Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing"

Transkript

1 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Jonas Zielke Skaarup Philip Heymans Allé Hellerup Telefon www. forsikringogpension.dk

2 Side 1

3 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Pensionisternes forbrugsmuligheder i dag 6 3. De åriges pensionsopsparing i dag Pensionisternes indkomst i fremtiden Litteratur 26 Side 2

4 Side 3

5 1. Indledning og sammenfatning Modningen af arbejdsmarkedspensionssystemet betyder, at især faglærte og ufaglærtes pensionsformuer i gennemsnit vil vokse betydeligt sammenlignet med i dag. Mange personer vil stort set ikke opleve en nedgang i levestandard ved pensionering, da deres dækningsgrad er høj og tæt på 100 pct. Trods pensionssystemets uomtvistelige succes med at sikre et forsørgelsesgrundlag i alderdommen for brede grupper bliver det af og til fremhævet, at der også i det modne pensionssystem vil være en betydelig restgruppe med en lav og. Synspunktet findes fx i Velfærdskommissionens afsluttende redegørelse fra 2006, hvor der foreslås en tvungen pensionsindbetaling på 6 pct. for personer med lav opsparing. Forslaget om en tvungen pensionsindbetaling fremsættes også i en vismandsrapport fra Den politiske og folkelige opbakning til pensionssystemet afhænger også af dets evne til at sikre høje dækningsgrader for stort set alle uden at efterlade restgrupper. I denne rapport belyses derfor dækningsgraderne for nutidens pensionister og pensionisterne i det modne pensionssystem. Der tages højde for offentlige pensioner, ATP, offentlige tilskud til husleje mv., pensionsopsparing, fri opsparing og friværdi i egen bolig. Dækningsgraden angiver forholdet mellem den disponible indkomst som pensioneret og den disponible indkomst som erhvervsaktiv. Hvis dækningsgraden er lav, vil den disponible indkomst falde meget ved overgangen til pensionstilværelsen, hvilket betyder, at det ikke umiddelbart er muligt at opretholde den samme levestandard. Personer, der oplever en sådan nedgang i forbrugsmulighederne, kan betragtes som en del af restgruppen med. Restgruppen afgrænses afhængigt af indkomsten som erhvervsaktiv. Personer med lave indkomster antages at have utilstrækkelig indkomst som pensionister, hvis deres dækningsgrad er under 80 pct. For mellemindkomster er grænsen 70 pct. og for højindkomster 60 pct. Valget af grænse afspejler, at det fordelingspolitisk er et større problem med en lav dækningsgrad for personer med lave indkomster end for personer med højere indkomster. Dette udelukker selvfølgelig ikke, at det kan være et privatøkonomisk problem for de høje indkomster med. Et stort fald i indkomsten ved overgangen til pensionering vil for de fleste skyldes en for lille pensionsopsparing i årene som erhvervsaktiv. En stor del af de personer, som i dag overgår til folkepension, har kun været omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning i slutningen af deres karriereforløb. Mange af disse personer har ikke opbygget en tilstrækkelig pensionsformue. Personer med en videregående uddannelse, som i dag overgår til folkepension, har været omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning i det meste af deres arbejdsliv. De fleste AC-områder har således været dækket af et udbygget arbejdsmarkedspensionssystem allerede siden 1950/60'erne, og FTF-grupper, som fx sygeplejerskerne, har været omfattet siden 1950'erne. Derfor er pensionister med en lille pensionsindkomst primært ufaglærte og faguddannede. Arbejdsmarkedspensionssystemet for disse grupper er ikke fuldt modnet på nuværende tidspunkt. Først i 1993 blev der indgået aftale om arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger inden for LO/DA-området. De aftalte bidragssatser var i begyndelsen meget små, og først i 2010 er de kommet op Side 4

6 på 12 pct. Når alle LO/DA-arbejderne har haft mulighed for at indbetale til denne indbetalingssats i hele deres arbejdsliv, vil pensionssystemet være fuldt modnet. Dette vil være tilfældet omkring år Hovedresultaterne i rapporten er, at: Pensionisterne i dag har høje dækningsgrader. Modningen af arbejdsmarkedspensionssystemet betyder, at fremtidens pensionister særligt ufaglærte og faglærte - vil have meget større pensionsformuer end i dag. Blandt nutidens pensionister er der en mindre gruppe, mellem 7 og 11 pct., som vil opleve større fald i forbrugsmulighederne ved overgang til pension. Denne andel vil falde til det halve, når pensionssystemet er fuldt modnet. Ændrede anciennitetskrav, som livsforløbsmodellen ikke tager højde for, betyder, at andelen af personer med lave dækningsgrader i det modnede system endda kan være overvurderet. De pensionister, som også har lave dækningsgrader af pensionsindkomsten i det modnede pensionssystem, har haft længere perioder uden for beskæftigelse, men stadig med en vis tilknytning til arbejdsmarkedet. Endvidere har perioder i beskæftigelse fortrinsvist fundet sted som ansatte i brancher med ringe pensionsdækning. Denne rapport er opbygget på følgende måde. Afsnit 2 undersøger indkomstforholdene for folkepensionister i dag, mens afsnit 3 belyser pensionsopsparingen blandt de årige i dag. Derigennem er det muligt at pege på persongrupper, hvor dækningsgraden af deres pensionsindkomst risikerer at blive lille. Afsnit 4 udreder indkomstforholdene for fremtidens pensionister, dvs. pensionsindkomsten for de personer, der gennemlever hele deres liv i det fuldt modnede pensionssystem. Til dette formål benyttes konstruerede (matchede) livsforløb, der sammen med DREAM-gruppens pensionsformuemodel kan belyse fremtidige pensionisters indkomstforhold. Størrelsen og sammensætningen af gruppen af personer med en begrænset pensionsopsparing i Danmark er tidligere blevet undersøgt i Økonomi- og Erhvervsministeriet (2005), Velfærdskommissionen (2006), Jørgensen (2007) og DØR (2008). Økonomi- og Erhvervsministeriet (2005) finder, at 8,2 pct. af de årige ikke har indbetalt til pension overhovedet i perioden Disse personer tilhører restgruppen ifølge Økonomi- og Erhvervsministeriet. Velfærdskommissionen (2006) påviser, at der er en betydelig restgruppe, som stort set ikke har supplerende dækning fra opsparingsbaserede pensioner. Således har knap 20 pct. af de 60-årige i 2003 en pensionsformue, som udgør mindre end kr. Velfærdskommissionen identificerer også restgruppen på baggrund af de årlige pensionsindbetalinger. Udgangspunktet for analysen er personer, der har opsparet mindre end kr. pr. år. I 2003 var der i alt personer, der indbetalte mindre end kr. Jørgensen (2007) finder, at der i 2003 var omkring 13 pct. af de årige, der havde en pensionsformue på mindre end kr. Omkring 25 pct. af de årige har en nettodækningsgrad på mindre end 66 pct. af indkomsten som erhvervsaktiv, mens andre 25 pct. har en dækningsgrad på mere end 92 pct. DØR (2008) viser, at ca. 17 pct. af lønmodtagerne har formuer på mindre end kr. For de selvstændigt erhvervsdrivende er tallet 25 pct. Side 5

