Skolevejsanalyse 2013 Engesvang Skole

Transkript

1 Skolevejsanalyse 2013 Engesvang Skole

2 Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet Ikast Telefon post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 5 METODE 6 Analysens struktur 7 SKOLEVEJSANALYSE FOR ENGESVANG SKOLE 8 Transport til skole 10 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 11 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 12 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? 13 Aktivitet efter skole 14 Transport fra skole 15 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 16 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 17 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? 18 Transport til hjemmet 19 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 20 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 21 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? 22 Brug af lys og hjelm på cykel og knallert samt brugen af refleksvest 23 Benyttede buslinjer 25 Sammenfatning 26 UTRYGGE LOKALITETER VED ENGESVANG SKOLE 27 Besigtigelse 28 Kommentarer fra Engesvang Skole 33 3

4 4

5 INDLEDNING Ikast-Brande Kommune har med assistance fra Grontmij A/S gennemført en skolevejsanalyse på samtlige af kommunens folkeskoler og friskoler. Skolevejsanalysen blev gennemført i perioden fra mandag den 2. september til fredag den 4. oktober Formålet med skolevejsanalysen er: at gennemføre en kortlægning af de ruter, der primært benyttes af eleverne til skole, fra skole til fritidshjem / fritidsaktivitet og fra fritidshjem / fritidsaktivitet til hjem at udpege evt. lokaliteter, som eleverne vurderer, er farlige eller hvor de føler sig utrygge ved færdsel til og fra skole / fritidsaktivitet at kortlægge elevernes transportmiddelvalg til og fra skole / fritidsaktivitet. Det har været frivilligt at deltage i undersøgelsen, ligesom det har været op til skolerne at afgøre hvilke klassetrin, der skulle deltage i undersøgelsen. Dog har der fra Ikast-Brande Kommunes Drift- og Anlægsafdeling og Skoleafdelingen været udmeldt et stort ønske om, at skolerne skulle deltage. På baggrund af skolevejsanalysen er der foretaget besigtigelser på hver skole. Her har kontaktpersonerne på skolerne og færdselslæreren deltaget i besigtigelsen sammen med repræsentanter fra kommunen. Besigtigelserne er foregået på den måde, at der ved hver skole indledningsvist er drøftet, hvilke lokaliteter skolerne opfatter som utrygge for eleverne samt hvilke lokaliteter eleverne selv har angivet som utrygge. Besigtigelserne er et vigtigt grundlag for senere udarbejdelse af løsningsforslag til forbedring af lokaliteten, idet de er foretaget på baggrund af skolernes lokalkendskab. Alle skoler har deltaget aktivt i besigtigelserne, hvilket Ikast-Brande Kommune gerne vil takke for. 5

6 METODE Skolevejsanalysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleeleverne i kommunen. Skolevejsanalysen er gennemført via Internettet. Her har eleverne i et spørgeskema angivet deres transportmiddelvalg, indtegnet deres rute til og fra skole samt angivet hvor på vejnettet de føler sig utrygge. Indledningsvist har hver elev angivet deres bopæl, skole og klassetrin. Herefter er eleverne blevet spurgt om, hvilket transportmiddel de benyttede den pågældende dag spørgeskemaet blev udfyldt: fra hjem til skole fra skole til eventuel fritidsaktivitet fra skole / fritidsaktivitet til hjem Derudover var der en række tillægsspørgsmål om brugen af cykelhjelm og lys på cyklen samt brugen af refleksvest. Efterfølgende har eleverne indtegnet deres rute til og fra skole samt eventuelle fritidsaktiviteter. På kortet var den enkeltes hjem og skole markeret. Afslutningsvist er hver elev blevet bedt om at udpege eventuelle utrygge steder på vej til og fra skole, enten et kryds eller en strækning. Ved hver udpegning af et utrygt sted blev eleven bedt om at kommentere, hvorfor eleven føler sig utryg på netop dette sted. Til angivelse af årsagen til utryghed havde eleverne følgende foruddefinerede valgmuligheder at vælge imellem Høj hastighed Mange biler Mange lastbiler Farligt kryds Bilerne holder ikke tilbage 6

