Sundhedspolitik

Transkript

1 Sundhedsplitik

2 INDHOLD Frrd... 3 Indledning... 5 Sundhed mere end livsstil... 6 Plitiske mål Øget lighed i sundhed Sundere rammer fr børn g unge Ensmhed skal frebygges Øget fkus på KRAM-faktrerne Arbejdsstyrken skal være sundere Naturen g bymiljøet skal i højere grad bruges til at øge brgernes trivsel g sundhed Et gdt nært sundhedsvæsen skal videreudvikles SIDE 2

3 Frrd Thisted Kmmune vil kendes fr at være en kmmune, der arbejder seriøst på at skabe gde betingelser fr brgernes sundhed. Vi er gdt på vej. Kmmunens sundhedsplitik fra 2007 har ledt til en lang række indsatser. Blandt andet er der prettet tilbud m hjælp til rygestp g vervægt, der er arbejdet med mråderne fysisk aktivitet, sundhed g trivsel i et bligmråde, frebyggelse af rygning blandt unge. Der er etableret en række rehabiliteringstilbud til brgere med krniske lidelser g meget mere. Denne sundhedsplitik bygger videre på de gde erfaringer g går gså et skridt videre, idet vi nu vil satse endnu mere på, at sundhed bliver en integreret del af hele kmmunens arbejde. Sundhed skal tænkes ind sm en naturlig del af relevante mråder, g der skal samarbejdes bredt, således at kmmunens flkesundhedsarbejde får et slidt fundament. Dette er nødvendigt fr at kunne løfte de kmmende års udfrdringer på mrådet, hvr blandt andet en stigende andel af beflkningen bliver ældre, g vi får flere g flere brgere med krniske sygdmme. I Thisted Kmmune påtager vi s vres del af ansvaret, g Kmmunalbestyrelsen har med vedtagelse af nærværende sundhedsplitik et gdt plitisk afsæt fr de næste 4 års pgave med at fremme brgernes sundhed. Vi håber, at mange har lyst til at være med i dette arbejde. Lene Kjelgaard Jensen Brgmester Ole Christensen Frmand fr Scial- g Sundhedsudvalget Vedtaget den 17. december 2013 SIDE 3

4 SIDE 4

5 Indledning Thisted Kmmune har ønsket at inddrage brgerne i udviklingen af nærværende sundhedsplitik. Alle har derfr kunnet kmme med frslag g gde idéer. I alt har der været kntakt til knap 700 brgere, brugere g interessenter, sm i alt er kmmet med gdt 300 input til sundhedsplitikken. Tanken bag har dels været, at brgerne sidder inde med brugbar viden fra dagligdagen g dels via et engagement bliver medansvarlige fr udviklingen. Frslagene er blevet inddelt i 7 temaer, sm er plitisk behandlet. Temaerne danner nu fundamentet fr de plitiske mål, sm Thisted Kmmune har. Mange har bidraget. Ca. 165 har deltaget i et strmøde, gdt 70 har bidraget via lkale cafémøder, interviews g et walk-and-talkarrangement. En del brgere har ringet, mailet, skrevet breve eller er kmmet med frslag via Facebk, sm 430 i indsamlingsfasen kblede sig på. De indkmne knkrete frslag er samlet i en idémappe til brug fr udmøntningen af sundhedsplitikken, sm herudver gså vil tage afsæt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger på mrådet g øvrige faglige anbefalinger. Udmøntningen vil således gså bygge på nyeste evidens g høj faglig kvalitet. SIDE 5

6 Sundhed mere end livsstil Afsættet fr at kigge på sundhed er vigtigt. Når vi til daglig taler m sundhed, taler vi fte m livsstil, g vi tænker fte på sundhed sm det mdsatte af at være syg. Men Thisted Kmmunes afsæt fr at arbejde med brgernes sundhed handler m mere end det. Sundhed drejer sig m at have det gdt både fysisk, psykisk g scialt. Det handler gså m at kunne mestre sit eget liv g at se sammenhæng g mening i hverdagen. Sundhed er ikke målet med livet, men en vigtig frudsætning fr at kunne gøre andre ting i livet - g dermed gså en vigtig frudsætning fr at pleve trivsel g livskvalitet. Sundhed handler ikke alene m at få et langt liv, men gså m at få et liv uden lang tids belastende pleje- g behandlingskrævende sygdm. Sundhed er ikke blt frihed fr sygdm, men størst mulig fysisk, psykisk g scialt velbefindende. WHO Sundhed skabes ikke alene i et sundhedsvæsen eller en sundhedsafdeling. Sundhed skabes primært i dagligdagen, der hvr mennesker lever. En lang række frhld spiller ind. Derfr er arbejdet med flkesundheden ikke en isleret pgave fr kmmunen, men er et fælles anliggende fr den enkelte, familien g netværket, lkalsamfundet, stat, regin g kmmune. Den enkelte brger har et ansvar fr at tage hånd m egen sundhed g har gså et ansvar fr at hjælpe g støtte de nærmeste i at leve et gdt g sundt liv. Staten sætter verrdnede rammer, g kmmunen har ud fra sundhedslven ansvar fr lkalt at sikre sunde rammer g tilbud, der fremmer sundhed g frebygger sygdm. Sundhed skabes af mennesker inden fr de rammer, hvr de til daglig lærer, arbejder, leger g elsker. Sundhed skabes ved at yde msrg fr sig selv g andre, ved at tage beslutninger g være herre ver sine levekår g ved at sikre, at det samfund, man lever i, skaber betingelser, sm giver alle mulighed fr at pnå sundhed WHO, Ottawa Charter Kmmunens ansvar Mange brgere er i str berøring med kmmunen. Det gælder i særdeleshed børn g unge, sm tilbringer mange timer i pasnings-, fritids- g undervisningssammenhæng. Her sætter stedets kultur g plitik g dermed gså ansattes håndtering af en lang række mråder ramme fr børn g unges sundhedsadfærd g trivsel - i et samarbejde med frældrene. Men gså i kmmunens væresteder, jbcenter, bsteder g via støtte- g rådgivningsfunktiner, fritidstilbud m.v. er der unikke muligheder fr at tænke sundhed ind sm en naturlig del samt via kmmunens planmråde, der sætter rammen m mange frskellige aktiviteter i naturen g bymiljøer. Sundhedslvens 119 stk. 1 g 2 Stk 1 Kmmunalbestyrelsen har ansvaret fr ved varetagelsen af kmmunens pgaver i frhld til brgerne at skabe rammer fr sund levevis Stk. 2 Kmmunalbestyrelsen etablerer frebyggende g sundhedsfremmende tilbud til brgerne SIDE 6

7 Scial ulighed i sundhed Scial ulighed i sundhed er én af de største udfrdringer på sundhedsmrådet. Der er statistisk set en systematisk sammenhæng mellem menneskers helbred g de sciale g øknmiske vilkår. Der er efterhånden gd dkumentatin fr, at der er en række grundlæggende faktrer, sm har afgørende betydning fr den enkelte brgers sundhed. Ngle af faktrerne kan en sundhedsplitik ændre på, mens andre vilkår bl.a. er afhængige af andre af kmmunens plitikmråder, sm gså har sundhedsfremmende betydning. Årsager af særlig betydning fr den sciale ulighed i sundhed i Danmark: Børns tidlige udvikling Uafsluttet sklegang Scialt nærmiljø Indkmst - fattigdm Sundhed sm middel til andre mål Ligesm andre plitikmråder spiller ind på brgernes sundhed bidrager sundhedsmrådet gså til at løse andre kmmunale kernepgaver sm eksempelvis inden fr uddannelse g beskæftigelse. At løfte i flk Kmmunen udfører i dag flere g mere kmplekse pgaver på sundhedsmrådet, hvilket kræver et tæt g velkrdineret samarbejde på tværs af sektrerne. Samarbejde med almen praksis g sygehusene er central i pgaveløsningen samt selvfølgelig gså samarbejde med brgere g pårørende. Civilsamfundet, der udgøres af en række aktører såsm frivillige freninger, patent- g handicaprganisatiner, erhvervslivet, aftenskler g uddannelsesinstitutiner, er gså nødvendige samarbejdsparter, sm kan bidrage med at understøtte g løfte pgaven med at fremme flkesundheden. Samarbejdskapacitet er et vigtigt aktiv fr alle parter. Langvarig arbejdsløshed Scial udsathed Fysisk miljø partikler g ulykker Arbejdsmiljø Sundhedsadfærd Tidlig nedsættelse af funktinsevne Sundhedsvæsenets rlle Et ekskluderende arbejdsmarked Sundhedsstyrelsen, 2011 Ca. 40 pct. af den samlede sygdmsbelastning skyldes de såkaldte livsstilssygdmme. I 2020 vil det dreje sig m 70 pct., hvis vi ikke frmår at vende udviklingen. WHO Thisted Kmmunes afsæt fr at arbejde med sundhedsfremme g frebyggelse bærer således præg af, at rammerne har str betydning - samt bygger på en tr på, at man kan løfte mere, når man løfter i flk g trækker på samme hammel. Det giver mere sundhed fr pengene, når sundhedsindsatser sker i et samspil mellem de vigtige driftsmråder g i samspil med mgivelserne i øvrigt. SIDE 7

8 SIDE 8

9 Plitiske mål Thisted Kmmunes verrdnede mål er at skabe gde rammer fr, at brgerne kan leve et sundt, gdt, langt g aktivt liv. På baggrund af brgernes input er pstillet 7 plitiske målmråder, hvraf det første mål er gennemgående i de andre mål. Da samarbejde mkring flkesundhedsarbejde er fundamental, kan sundhedsplitikken illustreres i mdellen nederst på siden. Her pstilles de 7 mål. På de næste sider uddybes de 7 temaer, g der kan ses eksempler på, hvad brgere under prcessen har freslået. Herudver nævnes eksempler på anbefalinger, der kigges på i næste fase, hvr der udfrmes handleplaner på baggrund af de sundhedsplitiske mål. 1. Øget lighed i sundhed Vi skal øge ligheden i sundheden, g det skal være et fkus, sm er gennemgående i alle indsatser 2. Sundere rammer fr børn g unge Vi skal priritere tidlig indsats g have fkus på, at alle børn g unge får et sundt g gdt afsæt i livet. 3. Ensmhed skal frebygges Vi skal støtte p m at skabe gde betingelser fr scialt samvær g arbejde på at mindske ensmhed g islatin. 4. Øget fkus på KRAM-faktrerne 5. Arbejdsstyrken skal være sundere Vi skal arbejde på, at arbejdsstyrken hldes sund g rask. 6. Naturen g bymiljøet skal i højere grad øge brgernes trivsel g sundhed Thisted Kmmunes smukke natur g bymiljøer skal i højere grad udnyttes sundhedsmæssigt. 7. Et gdt nært sundhedsvæsen skal videreudvikles Vi skal fremme sundhed g egenmsrg blandt brgere, sm er ramt af sygdm, handicaps eller begyndende symptmer. Der skal øget fkus på at frebygge, at brgerne bliver syge på grund af KRAMfaktrerne: Kst, Rygning, Alkhl g Mtin ØGET LIGHED I SUNDHED Sundere rammer fr børn g unge Ensmhed skal frebygges Øget fkus på KRAMfaktrerne Arbejdsstyrken skal være sundere Naturen g bymiljøet skal i højere grad bruges til at øge brgernes trivsel g sundhed Et gdt nært sundhedsvæsen skal videreudvikles SAMARBEJDE SIDE 9

10 1. Øget lighed i sundhed Der er klare sciale frskelle i frdelingen af sundhed g sygelighed i beflkningen. Der en tydelig tendens til, at brgere med lav indkmst g uddannelsesgrad har en væsentlig ringere sundhedstilstand end brgere med længere uddannelse g højere indkmst. Frskellene er steget de sidste 20 år. Uligheden ses ikke alene i en frskel på levealder, men gså i antallet af gde leveår. Når sygdm rammer, ses tillige en ulighed i de knsekvenser, sm sygdmmene får, såsm tabt arbejdsevne g dødelighed. Brgere uden fr arbejdsmarkedet, førtidspensinister g eksempelvis sindslidende er særligt udsatte. Ud ver den sciale ulighed ses gså en kønslig ulighed i sundhed. Danske mænd lever i gennemsnit 4 år krtere end kvinder. En del af årsagerne hertil er kendte g kan frebygges. Flk med en sindslidelse lever år krtere end den øvrige beflkning. 60 pct. af verdødeligheden skyldes smatisk sygdm. Frskellen i middellevetid mellem mænd med højeste g laveste indkmst er de sidste 20 år steget fra 5,5 år til 10 år. Plitisk mål Der skal øget fkus på at skabe lighed i sundhed, g lighed i sundhed skal være gennemgående i alle indsatsmråder. Dette fr at styrke sundhed g trivsel hs alle grupper af brgere. Delmål - derfr vil vi 1. Priritere g målrette indsatser til de grupper af brgere, sm har de største sundhedsudfrdringer. 2. Sætte særlig fkus på sundhed i arbejdet med sårbare g udsatte brgere - eksempelvis på væresteder, bsteder g i støttefunktiner. 3. Sætte specifikt fkus på mænds sundhed 4. Inddrage frivillige, virksmheder, bligfreninger g ungdmsuddannelser m.fl. i at fremme sundheden blandt grupper af brgere. 5. Skabe generelle sunde rammer fr alle brgere. 6. Have fkus på pspring g tidlig indsats. Handling derfr kan vi gøre Input fra prcessen eksempler: Differentierede priser på mtinstilbud. F.eks. rabat fr førtidspensinister, fr det kan være fr dyrt. 250 kr. kan være ¼ af madbudgettet. Mere fkus på ydermråderne. Der br gså mange sårbare familier g mennesker. Km ud i de små mråder g lav fredrag i samarbejde med brgerfreninger m.v. En systematisk snak m sundhed i frbindelse med sygdm g ledighed. Bl.a. er vervægt et strt prblem, g det er ikke alene et sundhedsmæssigt prblem, men gså et jbmæssigt. En sundhedsplitik fr psykisk syge i Thisted Kmmune, sm er synlig g tilgængelig fr brugerne g persnalet inden fr scialpsykiatrien. Fkus på den sciale ulighed. Tilbud skal være tilgængelige fr alle. Eksempler på anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen: Opsøgende indsatser til grupper af brgere, sm er særlig sårbare ver fr rygningens helbredsskadelige virkning g i grupper, hvr mange ryger (f.eks. krtuddannede, brgere på verførselsindkmst, psykisk syge). Indsatser til støtte af udsatte brgere, sm har psykiske lidelser g livsstilssygdmme. Handleplan fr mad g måltider i kmmunale institutiner, btilbud g væresteder fr brgere med særlige behv. SIDE 10

11 2. Sundere rammer fr børn g unge Allerede i barndms- g ungdmsårene grundlægges vaner. Ngle af disse kan senere få knsekvenser fr sundheden. Eksempelvis er hvert 5. danske barn vervægtig, g vervægt sm barn g især i teenageårene øger risiken fr at blive svær vervægtig sm vksen. Fysisk aktivitet har indflydelse på indlæring g dermed gså på gennemførelsen af uddannelse, sm atter har indflydelse på, hvr stærke g livsduelige de unge mennesker bliver sm vksne. Samarbejdet med frældre er afgørende i pgaveløsningen specielt i sårbare familier. Ca. 12 pct. af børn vkser p i en familie med et alkhlprblem. Ca. 8 pct. af børn under 15 år vkser p i familier med psykisk sygdm. Input fra prcessen eksempler: Det er børnene, vi skal have fat i. De er de vksne m 10 år g skulle gerne have fået de gde vaner ind under huden, inden de selv får børn. Mere fkus på kst g mtin til børn i institutiner. Få mere fkus på, at der skal være bevægelse på skleskemaet frem fr idræt. Ruste frældre til at tage ansvaret på sig. F.eks. etablere frældrekurser svarende til fødselsfrberedelse g ud fra børns behv i frskellige aldersgrupper. Andre tilbud skal gøres tilgængelige end fdbld.lign. Ngle børn har en besøgsven. Hvad med en mtinsven? "Sundhedspatrulje" til børne-/ungefamilier. Se på indhldet i sklebderne g sklemaden. Det skal gøres umderne fr unge at ryge. Plitisk mål Vi skal sikre, at alle børn g unge får et sundt g gdt afsæt i livet. En tidlig indsats skal pririteres. Delmål derfr vil vi 1. Sætte særligt ind i frhld til børn g unge med særlige sundheds- g trivselsudfrdringer. 2. Priritere et målrettet fkus på at skabe sunde rammer fr børn g unge - g i de miljøer, hvr børn g unge færdes. 3. Priritere trivselsfremmende indsatser fr børn g unge. 4. Arbejde fr at hæve alderen fr unges alkhldebut g nultlerance ver fr brug af stffer. 5. Sikre en frebyggende indsats, der støtter p m, at børn g unge ikke ryger. 6. Støtte p m, at alle børn g unge er fysisk aktive g får sunde måltider. 7. Inddrage frældre g andre vigtige aktører i børn g unges miljø. Handling derfr kan vi gøre Eksempler på anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen: Kmmunen iværksætter en dialg mellem ungdmsuddannelserne i kmmunen fr at sikre en ensartet alkhlplitik. Der gives systematisk undervisning m tbak g rygning i sklerne i klassetrin. Sundhedsundervisning gennemføres m livsstil, sund mad, smag, maddannelse, måltider, fysisk aktivitet g scialt samvær. Eksempel fra sklerefrmen: Sikre at mtin g bevægelse sker gennemsnitligt 45 minutter dagligt. SIDE 11

12 SIDE 12

13 3. Ensmhed skal frebygges Det at være ensm præger en del brgeres liv både unge g ældre. I et scialt bligmråde i Thisted Kmmune plever 4 ud af 10, at de er alene, selvm de hellere ville være sammen med andre. Fr en tredjedel sker det fte. Ensmhed er en kendt risikfaktr i frhld til at blive syg. En undersøgelse på ældremrådet viser, at risiken fr ensmhed stiger i takt med, at helbredet svigter eller ægtefællen dør. Derudver har ensmhed gså en scial slagside. Ældre, der inden pensinen er uden fr arbejdsmarkedet eller har en stram øknmi, har større risik fr at blive ensmme. Andel, sm er ensmme: Førtidspensinister: 16 pct. Arbejdsløse: 13 pct. Brgere ver 75 år: 10 pct. Brgere år: 7 pct. 5,6 pct. af Thisteds vksne beflkning føler sig ensmme. Plitisk mål Vi vil støtte p m at skabe gde vilkår fr scialt samvær g arbejde på at mindske ensmhed g islatin g dermed fremme trivslen. Delmål - derfr vil vi 1. Samarbejde med frivillighedsrganisatiner m at støtte brgere i at kmme med i eksisterende freninger g sciale netværk. 2. Støtte særligt p mkring netværksdannelse blandt førtidspensinister, krnisk syge, handicappede g sårbare grupper. 3. Udvikle eksisterende tilbud, så aktiviteter g scialt samvær i øget grad kbles. 4. Skabe fysiske rammer, sm støtter p mkring scialt samvær. Input fra prcessen eksempler: Det er vigtigt, at der er gdt gang i freningslivet fr at frebygge ensmhed Besøgsven - måske mulighed fr at være besøgsven i arbejdstiden Der skal være fkus på, hvrdan man når de ensmme Krps eller mentrrdning på frivillig basis, sm hjælper flk ud til aktiviteter Mtinsvenner, etableret med inddragelse af frivillige freninger. Frebygge ensmhed ved at ældre gså skal dyrke mtin g frblive raske g selvkørende. Lave ngle tilbud, sm bringer gamle g unge sammen mkring bevægelse. Der mangler tilbud ude i de små samfund, især fr dem, der ikke har bil Slsikken (indsats i bligmråde) er fantastisk. Metden kunne bruges i hele kmmunen, til brgere, sm ikke har et netværk g ngen at snakke med. Handling derfr kan vi gøre Eksempler på anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen: Aktiviteter i ældrecentre g i hjemmeplejen tilrettelægges med henblik på at fremme trivsel, sciale relatiner, fysisk aktivitet samt frebygge ensmhed, depressin, demens g funktinstab. Kurser til håndtering af krnisk sygdm til brgere med krnisk sygdm g deres pårørende i håndtering af symptmer, mentalt helbred, dagligdag, kmmunikatin g sciale relatiner. Indsatser i skler til fremme af kgnitiv, emtinel g scial udvikling, pbygning af sciale fællesskaber g frebyggelse af mbning. Sikre nødvendig hjælp til børn, der har trivselsprblemer g sm plever drilleri g mbning pga. vervægt. SIDE 13

14 4. Øget fkus på KRAM-faktrerne Kram-faktrerne: Kst, Rygning, Alkhl g Mtin har afgørende betydning fr udviklingen af de stre krniske flkesygdmme. Det har stre knsekvenser fr både brgere g samfundsøknmi. Fr brgeren kan det betyde tab af gde leveår. Eksempelvis mister mænd med svær vervægt 5 leveår uden belastende sygdm sammenlignet med nrmalvægtige mænd. Kvinder med svær vervægt mister i gennemsnit 10 gde leveår. Fr en gennemsnitskmmune sm Thisted kster rygning ca. 9,8 mi. kr. årligt i kmmunale sundhedsudgifter, g alkhl er skyld i 10 pct. af den samlede sygdmsbelastning. Herudver har alkhl mange følgeudgifter. Eksempelvis er alkhl medvirkende årsag i 44 pct. af kmmunens anbringelsessager. Andel af Thisted Kmmunes brgere: Strrygere: 14 pct. Overvægtige: 54 pct. Niveauet ligger ver reginsgennemsnittet. Andel af Thisted Kmmunes brgere: Prblematisk alkhlfrbrug: 12 pct. Stillesiddende fritidsaktivitet: 18 pct. Plitisk mål: Der skal øget fkus på frebyggelse inden fr KRAM-faktrerne: Kst, Rygning, Alkhl g Mtin. Delmål - derfr vil vi 1. Arbejde på at gøre sundhed til en del af alle brgeres dagligdagen ved at gøre det sunde valg til det lette valg. 2. Understøtte g fremme etablering af røgfri miljøer. 3. Integrere fysisk aktivitet i kmmunens øvrige plitikker g planer på tværs af frvaltninger. 4. Udarbejde strategier fr implementering af fysisk aktivitet i ffentlige institutiner sm dagtilbud, flkeskler, sklefritidsrdninger, fritidsklubber, ungdmsklubber, ungdmsuddannelser, døgninstitutiner, hjemmeplejen g plejehjem. 5. Støtte brgerne i at ændre sundhedsvaner g plyse m muligheder fr støtte. Input fra prcessen eksempler: Handling derfr kan vi gøre Nem g billig tilgængelighed til mtin, nem adgang til infrmatin m tilbud. Flere "prøvetilbud" altså man kan kmme g se, m man kan hlde til det, inden tilmelding. Få frmuleret en breddeidrætsplitik g kigge på 25 års reglen. Væk med både/g-valg g ind med enten/eller-valg, sund mad i hallerne. Kampagne/slgan a la: Sluk TV et - gå en aftentur. Eksempler på anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen: Opspring af børn g vksne med vervægt på bsteder g frmer samt på aktiverings- g samværstilbud. I alle fritidsmiljøer gives infrmatin m gevinster ved røgfri miljøer, røgfrihed g rygestptilbud. Lave en knkurrence: Hvem har kmmunens sundeste (g mest varierede) kantine?. Livsstilshld g mtinskrdinatr Mtiverende samtale sm del af driften Der gøres fr lidt i frhld til alkhl. SIDE 14

15 SIDE 15

16 5. Arbejdsstyrken skal være sundere Med en stigende andel ældre i beflkningen er det afgørende at have en sund g prduktiv arbejdsstyrke uden sygdm g begrænset funktinsevne - fr at prethlde velfærdsniveauet. Ofte er det sundhedsprblemer, sm er årsag til fravær g dalende arbejdsevne. Blandt ansatte i visse brancher har sundheden særlige udfrdringer, idet der ses en verrisik fr visse typer sygdmme. Blandt mænd har eksempelvis buschauffører tre gange så str risik fr at skulle behandles fr hjertesygdm g KOL (rygerlunger) sm en universitetslærer. Hjemmehjælpere har 46 pct. højere risik fr hjertesygdm end erhvervsaktive generelt. Slagteriarbejdere har ca. 40 pct. højere risik fr musket-skeletsygdmme end erhvervsaktive generelt. Plitisk mål Der skal øget fkus på at sikre, at arbejdsstyrken hldes sund g rask. Dette fr at mindske fravær g støtte p mkring arbejdsevnen - g dermed gså brgernes g kmmunens øknmiske grundlag. Delmål - derfr vil vi 1. Støtte private g ffentlige arbejdspladser i at øge sundheden på arbejdspladsen. 2. Hjælpe brgere til at bevare sundheden g dermed gså arbejdsevnen. 3. Hjælpe brgere med at frblive på arbejdsmarkedet på trds af helbredsmæssige udfrdringer. 4. Gennem sundhedsindsatser at støtte brgere i at kmme tættere på arbejdsmarked eller uddannelse. Input fra prcessen: Handling derfr kan vi gøre Sundhedsambassadører på arbejdspladserne, sm kan deltage i netværk sundhed på den sjve måde. Kble kmmunale arbejdspladser med private arbejdspladser. Opfrdre arbejdsgiverne til at tænke mtin ind. Thisted Kmmune sm fregangsarbejdsplads. Frkstdans i middagspausen skægt samvær. Walk-and-Talk møder på institutiner g arbejdspladser. Invlvere firmaerne, så der laves alkhlplitikker på arbejdspladser g dermed frbydes indtag af alkhl - gså efter fyraften. Øge jbmulighederne i Thy. Gå meget aktivt ind i iværksætteri, energiprjekter, testcenter g ikke mindst Hansthlm Havn. Eksempler på anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen: Opsøgende, systematisk indsats verfr ikke-kmmunale arbejdspladser i kmmunen. Hjælpe private arbejdspladser i kmmunen med at udarbejde g implementere alkhlplitikker. Kntanthjælpsrefrmen: Uddannelsesrettet indsats til uddannelsesparate unge under 30 år, sm ikke har en erhvervskmpetencegivende uddannelse. Sundhedstjek hs lægen er en gd idé. Der er erfaring fr, at typisk vervægt g diabetes 2 bliver pdaget. Måske en idé fr andre. SIDE 16

17 6. Naturen g bymiljøet skal i højere grad bruges til at øge brgernes trivsel g sundhed Thisted Kmmune har mange smukke naturmråder, sm giver et utal af muligheder fr at nyde g bruge frskellige naturscenarier. De fysiske rammer bidrager til at gøre sundhed til en let tilgængelig g gd plevelse i dagligdagen. Også det fysiske uderum i bymiljøerne g den generelle fysiske planlægning har str betydning fr, m brgerne har en nem g sikker adgang til brugbare g rekreative mråder, sm inviterer til bevægelse, egentransprt, phld, leg g scialt samvær. Input fra prcessen: Havnefrnten skal være rekreativt mråde med synlige g tilgængelige fysiske aktiviteter langs havnefrnten, udendørs mtin, aktiviteter i vandet, kabelbane. Udendørs mtinsredskaber i flere byer, hvr man kan styrketræne. Pririter cykel- g gangstier g vedligehldelse af dem. Gangbrer ver befærdede veje. Bedre skiltning af stier gså i skv g park. Sundhed ind i lkalplanerne. Opslag ved busstppestederne m, hvr lang tid det vil tage at gå til næste stp. At være i naturen gør meget mere fr s, end vi aner. Det er gdt fr stressede persner at være i naturen, g mange børn er alt fr lidt i naturen. I USA behandler man børn med ADHD i naturen g det har en str virkning. Derfr bør vi phlde s meget mere i naturen, end vi gør nu. Vandrestier mkring ældrecentre - kørestlsvenlige. Få Thyberne ud i den skønne Natinalpark Thy, fast busstp der. Bænke flere steder. Vi skal kunne svømmetræne i fjrden. Lave sundhedsværksted, hvr interessenter, lkale brgere g plitikere mødes gå eller cykle sammen sm rystsammen-pstart på prcessen. Plitisk mål: Vi skal i øget grad udnytte naturen - både i bymiljøet g i landmråderne til at øge sundheden. Delmål - derfr vil vi 1. Øge krdinatin g samarbejde, således at eksisterende muligheder sikres højere grad af synlighed. 2. Udvikle naturmråder g byrum på en måde, hvr bevægelse g scialt samvær gøres naturlig g attraktiv. 3. Fremme aktiv egentransprt ved at indtænke fysisk aktivitet ved planlægning af infrastruktur g transprt. 4. Understøtte muligheder fr fysisk aktivitet ved nybyggeri g renvering af eksisterende kmmunale ejendmme. 5. Øge samarbejdet med frivillighedsmrådet, således at eksisterende muligheder i højere grad kbles til sciale fællesskaber. 6. Arbejde på let adgang til en række frskellige idrætsfaciliteter (svømmehaller, idrætshaller, bldbaner mm.). Handling derfr kan vi gøre Eksempler på anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen: Let adgang til appellerende g bevægelsesvenlige miljøer, sm børn g vksne trygt kan færdes i. Eksempler fra idékatelg, Naturvejlederrdningen: Samvær g aktiviteter i naturen fr demente Prjekt fr langvarigt stressramte i naturen Rygestp i naturen Udeskle g naturklasser SIDE 17

18 7. Et gdt nært sundhedsvæsen skal videreudvikles Thisted Kmmune har fkus på at fremme sundheden g trivsel blandt brgere, der er ramt af sygdm, skader, handicap, begyndende symptmer eller aldring. Ikke alene sættes ind fr at pnå flere gde år uden sygdm men gså i at bevare maksimal funktinsevne, sådan at man sm brger har mulighed fr at være mest mulig aktiv g selvhjulpen. I Thisted Kmmune indebærer dette gså gde sciale tilbud. Igennem de senere år er der sket en stigning i antallet af brgere, sm rammes af én eller flere krniske sygdmme. Her kan begrænsninger i livet reduceres ved at støtte brgeren i at lære at leve med g håndtere sin sygdm i hverdagen g ved at give viden m g redskaber til at frebygge, at sygdmmen udvikler sig unødigt. Dette arbejde sker i tæt samarbejde med bl.a. praktiserende læge, sygehus g sciale tilbud. En af de krniske sygdmme er diabetes. Inden fr de sidste 10 år er antallet af danskere, der har diabetes, frdblet. OECD skønner, at Danmark bruger 2 pct. af bruttnatinalprduktet på diabetes. I 2012 havde ca danskere diabetes (de allerfleste diabetes type 2). Herudver har ca diabetes uden at vide det, g danskere skønnes at have frstadier til diabetes. Plitisk mål: Vi skal fremme sundhed g egenmsrg mest muligt blandt brgere, sm er ramt af sygdm, skader, handicap eller har begyndende symptmer. Det vil vi gøre ved at have et effektivt, gdt g nært sundhedsvæsen, sm gså indehlder gde sciale tilbud. Delmål - derfr vil vi 1. Videreudvikle g systematisere de gde vergange g sammenhænge mellem sygehus, almen praksis g kmmune. 2. Videreudvikle de gde g effektfulde tilbud til brgere med krniske sygdmme g handicaps. 3. Reducere frebyggelige indlæggelser g behandlinger. 4. Videreudvikle de gde g effektive vergange g sammenhænge mellem behandling g dagligdag. 5. Være med til at udvikle velfærdsteknlgien. 80 pct. af mennesker med diabetes type 2 er vervægtige. I Danmark har 5,6 pct. af årige diabetes. I USA er det 10 pct. Input fra prcessen: Når man er færdigbehandlet eks. til genptræning, står man alene bagefter, der mangler "efterværn" (f.eks. at kunne mødes gratis til træning et sted). Et tilbud til brgere, sm har været indlagt på sygehuset pga. livsstilssygdmme. Et specialtræningstilbud til gigtpatienter. Øget fkus på msrgstandplejen. Mere musik g aktivitet på ældrecentrene. Handling derfr kan vi gøre Fkus på frløbskrdinatin, telemedicin, akutpladser, pfølgende hjemmebesøg m.m. Eksempel på anbefaling fra Sundhedsstyrelsen: Kursus i håndtering af stress til brgere, sm har eller er på vej til at udvikle langvarig stressbelastning, angst g/eller depressin, med fkus på at mestre dagligdagen. SIDE 18

19 SIDE 19

20 Thisted Kmmune Asylgade Thisted tlf: SIDE 20