7 2. Pensionisternes forbrugsmuligheder i dag I dette afsnit undersøges størrelsen af indkomsten blandt de nytilgåede pensionister i I denne forbindelse belyses, hvilke personer der er kendetegnet ved at have relativt begrænset forbrugsmulighederne ved pensionering. Til dette benyttes nettodækningsgraden af pensionsindkomsten samt anden formueindkomst, se boks 1. Boks 1 Beregning af pensionsindkomstens dækningsgrad Dækningsgraden af pensionsindkomsten opgøres for personer, der for nyligt er overgået til folkepension. Beregningen baseres på de 66-årige folkepensionister i 2007, hvis primære indkomstkilde også var pension året før. Dette udelukker ikke, at personer med kortere perioder med erhvervsarbejde i løbet af 2007 bliver klassificeret som folkepensionister. Omkring af de 66-årige folkepensionister har i 2007 en indkomst fra beskæftigelse. Erhvervsindkomsten for hovedparten af denne persongruppe udgør imidlertid en meget begrænset størrelse, og godt halvdelen har en indkomst på mindre end kr. om året. Det er valgt at fjerne folkepensionister med en erhvervsindkomst på mere end kr., hvilket reducerer populationen med godt personer (eller 10 pct.). Dækningsgraden beregnes på personniveau som indkomsten ved 66-årsalderen sat i forhold til indkomsten ved 59-årsalderen. Indkomsterne stammer fra to forskellige indkomstår, hvorfor sammenligningen nødvendiggør en korrektion for pris- og/eller indkomstudviklingen. Det er valgt at opskrive indkomsten som 59-årig med lønudviklingen for de privatansatte i perioden Der benyttes tre måder at opgøre indkomsten på til brug for beregningen af dækningsgraden: Den personlige disponible indkomst (ekskl. pensionsindbetalinger). Den personlige disponible indkomst tillagt den realiserede værdi af nettoformuen. Realiseringen af nettoformuen antages at ske løbende med udgangspunkt i den forventede restlevetid for henholdsvis mænd og kvinder. Det er endvidere antaget, at formuen forrentes med en årlig nominel før-skat rente på 4,75 pct. Nettoformuen er de samlede aktiver fratrukket passiver. Dog er hverken kontantbeholdning eller egenkapital i egen virksomhed inkluderet i aktiverne. Den ækvivalerede disponible indkomst inkl. realiseret nettoformue. Den ækvivalerede indkomst er familiens samlede indkomst fordelt mellem dets medlemmer. For at tage højde for mulige stordriftsfordele i familien er der benyttet en ækvivaleringsfaktor på 0,6, se fx Finansministeriet (2004). Den enkelte vil normalt ikke realisere hele sin nettoformue i sin levetid, hvorfor inkluderingen af denne i den disponible indkomst giver en slags maksimaldækningsgrad, dvs. den højest mulige dækningsgrad givet at der ønskes et udglattet forbrugsforløb i pensionstilværelsen. For det første vil den enkelte ofte have et ønske om at efterlade arv til sine efterkommere. For det andet vil restlevetiden ikke være kendt, hvilket normalt betyder, at ikke al formue realiseres. Side 6