7 Dårlige oversigtsforhold Ingen cykelsti Svært sted at krydse vejen Andet Eleverne har udfyldt spørgeskemaet på klassen og har derfor haft mulighed for at få hjælp og vejledning fra en lærer. Nogle skoler har benyttet sig af at lade de ældste elever hjælpe de yngste, hvilket erfaringsmæssigt giver gode resultater. Som udgangspunkt blev skolerne bedt om at lade alle klassetrin deltage i undersøgelsen, men det var op til de enkelte skoler at vurdere hvilke ressourcer, der var til undersøgelsen. Analysens struktur I det følgende vises resultaterne for Engesvang Skole. De indsamlede data gengives og skolevejene for de gående og cyklende samt knallert er vist på et kort. Endvidere er de lokaliteter, hvor eleverne føler sig utrygge ved færdsel, vist på kort. Ved lokaliteterne er det opgjort, hvor mange bemærkninger om utryghed, der er til en given lokalitet. En elev kan godt angive mere end en bemærkning pr. lokalitet. Ved den generelle beskrivelse af elevernes adfærd er eleverne blevet opdelt i tre aldersgrupper: Yngste elever, 0. kl. 3. kl. Mellemste elever, 4. kl. 6. kl. Ældste elever, 7. kl. 9. kl. 7

8 SKOLEVEJSANALYSE FOR ENGESVANG SKOLE Engesvang Skole er beliggende i Engesvang som er en lille by omkring 15 km. øst for Ikast. Skolen har adresse på Gl. Kongevej, se figur 1. Figur 1 Skoleveje for gående og cyklende elever ved Engesvang Skole Engesvang Skole har 346 elever fordelt på alle årgange fra 0. klasse til og med 9. klasse. Der er 159 elever som har deltaget i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 46 %, se tabel 1. 8

9 Engesvang Skole Alle deltagende skoler i Ikast-Brande Kommune Klasse Deltagende Andel af Deltagende Andel af Elevtal Elevtal elever elever elever elever 0. Klasse % % 1. Klasse % % 2. Klasse % % 3. Klasse % % 4. Klasse % % 5. Klasse % % 6. Klasse % % 7. Klasse % % 8. Klasse % % 9. Klasse % % I alt % % Tabel 1 Andel af de deltagende elever fordelt på klassetrin. Det er primært de ældste klasser som er repræsenteret i undersøgelsen, da hverken klasse eller 4. klasse har svaret på undersøgelsen. Den laveste svarprocent er i 6. klasse med kun 44%. Det vurderes at resultatet er repræsentativt for de mellemste og ældste klasser. Undersøgelsen er ikke repræsentativt for de mindste klasse, da det kun er 3. klasse der har svaret på undersøgelsen. Den samlede svarprocent for skolen er på 46%. 9

10 Transport til skole Der er et meget højt antal elever som kommer til skole på cykel/knallert, nemlig hele 69 %. 16 % bliver kørt i bil, 9 % går og 6 % tager bus/tog, se tabel 2 og figur 2. Hermed er 78 % af eleverne selvtransporterende. Klasse Gående På cykel / knallert I bus / tog I bil I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0.klasse klasse klasse klasse 4 10% 21 53% 3 8% 12 30% % 4.klasse klasse 2 6% 21 68% 1 3% 7 23% % 6.klasse 1 5% 15 75% 1 5% 3 15% % 7.klasse 0 0% 20 83% 1 4% 3 13% % 8.klasse 5 19% 18 69% 3 12% 0 0% % 9.klasse 3 17% 14 78% 1 6% 0 0% % I alt 15 9% % 10 6% 25 16% % Tabel 2 Elevernes normale transportmiddel 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse I bil I bus/tog På cykel/knallert Gående Figur 2 Elevernes transportmiddel til skole 10

