Analyse af behov for plejeboliger og rehabiliteringspladser i Frederikssund

Transkript

1 Analyse af behov for plejeboliger og rehabiliteringspladser i Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune oplever stigende ventelister til plejeboligerne, rehabiliteringspladser og øvrige tilbud under Ældre og Sundhed. Dette pres er en følge af dels en ændring i befolkningssammensætningen og dels at kommunerne får nye og flere opgaver i forbindelse med det nære sundhedsvæsen. I notatets indledende afsnit skitseres de væsentligste udviklingstendenser, herunder befolkningsprognosen, udviklingen i sundhed og nye opgavetyper i forbindelse med det nære sundhedsvæsen. Efterfølgende fortages en kapacitets- og behovsvurdering. I de følgende afsnit skitseres løsningsmodeller på kort sigt (1-2 år) og på mellemlangt sigt (3-5 år). Under løsningsmuligheder på kort sigt beskrives udvidelse med daghjem samt muligheden for at anvende eksisterende faciliteter til midlertidige plejeboliger eller som rehabiliteringsafdeling. Under løsningsmuligheder på lidt længere sigt beskrives kort etablering af ny rehabiliteringsafdeling og etablering af nye plejeboliger. NOTAT 15. maj 2013 Journal nr Sagsbehandler ANDLU Version Udviklingstendenser Befolkningsudvikling Ifølge befolkningsprognosen for Frederikssund Kommune, vil Ældre og Sundhed i de kommende år opleve en markant stigning i antallet af personer i målgruppen. Som det fremgår af ledelsesinformationen til Social-, Ældre- og Sundhedsudvalget fra februar 2013, vil der samlet set ske en stigning i antallet af ældre over 65 år. Antallet vil stige fra borgere i 2011 til i 2015 og borgere i 2020 svarende til en stigning på ca. 26 pct. Befolkningsprognosen viser endvidere, at særligt grupperne af ældre i alderen år og 85 + vil stige markant. Tabellen illustrerer aldersfordelingen i 2012, 2015 og 2020 fordelt på lokalområder. Befolkningsprognoserne viser, at denne udvikling fortsætter i årene efter Total Total Total 65 + Skibby Jægerspris Frederikssund Slangerup Ukendt adr Total

2 Sundhedsudviklingen blandt ældre Fremtidens ældre har en bedre sundhedstilstand end tidligere. Både mænd og kvinder har gennem de seneste år oplevet en stigning i gennemsnitlig levetid, og får flere år som raske og færre år med langvarig belastende sygdom. Det viser sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSY), hvor udviklingen i ældres helbred fra 1994 til 2005 beskrives. Samtidig sker en ændring i sygdomsbilledet, hvor der fx vil komme en stigning i antallet af demente i takt med, at befolkningen bliver ældre (Nationalt videnscenter for demens). Yderligere er andelen af borgere med kroniske sygdomme stigende, hvilket skyldes en forbedret akut behandling, som bevirker, at mange lever længere med deres kroniske sygdomme end tidligere. (Sundhedsprofilen for regioner og kommuner 2010) Denne udvikling kan medføre, at efterspørgslen på en plejebolig bliver relativt mindre fremadrettet, men at de personer der får behov for en plejebolig vil have et mere sammensat sygdomsbillede og behov for et mere specialiseret tilbud. Det nære sundhedsvæsen KL og kommunerne har skitseret en strategi for etablering af et fremadrettet stærkt sundhedsvæsen. For at sikre mest mulig sundhed for pengene er der behov for en ny satsning på at forebygge indlæggelser. Derfor skal der langt mere fokus på rehabilitering, patientrettet forebyggelse og på at styrke den specialiserede sygepleje. Det betyder, at flere borgere skal hjælpes derhjemme og at færre får behov for at blive indlagt eller genindlagt. Dette frigør ressourcer i sygehusvæsnet. For at kunne imødekomme denne udvikling er det nødvendigt, at kommunernes indsatser kommer tættere på selve indlæggelsen. Jo flere med kronisk sygdom, jo flere ældre medicinske patienter og jo kortere indlæggelsestider, desto større bliver behovet for at kommunernes aktiviteter i grænselandet til sygehusvæsnet styrkes. Det handler om tidlig opsporing af kronisk sygdom, hverdagsrehabilitering og rehabiliterende patientrettet forebyggelse. Derudover handler det om specialiseret sygeplejefaglig opfølgning, akutte sygeplejeteam, akutpladser, forskellige opholdstyper og tilbud om den brede genoptræning og om opfølgning på de borgere som hjemsendes hurtigere fra hospitalerne. 2/18