8 Det kan være vanskeligt at fastsætte en dækningsgrad, som for de fleste personer kan siges at være passende. En dækningsgrad på 100 pct. indebærer en uændret indkomst ved pensionering. Dette vil dog normalt føre til et øget rådighedsbeløb, idet udgifterne til en lang række områder falder ved overgangen til pensionstilværelsen, fx transportudgifter i forbindelse med pendling. Dette betyder, at en reduktion i den disponible indkomst ved pensionering for de fleste vil være fuldt ud foreneligt med en ensartet fordeling af velfærden over hele livsforløbet. 1 Hvor stor en nedgang i indkomsten, som husholdningen kan håndtere, afhænger dog i høj grad af indkomstniveauet inden pensionering. Analyserne viser følgende: I 2007 har de fleste folkepensionister en nettodækningsgrad af pensionsindkomsten på omkring 90 pct. Nettodækningsgraden af pensionsindkomsten er vokset i perioden Eksempelvis dækningsgraden for personer med en disponibel indkomst på mellem og kr. vokset fra 76 til 80 pct. Knap 26 pct. af personer, der tilhørte lavindkomstgruppen som erhvervsaktive, har "lave" nettodækningsgrader (under 80 pct.). I mellemindkomstgruppen er det 35 pct. (under 70 pct.), og i højindkomstgruppen er det 32 pct. (under 60 pct.). Hvis andre indkomstforhold, herunder værdien af opsparingen i frie midler og værdien af egen bolig, end pensionsindkomsten inkluderes, er det en meget lille andel af pensionisterne i dag, der har en lav dækningsgrad. Således er det kun 11, 9 og 7 pct., der har lave nettodækningsgrader i de tre indkomstgrupper. Figur 1 viser nettodækningsgraden for de personer, der overgik til folkepension i 2004 og I 2007 er den gennemsnitlige nettodækningsgrad 91 pct. Det fremgår af Figur 1, at den gennemsnitlige nettodækningsgrad er størst for de personer, som havde den laveste disponible indkomst som erhvervsaktive. Således udgør nettodækningsgraden omkring 120 pct. i 2007 for personer, der havde en disponibel indkomst på mellem og kr. som 59-årig. For personer, der tidligere havde en disponibel indkomst på mellem og kr., er nettodækningsgraden omkring 90 pct. Mere end 40 pct. af de nye pensionister tilhørte denne indkomstgruppe som 59-årige. Figur 1 viser endvidere, at nettodækningsgraden er vokset fra 2004 til For pensionister, der havde en disponibel indkomst på mellem og kr., er dækningsgraden vokset fra 87 til 91 pct. 1 Den øgede fritid kan dog betyde et større ønske om aktiviteter, fx udenlandsrejser, som øger indkomstbehovet. Side 7

9 Figur 1 Nettodækningsgraden (personlig disponibel indkomst) for nytilgåede pensionister i 2004 og i 2007 Pct > Disp. indk. som 59-årig, kr. Anm.: Tjenestemænd og invalidepensionister er udeladt. Se boks 1 for beregningen af nettodækningsgraden. Som følge af lavere folkepensionsalder i løbet af 2004 bygger beregningerne for 2004 på 68-årige pensionister, mens nettodækningsgraden er beregnet for 66-årige pensionister i Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Den gennemsnitlige nettodækningsgrad inden for forskellige indkomstgrupper fortæller ikke i sig selv noget om, hvor mange personer der har en begrænset dækningsgrad af deres pensionsindkomst. Tabel 1 viser derfor fordelingen af nettodækningsgraden inden for tre indkomstgrupper lav, mellem og høj. Lavindkomstgruppen er personer med en disponibel indkomst som 59-årig, der er mindre end kr., mens mellemindkomstgruppen udgøres af personer med en disponibel indkomst mellem og kr. Højindkomstgruppen er personer med en indkomst over kr. I 2007 er der omkring 11 pct. af de pensionister, som tilhørte lavindkomstgruppen som erhvervsaktive, der har en dækningsgrad på mindre end 80 pct. For personer i lavindkomstgruppen kan en stor nedgang i indkomsten ved pensionering betyde, at det kan være ganske vanskeligt at opretholde et rimeligt velstandsniveau. Ikke mindst kan nedgangen betyde, at indkomsten ikke rækker til alle de faste udgifter. 2 Personer med en nettodækningsgrad på mindre end 80 pct. i denne gruppe kan derfor være i risiko for at blive fattige pensionister. Omkring 900 af de nye folkepensionister tilhører denne gruppe, jf. tabel 1. De pensionister, som havde en mellemindkomst som erhvervsaktive, vil normalt kunne håndtere et større fald i indkomstniveauet end lavindkomstgruppen. Mellemindkomstgruppen udgør knap personer, og langt hovedparten af de 66-årige tilhører altså denne gruppe. Godt 32 pct. eller personer i denne gruppe havde en nettodækningsgrad på mindre end 70 pct. En betragtelig andel oplever med andre ord et større fald i indkomsten ved overgang til pension. Det 2 For denne gruppe gælder imidlertid, at folkepensionen inkl. pensionstillægget og andre tillægsydelser vil sikre en fornuftig dækningsgrad. Undtaget herfor er personer, som kun er berettiget til brøkpension, da de ikke opfylder opholdskravet til fuld folkepension. Side 8

