Indsats for trivslen. Samtidens paradokser. Risiko for vold? Psykiatriens ansigter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indsats for trivslen. Samtidens paradokser. Risiko for vold? Psykiatriens ansigter"

Transkript

1 5. oktober årgang Dansk Psykolog Forening 16 Indsats for trivslen Supervision af lærerteam er en mulig vej, hvis der skal skabes bedre trivsel i folkeskolen. Side 4 Samtidens paradokser Klummen: Alle fra Kreta og Monty Python bidrager til forklaringen på paradoksets karakter. SIDE 12 Psykiatriens ansigter Der er mange måder indfaldsvinkler til psykiatrien. To artikler bidrager til belysningen. SIDE 10 & 14 Risiko for vold? Kan man med nogen sandsynlighed forudsige, om en voldskriminel atter vil gribe til vold? SIDE 18

2 5. oktober årgang Dansk Psykolog Forening Klummen: Alle fra Kreta og Monty Python bidrager til forklaringen på paradoksets karakter. SIDE 12 Der er mange måder indfaldsvinkler til psykiatrien. To artikler bidrager til belysningen. SIDE 10 & Supervision af lærerteam er en mulig vej, hvis der skal skabes bedre trivsel i folkeskolen. SIDE 4 Kan man med nogen sandsynlighed forudsige, om en voldskriminel atter vil gribe til vold? SIDE 18 LEDER Serviceloven beskytter udsatte borgere, men rækker jo ikke længere, end de kommunale kasser er åbne til.samtidens paradokser Indsats for trivslen Psykiatriens ansigter Risiko for vold? Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Barnet i garagen S å dukkede der et nyt ord op i det danske sprog: garagebarn. Og måske vil det ikke leve længe, selv om de blot ti bogstaver er en præcis og letopfattelig fortætning af en lang historie. Endnu en i rækken af beretninger om, at man gjorde et barn fortræd, at advarselslamperne ikke alene blinkede, men at kommunen var blevet tippet, og at forhistorien havde kaldt på særlig opmærksomhed. Det vil være en forenkling at hænge Mou, Mern, Rebild, Tønder, Brønderslev og nu Helsingør ud, men på sin plads at se hele kæden i en sammenhæng, mens vi venter på, at den geografiske guirlande bliver længere. For det er stensikkert: at der kommer mange, mange flere til både af den art, der kalder på overskrifter dem om decideret vanrøgt og overgreb og dem, hvor vi nøjes med at møde børn, der mistrives, uden at der for alvor gribes ind. Hvor forældreansvaret ikke rækker, bør myndighedsansvaret tage over. Men det formelle ansvar og økonomien svinger asynkront, hvad vi får mange meldinger ind om. Serviceloven beskytter udsatte borgere, men rækker ikke længere, end de kommunale kasser er åbne til. Og da loven betjener ressourcesvage personer, som ikke kan kæmpe deres egen kamp, får de oplagte lovbrud ingen konsekvenser. Hele den igangværende øvelse med at trække al hjælp til borgerne tilbage til kommunernes eget regi er en kæmpe spareøvelse, som kommer til at koste mange mennesker den hjælp, de har brug for. Problemet er skåret helt ind til kasseapparatet at kommunerne både skal vurdere behandlingsbehovet og tage hensyn til deres økonomi. Og de bliver tilmed sanktioneret statsligt, hvis de bryder den økonomiske ramme. Mulige veje ud af de værste problemer? Fx central finansiering af anbringelser, så det i højere grad bliver faglige vurderinger, der påvirker beslutning om anbringelse. Generel kvalitetssikring og øget kontrol med plejefamilier og opholdssteder. Kompetenceløft for sagsbehandlere og pædagoger, der arbejder med børn og unge. Og ikke mindst en børneombudsmand. For at nævne ganske få eksempler. Det er ikke nok, at vi hidser os op over de mange sager. Politisk indgriben er en nødvendighed hånd i hånd med almindelig anstændighed. Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Claus Wennermark, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Layout og Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: Colourbox NYT: Annoncer 2012 Job- og tekstsideannoncer mv.: DG Media, tlf , Anfør Psykolog Nyt i emnefeltet Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): Psykolog Nyt, tlf > Psykolog Nyt > Annoncer Abonnement/2012: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 18 22/10 9/ /11 23/ /11 7/12 Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening

3 JOURNALIST PÅ TO ÅR BLIV FAGJOURNALIST OG FYLD POSEN MED JOURNALISTISKE FÆRDIGHEDER Trænger du til et skift i karrieren, eller drømmer du om at få nye spændende opgaver i dit nuværende job? Som fagjournalist får du en unik mulighed for at kombinere din tidligere uddannelse og erhvervserfaring med en grundlæggende viden om journalistik og medier. Som færdiguddannet fagjournalist kan du blive medlem af Dansk Journalistforbund og dermed få et pressekort. Læs i enten København eller Aarhus Du kan tage uddannelsen som en 2-årig deltidsuddannelse i enten Aarhus eller København. For at blive optaget skal du have en uddannelse på bachelorniveau eller tilvarende og mindst to års erhvervserfaring. Informationsmøde Kom til informationsmøde og hør mere om uddannelsen, og hvad du kan bruge den til. Mød undervisere, tidligere studerende og hør alt om studiestøtte, ansøgningsprocedure og pris. Der er informationsmøde i Aarhus og København den 24. oktober og den 8. november. Begge dage fra kl Tilmeld dig informationsmødet og læs mere på dmjx.dk/fagjournalist Ansøgningsfristen er den 19. november, og der er studiestart i februar 2013.* * Uddannelsen kan dog også læses som en fuldtidsuddannelse med studiestart i august 2013 XDANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

