Om de længerevarende kontraktforholds forankring i den almindelige kontraktret - længerevarende kontrakter som forskningsfelt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om de længerevarende kontraktforholds forankring i den almindelige kontraktret - længerevarende kontrakter som forskningsfelt"

Transkript

1 Om de længerevarende kontraktforholds forankring i den almindelige kontraktret - læn... Side 1 af 22 idunn.no Tilbake til standardvisning Utskrift Skrift: A A A idunn.no - tidsskrifter på nett / Tidsskrift for Rettsvitenskap / 2011 / Nr / Om de længerevarende kontraktforholds forankring i den almindelige kontraktret - længerevarende kontrakter som forskningsfelt Om de længerevarende kontraktforholds forankring i den almindelige kontraktret - længerevarende kontrakter som forskningsfelt av Ole Hansen Ole Hansen Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, Center for Virksomhedsansvar (CEVIA) 1. Artiklens emne 1 Længerevarende kontrakter spiller en fremtrædende rolle som grundlag for udveksling af værdier i nutidens samfund. I økonomier præget af hastig omsætning af komplekse ydelser på store markeder med høj konkurrence og på tværs af grænser består der et udpræget behov for at sikre stabile produktions- og afsætningsforhold. Såvel offentlige myndigheder som private virksomheder anvender i vid udstrækning længerevarende kontrakter til at sikre, at investeringer kan gøres, og offentlige systemer kan indrettes med en længere tidshorisont for øje. Længerevarende kontrakter kan danne grundlag for simple transaktioner, f.eks. visse leje-, købs- og licensaftaler, der gennemføres uden større forberedelse, og som ikke kræver løbende kontakt mellem aftalens parter i aftaleperioden. Virksomheders og offentlige myndigheders længerevarende kontrakter er dog ofte af mere kompleks natur i kraft af ydelsernes karakter eller de vilkår, hvorunder der skal præsteres. Dette gælder f.eks. aftaler om frembringelse og drift af større it-systemer, byggerier, skibs- og offshore-konstruktioner. Det gælder større Side: 444 forsynings- og transportaftaler og aftaler om udlicitering eller outsourcing af offentlig myndighedsudøvelse og servicevirksomhed. Disse længerevarende kontrakters udbredte anvendelse er naturligvis udtryk for aftaleparternes individuelle valg, men også i høj grad for en praktisk og samfundsmæssig nødvendighed. Kontrakters kompleksitet medfører ofte, at der, når en aftale indgås, ikke foreligger fuld klarhed over alle aspekter af transaktionen. Når der desuden er tale om økonomisk omfattende transaktioner, indebærer dette, at der opstår et vist afhængighedsforhold imellem aftalens parter, fordi et mislykket aftaleforløb vil medføre uforholdsmæssige omkostninger. Den stabilitet, som de længerevarende kontrakter tjener til at sikre, opnås kun såfremt det konkrete aftaleforhold rummer en vis fleksibilitet. Uafklarede forhold eller ændrede omstændigheder for kontraktens opfyldelse kan true aftalens overordnede formål og skal i vidt omfang kunne håndteres i samarbejde mellem parterne. Mange længerevarende kontrakter om samfundsvigtige ydelser og almindelige forbrugsgoder påkalder sig i stigende grad omverdenens opmærksomhed, fordi der blandt forbrugere og andre aftagergrupper stilles

2 Om de længerevarende kontraktforholds forankring i den almindelige kontraktret - læn... Side 2 af 22 stadigt mere nuancerede krav til produkter og produktionsforhold. Understøttet af udviklingen i kommunikationsteknologien, der har medført betydelig gennemsigtighed i alle dele af virksomhedernes drift, formuleres der nye krav til aftalerne om f.eks. bæredygtighed og social ansvarlighed (CSR). Indholdet af de længerevarende kontrakter opfattes dermed ikke alene som et anliggende for parterne alene. Både ydelsernes karakter, de omskiftelige markedsforhold, den tætte offentligretlige regulering og den gennemsigtighed, der præger nutidens åbne markedssamfund, udfordrer kontraktkonstruktionen. Den klassiske kontraktret er i Norden såvel som kontinentaleuropæisk og anglo-amerikansk ret udviklet med afsæt i købet som typetransaktion. Dette afsæt præger fortsat den almindelige obligationsret, der kun i begrænset omfang regulerer de spørgsmål, der fremstår som centrale for den vellykkede gennemførelse af komplekse, længerevarende aftaleforhold. Savnet af denne teoridannelse medfører, at betydningsfulde aftaler indgået af private virksomheder og offentlige myndigheder efter omstændighederne mangler støtte i baggrundsrettens almindelige obligationsretlige regler. Centrale vilkår om f.eks. det prækontraktuelle forløb, om aftalers indgåelse, om ændringer, om misligholdelsesbeføjelser og om konfliktløs Side: 445 ning udvikles individuelt, eller uden den forankring i almene retlige overvejelser om problemfeltet, der kendetegner andre, mere traditionelle områder af kontraktretten. Denne udvikling bidrager i udstrakt grad til at skabe usikkerhed om virksomheder og offentlige myndigheders ydelses- og ansvarsforhold i de komplekse, længerevarende kontraktforhold. Kontraktretlige vildskud medfører, at der anvendes unødige ressourcer på kontraktkoncipering og håndtering af tvister. Den bestående usikkerhed om virksomhedsansvaret i længerevarende kontraktforhold medfører en transaktionsomkostning, der for de konkrete aftaleparter, for den aktuelle branche og for samfundet som et hele indebærer et produktivitetstab. Der er på dette grundlag behov for at etablere de længerevarende kontrakter som et selvstændigt forskningsfelt: Formålet er på én gang at analysere de særlige retlige problemer, som anvendelsen af længerevarende kontrakter på forskellige områder af samfundsøkonomien medfører, og at forankre behandlingen af disse problemer i en almen obligationsretlig teoridannelse. Denne artikel er selvsagt ikke en tilbundsgående analyse af de retlige problemer, som anvendelsen af længerevarende kontrakter medfører. Den er en introduktion til længerevarende kontrakter som forskningsområde i spændingsfeltet mellem den almindelige obligationsret og en række andre retsområder. I artiklen redegøres i afsnit 2 først for de længerevarende kontrakters faktiske kendetegn, herunder afgrænsningen i forhold til andre reguleringsformer. I afsnit 3 redegøres for de hensyn til stabilitet og fleksibilitet, der normalt søges varetaget ved valget af længerevarende kontrakter som reguleringsform. Det påpeges, at navnlig behovet for efterfølgende fleksibel tilpasning af aftalen sætter den almindelige obligationsrets regler under pres. Der sondres imellem forskellige typer af længerevarende kontrakter, der i større eller mindre omfang påvirkes af behovet for fleksibilitet. I afsnit 4 redegøres for de længerevarende kontraktforholds retskilder og det påpeges, at disse kilder på centrale punkter afviger fra retskildebilledet i den almindelige obligationsret, ligesom de på nogle områder fremstår som vanskeligt tilgængelige. Herefter beskrives i afsnit 5 de længerevarende kontrakters retlige kendetegn og de heraf følgende retlige hovedproblemstillinger nærmere. Analysens resultater opsummeres i afsnit 6. Side: 446

3 Om de længerevarende kontraktforholds forankring i den almindelige kontraktret - læn... Side 3 af De længerevarende kontrakters faktiske kendetegn De særlige retsspørgsmål, der knytter sig til de længerevarende kontrakter, udspringer af disse aftalers faktiske kendetegn. Mange aftaler kræver ingen væsentlig forberedelse og kan gennemføres straks i forbindelse med, at parterne har indgået dem. Dette gælder navnlig en række af dagliglivets aftaler, f.eks. køb af fødevarer, tøj og andet løsøre, aftaler om mindre tjenesteydelser, om persontransport, parkering, m.v. Disse straksaftaler er ofte kendetegnet ved begrænset kontakt mellem aftalens parter forud for aftalens indgåelse og under opfyldelsen af aftalen. Nært beslægtet med straksaftalerne er aftaler, hvor der nok hengår nogen tid mellem aftales indgåelse og dens opfyldelse, men hvor gennemførelsen af aftalen består i enkeltstående opfyldelseshandlinger, der udføres næsten samtidigt eller i umiddelbar tilknytning til hinanden. De længerevarende kontraktforhold er kendetegnet ved, at opfyldelseshandlingerne udføres successivt eller løbende over en længere periode, og at der bl.a. i konsekvens heraf etableres en tættere kontakt imellem aftalens parter. Det er desuden ofte kendetegnende, at de længerevarende kontraktforhold vedrører udveksling eller frembringelse af komplekse ydelser og store værdier eller ydelser af særlig betydning for det omkringværende samfund. Effektive aftaler om komplekse ydelser kræver også ofte intens og ressourcekrævende forberedelse, der finder sted i tillid til aftalens senere indgåelse, og som undertiden forudsætter en tæt forudgående kontakt mellem aftaleparterne. Som nævnt oven for i afsnit 1 regulerer længerevarende kontrakter naturligvis også mere simple transaktioner. De varierende faktiske kendetegn begrunder en differentieret beskrivelse af de forskellige aftaletyper og af de hensyn, der begrunder anvendelsen af længerevarende kontrakter, jf. nærmere i afsnit 3.2. Længerevarende kontraktforhold danner f.eks. grundlag for successiv levering af råvarer til industriel bearbejdning eller produktion, udførelse af skibstransporter på tværs af verdensdele, opførelse af byggerier, bygning af skibe og offshore-konstruktioner, m.v. Længerevarende aftaleforhold Side: 447 regulerer også leje og forpagtning af fast ejendom, skibe og luftfartøjer, franchise og anden overdragelse af rettigheder, f.eks. licenser, patenter og andre immaterielle rettigheder. Pengelån og andre finansielle ydelser f.eks. pensioner vil ofte være reguleret af længerevarende aftaleforhold, og en række forsyningsydelser, f.eks. fjernvarmeleverancer, reguleres af aftaler, der er tidsubegrænsede eller af længerevarende karakter. I en årrække er offentlige myndigheders servicevirksomhed i stigende grad blevet udliciteret eller outsourcet, ligesom der i dag indgås langvarige aftaler om bl.a. opførelse og drift af byggerier og anlæg, der tjener offentlige formål. De længerevarende kontrakter anvendes således i vid udstrækning som grundlag for planlægning og styring af virksomheders drift og levering af centrale offentlige serviceydelser. Det behov for langsigtet planlægning, som de længerevarende kontrakter er udtryk for, er så meget desto større i en tid præget af bl.a. hastig teknologisk udvikling, ekspanderende markeder og verdensøkonomiske konjunkturudsving. Aftaler indgået fra dag til dag (straksaftaler) er ikke egnede til at opfylde behovet for stabilitet, bl.a. fordi pris og øvrige vilkår for den enkelte transaktion vil kunne variere betydeligt. De stabile omsætnings- og markedsvilkår, der tilstræbes gennem den langsigtede kontrahering, vil imidlertid ofte kunne opnås på andre måder.

4 Om de længerevarende kontraktforholds forankring i den almindelige kontraktret - læn... Side 4 af 22 Samfundet kan f.eks. påtage sig den opgave at stille den pågældende ydelse til rådighed og hermed sikre kontrol med aftagervilkårene i markedet. En bred vifte af serviceydelser stilles i Danmark af stat, regioner og kommuner til rådighed for borgerne, uden at udveksling af disse ydelser og vederlaget herfor baseres på aftaler. 2 Det drejer sig f.eks. om sundheds-, pleje og pasningsydelser. Når serviceydelser og lejlighedsvis myndighedsudøvelse 3 lejlighedsvis udliciteres, illustreres det, hvorledes valget af aftalen udgør et alternativ til den lovbaserede offentlige virksomhed. Samfundsvigtige ressourcer på forsynings- og transportområdet udbydes desuden i vidt omfang gennem offentlige eller koncessionerede virksomheder, der indgår aftaler med aftagerne af de pågældende ydelser. Behovet for et stadigt udbud af disse ydelser i et stabilt marked sikres gennem vidt Side: 448 strakt og detaljeret lovregulering af pris og vilkår for pågældende ydelser. 4 Længerevarende aftaler om vigtige dagligdags fornødenheder, f.eks. aftaler om boligleje og aftaler om privat finansiering og anvendelse af betalingsmidler, reguleres i udstrakt grad af præceptiv lovgivning med henblik på at beskytte forbrugere og at mindske disse ydelsers påvirkelighed af pludselige konjunkturudsving eller markedsændringer. 5 For private virksomheder vil et alternativ til længerevarende kontrakter under visse omstændigheder kunne bestå i etablering af et tættere samarbejde i form af en selskabsdannelse, der kan omfatte hele eller dele af de pågældende virksomheders aktivitet. 6 I stedet for at indgå en aftale, vil det i visse situationer kunne betale sig at etablere fælles virksomhed med medkontrarenten. 7 De regler, der gælder for længerevarende kontrakter, vil ofte afspejle den omstændighed, at andre retlige redskaber som beskrevet kunne være valgt for at sikre realiseringen af parternes formål. Denne retlige kontekst medfører, at der for de længerevarende kontrakter ofte gælder regler, der ikke er i fokus i den almindelige obligationsret. 8 En forståelse for disse reglers samspil med den almindelige kontraktret fordrer indsigt i de reale grunde, der har ført til parternes valg af den længerevarende kontrakt som reguleringsform frem for dag til dag-transaktioner eller anden regulering. 3. Bærende hensyn og aftaletyper 3.1. Stabilitet og fleksibilitet Når længerevarende kontrakter vælges som grundlag for den givne transaktion frem for andre mulige retsgrundlag, skyldes dette, at den langsig Side: 449 tede kontrahering skaber en nærmere fastlagt økonomisk ramme om parternes virksomhed i aftaleperioden. Samtidig giver aftalen som retsgrundlag mulighed for, at transaktionen baseres på markedsvilkår, der i forhold til andre reguleringsformer (f.eks. lovgivning eller selskabsdannelse, jf. oven for i afsnit 2) sikrer parterne en vis handlefrihed. De længerevarende kontrakter udgør således et kompromis mellem hensynet til stabile omsætningsvilkår og den fleksibilitet, som dag til dag transaktioner på markedsvilkår indebærer for aftaleparterne. Hensynet stabilitet er udtryk for et behov for forudberegnelighed i relation til de afgørende vilkår for aftalens gennemførelse (f.eks. pris og leveringstid). Der er altså i det konkrete aftaleforhold tale om det hensyn, der traditionelt fremhæves som en central præmis for den almindelige aftale- og obligationsret. 9 Anvendelsen af længerevarende kontrakter er imidlertid efter omstændighederne udtryk for mere end de konkrete parters behov for forudberegnelighed i forhold til den konkrete transaktion (relationel stabilitet). Når indgåelse af længerevarende kontrakter til tider vælges som alternativ til f.eks. opkøb af en konkurrerende virksomhed eller en betydningsfuld leverandør, afspejler dette således, at kontrakten tjener til at sikre andet og mere end den konkrete transaktions centrale vilkår. Den længerevarende kontrakt kan f.eks. tjene det overordnede strategiske hensyn at knytte tætte bånd til en betydningsfuld konkurrent eller sikre