3 Plejeboliger, rehabiliteringspladser og øvrige tilbudstyper Dette afsnit er en oversigt over eksisterende tilbud under Ældre og Sundhed. Plejeboliger, rehabiliteringspladser og ventepladser er døgnpladser, mens daghjem- og dagaktivitetspladser er dagpladser. Derudover ses en oversigt over øvrige tilbudstyper, der kan potentielt kan medvirke til, at flere borgere kan blive længere i eget hjem. Oversigt over pladstyper Ældre og Sundhed Plejeboliger Rehabiliteringspladser Øvrige midlertidige pladser (ventepladser) Nordhøj De Tre Ege 48-7 Solgården Tolleruphøj Haven (v. Østergaarden) Pedershave I alt Som det fremgår af tabellen er der i dag 258 plejeboliger fordelt over fem omsorgscentre i Frederikssund Kommune, hvoraf 16 er i det særlige demensafsnit i Haven ved Østergaarden. På Tolleruphøj er der indrettet rehabiliteringsafdeling med 14 pladser, og på Afdeling C på De Tre Ege er der syv ventepladser. Daghjems- og dagaktivitetspladser Daghjemspladser (alm.) Daghjemspladser (demens) Dagaktivitetspladser Østergaarden Der er i dag 12 demensdaghjemspladser på Østergården fordelt på to lejligheder. Borgerne anvender pladserne mellem en til fem dage ugentligt. De 12 daghjemspladser giver derved 60 kapacitetsdage ugentligt. Ved seneste opgørelse var der tilknyttet 24 borgere til demensdaghjemmet og der var venteliste. Der er i dagaktiviteten 14 pladser, som tilbydes som halvdags aktivitetstilbud. Derved er kapaciteten 140 pladser ugentligt. De fleste af de borgere der benytter tilbuddet kommer to gange ugentligt. I oversigten nedenfor ses en række relevante tilbud, som på forskellige niveauer har potentiale til at reducere behovet for en plejebolig eller en rehabiliteringsplads. Visse af tilbuddene kan eksempelvis understøtte borgenes muligheder for at blive længere i eget hjem, som fx frivillig demensaflastning, midlertidige pladser, natpladser og et struktureret tilbud om daghjem. Af den midterste kolonne fremgår hvorvidt det pågældende tilbud d.d. findes under Ældre og Sundhed i Frederikssund Kommune. Ældre og Sundhed arbejder på, hvordan disse tilbudstyper kan være en del af løsnin- 3/18

4 gen på det aktuelle og kommende pres på døgnpladstilbudene i kommunen. Oversigt over eksisterende og ikke eksisterende relevante tilbud Tilbudstype Eksisterende? Bemærkning Hjemmepleje + Frivillige - Fx Demensaflastning, Vågekoner, Dagaktivitet, Opfølgning på træning. Evt. samarbejde med eksisterende foreninger Sygepleje + Specialiseret sygepleje herunder geriatri - Akutteam som skitseret i Det nære sundhedsvæsen Fremskudt visitation - Forslag behandles af Social-, Ældre- og Sundhedsudvalget 1.halvår 2013 Træning efter Lov om Social Service Dagaktivitet + + Daghjem for ikke demente - Kan etableres som en udvidelse af den nuværende dagaktivitet, evt. med aftenåbent og mulighed for pleje og hvile. Daghjem for demente + Kan udvides Ventepladserne + Se bemærkning nedenfor. Bredere defineret opholdstyper - f. eks midlertidige ophold, observationsophold, døgnaflastning og natpladser Aflastningspladser + Pt. anvendes en af ventepladserne til aflastningsplads. Kan udvides Rehabilitering, akut osv. + Ældreboliger + Plejeboliger + Status på plejeboliger Ældre og Sundhed har over de seneste to år oplevet en stigning i antallet af personer på venteliste til en plejebolig. Figuren nedenfor viser den samlede udvikling i ventelisten til en plejebolig i Frederikssund Kommune i perioden februar 2011 til februar Det ses, at den samlede venteliste er steget fra 25 i 2011 til 53 i Der er tale om både egne borgere og borgere fra andre kommuner. Personer, der står på venteliste til en plejebolig, men har afslået et tilbud om plejebolig fremgår ikke af figuren. 4/18