4 SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR modelfoto: Colourbox

5 SUPERVISION Den inkluderende PPR-psykolog I to kommuner syd for København arbejder en PPR-psykolog med supervision af lærerteam. Målet er at understøtte bedre trivsel for lærerne og for de børn, der befinder sig i inklusionens epicenter. Imit arbejde som PPR-psykolog er det en daglig overvejelse, hvordan jeg kan understøtte de inklusionsvinde, der blæser over folkeskolen, og samtidig medvirke til bedre trivsel for de børn med særlige behov, jeg kommer i kontakt med. At børn indstilles og får tildelt støtte enkeltvis, er en praksis under forandring. Netop i en forandringstid er det i særlig grad muligt, at vi som psykologer tilbyder vores samarbejdspartnere andre svar på de udfordringer, de står med, end dem, de har været vant til eller tror de har brug for. Alle børn i Danmark har ret til at lære i et fællesskab, fremgår det af folkeskoleloven. Inklusion på skoleområdet drejer sig bl.a. om at geare fællesskaberne i skoler og klasser til, at alle børn, der går der, kan være der fysisk, lære og være i sociale relationer. Sideløbende med de pædagogiske tilgange til inklusionsprocesserne, som kræver en høj grad af relationskompetence, overblik og gåpåmod for de børn og voksne, der har deres daglige liv i folkeskolens fællesskab, foregår der mange steder mere strukturelle politiske processer, som peger meget direkte i retning af øgede klassekvotienter og et større antal af børn med særlige behov i de almindelige klasser. Det at samle mange børn med meget forskellige behov indebærer ofte, at både børn, forældre og lærere udvikler gode fællesskaber med plads til de mangfoldigheder, de tilsammen rummer. Af og til kan spændvidden for mangfoldigheden dog forekomme noget presset. Vedvarende tegn på mistrivsel fra børn, forældre eller lærere er tydelige tegn på, at trivslen i klassefællesskabet udfordres mere, end det måske er muligt for lærerne at overkomme med de forhåndenværende metoder, viden eller gode råd. PPR-psykologen i en inklusionstid Nogle former for professionsudvikling kan lærere tilegne sig på et kursus: ved uddannelse, vejledning eller rådgivning. Men lige præ- cis de personprofessionelle kompetencer kan ikke altid læres på et kursus. Det kræver et refleksionsrum og en styret udviklende læringsproces, som er præget af spørgsmål frem for svar. Her kan lærerne få mulighed for at videreudvikle deres professionskompetencer og bevæge sig med udgangspunkt i de konkrete oplevelser, de har her og nu i deres virkelighed. Supervision Som psykologer har vi mulighed for at skabe en styret supervisionsproces, som kan bidrage til, at lærerne får det refleksionsrum og den ramme, der åbner veje hen imod bedre trivsel i deres arbejde for klassens læringsfællesskab. Det kræver imidlertid, at vi PPR-psykologer kan forklare skoleledere og lærere, hvorfor netop supervisionens processer og rammer giver mening i arbejdet med pressede fællesskaber. De skal have hjælp til at se, at de har en udfordring, de kan arbejde med. De udfordringer, de kan arbejde med i supervision, kan være børn, der ikke trives, forældre, der er utilfredse, eller deres egen følelse af at komme til kort over for opgaven. Men at finde et læringsmål for læreren i supervisionen kræver, at han kan se ideen i at arbejde med noget i supervisionen, han selv oplever, gør eller ønsker. Kun da giver det mening at bruge supervision som redskab til at bedre lærernes professionskompetencer. Og kun derved kan der komme gang i den form for udvikling, der kan bringe læreren og klassefællesskabet frem mod bedre trivsel. Systemisk setting En systemisk tilgang forekommer nærliggende, idet udfordringer hos børn ofte kan bedres, ved at systemet omkring dem rykker sammen om at afhjælpe problemerne eller bedre trivslen. Derfor må lærerteamet omkring klassen bringes i spil. Hypotesen er, at et velfungerende teamfællesskab omkring klassen vil være en af de PSYKOLOG NYT NR SIDE 5

6 modelfoto: scanpix Baggrund Den beskrevne metode er udviklet med midler fra SATS-puljen: Mindre specialundervisning, styrket faglighed og øget rummelighed (2007), som et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Kommunernes Landsforening og er evalueret i samarbejde med UCC/Teori og metodecenteret (2011). Relevante links: > Publikationer > De mange veje væsentligste forudsætninger for at arbejde med klassens trivsel som et inkluderende fællesskab. I nogle skoler og omkring nogle klasser er lærerne i klasseteamet en forankret enhed, som altid står sammen om arbejdet med klassen. Nogle steder er det dog mere almindeligt, at der er en klasselærer, som føler ansvar for klassens trivsel men ikke har et team at stå sammen med om at løfte opgaven hen over hele skoledagen. I de situationer kan det ud fra et systemisk perspektiv være hensigtsmæssigt, om der kan samles et team omkring klassen, der ser det som deres fælles opgave at øge klassens trivsel gennem en supervisionsproces. Narrativ supervision Hvilke metoder kan vi anvende, når vi tilbyder supervisionsprocesser til sådanne lærerteam? Lærerfaget udfolder sig i disse år i spændet mellem almen- og specialpædagogikken, hvorfor det at kunne forstå barnet eller klassen på mangfoldige måder og se nye muligheder og skabe fleksible læringsrum bliver en del af de kompetencer, lærerne med for- SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR

7 del kan lære som sidegevinst gennem supervision. Derfor giver det god mening at tilrettelægge supervisionsprocesser i folkeskolen med det narrative anerkendende udgangspunkt, så lærernes oplevelser og fortællinger om egen praksis belyses med nysgerrighed og i mangfoldige vinkler. Lærere har ofte tynde historier om glimt af trivsel i deres praksis. Måske fylder de ikke meget i en presset hverdag, men via supervisionsprocessen kan de bringes frem og tyknes ikke kun som fortællinger og oplevelser for lærerne, men også som konkrete interventioner, lærerne har succes med i klasserne, og som bringer mere trivsel i klassefællesskabet. At arbejde mellem Landscape og Action og Landscape of Meaning bliver her en meningsfuld måde til at opsamle de gode oplevelser, lærerne allerede har, og bevæge sig over til, hvordan lærerne drømmer om at deres klasse og lærergerning skulle udfolde sig, hvis det skulle være rigtig godt. Ved at understøtte lærernes individuelle oplevelser og teamets vidnesbyrd og refleksioner i fællesskab kan hele teamet få øje på de skridt, de kan tage, og de didaktikker, de udvikle, for at bedre klassens trivsel. Et supervisionsmetodeprogram I den PPR, hvor jeg arbejder, har jeg sammen med en kollega de sidste fire år udviklet et koncept for en systemisk narrativ supervisionsmetode. Metoden har fundet en form og et indhold, som matcher vigtige behov på folkeskolerne i de to kommuner, vores PPR betjener. Metoden er desuden afprøvet i specialklasse og ungdomsskole, hvor den ligeledes hilses velkommen og opleves som en hjælp af lærere og skoleledere til at alles trivsel. Supervisionsmetodens kronologiske faser i korte træk: 1) Et introduktionsmøde på 1 time med skoleleder, lærerteam og supervisorer. Oplevelserne af, hvor udfordringerne ligger, udfoldes og beskrives af alle parter, og der lyttes efter, om alle lærere kan finde en udfordring og et udviklingsmål at arbejde med i supervisionsforløbet. 2) 6 supervisionsmøder a 2 timer med lærerteam og supervisorer. Der tages udgangspunkt i lærernes oplevelser i klassen. I et anerkendende narrativt perspektiv anvendes en vekselvirkning mellem interview, refleksion, bevidning og andre øvelser, ind i en proces, som har træk fra bl.a. Appreciative Inquiry, men med supervisionens etikker og parametre som øverste kontekst. 3) Et evalueringsmøde hvor først lærerteam og supervisorer mødes 1 time. Derefter inviteres også skolelederen ind 1 time. Det evalueres hvordan arbejdet mod de aftalte udviklings mål er gået, hvordan processen har været for lærerteamet, og hvilke interventioner der er iværksat i klassen for at højne trivslen. Det evalueres også, hvordan skolelederen oplever situationen nu, og om der er noget i supervisionsprocessen, der kunne ønskes anderledes. I den periode, hvor supervisionen pågår, er det en forudsætning, at lærerne har mulighed for at forberede sig sammen uden for supervisionsrummet. Det er også en forudsætning, at lærerne har mulighed for at være i klassen samtidig i et omfang svarende til ti timer, i tilfælde af at de undervejs finder ud af, at der er behov for i fællesskab at iværksætte nogle af de gode ideer, de får. Af evalueringen med før- og eftermåling fremgår det, at lærere og elever oplever bedre trivsel i klassen. Lærerne oplever også, at de sideløbende med supervisionsforløbet får et bedre grundlag for at kunne tilgodese børn med særlige behov, fordi de oplever at finde nye redskaber til brug i undervisningen, og at det miljø, de skaber i klassen, i højere grad didaktisk matcher børnenes behov. Lærerne peger således på, at de oplever en øget undervisningsglæde. Derudover oplever lærerne en positiv effekt på teamsamarbejdet omkring klassen, årgangen eller med andre samarbejdspartnere omkring børnene. Adspurgt om, hvor mange børn i klassen lærerne overvejer at indstille til PPR før og efter supervisionsforløbet, er det i gennemsnit 1-2 børn færre efter hvert supervisionsforløb, lærerne overvejer at indstille til PPR. Kvalitetssikring og meningsfuldhed Der er naturligvis både fordele og ulemper ved som psykolog at anvende et fast tidsmæssigt og relativt fast indholdsmæssigt metodeprogram i supervision. En af fordelene kan være, at det kan beskrives i en brochure, som lærere, skoleledere og forvaltninger kan forholde sig faktuelt til: Både så de kender det tidsforbrug og den indsats, det kræver fra deres side, og hvad de kan forvente at få ud af forløbet. Som supervisor, især hvis man har fokus på at øve sig i noget bestemt, giver det ligeledes en skabelon at læne sig op ad i processerne med lærerteamene. Det betyder selvfølgelig ikke, at man skal forholde sig firkantet til den beskrevne model, men at man kan plukke ud og dvæle ved de spørgsmål og øvelser, der giver mening i forhold til, hvor den enkelte lærer og teamet er i processen. Som PPR-psykologer skal vi ikke holde op med at se og hjælpe enkeltbørn det giver sig selv. Men vi har mange muligheder for at finde og evaluere metoder, der hjælper både vores børn med særlige behov i de almindelige klasser og alle de andre børn som også kan have gavn af et særligt engageret og didaktisk reflekteret lærerteam til at skabe trivsel i deres skolehverdag. Det er en fornøjelse af se den reflekterede professionsudvikling, der sker hos lærerne i de superviserede team undervejs i supervisionsforløbene og at lytte til de der af afledte trivselsfremmede interventioner, disse lærere finder frem, pudser af, retter til, finder på og prøver af. Til glæde for dem, det i sidste instans handler om: skolebørnene. De skulle gerne have nogle utrolige, lærerrige, sjove og dejlige år i folkeskolen, som de kan tage med sig på deres videre vej. Gertie Hammer Bjørch, autoriseret psykolog, PPR Center Ishøj og Vallensbæk kommuner, PSYKOLOG NYT NR SIDE 7

