Spørgeskemaundersøgelse af ernæringsassistentelevers psykiske arbejdsmiljø i praktikken

Transkript

1 Uddannelsesafdelingen OUH Odense Universitetshospital April 2012 Spørgeskemaundersøgelse af ernæringsassistentelevers psykiske arbejdsmiljø i praktikken Projektleder Lise Lotte Sørensen Uddannelseskoordinator Vejleder Else Marie Raae Uddannelsesansvarlig sygeplejerske, MPH

2 Resume Denne spørgeskemaundersøgelse er igangsat for at kunne pege på områder, hvor ernæringsassistenteleverne oplever trivsel og hvor der er mulighed for at udvikle uddannelsesmiljøet i storkøkkenerne. Der foreligger ikke andre kvantitative undersøgelser af ernæringsassistentelevernes psykiske arbejdsmiljø i praktikken. COWI har foretaget en lignende undersøgelse af lærlinge og elevers psykiske arbejdsmiljø i andre erhvervsuddannelser. Denne har inspireret herværende undersøgelsesdesign. I undersøgelsen belyses følgende problemstilling: I hvor høj grad er ernæringsassistenteleverne tilfredse med deres praktik og hvilke faktorer har betydning for tilfredsheden og dermed det psykiske arbejdsmiljø? Formålet er at måle ernæringsassistentelevernes tilfredshed i praktikken og identificere de områder, hvor spørgeskemaundersøgelsen viser faktorer, der har betydning for ernæringsassistentelevers tilfredshed. Data i herværende undersøgelse er indsamlet ved kvantitative spørgeskemaer. Der er inkluderet 402 ernæringsassistentelever med praktikplads i efteråret 2010 fra Danmark bredt set. Data er analyseret i uniog bivariate analyser for at belyse sammenhæng mellem faktorer, der har betydning for det psykiske arbejdsmiljø og tilfredsheden. Undersøgelsesresultaterne er diskuteret med COWI s undersøgelsesresultat. Resultatet peger på at: Ernæringsassistenteleverne er hovedsagelig tilfredse med deres praktikplads alt taget i betragtning. Til trods for denne tilfredshed oplever de ikke samme grad af mening, belønning, social støtte, indflydelse, forudsigelighed og krav, der har betydning for tilfredsheden, som elever i øvrige erhvervsuddannelser. Ros og praktikplan undtaget. Elevernes tilfredshed har ingen klar sammenhæng med praktikplanen. Det er tilsyneladende vigtigere for eleverne, at der er fokus på at uddannelsen skal give mening. 2

3 Indholdsfortegnelse Resume... 2 Indholdsfortegnelse... 3 Indledning... 4 Baggrund... 4 Problemstilling... 8 Begrebsafklarende afsnit... 8 Formål... 9 Materiale og metode... 9 Metodevalg... 9 Materialet... 9 Spørgeskemaets indhold Pilotundersøgelse Dataindsamlingen Validitet De etiske og juridiske overvejelser Resultater Tilfredshed med praktikken Faktorer der har betydning for tilfredsheden Konklusion Diskussion Resultater Materialet Metoden Etik og validitet Referenceliste Bilagsfortegnelse Bilag 1. Introduktionsskrivelse og spørgeskema Bilag 2. Artikel i fagbladet Køkkenliv Bilag 3. Forundersøgelse Bilag 4. Oversigt over univariate analyser Bilag 5. Oversigt over bivariate analyser Bilag 6. Respondentgruppens karakteristika Bilag 7. Udvalgte resultater i de univariate analyser Bilag 8. Udvalgte resultater af de bivariate analyser Tak til Lars Vestergaard, Kost og ernæringsforbundet for hjælp til den statistiske bearbejdelse af data. Tak til Else Marie Raae for altid inspirerende vejledning og stor støtte gennem hele skriveprocessen. 3

4 Indledning Ernæringsassistentelever tilbringer størstedelen af deres uddannelsestid i praktik i et storkøkken. En praktik der skal sikre, at eleverne bliver velkvalificerede ernæringsassistenter og at de efter endt uddannelse fastholdes i faget. Det vides ikke om ernæringsassistenteleverne har gode vilkår for at lære og om de er tilfredse i praktikken, da det ikke er undersøgt tidligere. Derfor er herværende problemidentificerende undersøgelse igangsat, for at pege på områder, hvor eleverne oplever trivsel, samt på områder, hvor der er mulighed for kvalificering i praktikken. Baggrund Psykisk arbejdsmiljø og læring Det Nationale Forskningsinstitut for Arbejdsmiljø (NFA) definerer psykisk arbejdsmiljø som værende: Faktorer der har relation til arbejdets organisering eller de interpersonelle relationer på arbejdspladsen, som har betydning for de ansattes psykiske velbefindende og helbred (1). Undersøgelser viser samstemmende, at generelt for elever i erhvervsuddannelser, så lærer eleverne bedre og er mere tilfredse hvis: 1. det faglige indhold eleverne skal lære er tilrettelagt individuelt 2. der er en god dialog mellem elever og oplærere 3. der er en positiv atmosfære omkring eleverne, frem for hvis det modsatte er tilfældet (2,3,4). Ernæringsassistentelever udtaler, at de ovenstående vilkår ikke er til stede i køkkenerne i stressede perioder med stort arbejdspres. Eleverne oplever, at det faguddannede personale stiller store krav til elevernes selvstændighed, medansvar og medvirken i det daglige arbejde. Det giver mindre tid og fokus på dialog, instruktion, samt besvarelse af fagrelaterede spørgsmål. Eleverne kan have svært ved at honorere kravene og stresses af disse. Tonen kan tillige være hård. Eleverne er bevidste om, at vilkårene for deres læring ikke altid er optimale, men de udviser ofte forståelse og solidaritet med det faguddannede personale. Som en elev kommenterer i spørgeskemaundersøgelsen om ernæringsassistentelevernes psykiske arbejdsmiljø til spørgsmålet om kollegerne og deres vilje til at vejlede:.de er jo også kun mennesker. Det belastende psykiske arbejdsmiljø medfører, at hver 5. elev, der er i erhvervsuddannelse, har overvejet at ophæve uddannelsesaftalen før tid. 5 ud af 6 fagforeninger arbejder med problemstillinger, der vedrører elevernes arbejdsmiljø. Et udsnit af elever oplever, at de ikke lærer nok. De føler sig ikke værdsat, men nedgjort og ydmyget i praktikken(5). Eleverne mangler direkte positiv feedback fra deres oplærere. Den omgangsform og-tone, der er på nogle praktiksteder, understøtter ikke elevens læring og udførelse af arbejdet(6). Undersøgelser viser, at elevernes forventninger i forhold til arbejdsopgaver, samt hvad faget og praktikken indebærer, ofte ikke bliver indfriet(3,4,7). Simonsen 1 beskriver, at elever tager deres uddannelsesvalg meget alvorligt og er optaget af et konstant fokus på uddannelse. De forventer, at læring skal gøre noget ved dem og deres forestillinger. Hvis det ikke sker, er der risiko for frafald(8). Derfor er det væsentligt, at der tages udgangspunkt i den enkelte elev og at det faglige indhold er meningsfuldt for eleven. 1 Professor og leder af Center for ungdomsforskning ved Danmarks Pædagogiske Universitet 4

5 Det er elevens drivkraft og motivation for at lære. Endvidere er det væsentligt, at eleverne lærer i trygge rammer, hvor eleven er en del af fællesskabet på praktikpladsen med en god kommunikation. Dette underbygger Knud Illeris 2 med sin læringsmodel (8). Elevernes forventning til læring kan kollidere med den læringsopfattelse, der typisk er i praktikkens praksisfællesskaber (9). Her oplæres eleven gennem læringsaktiviteter som iagttagelse og imitation af de uddannedes måde at løse opgaver på. Derigennem opnår eleven medlemskab og forståelse for praksisfællesskabet (10). Størstedelen af eleverne i ernæringsassistentuddannelsen er piger/kvinder, hvilket er sammenlignelig med social og sundhedsuddannelsen. Ifølge en undersøgelse i social- og sundhedsuddannelsen oplever de det som et stort samfundsmæssigt krav og pres at tage en uddannelse. Det er vigtigt for de kvindelige elever at have en plan og få papir på deres uddannelse (11). Uddannelsespolitisk perspektiv Anerkendelse for udført arbejde og indsats, socialt fællesskab og omgangstone i praktikken har direkte indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø, elevens tilfredshed og evt. risiko for frafald. Det viser en undersøgelse af elevers psykiske arbejdsmiljø i praktikken, hvor 1470 elever deltog fra udvalgte erhvervsuddannelser(3). Undersøgelsen blev udført og offentliggjort af COWI 3 på foranledning af Undervisningsministeriet i Den afdækkede elevernes generelle tilfredshed i praktikken og synliggjorde, hvilke faktorer i det psykiske arbejdsmiljø der medfører risiko for frafald i erhvervsuddannelser. COWI konkluderede, at et dårligt psykisk arbejdsmiljø øger risikoen for, at elever altid eller ofte tænker på at afbryde deres uddannelse (3). Frafaldsprocenten er stigende i erhvervsuddannelserne, samtidig med at søgningen er faldende. Erhvervsuddannelserne har lavstatus blandt unge og det virker ikke tillokkende at starte en erhvervsuddannelse (12). Nyhedsbrevet A4 har foretaget en undersøgelse af hvilke jobs, der er de mest prestigefyldte. På fagenes top 99 ligger ernæringsassistent på plads nr. 84. Plads nr. 99 er kontanthjælpsmodtager (13). Ernæringsassistentuddannelsen havde tidligere titlen køkkenassistentuddannelsen. Uddannelsen led under det fejlagtige prædikat: kunne man ikke blive andet, kunne man blive køkkenassistent (14) Et image og en selvforståelse som har fuldt uddannelsen og faget i mange år. KEF i gangsatte i efteråret 2011 initiativer for at få en anden faglig branding ud af til og en selvforståelse indadtil med øget selvværd og faglig stolthed til følge (15). Frafald i ernæringsassistentuddannelsen er opgjort til 24 % (16). Målet er, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en uddannelse i 2015, ifølge aftalen om udmøntningen af globaliseringspuljen(17). Gennemførselsprocenten må derfor øges, hvis erhvervsuddannelserne og herunder ernæringsassistentuddannelsen skal bidrage til denne målsætning. Samtidig viser tal fra PKA, at en tredjedel af arbejdsstyrken i institutionskøkkenerne forlader arbejdsmarkedet i løbet af de næste 10 år(18). Antallet af 2 Professor i livslang læring på Learning Lab Denmark på Danmarks Pædagogiske Universitet 3 COWI: Nordisk rådgivningsfirma indenfor ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi 5

6 nyuddannede kan ikke dække den naturlige afgang(19). Følgelig er der risiko for, at institutionskøkkenerne vil mangle faguddannet arbejdskraft indenfor en årrække. Køkkenerne Betingelserne er ofte ikke optimale for at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for eleverne. Især køkkenerne i regioner og kommuner har været underlagt store forandringer i form af rationaliseringer, sammenlægninger til større produktionsenheder og udliciteringer for at sikre en så billig offentlig måltidsproduktion som muligt. I 2007 undersøgte CASA 4 for Kost og ernæringsforbundet (KEF) det psykiske arbejdsmiljø i institutionskøkkenerne. Ifølge undersøgelsen oplever 25 % af forbundets medlemmer et stort tidspres i arbejdet. De forandringer som mange køkkener gennemgår, øger risikoen for stress. Dette forstærkes af at personalet oplever, at de har begrænset indflydelse på forandringer, såsom ændring i produktion, nedskæringer mv.(20). I travle perioder i køkkenet kan der opstå et dilemma mellem elevernes arbejdsværdi og den læringsmæssige forpligtelse som køkkenet har overfor eleverne. Her er der risiko for, at elevernes arbejdsværdi vægtes højere, end at de skal lære et fag og tilegne sig kompetencer. Wilbrandt 5 afdækker dilemmaet i sit forskningsprojekt om vekseluddannelse i håndværksuddannelser, hvor han påpeger, at dilemmaet er centralt i enhver uddannelse, hvor læring sker igennem deltagelse i almindeligt arbejdsliv(5). I værste fald kan dilemmaet medvirke til, at eleverne oplever sig som billig arbejdskraft uden fokus på uddannelse, mening og sammenhæng i uddannelsen. En undersøgelse i social- og sundhedsuddannelsen viser, at elevers oplevelse af at føle sig som billig arbejdskraft har betydning for frafaldet i uddannelsen(11). Publiceret materiale om psykisk arbejdsmiljø i erhvervsuddannelsernes praktik Der forefindes ikke international forskningslitteratur, der belyser det psykiske arbejdsmiljø i erhvervsuddannelsernes praktik. Rapporten Lærlinge og elevers psykiske arbejdsmiljø foretaget af COWI, er den hidtil største undersøgelse publiceret i Danmark, hvor elevers psykiske arbejdsmiljø i praktikken undersøges. Her konkluderes, at overordnet har elever og lærlinge det godt, da 78 % af eleverne i gennemsnit er tilfredse med deres praktikplads alt taget i betragtning. Endvidere konkluderes at følgende har betydning for tilfredsheden og det psykiske arbejdsmiljø i de undersøgte erhvervsuddannelsers praktik: 1. Anerkendelse, respekt og retfærdig behandling 2. Socialt fællesskab 3. Mobning 4. Mening i arbejdet 5. Frihed til at sige sin mening 6. En rå og ubehagelig tone 7. Fejlkultur 8. Lærlinges alder 9. Udviklingsmuligheder 4 CASA: Center for Alternativ Samfundsanalyse. Tværfagligt og uafhængigt analysecenter. 5 Cand. Psych., forsker og forskningsassistent tilknyttet Aalborg og Århus Universiteter i forhold til projekter indenfor læring i vekseluddannelse. 6

7 Anerkendelse og socialt fællesskab er de faktorer, der har størst indflydelse på tilfredsheden. COWI konkluderer videre, at der er områder, som er kritiske i praktikkens psykiske arbejdsmiljø og som bør forbedres: Anerkendelse af lærlinge og elevers arbejdsindsats Måden fejl tackles med kritik eller god vejledning Omgangstonen Undervisningsministeriet og fagorganisationer har udviklet materialer til praktikken for at sikre fuldførelse frem for frafald. Materiale med fokus på det psykiske arbejdsmiljø er pjecen Elevtrivsel - en vejledning om god oplæring i gastronom- og tjenerfaget(21) og den elektroniske Trænerguide(22), der begge refererer til og anvender 6 faktorer, som påvirker det psykiske arbejdsmiljø i en positiv retning: Indflydelse Mening Social støtte Forudsigelighed Belønning Krav I gennem mange års forskning i Arbejdsmiljøforskningsinstituttet er disse 6 faktorer, også kaldet guldkorn identificeret som væsentlige i forhold til et godt psykisk arbejdsmiljø på arbejdsmarkedet (23). Når de 6 faktorer er til stede i praktikken, vil eleverne her fungere på en måde, så de udvikler sig både fagligt og personligt. De opgaver eleverne skal løse i praktikken vil give mening og sammenhæng. Eleverne vil opleve trivsel, velbefindende, lavt fravær, mindre stress og fastholdes i uddannelsen (21,22). Figur 1 viser de 6 faktorers effekt i praktikken på det psykiske arbejdsmiljø og tilfredsheden blandt eleverne. Figur 1. De 6 faktorers effekt på det psykiske arbejdsmiljø 7