10 skal dog bemærkes, at mere end 14 pct. har en dækningsgrad i intervallet pct. Blandt dem, der tilhørte højindkomstgruppen, er der 33 pct., som har en dækningsgrad på mindre end 60 pct. svarende til personer. Tabel 1 Fordeling af nettodækningsgrad (personlig disponibel indkomst), nytilgåede folkepensionister, 2007 Antal Lavindkomst som 59-årig <60 pct ,9 <70 pct ,1 <80 pct ,5 Alle ,0 Mellemindkomst som 59-årig <50 pct ,5 <60 pct ,7 <70 pct ,7 Alle ,0 Højindkomst som 59-årig <40 pct ,8 <50 pct ,1 <60 pct ,9 Alle ,0 Anm.: Tjenestemænd og invalidepensionister er udeladt. Personer i lavindkomstgruppen havde en disponibel indkomst som 59-årig på mindre end kr. Mellemindkomstgruppen er personer med en disponibel indkomst i intervallet kr., højindkomstgruppen er alle personer med en disponibel indkomst på mere end kr. Se boks 1 for beregningen af nettodækningsgraden. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Pct. Selvom der bare i de seneste år er sket en markant forøgelse af dækningsgraden for de nye folkepensionister, er der i dag altså stadig en ikke uvæsentlig gruppe af pensionister, hvis indkomst er betydeligt lavere end indkomsten som erhvervsaktive. Den enkelte kan dog have forbrugsmuligheder, som overstiger niveauet for den personlige disponible indkomst. For det første vil en betydelig del af de nytilkomne folkepensionister have opbygget en formue i frie midler. Derudover bor mere end halvdelen af de 66-årige pensionister i ejerbolig. Den frie opsparing kan ikke nødvendigvis kategoriseres som pensionsopsparing. Realiseringen af disse midler kan dog være et væsentligt bidrag til den årlige pensionsindkomst. For det andet vil der inden for den enkelte husstand normalt ske en omfordeling af forbrugsmulighederne, og ikke mindst vil de faste udgifter kunne deles mellem husstandes beboere. Disse forhold kan føre til en højere reel dækningsgrad af pensionsindkomsten. Det fremgår således af tabel 2, at medianpersonen blandt de nye folkepensionister har en nettoformue på knap kr. Hvis denne formue udbetales løbende med udgangspunkt i den forventede restlevetid, giver denne udbetalinger Side 9

11 på kr., som kan indgå direkte i husstandens årlige rådighedsbeløb. Det er ikke overraskende særligt i højindkomstgruppen, hvor nettoformuen udgør en betragtelig størrelse, og median-"udbetalingerne" udgør her kr. om året. Tabel 2 Nettoformue ekskl. pensionsformue, nytilgåede folkepensionister, 2007 Gns. Median 1. kvartil 4. kvartil Lavindkomst som 59-årig Kr Nettoformue Løbende "udbetalinger" Mellemindkomst som 59-årig Kr Nettoformue Løbende "udbetalinger" Højindkomst som 59-årig Kr Nettoformue Løbende "udbetalinger" Alle Kr Nettoformue Løbende "udbetalinger" Anm.: Tjenestemænd og invalidepensionister er udeladt. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Realiseringen af nettoformuen har stor betydning for de samlede forbrugsmuligheder for de nytilgåede folkepensionister, jf. figur 2. Dette gælder samtlige uddannelsesgrupper, og de løbende "udbetalinger" fra nettoformuen øger således forbrugsmulighederne med kr. for de ufaglærte, og med og kr. for henholdsvis de faglærte og personer med en videregående uddannelse. Tabel 3 viser fordelingen af nettodækningsgrader, hvor den disponible indkomst på pensionstidspunktet inkluderer udbetalinger fra nettoformue. Den personlige indkomst er alene personernes egen indkomst, mens den ækvivalerede er familiens samlede indkomst fordelt mellem dens medlemmer. Inkluderingen af udbetalingerne fra nettoformuen mindsker særligt andelen af personer med små dækningsgrader i mellem- og højindkomstgruppen. I højindkomstgruppen sker der således en halvering af andelen med en dækningsgrad under 60 pct. Hvis den disponible indkomst ækvivaleres, sker der et markant fald for samtlige af indkomstgrupperne. Således er der blot 11 pct. af lavindkomstgruppen, der har en dækningsgrad under 80 pct., mod 26 pct., når nettoformuen ikke inkluderes, og indkomsterne ikke ækvivaleres. Side 10

12 Figur 2 Samlede forbrugsmuligheder med realisering af nettoformue, gennemsnit, nytilgåede folkepensionister, 2007 Kr Ufagl. Fagl. Vid. udd. Nettoformue (realiseret) Disponibel indkomst Anm.: Tjenestemænd og invalidepensionister er udeladt. Se boks 1 for opgørelse af nettoformue samt realisering af denne. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Tabel 3 Fordeling af nettodækningsgrad (disponibel indkomst inkl. realisering af nettoformue), nytilgåede folkepensionister, 2007 Personlig indkomst Ækvivaleret indkomst Lavindkomst som 59-årig Pct <60 pct. 6,5 2,9 <70 pct. 13,2 5,8 <80 pct. 21,1 10,7 Mellemindkomst som 59-årig Pct <50 pct. 7,6 1,7 <60 pct. 15,5 4,0 <70 pct. 23,2 8,6 Højindkomst som 59-årig Pct <40 pct. 5,9 1,8 <50 pct. 10,3 3,3 <60 pct. 15,9 6,8 Anm.: Tjenestemænd og invalidepensionister er udeladt. Se boks 1 for indkomstbegreber og beregning af nettodækningsgrad. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Resultaterne i tabel 3 viser, at hovedparten af de personer, der har en lille nettodækningsgrad af pensionsindkomsten, vil kunne øge denne indkomst ved at realisere deres nettoformue, fx ved at belåne friværdi i egen bolig. Dertil kommer, at en stor andel af personerne med en lav dækningsgrad danner par med Side 11