8 KLUMME Samtidens paradokser F ilosoffer har diskuteret logiske paradokser i flere tusinde år. Bedst kendt er løgnerparadokset: Hvis en person fra Kreta hævder, at alle fra Kreta lyver, så er sætningen på paradoksal vis falsk, hvis den er sand, og sand, hvis den er falsk. Man kan blive fanget i et paradoks og opleve at blive svimmel og rundtosset, desto mere man tænker over det. Men nogle paradokser er værre end de logiske af slagsen. Der findes nemlig også det, man kan kalde praktiske paradokser, som ikke angår vores tænkning og logik, men vores handlinger. Praktiske paradokser kan føre til mere end intellektuel svimmelhed, nemlig eksistentiel usikkerhed og lammelse. Hvad er et praktisk paradoks? Det er fx den modsætning, der kan forekomme, når forsøget på at opnå noget bestemt netop afskærer én fra at opnå det! Et eksempel kan måske forklare, hvad dette betyder: Hvis forsøget på at hjælpe eller frigøre en gruppe mennesker fører til det modsatte resultat, så har vi et praktisk paradoks. Hvis det at hjælpe mennesker fører til, at de bliver afhængige og får brug for mere hjælp, så er det et praktisk paradoks. Visse psykopatologier har indbygget den samme paradoksale logik: Forsøget på at leve sundt kan blive en besættelse, der i sig selv er usund. Ambitionen om at kategorisere verden i rationelle systemer kan blive en irrationel tvangstanke. Vi er alle individer Ifølge samfundsfilosoffen Axel Honneth er senkapitalismen en paradoksmaskine: Denne samfundsorden producerer simpelt hen paradokser ud fra sin indre natur. Forsøget på at frigøre arbejderklassen og dens børn gennem kritisk, anti-autoritær erfaringspædagogik har eksempelvis blot ført til fortsat reproduktion af uligheden, eftersom disse børn ikke har kunnet navigere i de manglende pædagogiske strukturer og krav om selvforvaltning. Det har til gengæld børn fra middel- og overklassen. Humaniseringen af vores arbejdspladser og indførelsen af selvstyrende grupper, uddelegering af ansvar og personlig udvikling gennem arbejdet lader på samme måde til, som Richard Sennett har analyseret gennem snart 15 år, at føre til nedsmeltning af karakteren og nedbrydning af mellemmenneskelig loyalitet og solidaritet. Tidens konstante krav til mennesker om at være innovative, kreative og hele tiden overskride det bestående, er i senkapitalismen blot med til at cementere den bestående orden. At læse dagens ledelseshåndbøger om, hvordan man ud fra værdier arbejder med hele mennesker, der skal udvikle sig selv, er som at læse kapitalismekritikken fra 1970 erne. Kort sagt: Ideen om at forandre samfundet ved at nedbryde undertrykkende traditioner og frigøre sig selv er nu blevet indbygget i samfundets undertrykkende reproduktion af sig selv. Denne erkendelse kan være lammende, men den kan måske også føre til nyorienteringer. Konsekvenserne er i sig selv paradoksale: Konservatismen og dens fejring af traditionen kommer til at fremstå som det ægte fremskridt. Det, vi troede, var undertrykkende, er måske det frigørende? Vanen og rutinen har måske større potentialer end den endeløse påkaldelse af innovation? Den, der tør være som alle andre, er måske den sande individualist? Som i Monty Pythons Life of Brian, hvor hovedpersonen, der er udnævnt til frelser, anråber sit følge med ordene Look. You ve got it all wrong. You don t need to follow me. You don t need to follow anybody! You ve got to think for yourselves. You re all individuals! Frelseren belærer mængden om, at de skal være sig selv og ikke blindt følge ham. Mængden svarer da med én stemme: Yes, we re all individuals, bortset fra Dennis, der siger I m not. På paradoksal vis stadfæster han sig som ener ved at benægte, at han er det. Vejen ud af samtidens paradokser vil i sig selv være paradoksal. Svend Brinkmann, cand.psych. professor ved Institut for kommunikation, Aalborg Universitet KLUMMEN (lat. columna) Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR

9 Hele verden rundt... Rejseforsikring Verden dækker bl.a.: - Afbestilling - Sygdom og hjemtransport - Selvrisiko ved skade på lejet bil - Afbestilling af lejet sommerhus i Danmark Rejseforsikringen dækker hele hustanden. Rejse PLUS - er tillægget til dig: - der tager på sportsrejser - der forudbetaler aktiviteter inden afrejse - der kombinerer erhvervsrejse med ferie - der rejser med personer uden for husstanden - der ønsker højere erstatning ved forsinkelse. For at bestille en rejseforsikring skal du have din indboforsikring hos os. Rejse app Hent vores app, så du kan have Runa med dig i lommen døgnet rundt og verden rundt. Læs mere om app en på www. runa.dk/app ANDROID APP ON Du kan få mere at vide på - tlf: RUNA FORSIKRING

10 Åben Dialogs principper Åben Dialog opstod i Finland først i 1990 erne. Her omlagde man hele indsatsen i psykiatrien ved at oprette udgående tværfaglige kriseteam på tværs af hospitals- og socialpsykiatrien. Som grundpiller i arbejdet formulerede man en række principper, fx: Hurtig hjælp. Den ramtes familie eller øvrige netværk/professionelle netværk inddrages aktivt i indsatsen. Indsatsen tilrettelægges fleksibelt efter det konkrete behov og foregår som udgangspunkt i nærmiljøet. Den ansvarlige tovholder følger patienten i hele forløbet. De professionelle nøglepersoner/teamet følger patienten i hele forløbet og kan suppleres undervejs med andre relevante professionelle. Dialogisme. Fokus er på at fremme dialog i familien/net værket og hernæst på at skabe ændringer hos brugeren/patien ten. Sigtet er, at familien opnår mere handlekraft i eget liv. modelfotos: Colourbox SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR

11 HJEMME HOS Den åbne dialog En indsats med fokus på hurtig hjælp, hvor hele netværket inddrages, og hvor behandlernes vigtigste rolle er at klæde patienten på til at leve livet. Principperne har slået rod flere steder i dansk psykiatri. E t af de helt store mantraer, der har præget psykiatrien de seneste ti år, er recovery, altså muligheden for at komme sig helt eller delvist af en psykisk sygdom. Faktisk var der også et andet begreb, som ramte den danske psykiatri nogenlunde samtidig, og som trækker på mange af de samme grundforståelser, nemlig Åben Dialog. Hvor recovery i dag er på alles læber, og hvor politikere og psykiatriledelser ser et stort potentiale i at få gjort begrebet til konkret virkelighed til gavn for patienterne og ikke mindst pengeposerne, så har Åben Dialog fået lov til at leve en mere stilfærdig tilværelse. Det er en tilgang, som er blevet båret frem af ildsjæle, og som nogle gange er blevet hjulpet på vej af en nødsituation. Det var tilfældet på Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling på Augustenborg Sygehus. I år 2000 var det en afdeling med blot to år på bagen, og den havde stort pres på indlæggelse og mange genindlæggelser. Psykolog Lars Hansen fortæller: - Vi oplevede, at der var nogle problematikker under indlæggelserne. Først og fremmest, at den unge blev skilt fra sit netværk sine forældre, venner, uddannelse, sagsbehandlere osv. Dernæst at nogle unge udviklede destruktive mekanismer under indlæggelserne. Det fik os til at vende fokus mod netværket og spørge: Er der ressourcer tilgængelige i det naturlige miljø, som kan være helbredende? Svaret blev oprettelsen af et Ungdomspsykiatrisk kriseteam baseret på Åben Dialogs principper. Individet i en kontekst - Det kendetegnende ved at arbejde ud fra principperne i Åben Dialog er, at vi ikke bare ser på individet, men at vi ser på personen i en kontekst. Dermed bliver familien og netværket en del af løsningen, forklarer Lars Hansen. - Når vi i kriseteamet får en henvisning, kontakter vi hurtigt familien telefonisk og laver en aftale om hurtigst muligt at komme ud i hjemmet. I forbindelse med den indledende samtale spørger vi til, hvem der er involveret og kender til den unges situation, og hvem den unge er tryg ved og mener vil kunne hjælpe ham PSYKOLOG NYT NR SIDE 11

12 eller hende videre. Derudfra dannes et hold bestående af netværket omkring den unge. - Når vi tager ud til en ung i krise, er vi altid af sted i et tværfagligt kriseteam bestående af to medarbejdere, eksempelvis en socialrådgiver og en psykolog. Der er en stor fordel ved, at de indledende samtaler foregår i folks eget hjem. Dels føler de sig mere trygge i deres egne rammer, og dels giver det en langt større fleksibilitet. Fx kan deltagerne bedre gå til og fra samtalen. Med to medarbejdere ude hos familien kan den ene tale med netværket, mens den anden taler med den unge. Og kriseteamet kan reflektere indbyrdes foran familien, så de bagefter kan tage en fælles drøftelse af, hvad der giver mening for familien at tage med videre. På den måde bliver det også en nedtoning af ekspertrollen. Det er da også en udfordring, at Åben Dialog ligger i et grænsefelt mellem behandlings- og socialpsykiatri Udfordringer ved Åben Dialog Arbejdet med Åben Dialog afviger på flere punkter fra tendensen i tiden til at zoome hurtigt ind på problemerne, så diagnoserne kan blive stillet. Tidens trend er at efterspørge sikkerhed, men den er svær at efterleve, når det private netværk skal i spil, påpeger Lars Hansen. - Vi er nødt til at give plads til usikkerheden og ikke drage hurtige konklusioner. I og med at vi møder folk, der står midt i en krise, så er diagnosen ikke i første omgang det afgørende. Selvfølgelig skal vi leve op til de behandlingsmæssige forskrifter, men det afgørende er rent behandlingsmæssigt at få krisen til at lette. Det kan også være svært at se, hvad der er den rette diagnose, når folk er i krise, fordi krisesymptomerne så at sige skygger for de centrale vanskeligheder, den psykiske lidelse fører med sig. Når krisen er lettet, bliver det relevant at stille diagnosen, så der kan arbejdes med den i den videre behandling. En del af den kritik, Åben Dialog har været udsat for, er, at det ikke er sufficient behandling, og ifølge Klaus Müller-Nielsen, ledende overlæge i Børne- og Ungdomspsykiatrien Kolding-Augustenborg, er det da også en udfordring, at Åben Dialog ligger i et grænsefelt mellem behandlings- og socialpsykiatri. - Der er meget fokus på at skærpe grænsen mellem behandlingsog socialpsykiatri i disse år. Derfor er det vigtigt, når vi arbejder med Åben Dialog, at vi bliver bedre til at definere, hvad der er behandlingspsykiatriens opgave, og hvad der er kommunens opgave i form af forebyggelse eller socialpsykiatri. Men for mig at se kan den opgave kun løses, hvis kommunerne er med på Åben Dialog-tanken. Klaus Müller-Nielsen mener i det hele taget, at de dialogiske principper vil kunne spille en afgørende rolle i de nuværende bestræbelser på at få regioner og kommuner til at samarbejde bedre. Til det formål har man i Kolding oprettet projektet Den Trygge Vej som et samarbejdsprojekt mellem Kolding Kommune og Børne- og Ungdomspsykiatrien. - Tanken er at forbedre samarbejdet, og vi har på forhånd taget afsæt i Åben Dialog, når vi skulle træffe aftaler om, hvordan vi kan arbejde sammen, og hvad vi kan forvente af hinanden, fortæller Klaus Müller-Nielsen. For at kunne overbevise kritikerne om, at Åben Dialog kan benyttes som et vigtigt behandlingsprincip, er det helt afgørende at kunne dokumentere effekten. - Det har vist sig svært rent videnskabeligt at dokumentere, at Åben Dialog faktisk virker. Foreløbige studier har taget afsæt i case studies. Derfor er en forskningspsykolog i Region Syddanmark i gang med at se på, om der kan laves et forskningsdesign, så metoden kan efterprøves med evidensbaseret kvantitativ forskning, påpeger Lars Hansen. Risiko for erfaringstab Åben Dialog tager sit videnskabsteoretiske afsæt i socialkonstruktivismen, mens psykiatrien hører hjemme i det naturvidenskabelige paradigme. Derfor er Åben Dialog ikke lige populær hos alle, anfører Jaana Castella, der er ledende klinisk oversygeplejerske i Region Sjælland og har arbejdet med Åben Dialog siden Hun peger dog på, at der er mange forskellige tilgange i spil på de psykiatriske afdelinger. - Tilgangen i Åben Dialog er forskellig fra den naturvidenskabelige tankegang, som mine kolleger og jeg selv er uddannet i. På en afdeling er der ofte mange tilgange og forståelser i spil. Det er der ikke noget galt med, så længe der er en bevidsthed om det, men når bevidstheden ikke er der, kan det blive ret problematisk. Det er dog ikke kun de mange forskellige tilgange, der kan ud- SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR

13 fordre arbejdet. Også de mange omstruktureringer, psykiatrien undergår i disse år, giver problemer i hverdagen. Både Lars Hansen og Jaana Castella peger på, at omstruktureringerne i deres respektive regioner kan få negative følger. Store omstruktureringer både i psykiatrien i Region Sjælland og Region Syddanmark betyder nemlig, at der er en vis risiko for, at der sker erfaringstab. I Køge er det intensive ambulatorium, som siden 1999 havde fået opbygget mange erfaringer og kompetencer i Åben Dialog, blevet lukket i Siden hen er der oprettet et udgående intensivt netværksteam i Faxe og Stevns. Tilsvarende har der fundet store organisationsændringer sted i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Kolding- Augustenborg, hvad der blandt andet har ført til, at Lars Hansen ikke længere er i Børne- og Ungdomspsykiatrien på Augustenborg, men i Ungdomspsykiatrien i Aabenraa. Åben Dialog i fremtiden Har Åben Dialog overhovedet en plads i fremtidens psykiatri? Det mener Jaana Castella i allerhøjeste grad at den har. Hun peger på, at psykiatriledelsen i Region Sjælland sidste år valgte at skrive den Åbne Dialogs principper ind i Psykiatriplanen. Her hedder det: Behandlingen skal tage afsæt i samarbejds- og netværksfilosofien bag Åben Dialog samt Recovery-tankegangen. Jaana Castella er i dag leder af Enheden for Brugerstyret psykiatri i Region Sjælland, hvor hun ude på afdelingerne skal være med til at implementere de værdier og holdninger, der ligger i Åben Dialog. Ligesom flere af bruger- og pårørendeorganisationerne finder hun, at Åben Dialog bør være et tilbud, man kan vælge på linje med andre behandlingstilgange. - Det vil være en stor fordel for patienterne, hvis de får mulighed for at vælge Åben Dialog som behandlingstilgang, men det kræver, at vi kigger på organiseringen. Eksempelvis skal vi se på, hvordan arbejdsindsatserne måles, så netværksarbejde kan blive en mulig tilgang, uden at ydelsesregistreringen spænder ben for det. Set fra Jaana Castellas stol er Åben Dialogs principper ved at brede sig i den danske psykiatri. Også Klaus Müller-Nielsen er overbevist om, at Åben Dialog nok skal finde sin plads i fremtidens psykiatri: - Vores brugere er kloge. De har læst det hele på forhånd, når vi møder dem, og det ændrer på vores rolle som behandlere. Det betyder, at vi ikke blot kan være eksperterne. Jeg tror, Åben Dialogtanken kommer til at ligge i, at patienterne bliver klogere og klogere. De skal nok fortælle os, hvad der skal stå på receptblokkene osv., men de har brug for Åben Dialog til at blive hjulpet tilbage på sporet og ind i livet igen. Karina Søby Madsen, journalist, Det Sociale Netværk Nu findes D-KEFS på dansk Nu publiceres den danske version af D-KEFS (Delis-Kaplan Executive Function System) et standardinstrument blandt neuropsykologer og forskere internationalt. D-KEFS er en samling af ni selvstændige test, hvor hver test har til formål at måle forskellige aspekter af eksekutive funktioner hos børn og voksne. Sammen giver de et udtømmende billede af eksekutiv funktion hos en testperson. Hvilke test, som vælges, afhænger af den aktuelle problemstilling. Bestil og læs mere om D-KEFS på Pearson Assessment Tlf PSYKOLOG NYT NR SIDE 13

14 DEBATARTIKEL fotos: scanpix Psykiatrien i et andet lys Debatten om psykiatrien er kærkommen, men trænger til nuancer. Skræmmebilleder afspejler ikke den aktuelle virkelighed, hedder det i artiklen. SIDE 14 PSYKOLOG NYT NR

15 O ver de seneste måneder har Psykolog Nyt bragt flere artikler med det til fælles, at de omhandler psykiatri. En nuanceret debat er mere end velkommen! Eksempler er Mast under bundlinjen (Psykolog Nyt 9/2012) om markedstænkning og for nylig artiklerne om tv-dokumen tarerne Gal eller normal? og det bagvedliggende projekt, En af os, om at afstigmatisere psykisk sygdom (Psykolog Nyt 12 & 13/2012). Senest har bladet bragt et interview med psykolog Allan Holmgren (Psykolog Nyt 13/2012), som jeg synes giver anledning til at nuancere fremstillingen af psykologers arbejde i psykiatrien. Allan Holmgren udtaler i interviewet: Psykiatrien lytter ikke til patienterne og har ikke tillid til, at de kan komme sig og De eneste, der lytter til patienterne forenklet udtrykt er personalet på gulvet, altså sosu-assistenterne og rengørings- og køkkenpersonalet. Sådan siges der. Psykologer og psykiatere kommer i for høj grad med deres psykologiske forklaringsskemaer, kognitive terapi mv. og lægger deres fordomsfuldhed ned over de mennesker, der kommer i kontakt med dem. (Lykke, 2012). I relation til dette fremdrages også undersøgelser, der har påvist, at medarbejdere i psykiatrien generelt er mere pessimistiske end befolkningen i deres syn på, hvorvidt man kan komme sig fra en psykisk sygdom. En australsk undersøgelse har blandt andet vist, at de professionelle bygger deres holdninger på deres personlige erfaringer med behandling. Man taler i denne forbindelse om physician bias, idet personalet i psykiatrien har et forudindtaget syn på mennesker med sværere psykiske lidelser, fordi de oftest møder patienter med lange, hyppige genindlæggelser og ikke ser de patienter, der kommer sig fra sygdommen. Det betyder meget for det enkelte menneskes bedring, at personalet giver udtryk for håb og faciliterer en personlig udviklingsproces mod at komme sig fra sygdommen. Derfor er det afgørende, at personalet i psykiatrien lytter til patienterne, og at behandlingen tager udgangspunkt i recovery. Psykologien i psykiatrien Selv arbejder jeg som klinisk psykolog i psykiatrien og har tidligere arbejdet flere år i socialpsykiatrien. Jeg har for nylig skrevet bogen Psykologien i psykiatrien (Kistrup, 2012), som beskriver psykologiens naturlige og nødvendige placering i nutidens tværfaglige og integrerede psykiatri. Bogen har omdrejningspunkt i en psykologisk forståelse af, tilgang til og behandling af mennesker med skizofreni, som tidligere blev betragtet som utilgængelige for psykologisk behandling. I dag ved vi, at mange mennesker kommer sig fra sygdommen, og at psykologers arbejde er en essentiel del af den psykiatriske behandling. Jeg er derfor optaget af vores faggruppes arbejde i psykiatrien og vil bidrage med et andet budskab: At vi faktisk er mange både psykologer og psykiatere og i øvrigt andre kliniske faggrupper i psykiatrien, som er dybt engagerede i vores arbejde med mennesker med psykiske sygdomme. Psykiatrien har gennem en årrække været ramt af besparelser og ikke haft særligt høj politisk prioritet. Det kan mærkes i det daglige. Indimellem kan det være vanskeligt at udføre en kvalificeret behandling, der lever op til vores individuelle standarder for god behandling under disse kår. Men medarbejderne i psykiatrien gør meget ud af at have fokus på det enkelte menneske med en psykisk sygdom, der kræver behandling. Der er naturligvis et vist potentiale for udvikling. Og psykiatrien kan blive meget bedre. Men jeg vil mene, at kritikken bør have flere nuancer. I de seneste år er der sket meget i det offentlige behandlingstilbud. Psykiatrien er under udvikling fra et overvejende sygehusbaseret til et overvejende ambulantbaseret behandlingssystem, og vi arbejder ud fra grundlæggende værdier om faglighed, respekt, ansvar og udvikling. Der refereres ikke længere til en reduktionisk biomedicinsk sygdomsmodel. I dag baserer psykiatrisk behandling sig på multikausale, udviklingsorienterede sygdomsmodeller med fokus på samspillet mellem arv, miljø og udvikling i forskellige retninger hele livet igennem. Af den nye Grundbog i psykiatri (Simonsen & Møhl, 2010) fremgår det netop, at mennesket er i centrum og den psykologiske synsvinkel har vundet større indpas i psykiatrien end tidligere. I maj 2012 var en stort anlagt konference Et skridt videre Rehabilitering og recovery frem mod 2015 sat i værk af Region Hovedstadens Psykiatri og Foreningen Det Sociale Netværk, hvor både brugere, pårørende og fagfolk fra psykiatrien deltog. Recovery fremgår i aktuelle sundhedspolitiske planer og anses for at være en vigtig del af fremtidens psykiatri. Det skal også bemærkes, at der i dag findes en stigende interesse for psykiatri i den aktuelle sundhedspolitik, hvilket er absolut prisværdigt. Med hensyn til en ofte set kritik af den psykiatriske anvendelse af diagnoser må man aldrig glemme, at en diagnose ikke er nogen sandhed om det enkelte menneske og ikke forklarer årsagen til en psykisk sygdom. Men diagnoser er et nødvendigt redskab for, at man kan planlægge og udføre en kvalificeret psykiatrisk behandling på baggrund af evidensbaserede metoder og systematisere og videreformidle viden. Der med har vi en vigtig forudsætning for uddannelse og udvikling af ny og bedre behandling. Diagnoser anvendes grundlæggende i sundhedsvæsenet, fordi man skal vide, hvilken sygdom det drejer sig om, for at man kan vide, hvordan man skal behandle den specifikke sygdomstilstand hos det enkelte menneske. Diagnoser udelukker ikke, at man kan og naturligvis skal have fokus på det enkelte menneskes ressourcer, livssituation og livshistorie. Og ikke mindst mennesket bag sygdommen fordi man jo ikke er sin sygdom, man har en sygdom. Det er blandt andet her, psykologien har sin berettigelse i psykiatrien. Gal eller normal? Den store nationale kampagne En af os mod tavshed, tvivl og tabu om psykisk sygdom er et kæmpe skridt på vejen mod at komme stigmatisering af mennesker med psykiske sygdomme til livs. PSYKOLOG NYT NR SIDE 15