11 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 52 % af de yngste elever går eller cykler alene, hvorimod hhv. 67 % og 73 % af de mellemste og ældste elever går eller cykler alene. Kun hhv. 5 % og 0 % af de mellemste og ældste elever følges med deres forældre, hvor det er 16 % af de yngste elever. Et ca. ligeligt antal på mellem 27 % og 32 % følges med en kammarat. Der ses en tydelig tendens til, at de ældre elever går og cykler mere alene og at de ældre elever ligeledes går og cykler mindre med deres forældre, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse Med kammarat Med voksen Alene Figur 3 Andel af elever der går eller cykler med andre 11

12 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle Hele 80 % af de elever i klasse, som bliver kørt i bil eller med bus/tog til skole, har mulighed for at gå eller cykle. Af eleverne i klasse er det 92% og af de ældste elever i klasse er det 100% som kunne benytte et andet transportmiddel. Der er dog kun 8 elever i de ældste klasser som ikke cykler/kører knallert eller går. Samlet set har 89 % af eleverne mulighed for at gå eller cykle, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse Figur 4 Andel af elever i bus/tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper 12

13 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog til skole har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur klasse klasse klasse Figur 5 Årsager til ikke at gå eller cykle Af de 35 elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog, har 9 % angivet en årsag, som har med vejnettet og trafikken at gøre, såsom Der mangler cykelsti og Der er for mange biler. 60 % har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om holdninger, såsom Mine forældre giver mig ikke lov. 31 % har angivet andre årsager. 13

14 Aktivitet efter skole Figur 6 viser, hvad eleverne skal efter skole. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse Besøg kammarat Sport eller fritidsaktivitet På fritidshjem Direkte hjem Figur 6 Elevernes aktivitet efter skole Der ses en tendens til, at jo yngre eleverne er, jo flere går på fritidshjem og jo ældre eleverne er, jo flere tager direkte hjem efter skole. 14

15 Transport fra skole Der er 34 % af eleverne, der er gående fra skole, 49 % er på cykel/knallert, 15 % bliver kørt i bil og 2 % er med bus/tog, se tabel 3 og figur 7. Hermed er 83 % af eleverne selvtransporterende. Klasse Gående På cykel / knallert I bus / tog I bil I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0. klasse klasse klasse klasse 11 50% 9 41% 0 0% 2 9% % 4. klasse klasse 7 50% 5 36% 0 0% 2 14% % 6. klasse 2 25% 6 75% 0 0% 0 0% 8 100% 7. klasse 0 0% 6 75% 0 0% 2 25% 8 100% 8. klasse 0 0% 2 40% 0 0% 3 60% 5 100% 9. klasse 0 0% 1 50% 1 50% 0 0% 2 100% I alt 20 34% 29 49% 1 2% 9 15% % Tabel 3 Elevernes normale transportmiddel 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse I bil I bus/tog På cykel/knallert Gående Figur 7 Elevernes transportmiddel fra skole 15

16 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 78 % af de ældste elever går eller cykler alene, hvorimod hhv. 30 % og 25 % af de yngste og mellemste elever går eller cykler alene. Kun 5 % af de yngste elever følges med deres forældre, mens ingen af de ældre elever gør det. Hhv. 65 % og 75 % af de yngste og mellemste elever følges med en kammerat, hvor kun 22 % af de ældste elever gør det, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse Med kammarat Med voksen Alene Figur 8 Andel af elever der går eller cykler med andre 16

17 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 100 % af de elever i klasse, som bliver kørt i bil eller med bus/tog fra skole, har mulighed for at gå eller cykle. For eleverne i klasse er dette tal kun 17 %. Der er ingen af eleverne i klasse der kan skifte transportmiddel, men der er også kun to som bliver kørt i bil og ingen tager bussen. Samlet set har 30 % af eleverne mulighed for at gå eller cykle, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse Figur 9 Andel af elever i bus/tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper 17

