrådgiverne, hvor mændene har været i stort overtal. Det forklarer konsulent Marianne Vagn Pedersen, der efter 25 år som bankansat har taget en kandidatgrad i sociologi med speciale i køn og ledelse. Hun understreger, at kønsskævheden ikke er et udslag af ond vilje, men et resultat af vores socialisering, som trækkes med ind i organisationerne og skaber usynlige barrierer. Inden jeg begyndte at studere området, var jeg af den opfattelse, at der var lige muligheder for mænd og kvinder. Det kom bag på mig at finde ud af, at der hersker nogle traditionsbundne og utidssvarende opfattelser af, hvad kønnene kan og vil i forhold til f.eks. familie og arbejdsliv, siger hun og forklarer, at kvinder, der vil gøre karriere, langt oftere end mænd mødes med skepsis: Kan de mon klare at arbejde de ekstra timer, der kræves, og hvordan vil de få det til at harmonere med familielivet? Hos Finanssektorens Arbejdsgiverforening påpeger adm. direktør Mariane Dissing også, at arbejdsmarkedet i sektoren er kønsopdelt. Mænd arbejder oftere i kerneforretningen, hvilket er en mere direkte vej mod ledelse. Derudover har kvinderne i sektoren generelt et lavere uddannelsesniveau end mændene. Vi prøver at inspirere medlemsvirksomhederne til at rydde barrierer af vejen. Det kan være ved at sikre sig, at alle ledige lederstillinger bliver slået op, så de ikke bliver besat gennem netværk. Det kan også være ved at lave førlederkurser og mentorordninger. Det skal være synligt, at ledelse også er for kvinder. Men det handler også om at inspirere kvinderne til at vælge andre veje end HR, så de kommer ud og arbejder i forretningen, siger Mariane Dissing. Analysen bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Der ses alene på det private arbejdsmarked. oplysninger. Spørgsmål kan rettes til Edith Jakobsen, arbejdslivspolitisk chef i Djøf, på eja@djoef.dk Figur. Kvinder i undertal i alle brancher (2011) 91% 56% 47% 64% 55% 73% 68% Bygge og anlæg Erhvervsservice Finans og forsikring Handel og transport Industri mm. Kommunikation Kultur, fritid mm. Diagrammet viser, hvor stor en andel kvinder udgør af ledelsen, i forhold til hvor stor en andel de udgør af de beskæftigede. 100 % vil derfor betyde, at kvinderne er præcist lige meget repræsenteret blandt ledelsen og de beskæftigede, mens tal under 100 indikerer, at kvinderne er underrepræsenterede i ledelsen. s. 3

4 Fortsat få kvinder i små bestyrelser Fortsat få kvinder i små bestyrelser Mens landets største firmaer i disse år føjer flere kvinder til bestyrelserne, kniber det stadig i de mindre virksomheder. Der kommer flere kvinder ind i bestyrelseslokalerne i de største danske virksomheder. I de små firmaers bestyrelser er der til gengæld ikke den store bevægelse i kønsfordelingen. Det viser ny forskning samt en dugfrisk stikprøve. I januar 2015 gennemførte Djøf en stikprøveundersøgelse af bestyrelserne hos knap 400 private firmaer med mindst 200 medarbejdere. Ser man på den gruppe af virksomhederne, der både fandtes i 2009 og 2015, er andelen af bestyrelser uden kvinder faldet fra 71 procent til 39 procent. Kun hvert fjerde af de undersøgte firmaer eksisterede også i 2009, så resultatet skal tages med forbehold. Det flugter imidlertid med en forskningsartikel, som økonomiprofessor Nina Smith fra Aarhus Universitet får udgivet i Danish Journal of Management & Business senere i marts. Vi kan se, at der er kommet flere kvindelige bestyrelsesmedlemmer i de store firmaer. Derimod sker der ikke ret meget i de små virksomheder. Nina Smith, økonomiprofessor fra