5 Om de længerevarende kontraktforholds forankring i den almindelige kontraktret - læn... Side 5 af 22 opretholdelsen af en vigtig underleverandørs produktion. Tilsvarende anvendes længerevarende kontrakter og den lovgivning, der knytter sig hertil som beskrevet i afsnit 2 som redskab til at sikre stabile markedsvilkår for en lang række ydelser, der er af central betydning for det almene velfærdsniveau. Begrebet stabilitet omfatter således tillige mere vidtrækkende markeds- og samfundshensyn (markedsstrukturel stabilitet). Netop de længerevarende kontrakters tidsmæssige udstrækning vil imidlertid i almindelighed medføre et behov for at kunne tilpasse aftalen til nye eller ændrede vilkår for transaktionen. Samtidig indebærer aftaleforholdenes komplekse karakter, at langt fra alle detaljer er på plads ved aftalens indgåelse, og aftalens præcise indhold må derfor kunne fastlægges efterfølgende. Dette behov for fleksibel tilpasning af aftalen sætter den Side: 450 almindelige obligationsret under et vist pres: Kontraktrettens regler er i betydelig grad udviklet med udgangspunkt i købet som typeaftale 10, det vil sige en kontraktform, der som regel er kendetegnet ved forholdsvis let definerbare ydelser og udstrakt kontrol med vilkårene for gennemførelsen. Kontraktrettens regler tager udgangspunkt i forestillingen om kontraktens regulering af parternes rettigheder og forpligtelser én gang for alle, hvorimod regler for efterfølgende konkretiseringer og tilpasninger af aftalen spiller en central rolle i længerevarende kontraktforhold. Stabilitet og fleksibilitet er ikke fuldstændigt modsatrettede hensyn. Aftalebestemmelser, der er indgået uden parternes tilnærmelsesvise overblik over ydelsernes præcise indhold eller de forhold, hvorunder de skal præsteres, kan føre til tilfældighedsprægede og ekstreme resultater. Dette kan skyldes, at parterne ikke har evnet at overskue eller beskrive de risici, der er forbundet med aftalens opfyldelse, og at der er foretaget langsigtede og ressourcekrævende dispositioner i tillid til aftalerne. Den ønskede stabilitet i længerevarende kontraktforhold opnås derfor ikke nødvendigvis gennem streng fastholdelse af aftalens ordlyd. En fleksibel tilpasning eller justering af aftalens indhold vil kunne afværge en ressourcekrævende tvist, der kan være ødelæggende for samarbejdet og true transaktionens gennemførelse. 11 Omvendt må detaljerede aftalevilkår, hvorved parterne har forsøgt at tage højde for ændringsbehov, normalt tillægges betydelig retskildeværdi. Længerevarende kontraktforhold er mangeartede og har desuden ofte en sammensat karakter. I nogle aftaleforhold vil stabilitet i vid udstrækning kunne sikres gennem detaljeret kontraktkoncipering og strikt overholdelse af aftalens ordlyd. I andre længerevarende kontrakter bliver reglerne om efterfølgende konkretisering og ændring af aftalens indhold helt centrale som grundlag for transaktionens gennemførelse. Der er formentlig tale om, at balancen mellem behovet for stabilitet og fleksibilitet er forskellig afhængig af navnlig aftalens tidsmæssige udstrækning og ydelsernes karakter. Den følgende gruppering af nogle forskellige aftaletyper udtrykker en graduering af hensynet til stabilitet og til fleksibilitet. Side: Aftaletyper Identificérbare risici: Køb, leje og transport I nogle længevarende aftaleforhold lader de karakteristiske ydelser og de vilkår, hvorunder de skal præsteres, sig forholdsvist præcist beskrive på tidspunktet for aftalens indgåelse. Dette er f.eks. som oftest tilfældet, når aftalen vedrører ydelser af standardiseret eller generisk art. Omfanget og indholdet forpligtelserne vil i disse tilfælde være kendte, bl.a. fordi erfaringer fra andre aftaler

6 Om de længerevarende kontraktforholds forankring i den almindelige kontraktret - læn... Side 6 af 22 har medvirket til at afdække de fleste risici ved gennemførelsen af transaktioner af den pågældende type. Ofte vil der være udviklet aftaleformularer, som kun skal tilføjes enkelte oplysninger om det konkrete retsforholds parter, og om pris, mængde, leveringstid og sted, etc. Som eksempel på sådanne længerevarende udvekslingsaftaler er navnlig langsigtede leverandøraftaler (købsaftaler). Indholdet af den for aftalen karakteristiske ydelse lader sig i disse tilfælde uden problemer beskrive præcist, og det samme gælder i kraft af sin ultrageneriske karakter modydelsen, betalingen. Tilsvarende gælder, hvor brugen af et aktiv imod betaling overlades til en anden. For sådanne leje- eller forpagtningsaftaler gælder, at det udlejede som regel kan besigtiges og dokumenters som værende i en bestemt stand på aftaletidspunktet. I samme kategori falder formentlig også visse transportaftaler, f.eks. sådanne, hvor transportøren over en aftalt periode eller blot indtil videre påtager sig at transportere et stykgods af en nærmere angiven art mellem to virksomheder, der har forretningssted i hver sin ende af landet. For disse udvekslingsprægede aftaleforhold gælder i hovedsagen, at den bestående usikkerhed på aftaletidspunktet relaterer sig til fremtidige forhold, det vil sige til ændrede omstændigheder i aftaleperioden. På grund af ydelsernes veldefinerede karakter kan parterne imidlertid overskue og identificere de elementer i aftalen, der vil være følsomme over for ændringer i omstændighederne for opfyldelsen over tid. Der vil ofte være tale om navnlig prisudsving på markedet for den omkontraherede ydelse eller udsving i produktionsomkostninger, f.eks. energipriser, lønninger etc. Der aftales ofte en løbende justering af vederlaget i aftaleperioden efter nærmere bestemte kriterier, der er fastsat på Side: 452 forhånd. 12 En anden mulighed vil i disse situationer være tegning af forsikring til afdækning af de identificerbare risici Betydelig usikkerhed i relation til specifikke vilkår: Forsyningsaftaler og infrastruktur Virksomhedsdrift og dagligliv i nutidens samfund er afhængig af, at der tilføres visse ressourcer af afgørende betydning for opretholdelsen af daglige aktiviteter og indfrielsen af effektivitetskrav. Distribution af energiressourcer, bortskaffelsen af affald og adgangen til at benytte sig af effektive elektroniske kommunikationssystemer reguleres i vidt omfang af længerevarende kontrakter. Selve den karakteristiske ydelse (strøm, tømning af affaldsspande, telefoni, etc.) er som regel af generisk og standardiseret art, og usikkerhed knytter sig således som tilfældet er i de under afsnit nævnte aftaleforhold til de efterfølgende vilkår for aftalens opfyldelse. Disse aftalers betydning for det almene velfærdsniveau indebærer imidlertid, at de i almindelighed er undergivet betydelig regulering og nyder stor offentlig bevågenhed. Vilkårene for aftalernes gennemførelse påvirkes bl.a. i konsekvens heraf let af f.eks. ændrede myndighedskrav eller udviklingen af den teknologi, som den givne distribution er baseret på. Det vil i almindelighed ikke være vanskeligt for parterne at identificere de forudsætninger, der er afgørende for aftalens vellykkede gennemførelse, men det kan være meget vanskeligt eller umuligt at vurdere, hvilke ændringer, der kan forventes. Det er i nogle længerevarende kontraktforhold almindeligt at vedtage klausuler om fordelingen af risikoen for ændrede myndighedskrav. 14 Men afgørelsespraksis viser, at det bestående behov for fleksibilitet efter omstændighederne imødekommes ved at tilkende realdebitor en vis ret til at kræve aftalen ændret, hvis ændrede lovgivningsmæssige eller teknologiske forhold truer distributionen som et hele. 15 Side: 453

7 Om de længerevarende kontraktforholds forankring i den almindelige kontraktret - læn... Side 7 af Usikkerhed om aftalens oprindelige indhold og om vilkårene for gennemførelsen: Frembringelsesaftaler. Visse længerevarende aftaleforhold er i modsætning til f.eks. aftaler om køb, leje, m.v. præget af, at der allerede på tidspunktet for aftalernes indgåelse hersker betydelig usikkerhed om det nærmere indhold af de forpligtelser, som parterne påtager sig. Der er i disse tilfælde ofte tale om højt specialiserede ydelser eller ydelser af kompleks eller følsom natur, hvis erlæggelse kræver særlig sagkundskab hos parterne. Dette gælder for visse aftaler om frembringelse af komplekse værker, f.eks. byggerier og anlæg, boreplatforme og andre offshore-indretninger, skibe, fly eller it-systemer. Uanset hvor mange ressourcer der forud for aftalens indgåelse ofres på planlægning og beskrivelse af det værk, der ønskes udført, vil der erfaringsmæssigt altid vise sig fejl og uklarheder i dette materiale. Parterne er med andre ord ikke i stand til at beskrive aftalens genstand præcist og udtømmende og ofte er den, der bestiller arbejdet, end ikke klar over sine nøjagtige behov. Hertil kommer, at nogle frembringelsesaftaler gennemføres under forhold, der er vanskelige for parterne at kontrollere på forhånd. Dette gælder særligt entrepriseaftalerne, herunder offshore-projekter, hvis gennemførelse påvirkes af bl.a. vejrforhold, jordbunds- og vandforhold, som parterne ikke kan skaffe sig fuld vished om før aftalens indgåelse. 16 Hvis der opstår konflikt mellem parterne, og det frembragte værk ikke svarer til bestillerens behov, vil dette medføre et betydeligt værdispild. Derfor har regler om, hvordan aftaleindholdet skal konkretiseres og tilpasses undervejs en helt central betydning i frembringelseskontrakter, jf. nærmere neden for i afsnit Andre hensyn og nye aftaletyper Selv om forholdet mellem hensynet til stabilitet og hensynet til fleksibilitet udgør en central præmis for de længerevarende kontrakter, varetager disse aftaler selvsagt også andre vigtige hensyn. For mange længerevarende kontrakter gælder således, at beskyttelse af svage aftaleparter udgør en vigtig begrundelse for reglernes nærmere udformning. Dette gælder først og Side: 454 fremmest forbrugeraftaler om ydelser, der udgør en forudsætning for opretholdelse af det, der i dag må betragtes som et basalt velfærdsniveau, så som aftaler om bolig, forsikring, finansiering og pension. Disse aftaler er i vid udstrækning undergivet præceptiv lovgivning, 17 og de er vanskelige at indplacere i den netop beskrevne gruppering af kontrakterne i relation til behovet for fleksibilitet. Det samme gælder de meget langsigtede kontrakter mellem offentlige myndigheder og private virksomheder, der i disse år tiltrækker sig stadigt stigende opmærksomhed. Det er kendetegnende for disse langvarige aftaler (med en løbetid på f.eks. 30 år), at de har en meget sammensat karakter. Offentlig-private partnerskaber (OPP) omfatter således f.eks. både projektering, opførelse, drift og finansiering af byggerier eller anlæg til offentlige formål. De såkaldte Energy Service Company (ESCO) -aftaler, der i disse år vinder stadigt større udbredelse, har til formål at gennemføre energibesparelser i den offentlige bygningsmasse på grundlag af langsigtede resultatkontrakter. Disse kendetegnes derved, at ESCO-selskabet påtager sig projektering og gennemførelse af energibesparende arbejder og stiller garanti for effekten heraf. ESCO- selskabet vederlægges ved at få del i den faktiske besparelse, der således deles mellem selskabet og den offentlige bygningsejer. 18 OPP- og ESCO-aftalerne er præget af både den usikkerhed, der kendetegner mere traditionelle frembringelsesaftaler, og af den offentlige interesse, der knytter sig til transaktionens resultat. De erstatter

8 Om de længerevarende kontraktforholds forankring i den almindelige kontraktret - læn... Side 8 af 22 men kan dog samtidig omfatte meget klart definerbare ydelser, f.eks. levering af finansiering og udførelse af relativt simple håndværksarbejder Hensyn og metode Analysen af forholdet mellem hensynet til fleksibilitet og hensynet til stabilitet som grundlag for anvendelsen af længerevarende kontrakter synes at vise, at navnlig usikkerhed om ydelsernes indhold og vilkårene for aftalens gennemførelse, der indebærer udfordringer for den almindelige obligati Side: 455 onsret, fordi denne usikkerhed kan være vanskelig at imødegå gennem detaljeret kontraktkoncipering eller anden forudgående regulering. Usikkerheden og dermed behovet for fleksibilitet synes større, jo mere specialiserede og komplekse de karakteristiske ydelser fremstår. Analysen viser samtidig, at der er behov for en nuanceret tilgang til de enkelte kontraktforhold, idet fleksibilitetsbehovet varierer betydeligt, og fordi de længerevarende kontrakter til tider har en meget sammensat karakter. 4. De længerevarende kontraktforholds retskilder 4.1. Retskildebilledet Retskildebilledet i obligationsretten er præget af få alment formulerede lovbestemmelser, spredt detailregulering af bestemte aftaletyper og en i øvrigt meget betydningsfuld retspraksis og teoridannelse. De længerevarende kontrakter afviger på væsentlige punkter fra dette almindelige billede, hvilket formentlig har medvirket til at svække disse kontraktforholds anknytning til den almindelige obligationsret De konkrete aftalevilkår De fleste længerevarende kontrakter kræver grundig forberedelse, og de aftalte vilkår nedfældes almindeligvis i kontraktdokumenter, der ikke sjældent er meget detaljerede og omfattende. Det er klart, at et komplekst kontraktmateriale, der er udarbejdet og tiltrådt af professionelle parter, i almindelighed vil have betydelig retskildemæssig autoritet, når tvister skal afgøres i forholdet mellem parterne. Dette gælder naturligvis særligt «juridiske» vilkår for aftalen, men i praksis i mindst lige så høj grad tekniske beskrivelser eller specifikationer, der i mange komplekse aftaleforhold har en helt central betydning for fastlæggelsen af parternes ydelser og ansvar. De tekniske vilkår udgør ofte en udfordring for jurister, der medvirker ved aftalens koncipering, yder rådgivning eller træffer afgørelse i forbindelse med en konflikt mellem aftalens parter. Den kompleksitet, der ofte kendetegner tekniske beskrivelser m.v., medvirker således til en øget specialisering af juraen, der samtidig vanskeliggør en almen forankring. 19 Side: 456 For de fleste længerevarende kontraktforhold gælder imidlertid, at andre retskilder spiller en betydningsfuld rolle ved siden af aftalens individuelle vilkår Lovgivning Mange længerevarende kontraktforhold er genstand for lovgivning, der angiver deklaratoriske udgangspunkter for fastlæggelsen af ydelse og ansvar. Sådanne regler adresserer som regel en række typisk forekommende problemfelter og afspejler et vægtet udgangspunkt for gennemførelsen af den pågældende transaktion. 20 Lovgivningen indeholder ligeledes præceptiv regulering af længerevarende kontrakter. Dette gælder naturligvis fortrinsvis i visse længerevarende forbrugeraftaler.