18 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog til skole har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur klasse klasse klasse Figur 10 Årsager til ikke at gå eller cykle Af de 10 elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog, har ingen angivet årsager, som har med vejnettet og trafikken at gøre, såsom Bilerne kører for hurtigt og Der er for mange biler. 70 % har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om holdninger, såsom Mine forældre giver mig ikke lov. 30 % har angivet andre årsager. 18

19 Transport til hjemmet På turen hjem kører 68% på cykel/knallert og 13% går. 11% bliver kørt i bil og 8% kører med bus/tog, se tabel 4 og figur 11. Således er 81 % af eleverne selvtransporterende. Klasse Gående På cykel / knallert I bus / tog I bil I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0.klasse klasse klasse klasse 4 10% 24 60% 3 8% 9 23% % 4.klasse klasse 5 16% 20 65% 2 6% 4 13% % 6.klasse 2 10% 16 80% 1 5% 1 5% % 7.klasse 1 4% 18 75% 3 13% 2 8% % 8.klasse 5 19% 16 62% 3 12% 2 8% % 9.klasse 3 17% 14 78% 1 6% 0 0% % I alt 20 13% % 13 8% 18 11% % Tabel 4 Elevernes transportmiddelvalg til hjemmet efter aktivitet eller skole 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse I bil I bus/tog På cykel/knallert Gående Figur 11 Elevernes transportmiddelvalg til hjemmet efter aktivitet eller skole 19

20 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 79 % af de mellemste elever går eller cykler alene, hvorimod hhv. 61 % og 72 % af de yngste og ældste elever går eller cykler alene. Kun hhv. 5 % og ingen af de mellemste og ældste elever følges med deres forældre, hvor det er 14 % af de yngste elever. 25 % af de yngste elever følges med en kammarat og hhv. 16 % og 28 % af de mellemste og ældste elever følges med en kammarat. Der ses en tendens til, at de ældre elever følges mere med kammarater end de yngste elever, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse Med kammarat Med voksen Alene Figur 12 Andel af elever der går eller cykler med andre 20

21 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle Hele 75 % af de yngste elever, der bliver kørt i bil eller er med bus/tog, har mulighed for at gå eller cykle. For de mellemste elever er det lidt lavere på 63 % og for de ældste er det helt oppe på 64% som godt kunne skifte transportmiddel. Samlet set har 68 % af eleverne mulighed for at gå eller cykle, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse Figur 13 Andel af elever i bus/tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper 21

22 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bil eller tager bus/tog til hjemmet, har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur klasse klasse klasse Figur 14 Årsager til ikke at gå eller cykle Af de 31 elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog, har 19 % angivet årsager, der kan tilskrives vejnettet og trafikken, såsom Der mangler cykelsti og Der er for mange biler. 58 % har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om holdninger. 23 % har angivet andre årsager. 22

23 Brug af lys og hjelm på cykel og knallert samt brugen af refleksvest Samlet set har 89 % af eleverne lys på cyklen/knallerten når der er mørkt. Der er flest som har lys på i de ældste klasser og færrest i de yngste og mellemste klasser, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse Figur 15 Andel af elever der benytter lys på cyklen, når det er mørkt, fordelt på aldersgrupper De yngste elever benytter hjelm på 93 % af turene, mens det samme er gældende for 95 % af de mellemstes ture. Der er kun 47 % i de ældste klasser der benytter cykelhjelm. Således er der en tendens til, at der bruges hjelm på en lavere andel af turene, jo ældre eleverne er. Samlet set benytter eleverne hjelm på 73 % af turene, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse Figur 16 Andel der benytter hjelm 23

24 Eleverne i de yngste klasser bruger refleksvest på 31 % af deres ture. Eleverne i de mellemste klasser benytter refleksvest på 11 % af deres ture og eleverne i de ældste klasser benytter refleksvest på 21 % af deres ture. I gennemsnit benytter eleverne refleksvest på 21 % af turene, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse Figur 17 Andel der benytter refleksvest 24