Aarhus Universitet De største firmaer er ved lov blevet pålagt at sætte mål for kønsbalancen i bestyrelsen. Samtidig kan signalerne fra EU om mulige kvindekvoter for bestyrelser have tilskyndet store selskaber til allerede nu at indlemme flere kvinder. Når det alligevel går langsomt med at øge kvindeandelen i bestyrelserne, skyldes det den fortsatte kønsskævhed i direktionerne. Den naturlige rekrutteringsproces ind i bestyrelser er, at man selv er topdirektør. Her er pipelinen i Danmark rigtig tynd, fordi kvinderne ikke kommer op på det niveau, Nina Smith, økonomiprofessor fra Aarhus Universitet Vil matche kvinder med små firmaer Men selv om de øverste ledelseslag stadig domineres af mænd, har mange kvinder alligevel kompetencer, som kan bruges af de mindre firmaer. Dette potentiale vil organisationen Kvinder I Bestyrelse/Women Grow Companies gerne forløse. Derfor arbejder organisationen med at føre små og mellemstore kvindeejede virksomheder, der har behov for en professionel bestyrelse eller et advisory board, sammen med kvinder, der har lederstillinger i store virksomheder og nu gerne vil have hands-on erfaring med bestyrelsesarbejde. Det er en ordning, hvor kvinder får en praktisk bestyrelseserfaring, som en almindelig bestyrelsesuddannelse ikke kan give dem. Samtidig kan de hjælpe virksomhederne op på et strategisk niveau og anvende den nye erfaring til at forfølge lederkarrieren, siger medstifter og managementkonsulent Peter Horn. Af de bestyrelsesposter i danske firmaer har kvinder cirka Dette tal bør fordobles, lyder målsætningen for Kvinder I Bestyrelse/ Women Grow Companies. Figur. Fremskridt i store firmaer Ingen kvinder i bestyrelsen Mellem 1 og 30 pct. kvinder i bestyrelsen Over 30 procent kvinder i bestyrelsen 71% 19% 9% 39% 39% % Diagrammet viser andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer i firmaer med over 200 ansatte tallene stammer fra en stikprøve foretaget af Djøf, mens 2009-tallene bygger på Danmarks Statistiks data om de firmaer, der indgår i stikprøven. Analysen er lavet som en kombination af en stikprøve blandt 368 store danske virksomheder og de senest tilgængelige data fra Danmarks Statistiks bestyrelsesdatabase, behandlet af Danmarks Statistik og Djøf. resultater. Spørgsmål kan rettes til Edith Jakobsen, arbejdslivspolitisk chef i Djøf, på eja@djoef.dk. s. 4

5 Hver fjerde: Kvinder har ringere debatvilkår Hver fjerde: Kvinder har ringere debatvilkår Det er et udbredt synspunkt, at kvinder har dårligere betingelser for at deltage i den politiske debat. Debatkulturen er vendt på hovedet, så det unormale er blevet normalt. Det vakte stor opmærksomhed, da DR i slutningen af 2014 sendte programrækken Ti stille, kvinde, der gav et indblik i de heftige kommentarer, som kvindelige politikere og samfundsdebattører bliver mødt med i mails og på sociale medier. Der var bl.a. dødstrusler, slet skjulte hentydninger til voldtægt og grove tilsvininger. De medvirkende i programmet står ikke alene med indtrykket af, at kønnene har forskellige debatvilkår. Tværtimod mener hver fjerde dansker, eat kvinder har ringere betingelser end mænd, når de deltager i den politiske debat. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Epinion har foretaget for Djøf. der kommer ud af munden på dem. Generelt set bliver kvinder vurderet mere på deres tøj og deres udseende. De kan også få at vide, at de er skingre at høre på. Det er nogle forhold, som mænd slet ikke bliver underlagt, siger han. Konsekvensen er, at adgangen til den offentlige debat bliver skæv, betoner Nina Groes. Figur. Skæv adgang til den politiske debat Synes du, at mænd og kvinder har samme betingelser for at deltage i den politiske debat? Nej, mænd har dårligere betingelser end kvinder Ja, mænd og kvinder har samme betingelser Nej, kvinder har dårligere betingelser end mænd 79% 66% 72% Hos KVINFO beskriver direktør Nina Groes situationen sådan, at det unormale er blevet normalt. 4% 34% 17% 1% 2% Mænd Kvinder Alle 25% Da Ti stille, kvinde -programmerne kørte, kom det bag på mange, inklusiv mig selv, hvor stort problemet egentlig er. Vi har fået en debatkultur, hvor man angriber kvinders køn og seksualitet i stedet for deres faglighed. I Danmark synes vi, at det er unormalt og helt uacceptabelt at komme med voldtægtstrusler, men det sker alligevel i den offentlige debat. Man kunne endda høre politikerne sige, at de havde vænnet sig til det, og at de også havde været bekymrede for at medvirke i programmet ud fra en frygt for at blive stemplet som hysteriske og nærtagende, siger Nina Groes. Kvinder skal kvalificere sig Ifølge Kenneth Reinicke, lektor og kønsforsker ved RUC, er en helt central forskel på debatvilkårene, at mænd som regel er fri for at blive betragtet gennem kønsbriller. Langt de fleste mandlige politikere er jo bare et jakkesæt, og de får lov at fremstå som rene politikere. Her interesserer vi os kun for, hvad For den enkelte giver det nogle ulige konkurrencevilkår i forhold til at bringe sin viden og sine holdninger frem. Kvinder skal kvalificere sig til at deltage i den offentlige debat, mens mænd har en mere automatisk legitimitet. Set fra et samfundsperspektiv er det hverken retfærdigt eller demokratisk, at vi på den måde reducerer perspektiver og stemmer i den politiske debat, siger hun og påpeger, at medierne har et ansvar for at styrke billedet af kvinder som stærke fagpersoner, der er værd at lytte til: Undersøgelser om mediers brug af eksperter dokumenterer, at det oftest er mænd, der bliver spurgt om økonomi, politik og forskning, mens kvinder skal forholde sig til have, børn, bolig og mode. Det skaber klare forventninger om, hvor kvinder har en viden at bringe i spil. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført af Epinion for DeFacto i november/ december personer besvarede den. Målgruppen for undersøgelsen var et repræsentativt udsnit af den stemmeberettigede danske befolkning. oplysninger.spørgsmål kan rettes til Edith Jakobsen, arbejdslivspolitisk chef i Djøf, på eja@djoef.dk s. 5

6 Vi overvurderer ligestillingen i politik Vi overvurderer ligestillingen i politik Befolkningen tror, at kønsfordelingen blandt ministrene og for de opstillede kandidater til Folketinget er mere ligelig, end den rent faktisk er. Ministre Der er 20 ministre i regeringen. Hvor mange tror du er kvinder? DANSKERNES GÆT 8 VIRKELIGHEDEN 6 +2 Folketinget Der er 179 medlemmer af Folketinget. Hvor mange tror du er kvinder? Omregnet til ekstra kvindelige ministre DANSKERNES GÆT 38% VIRKELIGHEDEN 39% +2 Hvor mange kvinder tror du, der er i Folketinget efter næste folketingsvalg? Omregnet til ekstra mandlige folketingsmedlemmer DANSKERNES GÆT 43% NU 39% +7 Kommuner Der er 98 (over)borgmestre i hele landet. Hvor stor en andel tror du er kvinder? Omregnet til ekstra kvindelige folketingsmedlemmer DANSKERNES GÆT VIRKELIGHEDEN 25% 12% Omregnet til ekstra kvindelige borgmestre % Omregnet til ekstra 29% kvindelige kommunal bestyrelsesmedlemmer Der er medlemmer af kommunalbestyrelserne. Hvor stor en andel tror du er kvinder? Resultaterne er fra en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december /ritzau grafik/ s. 6

7 Vi ser for lyst på kommunal kønsbalance Vi ser for lyst på kommunal kønsbalance Vi tror, at kvinder står langt stærkere i lokalpolitik, end de reelt gør. Den manglende lighed i kommunerne er et overset problem, siger forskere. Det går ikke nær så godt med kvinders adgang til de kommunale topposter, som vi går og tror. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Epinion har gennemført for DeFacto. Når man spørger danskerne, hvor mange af landets borgmestre der er kvinder, gætter de på, at det er hver fjerde. Det reelle tal er dog kun halvt så stort, idet 12 af de 98 byråd har en kvinde for bordenden. På Aalborg Universitet er professor Anette Borchorst involveret i to store projekter om køn og demokrati, og resultaterne i DeFactos undersøgelse ligger helt i forlængelse af en af de teser, som hun og kollegerne er i færd med at afprøve gennem deres forskning. Tallene bekræfter, at man i Danmark har en idé om, at der allerede er opnået ligestilling. Det afspejler sig i den måde, regeringer og folketingspolitikere taler om emnet på, og i den lave prioritering af ligestillingsspørgsmål. Resultaterne her viser, at der også i befolkningen er en forestilling om, at det går bedre, end det egentlig gør, siger hun. Figur. Unge gætter mest ved siden af Spørgsmålet lød: Der er 98 (over)borgmestre i hele landet. Hvor stor en andel tror du er kvinder? Reel andel af kvindelige borgmestre år år 56 år+ Kønsskævhed forbliver i det skjulte Professor Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet har forsket i kønsbalancen i byrådene i en årrække og betegner køn som en glemt dimension, når det gælder kommunalpolitik. At lokalpolitik er mandsdomineret, får lov at foregå lidt i det skjulte. Der er ikke bare et talmæssigt efterslæb i byrådene og på borgmesterposterne, men også et opfattelsesmæssigt efterslæb, og det rammer kvinderne. Folk tror, det går meget fint, og derfor kommer der ikke for alvor opmærksomhed om, at der mangler kvinder, siger han og kalder det sigende, at kun hver ottende borgmester er kvinde. Hvis det nu havde været en historie om et andet land end Danmark, ville vi nok have været forargede over, at de ikke var nået længere med ligestillingen, Ulrik Kjær, professor fra Syddansk Universitet Mens 39 procent af folketingspolitikerne er kvinder, gælder det 29 procent af byrådsmedlemmerne. Selv om de kvindelige vælgere spreder sig bredt over det politiske spektrum, kan kønsskævheden i byrådene alligevel godt få konsekvenser, vurderer Anette Borchorst. Vi ved, at der er nogle forskelle på kønnene, når det gælder holdninger til velfærd og skat. Det er områder, der er meget vigtige i kommunalpolitik, når man f.eks. skal tage stilling til besparelser, siger hun. Mens mænd har næsten tre fjerdedele af mandaterne i byrådene, er 76 procent af de ansatte i kommunerne kvinder ifølge statistik fra Kommunernes Landsforening. Spørgeskemaundersøgelsen viste desuden, at danskerne tror, at 36 procent af byrådsmedlemmerne er kvinder. Reelt er andelen 29 procent. 27% 24% 24% 12% s. 7

8 Djøf mener: For Djøf er det vigtigt, at kvinders andel af ledelsespositioner svarer til kvindernes andel i det relevante rekrutteringslag. Set i lyset af kvinders høje uddannelsesniveau er det problematisk, at samfundet ikke formår at udnytte den samlede talentmasse langt bedre. Som samfund har vi brug for at tænke nyt og bedre og udvikle originale løsninger. Derfor skal fremtidens professionelle ledelse afspejle mangfoldighed, da det er en væsentlig faktor for samfundets innovationskraft og konkurrenceevne. Behovet for kvinder i ledelse handler derfor ikke om et isoleret hensyn til kvindernes position, men relaterer sig i høj grad til spørgsmålet om en ansvarlig ledelsespolitik, der har til formål at tjene virksomhedens og samfundets udvikling og værdiskabelse bedst muligt. Allan Luplau, formand for Djøf Privat // Kønsskævhed blandt ledere næsten frosset fast, s. 01 Øremærket barsel til fædre er et afgørende redskab til at sikre øget ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet og dermed gavne de danske virksomheders konkurrenceevne og samfundets velfærd. Djøf finder det uholdbart, at den nuværende barselslovgivnings udformning reelt betyder, at kvinder i gennemsnit bliver en mindre attraktiv arbejdskraft, hvilket har betydning for kvinder og mænds karriereforløb. Lars Qvistgaard, formand for Djøf Overenskomstforening // Kønsskævhed blandt ledere næsten frosset fast, s. 01 Kvinder er underrepræsenteret på ledelses- og topposter på arbejdsmarkedet. Derfor er vi nødt til at udfordre de fasttømrede vaneforestillinger, der giver den ubevidste forskelsbehandling plads. Djøf vil fortsat insistere på nødvendigheden af, at virksomhederne arbejder med at skabe en mangfoldig ledelseskultur, der for alvor ændrer de nuværende rekrutteringsmønstre. Allan Luplau, formand for Djøf Privat // Stor brancheforskel på kvinders lederchancer, s. 03 For Djøf er det centralt, at ny lovgivnings fokus på at sikre rekrutteringsgrundlaget til bestyrelserne også i praksis betyder en ambitiøs og vedholdende indsats i forhold til at øge kvindeandelen på ledelsesniveau. Allan Luplau, formand for Djøf Privat // Fortsat få kvinder i små bestyrelser, s. 04 Det er værd at bemærke her i 2015, hvor vi fejrer 100 året for kvinders stemmeret, at hver fjerde dansker ikke oplever, at mænd og kvinder har samme betingelser for politisk deltagelse. Det sætter spot på nødvendigheden af en diskussion om, hvordan vi bedst muligt udvikler et inddragende samfund, hvor alle oplever at have samme muligheder for politisk deltagelse - uanset om man er kvinde eller mand, ung eller gammel, offentlig eller privat ansat, djøfer eller håndværker. Lisa Herold Ferbing, formand for Djøf // Hver fjerde: Kvinder har ringere debatvilkår, s. 05 Danskerne tror generelt, vi er kommet længere med ligestillingen i lokalpolitik end det faktisk er tilfældet. Det er desværre ikke så overraskende. For Djøf sætter det en tyk streg under behovet for at tage fat om de udfordringer, vi står med bl.a. når det gælder mangfoldighed i kommunalpolitik. Det understreges også af, at kvindeandelen blandt kommunalpolitikerne endda er faldet med godt 2 pct. siden kommunalvalget i Lars Qvistgaard, formand for Djøf Overenskomstforening // Vi ser for lyst på kommunal kønsbalance, s. 07 DeFacto kvalificerer den politiske debat med afsæt i analyser af vækst, arbejdsmarked og uddannelse. DeFacto henvender sig til politikere, journalister, eksperter, embedsmænd og andre med interesse for indholdet af den politiske debat. Ansvarshavende redaktør: Allan Andreasen. Redaktionen: Mikkel Arre (journalist), Peter Jensen (analyse), Kirstine Nærvig Petersen (redaktør og analyse), Lisbeth Holm Knudsen (produktion). I redaktionen af dette nummer har derudover deltaget: Edith Jakobsen. Alle artikler i dette nummer er skrevet af Mikkel Arre. ISSN: Kontakt redaktionen: defacto@djoef.dk og djoef.dk/defacto. DeFacto udgives af Djøf. Design/layout: Kommunikationsbureauet København