5 I henhold til Lov om Social Service 192 a skal kommunerne overholde en ventetidsgaranti. Det betyder, at Frederikssund Kommune skal tilbyde en plejebolig til en borger, der er visiteret til en sådan, inden for maksimalt to måneder. Garantien gælder kun, hvis borgeren er skrevet op på den generelle venteliste og ikke hvis borgeren kun ønsker en plejebolig på et eller flere udvalgte plejecentre. I marts 2013 er der to personer på garantiventeliste til en plejebolig i Frederikssund Kommune, og det kan oplyses, at der i 2013 frem til nu har været samlet har været 10 personer. Som det fremgår af nedenstående tabel, er der sket en mindre stigning fra 2009 til Det må formodes, at det samlede tal for 2013 indikerer en yderligere stigning. År Antal borgere Ingen data (til 22.3) 10 Som følge af, at den venteliste og deraf den gennemsnitlige ventetid på en plejeboliger stiger, må det forventes, at en større andel af personerne på ventelisten vil vælge at blive skrevet på garantiventelisten. Af skemaet nedenfor ses aldersfordelingen i plejeboligerne i Frederikssund Kommune, herunder hvor stor en del af den samlede beboersammensætning de forskellige aldersgrupper udgør. De to koloner til højre angiver, hvor stor andel af borgerne i de forskellige aldersgrupper, der har behov for en plejebolig. Denne fremstilling anskueliggør, hvordan udviklingen i de forskellige aldersgrupper kan tænkes at indvirke på behovet for plejeboliger. 5/18

6 2012 Pct. Antal borgere 2012 Pct. af borgere i kommunen 0-64 år 13 5, år 42 16, ,08 % år 78 30, ,3 % 85+ år , ,2 % Total Status på rehabiliteringspladser I august 2011 blev det besluttet at etablere en rehabiliteringsafdeling med 21 pladser på Tolleruphøj, og syv midlertidige ventepladser på De Tre Ege. Rehabiliteringsafdelingen blev åbnet på Tolleruphøj i april 2012, med i første omgang 14 pladser, og med henblik på at inddrage ydereligere syv plejeboliger på sigt for at få den samlede kapacitet op på 21 rehabiliteringspladser. På baggrund af den nuværende venteliste på plejeboliger er det ikke muligt at nedlægge syv plejeboliger på Tolleruphøj. I løbet af 2012 har de 14 pladser stort set været besat, dog har der hen over efteråret været op til 5 ledige pladser. Betalingen for ventedage på til Region Hovedstaden er samtidig faldet fra 1,186 mio. kr. i 2011 til 0,544 mio. kr. i Siden efteråret og hen over vinteren, har der været mange borgere indlagt på Nordsjællands Hospital, og hospitalet har oplevet en massiv overbelægning. Som det fremgår af figuren har der i samme periode været meget få ledige pladser på rehabiliteringsafdelingen, hvorfor op til 6 borgere har ventet på hospitalet. Figuren illustrerer belægningen på de 14 rehabiliteringspladser siden åbningen. Siden uge 46 i 2012 har der højst været en tom plads. Det bemærkes, at målingerne er fortaget på én dag i den pågældende uge og ikke et udtryk for den gennemsnitlige belægning hele uge. Det er vurderingen, at det er borgere, der er blevet udskrevet fra hospitalet, som optager pladserne på rehabiliteringsafdelingen. Denne tendens forstærkes af, at der har været pres fra hospitalet hen over vinteren. Hjemmeplejen har lavet en gennemgang af 54 af de borgere, som modtager over 20 times hjemmehjælp pr. uge, og det er vurderingen, at 18 af disse er i målgruppen for en rehabiliteringsplads. 6/18

7 Med det eksisterende pres på rehabiliteringsafdelingen har denne målgruppe haft meget begrænset adgang til en plads på afdelingen. Netop et tilbud til denne målgruppe vurderes at være et effektivt tilbud til, at øge borgernes funktionsniveau og livskvalitet og derved udskyde behovet for en plejebolig. På den nuværende rehabiliteringsafdelingen på Tolleruphøj er der behov for, at de eksisterende badeværelser bliver renoveret. Afdelingen for Byggeri og Natur har givet et overslag på denne opgave, og det forventes at den kan udføres for kr., som er indarbejdet i anlægsbudgetter for /18

8 Kapaicitets- og behovsvurdering I følgende sammenlignes ældrebefolkningen og antal pladstyper med ECO-nøgletallenes sammenligningsgruppe, Region Hovedstaden og landsgennemsnittet. Dernæst præsenteres behovsgrader for en plejebolig og KL s estimeringsværktøj. Yderligere beregnes dækningsgrader for borgere 80+ i Frederikssund Kommune. Afsnittet afsluttes med en delkonklusion, hvor det opsummeres hvor mange plejeboliger der kan være behov for i ECO-nøgletal Det ses af ECO-nøgletallene, at Frederikssund Kommunes ældrebefolkning generelt er yngre end landsgennemsnittet. I de fire ældste inddelinger ligger Frederikssund Kommune under såvel sammenligningsgruppen, gennemsnittet i Region Hovedstaden og landsgennemsnittet. Ældrebefolkningens alderssammensætning 2012 Andel 65+årige (i pct. af hele befolkningen) Aldersfordeling (pct.) Frederikssund Kommune Smnl. gruppen Region H. Hele landet 19,8 19,0 18,4 17, årige 38,6 36,0 35,9 35, årige 26,3 24,2 24,0 23, årige 16,6 17,3 17,2 17, årige 10,3 11,9 11,9 12, årige 5,6 7,2 7,3 7, årige 2,1 2,8 3,0 3,2 95årige og derover 0,5 0,7 0,7 0,9 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 Nedenfor ses antal pladser pr ældre 65+ fordelt på forskellige tilbudstyper. Det fremgår af tabellen, at ved sammenlægning af plejehjemspladser og plejeboliger fortrinsvis til ældre, så ligger Frederikssund Kommune relativt lavt på 31,7, sammenligningsgruppen på 37,4, Region Hovedstaden på 39,4 og landsgennemsnittet på 45,9. Behovet for plejeboliger hænger sammen med, at Frederikssund Kommunes andel af personer 80+, som er den primære målgruppe til en plejebolig, er under gennemsnittet. Pladser i kommunen pr 1000 ældre 65+ Frederikssund Kommune Smnl. gruppen Region H. Hele landet Plejehjem 1,6 9,5 9,9 7,1 Plejeboliger fortrinsvis til ældre 30,1 27,9 29,5 38,8 Samlet 31,7 37,4 39,4 45,9 8/18

9 KL s estimeringsværktøj For at understøtte kommunerne i arbejdet med at håndtere det fremadrettede behov for plejeboliger har KL udarbejdet et værktøj til estimering af fremtidigt plejeboligbehov 1. Fremskrivningen kan give bud på, hvordan ventelisten og ventetiden kan udvikle sig ud fra en række parametre. Modellen bygger på befolkningsprognoserne fra Danmarks statistik, som angiver en smule flere borgere i målgrupperne end den befolkningsprognose der udarbejdes i Frederikssund Kommune. Dette skydes blandt andet, at den på dødelighed anvender en gennemsnitsberegningen fra Region Hovedstaden, som er lidt højere end den specifikke for Frederikssund Kommune, der indgår i den lokale befolkningsprognose. I tabellen ses behovsgraden for en plejebolig i Frederikssund Kommune fordelt på alder. Fx ses det, at 5,41 % af de 80 84årige i Frederikssund kommune bor i en plejebolig. I tabellen er Frederikssund sammenlignet med Hillerød, Gribskov og Fredensborg, som har det til fælles, at de indgå i sammenligningsgrupperne med Frederikssund i både ECOnøgletallene og sundhedsprofilen. Frederikssund Hillerød Gribskov Fredensborg - 60 år 0,03 0,02 0,02 0, år 0,10 0,14 0,16 0, år 0,35 0,57 0,50 0, år 0,87 1,12 1,07 0, år 2,54 3,08 1,73 2, år 5,41 6,56 7,09 6, år 13,79 16,11 11,21 11, år 29,65 26,10 27,78 27,97 Estimeringsværktøjet fremskriver ventelisten og ventetid til en plejebolig på baggrund af behovsgraden og befolkningsprognosen. I de to eksempler nedenfor er der anvendt to forskellige forventninger til udviklingen i behovsgraden. Det ene eksempel illustrerer en situation, hvor behovsgraden ikke ændrer sig over tid, mens det andet eksempel illustrerer en situation, hvor behovsgraden falder frem til 2020 og derefter fortsætter uændret. Faldet i behovsgraden frem til 2020 er tilsvarende det fald der er oplevet i perioden 1999 til Det er desuden en forudsætning for fremskrivningerne, at tildelingskriterier (kvalitetsstandard) for en plejebolig forbliver uændret i forhold til i dag. Uændret behovsgrad I scenariet ingen udvikling i behov nedenfor ses, at ventelisten på en plejebolig vil stige til 76 personer i 2015 og 161 personer i KL s estimeringsværktøj: 9/18

10 Det fremgår af figuren, hvordan en forøgelse af plejeboligkapaciteten påvirker ventelisten. I venstre søjle ses udviklingen i ventelisten på baggrund af den nuværende kapacitet med 258 plejeboliger. I næsten søjle ses ændringen i ventelisten, hvis der kan tages yderligere 26 plejeboliger i anvendelse i I den sidste søjle næste ses ventelisten, såfremt der etableres 26 plejeboliger i 2017 og 24 plejeboliger i Hvis ventelisteniveauet fra 2013 skal bibeholdes i 2020 er det i dette scenarie nødvendigt at der er 115 plejeboliger yderligere til rådighed i Ligeledes ses det, hvordan den gennemsnitlige ventetid på en plejebolig vil udvikle sig fra 4,8 mdr. i dag til 7,2 mdr. i 2015 og 12,2 mdr. i Såfremt der kan tages 50 plejeboliger i anvendelse frem til 2020, vil det i dette scenarie være muligt at reducere ventetiden til 8,4 mdr. Det skal bemærkes, at ventetiden i denne fremstilling er beregnet og ikke konkret. 10/18

11 Nedgang i behovsgrad frem til 2020 I det næste scenarie er der indarbejdet en nedgang i behovsgraden, som svarer til den registrerede ændring i behovsgrader i perioden I scenariet er indarbejdet, at der fra 2020 og frem ikke er nogen udvikling i behovsgraden, da den procentvise nedgang i behovsgrader ikke kan forventes at fortsætte. Af figuren fremgår, at der i 2020 vil være 103 personer på venteliste til en plejebolig ved uforandrede 258 plejeboliger. Ved at opføre 26 plejeboliger i 2017 reduceres venteliste i 2020 til 77 personer, mens yderligere 24 plejeboliger vil reducere ventelisten til 53 personer, hvilket er på niveau med den nuværende venteliste. Hvis ventelisteniveauet fra 2013 skal bibeholdes i 2020 vil det i dette scenarie være nødvendigt at etablere 61 plejeboliger. Neden for ses udviklingen i ventetid. Hvis der ikke tages nye boliger i anvendelse vil den gennemsnitlige ventetid stige fra 3,6 til 9 måneder. Hvis der opføres 26 plejeboliger i 2017 og 24 i 2020, kan ventetiden holdes nede på 4,6 måneder. Ventetiden er i denne fremstilling er beregnet og ikke konkret. 11/18

12 Som nævnt, er der en række forhold, som vil influere på behovet for plejeboliger i fremtiden, herunder sund aldring og stigning i demens. De seneste års udvikling har vist, at borgerne bliver ældre før de får behov for pleje og plejebolig. Det er derfor afgørende, at udviklingen i behovet for plejeboliger følges løbende. Begge scenarier er behæftet med en del usikkerhed, men giver et billede af, hvor stor betydning ændringer i behovsgrader har for hvilken kapacitet der skal planlægges. Det skal dog samtidig bemærkes, at befolkningsudviklingen medfører et stigende behov for plejeboliger uanset behovsgraderne. Dækningsgrad for 80+årige I 2012 var der 258 plejeboliger til rådighed til i målgruppen af 80+årige i Frederikssund Kommune. Det svarer til, at der 15,88 plejeboliger pr. 100 borgere i målgruppen 80+, hvilket i det følgende beskrives som en dækningsgrad på 15,88 %. Der er ikke fundet samlede oversigter over dækningsgrader i danske kommune, men der er fundet data fra Holbæk, Lejre, Sønderborg, Herning og Viborg, som alle ligger højere end Frederikssund. Ældresagen anbefaler en dækningsgrad på 20 %. Ud fra dækningsgraden kan behovet for plejeboliger fremskrives på baggrund af befolkningsprognosen. I tabellen nedenfor ses hvor mange plejeboliger, der vil være behov for, hvis dækningsgraden fra 2012 ønskes fastholdt. Det fremgår, at der vil være behov for 372 plejeboliger i 2020, hvilket svarer til en difference i forhold til nu på 114 plejeboliger. År Antal 80+årige Dækningsgrad ,88 % Difference /18

13 I den følgende fremstilling ses udviklingen i dækningsgraden, hvis antallet af plejeboliger i Frederikssund Kommune forbliver uændret. År Dækningsgrad 15,88 14,56 11,00 7,91 I nedenstående figur er udviklingen i efterspørgslen på en plejebolig skitseret på baggrund af befolkningsprognosen. Den vandrette streg illusterer det nuværende antal plejeboliger i Frederikssund Kommune. Udviklingen i efterspørgsel ses hvis dækningsgraden holdes på niveau, og hvis eftersprøgslen falder henholdsvis 5 % og 10 %. Ved et fald i efterspørgslen på 5 % vil der være behov for 354 plejeboliger i 2020 og hvis den falder 10 % vil behovet være 335 plejeboliger i /18

14 Delkonklusion På baggrund af kapacitets- og behovsvurderingen kan det konkluderes, at der vil være behov for at øge kapaciteten af plejeboliger fremadrettet. Desuden bør der sættes ind med en række andre tiltag, hvor etableringen af flere rehabiliteringspladser vurderes at være centralt. Flere rehabiliteringspladser vil skabe forbedrede muligheder for aflastning og derved styrke muligheden for, at flere borgere kan fastholde funktioner i en længere periode og opnå større livskvalitet, som kan udskyde behovet for plejebolig. Ved etablering af en ny rehabiliteringsafdeling kan frigøres kapacitet, som kan afhjælpe behovet for plejeboliger. Estimaterne i foregående afsnit indikerer alle, at der vil være en stigning i behovet i 2020 sammenlignet med i dag. Som det fremgår af nedenstående skema beregnes behovet til at være i mellem 373 og 319 plejeboliger i På baggrund af, at antallet af tilbud til målgruppen i Frederikssund Kommune ligger lavt i forhold til sammenligningskommunerne, at de 65+årige i kommunen er yngre end i andre kommuner og den relativt lave dækningsgrad bør det drøftes hvilket niveau Frederikssund Kommune skal ligge på fremadrettet. Estimat Plejeboligbehov i 2020 Difference i forhold til 2013 KL: Ingen ændring i behov KL: Nedgang frem til 2020 Dækningsgrad 15,9 % Nedgang på 5 % efterspørgsel Nedgang på 10 % efterspørgsel /18

15 Scenarier for fremtidig udvikling af tilbudstyper i Frederikssund Kommune I følgende afsnit præsenteres en række indsatser, der på forskellige niveauer forventes at afhjælpe de fremadrettede udfordringer med befolkningsudvikling, ventelisteudvikling og nye opgavetyper. Først præsenteres nogle løsningsforslag, der kan afhjælpe presset på plejeboligerne på såvel kort og længere sigt. Det er fx daghjemspladser, som ved optimalt og systematisk brug kan sikre, at visse borgere kan blive længere i eget hjem. Efterfølgende skitseres en model for udvidelse af kapaciteten af plejeboliger og rehabiliteringspladser i Frederikssund Kommune. Udvidelse af daghjemspladser. Ældre og Sundhed vurderer, at en udvidelse af daghjemspladser kan udgøre et alternativt tilbud til borgere, der ellers vil have behov for en plejebolig. Ved at tilbyde struktureret aflastning af borgeren og dennes eventuelle ægtefælle er det vurderingen, at egen bolig i længere tid kan udgøre rammen for borgerens liv. Der er i dag 12 daghjemspladser til demente, hvilket svarer til 60 kapacitetsdage ugentligt. Der er pt. tilknyttet 24 borgere til daghjemmet og der er venteliste. De enkelte borgeres behov for tilbud vil variere i forhold til ressourcer, men ud fra den nuværende borgersammensætning kan antallet af borgere, der kan får glæde af et daghjemstilbud således ganges med en faktor 2. Vurdering af eksisterende faciliteter Ældre og Sundhed arbejder i samarbejde med Byggeri og Natur på en gennemgang af eksisterende faciliteter i kommunen. Formålet er at afdække, hvilke muligheder der er for midlertidige kapacitetsudvidelser, indtil nyetablerede rehabiliteringspladser og plejeboliger kan tages i anvendelse. Ny status på ventepladserne Syv boliger på De Tre Ege fungerer som ventepladser for borgere, der er visiteret til og venter på en plejebolig. Det er borgere, som i udgangspunktet er vurderet til ikke at kunne vente i eget hjem. Det er imidlertid ikke borgere, som nødvendigvis er på plejeboliggarantiventelisten. Det betyder, at borgeren kan vente længe på afdeling C, før der bliver et tilbud på lige det center, de ønsker. Der gennemføres pt. en analyse af ventepladserne, med fokus på om anvendelsen kan optimeres. I nedenstående scenarie for udviklingen af antal rehabiliteringspladser og plejeboliger anvendes de syv ventepladser på De Tre Ege til plejeboliger. 15/18

16 Opførelsen af nye faciliteter På baggrund af behovs- og kapacitetsvurderingen er det tydeligt, at der er behov for at opføre nye faciliteter i Frederikssund Kommune de kommende år. Dette afsnit skitserer et scenarie, hvor der etableres en ny rehabiliteringsafdeling og der opføres nye plejeboliger ved Pedershave, hvor der allerede er reserveret et areal til formålet. Rehabiliteringsafdelingen foreslås ligeledes placeret ved Pedershave. Yderligere er det vurderingen, at en beliggenhed i Frederikssund vil gøre det nemmere at rekruttere personale. Økonomi ved opførelse af nye pladser Der gælder følgende generelle regler for opførelse af plejeboliger. Der er et max. beløb pr. m2 på kr. i Der er en kommunal udgift på 14 % af anskaffelsesbeløbet til Landsbyggefonden, og 84 % kan finansieres ved optagelse af lån. Servicearealer er ren kommunal udgift, hvortil der kan opnås et tilskud på kr. pr. bolig. Der er mulighed for at opføre rehabiliteringsboliger som almene boliger. Kommunen kan leje boligerne af boligorganisationen. På Pedershave var anskaffelsesprisen for de eksisterende boliger 101 mio. kr. og anskaffelsesprisen på servicearealerne 15,7 mio. kr. Der er opført 60 plejeboliger på Pedershave. Afdelingen for Økonomi oplyser, at etablering af plejeboliger koster ca. 2 mio. kr. pr. bolig inklusiv servicearealer. Dette er i nogenlunde overensstemmelse med ovenstående. Modellen nedenfor er behæftet med stor usikkerhed i forhold til indretning og faciliteter, hvorfor der ikke er regnet på etableringsomkostninger. Denne del af arbejde vil blive kvalificeret yderligere i et samarbejde med Byggeri og Natur samt Økonomiafdelingen. Økonomi oplyser, at drift pr. plejeboligplads er kr. og pr. rehabiliteringsplads kr. Plejeboligprisen er et gennemsnit af de nuværende takster og rehabiliteringspladser er det samlede budget divideret med antallet af pladser. I modellerne er anvendt hhv kr. og kr. Det vurderes, at der er stordriftsfordele ved at etablere større plejecentre, da der eksempelvis er bedre mulighed for at optimere antallet af tilknyttede nattevagten. Hvis det antages, at to nattevagter maksimalt kan dække 60 plejeboliger, optimeres antallet af nattevagter ved at samle henholdsvis 60, 90 og 120 plejeboliger i et center. Scenarie for kapacitetsudvidelse Ældre og Sundhed vurderer, at kapaciteten i den eksisterende rehabiliteringsafdeling, der allerede i dag er under pres, er for lille. En forøgelse af kapaciteten på Tolleruphøj fra 14 til 21 pladser som besluttet i august 2011, vil afhjælpe de nuværende kapacitetsproblemer, men er ikke anbefalelsesværdig, da dette vil reducere plejeboligkapaciteten tilsvarende. Yderligere udestår en renoveringsopgave af badeværelserne på den eksisterende rehabiliteringsafdeling. Det er derfor indarbejdet i scenariet, at der opføres en ny rehabiliteringsafdeling med 30 pladser, hvor alle de midlertidige pladser, herunder 16/18

17 ventepladser samles. Rehabiliteringsafdelingen opføres som en selvstændig afdeling. Dette medfører en kapacitetsudvidelse på ni midlertidige pladser (14 rehabiliteringspladser og syv ventepladser) i forhold til den nuværende status og en kapacitetsudvidelse på to midlertidige pladser i forhold til den oprindelige beslutning om at etablere 28 midlertidige pladser (21 rehabiliteringspladser og syv ventepladser). Ved at etablere en rehabiliteringsafdeling på en anden lokalitet, frigøres der kapacitet på Tolleruphøj. Ældre og Sundhed vurderer, at denne frigjorte kapacitet kan anvendes til etablering af syv plejeboliger og syv aflastningspladser. Det er ikke muligt at anvende de 14 rehabiliteringspladser til 14 plejeboliger, da en del af de nuværende pladser har fælles badeværelser. De boliger, hvor der er fælles bad, kan i stedet anvendes til aflastningspladser. Yderligere kan de syv ventepladser på De Tre Ege ændres til syv plejeboliger. Der er mulighed for at etablere nye plejeboliger på Pedershave. Der er reserveret et areal, hvor der kan opføres 12, 24 eller 36 plejeboliger. På baggrund af behovsvurderingen er der i scenariet indarbejdet, at udvidelsesmuligheden udnyttes fuldt ud. Aktiviteten på en rehabiliteringsafdeling er dyrere end plejeboliger, men medvirker til at mindske behovet for sygehusindlæggelse, kommunale serviceudgifter mv. Scenarie: Kapacitetsudvidelse ved opførelse af ny rehabiliteringsafdeling og nye plejeboliger Kapacitet i forhold til dd. Pris etablering Ændring ift. dd. Samlet Rehabiliteringspladser/midlertidige pladser /ventepladser Plejeboliger Nyopførte + 36 I eksisterende rammer + 14 Aflastningspladser Ældre og Sundhed arbejder i samarbejde med Byggeri og Natur på en beskrivelse af hvilke faciliteter og hvor mange kvadratmeter der vil være behov for i såvel rehabiliteringsafdelingen og de nye plejeboliger. Når denne beskrivelse er færdig vil Økonomi blive inddraget med henblik på prisberegninger for scenariet. 308 Prisestimat driftsudgifter 16 ekstra rehabiliteringspladser: kr. * 16 = kr. 36 ekstra plejeboliger på Pedershave: kr. * 36 = kr. 7 ekstra plejeboliger på Tolleruphøj: 400,000 kr. * 7 = kr. årligt 7 ekstra plejeboliger på De Tre Ege, vil ikke påvirke driften, da driftsudgifterne forbliver uændret ved boligernes ændrede status fra ventepladser. De øgede driftsudgifter sker på rehabiliteringsafdelingen. 7 ekstra aflastningspladser på Tolleruphøj. Driftsudgifterne svarer til plejeboliger: 400,000 kr. * 7 = kr. årligt Samlede forøgelse af driftsudgifter for scenariet: kr. årligt Beliggenhed og anvendelsesdato Rehabiliteringsafdelingen Anvendelsesdatoen på byggeriet af rehabiliteringsafdelingen er uvist, da det afhænger af hvor rehabiliteringsafdelingen besluttes placeret. Ældre og Sundhed vurderer, at det er relevant at placere en ny rehabiliteringsafdeling i Frederikssund, da dette vil styrke mulighederne for at rekrutter kompetent og specialiseret arbejdskraft. 17/18

18 Plejeboliger Byggeri og Natur vurderer, at nye plejeboliger ved Pedershave kan tages i anvendelse pr Det vil være muligt at opdele projektet i etaper af 12 eller 24 boliger De nye plejeboliger etableres i forlængelse af den ene fløj langs Pedershave allé, hvor der er reserveret et areal til formålet. Der er på nuværende tidspunkt opført en halv afdeling med 12 boliger. Denne udvides med 12 boliger og der opføres en ny afdeling med 24 pladser. Af den følgende tabel ses, hvordan scenariet vil influere på antallet af de pladser. Som det fremgår, vil det være muligt at opnå 308 plejeboliger og 30 rehabiliteringspladser i Frederikssund Kommune. Tilbudstype Dags dato Scenariet for kapacitetsudvidelse Difference Plejeboliger Rehabiliteringspladser Ventepladser Aflastningspladser Samlet Det bemærkes, at 308 plejeboliger stadig vil være under det antal plejeboliger, behovs- og kapacitetsvurderingen peger på vil blive nødvendige i Desuden forventes det ifølge befolkningsprognosen, at stigningen i de relevante målgrupper vil fortsætte ud langt ud over På den baggrund, vil Ældre og Sundhed løbende følge udviklingen i behovet på baggrund af iværksatte tiltag og i samarbejde med Byggeri og Natur arbejde videre med at afdække muligheder for kapacitetsudvidelser i kommunen. 18/18