25 Benyttede buslinjer Tabel 5 viser, hvilke buslinjer eleverne benytter til skole, fra skole og til hjemmet. Det er primært linje 176, der benyttes. Bus linje Til skole Fra skole Til hjem I alt / Skolebus Er med tog Ved ikke/ Ikke svaret I alt Tabel 5 Buslinjer som eleverne benytter 25

26 Sammenfatning Transportvanerne for de deltagende elever på Engesvang Skole er opsummeret i tabel 6, hvor de også er sammenlignet med gennemsnittet for alle deltagende skoler. Transportmiddel til skole Engesvang Skole Antal elever Andel af elever Ikast-Brande Kommune Antal elever Andel af elever Gående 15 9% % På cykel/knallert % % I bus/tog 10 6% 268 9% I bil 25 16% % Transportmiddel fra skole Gående % % På cykel/knallert 20 13% % I bus/tog 15 9% 49 4% I bil 24 15% % Transportmiddel til hjemmet Gående 20 13% % På cykel/knallert % % I bus/tog 13 8% % I bil 18 11% % Transportvaner Cykel/knallert, lys på cyklen % % Cykel/knallert, brug af hjelm % % Cykel/knallert, brug af refleksvest 51 21% % I bus, mulighed for at gå eller cykle 22 92% % I bil, mulighed for at gå eller cykle 33 63% % Tabel 6 Oversigt over transportmiddelvalg og vaner i forhold til gennemsnittet 26

27 UTRYGGE LOKALITETER VED ENGESVANG SKOLE På nedenstående figur ses de lokaliteter omkring Engesvang Skole, som eleverne har udpeget som utrygge eller farlige at færdes på. Figur 18 Udpegede utrygge lokaliteter ved Engesvang Skole 27

28 I nedenstående tabel er de mest utrygge lokaliteter i nærheden af skolen angivet samt årsag til utrygheden. Lokalitet Kryds/strækning Høj hastighed Mange biler Mange lastbiler Farligt kryds Bilerne holder ikke tilbage Dårlige oversigstforhold Ingen cykelsti Andet Svært sted at krydse vejen Udpegninger i alt Gammel Kongevej/Birkevej K Gammel Kongevej/Ågade K Gammel Kongevej S Viborgvej K Viborgvej/Karupvej K Gammel Kongevej/Peter Svinths Vej K Gammel Kongevej K Gammel Kongevej/Dahlsvej K Gammel Kongevej S Gammel Kongevej S Gammel Kongevej S Krattet S Tabel 7 Mest utrygge lokaliteter i nærheden af Engesvang Skole. Årsager til utryghed er angivet. Tabellen er sorteret efter, hvor mange forskellige elever der har angivet en lokalitet som utryg. Besigtigelse Der er foretaget besigtigelse ved Engesvang Skole onsdag den 30. oktober 2013 kl Nedenfor er de kryds og/eller strækninger, der er besigtiget, angivet med beskrivelse af det oplevede problem samt løsningsforslag. 28

29 Gl. Kongevej / Birkevej Problem: Krydset er udpeget som utrygt af 13 elever pga. mange biler, farligt kryds og svært sted at krydse vejen. Beskrivelse af kryds: Krydset Gl. Kongevej / Birkevej er et T kryds, der er beliggende lige foran skolen. Overfor Birkevej er der indkørsel til skolen og skolens parkeringsplads samt afsætningsplads for busserne. Krydset er anlagt med venstresvingsspor mod Birkevej. Der er krydsningshelle på Birkevej med fodgængerfelt. Der er fodgængerfelt på Gl. Kongevej syd for krydset over mod skolen. Der er fællessti fra Birkevej mod nord i den østlige side af Gl. Kongevej. I den modsatte side er der cykelsti frem mod skolen fra nord. Løsningsforslag: Der foreslås ingen yderligere tiltag til sikring af krydsende trafik af de lette trafikanter, idet der både er fodgængerfelt på Birkevej og Gl. Kongevej. Der bør markeres cykelsymboler på tværs af Birkevej. Det foreslås at etablere cykelareal langs med parkeringspladsen ved skolen således, at de cyklister, der kommer fra nord bliver ført mere naturligt ind mod skolen og cykelparkeringen og dermed ikke skal blande sig med bilister, der kommer til og fra parkeringspladsen. Krydset Gl. Kongevej / Birkevej set mod syd. Krydset Gl. Kongevej / Birkevej set mod vest. 29

30 Gl. Kongevej / Karupvej Problem: Skolen påpeger, at der opstår utrygge situationer for cyklister, der kommer fra nord og krydser Karupvej. Der er ikke etableret cykelsti langs Gl. Kongevej og bilisterne har dermed ikke fokus på cyklisterne, når de kommer kørende i mørke. Beskrivelse af kryds: Krydset Gl. Kongevej / Karupvej er et større T kryds beliggende udenfor byen. Krydset er anlagt med store krydshjørner. Der er opsat lokal hastighedsbegrænsning på 60 km/t før krydset. Der er ingen belysning i krydset. Løsningsforslag: Det foreslås at opstramme krydset, så krydset virker mindre. Af hensyn til de tunge køretøjer skal krydshjørnerne evt. etableres som overkørbare arealer. Endvidere foreslås det at etablere en sekundærhelle på Karupvej for at markere krydset. En sekundærhelle kan også være med til at nedsætte hastigheden for de trafikanter, der kommer fra Karupvej op mod krydset. Som en ekstra sikkerhedsforanstaltning foreslås det at etablere cykelsti på Gl. Kongevej fra stiudmundingen ved Viborgvej til stien inde i byen. Krydset Gl. Kongevej / Karupvej set mod nord. Krydset Gl. Kongevej / Karupvej set mod vest. 30

31 Stiudmunding Gl. Kongevej lige øst for Viborgvej Problem: Skolen ønsker at få markeret, at der er krydsende cykeltrafik fra sti mod Gl. Kongevej. Beskrivelse af kryds: Stien, der forløber langs Viborgvej, munder ud i Gl. Kongevej i en kurve. Der er opsat en oplysningstavle om anbefalet rute for cyklister lige overfor stiudmundingen. Løsningsforslag: Der foreslås ingen fysiske ændringer af krydset. Det vurderes, at vigepligtsforholdene er tydelig for cyklisterne. Det anbefales, at skolen gør eleverne opmærksomme på, hvilke hensyn der skal tages, når Gl. Kongevej skal krydses her. Stiudmunding til Gl. Kongevej set mod syd. Stiudmunding til Gl. Kongevej set mod vest. 31

32 Stiudmunding Gl. Kongevej - syd Problem: Skolen påpeger utryghed omkring sikker krydsning mod stiforbindelse i Engesvang syd. Beskrivelse af kryds: Stien, der forløber langs Viborgvej, munder ud i Gl. Kongevej i en kurve i byen. Der er skiltet med krydsende cyklister fra nord. Løsningsforslag: Et forslag til forbedring af trygheden for cyklister er at etablere cykelbane fra stien til Gl. Kongevej. Men idet der bliver kørt med vindmøllertransporter og modulvogntog ind i Engesvang, vurderes en cykelbane ikke at forbedre trygheden. En cykelsti afgrænset af en kantsten vil være en mere trafiksikker løsning. Det anbefales, at skolen gør eleverne opmærksomme på, hvilke hensyn der skal tages, når Gl. Kongevej skal krydses her. Dobbeltrettet fællessti i den sydlige del af Engesvang. Krydset Gl. Kongevej / Sti set mod nord. 32