16 Tidligere blev stigma opfattet som en egenskab ved det enkelte menneske. I dag ved man, at stigmatisering foregår mellem mennesker, hvorfor stigmatisering handler mere om opfattelser hos dem, der stigmatiserer, end om egenskaber hos dem, der bliver stigmatiseret (Kistrup & Kistrup, 2011). I denne forbindelse er det positivt, at DR i Gal eller normal? -udsen delserne valgte at fokusere på psykisk sygdom i deres formidling til befolkningen. Programmet Gal eller normal? har vakt megen omtale og debat. Jeg håber, at flertallet af seerne har fanget budskabet om, at man ikke kan se forskel på mennesker med eller uden en psykisk sygdom, og at man faktisk kan blive rask også fra en sygdom som skizofreni. Formen kan man diskutere, og selv kan jeg være i tvivl om, hvorvidt det er afstigmatiserende at lave et tv-program, hvor man skal gætte, hvem der er syg eller rask. Uanset den gode hensigt. Kunne man fx forestille sig et tv-pro gram, hvor man udsætter mennesker med fysiske sygdomme for forskellige prøver og herefter gætter, hvem der har en hjerte-kar-sygdom eller kræft? Den onde psykiatri? Afslutningsvis vil jeg vende tilbage til interviewet med Holmgren, idet han ud fra et narrativt perspektiv anfører, at psykiatrien skaber et adskillelsessamfund, et dem og os. En italesættelse af psykiatrien som nærmest ond, hvor medarbejderne ikke lytter til eller interesserer sig for mennesker med psykiske sygdomme, er netop med til at skabe en form for adskillelse gennem en unuanceret og dikotom fremstilling af psykiatrien. Det er uhensigtsmæssigt, og det er hverken vi, der arbejder i psykiatrien, eller de mennesker, som søger hjælp i det offentlige behandlingssystem, tjent med. I værste fald bliver de skræmt væk og søger ingen hjælp. Naturligvis skal patienten altid komme allerførst. Det er jeg helt enig med Holmgren i. Det er et vigtigt budskab. Og det er netop formålet med kvalificeret psykiatrisk behandling på baggrund af diagnostik og evidensbaserede psykoterapeutiske metoder. Jeg vil mene, at det fortsat er grundlæggende, at psykologer har en velfunderet psykologisk forståelse af og tilgang til det enkelte menneske, når de behandler mennesker med psykiske sygdomme i psykiatrien. Lad os blive ved med det. Referencer: Morten Kistrup, cand.psych., autoriseret psykolog Kistrup, M. (2012). Psykologien i psykiatrien at forstå, forholde sig til og behandle mennesker med skizofreni. København: Dansk Psykologisk Forlag. Kistrup, M. & Kistrup, K. (2011). Psykologien bag stigma. I: Vendsborg, P. et al. (red.). Dømt på forhånd om stigmatisering af mennesker med psykiske lidelser. København: PsykiatriFondens Forlag. Lykke, N.: Men allerførst patienten. Psykolog Nyt 13, Simonsen, E. & Møhl, B. (2010). Grundbog i psykiatri. København: Hans Reitzels Forlag. SIDE 16 PSYKOLOG NYT NR

17 NYE BØGER Præmatures Vilkår (red.): At føde for tidligt. 13 mødre fortæller deres meget personlige historie om deres oplevelse med at føde for tidligt. Historierne giver indblik i den krisetilstand, der hersker inden i forældrene under neonatal afdelingen og efter udskrivelse. Fokus er på de psykologiske aspekter. Bogen indeholder også et kapitel af cand.psych. Lisbeth Gath, der beskriver det teoretiske grundlag for forældrenes reaktioner. Forlaget UIFA, 2012, 198 sider, 228 kr. Lonni Hall og Svend Tabor: Ledelse af velfærd. Om ca. ti år vil der blive mangel på arbejdskraft og færre økonomiske ressourcer i den offentlige sektor. Derfor skal de offentlige ledere fylde deres ledelsesrum med fokus på udvikling og med afsæt i det formål, de er sat i verden for. Vi skal være effektive, innovative og modige for at kunne være med til at bevare eller måske endda forbedre det danske velfærdssamfund. Hans Reitzels Forlag, 2012, 231 sider, 248 kr. S. Hildebrandt; M. Stubberup; M. Nielsen; E. Crone: Introduktion til Teori U. Otto Scharmers teori gør op med ideen om, at vi kun behøver fornuft og fortidige erfaringer til at lede os selv og vores virksomheder godt ind i fremtiden. Bogen giver en grundig gennemgang af teoriens vigtigste begreber ved hjælp af modeller, eksempler og øvelser. Desuden præsenterer den en række cases, der viser, hvordan organisationer har skabt ægte læring og innovation ved at omsætte Teori U til praksis. Gyldendal Business, 2012, 158 sider, 200 kr. Per Brændgaard og Uffe Damborg: Mindful spisning. Mindful spisning er, siger forfatterne, vejen ud af slankekures usunde og unaturlige forhold til mad og spisning. Det er en ny tilgang til vægttab, der vil overflødiggøre alle slankekure. Mindful spisning handler ikke om, hvad man må spise, men om hvordan man spiser. Mindful spisning er en eviggyldig metode til at finde glæden ved spisning. En metode, som oven i købet giver vægttab. Pretty Ink, 2012, 219 sider, 250 kr. indb. Jens-Jørgen gravesen: Negativ spontananalyse. Viser, hvordan mange psykiske og psykosomatiske lidelser kan skyldes negative hypnotiske tilstande, der er opstået spontant og ubemærket: angst, depression, OCD, PTSD, migræne, smerter, muskelspændinger, svimmelhed m.fl. Med viden om hypnose og især om trancefænomenerne kan tilstandene identificeres. Bogens viser i teori og praksis, hvordan negativ spontanhypnose kan analyseres og behandles hurtigt og skånsomt med hypnoterapi. Klim, 2012, 176 sider, 239 kr. Gitte Sander: Leg og fællesskaber på døgninstitution. Bogen viser, hvordan man i sin hverdag kan integrere Imago-metoden, som forenklet sagt handler om at lytte til hinanden og lære hinanden at kende på et dybere plan. Metoden belyses af en række genkendelige eksempler. Der gives finder inspira tion til nye måder at fordybe parforholdet og en række forslag til procesværktøj, den enkelte kan have med sig til at få indsigt i baggrunden for reaktionsmønstre og finde fokus. Forlaget Duo, 2012, 412 sider, 298 kr. NYE BØGER præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende. PSYKOLOG NYT NR SIDE 17

18 RISIKOVURDERINGER vold Risiko for Skal vi? Kan vi? Disse spørgsmål opsummerer hovedpunkterne i de sidste årtiers diskussion om klinikeres vurderinger af en persons risiko for at begå voldskriminalitet herunder også sædelighedskriminalitet. E t af de mest omdiskuterede spørgsmål inden for retspsykologien og retspsykiatrien er, om vi kan forudsige risikoen for, at en person begår fornyet vold? Risikoen for at begå vold vurderes inden for en lang række kontekster, fx psykiatrien, retspsykiatrien og kriminalforsorgen. Risikovurdering udføres hyppigst med henblik på at identificere og forudsige risiko for voldsadfærd eller for at formulere en risikohåndteringsplan, der kan guide indsatsen med at monitorere, håndtere og reducere voldsrisiko. Uanset formålet forudsætter det, at vi er i stand til at foretage sådanne vurderinger med en vis træfsikkerhed. Fejlvurderinger kan have fatale følger for samfund og den vurderede person. Underestimering vil resultere i en fejlslagen indsats med hensyn til at beskytte samfundet. På den anden side kan overestimering medføre for lange indlæggelser/indespærringer samt for restriktive indskrænkninger i personens friheder. Det er med andre ord klinikerens pligt på én og samme tid at beskytte såvel potentielle ofre i det omgivende samfund mod vold herunder også personale og medpatienter/klienter som at hjælpe den vurderede til ikke at begå vold. Det historiske perspektiv Det at forudsige kriminel adfærd fik særlig stor opmærksomhed i 1960 erne og 1970 erne. Her viste en række undersøgelser, at størstedelen af de personer, som af klinikere blev vurderet som farlige, ikke begik ny kriminalitet (Cocozza & Steadman, 1976). Det fik indflydelsesrige forskere og organisationer (fx American Psychiatric Association) til at konkludere, at klinikere ikke med nogen rimelig præcision kunne forudsige kriminelt recidiv og derfor skulle undlade at foretage sådanne med afsæt i kliniske vurderinger. Til stadighed er et af de mest citerede værker Monahans (1981) Predicting Violent Behavior An Assessment of Clinical Techniques. Her lyder konklusionen blandt andet, at klinikere oftere rammer forkert end rigtigt, når de skal forudsige voldsadfærd alene på baggrund af deres kliniske skøn, og at de opnår en træfsikkerhed svarende til at slå plat eller krone. Disse empiriske fund blev startskuddet til en videnskabelig intensivering af forskningen i at vurdere voldsrisiko. De seneste tre årtier har området undergået en enorm udvikling. I dag er det således uomtvisteligt, at risiko for voldskriminalitet kan forudsiges med en træfsikkerhed signifikant bedre end chanceniveau, om end præcisionen fortsat er langt fra perfekt (Singh, Grann & Fazel, 2011). Hvordan er man så nået frem til med en vis succes at kunne forudsige voldsadfærd? Først og fremmest er der sket et konceptuelt skift fra at tale om farlighed til at tale om risiko. Ligeledes er der sket en bevægelse fra et prædiktionsparadigme til et risikohåndteringsparadigme, dvs. en bevægelse fra personcentrerede engangsprædiktioner uden fokus på ændringspotentiale til at fokusere på personen i kontekst og anskue voldsrisiko som dynamisk og potentielt foranderlig (Otto, 2000). SIDE 18 PSYKOLOG NYT NR

19 Et af de mest omdiskuterede spørgsmål inden for retspsykologien og retspsykiatrien er, om vi kan forudsige risikoen for, at en person begår fornyet vold? PSYKOLOG NYT NR SIDE 19