8 Efter inspiration af Elevtrivsel en vejledning om god oplæring i gastronom- og tjenerfaget (21) og Virksomheders indsats for bedre psykisk arbejdsmiljø (23). Figur 2 viser, hvordan faktorerne påvirker det psykiske arbejdsmiljø. Når faktoren er til stede, er der en positiv effekt og ved fravær af faktoren, ses en negativ effekt. For faktoren krav gælder det, at der skal være balance i kravene, så de passer til den enkelte elevs niveau. For de øvrige 5 faktorer gælder det, at eleverne ikke kan få nok af dem. Dvs. at de f.eks. ikke kan få for meget social støtte eller belønnes i for høj en grad. Figur 2. Effekter af de 6 faktorer på det psykiske arbejdsmiljø Negativ effekt Faktor Positiv effekt Magtesløshed, hjælpeløshed Indflydelse Handlekompetencer, ansvarlighed Ensomhed, isolation Social støtte Fællesskabsfølelse, Usikkerhed og uvished Forudsigelighed Tryghed og sikkerhed Forvirret, mangler sammenhænge Mening Følelse af mening og sammenhæng Frustration, værdiløshed Belønning Følelse af værdi, anerkendelse For høje krav stress For lave krav apati Krav Vækst og udvikling Kilde: Tilrettet efter Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø (23). Problemstilling De 6 faktorer har en betydning for ernæringsassistentelevers psykiske arbejdsmiljø i praktikken, hvor kvaliteten af det psykiske arbejdsmiljø er en subjektiv vurdering for den enkelte elev. Undersøgelse af andre erhvervsuddannelseselevers tilfredshed og psykiske arbejdsmiljø viser, at manglende fokus på uddannelse i praktikken kan medføre utilfredse elever og dermed risiko for frafald i uddannelsen. Der er ikke udført undersøgelser i ernæringsassistentuddannelsen af det psykiske arbejdsmiljø i praktikken. Det vides derfor ikke, hvor tilfredse ernæringsassistenteleverne er og hvilke faktorer, der har betydning for denne tilfredshed. Det fører til følgende problemstilling: I hvor høj grad er ernæringsassistenteleverne tilfredse med deres praktik og hvilke faktorer har betydning for tilfredsheden og dermed det psykiske arbejdsmiljø? Begrebsafklarende afsnit Tilfredshed: Den samlede tilfredshed er et udtryk for den overordnede vurdering, hvor man tager alle plusser og minusser i betragtning(24). Ernæringsassistentuddannelse: 2½årig lønnet erhvervsuddannelse, hvor eleven er ansat med uddannelsesaftale i et godkendt institutionskøkken som praktikplads(25). Faktor: Væsentlige vilkår for eleven i praktikken (21). 8

9 Formål Undersøgelsens formål er at måle ernæringsassistentelevernes tilfredshed i praktikken og identificere de områder, hvor spørgeskemaundersøgelsen viser faktorer, der har betydning for ernæringsassistentelevers tilfredshed. Materiale og metode Metodevalg Herværende undersøgelse er kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, hvor analyse og tolkning af data sker indenfor rammerne af en kvantitativ forskningsmetode. Data indsamles fra en repræsentativ andel af ernæringsassistentelever med uddannelsesaftale via et struktureret spørgeskema. Data herfra bearbejdes statistisk og hensigten er, at resultaterne er generaliserbare i forhold til alle ernæringsassistentelever i Danmark. Elevernes tilfredshed i praktikken måles og resultatet beskriver de væsentlige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Figur 3 viser forløbet i undersøgelsen og den efterfølgende behandling af materialet. Figur 3 Faser i spørgeskemaundersøgelsen af ernæringsassistentelevernes psykiske arbejdsmiljø i praktikken. Faser i undersøgelsen Forberedelse Dataindsamling Dataanalyse Indhold Spørgeskemaet opsættes, kvalificeres og valideres i en pilotundersøgelse Spørgeskemaerne udsendes til erhvervsskoler med hovedforløb i indgangen Mad til mennesker. Her besvarer ernæringsassistenteleverne spørgeskemaet. Svarene kodes i regneark og derefter i statistikprogrammet SSPS. Materialet behandles i univariate analyser for den procentvise fordeling af besvarelserne. Materialet behandles i bivariate analyser for at finde sammenhænge mellem tilfredsheden og faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Præsentation Analyserne udvælges og behandles, hvor elevernes tilfredshed tydeligst kommer til udtryk. Samt hvor der er væsentlig forskel mellem resultaterne i ernæringsassistentelevernes psykiske arbejdsmiljø og gennemsnittet i COWI s undersøgelse. Materialet I oktober 2010 havde 583 ernæringsassistentelever en uddannelsesaftale (26). Der udsendtes 286 spørgeskemaer og 204 besvarede spørgeskemaer blev returneret, hvilket var en svarprocent på 71 %. 2 besvarelser blev ekskluderet, som utroværdige da begge elever erklærer sig henholdsvis meget utilfreds og utilfreds med deres praktikplads, men begge glæder sig altid til at komme på arbejde og svarer positivt i hovedparten af spørgsmålene, som burde give høj tilfredshed i praktikken. Dermed repræsenterer respondentgruppen 35 % af totalpopulationen i efteråret

10 Materialet repræsenterer eleverne bredt i geografi og hvor langt de er i deres uddannelse. Inklusionskriterierne: Ernæringsassistentelever på 1., 2. eller 3. skoleperiode i efteråret 2010, hvor skolen ønsker at medvirke til dataindsamlingen. Eksklusionskriterier: GVU 6 elever, da de ikke har en praktikplads. Spørgeskemaets indhold Spørgeskemaet var inspireret af COWI s undersøgelse af elevers psykiske arbejdsmiljø i praktikken, som igen var baseret på NFA s validerede spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø(3,27). NFA s teori om de 6 faktorer: krav, indflydelse, mening, social støtte, forudsigelighed og belønning indgår som variabler i spørgeskemaet. De belyser og påpeger sammenhænge mellem undersøgelsens resultat af ernæringsassistentelevernes tilfredshed i praktikken og det psykiske arbejdsmiljø. Spørgeskemaet er opdelt i 6 tydelige kapitler. Først de demografiske spørgsmål i forhold til elev og oplysninger om praktikstedet. Spørgsmålene har derefter fokus på handlinger i forhold til det psykiske arbejdsmiljø og stilles som lukkede spørgsmål. Svarkategorierne gradueres i ordinalskala med ligelig fordeling af både positive og negative svarmuligheder. Ved først at stille spørgsmål til den generelle tilfredshed og dernæst spørgsmål i forhold til indhold, organisering, samarbejde og ledelse, bliver eleven ledt ind i emnet psykisk arbejdsmiljø(28). Til slut spørges til det sociale fællesskab. Spørgsmål til fysiske og psykiske overgreb placeres sidst, da motivationen for at besvare sådanne følsomme spørgsmål vil stige, jo længere eleven når i spørgeskemaet. For hvert kapitel til spørgsmålene i det psykiske arbejdsmiljø er der 3 linjer, så eleven kan komme med sit perspektiv udover det spørgsmålene kan bibringe. Det virker motiverende i besvarelsen af spørgeskemaet og udsagnene vil blive inddraget i rapporten, når udsagnene fremhæver de faktorer, som eleverne vurderer særligt betydningsfulde i det psykiske arbejdsmiljø. Problemstillingen besvares via spørgsmål om elev og praktiksted A.-B., samt faktorer i det psykiske arbejdsmiljø C.-F. : Se bilag 1. A. Oplysninger om eleven B. Oplysninger om køkkenet C. Tilfredshed med praktikken D. Praktikkens indhold og organisering E. Samarbejde og ledelse F. Socialt fællesskab A. Oplysninger om eleverne indeholder demografiske spørgsmål i forhold til køn, alder, uddannelsesanciennitet, erhvervserfaring, Danmark som fødeland og region. Aldersfordelingen af eleverne synliggør, hvorvidt uddannelsen bidrager til opnåelse af målet om 95 % af en ungdomsårgang, der skal gennemføre uddannelse, samt om alder og tilfredshed har en sammenhæng. Andre undersøgelser(3) har vist en sammenhæng mellem, hvor langt eleverne er i deres uddannelsesforløb og tilfredshed. 6 GVU: Grundlæggende voksenuddannelse. Til voksne elever over 25 år med minimum 2 års relevant erhvervserfaring. Efter kompetenceafklaring, får elever merit for praktik i uddannelsen til ernæringsassistent. 10

11 B. Oplysninger om køkkenet indeholder spørgsmål i forhold til type køkken eleven er ansat i, antal medarbejdere og elever. Der kan være sammenhæng mellem tilfredsheden og antal medarbejdere i køkkenet. En evt. ændring i antal ansatte i forhold til året inden kan også have en sammenhæng med tilfredsheden. C. Spørgsmålene til tilfredshed med praktikken omhandler den generelle tilfredshed, arbejdsglæde, erfaringer med faget og tanker om praktikpladsskifte. Besvarelserne her kan indikere om faget har en fastholdelsesproblematik. D. Praktikkens indhold og organisering omhandler, i hvor høj grad eleven har mulighed for at udvikle sine evner og har indflydelse på den praktiske oplæring. Spørgsmålene indikerer om eleven oplever opgaverne som meningsfulde og relevante. Struktur og forudsigelighed i praktikken kan skabes vha. praktikplaner, hvilket sikrer at elevens mål nås. Spørgsmålet om der er tid nok, er væsentlig med henblik på at afklare, hvor tidspresset eleven føler sig. E. Samarbejde og ledelse stiller spørgsmål til graden af anerkendelse og respekt, der fungerer som belønning fra både lederen og den der oplærer. Der spørges endvidere til fejlkulturen, hvor tilladt det er for eleven at fejle og om eleven får god vejledning i forhold til, hvad der kunne være gjort i stedet. F. Slutteligt spørges til det sociale fællesskab i køkkenet, for at undersøge hvorvidt eleven føler sig som en del af fællesskabet og om der er en god tone og atmosfære. Dette sammen med spørgsmål om eleven har været udsat for konflikter eller overgreb kan indikere, hvor godt det psykiske arbejdsmiljø er. Pilotundersøgelse Relevante samarbejdspartnere indenfor uddannelsen; en uddannelseskoordinator, sekretariatet i Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen (FUE) og en regionsformand for KEF kvalificerer spørgeskemaet med deres faglige viden om uddannelsen. Efter kvalificering tilrettes spørgeskemaet og afprøves i pilotundersøgelsen(28). Se bilag 2. 5 repræsentative ernæringsassistentelever, der ikke er på skole i efteråret 2010, udvælges til pilotundersøgelsen. Deres besvarelser indgik ikke i undersøgelsen. På baggrund af pilotundersøgelsen rettes spørgeskemaet til. Dataindsamlingen Spørgeskemaundersøgelsen gennemføres på erhvervsskoler, der har givet tilsagn om at medvirke i afviklingen af spørgeskemaundersøgelsen. Uddannelseslederen eller en faglærer rapporterer antal elever i forhold til inklusion og eksklusionskriterier på de skoleperioder, der afvikles i efteråret. Derefter udsendes spørgeskemaerne pakket enkeltvis i kuvert med introduktionsskrivelsen til skolerne. Spørgeskemaerne udleveres af erhvervsskolernes faglærere til eleverne. Såfremt faglærerne vælger at bruge undervisningstid på besvarelserne, må besvarelsen max tage 20 minutter, da tiden går fra den faglige undervisning. Dertil kommer, at motivationen for at besvare spørgeskemaet falder efter minutter (28). Efter besvarelsen returnerer erhvervsskolerne spørgeskemaerne i lukkede kuverter. 11

12 Validitet Validiteten af undersøgelsen sikres igennem flere tiltag. Spørgeskemaets validitet sikres ved, at der stilles præcise spørgsmål med afdækkende svarkategorier. I undersøgelsen bruges et i forvejen afprøvet spørgeskema og eksperter indenfor faget inddrages i forhold til at afdække, hvorvidt undersøgelsesspørgsmålene er dækkende for at belyse området. Spørgsmål der kan opleves belastende at svare på, opstilles med diktonome svarmuligheder. Eleven kan nøjes med at svare ja eller nej i stedet for udførligt at redegøre for sit svar, hvilket sikrer mere pålidelige svar (29). Der udføres en pilotundersøgelse på en fokusgruppe svarende til målgruppen, således at svagheder i formuleringer og validitetsproblemer, der kan vanskeliggøre analysen afsløres (30). For at få højst mulig svarprocent indgås aftaler med uddannelsesledere på landets erhvervsskoler, der afvikler skoleperioder for ernæringsassistentelever i efteråret 2010 og som giver tilsagn om at medvirke i dataindsamlingen. Dermed sikres at eleverne får udleveret og indsamlet spørgeskemaerne i forbindelse med undervisning. Samtidig udvælges et tilfældigt sample af populationen, der bredt repræsenterer eleverne i geografi og på 3 forskellige skoleperioder. Spørgeskemaerne udleveres af erhvervsskolernes faglærere til eleverne, hvorefter data indsamles objektivt uden influens af udefrakommende faktorer. Den statistiske bearbejdelse af materialet er sket med hjælp fra statistiker og statistikprogrammet SSPS (Statistical Package for Social Science). De etiske og juridiske overvejelser Elevernes psykiske arbejdsmiljø er et følsomt område. Eleverne ytrer sig typisk ikke frit om deres psykiske arbejdsmiljø (3). Til spørgeskemaet vedlægges en introduktionsskrivelse, som kan understøtte informeret samtykke om deltagelse i undersøgelsen. Heri orienteres om at elevernes besvarelse behandles fortroligt og personhenførbare data anonymiseres, samt at materialet destrueres, når databehandlingen er fuldført (29,31). Anonymitet sikres ligeledes også i offentliggørelsen, således at svarene ikke kan kobles til bestemte elever og bestemte praktiksteder(29). Inden spørgeskemaundersøgelsen igangsættes informeres praktikstederne om, at evt. oplysninger der kan identificere personer eller praktiksteder anonymiseres. I fagbladet Køkkenliv (Bilag 3) fremgår de samme oplysninger som i introduktionsskrivelsen. Dette for at skabe opmærksomhed om undersøgelsen og motivere til deltagelse. Oplysningerne fra spørgeskemaerne opbevares utilgængeligt for andre end projektansvarlig. Kommentarer fra spørgeskemaerne anonymiseres. Projektansvarlig har i samråd med Datatilsynet ikke anmeldt undersøgelsen, da denne ikke indeholder følsomme oplysninger om deltagerne (32). 12

13 Resultater I afsnittet præsenteres udvalgte resultater fra spørgeskemaundersøgelsen, således at problemformuleringen besvares: hvor tilfredse er ernæringsassistenteleverne med deres praktikplads alt taget i betragtning og hvilke faktorer har betydning for tilfredsheden. Resultaterne præsenteres svarende til spørgeskemaets kapitler: A. Oplysninger om eleven B. Oplysninger om køkkenet C. Tilfredshed med praktikken D. Praktikkens indhold og organisering E. Samarbejde og ledelse F. Socialt fællesskab Resultater i kapitel A og B kan ses i bilag 7-9. I kapitel C præsteres den del af resultatet vedrørende, hvor tilfredse eleverne er med praktikpladsen alt taget i betragtning. Øvrige resultater ses i bilag 7-9. I kapitel D-F præsenteres udvalgte resultater i forhold til faktorer, der har betydning for det psykiske arbejdsmiljø: mening, belønning, social støtte, forudsigelighed, indflydelse og krav. Se afsnit Der henvises til bilag 7-9 for øvrige resultater. 3 faktorer; mening, social støtte og belønning har større effekt på ernæringsassistentelevernes tilfredshed med praktikken alt taget i betragtning. Derfor grupperes resultaterne i forhold til disse 3 faktorer. Når faktorerne er til stede i elevernes praktik øges andelen af de tilfredse elever og når faktorerne er fraværende øges andelen af de utilfredse elever. Faktoren krav kommer til udtryk i ytringsfriheden. Denne har en stor effekt på tilfredsheden, men afviger fra faktorerne mening, social støtte og belønning. Trods afvigelsen beskrives dette i resultatafsnittet. Af hensyn til overskueligheden reduceres svarkategorierne i graden af tilfredshed fra 5 til 3 kategorier. Svarkategorierne meget tilfreds og tilfreds reduceres til tilfreds. Svarkategorien hverken eller er uændret. Svarkategorierne utilfreds og meget utilfreds reduceres til utilfreds. Tilfredshed med praktikken 161 ernæringsassistentelever ud af 201 (80 %) er meget tilfredse/tilfredse med deres praktikplads alt taget i betragtning. 9 ud af 201 (5 %) elever er utilfredse. Faktorer der har betydning for tilfredsheden Praktikkens indhold og organisering I dette kapitel kommer faktoren mening til udtryk i spørgsmålene om elevernes arbejde giver dem mulighed for at udvikle deres evner og i hvilken grad de kan yde en vigtig indsats. Faktoren forudsigelighed kommer til udtryk i spørgsmålet, hvorvidt eleverne har en praktikplan eller ej. Faktoren social støtte kommer til udtryk i dette kapitel i spørgsmålet om eleverne har en praktikvejleder i køkkenet. I gruppen af elever, hvis arbejde i meget høj grad giver mulighed for at udvikle deres evner er 30 ud af 30 (100 %) tilfredse med deres praktikplads. Ingen elever (0 %) er utilfredse. I gruppen af elever, hvis arbejde 13

14 der i høj grad giver mulighed for at udvikle deres evner er 85 ud af 95 (91 %) tilfredse. Ingen (0 %) elever er utilfredse. I gruppen af elever, hvis arbejde der delvist giver mulighed for at udvikle deres evner er 42 ud af 66 (64 %) tilfredse med deres praktikplads. 3 (5 %) elever er utilfredse. I gruppen af elever, hvis arbejde der i ringe grad giver mulighed for at udvikle deres evner er 4 ud af 11 (36 %) tilfredse med deres praktikplads. 5 (50 %) elever er utilfredse. 1 elevs arbejde giver i meget ringe grad mulighed for at udvikle elevens evner. Eleven er utilfreds med sin praktikplads. Tilfredsheden i forhold til, hvilken grad elevernes arbejde giver mulighed for at udvikle deres evner I meget ringe grad I ringe grad Delvist I høj grad I meget høj grad 0% I meget 20% 40% 60% I ringe 80% I meget 100% I høj grad Delvist høj grad grad ringe grad Utilfreds/ meget utilfreds 0,0% 0,0% 4,5% 45,5% 100,0% Hverken tilfreds eller utilfreds,0% 8,6% 31,8% 18,2%,0% Meget 100,0% 91,4% 63,6% 36,4%,0% Når elevernes arbejde giver mulighed for at udvikle deres evner er tilfredsheden høj og ingen er utilfredse. Når elevernes arbejde ikke giver mulighed for at udvikle deres evner er utilfredsheden høj. I gruppen af elever som i meget høj grad føler, at de har ydet en vigtig indsats er 35 ud af 40 (88 %) tilfredse. Ingen elever er utilfredse. I gruppen af elever som i høj grad føler, at de har ydet en vigtig indsats er 89 ud af 101 (88 %) tilfredse. 2 (2 %) elever er utilfredse. I gruppen af elever som delvist føler, at de har ydet en vigtig indsats er 35 ud af 50 (70 %) tilfredse. 4 (8 %) elever er utilfredse. I gruppen af elever som i ringe grad føler, at de har ydet en vigtig indsats er 1 ud af 9 (11 %) tilfredse. 3 (33 %) 6 elever er utilfredse. Tilfredsheden i forhold til, hvilken grad eleverne føler, at de yder en vigtig indsats I ringe grad Delvist I høj grad I meget høj grad 0% I meget høj 20% 40% 60% 80% 100% I høj grad Delvist I ringe grad grad Utilfreds/ meget utilfreds 0,0% 2,0% 8,0% 33,3% Hverken tilfreds eller utilfreds 12,5% 9,9% 22,0% 55,6% Meget 87,5% 88,1% 70,0% 11,1% 14

15 Andelen af tilfredse elever er stor, når eleverne føler, at de i høj og meget høj grad yder en vigtig indsats. Andelen af utilfredse elever er størst og tilfredsheden lavest, når eleverne i ringe grad, føler, at de yder en vigtig indsats. I gruppen af elever der har en praktikplan er 110 ud af 133 (83 %) tilfredse med deres praktikplads. 7 (5 %) elever er utilfredse. I gruppen af elever der ikke ved om de har en praktikplan er 29 ud af 37 (78 %) tilfredse. Ingen (0 %) er utilfredse. I gruppen af elever der ikke har en praktikplan er 20 ud af 29 (69 %) tilfredse. 2 (7 %) er utilfredse. Tilfredsheden i forhold til om eleverne har en praktikplan Nej Ved ikke Ja 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja Ved ikke Nej Utilfreds/ meget utilfreds 5,3% 0,0% 6,9% Hverken tilfreds eller utilfreds 12,0% 21,6% 24,1% Meget 82,7% 78,4% 69,0% Elever med en praktikplan er mere tilfredse end dem der ikke har. Til gengæld er utilfredsheden lige stor for begge grupper. Elever som ikke ved, om de har en praktikplan, er næsten ligeså tilfredse, som dem der har en praktikplan og der er ingen utilfredse elever. Det er ikke tydeligt, hvor stor sammenhængen er mellem at have en praktikplan og tilfredshed. I gruppen af elever som har en praktikvejleder er 125 ud af 159 (79 %) tilfredse med deres praktikplads. 7 (4 %) elever er utilfredse. I gruppen af elever, der ikke ved om de har en praktikvejleder er 9 ud af 10 (90 %) elever tilfredse. Ingen (0 %) elever er utilfredse. I gruppen af elever som ikke har en praktikvejleder er 25 ud af 31 (81 %) tilfredse. 2 (6 %) elever er utilfredse. Meget 79,1% 90,0% 80,6% Der er tilsyneladende ingen sammenhæng mellem at have en praktikvejleder og elevernes tilfredshed. Samarbejde og ledelse I dette kapitel kommer faktoren belønning til udtryk i spørgsmålene om eleverne får ros, om deres arbejde anerkendes, samt om de bliver behandlet retfærdigt. Faktoren krav kommer til udtryk i spørgsmålet om, hvorvidt eleven ikke må sige sin mening. Tilfredsen i forhold til om eleven har en praktikvejleder Nej Ved ikke Ja 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja Ved ikke Nej Utilfreds/ meget utilfreds 4,4% 0,0% 6,5% Hverken tilfreds eller utilfreds 16,5% 10,0% 12,9% 15

16 I gruppen af elever der altid får ros, er 20 ud af 20 (100 %) tilfredse med deres praktikplads. Ingen (0 %) elever er utilfredse. I gruppen af elever der ofte får ros, er 84 ud af 93 (93 %) tilfredse med deres praktikplads. 1 (1 %) elev er utilfreds. I gruppen af elever der sommetider får ros, er 41 ud af 51 (80 %) tilfredse med deres praktikplads. Ingen (0 %) elever er utilfredse. I gruppen af elever der næsten aldrig får ros, er 14 ud af 32 (47 %) tilfredse med deres praktikplads. 4 elever (12 %) er utilfredse. I gruppen af elever der aldrig får ros er 1 ud af 5 (20 %) tilfredse med deres praktikplads. 4 (80 %) elever er utilfredse. Tilfredsheden i forhold til, hvor ofte eleven får ros af den der oplærer Aldrig Næsten aldrig Sommetider Ofte Altid 0% 20% 40% 60% 80% 100% Altid Utilfreds/ meget utilfreds 0,0% 1,1% 0,0% 12,5% 80,0% Hverken tilfreds eller utilfreds,0% 8,6% 19,6% 40,6%,0% Meget 100,0% 90,3% 80,4% 46,9% 20,0% Ofte Sommetide r Næsten aldrig Aldrig Tilfredsheden er størst, når eleverne altid bliver rost og mindst, når de aldrig får ros. Ligeledes er andelen af utilfredse elever størst, når eleverne aldrig får ros i forhold til elever, der altid får ros af oplærer. I gruppen af elever der i meget høj grad får deres arbejde anerkendt, er 28 ud af 28 (100 %) tilfredse med deres praktikplads. Ingen (0 %) elever er utilfredse. I gruppen af elever der i høj grad får anerkendt deres arbejde, er 76 ud af 83 (92 %) tilfredse med deres praktikplads. Ingen (0 %) elever er utilfredse. I gruppen af elever som delvist får anerkendt deres arbejde, er 44 ud af 60 (74 %) tilfredse med deres praktikplads. 2 (3 %) elever er utilfredse. I gruppen af elever som i ringe grad får deres arbejde anerkendt, er 10 ud af 24 (42 %) tilfredse. 3 (5 %) elever er utilfredse. I gruppen af elever der i meget ringe grad får deres arbejde anerkendt, er 1 ud af 4 (25 %) tilfreds med praktikpladsen. 2 (50 %) elever er utilfredse. Tilfredsheden i forhold til, hvilken grad elevens arbejde bliver anerkendt I meget ringe grad I ringe grad Delvist I høj grad I meget høj grad 0% 20% 40% 60% 80% 100% Utilfreds/ meget utilfreds 0,0% 0,0% 3,3% 20,8% 50,0% Hverken tilfreds eller utilfreds I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad,0% 8,4% 23,3% 37,5% 25,0% Meget 100,0% 91,6% 73,3% 41,7% 25,0% 16

17 Når elevernes arbejde anerkendes i høj grad er tilfredsheden høj. Andelen af utilfredse elever stiger, når elevernes arbejde i mindre grad bliver anerkendt. I gruppen af elever der i meget høj grad bliver retfærdig behandlet er 40 ud af 43 (93 %) tilfredse med deres praktik. 1 (2 %) er utilfreds. I gruppen af elever der i høj grad bliver retfærdig behandlet, er 78 ud af 88 (89 %) tilfredse. 1 (1 %) er utilfreds. I gruppen af elever der delvist bliver retfærdig behandlet, er 34 ud af 51 (67 %) tilfredse. 2 (4 %) er utilfredse. I gruppen af elever der i ringe grad bliver retfærdig behandlet, er 1 ud af 4 (25 %) tilfredse. 3 (75 %) utilfredse. Tilfredsheden i forhold, hvilken grad eleven bliver behandlet retfærdig Andelen af tilfredse elever er størst, når de behandles retfærdigt, hvor eleverne er utilfredse, når de i meget ringe grad bliver retfærdig behandlet. I gruppen af elever, der aldrig er underlagt ikke at må sige deres mening, er 48 ud af 53 (91 %) tilfredse med deres praktikplads. 1 (2 %) er utilfreds. I gruppen af elever der næsten aldrig er underlagt ikke at må sige deres mening, er 53 ud af 61 (87 %) tilfredse. 1 (2 %) er utilfreds. I gruppen af elever der sommetider er underlagt ikke at må sige deres mening, er 32 ud af 55 (76 %) tilfredse. 1 (2 %) er utilfreds. I gruppen af elever der ofte er underlagt ikke at må sige deres mening, er 12 ud af 21 (57 %) tilfredse. 3( 14 %) er utilfreds. I gruppen af elever der altid er underlagt ikke at må sige deres mening, er 3 ud af 7 (43 %) tilfredse. 3 (42 %) er utilfredse. I meget ringe grad I ringe grad Delvist I høj grad I meget høj grad 0% 20% 40% 60% 80% 100% I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad Utilfreds/ meget utilfreds 2,3% 1,1% 3,9% 15,4% 75,0% Hverken tilfreds eller utilfreds 4,7% 10,2% 29,4% 38,5%,0% Meget 93,0% 88,6% 66,7% 46,2% 25,0% Tilfredsheden i forhold til, hvor ofte arbejdet kræver, at eleven ikke siger sin mening Aldrig Næsten aldrig Sommetider Ofte Altid Utilfreds/ meget utilfreds 42,9% 14,3% 1,8% 1,6% 1,9% Hverken tilfreds eller utilfreds 0% 20% 40% Sommetide 60% Næsten 80% 100% Altid Ofte Aldrig r aldrig 14,3% 28,6% 21,8% 11,5% 7,5% Meget 42,9% 57,1% 76,4% 86,9% 90,6% 17

18 Når eleverne altid har ytringsfrihed, er de mere tilfredse end når de aldrig har. Samtidig er der en større andel af utilfredse, når eleverne ikke kan sige deres mening. Socialt fællesskab I dette kapitel kommer faktoren social støtte til udtryk i spørgsmålene, om eleverne føler sig som en del af fællesskabet. Om der er en særlig udpeget praktikvejleder, som skal tage sig af eleven og om der er villighed fra den der oplærer og det øvrige personale til at lytte til og hjælpe eleven. Samt om der er en rå og ubehagelig tone. I gruppen af elever der altid føler sig som en del af fællesskabet, er 86 ud af 97 (89 %) tilfredse med deres praktikplads. 2 (2 %) elever er utilfredse. I gruppen af elever der ofte føler sig som en del af fællesskabet, er 46 ud af 53 (87 %) tilfredse med deres praktikplads. 1 (2 %) elev er utilfreds. I gruppen af elever der sommetider føler sig som en del af fællesskabet, er 24 ud af 36 (67 %) tilfredse med deres praktikplads. 1 (2 %) elev er utilfreds. I gruppen af elever der næsten aldrig føler sig som en del af fællesskabet, er 2 ud af 10 (20 %) tilfredse med deres praktikplads. 2 (20 %) elever er utilfredse. I gruppen af elever der aldrig føler sig som en del af fællesskabet, er 1 ud af 3 (33 %) tilfredse med deres praktikplads. 2 (67 %) elever er utilfredse. Andelen af tilfredse elever er større hos elever, der altid føler sig som en del af det sociale fællesskab, i forhold til elever der aldrig føler sig som en del af fællesskabet. I gruppen af elever der altid oplever at oplæreren er villig til at lytte og hjælpe, er 75 ud af 79 (91 %) tilfredse med deres praktikplads. Ingen (0 %) elever er utilfredse. I gruppen af elever der ofte oplever, at oplæreren er villig til at lytte og hjælpe, er 70 ud af 85 elever (82 %) tilfredse med deres praktikplads. 1 (1 %) elev er utilfreds. I gruppen af elever der sommetider oplever at oplæreren er villig til at lytte og hjælpe, er 16 ud af 27 (59 %) tilfredse med deres praktikplads. 4 (15 %) elever er utilfredse. I gruppen af elever der næsten aldrig oplever, at oplæreren er villig til at lytte og hjælpe, er 1 ud af 8 (13 %) tilfredse med deres praktikplads. 4 (50 %) elever er utilfredse. Tilfredsheden i forhold, hvor ofte eleven føler sig som en del af fællesskabet Aldrig Næsten Sommetider Ofte Altid 0% 20% 40% 60% 80% 100% Utilfreds/ meget utilfreds 2,1% 1,9% 5,6% 20,0% 66,7% Hverken tilfreds eller utilfreds Altid Ofte Sommetide r Næsten aldrig Aldrig 9,3% 11,3% 27,8% 60,0%,0% Meget 88,7% 86,8% 66,7% 20,0% 33,3% 18

19 Tilfredsheden i forhold, hvor ofte oplæreren er villig til at lytte til og hjælpe eleven Næsten aldrig Sommetider Ofte Altid 0% 20% 40% 60% 80% 100% Altid Ofte Sommetider Næsten aldrig Utilfreds/ meget utilfreds 0,0% 1,2% 14,8% 50,0% Hverken tilfreds eller utilfreds 8,9% 16,5% 25,9% 37,5% Meget 91,1% 82,4% 59,3% 12,5% Der er flere elever, som er tilfredse, når de altid bliver lyttet til og hjulpet af oplærer end elever, der næsten aldrig bliver lyttet til og hjulpet. Der er ingen utilfredse elever, hvis de altid eller ofte bliver lyttet til og hjulpet. I gruppen af elever der altid oplever villighed blandt det øvrige personale til at lytte til og hjælpe, er 62 ud af 67 (93 %) tilfredse med deres praktikplads. Ingen (0 %) elever er utilfredse. I gruppen af elever der ofte oplever villighed blandt det øvrige personale til at lytte til og hjælpe, er 65 ud af 89 (84 %) tilfredse med deres praktikplads. 3 (3 %) elever er utilfredse. I gruppen af elever der sommetider oplever villighed blandt det øvrige personale til at lytte til og hjælpe, er 19 ud af 38 (50 %) tilfredse med deres praktikplads. 5 (13 %) elever er utilfredse. I gruppen af elever der næsten aldrig oplever villighed blandt det øvrige personale til at lytte til og hjælpe, er 1 ud af 3 (33 %) tilfredse med deres praktikplads. 1 (33 %) elev er utilfreds. Tilfredshed i forhold til, hvor ofte andre er villige til at lytte til og hjælpe eleven Næsten aldrig Sommetider Ofte Altid 0% 20% 40% 60% 80% 100% Utilfreds/ meget utilfreds 0,0% 3,4% 13,2% 33,3% Hverken tilfreds eller utilfreds Altid Ofte Sommetider Næsten aldrig 7,5% 12,4% 36,8% 33,3% Meget 92,5% 84,3% 50,0% 33,3% Andelen af tilfredse elever som altid støttes af det øvrige personale, er større end hos elever som næsten aldrig støttes. Utilfredsheden er størst hos elever der ikke får støtte og mindst hos elever, der altid får støtte. gruppen af elever som altid oplever en rå og ubehagelig tone er 3 ud af 7 (43 %) tilfredse med deres praktikplads. 2 (29 %) elever er utilfredse. I gruppen af elever som ofte oplever en rå og ubehagelig tone er 9 ud af 16 (56 %) tilfredse med deres praktikplads. 2 (13 %) elever er utilfredse. I gruppen af elever som 19

20 sommetider oplever en rå og ubehagelig tone, er 40 ud af 57 (70 %) tilfredse med deres praktikplads. 5 (9 %) elever er utilfredse. I gruppen af elever som næsten aldrig oplever en rå og ubehagelig tone, er 59 ud af 67 (87 %) tilfredse med deres praktikplads. Ingen (0 %) elever er utilfredse. I gruppen af elever der aldrig oplever en rå og ubehagelig tone, er 48 ud af 51 (94 %) tilfredse med deres praktikplads. Ingen (0 %) elever er utilfredse. Tilfredsheden i forhold til, hvor ofte der en rå og ubehagelig tone Aldrig Næsten Sommetider Ofte Altid 0% 20% 40% 60% 80% 100% Utilfreds/ meget utilfreds 28,6% 12,5% 8,8% 0,0% 0,0% Hverken tilfreds eller utilfreds Altid Ofte Sommetid er Næsten aldrig Aldrig 28,6% 31,3% 21,1% 13,2% 5,9% Meget 42,9% 56,3% 70,2% 86,8% 94,1% For elever der aldrig oplever en ubehagelig tone, er tilfredsheden større end hos elever, der altid oplever en ubehagelig tone. Der er ingen utilfredse elever, hvor de aldrig eller næsten aldrig oplever en rå og ubehagelig tone. Konklusion Det vil sige, at ernæringsassistenteleverne hovedsageligt er tilfredse med deres praktikplads alt taget i betragtning. Det er især faktorerne mening, belønning og social støtte, der har en betydning for ernæringsassistentelevernes psykiske arbejdsmiljø og tilfredshed. Tilfredsheden kommer tydeligst til udtryk i faktoren mening, når elevernes arbejde giver mulighed for at udvikle deres evne og når eleverne føler, at de yder en vigtig indsats. I faktoren belønning kommer tilfredsheden tydeligst til udtryk, når elevernes arbejde bliver anerkendt og når eleverne får ros af oplærer. Undersøgelsen peger endvidere på, at en retfærdig behandling også har en stor betydning for tilfredsheden. Tilfredsheden i faktoren social støtte kommer tydeligst til udtryk, når oplæreren og det øvrige personale er villige til at lytte til og hjælpe eleverne. Det er i overensstemmelse med, at en særlig udpeget praktikvejleder ikke har den store betydning for tilfredsheden. Men at det er et helt køkkens personale med et godt fællesskab uden en rå og ubehagelig tone, der har stor betydning for elevernes tilfredshed. Faktorerne forudsigelighed og krav har en betydning for tilfredsheden, selvom de ikke giver udsving som faktorerne mening, belønning og social støtte. Dog er ytringsfriheden vigtig for elevernes tilfredshed. Med det forstås, at eleverne gerne må give udtryk for deres mening i praktikken. Når eleverne kan ytre sig frit, er de mere tilfredse end når de ikke må og omvendt er eleverne også mere utilfredse, når de ikke må ytre sig frit. En praktikplan har også betydning for tilfredsheden, den er blot ikke entydig. Elever der har en praktikplan er 20

21 mere tilfredse end elever der ikke har. Men for elever som ikke er vidende om, at de har en praktikplan er tilfredsheden ligeså stor, som dem der har en praktikplan og der er ingen utilfredse. Diskussion De væsentligste pointer i denne undersøgelse er at: Til trods for at ernæringsassistenteleverne hovedsageligt er tilfredse, oplever de ikke samme grad af mening, belønning, social støtte, indflydelse, forudsigelighed og krav, der har betydning for tilfredsheden, som elever i øvrige erhvervsuddannelser. Ros og praktikplan undtaget. Elevernes tilfredshed har ingen sammenhæng med praktikplanen. Det er tilsyneladende vigtigere for eleverne, at der er fokus på at uddannelsen skal give mening. Resultater I det følgende diskuteres undersøgelsens resultater op mod resultater fra COWI s undersøgelse. Endvidere diskuteres det valgte design. Som beskrevet i det problemindkredsende afsnit viser arbejdsmiljøforskningen, at de faktorer der har betydning for tilfredsheden og det psykiske arbejdsmiljø er mening, belønning, social støtte, indflydelse, forudsigelighed og krav. Dette understøttes af COWI s undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø foretaget i andre erhvervsuddannelser. Herværende undersøgelse viser, at blandt de 6 faktorer har mening, belønning og social støtte den største betydning for ernæringsassistentelevernes tilfredshed. Forskellen mellem herværende undersøgelse og COWI s undersøgelse er, at en større andel af eleverne i de øvrige erhvervsuddannelser har mening og social støtte end ernæringsassistenteleverne. Ernæringsassistenteleverne får i højere grad ros og har oftere en praktikplan end elever i de øvrige erhvervsuddannelser. Det er forunderligt, at ernæringsassistenteleverne er ligeså tilfredse som gennemsnittet i de øvrige erhvervsuddannelser, selvom de ikke oplever mening og social støtte i samme grad. Baggrunden for dette resultat kendes ikke. Da ros er en kraftfuld faktor i forhold til et godt psykisk arbejdsmiljø, kan det medvirke til den høje tilfredshed. Men det er tvivlsomt, om ros alene kan opveje den manglende effekt af faktorerne mening og social støtte, samt dermed være hele forklaringen på tilfredsheden. Faktoren mening der har betydning for tilfredsheden og det psykiske arbejdsmiljø, kommer bl.a. til udtryk når elevernes arbejde giver dem mulighed for at udvikle deres evne. Disse muligheder er vigtige, da læring i erhvervsuddannelserne sker igennem deltagelse i et almindeligt arbejdsliv. Som beskrevet i det problemindkredsende afsnit, er mening drivkraft for eleverne. Hvis eleverne ikke oplever fokus på uddannelse og at de dygtiggør sig, er der risiko for utilfredshed og frafald. I COWI s undersøgelse mener 77 % af eleverne, at deres arbejde giver dem mulighed for at udvikle deres evner. Herværende undersøgelse viser, at 61 % af ernæringsassistenteleverne mener, at deres arbejde giver dem mulighed for at udvikle deres evner. Forskellen mellem herværende undersøgelse og COWI s undersøgelse er, at 16 % færre 21

22 ernæringsassistentelever har mulighed for at udvikle deres evner. Det er en markant forskel mellem de to undersøgelser. Trods det er ernæringsassistenteleverne tilfredse. Det synes at være modsætningsfyldt, at eleverne er tilfredse, men samtidig ikke har mulighed for at udvikle deres evner i praktikken. Da det at kunne udvikle sine evner, er en væsentlig faktor for tilfredsheden. Baggrunden for dette kendes ikke. Måske kunne det handle om, at den lavere forekomst af udviklende opgaver i praktikken skyldes at eleverne ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på at udnytte disse muligheder. Måske giver eleverne ikke udtryk for, at ville varetage udviklende opgaver. Denne tilbageholdenhed kan hænge sammen med, at hovedparten af ernæringsassistenteleverne er piger/kvinder, der ikke stiller store krav til praktikken. Der er lav prestige i jobbet som ernæringsassistent (x2) og måske har de elever, der hovedsageligt tiltrækkes til uddannelsen ikke et stort ambitionsniveau. Måske stiller ernæringsassistenteleverne sig tilfredse med mindre end andre elever, fordi det vigtigste er at tage en uddannelse. KEF arbejder aktivt for at øge prestigen i faget og brandingen ud af til (x4). Det kan have en effekt i fremtiden, hvormed eleverne bliver bedre til at stille krav, fordi den faglige stolthed i højere grad bliver italesat. Dette kan måske øge ernæringsassistentelevernes tilfredshed og evt. måles i fremtidige undersøgelser af elevernes psykiske arbejdsmiljø. Det kan tyde på, at køkkenerne ikke er tilstrækkelig opmærksomme på, hvor vigtig faktoren mening er, som drivkraft i uddannelsen. Men at køkkenerne derimod lægger hovedvægten på, at eleverne når sine mål i henhold til uddannelsesordningen i kraft af praktikplanlægning. Sidemandsoplæring, imitation og iagttagelse fokuserer ikke på den enkelte elev og dennes drivkraft og motivation for at lære. Derfor kan køkkenernes læringsmiljø, bremse elevernes læring. Jævnfør det problemindkredsende afsnit. Faktoren forudsigelighed har en betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Forudsigelighed ses bl.a. i praktikplanen. I COWI s undersøgelse har 31 % af elever i de øvrige erhvervsuddannelser en praktikplan. Herværende undersøgelse viser, at 66 % af ernæringsassistenteleverne har en praktikplan. Forskellen mellem herværende undersøgelse og Cowi s er en højere forekomst af praktikplaner for ernæringsassistenteleverne. Det kan understøtte det synspunkt at praktikplanlægning har en høj prioritet i køkkenerne. Eleverne er dog lige tilfredse, hvad enten de har en praktikplan eller ej. Det kunne tænkes, at praktikplanen i højere grad tjener til formål at skabe overblik for praktikvejlederen frem for elevens tilfredshed. Et argument kunne være, at faktoren mening er drivkraften i elevernes uddannelse og eleverne er derfor mest optaget af dette, frem for at have en praktikplan. Derfor kunne det være væsentligt at fokusere på elevernes drivkraft i praktikken og sikre at eleven oplever mening som beskrevet i forrige afsnit. Dermed undgås en ensidig praktikplanlægning af elevernes læringsaktiviteter i køkkenet. Materialet I undersøgelsen er der søgt at tilvejebringe et så stort undersøgelsesgrundlag af totalpopulationen som muligt. I efteråret 2010 var der indgået 583 uddannelsesaftaler. I herværende undersøgelse indgik 204 elever svarende til 35 % af alle ernæringsassistenteleverne. Dette understøtter antagelsen af at respondentgruppen er repræsentativ i forhold til totalpopulationen. Der er frafald på 29 % svarende til 82 manglende besvarelser ud af 286 udsendte og der foreligger ikke en frafaldsanalyse. Frafald større end 30 %, kan betyde en usikkerhed for, hvor repræsentativ 22