9 Om de længerevarende kontraktforholds forankring i den almindelige kontraktret - læn... Side 9 af 22 F.eks. indeholder lejelovens kapitel VIII en række beskyttelsespræceptive regler om bl.a. huslejens beregning og om ændringer af lejevilkårene. Se endvidere f.eks. kreditaftalelovens kapitel 2, der indeholder nuancerede præceptive regler om kreditgiverens oplysningspligt, og om det økonomiske opgør i tilfælde af forbrugerens misligholdelse i de hyppige tilfælde, hvor genstande er solgt på kredit med ejendomsforbehold. Betalingsmiddelloven indeholder detaljerede regler om udbud af betalingsmidler, f.eks. hævekort og betalingskort til forbrugere, og disse regler er i vid udstrækning præceptive, jf. lovens 17. Men også visse rent professionelle aftaleforhold er undergivet præceptiv lovregulering. I nogle aftaleforhold opfattes den ene aftalepart uanset at denne er erhvervsdrivende således desuagtet som generelt svag i forhold til sin medkontrahent. 21 Hvor erhvervsdrivendes længerevarende kontrakter i øvrigt er undergivet præceptiv lovgivning, skyldes dette som regel hensynet til tredjemand eller det omkringværende samfunds interesse i aftalerne. Loven om kemiske stoffer indeholder f.eks. i kapitel 4 en række bestemmelser om «klassificering, emballering, mærkning og opbevaring af stoffer og Side: 457 produkter», herunder f.eks. krav til de oplysninger, der skal gives ved salg af nærmere bestemte kemiske stoffer om disses mulige skadevirkninger m.v. Disse regler tjener ikke eller ikke alene til beskyttelse af køberen, men har som loven i almindelighed til formål «at forebygge sundhedsfare, unødvendig miljøbelastning og miljøskade i forbindelse med fremstilling, opbevaring, anvendelse og bortskaffelse af kemiske stoffer og produkter.» Særligt men ikke udelukkende på det prækontraktuelle stadium angiver udbudsretten et detaljeret sæt af regler for indgåelsen af en række kontrakter af stor samfundsmæssig betydning. Dette gælder således offentlige anskaffelser (f.eks. indkøb) baseret på kortvarige transaktioner. Udbudsretten regulerer dog ligeledes indgåelse af længerevarende 22 offentlige kontrakter om f.eks. udførelse af bygge- og anlægsarbejder og om teknisk rådgivning i forbindelse hermed. Der er ikke tale om kontraktuelle regler i traditionel forstand, men regler i en gråzone mellem offentlig og privat ret. 23 Udbudsreglernes detaljeringsgrad og deres (i hvert fald her i landet) håndfaste fortolkning sætter i dag en vigtig ramme for alle kontrakter af en vis størrelse, der indgås af offentlige myndigheder eller andre, som er undergivet disse regler. De i praksis vigtigste regler om udbud af offentlige kontrakter findes i EU-udbudsdirektivet, der giver regler om udbud af bl.a. bygge- og anlægsopgaver, indkøb og tjenesteydelser 24 og EUforsyningsvirksomhedsdirektivet, der indeholder regler om forsyningsvirksomheders anskaffelser. 25 For kontrakter under udbudsdirektivernes grænseværdier gælder desuden tilbudsloven for offentlige myndigheders udbud af bygge- og anlægskontrakter, jf. lovens 1. Side: 458 Nogle typer af længerevarende kontrakter har i højere grad end andre været præget af internationale transaktioner. Lovgivning er derfor på nogle retsområder bundet af internationale konventioner, hvis formål er at standardisere grænseoverskridende aftaleforhold. Navnlig i transportretten 26 har internationale konventioner således en fremtrædende retskildemæssig betydning, men også internationale køb 27 er konventionsregulerede Standardvilkår og agreed documents

10 Side 10 af 22 Som det gælder for flere af erhvervslivets dag til dag transaktioner indgås længerevarende kontrakter ofte på standardiserede aftalevilkår. Selv om indgåelsen af komplekse aftaleforhold ofte fordrer individuelle forhandlinger om væsentlige dele af kontrakten, vil en række basisvilkår for en transaktion af den givne type ofte være kendt og baseret på tidligere erfaringer. For mere komplekse aftaleforholds vedkommende vil der på det givne område til tider foreligge agreed documents udviklet i samarbejde mellem brancheorganisationer og eventuelt også offentlige aktører i markedet. Det er en almindelig antagelse, at agreed documents har en særlig retskildemæssig status i forhold til andre standardvilkår. 28 I konsekvens af bl.a. vilkårenes tilblivelsesmåde, karakteren af områdets øvrige regulering og deres udbredte anvendelse opnår agreed documents på nogle retsområder en dominerende retskildemæssig position. IT- 29, offshore 30 - og entreprisekontrakter 31, skibsbygningsaftaler 32 samt visse speditions- 33 og transportaftaler 34 er eksempler på aftaler, der i vidt omfang indgås på grundlag af standardvilkår med karakter af agreed docu Side: 459 ments. 35 På disse retsområder tager standardvilkårene og den praksis, der knytter sig hertil, ofte form af et selvstændigt kontraktkorpus 36, der løbende justeres og udvikles gennem revision af vilkårene. På nogle retsområder f.eks. entreprise 37 og offshore-konstruktioner 38 foreligger endog offentliggjorte forarbejder og bemærkninger. 39 Der er ingen tvivl om, at udvikling og anvendelse af agreed documents på mange retsområder udgør et meget velfungerende alternativ til lovgivning, bl.a. fordi de omhandlede kontrakters højt specialiserede og komplekse natur ofte vanskeliggør udviklingen af velfungerende regler fra politiskadministrativt hold. 40 Den kontraktuelle evolution finder dermed på disse områder næsten udelukkende sted i det praktiske aftaleliv og giver retsområdet for længerevarende kontraktforhold et vist autonomt præg. Den autonome reguleringsform er en af årsagerne til, at flere regler og principper af central betydning for de længerevarende kontraktforhold fremstår som specielle regler, der helliges stor opmærksomhed på brancheniveau, mens de ikke eller kun undtagelsesvis gøres til genstand for behandling i den almindelige obligationsret. Dette medfører, at vilkår, der er af central betydning for mange længerevarende aftaler, og som nødvendiggøres af samme faktiske kendetegn ved aftalerne, på trods af deres indbyrdes slægtskab udvikles som specialregler uden fundering i almene obligationsretlige overvejelser, jf. nærmere neden for i afsnit 5. Side: Rets- og voldgiftspraksis Som i obligationsretten i almindelighed har domsafgørelser spillet en betydningsfuld rolle for udviklingen af regler for længerevarende kontraktforhold. Længerevarende aftaler er ofte præget af et tæt samarbejde mellem parterne, og ofte vælger professionelle kontraktparter at aftale voldgiftsbehandling af eventuelle konflikter i aftaleforholdet. 41 Dette fravalg af den almindelige og offentlige domstolsbehandling indebærer, at tvister i disse aftaleforhold som udgangspunkt afgøres, uden at andre end parterne får indsigt i sagens forløb, ligesom voldgiftskendelsen som udgangspunkt ikke offentliggøres. Den udbredte anvendelse af voldgiftsbehandling svækker således den retskildemæssige betydning af afgørelsespraksis i længerevarende kontraktforhold alene af den grund, at en række afgørelser om principielle spørgsmål ikke kommer til omverdenens kendskab. 42 Det kan desuden diskuteres, om selve procesformen i øvrigt svækker afgørelsernes præjudikatsværdi. 43 Så længe voldgiftsprocessen er gennemført i overensstemmelse med basale procesretlige principper (om f.eks. habilitet og kontradiktion) er der dog næppe grund til at antage, at dette er tilfældet. 44 For nogle længerevarende kontrakters vedkommende har voldgiftspraksis ved siden af udviklingen af agreed documents haft afgørende betydning for retsudviklingen. I hvert fald i dansk ret er dette tilfældet i relation til entrepriseaftalerne, hvor den institutionaliserede voldgiftsret Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed siden 1974 har

11 Side 11 af 22 truffet et stort antal betydningsfulde afgørelser i sager om bygge- og anlægsforhold. Den ganske betydelige retskildemæssige autoritet, som disse afgørelser må antages at have, hænger utvivlsomt sammen med den helt udbredte anvendelse af AB-systemet i Danmark og med det forhold, at et meget stort antal af voldgiftsafgørelserne offentliggøres i fagtidsskrifter. 45 Side: 461 Flere standardaftaler indeholder i dag desuden klausuler om udenretlig konfliktløsning i tilknytning til voldgiftsklausuler. 46 Der er ingen tvivl om, at voldgiftsbehandling af tvister, opmandsafgørelser og anvendelsen af såkaldt alternativ konfliktløsning generelt medvirker til at specialisere juraen på det pågældende felt og gøre den mindre tilgængelig Retlige standarder, god skik og sædvaner Den usikkerhed om det nærmere indhold af aftalen og vilkårene for opfyldelsen, der ofte kendetegner komplekse længerevarende kontrakter, medfører, at retlige standarder i almindelighed må antages at spille en mere fremtrædende retskildemæssig rolle i længerevarende kontraktforhold end tilfældet er i kontraktretten i almindelighed. 47 Jo vanskeligere parterne har ved at overskue aftalens indhold, og jo mindre kontrol de har med vilkårene for transaktionens afvikling, desto oftere vil pligter og rettigheder blive beskrevet i generelle vendinger. Herved skifter fokus i nogen grad fra den konkrete aftaletekst til en bedømmelse af aftaleparternes efterfølgende handlinger. 48 Længerevarende kontrakter indeholder ofte en flerhed af regler, der stiller almene adfærdskrav til parterne om f.eks. at give oplysninger 49, give meddelelse eller reklamation 50 inden for et passende tidsrum, tage passende vare på medkontrahentens ting eller øvrige interesser 51, begrænse tab 52 i tilfælde af misligholdelse m.v. Side: 462 Sådanne regler kan overskriftsmæssigt betragtes som udslag af en almindelig loyalitetspligt i kontraktforhold 53. Men nærmere analyser af de respektive regler kan vise, at de er båret af meget forskellige hensyn og har en varierende retskildemæssig status. For nogle af disse adfærdsstandarder gælder, at de er udtryk for fundamentale krav om redelig adfærd i kontraktforhold af den pågældende type. 54 Fundamentale principper om loyal oplysningspligt, reklamation og tabsbegrænsningspligt gælder uanset udtrykkelig aftale i alle kontraktforhold og påvirkes kun i meget begrænset omfang af parternes individuelle vilkår. Andre adfærdsstandarder kan være udtryk for mere konkrete valg tilpasset den givne transaktion, og det nærmere indhold heraf må i høj grad bero på den konkrete aftale. F.eks. gælder der ikke i almindelighed en forpligtelse til at genforhandle aftalen i tilfælde af ændrede vilkår for transaktionens gennemførelse 55, og indhold og retsvirkninger af en sådan genforhandlingspligt må frit kunne aftales parterne imellem. Anvendelsen af retlige standarder som grundlag for regulering af længerevarende kontraktforhold medfører, at det, der på det pågældende fag- eller forretningsområde anses for sædvanlig god adfærd eller god skik, får stor betydning for afgørelsen af tvister. 56 Når de længerevarende kontraktforhold samtidig ofte er præget af en høj grad af kompleksitet, opstår der i almindelighed et betydeligt behov at involvere fagteknisk viden og sagkundskab som grundlag for retsafgørelsen. Dette rejser selvstændige processuelle spørgsmål, herunder hvorledes den fagtekniske viden skal formidles til retten. 57 Side: Længerevarende kontrakters centrale retlige kendetegn

12 Side 12 af Prækontraktuelle regler Længerevarende kontrakter kræver normalt længerevarende forberedelse. Jo mere langsigtet, kompleks og ressourcekrævende den enkelte transaktion er, desto større opmærksomhed vil aftalens parter som regel hellige det prækontraktuelle forløb. Den almindelige obligationsret omfatter sporadiske regler om parternes prækontraktuelle adfærd. Traditionelt har bl.a. ansvaret for afbrudte kontraktforhandlinger tiltrukket sig nogen opmærksomhed. 58 Det er imidlertid klart, at et ansvar for culpa in contrahendo også kan ifaldes i tilfælde, hvor en aftale rent faktisk kommer i stand og er gyldig. 59 Den almindelige pligt for den forhandlende til loyalt at give oplysning om forhold af betydning for den potentielle medkontrahent betragtes i dansk obligationsret som en omstændighed, der udgør misligholdelse af kontrakten (en mangel) 60 og begrunder desuden krav om erstatning 61, der efter omstændighederne kan opgøres som positiv opfyldelsesinteresse. I mange komplekse, længerevarende kontraktforhold gælder der regler om oplysningspligt i forhandlingsfasen, der er langt mere detaljerede end denne almindelige obligationsretlige grundsætning lader formode, og hvis overholdelse udgør en afgørende forudsætning for transaktionens vellykkede gennemførelse. Bl.a. gennemførelsen af nærmere bestemte tekniske forundersøgelser vil i almindelighed være afgørende for indgåelsen af vellykkede frembringelseskontrakter, så som entreprise- 62 skibsbygningsog it-leverandøraftaler. Indgåelse af længerevarende aftaler kan forudsætte indsigt i aftaleparternes respektive økonomiske og øvrige virksomhedsmæssige forhold (due diligence), sikkerhedsstillelse 63 og tegning af forsikringer 64 eller Side: 464 indhentelse og overholdelse af myndighedsgodkendelser 65. Den blottelse i forretningsmæssig henseende, som intense forhandlinger om indgåelse af længerevarende kontrakter til tider indebærer, skaber desuden et relevant behov for beskyttelse af aftaleparternes hemmeligheder både for det tilfælde, at aftalen indgås 66 og de tilfælde, hvor forhandlingerne falder til jorden. Navnlig forud for indgåelsen af større aftaler afgives ofte gensidige erklæringer af de forhandlende parter om beskyttelse af deres forhold i forhandlingsfasen. Regler, der på de nævnte måder regulerer aftaleforholdets forberedelse, behandles ikke alment i obligationsretten, der derfor ikke i noget videre omfang støtter op om afgørelsen af tvister om sådanne reglers indhold og retsvirkninger Aftaleindgåelse, fortolkning og ugyldighed. Aftalelovens regler om aftaleindgåelse (lovens kapitel I) hidrører fra den oprindelige lov fra Ligesom reglerne om handelskøb i den fællesnordiske købelov fra 1905 afspejler aftalelovens regler, at handel med generiske ydelser var industrisamfundets mest betydningsfulde transaktionsform. 67 Bindende aftaler formes i henhold til aftalelovens kapitel 1 gennem «tilbud» og «svar på tilbud», jf. lovens 1, og reglerne i kapitel 1 tager således først og fremmest sigte på distancehandel, det vil sige aftaler, der indgås på grundlag af skriftlig korrespondance mellem parterne. 68 Terminologien afspejler et marked præget af omsætning af værdier, der kan beskrives ret præcist, og af vilkår for opfyldelsen, der ikke kræver længerevarende forhandling, men som med få variationer vil være de samme fra aftale til aftale. Aftalelovens regler adresserer således ikke de problemer, der typisk opstår i tilknytning til indgåelsen af længerevarende aftaler. I den alminde Side: 465

13 Side 13 af 22 lige obligationsret er disse centrale emner kun behandlet sporadisk, hvorimod der ikke foreligger samlede analyser af vedtagelsesmodeller for komplekse aftaleforhold. Generelt synes de retlige problemer, der knytter sig til indgåelsen af længerevarende kontrakter at have en forskellig karakter alt efter, om der er tale om forhandlede, individuelle aftaler eller aftaler indgået på standardvilkår. Hvor aftaleparter engagerer sig i længerevarende forhandlinger om individuelle vilkår, kan det til tider vise sig vanskeligt at fastslå, om eller hvornår en bindende aftale må anses for indgået. Se f.eks. UfR 2002 s.1030h, hvor landsretten lagde til grund, at en endelig aftale om et ejendomsprojekt ikke var endeligt indgået. Landsretten lagde vægt på, at begge parter uanset en kontrakt var underskrevet «var klar over, at aftalen ikke var færdigforhandlet». Højesteret nåede til det modsatte resultat og anså således en bindende aftale for indgået. Anvendelsen af standardiserede aftalevilkår indebærer en betydelig forenkling af aftaleindgåelsen i tilfælde, hvor den for aftalen karakteristiske ydelse nok er af kompleks natur, men hvor helt tilsvarende aftaler er indgået mange gange før, således at aftalepraksis er undergået en vis typisering. Standardvilkårene har dog den ulempe, at de sjældent læses. 69 Som følge heraf svækkes grundlaget for anvendelsen af klassiske kriterier for aftaleindgåelse, og andre må sættes i stedet. 70 I relation til aftaler indgået på standardvilkår synes usikkerheden derfor oftere at angå hvilke (sæt af) vilkår, der må anses for aftalt mellem parterne. 71 Indgåelse af længerevarende forbrugeraftaler sker ofte uden særlig forberedelse. Dette skyldes dels, at forbrugere i hovedsagen indgår længerevarende aftaler om forholdsvis standardiserede ydelser, f.eks. finansiering, forsikring og energiforsyning, dels at kontraktretlige forbrugerbeskyttelsesregler i vidt omfang medvirker til en tilsvarende standardisering af forbrugerafta Side: 466 lernes juridiske vilkår, jf. oven for i afsnit 4.3. Offentlige myndigheder er i kraft af udbudsrettens regler forpligtet til at følge nærmere fastlagte procedurer ved udbud af offentlige kontrakter af forskellig art. 72 Udbudsreglerne fastlægger detaljerede procedurer for aftaleindgåelsen og stiller visse krav til den nærmere beskrivelse af de udbudte ydelser. 73 Særligt er der behov for at anskue reglerne om aftalens indgåelse i lyset af det behov for fleksibilitet, der kendetegner de længerevarende kontraktforhold. Retspraksis giver således lejlighedsvis eksempler på, at skærpede vedtagelseskrav anvendes som grundlag for at se bort fra nærmere bestemte vilkår i aftalen, der i modsat fald ville få meget vidtrækkende konsekvenser. 74 Som eksempel kan nævnes UfR 1998 s. 728 SH, der vedrørte spørgsmålet, om en tvist mellem to danske virksomheder skulle indbringes for retten i Tyskland eller i Danmark. Parterne havde indgået flere tidligere aftaler og i den forbindelse havde køber hver gang modtaget sælgers tyske leverandørs salgsbetingelser, hvoraf fremgik, at sager i tilfælde af tvist mellem parterne skulle anlægges i Tyskland. Sø- og Handelsretten lagde til grund, at en bestemmelse om tysk værneting i en sag mellem to danske selskaber med hjemting i Danmark var usædvanlig og at vedtagelse heraf i hvert fald måtte kræve, at medkontrahenten var gjort «tydeligt ( ) opmærksom» herpå. 75 Sådanne afgørelser kan efter omstændighederne udlægges som «skjult» aftalekorrektion. Reglerne om aftaleindgåelse anvendes således i praksis som et af flere redskaber til at tilpasse kontrakten under hensyn til konsekvenserne af aftalens umiddelbare retsvirkninger. Den direkte anvendelse af aftalerettens almindelige ugyldighedsregler kan naturligvis betragtes som det rette redskab til justering af længerevarende aftaler under hensyn til begivenheder indtruffet efter aftalens

14 Side 14 af 22 Side: 467 gåelse. 76 Dette gælder for så vidt både i tilfælde, hvor der på aftaletidspunktet har hersket usikkerhed om aftalens nærmere indhold og tilfælde, hvor efterfølgende begivenheder medfører, at aftalen får ekstreme retsvirkninger, hvis den anvendes efter sit indhold. Domstolene ændrer lejlighedsvis aftaleklausuler under anvendelse af den almindelige aftalerets ugyldighedsregler, men der er tale om en undtagelsespræget praksis. Aftalelovens 36 udgør et værn imod urimelige retsvirkninger, der skyldes omstændigheder indtruffet efter aftalens indgåelse, jf. bestemmelsens stk. 2. Generalklausulen påberåbes i praksis ofte, men anvendes kun med forsigtighed, hvilket særligt gælder i rene erhvervsforhold. 77 I nyere dansk retspraksis er 36 dog i flere tilfælde med held blevet påberåbt af erhvervsdrivende, jf. f.eks. UfR 2004 s H om nedsættelse af aftalte konventionalbøder for sen levering af elementer til et klimaanlæg, UfR 2004 s V om ændringen af forpagtningsafgiften for et mindre stykke landbrugsjord, UfR 2004 s.1968 V om frigørelse af en købmandsvirksomhed fra en samarbejdsaftale om bl.a. indkøb af varer. Ugyldighedsreglernes afgørende svaghed som grundlag for fleksibel tilpasning af længerevarende kontrakter er imidlertid, at de ikke eller i hvert fald ikke direkte udgør et operativt redskab for aftaleparterne. 78 Anvendelsen af ugyldighedsreglerne kræver som regel domstolenes involvering, hvilket fratager parterne kontrol med resultatet, forsinker løsning af det opståede problem og ødelægger i de fleste tilfælde forretningsklimaet. Aftalefortolkningen er traditionelt blevet knyttet tæt til aftaleparternes vilje og aftaleteksten. Det er dog i den kontraktretlige teori i dag almindeligt antaget, at grænsen mellem ugyldighedsreglernes anvendelse og smidig aftalefortolkning under hensyn til efterfølgende begivenheder efter omstændighederne kan være vanskelig at drage. 79 I det omfang der ved anvendelse af fortolkningsreglerne kan inddrages hensyntagen til de omstændigheder, hvorunder aftalen faktisk opfyldes, kan disse regler Side: 468 danne grundlag for en vigtig løbende konkretisering og tilpasning af aftalen. Udfordringen er at sætte en retlig ramme om denne fortolkning, der nok i nogen grad er frigjort i forhold til mere traditionelle kriterier for fortolkningen, men ikke kan være retligt ubundet. I det hele giver længerevarende kontrakter løbende konflikter om en række retlige spørgsmål om aftalernes indgåelse, fortolkning og gyldighed, der ikke udgør kernetemaer i den almindelige kontraktret, men derimod rubriceres som problemer af speciel eller undtagelsespræget karakter Ændringer Et helt centralt retligt kendetegn ved længerevarende kontrakter er de regler, der uden for ugyldighedseller misligholdelsestilfælde omhandler ændringer af parternes ydelser. I almindelighed indeholder længerevarende kontrakter således ændringsregler, der giver aftaleforholdet den nødvendige fleksibilitet, men typisk samtidig har til formål at aftaleparterne en vigtig kontrol med udviklingen af aftaleforholdet. Behovet for at kunne foretage efterfølgende kontraktmæssige ændringer i aftalen varierer naturligvis og synes at afhænge af især aftaleperiodens længde og graden af ydelsens kompleksitet, jf. oven for i afsnit 3.3. I længerevarende købsaftaler, f.eks. aftaler om levering af råvarer eller halvfabrikata, vil behov for fleksibilitet ofte relatere sig til navnlig mængde og pris. Sådanne kvantitative ændringsbehov adresseres forholdsvist enkelt i aftalen, f.eks. gennem klausuler der knytter prisen for den leverede ydelse til et alment

15 Side 15 af 22 anerkendt indeks. Justering af mængder kan finde sted gennem vedtagelse af betaling bagud og løbende registrering af ordrer. Prisindekseringsklausuler findes ligeledes i andre aftaleforhold, hvor den tidsmæssige udstrækning af aftalen udgør det væsentlige usikkerhedsmoment. Som eksempler på prisindekseringsklasuler kan nævnes Slots- og Ejendomsstyrelsens OPPkontraktsparadigme pkt. 29, ABService og BIMCOŽs GENCOA art. 16. Også entrepriseaftaler indeholder ofte aftaler om prisindeksering, jf. reglen i AB 92 og ABT 93 22, nr. 6. I U1985s.235V, der omhandlede en 10-årig aftale om leje af et havneareal, var det aftalt, at lejen skulle «reguleres efter prisindeks for montagebyggeri», der årligt fastsættes af Danmarks Statistik. 80 Side: 469 Vanskeligere er imidlertid spørgsmålet om ændringer af mere kvalitativ karakter. Særligt i frembringelsesaftaler, så som entrepriseaftaler, it-kontrakter og skibsbygningskontrakter, spiller ændringsreglerne en helt central rolle, fordi der bl.a. i konsekvens af ydelsernes komplekse karakter på aftaletidspunktet ofte hersker usikkerhed om forpligtelsernes nærmere indhold, og fordi det vil medføre uforholdsmæssigt værdispild, hvis det færdige resultat ikke stemmer overens med bestillerens faktiske behov. 81 Udformningen af fleksible konkretiserings- og ændringsregler i disse længerevarende kontrakter rejser centrale og vanskelige spørgsmål om, hvordan parterne bevarer kontrol med transaktionen og sikrer opretholdelse af en økonomisk balance i kontraktforholdet. Ændringsklausuler, der typisk imod betaling giver bestilleren en udstrakt ret til at forlange ændringer i værket, kan have en overordentligt detaljeret karakter. I entrepriseforhold kan bygherren i henhold til AB92 14 forlange vidtrækkende ændringer i de aftalte arbejder mod betaling herfor til entreprenøren. Ændringsregler er desuden typisk indarbejdet i aftaler om it-projekter, jf. K 02, pkt. 6, og i aftaler om skibsbygning, jf. BIMCOŽs standardkontrakt for skibsbygning, NEWBUILDCON, art. 24. ABService 2003 tillægger ligeledes ordregiveren en vidtgående ændringsret, jf. bestemmelsernes 9. De mulige ændringer vil typisk være søgt beskrevet præcist, og der kan være angivet nærmere bestemte ændringsprocedurer, hvis manglende overholdelse kan være tillagt prækluderende virkninger. 82 Ud over kvantitative og kvalitative ændringer af den beskrevne art vil der i frembringelsesaftaler ligeledes ofte være indarbejdet regler om ændringer af den aftalte tid. 83 Muligheden for navnlig kvantitative ændringer kan indarbejdes i længerevarende kontrakter som optioner. Navnlig hvor der er tale om kvantitative ændringer, der kan beskrives præcist, og som medkontrahenten med Side: 470 sikkerhed vil kunne imødekomme, kan optionen prissættes under hensyn til bl.a. rettighedens tidsmæssige udstrækning og parternes forventninger til prisudsving og ændringer i markedsvilkårene for den efterspurgte ydelse i øvrigt. Navnlig i det finansielle marked spiller optioner en fremtrædende rolle og fremstår efter omstændighederne som en selvstændig aftaletype. 84 Nogle ændringsklausuler som f.eks. ændringsretten i frembringelsesaftaler afspejler, at ændringer anses for normaltilfælde i aftaleforhold af den pågældende type. Andre tager sigte på undtagelsesprægede situationer, hvor det er blevet overordentligt byrdefuldt at opfylde aftalen, uden at der dog foreligger grund til at korrigere aftalen under anvendelse af ugyldighedsreglerne. Såkaldte hardshipklausuler kan både betragtes som regler, der har til formål at justere aftaleforpligtelserne 85 og regulering, der foregriber

16 Side 16 af 22 misligholdelsestilfælde. Ofte vil hardshiptilfælde medføre en pligt for aftalens parter til at forhandle om en ændring af aftalen og efter omstændighederne knytte retsvirkninger til ikke-overholdelse af pligten til loyal genforhandling, f.eks. ret til opsigelse af aftalen med et givet varsel. Såvel Unidroit Principles (2004) som Principles on European Contract Law (PECL) indeholder hardshipklasuler, der under bestemte forudsætninger pålægger parterne en pligt til at genforhandle aftalen, jf. hhv. Unidroit Principles art og PECL art. 6:111(2). Begge regelsæt giver desuden mulighed for, at en domstol kan bringe aftalen til ophør (termination) med passende varsel. Særlige problemer giver ændringsklausuler, hvorved parterne i tilfælde af uenighed henskyder spørgsmålet til afgørelse ved en udenforstående tredjemand. Der knytter sig en række principielle retlige spørgsmål til anvendelsen af f.eks. mægling, mediation og andre konfliktløsningsmekanismer (f.eks. DRB er 86 og DAB er 87 ) både i de tilfælde, hvor det konkrete tiltag mislykkes og i de tilfælde, hvor den konkrete tvist (foreløbigt) bilægges. Side: 471 Helt uafklaret er det, i hvilket omfang parterne i længerevarende kontraktforhold, som det lejlighedsvis ses i aftalepraksis, i tilfælde af uenighed kan overlade det til domstolene at ændre aftalens indhold. 88 Et eksempel på en sådan klausul findes i BIMCOŽs GASTIME, der er et certeparti for gastransporter, art. 22c. Ændringsreglerne er udpræget klausuljura i den forstand, at de sjeldent fremgår af lovgivningen eller af baggrundsretten, men er udviklet i standardvilkår og individuelle aftaler. En undtagelse herfra udgøres især af lejelovgivningen, der for såvel boligleje- som erhvervslejeaftaler som oven for nævnt omfatter regler om efterfølgende ændringer i det lejedes pris. I nogle aftaleforhold om frembringelse af komplekse ydelser, må en ret til at forlange ændringer anses for at gælde, uanset om den er aftalt. Dette gælder f.eks. efter dansk ret i entrepriseforhold, hvor den baggrundsretlige ændringsret for bygherren dog næppe angiver meget andet end et principielt udgangspunkt. 89 I navnlig forsyningsaftaler af central samfundsmæssig betydning er distributøren i praksis under tiden blevet tillagt en ret til at foretage ændringer i aftalen, der er begrundet i behov for sikring eller udvikling af distributionssystemet. Dommen U2006 s.1189h udgør et godt eksempel herpå. I forbindelse med udbredelsen af internettet overdrog det amerikanske forsvarsministerium via en amerikansk organisation retten til at administrere landekodedomænet «.dk» til den selvejende institution Dansk Internet Forum (F). En Side: 472 virksomhed (V) havde opnået ret til adressen «co.dk», men F tog skridt til inddragelse af retten til denne adresse under henvisning til, at navnet havde skabt forvirring og tekniske problemer for systemet. Højesteret lagde til grund, at retsforholdet mellem F og V var «af aftaleretlig karakter (masseaftale)», og at F var berettiget til at «foretage ændringer i aftalegrundlaget, når særlige grunde talte herfor».

17 Side 17 af 22 Det konsensuskrav, der udgør den almindelige kontraktrets udgangspunkt for bedømmelsen af aftaleændringer, kan i disse tilfælde ikke opretholdes, hvilket rejser vanskelige spørgsmål om, hvordan det sikres, at distributørens handlefrihed ikke misbruges. Hvor aftalen er indgået med en meget bred aftagerskare på ensartede vilkår (masseaftale) er den nødvendige begrænsning af en ensidig ændringsret sket under anvendelse af principper, der kendes fra forvaltningsretten 90, herunder principper om ligebehandling og saglighed. Kontrakterne påvirkes tydeligt af deres samfundsmæssige betydning og behovet for markedsstrukturel stabilitet, jf. ovenfor i afsnit 3.1. I den omtalte UfR2006s.1189H fremgår følgende af Sø- og Handelsrettens præmis, som Højesteret også senere støttede sin afgørelse på: «Det må imidlertid være klart, at (F) i kraft af sin status som eneste landekodeadministrator af.dk ikke må udsætte kunderne for forskelsbehandling eller anvendelse af usaglige kriterier.» (Min kursivering). 91 Af ABService 2003, tillægsbetingelserne, b fremgår direkte, at «(d)en private leverandør har pligt til ved levering af ydelsen at overholde de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, der gælder for offentlige myndigheder, herunder retsgrundsætningerne om saglighed og lighed i forvaltningen». Side: 473 Der opstår særlige spørgsmål om ændring af længerevarende kontrakter i de tilfælde, hvor indgåelsen af aftalen har været omfattet af udbudsrettens regler. Selv om der består et i aftalen på forhånd reguleret grundlag for efterfølgende ændringer af aftalen, vil sådanne ændringer kunne være i strid med de konkurrenceretlige principper om ligebehandling m.v., som udbudsreglerne udtrykker. Dette skaber vanskelige problemer for offentlige myndigheders anvendelse af langsigtede kontraktkonstruktioner, f.eks. de oven for under afsnit omtalte OPP-aftaler, hvor behovet for ændringer i kontraktperioden vil være evident. 92 Der findes i den almindelige obligationsret ikke en samlet behandling af den flerhed af komplicerede retsspørgsmål, som koncipering og fortolkning af ændringsklausuler giver anledning til og dermed ikke støtte for afgørelsen af de hertil relaterede tvister Misligholdelsesbeføjelser De oven for beskrevne ændringsregler (herunder de såkaldte hardship-klausuler) afspejler i høj grad den indbyrdes afhængighed, som ofte opstår mellem parterne i længerevarende, komplekse aftaleforhold. Transaktionens omfang og vigtighed for parterne indebærer, at misligholdelsestilfælde ofte vil medføre helt uforholdsmæssige omkostninger: De højt specialiserede parters ydelser lader sig ikke erstatte eller komplettere ved «erstatningskøb». Den indbyrdes afhængighed vil derfor i almindelighed også komme til udtryk i reglerne om misligholdelsesbeføjelser. Dansk rets principielle udgangspunkt er, at en aftalepart i tilfælde af misligholdelse har krav på naturalopfyldelse, men heraf er hidtil ikke udledt nogen almindelig regel om ret eller pligt til afhjælpning af mangler ved den omkontraherede ydelse. 93 I mange længerevarende kontraktforhold er det imidlertid givet, at realkreditors principale beføjelse er afhjælpning, og at denne afhjælpningspligt afspejles af en tilsvarende afhjælpningsret for realdebitor i den forstand, at denne ikke kan mødes Side: 474 med andre misligholdelsesbeføjelser, så længe der ikke er givet rimelig mulighed for at afhjælpe. Som eksempel kan nævnes AB 92 34, jf. 31 og 32, hvorefter entreprenøren har afhjælpningsret og som hovedregel kun kan mødes med krav om afslag, såfremt afhjælpning ikke

18 Side 18 af 22 er foretaget. Yderligere kan nævnes K 01 punkt , hvorefter kunden i tilfælde af væsentlige mangler kun kan ophæve aftalen, hvis it-leverandøren ikke har afhjulpet manglerne inden rimelig tid. Selv i handelskøb, hvor enhver forsinkelse som det klare udgangspunkt anses for hævebegrundende, indrømmes der i dag sælger ret til afhjælpning i en flerhed af tilfælde, herunder navnlig, hvor købsgenstanden ofte over en længere periode er tilvirket af sælger efter købers behov og anvisninger. 94 Der består et påtrængende behov for at afklare afhjælpningspligtens reale begrundelse og nærmere indhold i længerevarende kontraktforhold. De tilfælde, hvor der (uden særskilt vedtagelse) må anses for at gælde en afhjælpningsret eller pligt må kunne beskrives mere præcist, og der må kunne opstilles almene principper for fastlæggelse af afhjælpningsperiodens udstrækning og relationen til de øvrige beføjelser. I de længerevarende kontraktforhold, hvor tidsmæssig styring af ydelserne er af særlig betydning, vil der til aftalte tidsplaner ofte være knyttet sanktioner i tilfælde af forsinkelse. Frembringelsesaftaler indeholder således ofte klausuler, der i de tilfælde, hvor der ikke er krav på ændring af tidsplanerne (tidsfristforlængelse), hjemler krav om dagbod for forsinkelse. 95 I mange tilfælde vil aftale om dagbod indebære et fravalg af de almindelige erstatningsregler som grundlag for økonomisk kompensation i tilfælde af forsinkelse. Det objektive ansvarsgrundlag og den enkle metode til opgørelse af kravet er ofte blevet anført som begrundelse for den udbredte anvendelse af dagbodsklausuler i aftalepraksis. 96 Den tidsmæssige styring af komplekse transaktioner rejser imidlertid en lang række principielle spørgsmål af retlig karakter, hvilket kommer til Side: 475 udtryk i nuancerede og egenartede regler for fortolkning af tidsplaner og administration af dagbodskrav. 97 Når bod som det ofte er tilfældet knyttes til bestemte kritiske aktiviteter for transaktionens gennemførelse, opstår f.eks. det vanskelige spørgsmål, om bod ifaldes for overskridelse af sådanne mellemfrister, anset at det endelige mål for transaktionen afsluttes i tide. 98 Uanset om dagbod er aftalt eller ej, vil situationen i længerevarende og komplekse aftaleforhold desuden ofte være den, at overskridelse af en tidsplan sjældent skyldes én omstændighed alene. Dels vil det ofte forekomme, at forsinkelse skyldes såvel begivenheder, der giver ret til tidsfristforlængelse som begivenheder, der ikke gør. Dels indebærer det tætte samarbejde, at der ofte undervejs begås fejl af begge parter. Den almindelige erstatningsrets grundsætninger om samvirkende skadesårsager og medvirken synes at udgøre et meget spinkelt grundlag for bedømmelse af disse tilfælde af konkurrerende forsinkelse. I relation til hævebeføjelsen er det klart, at enhver misligholdelse af en længevarende kontrakt ikke vil kunne betragtes som væsentlig og begrunde ophævelse. 99 De transaktionshensyn, der generelt påvirker udformningen af beføjelserne, og som ofte begrunder afhjælpningspligt og -ret, har som naturlig konsekvens, at der i mange længerevarende kontraktforhold kræves særlig kvalificeret misligholdelse for at ophævelse af aftalen er berettiget. 100 Denne konsekvens af parternes indbyrdes afhængighed er imidlertid ikke entydig. Den tætte relation, som længerevarende kontrakter kan medføre, kan således i visse situationer begrunde et behov for at bringe aftalen til ophør hurtigt. I den finansielle sektor, hvor handel med værdipapirer ofte baseres på rammeaftaler mellem store aktører i markedet, vil sådanne rammeaftaler ofte søge at foregribe situationer, hvor den ene part Side: 476 (f.eks. en større internationalt baseret bank) får økonomiske problemer. Der vil i disse situationer være behov for, at handler indstilles og opgøres hurtigt, således at medkontrahenten ikke påvirkes af en generelt svækket kreditværdighed hos den ramte virksomhed.

19 Side 19 af Længevarende kontrakter som forskningsfelt Længerevarende kontrakter udgør det retlige grundlag for en lang række transaktioner, der har til formål at opfylde fundamentale behov og opretholde et højt velfærdsniveau i samfundet. De længerevarende kontrakter sikrer stabile omsætningsvilkår for offentlige myndigheder, private virksomheder og borgere i et samfund præget af betydelig teknologisk innovation og stor konkurrence på globale markeder. Priser og omsætningsvilkår på disse markeder påvirkes let af begivenheder, som ligger uden for parternes kontrol. Bl.a. det komplekse aftaleindhold og de usikre eller omskiftelige vilkår, hvorunder transaktionen ofte skal gennemføres, medfører imidlertid samtidig et betydeligt behov for, at aftalens indhold fleksibelt kan tilpasses de faktiske vilkår for gennemførelsen og begivenheder, der afgørende påvirker den økonomiske balance, som kontrakten afspejler. Den høje grad af specialisering, der hermed ofte kendetegner ydelserne i disse kontraktforhold, knytter aftaleparterne tæt sammen og bidrager til, at gennemførelsen af transaktionens overordnede formål ofte træder i forgrunden i forhold til detaljeret fordeling af ydelse og ansvar på grundlag af den oprindelige aftale. Komplekse, længerevarende kontrakter afviger hermed på væsentlige punkter fra den typeaftale købet der har præget indholdet af den almindelige obligationsret i så udpræget grad. Mens den almindelige obligationsret i vidt omfang er udviklet gennem induktion fra spredt lovgivning og domstolspraksis, er det kendetegnende, at den kontraktretlige innovation i længerevarende, komplekse aftaleforhold ofte finder sted gennem udvikling og ajourføring af standardaftaler, der i mange tilfælde har karakter af agreed documents. Der er som regel tale om højt specialiserede regelsæt, hvis anvendelse fordrer betydelige fagteknisk indsigt og som ofte indeholder klausuler, hvorved afgørelse af tvister mellem aftalens parter holdes uden for de almindelige domstoles behandling. Disse forhold skaber grundlag for en næsten autonom udvikling af et for hver aftaletype højt specialiseret kontraktkorpus, men svækker samtidig muligheden for alment at adressere de retlige kerneproblemer, der Side: 477 udspringer af de længerevarende kontrakters faktiske kendetegn. Den almindelige obligationsret savner således at adressere centrale retlige spørgsmål om bl.a. aftaleparternes prækontraktuelle adfærd, aftaleindgåelse, fortolkning og ugyldighed, ændringer i aftalen og misligholdelsesbeføjelser. De længerevarende kontrakters faktiske kendetegn og de bærende hensyn bag valget af længerevarende kontraktforhold, det særegne retskildebillede og de gennemgående retlige problemfelter, der udspringer af den vanskelige balance mellem stabilitet og fleksibilitet i kontraktforholdet, begrunder, at længerevarende kontrakter betragtes som et selvstændigt forskningsfelt. Omfanget af den eksisterende retsvidenskabelige teori på området for længerevarende kontrakter står i misforhold til de store værdier, der i dag skabes og fordeles i samfundet på grundlag af længerevarende kontrakter. Den øgede markedsgørelse af den offentlige sektor indebærer, at kontraktretten fremover vil blive anvendt til formål, der umiddelbart kan forekomme vanskeligt forenelige med den almindelige obligationsrets præmisser, men som desuagtet må indpasses og håndteres i kontraktretten. Den teknologiske udvikling flytter hastigt grænserne for, hvorledes samfundsvigtige transaktioner hidtil har kunnet finde sted og skaber nye produkter og serviceydelser og nye markeder for omsætning heraf, hvilket stiller tilsvarende store krav til kontraktrettens evne til udvikling. Den gennemsigtighed, der i dag præger markedet for både velfærdsydelser og almene forbrugsgoder, har skabt nye vilkår for markedsføring og positionering, og det må forventes, at længerevarende aftaler indgået af centrale markedsaktører fremover i langt højere grad vil blive underkastet forbrugernes etisk-moralske bedømmelse, hvilket forventeligt vil udfordre det traditionelle skel mellem bindende aftalevilkår og ikke-retlige normer. Den kontraktretlige innovation, der hidtil i betydelig grad har været præget af hver kontrakttypes selvstændige udvikling, vil i lyset heraf drage væsentlig nytte af en tværfaglig og almenteoretisk fundering. Der vil i lige mål være behov for specialisering af eksisterende teoridannelse og almen orientering af

20 Side 20 af 22 specialstudier. En højtudviklet teoridannelse om ydelse og ansvar i længerevarende kontraktforhold vil kunne understøtte den fortsatte udvikling af aftalebestemmelser til brug for længerevarende kontrakter, modvirke udviklingen af kontraktretlige vildskud og skabe et bredere grundlag for bedømmelse af alment forekommende tvister. 1 Tak til professor, dr. jur. Vibe Ulfbeck og professor, dr. jur. Henrik Udsen for deres bidrag til artiklen. Også tak til stud. jur. Thomas Krarup for hjælp til informationssøgning og korrekturlæsning. 2 Jf. f.eks. servicelovens 1 og 2. 3 Jf. f.eks. lov om godkendelse og syn af køretøjer 5, jf. 1, søsikkerhedslovens 22, beskæftigelsesindsatslovens kapitel 2a, sygedagpengelovens 19 og lov om aktiv socialpolitik 47a. 4 Jf. f.eks. lov om energinet.dk 1 og 2 og elforsyningslovens kapitel 10 om priser og betingelser levering af for elektricitet. 5 Jf. nærmere nedenfor i afsnit I den retsøkonomiske og økonomiske teori er der i mange år blevet peget på selskabsdannelsen som alternativ til indgåelsen af længerevarende kontrakter, jf. f.eks. Oliver E. Williamson, Transaction-Cost Economics the Governance of Contractual Relations, The Journal of Law and Economics, nr. 22, 1979, s Se f.eks. endvidere Steven N. Wiggins, The Comparative Advantage of Long-Term Contracts and Firms, Journal of Law, Economics and Organisation, Yale University, nr. 6, 1990, s. 155ff. 7 Fælles virksomhed er som regel baseret på et aftaleforhold mellem selskabsdeltagerne, og selskabsaftalerne er dermed i sig selv en form for længerevarende kontraktforhold. 8 Jf. nærmere nedenfor i afsnit 5. 9 Jf. f.eks. Mads Bryde Andersen og Joseph Lookofsky, Obligationsretten I, 3. udgave 2010, s. 30, Stig Jørgensen, Kontraktsret, 1. bind 1971, s. 22 og Henry Ussing, Aftaler, 3. udgave, 1950, s Jf. f.eks. Stig Jørgensen, Kontraktsret, Bind 1, 1971, s. 22 og samme, Bind 2, 1972, s. 24ff og Mads Bryde Andersen og Joseph Lookofsky, Lærebog i obligationsret I, 3. udgave, 2010, s. 176f. 11 Jf. Kurt Grönfors, Avtal och omförhandling, 1995, s. 32f. 12 Jf. nærmere nedenfor i afsnit 5.3. om ændringsklausuler. 13 Jf. f.eks. Nordisk speditørforbunds almindelige bestemmelser 2000 (NSAB 2000), 2, nr Jf. f.eks. ABT 93 3, stk. 4 og 13, stk.1, skibsbygningskontrakterne SHIP 2000 art. II.3 og NEWBUILDCON pkt. 3 og standardcertepartierne BIMCHEMTIME 2005 pkt. 15 og GASTIME pkt Jf. f.eks. U2006s.1189H og nedenfor i afsnit Jf. f.eks. Ole Hansen, Det entrepriseretlige hjemmelsproblem, 2008, s. 74 og Knut Kaasen, Petroleumskontrakter, 2006, s Jf. også nedenfor under afsnit Jf. nærmere på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside: 19 Jf. også nedenfor i afsnit 4.6 om sagkyndiges medvirken ved afgørelse af tvister. 20 Som eksempler kan nævnes købelovens regler om handelskøb og store dele af erhvervslejeloven. 21 Jf. f.eks. om handelsagenter, Hans Henrik Edlund mfl., Dansk Privatret, 16. udgave, 2010, s. 185ff. 22 Der hersker en vis usikkerhed om, hvorvidt udbudsreglerne begrænser muligheden for at indgå langvarige kontrakter, altså om selve udbudspligten medfører, at kontrakter kun kan indgås med begrænset varighed, jf. således om problemet Sune Troels Poulsen, Peter Stig Jakobsen og Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg, EU-udbudsretten, 2. udgave, 2011, s Dette er dog næppe tilfældet, jf. også Michaels Steinicke og Lise Groesmeyer, EUŽs Udbudsdirektiver med kommentarer, s EU-udbudsdirektivet (direktiv 2004/18/EF ) indeholder dog i art. 32 særlige regler for rammeaftaler, hvis varighed er begrænset til 4 år, jf. også præamblens betragtning Jf. Ruth Nielsen, Udbud af offentlige kontrakter, 4. udgave, 2010, s. 24 og s Jf. direktiv 2004/18/EF, art. 1, stk Jf. direktiv 2003/17/EF, art Jf. f.eks. CMR-loven om internationale vejtransporter. Loven er baseret på CMR-konventionen fra 1956, jf. lovens 1. Andre eksempler er luftfartslovens kapitel l 9 og sølovens kapitel Jf. den internationale købelovs 1, hvorefter De Forenede Nationers konvention af 11. april 1980 om aftaler om internationale køb (CISG) er implementeret i dansk ret. 28 Jf. f.eks. Mads Bryde Andersen, Grundlæggende Aftaleret, 3. udgave, 2008, s Smh. de udviklede standardaftaler for IT-projekter, K 01 og K Jf. f.eks. om anvendelsen af de norske NF 05 og NTK 05 (nu NF 07 og NTK 07) Knut Kaasen, Petroleumskontrakter, 2006, s Jf. f.eks. de danske AB 92 og ABT Jf. f.eks. den norske SHIP Jf. f.eks. Nordisk Speditørforbunds Almindelige Bestemmelser (NSAB 2000). 34 Jf. f.eks. om udviklingen og anvendelsen af standardcertepartier i befragtningsforhold Anders Møllmann, Certepartifortolkning, 2007, s De danske «Almindelige Betingelser for levering af Serviceydelser 2003» (herefter ABServive 2003) udgør ligeledes et eksempel på et agreed document. 36 Jf. om standardcertepartier Anders Møllmann, Certepartifortolkning, 2007, s. 106f og s F.eks. fremgår af Betænkning nr. 1246, 1993 fra Udvalget til revision af «Almindelige Betingelser for Arbejder og L ib l i k h d f (h f AB B k i )d l i il i i fab

ALLOKERING AF RISIKO I OPP- KONTRAKTER

ALLOKERING AF RISIKO I OPP- KONTRAKTER Alene til undervisningsbrug, kan ikke benyttes som selvstændig retskilde ved Henrik Fausing Nogle væsentlige juridiske begreber: - Hændelighed: Fravær af skyld; der er ingen at bebrejde. (I det indbyrdes

Læs mere

Misligholdelse fra købers side

Misligholdelse fra købers side Misligholdelse fra købers side Køb af fast ejendom Indledning Køb af fast ejendom er ulovreguleret, og reguleres derfor af almindelige obligationsretlige regler. Forpligtelser Købers forpligtigelse er

Læs mere

Høring om Byggeriets fremtidige aftalesystem. Borups Højskole onsdag den 25. april 2012

Høring om Byggeriets fremtidige aftalesystem. Borups Højskole onsdag den 25. april 2012 Høring om Byggeriets fremtidige aftalesystem Borups Højskole onsdag den 25. april 2012 Styrker ved det nuværende aftalesystem Der er lang tradition for, at parterne i byggeriet selv udvikler de særlige

Læs mere

Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven. Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner

Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven. Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner tbr@bechbruun.com 2 Udbudspligten for varer og tjenesteydelser under tærskelværdien ændres Tilbudslovens

Læs mere

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN 1. Generelt 1.1. Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse, i det omfang de ikke udtrykkeligt fraviges ved anden

Læs mere

Den udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP. Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen

Den udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP. Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen Den udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen Oversigt Regelgrundlag Partnering som samarbejdsform Grænsefladen til OPP Typer af partneringsamarbejde Udfordringer

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Bestyrelseshåndbogen Uddrag af artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT Retsudvalget 2011-12 L 6 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 24. oktober 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Rasmus Linding Sagsnr.: 2011-7002-0002 Dok.: 228365 KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT om forslag

Læs mere

ENTREPRISERETLIGE MELLEMFORMER

ENTREPRISERETLIGE MELLEMFORMER OLE HANSEN ENTREPRISERETLIGE MELLEMFORMER Jurist- og Økonomforbundets Forlag Entrepriseretlige mellemformer Ole Hansen Entrepriseretlige mellemformer Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2013 Ole Hansen

Læs mere

Kontrakt. vedrørende levering af personalefrokost. indgået mellem (XXX) Københavns Kommune. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2200 København N

Kontrakt. vedrørende levering af personalefrokost. indgået mellem (XXX) Københavns Kommune. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2200 København N Kontrakt vedrørende levering af personalefrokost indgået mellem (XXX) og Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2200 København N Bilagsfortegnelse Bilag 1: Udbudsmateriale (kravspecifikation).

Læs mere

Stenhuggerlauget i Danmark Nørre Voldgade 106 1358 København K. Vejledende udtalelse om Stenhuggerlaugets standardvilkår

Stenhuggerlauget i Danmark Nørre Voldgade 106 1358 København K. Vejledende udtalelse om Stenhuggerlaugets standardvilkår Stenhuggerlauget i Danmark Nørre Voldgade 106 1358 København K Dato: 13. november 2014 Sag: BITE-14/00495-10 Sagsbehandler: /KHJ Vejledende udtalelse om Stenhuggerlaugets standardvilkår Til Stenhuggerlauget

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning 2013 Formål Det overordnede mål med Roskilde Forsynings A/S indkøbs- og udbudspolitik er at skabe rammerne for, hvordan Roskilde Forsyning A/S og underliggende

Læs mere

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud 4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud I forbindelse med udbud som er omfattet udbudsdirektiverne, kan ordregiver lovligt opstille kontraktvilkår sociale klausuler

Læs mere

Kontraktændringer og den nye udbudslov Danske Risikorådgivere - 29. oktober 2015

Kontraktændringer og den nye udbudslov Danske Risikorådgivere - 29. oktober 2015 Kontraktændringer og den nye udbudslov Danske Risikorådgivere - 29. oktober 2015 Anne Bergholt Sommer, specialistadvokat ase@bechbruun.com 2 Overblik Kontraktændringer Den udbudsretlige kontekst Hvornår

Læs mere

Vedtagelse af leveringsbetingelser herunder ejendomsforbehold

Vedtagelse af leveringsbetingelser herunder ejendomsforbehold Vedtagelse af leveringsbetingelser herunder ejendomsforbehold 1. Hvordan indgår man en gyldig aftale? Efter aftaleloven er såvel mundtlige som skriftlige aftaler bindende, så længe der er afgivet en med

Læs mere

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne.

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og leveringsbestemmelser for Compfitt A/S 1. Indledning. Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og

Læs mere

Kontraktudkast. vedrørende levering af tandtekniske ydelser. indgået mellem (XXXXX)

Kontraktudkast. vedrørende levering af tandtekniske ydelser. indgået mellem (XXXXX) Kontraktudkast vedrørende levering af tandtekniske ydelser indgået mellem (XXXXX) og Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Sjællandsgade 40 2200 København N Bilagsfortegnelse Kontraktbilag

Læs mere

Almindelige forretningsbetingelser

Almindelige forretningsbetingelser Almindelige forretningsbetingelser Almindelige forretningsbetingelser for køb af tjenesteydelse forestået af ved indehaver, cand.jur., Johan Lisberg Jensen. Nærværende aftale regulerer aftaleforholdet

Læs mere

16. DECEMBER Netværksmøde. Udbud med forhandling. v/associeret partner, advokat Malene Roose Bagh

16. DECEMBER Netværksmøde. Udbud med forhandling. v/associeret partner, advokat Malene Roose Bagh Netværksmøde Udbud med forhandling v/associeret partner, advokat Malene Roose Bagh mal@kammeradvokaten.dk 1 Agenda 1. 2. 3. 4. Hvornår kan udbud med forhandling anvendes? Fordele og ulemper forskelle ift

Læs mere

Oktober 2011. Svend Bjerregaard Advokat. Bilag A Udkast til managementaftale for fonden. sbj@holst-law.com T +45 8934 1159. J.nr. 040035-0004 SBJ/HAI

Oktober 2011. Svend Bjerregaard Advokat. Bilag A Udkast til managementaftale for fonden. sbj@holst-law.com T +45 8934 1159. J.nr. 040035-0004 SBJ/HAI Oktober 2011 Bilag A Udkast til managementaftale for fonden Svend Bjerregaard Advokat sbj@holst-law.com T +45 8934 1159 J.nr. 040035-0004 SBJ/HAI Managementaftale Mellem Den Midtjyske Iværksætterfond CVR-nr.

Læs mere

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 1 Agenda 1. Introduktion 2. Udbud med forhandling udvalgte problemstillinger 2 1. Introduktion

Læs mere

Kontakttillægget udgør et forslag til tillæg til leverandørernes standardkøbs- og serviceaftaler vedrørende digitalt printudstyr.

Kontakttillægget udgør et forslag til tillæg til leverandørernes standardkøbs- og serviceaftaler vedrørende digitalt printudstyr. GRAKOM NOTAT 28.6.2016 GA J.nr.: 20150729 VEJLEDNING TIL KONTRAKTTILLÆG VEDRØRENDE DIGITALT PRINTUDSTYR INTRODUKTION Kontakttillægget udgør et forslag til tillæg til leverandørernes standardkøbs- og serviceaftaler

Læs mere

Forbrugerombudsmandens gebyrvejledning juli 2008

Forbrugerombudsmandens gebyrvejledning juli 2008 Forbrugerombudsmandens gebyrvejledning juli 2008 Indhold 1. Indledning 2. Generelt om anvendelsesområdet for 15 3. Definition af et gebyr 4. 15, stk. 1 5. 15, stk. 2 6. 15, stk. 3 7. Retsvirkninger af

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE INDKØBSPOLITIK

FREDERIKSSUND KOMMUNE INDKØBSPOLITIK FREDERIKSSUND KOMMUNE INDKØBSPOLITIK INDHOLD 1. Indkøbspolitikkens formål. 3 1.1. Indkøbspolitik og de overordnede mål for Frederikssund Kommune.. 3 1.2. Indkøbspolitikkens omfang af afgrænsning 3 2. Grundlag

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 25. april 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 25. april 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 25. april 2014 Sag 58/2014 Tivoli A/S (advokat Jens Jakob Bugge) mod Pressalit Group A/S (advokat Claus Barrett Christiansen) I tidligere instans er afsagt dom af

Læs mere

N O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven?

N O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? N O TAT Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? April 2011 Side 1/6 Dette notat handler om, hvorvidt og i givet fald på hvilken måde en kommune i et udbud

Læs mere

Ny vejledning om bekendtgørelse om overtagelsestilbud

Ny vejledning om bekendtgørelse om overtagelsestilbud 17. oktober 2012 Nyhedsbrev M&A/ Ny vejledning om bekendtgørelse om overtagelsestilbud Den 2. oktober 2012 offentliggjorde Finanstilsynet vejledning nr. 9475 om bekendtgørelse om overtagelsestilbud ( Vejledningen

Læs mere

vejledning til hemmeligholdelsesaftale vejledning vejledning til

vejledning til hemmeligholdelsesaftale vejledning vejledning til vejledning til hemmeligholdelsesaftale vejledning vejledning til hemmeligholdelsesaftale Indhold INDLEDNING... 2 AFTALENS PARTER... 2 1. FORMÅL... 2 2. PLIGT TIL HEMMELIGHOLDELSE... 3 3. PLIGTENS SUBJEKT...

Læs mere

Køb I. Copenhagen Business School, 24 October 2006. Jan Trzaskowski Copenhagen Business School

Køb I. Copenhagen Business School, 24 October 2006. Jan Trzaskowski Copenhagen Business School Køb I Copenhagen Business School, 24 October 2006 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Nogle indledende bemærkninger Forholdet til aftaleretten Parternes forpligtelser Sælgers misligholdelse Forsinkelse,

Læs mere

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN 23/12 2011 GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN af advokat (L) Erik Larsson, partner i Maqs Law Firm Artiklen er optrykt i T:BB 2012 s. 131 ff. Artiklen vurderer garantens muligheder

Læs mere

Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR

Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR - 1 Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 17/1 2012,

Læs mere

UDBUD. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Retningslinjer for Udbud. varer og tjenesteydelser. Vedtaget af Økonomiudvalget den 1.

UDBUD. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Retningslinjer for Udbud. varer og tjenesteydelser. Vedtaget af Økonomiudvalget den 1. UDBUD i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for Udbud af varer og tjenesteydelser Vedtaget af Økonomiudvalget den 1. oktober 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for retningslinjerne... 2 2. Hvem er

Læs mere

EU-udbudsreglerne og pligten til at afvise tilbud med forbehold Ny Højesterets praksis

EU-udbudsreglerne og pligten til at afvise tilbud med forbehold Ny Højesterets praksis April 2011 Nyhedsbrev EU-udbudsreglerne og pligten til at afvise tilbud med forbehold Ny Højesterets praksis Højesterets dom af 5. april 2011 om udbud af anlægsentreprisen Amager Strandpark krænkelse af

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

nævnt heri, eller sag C-147/06 og C-148/06 SECAP SpA og Santorso, præmis Jf. sag C-95/10, Strong Seguranca, præmis 35. Dato: 9.

nævnt heri, eller sag C-147/06 og C-148/06 SECAP SpA og Santorso, præmis Jf. sag C-95/10, Strong Seguranca, præmis 35. Dato: 9. Dato: 9. maj 2016 Sag: OK/JH Notat om hvorvidt udbudslovens 132, 148 og 160 finder analog anvendelse på indkøb omfattet af Lovbekendtgørelse nr. 1410 af 07/12/2007 (tilbudsloven). Resume Det er Konkurrence-

Læs mere

Almindelige købs- og salgsbetingelser

Almindelige købs- og salgsbetingelser Almindelige købs- og salgsbetingelser 1.0 Generelle bestemmelser 1.1 Nærværende aftale udgør aftalegrundlag for STISAGER, i det følgende benævnt sælger og den af STISAGER vedkommende køberkontrahent, i

Læs mere

Det entrepriseretlige hjemmelsproblem

Det entrepriseretlige hjemmelsproblem Det entrepriseretlige hjemmelsproblem modsætningsforhold eller fællesskab? I This page intentionally left blank II Ole Hansen Det entrepriseretlige hjemmelsproblem modsætningsforhold eller fællesskab?

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem. [Navn] [Adresse] [Adresse] CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) [Navn] [Adresse] [Adresse]

Samarbejdsaftale. mellem. [Navn] [Adresse] [Adresse] CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) [Navn] [Adresse] [Adresse] Samarbejdsaftale mellem CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) og CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet Erhververen ) (herefter samlet B ) 1 Formål og projektbeskrivelse Formålet med denne samarbejdsaftale

Læs mere

Etik. Nyt afsnit om oplysningspligt i de advokatetiske regler

Etik. Nyt afsnit om oplysningspligt i de advokatetiske regler Etik Nyt afsnit om oplysningspligt i de advokatetiske regler Advokatrådet har samlet reglerne om advokatens oplysningspligter i forhold til klienterne i et nyt afsnit i de advokatetiske regler. Artiklen

Læs mere

Ved erstatning uden for kontraktforhold anses kravet for stiftet ved den skadegørende handling.

Ved erstatning uden for kontraktforhold anses kravet for stiftet ved den skadegørende handling. PENGEFORDRINGER I. PENGEFORDRINGER 1. Hvad er en fordring? En erhvervsdrivende kan have tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser. Disse udgør en del af omsætningsaktiverne. Vi taler om pengefordringer.

Læs mere

POLITIK FOR INDKØB OG UDBUD

POLITIK FOR INDKØB OG UDBUD POLITIK FOR INDKØB OG UDBUD FORORD 2 1 INDKØB OG UDBUD 3 2 BAGGRUND, FORMÅL OG MÅL 3 3 POLITIK, STRATEGIER OG RETNINGSLINJER 4 4 GENERELLE KRAV TIL INDKØB OG UDBUD 5 5 KRAV TIL REBILD KOMMUNES LEVERANDØRER

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb

Sociale hensyn ved indkøb Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk 18. marts 2014 Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og

Læs mere

Ændringer til rammeaftale. Dato 11. april 2014

Ændringer til rammeaftale. Dato 11. april 2014 Ændringer til rammeaftale Dato 11. april 2014 Ændring Indkøb af teltduge til Virksomhedshjemmeværnet tilføjet til Rammeaftalens pkt. 2, samt justering i antal af teltduge til brug for Hærhjemmeværnet og

Læs mere

Samhandelsbetingelser

Samhandelsbetingelser Samhandelsbetingelser Almindelige samhandelsbetingelser for og KUNDE gældende pr. juni 2011 1. Generelt. 1.1. Nærværende samhandelsbetingelser er aftalt mellem, og tiltrådt af, ANALYSE DANMARK og KUNDEN

Læs mere

Springende regres. Køb af fast ejendom. C vil gøre beføjelser gældende direkte overfor A

Springende regres. Køb af fast ejendom. C vil gøre beføjelser gældende direkte overfor A Indledning Udgangspunkt kontrakters relativitet Springende regres Køb af fast ejendom Kontrakter skaber alene rettigheder og pligter for dennes parter. Spørgsmålet omhandler A B C Ejendommen sælger fra

Læs mere

N O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven?

N O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? N O TAT Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? Juni 2015 Side 1/7 Dette notat handler om, hvorvidt og i givet fald på hvilken måde en kommune i et udbud

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM VIRKSOMHEDER SAMARBEJDSAFTALEN

SAMARBEJDE MELLEM VIRKSOMHEDER SAMARBEJDSAFTALEN SAMARBEJDE MELLEM VIRKSOMHEDER SAMARBEJDSAFTALEN FORORD Denne vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Advokatsamfundet og Håndværksrådet. For Advokatsamfundet har følgende advokater deltaget i arbejdet

Læs mere

AB og nye aftaleformer i byggeriet

AB og nye aftaleformer i byggeriet Ole Hansen & Torsten Iversen (red.) AB og nye aftaleformer i byggeriet Ole Hansen & Torsten Iversen (red.) AB og nye aftaleformer i byggeriet 1. udgave/1. oplag Karnov Group Denmark A/S, København 2014

Læs mere

OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE

OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE TOBIAS INDÉN & KARSTEN NAUNDRUP OLESEN OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Offentlig-privat samarbejde Tobias Indén og Karsten Naundrup Olesen Offentlig-privat samarbejde Jurist-

Læs mere

Vejledning og tjekliste til vurdering af. klar grænseoverskridende interesse

Vejledning og tjekliste til vurdering af. klar grænseoverskridende interesse Vejledning og tjekliste til vurdering af klar grænseoverskridende interesse Når et indkøb fra 0 til 1.000.000 kr. har klar grænseoverskridende interesse, skal EU-Traktratens principper om ligebehandling

Læs mere

Udbudsbetingelser for køb af halm ved licitation

Udbudsbetingelser for køb af halm ved licitation Januar 2014 Udbudsbetingelser for køb af halm ved licitation 1. Indledning... 2 2. Aftalegrundlag... 2 3. Udbud... 2 3.1 Produkter og udbudsfrekvens... 2 3.2 Annoncering af udbud... 2 3.3 Prækvalifikation...

Læs mere

Udbud farligt affald Kontrakt

Udbud farligt affald Kontrakt Udbud farligt affald 2017 Kontrakt Dato: 28-09-2017 Dokument id: 65140 Version: 1.0 Udarbejdet af: OFD Kontrol: - Godkendt af: MEL side 2 af 7 Odense Renovation A/S Snapindvej 21 5200 Odense V info@odenserenovation.dk

Læs mere

UNDEROVERSKRIFT; Hvad kan du gøre, hvis køber misligholder kontrakten og ikke betaler, som aftalt? --- o0o ---

UNDEROVERSKRIFT; Hvad kan du gøre, hvis køber misligholder kontrakten og ikke betaler, som aftalt? --- o0o --- JURA OM HESTE Hillerød d. 10. november 2014 Artikel til Tølt, december 2014 OVERSKRIFT; Salg på kredit/afdrag er det en god idé? UNDEROVERSKRIFT; Hvad kan du gøre, hvis køber misligholder kontrakten og

Læs mere

Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet

Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet Dato: 1. juli 2014 Sag: FO-14/02011-20 Sagsbehandler: /tmn Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet Den nye forbrugeraftalelov

Læs mere

Kapitel I: Indledning, teser og formål

Kapitel I: Indledning, teser og formål Kapitel I: Indledning, teser og formål...15 1. Præsentation af emnet...15 2. Afhandlingens teser og formål...16 3. Teserne underbygges...21 3.1. Indledning...21 3.2. Ad tese nr. 2 Forholdet til anden præceptiv

Læs mere

Kontrakt. mellem. Amgros I/S Dampfærgevej 22 København Ø (i det følgende benævnt Amgros) (i det følgende benævnt Pengeinstituttet) 26.

Kontrakt. mellem. Amgros I/S Dampfærgevej 22 København Ø (i det følgende benævnt Amgros) (i det følgende benævnt Pengeinstituttet) 26. J.nr.: 8915980 VFN/KRM Kontrakt om mellem Amgros I/S Dampfærgevej 22 København Ø (i det følgende benævnt Amgros) og [ ] (i det følgende benævnt Pengeinstituttet) Vester Farimagsgade 23 DK-1606 København

Læs mere

Oxygen yder, efter Kundens godkendelse af produktets levering, én måneds vederlagsfrit service på løsningen, dog med de følgende begrænsninger:

Oxygen yder, efter Kundens godkendelse af produktets levering, én måneds vederlagsfrit service på løsningen, dog med de følgende begrænsninger: Nærværende forretningsbetingelser er gældende for alle produkter og ydelser leveret af Oxygen A/S (herefter kaldet "Oxygen") til Kunden, medmindre andet er skriftligt aftalt mellem parterne. Det accepterede

Læs mere

U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING

U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING Frederikshavn Kommune indgik i 2011 en OPS-kontrakt med et konsortium bestående af MT Højgaard og DEAS om design, opførelse og efterfølgende

Læs mere

Udbudsstrategi 2010. Slagelse Kommune

Udbudsstrategi 2010. Slagelse Kommune Udbudsstrategi 2010 Slagelse Kommune Side 1 Baggrund og det lovmæssige grundlag Kommunestyrelseslovens 62 b fortæller, at Byrådet skal udarbejde en udbudsstrategi, som skal indeholde en vurdering af, på

Læs mere

NOTAT VEDR ANVENDELSE AF ARBEJDSKLAUSULER I FORHOLD TIL FLYSELSKABER BAGGRUND

NOTAT VEDR ANVENDELSE AF ARBEJDSKLAUSULER I FORHOLD TIL FLYSELSKABER BAGGRUND Regionshuset Viborg Regionssekretariatet NOTAT VEDR ANVENDELSE AF ARBEJDSKLAUSULER I FORHOLD TIL FLYSELSKABER Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk BAGGRUND

Læs mere

Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed (AB 92)

Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed (AB 92) Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed (AB 92) - motivering af Kuben Managements ændringer og tilføjelser (AB92 ver. 25.02.2015) I det følgende anføres samt gives

Læs mere

Almindelige forretningsbetingelser for rådgivning og individuel formue og porteføljepleje.

Almindelige forretningsbetingelser for rådgivning og individuel formue og porteføljepleje. Finanshuset Demetra Fondsmæglerselskab A/S Almindelige forretningsbetingelser for rådgivning og individuel formue og porteføljepleje. Nærværende almindelige forretningsbetingelser gælder i ethvert forhold

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

Tilbud om mediation som første stop

Tilbud om mediation som første stop TEMA: MEDIATION Tilbud om mediation som første stop Man kan undre sig over, at ikke flere virksomheder benytter sig af mediation. Voldgiftsinstituttets erfaringer med mediation i erhvervstvister er mere

Læs mere

Forretningsbetingelser

Forretningsbetingelser Forretningsbetingelser 1. Forretningsbetingelserne, aftale og parterne 1.1. Forretningsbetingelserne gælder for alle opgaver, som Vistisen & Lunde udfører for kunden, medmindre kunden har indgået anden

Læs mere

Standardvilkår for samarbejde mellem medicovirksomheder og designvirksomheder

Standardvilkår for samarbejde mellem medicovirksomheder og designvirksomheder Standardvilkår for samarbejde mellem medicovirksomheder og designvirksomheder Nærværende standardvilkår er tænkt som et neutralt udgangspunkt for samarbejdet mellem medico- og designvirksomheder omkring

Læs mere

Køberet. Jura for kortere videregående uddannelser. Karen Marie Saaby Nielsen Pia Vendelbo

Køberet. Jura for kortere videregående uddannelser. Karen Marie Saaby Nielsen Pia Vendelbo Køberet Jura for kortere videregående uddannelser Karen Marie Saaby Nielsen Pia Vendelbo Forord Dette e-kapitel er er en del af en kapitelserie, der bredt dækker de juridiske emner, der er relevante for

Læs mere

Håndtering af udbudsreglerne i Sankt Annæ Plads projektet

Håndtering af udbudsreglerne i Sankt Annæ Plads projektet KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Anlæg og Udbud NOTAT Håndtering af udbudsreglerne i Sankt Annæ Plads projektet Baggrund Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Bestillerrådgivningsaftale

Bestillerrådgivningsaftale Bestillerrådgivningsaftale København Langelinie Allé 35 2100 København Ø Danmark Aarhus Frue Kirkeplads 4 8000 Aarhus C Danmark Shanghai, rep. kontor 83 Loushanguan Road Suite 2635, 26/F Shanghai, Kina

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 25/11/2014-06.11.2014-48 (20141125) Selskabsbeskatning - begrænset skattepligt - selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra f - rådgiver- og konsulenthonorarer m.v. Højesterets dom af 12/11 2014, sag 111/2012,

Læs mere

Fejl i udbudsmaterialet

Fejl i udbudsmaterialet Fejl i udbudsmaterialet 14. november 2015 Christian Molt Wengel Advokat, partner PRÆSENTATION 2 Hvad? Rådgiveren i byggeriet Krav til projekteringen Ansvar for projekteringen Krav til udbudsmateriale 3

Læs mere

Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private

Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private Notat Jord & Affald J.nr. MST-7779-00105 Ref. bpc Den 12. april 2011 Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private I

Læs mere

Muligheder for at tage miljøhensyn og gøre brug af miljømærker i udbud

Muligheder for at tage miljøhensyn og gøre brug af miljømærker i udbud Muligheder for at tage miljøhensyn og gøre brug af miljømærker i udbud Maria Haugaard, Advokat Gå-hjem-møde om udbudsloven og miljømærker 4. Maj 2016 Introduktion til udbudsloven og de nye muligheder for

Læs mere

Den nye udbudslov i Vejdirektoratet. Nationalt udvalgsmøde i NVF Organisering og marked den 5. november 2015

Den nye udbudslov i Vejdirektoratet. Nationalt udvalgsmøde i NVF Organisering og marked den 5. november 2015 Den nye udbudslov i Vejdirektoratet Nationalt udvalgsmøde i NVF Organisering og marked den 5. november 2015 Den nye udbudslov - Baggrund Forventet ikrafttræden 1. januar 2016 Formål: Udbudsloven skal først

Læs mere

Praktisk anvendelse af SKI s aftaler

Praktisk anvendelse af SKI s aftaler 12. marts 2015 1 Praktisk anvendelse af SKI s aftaler Årsdage for offentligt indkøb 2015 12. marts 2015 2 Skitseret tidslinje for brug af en SKI-aftale Kassen markerer faserne i den praktiske anvendelse

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 97 202.885 (H.P. Rosenmeier, Jens Fejø, Kaj Kjærsgaard) 11. november 1998

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 97 202.885 (H.P. Rosenmeier, Jens Fejø, Kaj Kjærsgaard) 11. november 1998 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 97 202.885 (H.P. Rosenmeier, Jens Fejø, Kaj Kjærsgaard) 11. november 1998 K E N D E L S E Tømrermester Bent Mousten Vestergaard (advokat K.W. Schmith, Skive) mod Spøttrup boligselskab

Læs mere

OFFENTLIG OPGAVE PÅ KONTRAKT

OFFENTLIG OPGAVE PÅ KONTRAKT KARSTEN NAUNDRUP OLESEN OFFENTLIG OPGAVE PÅ KONTRAKT JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Offentlig opgave på kontrakt Karsten Naundrup Olesen Offentlig opgave på kontrakt Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Læs mere

Salgs- og leveringsbetingelser

Salgs- og leveringsbetingelser Salgs- og leveringsbetingelser Medmindre der foreligger anden skriftlig aftale, leverer ICS A/S, (herefter kaldet ICS) leverancer på følgende vilkår uanset eventuelle modstående eller afvigende bestemmelser

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0126 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0126 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0126 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 23. april 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-7004-0029 Dok.: JOK41420 N O T A T om Forslag til

Læs mere

Horsens største advokatvirksomhed

Horsens største advokatvirksomhed Horsens største advokatvirksomhed Aftaleindgåelse, helt overordnet Den teoretiske juridiske virkelighed Tilbud og accept. En aftale er et løfte der er accepteret af den løftet af rettet til Uoverensstemmende

Læs mere

Opførelsen af Køge Park udbydes som én samlet totalentreprisekontrakt, jf. nedenfor.

Opførelsen af Køge Park udbydes som én samlet totalentreprisekontrakt, jf. nedenfor. Advokatpartnerselskab Henrik Puggaard Advokat J.nr. 289785-3-1-GTH BILAG 9 TIL GRUNDKØBSAFTALEN Regler for gennemførelse af udbud af totalentreprisekontrakt 1. Udbudsforpligtelsen Til opfyldelse af Grundkøbsaftalens

Læs mere

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNE JANUAR 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Formål med indkøbs- og udbudspolitikken... 4 3. Principper for udbud og indkøb...

Læs mere

Finans og Leasing Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber

Finans og Leasing Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber Torveporten 2, 4. sal DK-2500 Valby Telefon: +45 40 38 29 87 post@finansogleasing.dk www.finansogleasing.dk CVR nr. 75 36 12 11 15. april 2016 Til Folketingets Skatteudvalg c.c. Skatteminister Karsten

Læs mere

Politik for konkurrenceudsættelse. (Indkøbs- og Udbudspolitik)

Politik for konkurrenceudsættelse. (Indkøbs- og Udbudspolitik) Politik for konkurrenceudsættelse (Indkøbs- og Udbudspolitik) Økonomisk Forvaltning April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 2 1 POLITIKKENS DÆKNINGSOMRÅDE... 3 1.1 Hvad dækker politikken... 3 1.2 Hvem

Læs mere

Nogle indledende bemærkninger. Købeloven. Købeloven

Nogle indledende bemærkninger. Købeloven. Købeloven Nogle indledende bemærkninger Forholdet til aftaleretten Parternes forpligtelser Sælgers misligholdelse Forsinkelse, mangler eller vanhjemmel Købers misligholdelse Forsinkelse eller manglende betalingsevne

Læs mere

RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK

RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK 7. OKTOBER 2013 RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK VEDTAGET DEN 3. SEPTEMBER 2013 VERSION 1 RødeKors.dk INDHOLD 1 Indkøbspolitikkens overordnede formål... 3 2 Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning... 3

Læs mere

Vejledning Samarbejdsaftale (Store projekter)

Vejledning Samarbejdsaftale (Store projekter) November 2015 Vejledning Samarbejdsaftale (Store projekter) INNOVATIONSFONDEN / ØSTERGADE 26 A, 4. SAL / 1100 KØBENHAVN K T: +45 6190 5000 / W: INNOVATIONSFONDEN.DK / E: KONTAKT@INNOFOND.DK CVR. NR.: 29

Læs mere

Eksempel på I/S-kontrakt for interessentskab

Eksempel på I/S-kontrakt for interessentskab Eksempel på I/S-kontrakt for interessentskab (Det anbefales at bruge professionel assistance i det konkrete tilfælde.) 1. Interessenterne Aftalen indgås mellem underskrevne Deltagers navn Adresse Tlf.

Læs mere

Salgs- og leveringsbetingelser for Lyngholm, herunder

Salgs- og leveringsbetingelser for Lyngholm, herunder Salgs- og leveringsbetingelser for Lyngholm, herunder LYNGHOLM KLOAK-SERVICE LYNGHOLM KLOAK-RENOVERING A/S LYNGHOLM TV INSPEKTION ApS 1. Anvendelsesområde 1.1. Nærværende salgs- og leveringsbetingelser

Læs mere

Rammeaftaler. v/ fuldmægtig Kathrine Bjørnager Nielsen

Rammeaftaler. v/ fuldmægtig Kathrine Bjørnager Nielsen Rammeaftaler v/ fuldmægtig Kathrine Bjørnager Nielsen Regulering af rammeaftaler Udtrykkeligt reguleret i Udbudsdirektivet: Definition, jf. artikel 1, stk. 5. Beregning af kontraktværdi, jf. art. 9, stk.

Læs mere

GBR 92 GENERELLE BESTEMMELSER FOR RÅDGIVNING. September 1992. Side 1

GBR 92 GENERELLE BESTEMMELSER FOR RÅDGIVNING. September 1992. Side 1 GBR 92 GENERELLE BESTEMMELSER FOR RÅDGIVNING September 1992 Side 1 Generelle Bestemmelser for Rådgivning, GBR 92 Forord Generelle Bestemmelser for Rådgivning ( GBR 92) er udarbejdet af Foreningen af Rådgivende

Læs mere

Udbudspligt i tværkommunalt samarbejde

Udbudspligt i tværkommunalt samarbejde Aarhus 24. august 2017 Anne Bergholt Sommer Partner T +45 72 27 33 61 ase@bechbruun.com Sagsnr. 038345-0081 cen/ase Udbudspligt i tværkommunalt samarbejde 1. Indledning Norddjurs Kommune ønsker at få afklaret

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand Aftale-Håndbog - Kap. 6. Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand, side 1 af 8 Januar 2013 Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand Formularen benyttes sammen med Almindelige

Læs mere

ARBEJDS- OG ANSÆTTELSESRET

ARBEJDS- OG ANSÆTTELSESRET NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2008 ARBEJDS- OG ANSÆTTELSESRET Lov om arbejdsgivers brug af jobklausuler Af advokat Tina Reissmann og advokatfuldmægtig Jacob Falsner Som omtalt i Plesners nyhedsbrev i marts

Læs mere

BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN. Sådan foregår eftersynet. Deres opgaver som ejer. Sådan bruger De eftersynsrapporten

BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN. Sådan foregår eftersynet. Deres opgaver som ejer. Sådan bruger De eftersynsrapporten BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN Sådan foregår eftersynet Deres opgaver som ejer Sådan bruger De eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København

Læs mere

En god kontrakt og serviceaftale er grundlaget for et godt forløb

En god kontrakt og serviceaftale er grundlaget for et godt forløb En god kontrakt og serviceaftale er grundlaget for et godt forløb Temadag om AMS, efteråret 2005 v/ konsulent Morten Haahr Jensen Landscentret, Økonomi og Jura Disposition Aftaleretlige principper Kontrakters

Læs mere

5.1 Garanti på udskiftede dele og reparationer udført under nyvognsgarantien følger dansk rets almindelige regler

5.1 Garanti på udskiftede dele og reparationer udført under nyvognsgarantien følger dansk rets almindelige regler 5. januar 2015 Køberens retsstilling ved reklamation inden for garantiperioden og fejlen senere opstår igen I dette notat behandles spørgsmålet om køberens retsstilling i situationer, hvor sælgeren inden

Læs mere