13 personer, der har opbygget større pensions- og nettoformue. Med den typiske fordeling af forbrugsmuligheder inden for familien betyder dette, at disse personer vil have højere levestandard end den personlige nettodækningsgrad tilsiger. Meget tyder derfor på, at det blot er en ganske lille andel af de nytilkomne folkepensionister i dag, som vil opleve en større nedgang i forbrugsmulighederne ved pensionering. 3. De åriges pensionsopsparing i dag I dette afsnit belyses restgruppens størrelse og sammensætning på baggrund af pensionsindbetalingerne i perioden Restgruppen af personer med utilstrækkelige pensionsindbetalinger afgrænses på tre forskellige måder, jf. boks. De valgte afgrænsninger er inspireret af tidligere undersøgelser på området. De forskellige kriterier i boks vil ikke nødvendigvis give et korrekt billede af de indkomstforhold, som personerne i de forskellige restgrupper vil møde ved pensionering. For det første vil ingen eller ringe pensionsopsparing ikke nødvendigvis indebære lav (netto-)dækningsgrad af pensionsindkomsten. For personer med ringe arbejdsmarkedstilknytning i det meste af arbejdslivet og deraf følgende lav livsindkomst vil den offentlige pension nemlig sikre en indkomst, der er tæt på eller modsvarer indkomsten i den erhvervsaktive alder. For en stor gruppe personer vil en lille opsparing som andel af den løbende indkomst dog give anledning til en større nedgang i forbrugsmulighederne ved pensionering. De årlige pensionsindbetalinger vil i dette tilfælde kunne benyttes til at identificere restgruppen. Analyserne viser følgende: På baggrund af pensionsindbetalingerne i 2007 vises det, at der blandt de årige er mellem 20 og 31 pct. i restgruppen afhængig af den valgte afgrænsning. Blandt de fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere er der mellem 5 og 14 pct., som ifølge kriterierne kan placeres i restgruppen. Restgruppen blandt de fuldtidsbeskæftigede er faldet med op til 15 pct. point i perioden Perioden er kendetegnet ved et overvejende gunstigt konjunkturforløb samt en betydelig stigning i de aftalte bidragssatser inden for en lang række overenskomstområder. De permanente effekter af højere bidragssatser har en stor del af ansvaret for den lavere restgruppe. Op mod 1/3 af restgruppen i ét enkelt år er udgjort af personer med svingende indkomster. Når indbetalingerne for ti sammenhængende år benyttes ved afgrænsning, falder restgruppen til mellem 1 og 5 pct. blandt de fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. Mere end halvdelen af de deltidsbeskæftigede lønmodtagere og selvstændige tilhører restgruppen. Endvidere opsparer grundskoleuddannede, indvandrere fra mindre udviklede lande og enlige i gennemsnit en ganske lille andel af indkomsten til pension, hvorfor disse personer er i stor risiko for at tilhøre restgruppen. Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i restgruppen er primært beskæftiget i brancherne landbrug, fiskeri, restauranter, detailhandel og vognmandsområdet. Brancher som alle er kendetegnet ved stor omsætning Side 12

14 af de ansatte, ansatte med forholdsvis løse ansættelsesforhold og en stor andel af selvstændige. Boks 2 De tre restgruppebegreber Til afgrænsningen af restgruppen benyttes de samlede pensionsindbetalinger. Disse udgøres af alle indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger samt privattegnede ordninger. Derimod indgår hverken arbejdsmarkedets tillægspension (ATP) eller den særlige pensionsopsparing (SP). ATP og SP er obligatoriske lovpligtige pensionsordninger. ATP omfatter lønmodtagere samt personer, der modtager arbejdsløsheds-, syge- og barselsdagpenge, VEU- og uddannelsesgodtgørelse, introduktions-, ledigheds- og aktiveringsydelse, kontanthjælp, tabt arbejdsfortjeneste mv. Det er endvidere muligt at indbetale bidrag til ATP, hvis man modtager førtidspension, delpension, fleksydelse, overgangsydelse eller efterløn. ATP er dog obligatorisk for personer, der modtager førtidspension efter reglerne, som trådte i kraft i Selvstændige, der tidligere har været lønmodtagere, kan fortsætte indbetalingerne til ATP. SP omfatter stort set alle med undtagelse af personer i tilbagetrækningsordninger. Ordningen blev indført i 1998, men har været suspenderet fra og med SP-midlerne blev udbetalt i Personer på dagpenge indbetaler dobbelt ATP-bidrag. Der kan argumenteres for, at den ene halvdel af disse indbetalinger bør indgår i den samlede pensionsopsparing, når denne benyttes til at afgrænse restgruppen. Datamæssigt giver dette imidlertid anledning til nogle udfordringer, idet en person, der modtager dagpenge i løbet af året, normalt også har haft en arbejdsindkomst, som er forbundet med en ATP-indbetaling. Dermed er det vanskeligt at udskille det dobbelte ATP-bidrag. Halvdelen af et evt. dobbelt ATP-bidrag er derfor ikke medregnet i den samlede pensionsopsparing. Da ATP og SP af betragtes som søjle 1-indbetalinger, er det alene indbetalinger til pensionsordninger inden for søjle 2 og 3, der indgår i afgrænsningen af restgruppen. Restgruppe 1: Personer med indbetalingsprocent af den korrigerede bruttoindkomst, der er mindre end 50 pct. af medianindbetalingsprocenten. Dette svarer i 2007 til en indbetalingsprocent på mindre end 4,4 pct. Restgruppe 2: Personer med indbetalinger mindre end kr. (2007- niveau). Beløbet svarer til 6 pct. af satsen for en enlig (ikke-forsørger) kontanthjælpsmodtager. Restgruppe 3: Alle personer med samlede pensionsindbetalinger på 0 kr. Der indgår ikke anden opsparing i analysen end formel pensionsopsparing. Fri opsparing i bolig eller egen virksomhed kan godt ske med henblik på at sikre en passende pensionsindkomst. Der kan ikke peges på en restgruppedefinition, som i alle sammenhænge giver det mest korrekte billede af, hvilke personer der ikke sparer tilstrækkeligt i pension. Derfor benyttes alle tre afgrænsninger i det følgende. Side 13

15 Ifølge restgruppebegreb 1 er det knap 40 pct. af de årige, der tilhører restgruppen. Restgruppebegreb 2 giver derimod en restgruppe på knap 35 pct., og restgruppebegreb 3 giver en restgruppe på 27 pct. I alt drejer det sig om henholdsvis 1,2 mio., 1,0 mio. og personer under restgruppebegreb 1, 2 og 3. Tabel 4 Andel i restgruppen, 2007 Restgruppe , pct årige 39,3 34,8 26, årige ekskl. studerende 31,1 26,3 20, årige i arbejdsstyrken 23,4 18,2 12, årige fuldtidsbeskæftigede 17,2 12,0 7, årige fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere 13,5 8,9 5,2 Anm.: Tjenestemænd og invalidepensionister er udeladt. Se boks 2 for afgrænsning af restgruppen. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen Blandt de årige fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere udgør restgruppen 14, 9 og 5 pct. Umiddelbart er der altså en ganske stor andel af de heltidsbeskæftigede lønmodtagere, der ikke eller kun i ringe grad pensionsopsparer. For alle de tre restgruppebegreber gælder, at andelen i restgruppen blandt de årige (ekskl. tjenestemænd, invalidepensionister og studerende) er faldet i perioden , jf. figur 3 og 4. Restgruppe 1, 2 og 3 er faldet med henholdsvis 6, 11 og 7 pct. point. Som det fremgår af Figur 10, er der også sket et stort fald i restgruppen blandt de fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, og restgruppen er således faldet med 10, 15 og 10 pct. point i henholdsvis restgruppe 1, 2 og 3. Faldet i restgruppen i perioden skal givetvis tilskrives den høje økonomiske aktivitet samt de højere aftalte bidragssatser. Den højere beskæftigelsesfrekvens, jf. Figur 11, har således ført til flere personer, som er omfattet af arbejdsgiveradministrerede ordninger. Endvidere kan den højere efterspørgsel på arbejdskraft have ført til skift mellem brancher med forskellige pensionsdækninger. Hvordan dette har påvirket restgruppens størrelse er dog mindre klart. Side 14

16 Figur 3 Andel i restgruppen, årige, ekskl. studerende, Pct. 40 Figur 4 Andel i restgruppen, årige, fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, Pct Restgruppe 1 Restgruppe 2 Restgruppe 3 Anm.: Tjenestemænd og invalidepensionister. Se boks 2 for afgrænsning af restgruppen. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Restgruppe 1 Restgruppe 2 Restgruppe 3 Anm.: Tjenestemænd, invalidepensionister og studerende er udeladt. Se boks 2 for afgrænsning af restgruppen. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. De øgede bidragssatser inden for en række overenskomstområder, jf. Figur 6, indebærer særligt store stigninger på LO/DA-området, hvor de aftalte bidragssatser blot udgjorde 3-4 pct. i En stor del af de ansatte inden for dette område har derfor tidligere tilhørt restgruppen ifølge afgrænsning 1 og 2. Disse ændringer af arbejdsmarkedspensionssystemet har haft en mere permanent effekt på størrelsen af restgruppen end den høje økonomiske aktivitet i perioden. Det kan således vises, at den permanente reduktion af restgruppens størrelse udgør op mod 3 pct. point. Side 15

17 Figur 5 Beskæftigelse og ledighed, Pct Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen er opgjort for de årige. Ledigheden i pct. af arbejdsstyrken er for de årige. Kilde: Danmarks Statistik. Figur 6 Aftalte bidragssatser, Pct LO-DA arbejdere LO-DA funktionærer Lærere Pædagoger Anm.: Bidragssatserne er den aftalte pensionsindbetalingsprocent af lønmodtagernes bruttoløn ekskl. eget pensionsbidrag Kilde: DØR (2008). På baggrund af ét års indbetalinger tilhører mellem 7 og 13 pct. af de heltidsbeskæftigede lønmodtagere restgruppen. 3 Denne andel falder til mellem knap 1 og 5 pct., når afgrænsningen sker ved 10 sammenhængende års pensionsindbetalinger. Der er altså mindre end 1 pct. af de fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, der ikke på noget tidspunkt indbetaler til pension i perioden Da der benyttes oplysninger om arbejdsmarkedstilknytning i 1998, vil restgruppens størrelse afvige fra restgruppen i tabel 4, som benytter statusoplysninger fra Side 16

18 Figur 7 Andel af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i restgruppen, flere års indbetalinger, årige, Pct Restgruppe 1 Restgruppe 2 Restgruppe 3 År Anm.: Tjenestemænd, invalidepensionister og studerende er udeladt. Der benyttes statusoplysninger fra Se boks 1 for afgrænsning af restgruppen. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. De fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som set over en 10-årig indbetalingsperiode tilhører restgruppen ifølge de tre afgrænsninger, er ansat i brancher med ringe pensionsdækning. I Figur 8 vises de 20 brancher, hvor andelen af fuldtidsbeskæftigede ansatte i restgruppen er størst. Det fremgår af figuren, at op mod halvdelen af de ansatte i landbrug og restauranter indgår i restgruppen. I branchen af vognmænd er der ligeledes en meget stor andel af ansatte i restgruppen, hvilket også er tilfældet for flere brancher inden for detailhandel. Branchen for post og tele omfatter postvæsen, kurertjeneste, udbringning af dagblade og telekommunikation, herunder call-centre. En del af de ansatte inden for denne branche har aftaler om arbejdsmarkedspensioner, og vil derfor som udgangspunkt ikke være en del af restgruppen. Dette gælder specielt postvæsenet. Den resterende del af branchen er imidlertid kendetegnet ved at have en stor andel af ansatte med løsere ansættelsesforhold. Typisk gælder for disse, at pensionsaftalerne har en begrænset størrelse, hvorfor knap 35 pct. af de ansatte falder inden for restgruppen ifølge restgruppebegreb 1. Side 17

19 Figur 8 De 20 brancher med den største andel af ansatte i restgruppen, fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, årige, 2007 Landbrug Restauranter Specialforretninger med fødevarer Fiskeri Taxi- og turistvognmænd Detailh. fra øvrige Detailh. m beklædning og fodtøj Mineralindustri Ejendomsmæglervirksomhed Reklame og markedsføring Post og tele Reparation af Autoreparation Rengøringsvirksomhed Anden forretningsservice Tankstationer Advokatvirksomhed Anden servicevirksomhed Forlystelser, kultur og sport Udlejning af transportmidler og Restgruppe 1 Restgruppe 2 Restgruppe 3 Pct. Anm.: Tjenestemænd, invalidepensionister og studerende er udeladt. Se boks 2 for afgrænsning af restgruppen. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Vikarbureauer er en del af anden forretningsservice, hvor omkring 20 pct. af de ansatte tilhører restgruppen. Fra og med 2008 er overenskomstansatte vikarer omfattet af arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Ordningerne indebærer et samlet pensionsbidrag på 3 pct. af lønnen. Dette betyder, at størsteparten af vikarerne løftes ud af restgruppen, når denne afgrænses ved restgruppebegreb 2 og 3. De 3 pct. af lønnen vil dog være mindre end de 4,4 pct. af den korrigerede bruttoindkomst, 4 som er grænsen for at tilhøre restgruppen i 2007 under restgruppebegreb 1. Endvidere er der sket betydelige ændringer i anciennitetskravene de såkaldte karensregler inden for fx hotel og restauration i forbindelse med overenskom- 4 Bruttoindkomsten kan dog være mindre end lønindkomsten, hvis kapitalindkomsten er negativ. Side 18

20 sterne i 2007, 2008 og Dertil kommer de afledte effekter på andre områder. Dette betyder, at en stor del af de ansatte, som tidligere måtte undvære arbejdsmarkedspensioner i op mod ét år efter et jobskift, nu ofte vil være omfattet af en pensionsordning med det samme. Det betyder, at indbetalingsoplysninger fra 2007 vil overvurdere restgruppens størrelse fremadrettet inden for disse områder. Analysen med udgangspunkt i pensionsindbetalingerne i perioden giver kraftige indikationer på, at arbejdsmarkedspensionssystemet omfavner en betragtelig andel af de (fuldtidsbeskæftigede) lønmodtagere. Dermed fungerer systemet for den gruppe af personer, det er tiltænkt. Selvstændige risikerer derimod at møde et større fald i indkomsten som følge af den manglende pensionsopsparing. Dette gælder også deltidsbeskæftigede i brancher med ringe pensionsdækning og personer, der skifter mellem hel- og deltidsbeskæftigelse. 4. Pensionisternes indkomst i fremtiden I dette afsnit undersøges, hvordan modningen af arbejdsmarkedspensionssystemet må forventes at påvirke de opbyggede pensionsformuer og dermed pensionsindkomsten i fremtiden. Beregningerne bygger på konstruerede livsforløbsdata kombineret med DREAM-gruppens pensionsformuemodel, se boks 3 og boks 4. Analyserne viser følgende: De 60-åriges pensionsformuer i det fuldt modnede pensionssystem er mere end dobbelt så store som de 60-åriges i dag. Medianpersonens formue vokser således fra til 1,1 mio. kr. Der er stor forskel i modningens betydning på tværs af uddannelsesgrupperne. For personer med en videregående uddannelse er pensionsformuerne uændret på omkring 1,4 mio. kr. Medianformuerne for ufaglærte vokser fra til kr., og faglærte oplever en stigning fra til 1 mio. kr. Modningen indebærer altså, at forskellen i pensionsformuerne mellem uddannelsesgrupper indsnævres. I fremtiden stammer mere end halvdelen af pensionsudbetalingerne fra private pensionsordninger, hvor de blot udgør 30 pct. i dag. De større samlede pensionsudbetalinger øger de gennemsnitlige disponible indkomster blandt folkepensionisterne. De gennemsnitlige nettodækningsgrader vokser fra 88 til 96 pct. for de nytilgåede folkepensionister. Stigningen forekommer kun for ufaglærte og faglærte. Nettodækningsgrader er så godt som uændret for personer med en videregående uddannelse. Andelen af nye folkepensionister med lave nettodækningsgrader er lavere i det modnede system. I lavindkomstgruppen falder andelen med en lav dækningsgrad pct. fra 26 til 7 pct., og i mellemindkomstgruppen falder andelen fra 35 til 30 pct. I højindkomstgruppen er ændringen mindre, og andelen med en lav dækningsgrad falder fra 32 til 30 pct. Det anslås imidlertid, at andelen med lave dækningsgrader er betydeligt lavere og kan udgøre ned til mellem 3 og 6 pct. i de tre indkomstgrupper. Dette skyldes, at beregningerne i det modnede pensionssystem ikke tager højde for opsparingen i frie midler og friværdier i boliger. Derudover er det ikke muligt at tage højde for de ændrede anciennitetskrav i de seneste overenskomster, hvilket også kan føre til en overvurdering af restgruppens størrelse i beregningerne. Side 19

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Skaarup Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www. forsikringogpension.dk Side 1 1. Baggrund

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Marie-Louise Søgaard Udgivet af, Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Identifikation af ydelsesmodtagere 5 3. Modtagere

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Analyserapport 215:2 Linea Hasager Søs Nielsen Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Analyserapport 215:2 Indhold 1. Indledning

Læs mere

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing i 2013

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing i 2013 Analyserapport utilstrækkelig pensionsopsparing 2015:5 Peter Foxman Christian Claudi Trolle Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Indvandrernes indkomst som pensionerede

Indvandrernes indkomst som pensionerede Nadja Christine Andersen Vibeke Borchsenius Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 4 2. som pensionister

Læs mere

Pensionisternes økonomi

Pensionisternes økonomi Pensionisternes økonomi Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Baggrund og tidligere

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning

Læs mere

Pensionsopsparing i 2002

Pensionsopsparing i 2002 Pensionsopsparing i 2002 - en fordelingsanalyse af danskernes på pensions Departementet April 2005 Indhold: Side 1. De samlede pensions i 2002... 3 2. Hovedtræk af analysen... 3 3. Pensionsdene fordelt

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Samspilsproblemer i pensionssystemet

Samspilsproblemer i pensionssystemet MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Peter Foxman Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www. forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 N O T A T Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 Fokus på pension Danske Regioner ønsker at sætte fokus på temaet pension ved at formulere en pensionspolitik. Pensionsområdet er i stigende grad

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013. Nr. 10 / Juli 2013 Alderspensionen fra PensionDanmark udgør for hver ny årgang af pensionister et stadigt større beløb og dermed også en voksende andel af den samlede pensionsindkomst. Fra 2012 til 2020

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Topindkomster i Danmark

Topindkomster i Danmark Topindkomster i Danmark Thomas Piketty har med bogen Capital in the Twenty-First Century sat fokus på udviklingen i toppen af i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i USA,

Læs mere

Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer

Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer d. 10.7.2013 Anne Kristine Høj Lene Kjærsgaard Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer I Dansk Økonomi, forår 2013 anvendes effektive pensionsformuer. Den effektive pensionsformue er

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Derfor skal livrenter ikke ind under. 100.000-kroners-loftet. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:1. Ann-Kathrine Ejsing.

Derfor skal livrenter ikke ind under. 100.000-kroners-loftet. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:1. Ann-Kathrine Ejsing. Derfor skal livrenter ikke Derfor ind skal under livrenter 100.000 ikke ind under kr. s loftet 100.000- Ann-Kathrine Ejsing Peter Foxman Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk

Læs mere

Pensionsmarkedsrådets rapport. pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid. Juni 2005

Pensionsmarkedsrådets rapport. pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid. Juni 2005 Pensionsmarkedsrådets rapport om pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid Juni 2005 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning og sammenfatning... 3 Kapitel 2. Pensionsopsparing og dækningsgrader...

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet.

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet. Dokumentation vedr. HK s efterlønsberegner Notatet giver en beskrivelse af de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne foretaget på HK s efterlønsberegner. HK s efterlønsberegner er udviklet

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

DANMARK SOM FOREGANGSLAND ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM REGERINGEN. 2000. JANUAR

DANMARK SOM FOREGANGSLAND ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM REGERINGEN. 2000. JANUAR DANMARK SOM FOREGANGSLAND ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM REGERINGEN. 2000. JANUAR DANMARK SOM FOREGANGSLAND Et bæredygtigt pensionssystem REGERINGEN 2000 JANUAR REGERINGEN, januar 2000 Et bæredygtigt pensionssystem

Læs mere

Modtagere af boligydelse

Modtagere af boligydelse 23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste

Læs mere

Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling

Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling Økonomi- og Erhvervsministeriet Beskæftigelsesministeriet Finansministeriet Social- og Ligestillingsministeriet September 2003 Redegørelse om kvinders pensionsmæssige

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt 7. juni 2016 J.nr. 16-0647347 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 458 af 13. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik

06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik 06-12-2013 Danske Regioners pensionspolitik 1. Fokus på pension Pensionsområdet er i stigende grad en væsentlig del af samfundsdebatten og et nødvendigt fokusområde for fremtidens velfærdssamfund. Som

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Det seneste årti har der kunnet konstateres en klar tendens til, at de ældre medlemmer bliver længere i job.

Det seneste årti har der kunnet konstateres en klar tendens til, at de ældre medlemmer bliver længere i job. Nr. 7 / Januar 2013 For hver ny årgang udskyder PensionDanmarks medlemmer tilbagetrækningen på trods af dårligere beskæftigelsesmuligheder under den seneste års kraftige økonomiske opbremsning. Medlemmerne

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2015 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen November 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010 Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Analyse 22. november 2013

Analyse 22. november 2013 22. november 2013 Kontanthjælpsreform: konsekvenser for rådighedsbeløb Regeringen, V, K, O og I har vedtaget en omfattende reform af kontanthjælpssystemet. Det centrale sigte i reformen er at sikre, at

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Pensionsmarkedsrådets rapport om restgruppeanalyser

Pensionsmarkedsrådets rapport om restgruppeanalyser Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 228 Offentligt Pensionsmarkedsrådets rapport om restgruppeanalyser Pensionsmarkedsrådet Maj 2007 ISBN-nr.: 87-7985-047-2 Indholdsfortegnelse: 1 Sammenfatning...3 2

Læs mere

Mobilitet på tværs af generationer

Mobilitet på tværs af generationer Mobilitet på tværs af generationer I Danmark er der høj indkomstmobilitet mellem generationerne, hvilket betyder, at børns indkomst som voksne i forholdsvis beskedent omfang afhænger af deres forældres

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Analyse 8. januar 2014

Analyse 8. januar 2014 8. januar 2014 Øget koncentration af økonomisk fattige i særligt udsatte boligområder Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere