Forskningsmål og resultater

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forskningsmål og resultater"

Transkript

1 Fra viden til vækst

2 2 Indhold Forord 3 Forskningsmål og resultater 4 Ingen lineær sammenhæng mellem investeringer og afkast 6 Forskning skaber værdi 8 Kommercialisering af viden 13 Netværk 15 Uddannelse som videnspredning og katalysator 16 Entreprenørskab 17 Sektorudvikling gennem myndighedsbetjening 18 Referencer 19

3 3 Forord Offentlig forskning skaber direkte vækst i danske virksomheder, særligt når de er forsknings- og udviklingsaktive. Ligeledes styrker universitetsuddannede medarbejdere virksomhedernes produktivitet markant. Hvad er den kontante værdi af samfundets årlige investeringer på omkring 20 milliarder i de 8 danske universiteter? Et samlet tal for samfundets afkast af universiteterne er ikke bare metodisk særdeles problematisk at udregne, men tallet risikerer også at underkende den omfattende betydning, universiteterne har som kulturinstitutioner og som arnested for kritisk tænkning. Selvom universiteternes rolle er så meget andet og mere end vækstlokomotiver, har Danske Universiteter i denne rapport samlet eksisterende analyser af universiteternes bidrag til samfundsøkonomien.

4 4 Forskningsmål og resultater Tabel 1. Forskningsmål og resultater, international sammenligning 1 Set i international sammenhæng er forskning og videregående uddannelse centrale konkurrenceparametre. Derfor satses der målrettet på forskning og uddannelse i forbindelse med økonomisk genopretning i f.eks. Tyskland og USA og i vækstlandet Kina. Nationale mål og nuværende investeringsniveauer fremgår af tabel 1. De nationale mål i f.eks. USA og Tyskland dækker over markante regionale forskelle. Tabel 2 viser en række regioner i USA, Tyskland og Frankrig, der alle investerer markant mere end i Danmark. Mål: FoU, % af BNP Målår FoU, % af BNP FoU, % af BNP (2006) (2008 eller seneste) Belgien ,86 1,92 Kina 2, ,42 1,54 Danmark ,48 2,72 Finland ,48 4,01 Frankrig ,1 2,02 Tyskland ,53 2,64 Irland 2, ,25 1,43 Japan ,4 3,42 Korea ,01 3,37 Holland ,78 1,75 Norge 3-1,52 1,62 Sverige ,74 3,75 UK 2, ,75 1,77 USA 3-2,61 2,77

5 5 Tabel 2. Regionale forskningsinvesteringer, Tyskland, Frankrig og USA eller seneste. 2 Givet Danmarks størrelse skal den danske konkurrenceevne inden for innovation således også ses i forhold til relevante regioner. Region FoU, % af BNP Baden-Württemberg 4,37 Berlin 3,31 Île de France 3,11 Massachusetts 6,97 Maryland 5,34 Washington 4,85 Connecticut 4,82 Michigan 4,58 California 4,31

6 6 Ingen lineær sammenhæng mellem investeringer og afkast Offentlig forskning og uddannelse skaber vækst. Men at sætte præcise tal på, hvor meget en krone investeret i universitetssektoren giver i afkast, er ikke bare svært, det er formentlig umuligt. Vejen fra banebrydende grundforskning og nye kandidatuddannelser til konkrete nye produkter og arbejdspladser er ofte snørklet og går gennem mange led uden for universiteternes kontrol eller indflydelse. Ét samlet tal for resultatet af forsknings- og uddannelsesinvesteringers afkast vil dermed nærmest pr. definition undervurdere den samlede værdi. 3 En række internationale studier har søgt at undersøge den overordnede sammenhæng mellem offentlige forskningsinvesteringer og samfundsafkast. En omfattende tidsserieanalyse fra OECD viser således, at en stigning i offentlige forskningsinvesteringer på 1 % øger den samlede nationale produktivitet med 0,17 %, og at effekten er størst i lande, hvor universiteterne udfører en stor del af den offentlige forskning. 5 Set i det lys er det værd at bemærke, at samfundsværdien af de britiske universiteter i 2008 blev anslået til 59 mia. eller ca. 500 mia kr. 4 Heri indgår alene værdien af universiteternes økonomiske aktiviteter, afledte aktiviteter hos disses leverandører og den økonomiske aktivitet genereret af universitetsansatte og studerende. Derimod indgår værdien af universiteternes forskning og uddannelse ikke heri. Alt andet lige modsvarer de britiske beregninger i en dansk kontekst en økonomisk effekt af universiteternes aktiviteter til en samlet samfundsværdi på ca. 40 mia kr. - igen uden indregning af de afledte effekter af universiteternes forskning og uddannelse gennem øget produktivitet og innovation.

7 7 Figuren illustrerer, at vejene fra universiteterne til samfundet er mange. Modellen er ikke udtømmende, men viser bredden i aktiviteter, der allerede i dag foregår på de danske universiteter. Hvor man kan sætte en værdi på de virksomheder, der direkte er vokset ud af universiteterne, er formidling af forskningsresultater langt sværere at værdisætte, men ikke desto mindre er også forskningsformidling en vigtig kilde til innovation ved at fremme befolkningens generelle videnniveau og nysgerrighed. Offentlig debat Kompleksiteten i universiteternes bidrag til samfundet ligger i interaktionen mellem alle delelementerne i universiteternes engagement i samfundet. Figur 1. Universiteternes aktiviteter i forhold til samfundsaktører. Laboratorieadgang Folkeuniversitet Aktivitet på universiteterne Internationale samarbejder Studie- og erhvervsvejledning Konsulentydelser Folkeskole/gymnasium Matchmaking Inkubatorer Strategiske samarbejder Kommercialisering Samfundsaktører Ikke innovative SMV er Innovative virksomheder Virksomheder med egen FoU Politikere Offentlige institutioner Multinationale selskaber Borgere Publikationer Offentlige databaser Netværk Aktivitet på universiteterne Videniværksættere Spin-outs Populær formidling Rådgivende organer Studenterprojekter Patenter Efteruddannelse Samarbejdsprojekter

8 8 Forskning skaber værdi I 2010 investerede den offentlige sektor 1 % af BNP i forskning, mens den private sektor investerede, hvad der svarede til 2 % af BNP. I alt 3 % af BNP. Disse investeringer havde til formål at fastholde og styrke den danske konkurrenceevne og vækst. Private investeringer i forskning og udvikling er en god forretning. Alene afkastet af en krone ekstra investeret i privat forskning og udvikling er målt til gennemsnitligt 66 øre. 7 Dette afkast forstærkes markant gennem samarbejde med offentlige videninstitutioner. Figur 2. Investering i forskning og udvikling i pct. af BNP * 6 3,5 3 2,5 2 1,5 1 Offentlig sektor Privat sektor 0, *Tal for private FoU-investeringer i 2010 er baseret på worst case estimate

9 9 Forskningssamarbejde mellem universiteter og virksomheder er en god forretning. Samtidig styrker forskningssamarbejdet den langsigtede videnudvikling i virksomhederne og på universiteterne. Analyser fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen viser, at forskningsbaserede virksomheder, der samarbejder med universiteterne, har markant højere værditilvækst end konkurrenterne. Og forskningsprojekterne giver omfattende ny viden, nye metoder og værdifulde netværk for virksomhederne. 8 Samtidig er samarbejdet med erhvervslivet med til at styrke universiteternes mulighed for at bedrive god forskning, både i kraft af bedre ressourcer og i kraft af tilgang af viden og erfaring fra det private erhvervsliv. Ligeledes styrker samarbejdet med erhvervslivet universiteternes uddannelse. En analyse fra DAMVAD viser, at virksomheder kan øge deres produktivitet med gennemsnitligt 9 % årligt ved at påbegynde egne forskningsaktiviteter, og at produktiviteten i forskningsaktive virksomheder, der samarbejder med et universitet, er 15 % højere end i sammenlignelige virksomheder, der ikke samarbejder med universiteterne. 9 Således er den gennemsnitlige produktivitet pr. medarbejder kr. højere i forskningsaktive virksomheder, der samarbejder med offentlige videninstitutioner, end produktiviteten pr. medarbejder i sammenlignelige forskningsaktive virksomheder, der ikke samarbejder med offentlige videninstitutioner. 10

10 10 Denne analyse af den gennemsnitlige produktivitet pr. medarbejder fordelt på FoU-samarbejde er uddybet i et omfattende tidsseriestudie, der viser den kausale sammenhæng mellem virksomhedernes forsknings- og udviklingssamarbejde med universiteter og produktivitet pr. medarbejder målt i tid efter et konkret samarbejde. Studiet viser, at forskningssamarbejder har en klar og signifikant positiv indvirkning på virksomhedernes produktivitet. Figur 3. Gennemsnitlig produktivitet per medarbejder, fordelt på FoU-samarbejde med offentlige videninstitutioner Offentligt FoUsamarbejde FoU-aktive, ej. off. samarbejde Ej FoU-aktive

11 11 Figur 4. Kausal sammenhæng mellem virksomhedernes forsknings- og udviklingssamarbejde med universiteter og produktivitet pr. medarbejder. 12 Figur 4 viser produktivitetsgevinsten for virksomheder, der har gennemført forsknings- og udviklingssamarbejde med universiteter sammenholdt med sammenlignelige virksomheder, der ikke har samarbejdet med en videninstitution. Dette effektstudie bygger på en omfattende tidsserie og viser endvidere, at der er klare og signifikante gevinster for virksomhedernes produktivitet og indtjening ved at samarbejde med en videninstitution. Samlet set anslår analysen, at der kan hentes øgede, samlede samfundsgevinster for omkring 21,6 mia. kr, hvis alle danske forsknings- og udviklingsaktive virksomheder samarbejder med en videninstitution. 13 Produktivitet, forbedring i pocent År efter samspil Ikke samarbejde Samarbejde med videninstitution

12 12 En ikke repræsentativ undersøgelse af mindre og mellemstore innovative og forskningsaktive virksomheder fra 2011 vurderer, at værdien af offentligt tilgængelige forskningsresultater var afgørende for udvikling af gennemsnitligt 27 % af virksomhedernes nye produkter og 19 % af nye processer. Disse nye produkter og processer resulterede i gennemsnitligt 46 % af virksomhedernes årlige omsætning, hvormed undersøgelsen angiver den gennemsnitlige værdi for disse innovative virksomheders adgang til offentligt genereret forskning som værende 16 mio. kr. årligt. 14 Ifølge Europa-Kommissionen rangerede Danmark i 2010 som nummer ét i EU målt på omfang af offentlige/ private forskningspublikationer og SMV ernes samarbejde med andre aktører, herunder særligt videninstitutioner. 17 Dette afspejler bl.a. et omfattende forskningssamarbejde mellem offentligt og privat ansatte forskere og dermed både, at de danske universiteter bedriver forskning af stor relevans for erhvervslivet, og at der derigennem sker en omfattende spredning af viden fra universiteterne til virksomhederne. I 2010 indgik universiteterne forskningssamarbejdsaftaler med inddragelse af private virksomheder. 18 Innovative virksomheder udgør lidt over 30 % af alle danske virksomheder. Dermed ligger Danmark kun i midterfeltet blandt OECD-landene, hvad angår de innovationsaktive virksomheders andel af den private sektor. Andelen af forsknings- og udviklingsaktive virksomheder, der samarbejder med videninstitutioner, er over tiåret 1997 til 2007 opgjort til 88 %. 15 Innovation er en væsentlig kilde til vækst i den enkelte virksomhed, og samlet set skaber de ansatte i danske vækstvirksomheder værdier for 27 mia. kr. mere end det samme antal ansatte i øvrige virksomheder. 16

13 13 Kommercialisering af viden Med forskerpatentloven af 2000 fik universiteterne ansvaret for kommerciel udnyttelse af patenter baseret på universiteternes forskningsresultater. At beskytte og kommercialisere viden er dermed et centralt element i universiteternes arbejde med at bringe viden til anvendelse i samfundet. På baggrund af universiteternes immaterielle rettigheder samarbejder universiteterne med virksomheder og investorer om at skabe nye produkter og virksomheder via licensaftaler og salg af patenter eller ved at etablere spin-out-virksomheder. Der findes som anført ovenfor effektstudier af det generelle forskningssamarbejde mellem universiteter og erhvervsliv, men derimod ikke konkrete effektstudier af værdien af det specifikt kommercielle samarbejde, når en virksomhed køber en licens, et patent eller indgår i opstart af en spin-out-virksomhed baseret på et universitetspatent. Derfor kan man se på omfanget af salg af licenser, patenter eller opstart af spin-outs som proxy for værdiskabelse, givet at virksomheder som udgangspunkt indgår i kommercielle aftaler under forventning om kommercielt afkast.

14 14 Figur 5. Resultater med kommercialisering, danske forskningsinstitutioner, Siden 2000, hvor forskningsinstitutionerne fik ansvaret for at kommercialisere opfindelser, er der i alt indgået 616 patenter, licens- og optionsaftaler. I det tiår blev der etableret 99 spinout virksomheder. Universiteternes indtægter fra dette kommercielle arbejde er steget støt over årene, men med samlede indtægter på forskningsinstitutionerne i 2010 på ca. 110 mio. kr. er det ingen guldgrube. De relativt lave indtægter skal ses i lyset af, at der typisk er meget langt fra et patenteret forskningsresultat til et kommercielt produkt, hvorfor en del patenter aldrig når markedet, og de der gør når typisk først frem mange år efter opfindelsen blev gjort. Internationale erfaringer viser, at der ofte går over 15 år fra en opfindelse til eventuelle større indtægter Spin-out-virksomheder Licens, salgs- og optionsaftaler 20 0

15 15 Netværk Både lokalt, nationalt og internationalt indgår universiteterne i opstart og udvikling af netværk mellem virksomheder, myndigheder og videninstitutioner. Gennem netværk mødes virksomheder og forskere til dialog, inspiration og videnspredning, og herigennem opstår nye samarbejdsprojekter og innovative processer og produkter. Deltagelse i innovationsnetværk styrker virksomheders internationale outlook og samarbejde med internationale partnere, hvilket styrker eksporten. 20 Virksomheder, der deltager i innovationsnetværk med universiteter og videninstitutioner, øger deres innovationsaktivitet med op til 366 % ift. sammenlignelige virksomheder. 21 Innovative virksomheder, der opererer i netværk med andre innovative virksomheder og videninstitutioner, øger sandsynligheden for at indgå i forskningssamarbejder med en faktor fire. 22 Da forskningssamarbejde med et universitet i forvejen øger forskningsaktive virksomheders produktivitet med gennemsnitligt 15 %, har netværk mellem virksomheder og videninstitutioner stor betydning på virksomhedernes bundlinje. Innovationsnetværk Landsdækkende netværk af virksomheder og videninstitutioner, der arbejder med udvikling og udveksling af ny viden. Medfinansieret af staten. Der findes 22 innovationsnetværk.

16 16 Uddannelse som videnspredning og katalysator De danske universiteter uddannede i kandidater. Endvidere blev der uddannet ph.d.er. 23 Herigennem spredes de nyeste forskningsresultater ud i det danske erhvervsliv. Lige så vigtigt er det, at der med universitetsuddannede medarbejdere opnås en parathed til at optage viden fra og til at samarbejde med universiteterne om at overføre eller skabe ny viden. Medarbejdere med videnskabelig baggrund eller en forskningsbaseret uddannelse er således vigtige for at løfte virksomheders innovationsevne. Der er en betydelig individuel gevinst ved alle længere videregående uddannelser. På makroniveau viser et nyligt studie ved professor Jan Rose Skaksen fra CBS, at sammenhængen mellem akademisk uddannede medarbejdere, produktivitet og vækst er så stærk, at en stigning i andelen af arbejdsstyrken med lange videregående uddannelser på 1 %-point øger BNP med 1 %. 24 Ovenstående makroanalyse bygger på den konklusion, at virksomheder med universitetsuddannede medarbejdere har en signifikant højere totalfaktorproduktivitet end andre virksomheder. Denne sammenhæng er gældende på tværs af universiteternes hovedområder. 25 Produkt- og procesinnovation er vigtig for at styrke virksomhedernes produktivitet. Derfor er den fortsatte tilgang af ny viden i danske virksomheder af stor betydning. Her viser en undersøgelse fra 2010, at virksomheder med medarbejdere med længere videregående uddannelser i højere grad efterspørger ny viden end øvrige virksomheder. 26 I krydsfeltet mellem forskning og uddannelse er ErhvervsPhD-ordningen et konkret middel til at styrke videnudvekslingen mellem universiteter og virksomheder. Som ErhvervsPhDstuderende arbejder en ph.d.-studerende både på et universitet og i en virksomhed. Her viser et effektstudie, at bruttofortjenesten i virksomheder med ErhvervsPhDer gennemsnitligt er 30 mio. kr. højere i de første fem år, efter at det første ErhvervsPhD-projekt er sat i gang, ift. sammenlignelige virksomheder uden ErhvervsPhDer. 27 Totalfaktor-produktivitet Produktivitetsforbedringer gennem innovation, nye produktionsformer og processer.

17 17 Entreprenørskab Både studerende og forskere ved de danske universiteter besidder et stort potentiale for etablering af nye videnbaserede virksomheder eller som entreprenører, der skaber innovation og vækst inden for etablerede virksomheder. Universiteterne har gennem det seneste årti arbejdet stadigt mere målrettet med at indbygge entreprenørskab som element i universitetsuddannelserne og dermed give de studerende redskaber og inspiration til at starte egen virksomhed. Ligeledes har universiteterne uddannet nye forskere i entreprenørskab, for også herigennem at fremme, at relevante forskningsresultater og kompetencer gøres tilgængelige på markedet gennem nye forskningsbaserede virksomheder. Effektstudier af entreprenøruddannelse som led i videregående uddannelser viser markant større sandsynlighed for, at den studerende starter egen virksomhed under eller efter studierne. Ligeledes viser effektstudierne, at entreprenøruddannelse resulterer i markant højere indkomst efterfølgende. 28 Alle universiteter arbejder med at støtte studerende, der ønsker at starte egen virksomhed. Således har de fleste universiteter etableret studentervæksthuse, der bl.a. hjælper til ved virksomhedsopstart. Der er ikke gennemført større effektstudier af disse aktiviteter. Ca. 11 % af ca studerende på de videregående uddannelser deltog i fagkurser eller uddannelser med entreprenørskabsindhold i skoleåret 2009/2010.

18 18 Sektorudvikling gennem myndighedsbetjening Med overtagelsen af hovedparten af den forskningsbaserede myndighedsbetjening i 2008 har universiteterne gennem myndighedsbetjeningskontrakter med en række sektorministerier påtaget sig forskellige opgaver relateret til støtte af udviklingen i forskellige erhvervssektorer. På vegne af f.eks. Miljøministeriet, Fødevareministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Transportministeriet samarbejder universiteterne gennem myndighedsbetjeningen med erhvervslivet om den fortsatte udvikling af enkeltsektorer. Offentlig regulering på f.eks. miljø-, fødevare- og klimaområdet vurderes bl.a. i en ekspertudredning fra 2011 at have stor betydning for udvikling af konkurrencedygtige erhverv, da tilpasning til videnbaserede lovkrav tilskynder til produkt- og procesinnovation, der efterfølgende giver konkurrencedygtighed, når der også på eksportmarkederne opstår behov for at kunne tilpasse sig nye lovkrav. 29 Her bidrager forskere ved universiteterne gennem bl.a. forskningsbaseret myndighedsbetjening ved at underbygge videnbaseret regulering, der i kraft af det forskningsbaserede grundlag har relevans også i andre politiske systemer. patientbehandlingen og effektiviteten i sundhedssystemet. Sammen med kommunerne arbejder f.eks. naturvidenskabelige forskere på at forbedre den offentlige miljøbeskyttelse, hvilket bl.a. gennem miljøreguleringen medvirker til at løfte innovationsniveauet og dermed konkurrenceevnen hos danske cleantech-virksomheder. Et sidste eksempel er forskere i pædagogik, der bidrager til udvikling af folkeskolen og dermed på sigt styrker arbejdsstyrkens kompetenceniveau. Samfundsværdien af dette samarbejde er svært at kvantificere, men når f.eks. velfærdsteknologiens andel af den samlede eksport har rundet de 12 % 30, er det oplagt, at samarbejde med offentlige myndigheder om at øge videnniveauet og innovationen i de offentlige velfærdsydelser udgør et stort potentiale for øget vækst, når virksomheder inddrages i den kommercielle udnyttelse af velfærdsinnovationen. I 2010 indgik universiteterne samlet set 994 forskningssamarbejdsaftaler med offentlige myndigheder som kommuner og ministerier. 31 Universiteterne bidrager i stor stil til innovation i den offentlige sektor. I samarbejde med regionerne udvikler bl.a. sundhedsvidenskabelige og tekniske forskere nye behandlingsformer, hjælpemidler og processer, der forbedrer

19 Referencer 1 The OECD Science, Technology and Industry Outlook Eurotstat samt National Science Foundation 3 HM Treasury The Relationship Between Publicly Funded Basic Research and Economic Performance (1996) 4 Universities UK The impact of universities on the UK economy (2009) 5 D. Guellec and B. van Pottelberge de la Potterie R&D and productivity growth: Panel data analysis of 16 OECD countries (2001) 6 Forsknings- og Innovationsstyrelsen Erhvervslivets investeringer i forskning, udvikling og innovation 2011 (2011) 7 Forsknings- og Innovationsstyrelsen Produktivitetseffekter af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation (2010) 8 Forsknings- og Innovationsstyrelsen Effektmåling af innovationskonsortier An analysis of firm growth effects of the Danish Innovation Consortium (2010) 9 Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet Produktivitetseffekter af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation (2010) 10 Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet Produktivitetseffekter af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation (2010) 11 Forsknings- og Innovationsstyrelsen Produktivitetseffekter af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation (2010) 12 Forsknings- og Innovationsstyrelsen Økonomiske effekter af erhvervslivets forskningssamarbejde med offentlige videninstitutioner (2011) 13 Forsknings- og Innovationsstyrelsen Økonomiske effekter af erhvervslivets forskningssamarbejde med offentlige videninstitutioner (2011) 14 J. Houghton, A. Swan & S. Brown Access to Research and Technical Information in Denmark (2011) 15 Forsknings- og Innovationsstyrelsen Økonomiske effekter af erhvervslivets forskningssamarbejde med offentlige videninstitutioner (2011) 16 Økonomi- og Erhvervsministeriet Regionalpolitisk vækstredegørelse 2011 (2011) 17 Innovation Union Scoreboard Forsknings- og Innovationsstyrelsen Kommercialisering af forskningsresultater. Statistik 2010 (2011) 19 Forsknings- og Innovationsstyrelsen Kommercialisering af forskningsresultater. Statistik 2010 (2011) 20 DAMVAD The impacts of cluster policy in Denmark (2011) 21 DAMVAD The impacts of cluster policy in Denmark (2011) 22 DAMVAD The impacts of cluster policy in Denmark (2011) 23 Danske Universiteters Statistiske Beredskab J. Rose Skaksen & M. Junge Produktivitet og videregående uddannelse (2010) 25 J. Rose Skaksen & M. Junge Produktivitet og videregående uddannelse (2010) 26 VTU Ny viden til mindre virksomheder (2011) 27 Forsknings- og Innovationsstyrelsen Analysis of the Industrial PhD Programme (2011) 28 Fonden for Entreprenørskab Effektmåling af entreprenørskabsundervisning i Danmark (2010) 29 VTU Ny viden til mindre virksomheder (2011) 30 Mandag Morgen Velfærdens innovationskatalog 2010 (2010) 31 Forsknings- og Innovationsstyrelsen Kommercialisering af forskningsresultater. Statistik 2010 (2011) 19

20 Danske Universiteter er de danske universiteters interesseorganisation. Organisationen fremmer universiteternes indbyrdes samarbejde og universitetssektorens synlighed og gennemslagskraft i indog udland. Fra viden til vækst Danske Universiteter Fiolstræde København K August 2011 ISBN

Dansk Erhverv IT-Branchen. Rune Heiberg Hansen Daglig leder af Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel rh@dkuni.dk

Dansk Erhverv IT-Branchen. Rune Heiberg Hansen Daglig leder af Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel rh@dkuni.dk Dansk Erhverv IT-Branchen Rune Heiberg Hansen Daglig leder af Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel rh@dkuni.dk Videnudveksling 140 120 100 80 60 40 Spinout-virksomheder Licens, salgs- og optionsaftaler

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Den danske universitetssektor - kort fortalt

Den danske universitetssektor - kort fortalt Den danske universitetssektor - kort fortalt 2010 Danske Universiteter Tryk: Prinfoshop, Hedensted Forside: Billede taget af Danske Universiteters sekretariat ISBN 978-87-90470-47-0 Denne publikation kan

Læs mere

Offentlig forskning 8

Offentlig forskning 8 Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.

Læs mere

Sekretariatet. Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne

Sekretariatet. Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne Sekretariatet Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne Den 17. november 2011 Dok.nr. ks/ka Kampagnen i hovedtræk AC foreslår, at der gennemføres en ph.d.-kampagne for at få flere virksomheder

Læs mere

EU, Danmark og det globale kapløb om viden

EU, Danmark og det globale kapløb om viden Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

Indhold. Forord Økonomi og personale Uddannelse Forskeruddannelse Forskning Universiteter og samfund

Indhold. Forord Økonomi og personale Uddannelse Forskeruddannelse Forskning Universiteter og samfund 2 Indhold Forord Økonomi og personale Uddannelse Forskeruddannelse Forskning Universiteter og samfund 3 4 9 19 22 26 Udgivet af: Danske Universiteter Fiolstræde 44, 1. th. 1171 København K www.dkuni.dk

Læs mere

Akademikeres værdi for samfundet

Akademikeres værdi for samfundet Den 14. april 2016 ks/bv/nh/ Akademikeres værdi for samfundet Produktivitet Figur 1 Uddannelse er en god forretning for den enkelte og samfundet Akademikere bidrager igennem hele deres liv med 14,5 mio.

Læs mere

INNOVATIONDANMARK FORSIDE

INNOVATIONDANMARK FORSIDE INNOVATIONDANMARK FORSIDE Videnskabsministeriet og DRUID præsenterer VERDENS BEDSTE EFFEKTMÅLINGER AF FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITIK?? 12. APRIL 2011 Program for resten af dagen 1. Regeringens politik

Læs mere

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne DI Den 16. april 2015 Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne 1. Det offentlige sluger ph.d.erne Med globaliseringsstrategien i 2006 besluttede et bredt flertal i Folketinget at fordoble antallet

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Modtager(e): Produktivitetskommissionen. Offentlig forskning effekter på innovation og økonomisk vækst

Modtager(e): Produktivitetskommissionen. Offentlig forskning effekter på innovation og økonomisk vækst Notat Modtager(e): Produktivitetskommissionen Offentlig forskning effekter på innovation og økonomisk vækst Baggrund De årlige danske udgifter til forskning og udvikling (FoU) er på ca. 50 milliarder kroner.

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

FoU 2015. Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark 2015. Forskning og Innovation: Analyse og Evaluering 5/2015

FoU 2015. Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark 2015. Forskning og Innovation: Analyse og Evaluering 5/2015 FoU 2015 Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark 2015 Forskning og Innovation: Analyse og Evaluering 5/2015 Rapport 2015 Udgivet af Bredgade 40 1260 København K Telefon: 3544 6200

Læs mere

Rådet for Teknologi og Innovation

Rådet for Teknologi og Innovation Rådet for Teknologi og Innovation Bevilger VTU s midler til innovation og videnspredning Medlemmer: Lars Mikkelgaard-Jensen (formand) Annette Toft (næstformand) Eva Berneke Thorkild E. Jensen Birgitte

Læs mere

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere Charlotte Kjeldsen Krarup, ckj@ebst.dk Kontorchef 1 Hvad er FORA? FORA er Erhvervs- og Byggestyrelsens enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse Vi

Læs mere

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Støttemuligheder 2014 Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Hvordan forstår vi innovation? OECD definerer innovation som: implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt

Læs mere

Samarbejde om forskningspublikationer

Samarbejde om forskningspublikationer Samarbejde om forskningspublikationer Forskningssamarbejde er en af mange kilder til at sprede viden og forskningsresultater og dermed skabe værdi for samfundet. Forskningssamarbejde dækker et bredt spektrum

Læs mere

Dansk forskning og innovation

Dansk forskning og innovation Dansk forskning og innovation Disruptionrådets sekretariat Oktober 2017 Investeringer i forskning og udvikling I Danmark investerer vi meget i forskning og innovation. Siden 2005 har der været en stigning

Læs mere

Produktivitetseffekter af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation

Produktivitetseffekter af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation Produktivitetseffekter af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation Innovation: Analyse og evaluering 1/2010 < Produktivitetseffekter af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation Udarbejdet

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Akademikernes arbejdsmarked

Akademikernes arbejdsmarked Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

Annoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner i perioden 2016-18.

Annoncering efter operatør til Vækstforums program Midtnet Kina innovationssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner i perioden 2016-18. Regionshuset Viborg Regional Udvikling Internationalt Kontor Skottenborg 26 DK-8000 Viborg www.regionmidtjylland.dk Annoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde

Læs mere

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND MAJ 2010 1 UDGIVELSE Vækstforum Sjælland September 2009 REDAKTION & LAYOUT Regional Udvikling Lars Tomlinson ltom@regionsjaellna.dk Anette Moss anettm@regionsjaelland.dk OPLAG 50 eksemplarer 2 Øget vækst

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Kommercialisering af forskningsresultater Statistik 2010

Kommercialisering af forskningsresultater Statistik 2010 Statistik 00 Innovation: Analyse og evaluering /0 Statistik 00 Udgivet af: Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 60 København K Telefon: 544 600 Fax: 544 60 E-mail: fi@fi.dk Juli 0 Publikationen

Læs mere

DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO-

DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- 9. januar 2002 Af Lise Nielsen DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- Resumè NOMI En ny undersøgelse fra EU konkluderer, at Danmark er blandt de mest innovative EU-lande, og at Danmark sammen

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Universitets- forskningens bidrag til innovation og vækst Hovedpointer fra forskningsrapport

Universitets- forskningens bidrag til innovation og vækst Hovedpointer fra forskningsrapport Universitets- forskningens bidrag til innovation og vækst Hovedpointer fra forskningsrapport 2 3 Forord Regeringen har det mål, at Danmark skal investere mindst 1 pct. af BNP i offentligt finansieret forskning.

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante

Læs mere

Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet

Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet MSSM 2014 maritim sikkerhed sundhed og miljø Thomas Alslev Christensen Head of Operations, COO, Novo Nordisk Fonden 29.

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

I det følgende foretages en gennemgang af studier vedrørende effekterne af privat og offentlig F&U på produktivitetsstigninger.

I det følgende foretages en gennemgang af studier vedrørende effekterne af privat og offentlig F&U på produktivitetsstigninger. Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget 12. oktober 2005 Forskning og udvikling og produktivitetsstigninger 1 I det følgende foretages en gennemgang af studier vedrørende effekterne

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Forskningssamarbejde og -kompetence blandt danske virksomheder med biotekforskning Michael Mark Ebbe Krogh Graversen Notat 2002/6 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Indhold Forord 3 Økonomi og personale 4 Forskning 10 Uddannelse 16 Studiemobilitet 26 Arbejdsmarkedet 30

Indhold Forord 3 Økonomi og personale 4 Forskning 10 Uddannelse 16 Studiemobilitet 26 Arbejdsmarkedet 30 2 Indhold Forord 3 Økonomi og personale 4 Forskning 10 Uddannelse 16 Studiemobilitet 26 Arbejdsmarkedet 30 Udgivet af: Danske Universiteter Fiolstræde 44, 1.th. 1171 København K www.dkuni.dk Oplag: 1.000

Læs mere

Er der problemer med dansk konkurrencekraft?

Er der problemer med dansk konkurrencekraft? Er der problemer med dansk konkurrencekraft? Jan Rose Skaksen Centre for Economic and Business Research, CBS 8. September 2009 Er der problemer med dansk konkurrencekraft? Det kommer an på, hvad man mener

Læs mere

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet?

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Erfaringer fra Danmark Oplæg, NIFUs Årskonferanse, 23. maj 2014 ved Maria Theresa Norn, Analysechef, ph.d. i Tænketanken DEA Danmark

Læs mere

Matchmaking. Rune Heiberg Hansen. Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel

Matchmaking. Rune Heiberg Hansen. Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel Lydteknologisk Matchmaking Rune Heiberg Hansen Chefkonsulent og daglig leder af Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel rh@dkuni.dk Kommercialisering af viden 140 120 100 80 60 40 Spinout virksomheder

Læs mere

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen 8. december 2015 J.nr. 14/3354/181 MZ Uddannelses og Forskningsministeriet (UFM) har besluttet et analysearbejde, som skal undersøge ph.d. satsningens betydning for

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Innovation i dansk erhvervsliv - Innovationsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

F&U på energiområdet: Samfundsøkonomiske principper og empiriske resultater

F&U på energiområdet: Samfundsøkonomiske principper og empiriske resultater F&U på energiområdet: Samfundsøkonomiske principper og empiriske resultater af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd Professor Københavns Universitet og Universitetet i Bergen EnergiForsk2013

Læs mere

Oxford Research AB Box 7578 103 93 STOCKHOLM Sverige

Oxford Research AB Box 7578 103 93 STOCKHOLM Sverige Nulpunktsanalyse af Vækstforum Sjællands erhvervsudviklingsindsats 2011-20142014 -2014 Oxford Research A/S Falkoner Allé 20, 4. sal 2000 Frederiksberg C Danmark Oxford Research AB Box 7578 103 93 STOCKHOLM

Læs mere

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020 Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed stra folk tegi esun dhed Strategien understøtter udviklingen her på instituttet,

Læs mere

8 It, produktivitet og udvikling

8 It, produktivitet og udvikling It, produktivitet og udvikling 47 8 It, produktivitet og udvikling Figur 8.1 Andel it-fou af landenes BNP. 2002 1,27 Korea 0,97 1,02 0,71 Irland 0,51 0,51 0,40 0,39 0,35 0,34 0,33 Tyskalnd 0,25 0,24 0,19

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde

Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde PH.D.ER I INDUSTRIEN BEHOV, UDFORDRINGER OG SAMARBEJDE DEKAN ESKILD HOLM NIELSEN DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET - AAU ATV-MØDE DEN 12. AUGUST 2015 1 Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde Universitetets

Læs mere

Innovation, forskning, uddannelse og funding. Med den brede pensel

Innovation, forskning, uddannelse og funding. Med den brede pensel Innovation, forskning, uddannelse og funding Med den brede pensel Agenda Hvorfor FoU? Funding muligheder med den brede pensel Innovationsnetværk m.v. Uddannelsessamarbejde Muligheder Hvorfor forskning,

Læs mere

Turisme INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN 2016-2018

Turisme INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN 2016-2018 Turisme INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN 2016-2018 Indhold Introduktion 3 Definition 3 Beskrivelse 4 Hvorfor investerer Innovationsfonden? 8 Vision og mål 9 Investeringsområder 9 Investeringskriterier

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Direkte finansiering af dansk forskning

Direkte finansiering af dansk forskning Direkte finansiering af dansk forskning 2 3 Indhold Forord Forord 3 Offentlig investering i forskning balancen mellem direkte og konkurrenceudsatte forskningsmidler 4 International sammenligning: Direkte

Læs mere

Innovation i Danmark. - Udfordringer, muligheder og indsats. Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Innovation i Danmark. - Udfordringer, muligheder og indsats. Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen Innovation i Danmark - Udfordringer, muligheder og indsats Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen Danmarks udfordringer Lav produktivitetsudvikling: Årlig produktivitetsvækst

Læs mere

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Sekretariatet Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Resumé: Universiteterne har nu nået målet om at optage min. 2400 ph.d.er om året i 2010, men dermed rejser der sig nye udfordringer: Hvordan

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Produktivitetens blinde vinkel workshops på REG LABs Årskonference

Produktivitetens blinde vinkel workshops på REG LABs Årskonference Produktivitetens blinde vinkel workshops på REG LABs Årskonference REG LAB har valgt at sætte fokus på produktivitet, da REG LABs medlemmer er centrale aktører i at udforme de bedst mulige rammebetingelser

Læs mere

VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION

VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION 1 Innovation i virksomhederne 161 Produkt- og procesinnovation 161 Omsætning fra nye produkter 162 Private investeringer i forskning og udvikling 163

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1 Vision for GTS-nettet 2015 Vision for GTS-nettet 2015 1 Indhold Indledning 3 Mission fra viden til værdi 4 Vision for GTS Det centrale omdrejningspunkt for innovation 6 SMV-indsatsen skal udbygges og styrkes

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

IPR TURNAROUND. - et vidensskabende projekt om hvordan danske virksomheder udnytter viden

IPR TURNAROUND. - et vidensskabende projekt om hvordan danske virksomheder udnytter viden IPR TURNAROUND - et vidensskabende projekt om hvordan danske virksomheder udnytter viden Fakta om projektet Navn: IPR Turnaround i danske virksomheder Forløb: 2012-2014 Finansiering: Industriens Fond (4,5

Læs mere

Center for Logistik Produktivitet hvor blev den af?

Center for Logistik Produktivitet hvor blev den af? Logistikkens dag 2013 Center for Logistik Produktivitet hvor blev den af? Kenn Steger- Jensen Professor in Manufacturing & Supply Chain Systems, Ph.D., M.Sc., M.Eng. Main activities CELOG's main activities

Læs mere

Dødens gab mellem USA og Danmark

Dødens gab mellem USA og Danmark Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering.

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. BEDRE Overblik Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten

Læs mere

Forskere i dobbeltroller

Forskere i dobbeltroller Forskere i dobbeltroller Forskeres økonomiske interesser Dobbeltroller eller udfylder vi blot vores rolle som forsker? Sven Frøkjær Dekan, professor Det Farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet Destination

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Tal om danske universiteter 2014

Tal om danske universiteter 2014 Tal om danske universiteter 2014 2 Indhold Forord 3 Uddannelse 4 Forskning 10 Arbejdsmarkedet 15 Studiemobilitet og internationalisering 19 Økonomi og personale 21 Udgivet af: Danske Universiteter Fiolstræde

Læs mere

NYT FRA DANSK BIOTEK Marts 2007

NYT FRA DANSK BIOTEK Marts 2007 NYT FRA DANSK BIOTEK Marts 2007 Til medlemmer og samarbejdspartnere Lægemiddeludvikling kommercielt set DANSK BIOTEK og Danmarks farmaceutiske selskab inviterer til konference om lægemiddeludvikling kommercielt

Læs mere

Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor

Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor Ansøgningsrunde målrettet projekter, der i offentlig-privat samarbejde løser udfordringer i fremtidens

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Den danske brugerundersøgelse i forbindelse med en eventuel etablering af selvstændig Nordisk Forskningsstatistik Notat 2003/2 Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute

Læs mere

Gennemgang af videnspredningsindikatorer til brug for fordeling af universiteternes basismidler

Gennemgang af videnspredningsindikatorer til brug for fordeling af universiteternes basismidler Notat 2. april 2007 Bredgade 43 1260 København K Telefon 3395 1200 Telefax 3395 1300 Gennemgang af videnspredningsindikatorer til brug for fordeling af universiteternes basismidler Indledning...2 1 En

Læs mere

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 21. marts 2006 En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Regeringen har med globaliseringsstrategien foreslået en ny model for forskningsfinansiering,

Læs mere

Kvartalsnyt fra estatistik November 2013

Kvartalsnyt fra estatistik November 2013 Eksport og indenlandsk salg på stabilt niveau tysk vækst skaber håb for de mindste eksportvirksomheder Den danske eksport og det indenlandske salg har ligget på et konstant niveau de seneste 6 kvartaler.

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

Innovationsseminar om BREF LCP 26. November 2015 Anitha K. Sharma

Innovationsseminar om BREF LCP 26. November 2015 Anitha K. Sharma Innovationsseminar om BREF LCP 26. November 2015 Anitha K. Sharma En integreret del af det danske innovationssystem Ny fond med ny fokus Værdikæden Grundforskning Forskning Udvikling Implementering Innovationsfonden

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang

Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang Oslo den 4. maj 2011 Chefkonsulent Karin Kjær Madsen kkm@fi.dk Fokus i præsentationen Etablering af et dansk STI-ministerium

Læs mere

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire

Læs mere

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK

Læs mere

Hvad driver væksten?

Hvad driver væksten? Hvad driver væksten? Syddansk Vækstforum 18. november 2011 Nikolaj Malchow-Møller, professor, PhD Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Syddansk Universitet Har vi et vækstproblem? Få OECD lande har

Læs mere

Videnskab, teknologi og industri i OECD Outlook 2010

Videnskab, teknologi og industri i OECD Outlook 2010 OECD Science, Technology and Industry Outlook 2010 Summary in Danish Videnskab, teknologi og industri i OECD Outlook 2010 Sammendrag på dansk I jagten på et hurtigt, bæredygtigt og varigt opsving efter

Læs mere