Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug"

Transkript

1 Ældrestyrken kommer de ældres indkomster, opsparing og forbrug Når jeg bliver gammel Skal byen kende til kærlighed, der hvor solen går ned Der er et lys, der rækker helt ind til land På den anden side af ensomheden Peter A. G. Nielsen Af Preben Etwil, Henrik Sejerbo Sørensen og Marianne Mackie (red.) Sammenfatning Der bliver flere ældre både absolut og relativt. Fra 1 til 11 voksede den del af befolkningen, der er 65 år eller derover, med 142. personer. Andelen af ældre er steget fra 14,8 pct. til 16,8 pct. Især yderområderne af landet har en høj andel ældre medborgere. I nogle kommuner er omkring en tredjedel af befolkningen 65 år eller derover. I folkeviddet siges det, at de ældre hovedsageligt bor i de kystnære områder, hvilket skulle være finere end at kalde det udkantsdanmark. De ældre har generelt en lavere indkomst og dermed mindre muligheder for at forbruge end personer i den erhvervsaktive alder. Men i de seneste otte-ti år er denne forskel mindsket for mange ældre. Ikke meget, men alligevel synligt i statistikkerne. En vigtig forklaring er, at især de årige i stigende grad har sikret sig et indkomstsupplement gennem en egen pensionsopsparing i deres erhvervsaktive år. Nogle kalder denne udvikling en stille revolution inden for det danske velfærdssystem. Pensionsopsparingen har generelt øget uligheden i de åriges indkomster i perioden, og dermed er den ulighed, der gjaldt i deres erhvervsaktive alder, i højere grad videreført til pensionsalderen. Ikke kun de ældres indkomster har ændret sig i løbet af otte år det har også måden de bor og lever på. Igen er ændringerne mest udtalt hos de årige. Dels bor de oftere i parcelhus end tidligere, og dels ejer flere deres egen bolig. Gruppens forbrugsmønstre har også ændret sig siden, og deres forbrug er vokset mere end de øvrige aldersgruppers. De bruger relativt færre penge på medicin end tidligere, mens flere penge går til ferie og fritid. Både indkomstoverførslerne fra det offentlige og trækket på de offentlige velfærdsydelser vokser, når man bliver ældre. Da ældre udgør en stadig større del af befolkningen, kommer der et vedvarende pres på det offentligt finansierede velfærdssystem. De offentlige udgifter til de ældre er i de seneste år steget mere end de almindelige prisstigninger, samtidig med at offentlige overførsler udgør en stadig mindre andel af den enkelte ældrehusstands samlede indkomst. Det skyldes især, at de såkaldte yngre ældre, dvs. dem mellem år, har haft en stigende egenpension. De ældre har sparet op igennem et langt liv, og deres udgifter falder. Derfor har mange både en væsentlig større nettoformue og en betydelig mindre gæld end den yngre del af befolkningen. Forskellene i de ældres formue og gæld er gennem de sidste otte-ti år samtidig blevet større. Især pensionister med egen bolig har fået en stor nettoformue, mens pensionister i lejebolig ikke i samme grad har fået en forbedret økonomi. 5

2 Tema Hvornår er man gammel? Der findes forskellige forestillinger om, hvornår man er ældre. Den nederste grænse for denne befolkningsgruppe er formentlig 6 år, da denne alder indtil videre har givet mulighed for at gå på efterløn. En mere anvendt aldersgrænse er 65 år, da det er den nuværende folkepensionsalder. Men begrebet ældre har alle dage været til diskussion. Det afspejles bl.a. i forbindelse med efterlønsreformen i maj 1999, hvor Folketinget vedtog at sænke folkepensionsalderen fra 67 år til 65 år med virkning fra den 1. juli 4. Med Velfærdsforliget i 6 ønskede man at hæve den fremtidige pensionsalder tilbage til 67 år. Den nye tilbagetrækningsaftale indgået i maj 11 fremrykker ændringerne i Velfærdsforliget og udskyder glidende muligheden for at gå på efterløn til 64 år i 23, så efterlønnen forkortes fra fem til tre år. Men hvor intet andet er nævnt, er den nedre aldersgrænse for de ældre i denne artikel sat til 65 år. I Danmark er der i ældre på 65 år eller derover. Det er 142. flere end for ti år siden, hvilket svarer til en stigning på 18 pct. I samme periode er befolkningen også vokset med 212. til , så de ældre medborgeres andel af den samlede befolkning er steget fra 14,8 pct. i 1 til 16,8 pct. i 11. En stigning, der forventes at tage til i løbet af de kommende år. Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning i 11 vurderer, at ældrebefolkningen sandsynligvis vil udgøre lidt under en fjerdedel af den samlede befolkning i 4. Der er flere kvinder (55 pct.) end mænd (45 pct.) i alderen 65 år eller derover. En skævvridning, der fortsætter og forstærkes med stigende alder. Blandt de årige er der tre kvinder for hver to mænd, og blandt de allerældste over 9 år er der næsten tre gange så mange kvinder som mænd. Antallet af ældre 1 og Tusinde personer Mænd Kvinder år 7-74 år år 8-84 år år 9 år og derover Færrest ældre i de store byer De ældre bor ikke jævnt fordelt over det danske land. Kortet viser andelen af ældre i Danmarks 98 kommuner. Kommuner i de to lyseste nuancer (gul og lysegrøn) har en andel ældre på eller under gennemsnittet, mens de mørke kommuner (grøn og mørkegrøn) ligger over gennemsnittet. Kommunerne i og omkring de store byer har den laveste andel ældre, mens yderområderne og især øerne har en relativt stor koncentration af ældre medborgere. I mørkegrønne kommuner udgør de ældre mere end en femtedel af befolkningen. 6

3 Andel af kommunernes befolkning over 65 år. 11, - 3, pct 16,9-19,9 pct. 14, - 16,8 pct. 1, - 13,9 pct. Kort og Matrikelstyrelsen Fordelingen skyldes ikke mindst, at især de unge flytter ind til byerne for at uddanne og etablere sig, mens den ældre del af befolkningen bliver boende. Samtidig vælger en del ældre at bo i deres sommerhus, når de bliver pensioneret. Disse flytte- og etableringsmønstre hæver naturligvis andelen af ældre i yderområderne og sænker den i byområderne. Laveste andel ældre er der i København med 1 pct. og Aarhus med 13 pct., mens Læsø og Ærø Kommuner begge har 29 pct. og dermed de højeste andele ældre. Flertallet af de ældre er gift Ligesom de yngre er de ældre langt fra én samlet og ensartet gruppe. Hovedparten af de årige har stadig en ægtefælle. Det gælder en langt større del af mændene end kvinderne, men for begge køn er der tale om en stigning over tid. I 1 havde 72,9 pct. af mændene i alderen år en ægtefælle. Denne andel var steget til 73,1 pct. i 11. For kvindernes vedkommende havde 52,6 pct. i aldersgruppen en ægtefælle i 1, mens andelen er steget til 59,1 pct. i 11. Forskellen skyldes, at mænd som hovedregel er gift med kvinder, der er yngre end dem selv. At andelen af gifte kvinder er steget væsentlig mere end mændenes andel skyldes, at mændenes gennemsnitlige levetid har udviklet sig mere end kvindernes det seneste årti. Kvinderne har altså deres ægtefæller længere. 7

4 Tema Andel gifte i forskellige aldersklasser 1 og Pct. Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd år år Over 85 år Ikke overraskende falder andelen af gifte med stigende alder på grund af øget dødelighed. Kvinder lever i gennemsnit længere end mænd, så middellevetiden for mænd i 1 var på 77 år, mens den for kvinder var 81 år. Forskellen bevares livet igennem, da restlevetiden for personer, der i 1 fyldte 65 år, var 17 år for mænd og år for kvinder. Derfor har 47 pct. af mændene over 85 år stadig en ægtefælle, mens kun 1 pct. af kvinderne i samme aldersklasse endnu har en ægtefælle i live. De ældres indkomster har nærmet sig de yngres Danmarks Statistiks årlige forbrugsundersøgelse viser bl.a., hvordan de ældres indkomster udvikler sig i forhold til den øvrige befolkning. Husstande i forbrugsundersøgelsen Undersøgelsen omfatter kun personer i private husstande, mens personer i institutioner ikke indgår. Fx indgår personer på plejehjem og personer, der er langtidsindlagt på hospitaler, ikke. En privat husstand er afgrænset som en økonomisk enhed, dvs. en gruppe personer, der bor sammen og har en høj grad af fællesøkonomi, dvs. deler indtægter og udgifter Forbrugsundersøgelsens husstandsbegreb adskiller sig fra de begreber, der indgår i Danmarks Statistiks befolkningsstatistik. I registerbaserede statistiske opgørelser er husstande afgrænset til beboerne på en bestemt adresse. I forbrugsundersøgelsen afgrænser de deltagende husstande selv i samarbejde med intervieweren. Forbrugsundersøgelsen er en stikprøveundersøgelse af ca. 1 pct. af de private husstande. Tallene kan derfor afvige fra andre statistiske kilder pga. stikprøveskævhed og -usikkerhed. Hovedindkomstmodtager Hovedindkomstmodtageren er den person i en husstand, der har den højeste indkomst. En række tabeller er klassificeret efter hovedindkomstmodtagerens alder dvs. alderen på denne person. En sådan husstand kan derfor klassificeres som ældre, men alligevel omfatte en eller flere personer, der er yngre end 65 år. Rådighedsbeløb For at beregne en persons rådighedsbeløb skal man trække de direkte skatter (indkomstskatter) fra indkomsten. De omfatter også arbejdsmarkedsbidrag, arve-, bo- og gaveafgift samt bidrag til arbejdsløshedsforsikring. Desuden fratrækkes private renteudgifter, hvor især boligrenter vejer tungt. Andre obligatoriske ydelser som betalte børne- og hustrubidrag og betalte erstatninger trækkes også fra, mens nettobeløbet for udbetalte kapitalpensioner lægges til. 8

5 Alle grupper har fået et større beløb til rådighed til forbrug. Især i husstande med en hovedperson på år er rådighedsbeløbet vokset mere end i de andre aldersgrupper, fra 179. kr. i til 31. kr. i 8. Det svarer til en stigning på 73 pct. Denne kraftige stigning har også betydet, at forskellen på, hvad de årige og de årige har til rådighed, er blevet markant mindre, fra 38 pct. i til 24 pct. i 8. Man skal dog være opmærksom på, at der er forskel på husstandenes størrelse, hvilket også har betydning for det reelle forbrugsmønster. Generelt er husstande, hvor hovedpersonen er under 65 år, større end husstande, hvor hovedpersonen er 65 år eller derover. Men da størrelsesforholdene i de forskellige husstandstyper stort set har været uændrede i perioden til 8, må man betragte indsnævringen af forskellen i rådighedsbeløbene som reelle. Rådighedsbeløb og år år 75-9 år år år 75-9 år Rådighedsbeløb i tusinde kr årige = Privat pension og formue fylder mere hos de ældre For de erhvervsaktive i alderen år er den primære indtægtskilde egen erhvervsindkomst både i og 8. For de ældres samlede økonomi spiller erhvervsindkomsten en helt ubetydelig rolle, selv om den er steget en smule i perioden. Derimod kommer denne gruppes indtægt helt overvejende fra formueindkomster, overførsler fra det offentlige og private pensioner. Især for de årige er der fra til 8 sket et synligt skift, så private pensioner og formueindkomster udgør en væsentlig større del af indkomsten end i. Derimod er de offentlige indkomstoverførslers betydning for de ældres samlede økonomi aftagende, selv om de beløbsmæssigt har været stigende også mere end de almindelige prissstigninger. 9

6 Tema Relativ fordeling af indkomster og 8 Under 65 år år Over 75 år 8 Under 65 år år Over 75 år Erhvervsindkomst Private pensioner Formueindkomster Offentlige overførsler Øvrig indkomst Stigende indkomstforskelle blandt de ældre Mens de ældre som gruppe har fået en relativt højere indkomst i forhold til den erhvervsaktive aldersklasse, er forbedringen ikke ligeligt fordelt blandt alle ældre. Gennemsnitsindkomsten er sjældent det bedste mål for indkomstfordelingen i en befolkningsgruppe, da der kan være en ret betydelig spredning af indkomster. Derfor vælger man ofte medianindkomst som et mere retvisende indkomstmiddeltal. Derudover korrigerer man typisk for de stordriftsfordele, der er i husstande med flere personer ved at beregne en såkaldt familieækvivaleret disponibel indkomst. 1

7 Sammenligning af indkomster Ækvivalensindkomst Når man sammenligner indkomst og levevilkår i familier af forskellig størrelse, korrigeres indkomsten. Man tager højde for familiestørrelsen, da familier på to eller tre personer på en række områder ikke har dobbelte eller tredobbelte udgifter. Da udgifterne til børn er mindre end til voksne, vægter børn mindre end voksne. Ækvivalensindkomsten beregnes ved at lægge indkomsterne for alle personer i familien sammen og dividere med et vægtet antal personer i familien. Den første voksne over 14 år tæller for én, øvrige voksne tæller,5 og hvert barn (under 15 år) tæller,3. Skalaen er en OECD-skala og kaldes den modificerede ækvivalensskala. Gini-koefficent Den relative ulighed i indkomstfordelingen. Jo højere gini-koefficienten er, desto større indkomstulighed. Hvis alle personer har den samme indkomst, er gini-koefficienten for gruppen pct. Har derimod én person al indkomst, er gini-koefficienten 1 pct. Medianindkomst 5 pct. af den befolkningsgruppe, man undersøger, har lavere indkomster, og 5 pct. har højere indkomster end medianindkomsten. Medianindkomsten er steget betragteligt siden, både i hver af de tre aldersgrupper og for den samlede befolkning. Den samlede indkomstulighed er øget fra 25,3 pct. til 29,2 pct., så der har været en stigning i den indkomstmæssige ulighed på 3,9 procentpoint. Uligheden er fordelt forskelligt i de forskellige aldersgrupper. De årige har haft den største stigning i uligheden på 4,3 procentpoint. De årige har haft en noget mindre stigning på 4,1 procentpoint, som dog stadig er over gennemsnittet. Mindst er stigningen for de 75-9 årige på 2,2 procentpoint og altså under gennemsnittet. En væsentlig forklaring på den relativt store stigning i gini-koefficienten for de årige er, at stadig flere i denne aldersgruppe har nået at få en egen pensionsopsparing, mens andre i samme aldersgruppe ikke har det. Ulighed i disponible indkomster og 8 8 Medianindkomst Gini-koefficient Medianindkomst Gini-koefficient tusinde kr. pct. tusinde kr. pct. I alt , , år ,3 5 28, år , , 75-9 år 13, ,3 Anm.: Tallene er beregnet ud fra ækvivalensindkomster 11

8 Tema Indkomstfordelingen og Pct år, 65-9 år, år, år, Tusinde kr. kr. Figuren viser fordelingen af indkomster i forskellige aldersklasser i og 8. At indkomsttoppene for både de yngre og de ældre medborgere er rykket til højre illustrerer, at en stor del af grupperne har fået en større indkomst, og det hænger sammen med den almindelige indkomstudvikling fra til 8. Toppenes højde er faldet, hvilket indikerer en større indkomstspredning og altså ulighed i befolkningsgruppen. Mindre forskel på aldersgruppernes forbrug end i I 8 brugte en gennemsnitlig dansk husstand 38. kr. på forbrug. For aldersgruppen, hvor hovedpersonen er under 65 år, var forbruget på 332. kr. årligt, mens det var 21 pct. lavere for de årige og 4 pct. lavere for de husstande, hvor hovedpersonen er 75 år eller derover. En af årsagerne til forskellen i forbruget er helt sikkert antallet af personer i de forskellige husstandstyper. Der bor i gennemsnit 2,3 personer i husstande med en hovedperson under 65, mens der kun bor 1,3-1,5 personer i de ældres husstande. Forskellen i aldersklassernes forbrug er formindsket siden. Dengang var de åriges forbrug 3 pct. lavere end de erhvervsaktives, mens de husstande, hvor hovedpersonen er 75 år eller derover, lå 44 pct. under de erhvervsaktives forbrug. Antallet af personer i de enkelte typer husstande er uændret mellem de to perioder. Fra til 8 er der altså sket en indsnævring af forskellen i forbruget mellem de ældre aldersgrupper og dem under 65 år. For de årige er forskellen reduceret med 9 procentpoint, mens den for de 75 årige og derover er reduceret med 4 procentpoint. De ældres forbrug har altså nærmet sig forbruget hos personer under 65 år. 12

9 Ældres forbrug vist som andel af forbruget hos årige. og 8 1 Pct år år 75-9 år Bolig og mad fylder mindre i forbruget end tidligere Ud over størrelsen på forbruget er der også forskelle i sammensætningen af det mellem aldersgrupper. Forskelle i forbrugsmønstre kan have mange forklaringer, men en afgørende forskel er, at husstande med relativt flere personer har stordriftsfordele ved indkøb. Når man er flere i husstanden, er man også flere til at dele fx omkostninger til bolig og bil. Det betyder, at boligudgifter fylder mere i forbruget i de ældres husstande, som består af relativt færre personer. Dette gælder i begge perioder, men i forhold til er den andel af forbruget, der går til boligudgifter, faldet for alle aldersklasser, dog kraftigst for de ældre. Også mad og drikkevarer udgør en mindre del af det samlede forbrug i 8. Det modsatte gælder for fritidsaktiviteter og ferie. Her bruger alle aldersgrupper relativt flere penge end tidligere, og specielt de ældre har brugt relativt flere penge på denne type forbrug. Forbruget af medicin og andre sundhedsudgifter udvikler sig derimod forskelligt i de to grupper af ældre. For de årige er andelen faldet fra 5 til 4 pct. af det samlede forbrug, mens det modsatte gør sig gældende for de ældste. I husstande, hvor hovedpersonen er 75 år eller derover, er udgifterne til medicin vokset fra 3 til 6 pct. af forbruget i 8. Mens de ældstes medicinudgifter er relativt forøgede, er det for de årige udgifter til transport, der udgør en større andel af det samlede forbrug i 8. I 8 bestod 14 pct. af forbruget af transportomkostninger, specielt køb af transportmidler, mod kun 12 pct. i. De 75-årige og derover bruger en uændret andel på transport. 13

10 Tema Forbrugsmønstre i forskellige aldersgrupper Pct. Under 65 år år Over 75 år Mad og drikke Bolig Medicin og læge Transport og it Fritid og ferie Flere årige i parcelhus Forbrugsundersøgelsen viser, at ca. 6 pct. af befolkningen i alle aldersgrupper boede i parcelhus i. Otte år senere er denne andel øget, men stigningen varierer mellem aldersgrupper. Især husstande med en hovedperson på år bor i højere grad i et parcelhus eller lignende. I 8 boede 72 pct. i denne aldersgruppe i parcelhus. For de allerældste er der derimod sket et skift over i etagebyggeri. 44 pct. boede i 8 i etagebyggeri, hvilket er en stigning på 4 procentpoint i forhold til otte år tidligere. For den erhvervsaktive aldersgruppe har andelen stort set været uændret i perioden. Bopæl i etagebolig og parcelhus og Pct. Etagebolig mv. Parcelhus mv. Under 65 år år Over 75 år Under 65 år år Over 75 år 8 14

11 Forholdet mellem, hvor mange der ejer og lejer deres bolig, har også ændret sig i perioden. Ligesom med hustypen er der sket en udvikling, hvor flere af de relativt unge ældre ejer deres bolig, mens de ældste i højere grad lejer deres bolig. For den erhvervsaktive aldersklasse er fordelingen af både boligtyper og ejerskab uændret fra til 8. Fordeling af ejerskab og Pct. Lejer Ejer Under 65 år år Over 75 år Under 65 år år Over 75 år 8 Bedre plads til de årige Alle aldersgrupper har fået større boliger fra til 8, men de er vokset mest for aldersgruppen 65 til 74 år. Mens de i havde 15 m 2 til deres rådighed, var boligen i 8 vokset med 9 m 2 til 114 m 2. I havde den erhvervsaktive aldersgruppe de største boliger, nemlig 16 m 2 i gennemsnit, hvilket er 1 m 2 mere, end de årige havde til rådighed. I 8 var rollerne imidlertid byttet om, så de erhvervsaktives bolig var 3 m 2 mindre. De ældste har i perioden fået 6 m 2 mere til deres rådighed, så de i 8 havde en bolig på 13 m 2. Boligstørrelse og 8 1 Kvadratmeter Under 65 år år Over 75 år Under 65 år år Over 75 år 8 15

12 Tema Mens fordelingen af boligtyper og ejerskab har ændret sig mellem og 8, er der ikke sket den store ændring i, hvor ofte man flytter. Til gengæld er der forskelle mellem aldersgrupperne. Ikke overraskende har en langt større andel af de erhvervsaktive boet under ti år i deres nuværende bolig, nemlig ca. 65 pct. For de ældre er det mest almindeligt at have boet over år i sin nuværende bolig, hvilket ca. 45 pct. har. Varighed af bopæl og Pct. Under 65 år år Over 75 år Under 65 år år Over 75 år 8 Boliganciennitet under 1 år Boliganciennitet 1-19 år Boliganciennitet år eller mere Forskelle på generationernes omfordeling gennem det offentlige Alle borgere har kontakt med den offentlige sektor, men det varierer kraftigt igennem den enkelte borgers eller husstands livsforløb. Stort set alle voksne betaler indkomstskatter, moms og afgifter, men de modtager også forskellige former for overførselsindkomster som pensioner, SU, sygedagpenge og arbejdsløshedsunderstøttelse. Desuden modtager borgerne i stort omfang forskellige former for sociale, sundhedsmæssige og kulturelle velfærdsydelser fra det offentlige. Det sker i form af bl.a. uddannelse, børnepasning og sygehusbehandling. Det offentlige stiller disse ydelser til rådighed enten gratis eller til stærkt reducerede priser. De omtales også som individuelle indirekte tilskud fra det offentlige. Bidrag til det offentlige gennem livet kr. Nettoyder Nettomodtager + _ Alder kr. Så længe man er barn og ung, er man som hovedregel nettomodtager af offentlige ydelser, mens man efter endt uddannelse gennemsnitligt kommer til at bidrage positivt til de offentlige finanser. Her arbejder man og betaler skat, ligesom man personligt i denne fase af livet ikke trækker så meget på de offentlige ydelser. Når 16

13 man kommer i pensionsalderen, vender billedet typisk. Med den manglende erhvervsindkomst bliver man igen nettomodtager af offentlige ydelser. Meget tyder dog på, at denne udvikling i de senere år er blevet mindre markant pga. stigningen i de ældres egne pensionsopsparinger. Husstande og det offentlige. og 8 Under 65 år år Over 75 år Under 65 år år Over 75 år tusinde kr. pr. husstand Betalinger til det offentlige Indkomstskatter mv Moms og afgifter mv Overførsler fra det offentlige Indkomstoverførsler fra det offentlige Indirekte tilskud fra det offentlige Nettooverførsel til det offentlige Samlet indkomst pct. af samlet indkomst Betalinger til det offentlige Indkomstskatter mv Moms og afgifter mv Overførsler fra det offentlige Indkomstoverførsler fra det offentlige Indirekte tilskud fra det offentlige Nettooverførsel til det offentlige Ældre betaler mere i skat siden De ældre modtager ikke overraskende betydelig større indkomstoverførsler fra det offentlige end personer i den erhvervsaktive alder. Forskellen er samtidig forøget over tid. I modtog de årige 123. kr. i offentlige indkomstoverførsler i gennemsnit pr. husstand. Dette beløb var i 8 vokset til 146. kr. Dermed modtog de yngre ældre 135 pct. af, hvad personer under 65 år modtog i 8 mod 119 pct. i. Lige så forudsigeligt er det sikkert, at de ældre betaler mindre i indkomstskatter end de erhvervsaktive, men alligevel er der også her sket et bemærkelsesværdigt skift på kun otte år. Forskellen i de forskellige aldersgruppers skattebetalinger er gradvist blevet udlignet. De åriges indkomstskatter steg fra et gennemsnit på 65. kr. i til 14. kr. i 8, hvilket svarer til en nominel stigning på 6 pct. Til sammenligning steg de åriges gennemsnitlige indkomstskatter kun med 35 pct. Denne udvikling betyder, at mens de yngre ældre i pr. husstand betalte omkring 56 pct. mindre end de erhvervsaktive husstande, var forskellen reduceret til 48 pct. i 8. Samme udvikling har der været for moms og afgifter mv. (dvs. produktions- og importskatter). Her betalte de årige 31 pct. mindre i 17

14 Tema end dem under 65 år. Forskellen faldt til 22 pct. i 8. Dette betyder, at de ældre betaler en større og større andel af de samlede skatteindbetalinger til det offentlige. Dette er en naturlig følge af, at de indkomstmæssigt har fået det bedre. Offentlige overførsler udgør en mindre del af de ældres indkomster Gruppen af årige er gået fra at være nettomodtagere af individuelle offentlige ydelser til stort set at være i balance. Der skal dog tages det særlige forbehold, at ikke alle offentlige udgifter er medregnet. Endvidere dækker undersøgelsen kun selvstændige husstande. Personer, der bor på plejehjem eller andre former for institutioner er ikke omfattet af denne statistik. Desuden deltager ældre, som er meget svage, sjældent i undersøgelsen. I modtog aldersgruppen af årige pr. husstand netto næsten 14 pct. af deres samlede indkomster fra det offentlige. Denne nettoydelse fra det offentlige er i 8 blevet vendt til et lille nettobidrag til det offentlige på næsten 1 pct. Ligeledes fik den aldersgruppe, der var over 75 år reduceret deres offentlige nettooverførsel pr. husstand kraftigt fra 48 pct. i til 25 pct. i 8. Udviklingen er markant og skal da også tolkes med en god portion forsigtighed. Mens forbrugsundersøgelsen stort set dækker alle former for indkomstoverførsler, skatter og afgifter, rummer den kun oplysninger om de væsentligste indirekte tilskud vedr. sundhedsydelser, uddannelse og børnepasning. Altså indgår medicintilskud ikke, ligesom de ældre også modtager andre former for indirekte tilskud fx i forbindelse med reducerede priser på kollektiv transport som heller ikke inddrages i undersøgelsen. Ligeledes indgår udgifter til kollektivt offentligt forbrug ikke. Det drejer sig bl.a. om politi, militær og offentlig administration. Yderligere skal nævnes, at der netop blandt de ældste og blandt ældre med dårligt helbred af naturlige grunde er et stort frafald i undersøgelsen. Beregningen af tilskuddene vedrørende især sundhedsydelser vil derfor bære præg af, at netop de personer, der modtager flest sundhedsydelser, er dårligt repræsenteret. Ufuldkomne oplysninger om formuer Muligheden for at forbruge hænger ikke kun sammen med indkomster og offentlige ydelser. Fx kan man have en mulighed for at bruge en bolig, fritidshus eller varige forbrugsgoder som fx en bil uden at skulle betale direkte. Desuden har mange husstande også penge i banken, værdipapirer mv. Efter formueskattens afskaffelse i 1996 findes der ikke i Danmark komplette statistiske opgørelser over husstandenes formuer. Derfor er den følgende beskrivelse af husstandenes formuer desværre mangelfuld. Især skal det bemærkes, at egenkapital i egen virksomhed, værdipapirer, der ikke ligger i depot, kontantbeholdninger, helt private gældsforhold samt værdien af bil, lystbåd mv. ikke indgår. Det samme gælder værdien af pensionsopsparinger. Værdien af husstandenes ejerboliger og fritidsboliger udgør dog en væsentlig del af den formue, der rent faktisk kan opgøres gennem kontantejendomsværdien. En væsentlig del af ejendomsværdien er normalt belånt, og belåningen er derfor også opgjort. Den dækker for det meste forskellige former for prioritetsgæld i ejendommene, men omfatter også gæld til pensionskasser, forsikrings- og finansieringsselskaber, kontokortordninger og studiegæld. Den ældre generations gæld formodes primært at bestå af prioritetsgæld. Størst formue og mindst gæld hos de ældre Nettoformuen for de ældre over 65 år er væsentlig større end for den yngre del af befolkningen. For de årige er nettoformuen næsten tre gange så stor som for befolkningen under 65 år. I var de ældres kontante ejendomsværdi gennemsnitlig mindre end de yngres, men det mønster er vendt i 8, så de

15 årige nu har en højere kontant ejendomsværdi. Den kontante ejendomsværdi for denne aldersgruppe har udviklet sig fra at ligge 7 pct. under de erhvervsaktives ejendomsværdier i til at ligge 21 pct. højere i 8. Dertil skal lægges, at de ældre i gennemsnit skylder langt mindre væk end de yngre husstande. Indkomst og formue i forskellige aldersgrupper og 8 Under 65 år år Over 75 år Under 65 år år Over 75 år tusinde kr. pr. husstand Nettoformue Kontant ejendomsværdi Prioritetsgæld, studiegæld mv Samlet indkomst pct. af samlet indkomst Nettoformue Kontant ejendomsværdi Prioritetsgæld, studiegæld mv De åriges nettoformue steg fra at udgøre 254 pct. af husstandenes samlede indtægter i til at udgøre 464 pct. af deres indtægter i 8. På den anden side øgede de også deres relative gæld fra at modsvare 67 pct. af deres indkomst til at svare til 121 pct. af deres indkomst i 8. Et lignende, men mindre markant mønster kan genfindes hos de over 75-årige. En væsentlig forklaring på, at udviklingen er mindre markant i den ældste aldersgruppe, er, at de ældre boligejere i langt højere grad end de årige har betalt væsentlige andele af deres prioritetsgæld, samtidig med at de i mindre grad optager nye prioritetslån. 19

STATISTISK TIÅRSOVERSIGT 2011. Tema: Ældrestyrken kommer - de ældres indkomster, opsparing og forbrug

STATISTISK TIÅRSOVERSIGT 2011. Tema: Ældrestyrken kommer - de ældres indkomster, opsparing og forbrug 12mm Tlf. 39 17 39 17 www.dst.dk dst@dst.dk Tal er et uundværligt redskab til at forstå vores samfund. De indgår desuden som dokumentation i enhver debat om, hvor Danmark skal bevæge sig hen. Statistisk

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

Modtagere af boligydelse

Modtagere af boligydelse 23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012 JAQ / August 2014 vs. 1.0 Metodenotat om Rentefradrag 1980-2012 August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Forord I Danmark kan afholdte renteudgifter delvist fradrages i den indkomst

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Uligheden i indkomster stiger

Uligheden i indkomster stiger Uligheden i indkomster stiger har ikke kun alene højeste disponible indkomst, de har også oplevet en væsentlig højere stigning end andre lønmodtagere. Indkomstgabet mellem topledere og lavtlønnede er steget

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

De fattige har ikke råd til tandlæge

De fattige har ikke råd til tandlæge De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas

Læs mere

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser 2. juni 2016 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Maja Appel Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser Udlændinge, der er kommet til Danmark på f.eks. et greencard,

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Supplerende pensionsopsparing

Supplerende pensionsopsparing Supplerende pensionsopsparing Anbefalinger og gode råd til, hvordan du sammensætter din supplerende pensionsopsparing Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Penge- og Pensionspanelet og bestående af:

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Lige muligheder i levevilkår handler ikke kun om økonomiske vilkår, men i lige så høj grad om muligheden for at leve med et ordentligt helbred. Analyserer

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

VELFÆRDSPOLITIK 14. april 2000 Af Lars Andersen Direkte telefon: 33 31 23 23 217. Journal 0203/AV/LA Anita Vium Direkte telefon: 33 31 23 23 223

VELFÆRDSPOLITIK 14. april 2000 Af Lars Andersen Direkte telefon: 33 31 23 23 217. Journal 0203/AV/LA Anita Vium Direkte telefon: 33 31 23 23 223 i:\april-2\ældrefakta-la.doc VELFÆRDSPOLITIK 14. april 2 Af Lars Andersen Direkte telefon: 33 31 23 23 217 Journal 23/AV/LA Anita Vium Direkte telefon: 33 31 23 23 223 ØKONOMISKE FAKTA OM ÆLDRE Ældreområdet

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår

Ældres økonomiske vilkår Ældres økonomiske vilkår September 23 Socialministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Skatteministeriet Finansministeriet Ældres økonomiske vilkår September 23 Socialministeriet

Læs mere

INDKOMST, FORBRUG OG PRISER

INDKOMST, FORBRUG OG PRISER INDKOMST, FORBRUG OG PRISER 2001:24 9. august 2001 Husstande med høj og med lav indkomst. Analyser på grundlag af forbrugsundersøgelsen 1997-99 Husstande med lav indkomst findes især blandt uddannelsessøgende,

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Stor gevinst ved arbejde for LO-par

Stor gevinst ved arbejde for LO-par Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,

Læs mere

Den sociale afstand bliver den mindre?

Den sociale afstand bliver den mindre? Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer

Læs mere

Pensionisternes økonomi

Pensionisternes økonomi Pensionisternes økonomi Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Baggrund og tidligere

Læs mere

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Arbejdspapir Juli 2010 Indholdsfortegnelse EXECUTIVE SUMMARY...2 INDLEDNING...7 1. INDKOMSTNIVEAUET I GRØNLAND...8 2. INDKOMSTFORDELINGEN I GRØNLAND...20

Læs mere

6. juni 2016. Redaktion Økonom Sonia Khan soah@rd.dk. Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkalle 100 2100 København Ø Risikostyring

6. juni 2016. Redaktion Økonom Sonia Khan soah@rd.dk. Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkalle 100 2100 København Ø Risikostyring 6. juni 2016. To ud af tre boligejere overvejer forbedringer i boligen 66 % af alle boligejere overvejer at lave forbedringer i deres bolig indenfor de kommende 12 måneder. Ser vi på fordelingen imellem

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog

Læs mere

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet 23. november 2015 Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet Fremgangen på boligmarkedet gennem 2015 sætter sine tydelige positive spor i danskernes friværdier. Alene i årets første halvår

Læs mere

REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE

REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE 7. juni 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Bjarne T. Hansen direkte tlf. 33557729 REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE Det vises, at de regionale forskelle i arbejdsmarkedsindkomst er steget uafbrudt

Læs mere

Stor gevinst ved arbejde for LO-par

Stor gevinst ved arbejde for LO-par Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne Analyse 5. oktober 215 Siden krisen: Fem gode år for direktørerne I perioden siden finanskrisen er lønnen på direktionsgangene steget mere end på byggepladserne. Således er den gennemsnitlige direkte månedsløn

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Budgettet balancerer men tandlægen må vente

Budgettet balancerer men tandlægen må vente Budgettet balancerer men tandlægen må vente Dette faktaark handler om de studerendes indtægter og udgifter, herunder hvor meget de - efter låntagning - har i underskud eller overskud ved månedens udgang,

Læs mere

Konverteringsgevinster og tillægsbelåning

Konverteringsgevinster og tillægsbelåning Konverteringsgevinster og tillægsbelåning 2006 Prepared for Prepared by Job Number Date Realkreditrådet Christian Martorell & Bo Bilde 14427 April 2007 Indhold Metode Side 3 Konklusion Side 6 Hovedresultater

Læs mere

Familiernes formue og gæld

Familiernes formue og gæld Kvartalsoversigt, 2. kvartal 212 - Del 1 39 Familiernes formue og gæld Af Asger Lau Andersen, Anders Møller Christensen og Nick Fabrin Nielsen, Økonomisk Afdeling, Sigrid Alexandra Koob og Martin Oksbjerg,

Læs mere

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Internt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ]

Internt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Internt notatark 2011 Kolding Kommune Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Centralforvaltningen Kvalitet og indkøb Kvalitet og controlling Dato 6. september 2011

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK NOTAT 2014 Formuer i Danmark Notat 2014 Udarbejdet for: Udarbejdet af: Analyse og Tal I/S Købmagergade 52, 2. sal 1150 København K Web: http://www.ogtal.dk/ For mere information

Læs mere

PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK

PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK DANMARK 1 PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK Folkepensionen er en bopælsbaseret, ikke-bidragspligtig og lovfæstet alderspension, der ydes til alle og finansieres over de almindelige skatter. Fuld folkepension

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil

Læs mere