33 Kommentarer fra Engesvang Skole Skolebestyrelsen i Engesvang har i forbindelse med elevernes analyse af deres skolevej også ønsket at høre forældrenes mening. Det er vores opfattelse, at forældrene kan give et indspark til at gøre børnenes skolevej mere sikker. Det er vores oplevelse af forældrene ikke finder skolevejen tryg, da rigtig mange forældre kører deres børn i skole frem for at sende dem på cykel. Det er skolebestyrelsens overbevisning, at det er i alles interesse, at børnene selv cykler i skole. Derfor har skolebestyrelsen lavet et opslag med en mail, hvortil forældrene kunne skrive, hvis de havde en mening om deres barns skolevej. Skolebestyrelsen har modtaget 3 skriftlige henvendelser samt nogle mundtlige indspark. På baggrund af henvendelserne har skolebestyrelsen sammenfattet nedenstående. Kommentarer fra forældrene angående optimering af børnenes skolevej 1. Krydset Gl. Kongevej, Jernbanegade og Ågade Bilister fra Ågade kommer med høj fart og overholder ikke den ubetingede vigepligt, men kører lige over. Yngre elever, som kommer gående, har svært ved at overskue situationen, når de skal igennem krydset. 2. Området ved parkeringspladsen foran skolen Forældrene oplever, at der er virvar! Kan der laves en ind- og udkørsel, hvis af- og pålæsningsbåsen fjernes? Bilisterne tænker mere på sig selv end på børnene. Således holder de ikke tilbage for børnene ved forgængerfeltet. Kan der laves fartdæmpere? 3. Flere fodgængerfelter Særligt de store børn bruger ikke de to eksisterende fodgængerfelter foran skolen. Kan der laves flere fodgængerfelter? Der er efterlyst fodgængerfelt, så eleverne kan cykle lige over fra Birkevej og ind på skolens grund. Desuden er der udtrykt ønske om fodgængerfelt ved Peter Svinths Vej og over Gl. Kongevej. 4. Karupvej Utrygt for både børn og voksne at cykle gennem svingene under rute 13, trods hastighedsnedsættelse til 60 km/t. Vejen er meget smal, der er dårlig oversigt og hastigheden virker høj. Det er heller ikke trygt som bilist at møde cyklister. Strækningen er skolevej både for børn fra Karupvej, men også fra Skygge. Ud over egen kørsel vil disse børn også gerne have besøg af klassekammerater. Her opleves det, at disse ikke må cykle strækningen. Ønsket er en cykelsti i en eller anden form. Eventuelt over marken, så den forbindes med Krattet. 5. Gl. Kongevej Forældrene oplever virvar! Ikke overskuelig for især de yngre børn og som bilist. Der er ofte parkerede biler, hvor der er gjort plads til cykling. Det medfører, at cyklisterne pludseligt kommer langt ud på kørebanen, når de skal uden om biler og indsnævringerne. 33

34 Strækningen kan også gøres mere sikker, hvis der ikke var gennemkørsel for lastbiler mellem nord og Løhdesvej. Det kan løses med en venstresvingsbane på Viborgvej (rute 13) ved den sydlige indkørsel til byen. Ønskeligt, at fortovet blev forlænget medlem Peter Svinths Vej og Emil Ernsts Vej. 6. Birkevej Mange bilister fra sidevejene overholder ikke deres vigepligt. Især til deres venstre side. Løsningen kan være, at fortovet køres igennem på nordsiden af vejen, så det giver en fartdæmpning at skulle op over et fortov. 7. Ågade Utrygt for både børn og voksne at cykle gennem svingene under rute 13. Vejen er meget smal, der er dårlig oversigt og hastigheden virker høj. Det er heller ikke trygt som bilist at møde cyklister. Strækningen er skolevej både for børn fra Ågade og Krattet, men også vejen til Bording og Ikast. De større børn får med tiden kammerater i disse byer, hvor dette er nærmeste vej at cykle. Ågade benyttes også af mange voksne cyklister. En cykelsti vil derfor gøre det mere trygt for skoleelever, deres kammerater og øvrige cyklister og ikke mindst bilister. Det kan være ønskeligt, hvis alle børn kan få lov til at cykle i skole hver dag. Undersøgelser viser, at cykeltransport til skole giver sundere og dygtigere børn. 34

35