20 Dernæst er der udviklet evidensbaserede metoder til risikovurdering. Metoder, der på tværs af kliniske settings og landegrænser er fundet reliable og valide. Således demonstrerer en række metaanalyser og reviews, at de såkaldt strukturerede risikovurderingsmetoder med en vis sikkerhed kan vurdere en persons risiko for at begå vold (Hanson & Morton-Bourgon, 2009; Singh et al., 2011). Vurderingsmetoder Udviklingen af strukturerede risikovurderingsmetoder har ført til store fremskridt i vurderingen af voldsrisiko. I disse år er diskussionen centreret om, hvilke af de strukturerede vurderingsmetoder, der er bedst egnet, hvis man både skal have korrekt identificering, intervention og risikohåndtering for øje. Risikovurderingsmetoder inddeles generelt i to kategorier: Den ustrukturerede metode og den strukturerede metode. I Danmark har hverken implementering af eller forskning i vurderingsmetoder haft stor bevågenhed Den ustrukturerede metode Den ustrukturerede metode (erfaringsbaserede eller ustrukturerede kliniske vurderinger) er helt overordnet karakteriseret ved, at der ingen regler er hverken for inklusion af risikofaktorer eller beslutningsprocessen. Bedømmeren afgør selv, hvilke informationer vurderingen skal bygge på, samt på hvilken måde disse skal fortolkes og integreres til en endelig vurdering af personens risiko for at begå vold. Derfor beskrives metoden også i litteraturen som informal, in the head, impression nistic, subjective conclusion, reached (somehow) by a human clinical judge (Grove & Meehl, 1996, s. 294). Fleksibilitet er metodens styrke, og der er ingen krav om oplæring i en bestemt metode. Metoden kan anvendes på tværs af populationer, case-unikke variable kan tages i betragtning, og vurdering og intervention kan følges tæt ad. På trods af disse styrker anses metoden dog generelt for at være utilstrækkelig, idet forskningen indikerer manglende reliabilitet og validitet. De ustrukturerede kliniske vurderinger er historisk set den meste anvendte metode til at vurdere risiko for vold. Dette er også tilfældet i Danmark (Bengtson & Pedersen, 2008). Den strukturerede metode Som umiddelbar respons til manglerne ved den ustrukturerede kliniske vurdering er der gennem de seneste årtier udviklet en lang række metoder med henblik på at øge validiteten ved vurdering af voldskriminalitet. Strukturerede metoder er karakteriseret ved, at der på forhånd er opsat en række kriterier, som bistår bedømmeren. Disse metoder inddeles i to overordnede kategorier: aktuariske og strukturerede kliniske vurderingsmetoder. Aktuariske vurderinger er kendetegnet ved, at de risikofaktorer, der tages i betragtning for at nå frem til en risikovurdering, foreligger a priori. Ligeledes er selve beslutningsprocessen fastlagt på forhånd. Der vil ofte være tale om inklusion af få risikofaktorer de, der i regressionsanalyser har vist sig som de stærkeste prædiktorer for voldsadfærd. Risikofaktorerne repræsenterer en given score jo højere samlet score, des højere risiko. Der er tale om statistiske og ateoretiske redskaber indeholdende risikofaktorer, der umiddelbart kan forekomme at have begrænset klinisk relevans. De aktuariske redskaber bidrager altså med et mål for personens relative risiko statistisk set, dvs. et estimat for risikoen for, at personen på et eller andet tidspunkt begår vold. Imidlertid afviger personer af og til fra gennemsnittet og har en anden adfærd end den forventede. Dette kan skyldes ændringer af dynamiske risikofaktorer, fx at personen ikke længere har et alkoholmisbrug, hvorved dennes voldsrisiko reduceres. Betoningen af primært statiske (ikke-foranderlige) risikofaktorer (ung alder ved første kriminalitet, antallet af voldsdomme etc.) i de aktuariske redskaber afføder manglende sensitivitet over for ændringer i dynamiske risikofaktorer såsom intrapsykiske, adfærdsmæssige eller situationelle forandringer, positive såvel som negative, hos den vurderede person. Kun enkelte aktuariske redskaber inkluderer dynamiske risikofaktorer, eksempelvis STABLE-ACUTE-2007 (Hanson, Harris, Scott, & Helmus, 2007). Er formålet at opnå viden, der kan guide de præventive tiltag over for personen, kommer størstedelen af de eksisterende aktuariske redskaber af samme grund til kort. Ligeledes kan personens risiko aldrig blive lavere end den, der er målt på et tidligere tidspunkt, idet de inkluderede risikofaktorer ikke fordufter med tiden. Fx vil antallet af tidligere domme være uændret eller højere, ligesom det gør sig gældende for typen af ofre, psykopatologi etc. dvs. én gang farlig, altid farlig. Dette er problematisk i forhold til den viden, der foreligger om, at personer, der på et tidspunkt er blevet vurderet at have høj risiko for fornyet vold, ikke altid recidiverer til vold. Strukturerede kliniske vurderinger er karakteriseret ved, at der er regler for inklusion af risikofaktorer, men ikke for selve beslutningsprocessen (fravær af cut-off værdier). Således kombineres evidensbaserede risikofaktorer med klinisk ekspertise. Der vil generelt være tale om inklusion af flere risikofaktorer end ved et aktuarisk redskab, og de inkluderede faktorer vil oftest være både statiske (ikke foranderlige) og dynamiske (foranderlige, fx indsigt, behandlingsrespons, eksponering for risikosituationer). Inklusionen af dynamiske risikofaktorer illustrerer netop metodens fokus på risikohåndtering frem for prædiktion. SIDE 20 PSYKOLOG NYT NR

Risiko for RISIKOVURDERINGER

Risiko for RISIKOVURDERINGER RISIKOVURDERINGER vold Risiko for Skal vi? Kan vi? Disse spørgsmål opsummerer hovedpunkterne i de sidste årtiers diskussion om klinikeres vurderinger af en persons risiko for at begå voldskriminalitet

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Brugeren som samarbejdspartner

Brugeren som samarbejdspartner Velkommen til temadagen: Brugeren som samarbejdspartner 20. November 2013 Velkommen Søren Bredkjær Vicedirektør i Psykiatrien, Region Sjælland Dagens program Input Hvad synes I? Velkomst Dialog under fest

Læs mere

PPR-PsykoLog. Den narrative

PPR-PsykoLog. Den narrative Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Brugerstyret psykiatri

Brugerstyret psykiatri Brugerstyret psykiatri Hvad betyder det i praksis? Til ledere og medarbejdere i Psykiatrien »Brugeren af Psykiatrien skal sikres afgørende bestemmelse over sit behandlingsforløb...«brugerstyret psykiatri

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

MinVej.dk OM PROJEKTET

MinVej.dk OM PROJEKTET MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der sker netop nu i projekt Børn som pårørende i psykiatrien. Projekt Børn som pårørende i psykiatrien er et tre årigt samarbejdsprojekt

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant

Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant Intro Jeg hedder Louise. Jeg er brugerrepræsentant i den arbejdsgruppen, der er ved at lave retningslinier for unipolar depression. Det er jeg, fordi jeg både

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Skolen for Recovery. Vi skaber rum for gensidig læring mellem patienter, pårørende og personale

Skolen for Recovery. Vi skaber rum for gensidig læring mellem patienter, pårørende og personale Skolen for Recovery Vi skaber rum for gensidig læring mellem patienter, pårørende og personale Region Hovedstadens Psykiatri Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Psykiatrisk Center Ballerup

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9. Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Camilla

Læs mere

Notat om status på arbejdet med recovery i Ballerup Kommunes Socialpsykiatri

Notat om status på arbejdet med recovery i Ballerup Kommunes Socialpsykiatri 22.04.15 Notat om status på arbejdet med recovery i Ballerup Kommunes Socialpsykiatri Begrebet recovery dukkede op i psykiatrien i Danmark omkring årtusindskiftet, i forbindelse med en stigende interesse

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

BLIV BRUGERLÆRER. og få indsigt i dit liv!

BLIV BRUGERLÆRER. og få indsigt i dit liv! BLIV BRUGERLÆRER og få indsigt i dit liv! En brugerlærer fortæller, inspirerer og motiverer Nu har du chancen for at blive brugerlærer. Det er et godt tilbud til dig, der gerne vil hjælpe andre og ikke

Læs mere

Bliv frivillig mentor

Bliv frivillig mentor Bliv frivillig mentor Støttet af Me ntor wanted Social og Sundhed 1 Introdu At gøre en forskel i et ungt menneskes liv, vil også gøre en forskel i mit liv. Introduktionshilsen Introduktionshilsen Tak fordi

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og

Læs mere

Aktivitetshuset i Odense Kochsgade 29 5000 Odense C Tlf. 63 754 854 Mail: aktivitetshuset@odense.dk Web: www.odense.

Aktivitetshuset i Odense Kochsgade 29 5000 Odense C Tlf. 63 754 854 Mail: aktivitetshuset@odense.dk Web: www.odense. Aktivitetshuset i Odense Kochsgade 29 5000 Odense C Tlf. 63 754 854 Mail: aktivitetshuset@odense.dk Web: www.odense.dk/aktivitetshuset Arbejdspladsen Organisation: Aktivitetshuset er et aktivitets- og

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk Akut Modtagelse (PAM) Fælledvej indgang 42 4200 Slagelse Tlf. 58 55 93

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København)

Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København) Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København) Underviser Lone Bak Kirk Andreas Nikolajsen Ditte Charles Christina Warrer Schnohr Ensomhed er meget skadeligt for helbredet og koster

Læs mere

Retspsykiatri som et fagområde

Retspsykiatri som et fagområde Retspsykiatri som et fagområde Baggrund Den retspsykiatriske virksomhed kendetegnes typisk ved, at opgaverne for den lægelige behandling, bedømmelse og udtalelse stilles udefra og har til baggrund, at

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere