GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 62 februar Blob till you drop

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 62 februar 2003. Blob till you drop"

Transkript

1 GRID Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6 Einig zu sein ist göttlich und gut; woher ist die Sucht denn Unter den Menschen, daß nur Eines und Einer nur sei? HÖLDERLIN N 62 februar 2003 Blob till you drop Claus Peder Pedersen Morten Daugaard Tegnestuen Transform Når folk spørger mig hvilken slags arkitektur disse nye værktøjer kunne tænkes at generere, siger jeg i stadig mindre grad Arkitektur med stort A. Jeg betragter mig mere og mere som en slags underleverandør indenfor en designdisciplin frem for at jeg forestiller mig selv som en designer der er fortrolig med hver eneste krinkelkrog i hver eneste beslutning i alle projekter. Faktisk kan jeg godt lide tidligt i processen at have folk der starter med at fortælle mig hvad jeg skal gøre. Dette formindsker arkitektens rolle som en syntetiserende genial autoritet som har overblik over alle komponenterne i processen. Jeg prøver på at sætte en slags skema eller eller diagram i spil og så holde det igang ved at blive ved med at fodre det med information fordi jeg på den måde som forfatter får tilgang til stof som jeg aldrig selv ville kunne være kommet på. Der er altid nogen der laver en beslutning om noget, nogen som har deres egne forudsætninger og betingelser, men jeg tror at man, når man trækker det hele sammen i et netværk, kan begynde at få fat i nogle betingelselsesløse præmisser. Det er spørgsmålet om hvorledes man strukturerer designprocessen (Greg Lynn i Diskussion 5 ved AnyTime-konferencen i Ankara sommeren 1998) i I en verden hvor de primære arkitektoniske værktøjer, som Greg Lynn refererer til i ovennævnte citat, udvikler sig hurtigere end den globalisering som lige nu forskrækker store dele af det europæiske establishment, må der også komme seriøse opbrud på den arkitektoniske scene. Grove karakteristikker som hollændere og blob ere florerer i dele af den arkitektoniske diskurs. Med sine omfattende undersøgelser af markante globale tendenser er Rem Koolhaas én af dem der mere end nogen anden har forsøgt at gøre opmærksom på de radikalt ændrede vilkår for arkitekturen. Han undlod da heller ikke at benytte lejligheden da han ved en højtidelighed i Jerusalem i maj 2000 fik overrakt den prestigiøse Pritzkerpris. Han prøvede her den vanskelige spådomskunst at sige noget om arkitekturens tilstand år 2050 ii : Der er ét udviklingsmønster der er helt definitivt: I løbet af de sidste 3 år har mursten og mørtel udviklet sig til klik og mørtel ( brick and mortar to click and mortar ) og det er umuligt overdrive

2 betydningen af dette forhold... For første gang i årtier, ja måske i årtusinder har vi - arkitekturen og dens repræsentanter- fået en meget stærk konkurrence og en helt fundamental konkurrence. De samfund som vi ikke kan forestille os i den virkelige verden vil blomstre i den virtuelle verden. De opdelinger og afgrænsninger som vi opretholder på jorden glider over i hinanden, formet til ukendelighed i et langt mere umiddelbart, langt mere fortryllende og langt mere fleksibelt domæne, nemlig det elektroniske. Efter 4000 års forgæves forsøg klarer Photoshop og computeren at frembringe utopierne umiddelbart. Efter en konstatering af at arkitekturen som fag og profession stadigvæk først og fremmest føler sig forpligtiget overfor mustenene og mørtelen, pointerer han at arkitekturen samtidig er blevet en helt dominerende metafor, en form for kontrollerende repræsentant for alt hvad der har brug for koncepter, struktur, organisation, enhed, form Ved eftertanke er det jo slet ikke så få områder der falder ind under denne karakteristik. Men ifølge Koolhaas ser det desværre ud til at arkitekterne ikke rigtig er indstillet på at drage fordel af denne redefinition: Vi ser ud til at være dybt rodfæstet i vores eget Døde Hav af mørtel (og)... Med mindre vi frigør os fra vores stivnede afhængighed af det virkelige og anerkender arkitekturen som en måde at tænke nyt om de ældste spørgsmål fra de mest politiske til de mest praktiske, frigør os selv fra evigheden for at blive i stand til at spekulere over påtrængende og helt nære spørgsmål, såsom den voksende fattigdom og forsvindingen af naturen, så er der måske slet ikke noget der hedder arkitektur i år Hvordan var det nu det var? Hvis vi efter denne svada træder et par skridt tilbage og ser på forudsætnignerne for den eksisterende tilstand, så beskriver den italienske arkitekturteoretiker ManfredoTafuri iii i starten af firserne hvordan arkitekturen er blevet til et autonomt system med strukturelle, semantiske eller formelle regler og koder uden nogen direkte inddragelse eller afspejling af den omgivende verden. Denne tilstand var utvivlsomt en reaktion på den modernistiske arkitekturs ubegrænsede forestillinger om arkitekturens sociale og samfundsmæssige auktionsradius. Forestillinger der i løbet af tresserne efterhånden endeligt viste sig ikke at kunne indfries. Optagetheden af arkitekturens indre findes blandt mange af periodens betydningsfulde arkitekter hvad enten de som Rossi og Venturi tager udgangspunkt i et klassisk arkitursprog eller som Eisenman, Meier eller (den unge) Stirling arbejder med modernismens arkitektur. Den genfindes også i en vis udstrækning i de såkaldte dekonstruktivistiske arkitekters arbejder, med syntakser og formsprog hentet fra et bredere æstetisk felt. Som det er tilfældet i Libeskinds inddragelse af den russiske konstruktivistisme eller i Tschumis optagethed af Eisensteins montageteknik. Blandt disse i øvrigt meget forskellige arkitekter er der stadigvæk en forestilling om at arkitekturen påvirker den omgivende verden, men altid som noget der projiceres ud fra et autonomt om end ikke stabilt og entydigt arkitektonisk felt. Form kan ikke følge funktion før form har muliggjort funktion som Jefrey Kipnis (eller var det Peter Eisenman) sagde. Denne vigtige og nødvendige refokusering på arkitekturens syntaks og regler (det Koolhaas har kaldt det semantiske mareridt) blev efterhånden mere klaustrofobisk og indelukket og ude af stand til at generere ny mening. I de tidlige halvfemsere blev kritikken af den autonome arkitekturopfattelse for alvor tydelig, samtidig med at forskellige forsøg på at formulere ny mere udadvendte strategier brød igennem. iv Et af de mest generelle karakteristiska ved de sidste ti års arkitektur er således forsøgene på at finde ud af hvordan det (igen) er muligt at åbne arkitekturen mod udviklinger og kræfter uden for et snævert arkitektonisk æstetisk felt uden dermed blot at gentage den tidlige modernismes ideologiske og politiske overinvestering i arkitekturen. For at forstå den eksisterende situation kan det være frugtbart at indkredse nogle af de forestillinger der ligger bag denne interesse for arkitekturens eksteriør og hvordan de forvaltes arkitektonisk. Der er (naturligvis) langt fra enighed om hvordan relationen til arkitekturens eksteriør kan genformuleres, men det giver en vis mening overordnet at skelne mellem en hollandsk og en nordamerikansk position.

3 Hollændere vs amerikanere 1 I en stadigt mere globaliseret verden er disse positioner naturligvis ikke entydigt geografisk afgrænsede, men udspringer snarere af to principielt forskellige situationer. Den hollandske er drevet af en enorm byggeaktivitet (der bemærkelsesværdigt nok har involveret arkitekter) understøttet af en gennemgribende og til dels velfinancieret arkitekturpolitik. Markedsføring og behov har givet et stort antal unge arkitekter arbejdsopgaver der involverer byggeri. Ganske naturligt er denne situation præget af en pragmatisk holdning til det at bygge. Fokus er i meget høj grad på kvantitative forhold: stigende tætheder, mindre åbent landskab og infrastrukturelle forhold understøttet af en interesse for nutidig arkitektur uden (kendte) arkitekter så som lufthavne, shoppingcentre, østasiatiske metropoler, forlystelsescenter, parcelhusområder etc. Alt sammen steder hvor traditionelle akademiske arkitektoniske overvejelser ikke eller kun i meget ringe grad har spillet en rolle, og hvor den fysiske udformning i stedet er udført af økonomer, marketingsfolk, vejingeniører og reklamefolk. Rem Koolhaas Delirious New York med dens opgør med den utopiske modernistiske arkitektur til fordel for en mere populistisk (og populær) markedsdrevet arkitektur kan ses som en kanonisk tekst for store dele af den hollandske retnings bestræbelser. Ud over Koolhaas inddrager den også arkitekter som UN Studio (Ben Van Berkel og Caroline Bos), West 8 (Adriaan Geuze), Raoul Bunschoten/CHORA og unge tegnestuer som MAX 1, MVRDV, NL Architects, NOX, CRIMSON og ONE Architecture, og kan blandt andet følges i arkitekturtidsskriftet Archis og Rem Koolhaas SMLXL og MVRDV s FARMAX. Den amerikanske retning er i langt højere grad akademisk og mindre baseret på byggepraksis. Den er især båret af arkitekter, historikere og teoretikere ved store prestigiøse universiteter, hvad der afspejler sig i retningens temaer. Filosofiske inspirationer fra især Gilles Deleuzes rhizomatiske tænkning er blevet koblet med temaer fra naturvidenskaben (systemforskning, biologiske udviklingsprincipper etc.) og ikke mindst med en optagethed af en redskabsdiskussion centreret om computeren. Hvis Koolhaas med en vis naturlighed stadig er den centrale figur for den hollandske diskurs, har den amerikanske ditto et noget mere ambivalent forhold til Peter Eisenman, selv om han fortsat i nogen grad har været i stand til at være omdrejningspunkt for diskussionerne på trods af sin utvetydige insisteren på en autonom arkitekturopfattelse. Når Eisenman har været i stand til at fastholde denne centrale position skyldes det dels at han ser ud til at være i besiddelse af en stor portion nysgerrighed, men ikke mindst at han har en stor institutionel magt i den mere akademiske del af det amerikanske arkitektektmiljø. For eksempel som medarrangør af ANY-konferencerne der har været et af de vigtigste fora for den amerikanske diskussion ( i modsætning til Rem Koolhaas der ser ud til at have en grundlæggende mistillid til enhver institutionalisering af arkitektfaget og selv om han har deltaget i alle ANYkonferencerne hele tiden har holdt sig i periferien med mulighed for at trække sig ud ved ikke at deltage i alle diskussionerne). Den amerikanske side af diskussionerne tegnes af arkitekter og teoretikere som Stan Allen, Greg Lynn, Jeffrey Kipnis, John Rajchman og Sanford Kwinter. Dele af dem er gengivet i det tyske Arch+, i nogle af Architectural Designs temanumre (for eksempel Architecture after Geometry fra 1997, i de antologier der udgives i forbindelse med de årlige ANY-konferencer og i monografier som Stan Allens Points+Lines og Greg Lynns Animate Form. Hollændere vs amerikanere 2 Michael Speaks tematiserer forskellene mellem den hollandske og den amerikanske tilgang i artiklerne Just there Modernism. A fresh new approach v og Its out there The Formal Limits of the American Avantgarde. Speaks er selv et godt eksempel på de geografisk slørede grænser mellem den hollandske og amerikanske tilgang. Han er amerikansk arkitekt med en tydelig tilknytning til hollandske arkitektkredse blandt andet som kurator og arrangør af udstillingen BIG SOFT ORANGE. vi I den første artikel beskriver Speaks hvordan en række yngre hollandske tegnestuer på en gang overskrider såvel den europæiske modernismes utopier som den amerikanskes pragmatisme i en multidisciplinær arkitektonisk praksis. Han peger på to karakteristika ved denne praksis: en nedtoning af udviklingen af form og en fornyet fokus på analyse og manipulation af materiale. Denne metodiske tilgang, der i parentes bemærket utvivlsomt også dækker Speaks personlige arkitektoniske ståsted sigter ikke bare mod en justering af indholdet af traditionelle arkitektfaglige redskaber, men snarere mod en gennemgribende revision af arkitektfaget. En revision baseret på en opfattelse af at arkitekturen er indskrevet i et økologisk system, hvor det økologiske forstås i sin egentlige betydning som indbyrdes relationer mellem organismer og deres omgivelser. Arkitekturen skal ikke opfattes som en autonom organisme, men i stedet som en blandt mange indbyrdes afhængige organismer. Det medfører for Speaks en forestilling om arkitekturen som

4 en fleksibel ekspansiv organisme der konstant revurderer og udvider sit metodiske vokabular og ikke mindst fastholder en kritisk revurdering af traditionelle faglige grænser og selvopfattelser. Altså en metodisk bredde og mangfoldighed, der grænser til en delvis sprængning af en tradtionel arkitekturfaglighed. Den anden artikel er formuleret som en kritik af den amerikanske position med særlig vægt på Greg Lynns arkitektur. Speaks angriber de amerikanske arkitekter med Lynn som eksempel fordi han her ikke finder samme udfordring af arkitekturens faglige grænser. Der er nok en interesse for at åbne arkitekturen mod en påvirkning fra ydre faktorer, men denne åbning begrænses i følge Speaks samtidig fordi den altid fastholder det formelle som målet for dette arbejde. Lynns arbejde retter sig derfor mod at udvikle ny metoder og redskaber indenfor en traditionel arkitektonisk ramme, hvor arkitekturens mål vedbliver at være udformningen af specifikke objekter, snarere end et dynamisk procesorienteret arbejde der forholder sig kritisk til traditionelle faggrænser og faglige kompetencer. Speaks opsummerer forskellen på den hollandske og amerikanske position således: How we do that, however will depend on whether by architecture we mean a dynamic life-form open to external influences, or a lifeless object on and in which those influences are registered as avant-gardist gestures. vii Der er uden tvivl noget om Speaks frygt for at Lynns arkitekturopfattelse risikerer igen at gentage 70 erne og 80 ernes avantgardistiske forståelse af arkitekturen som et autonomt felt. Samtidig nedtoner Speaks, muligvis bevidst, at Lynn, i modsætning til dekonstruktivisterne, forsøger at formulere ny arkitektoniske redskaber med udgangspunkt i den verden der omgiver arkitekturen. Et arbejde der ikke mindst forsøger at tage computeren alvorligt som et redskab der kan andet og mere end at lette arbejdet med at rette konstruktionstegninger og skabe blanke farverige præsentationer. Speaks kommer dermed delvis til at reproducere en gammel velkendt diskussion om den ydre stil hvor det regulære og nøgterne stilles overfor det organiske og komplicerede. Möebius-båndet overfor kassen Det samme skete på en måde da det tyske arkitekturtidsskrift Arch+ i 1999 udgav et nummer med temaet Von der Box zum Blob und wieder zuruck viii. Formålet var angiveligt at gå denne modstilling efter i sømmene for at se om det handlede om begyndelsen eller slutningen på en ny retningsstrid i arkitekturen i en tid hvor formspørgsmål i hvert fald ikke automatisk havde bestemte ideologiske implikationer som de måske havde haft i det postmoderne stormvejr. Arch+ overtog temaoverskriften fra en tegning i Ben van Berkels og Caroline Bos bog Move. Selv om deres tegnestue UN-studio i øvrigt godt kan henføres som hørende til Blob erne var pointen med tegningen at de ønskede at gøre klart at gamle stilistiske eller ideologiske formspørgsmål var forældede set i lyset af de nye computerprogrammer og de geometriske algoritmer der ligger til grund for dem. Trods det fastholder tidsskriftet modstillingen, men mere som noget der handler om en forståelse af rum hvor tiden som den såkaldte 4. dimension ikke bare opfattes som en tilføjelse af en ekstra koordinat, men mere basalt som en forståelse hvor et rum-tid-kontinuum nu kan bringes frem i forreste række ved hjælp af de såkaldte nye geometrier. Tegnet for Blob-retningen er Möebius-båndet, et énsidigt og ikke-orienteret bånd med indersiden knyttet direkte til ydersiden så at forskellen mellem det indre og ydre falder bort og vi får en ikke-orienteret geometrisk form. Tegnet for den anden retning bliver kassen, knyttet dels til Mies, hvis glaskasse nærmest bliver til en metafor for de elektroniske mediers refleksive blik og dels til Loos indre åbning af kassen via den Raumplan der i dag i lyset af den fraktale geometri lader sig aflæse som det første skridt i retning af en fraktalisering af arkitekturen. Den nye forståelse af et rum-tid- kontinuum tilskrives således i et vist omfang begge retninger, men det konstateres også at med hensyn til det overordnede formål at koordinere de nye arkitektoniske muligheder med de forskelligartede samfundsmæssige udviklinger ser ingen af dem for alvor ud til at lykkes med projektet. Og slet ikke i tilnærmelsesvis samme grad som projektet lykkedes for de moderne arkitekter i starten af det 20. århundrede. Her siger Arch+ ikke noget om den arkitektoniske udvikling i den resterende del af det 20. århundrede. For både Michael Speaks og Arch+ s vedkommende er der tale om forsimplinger. Forsimplinger der formodentlig er uretfærdig over for begge retninger, men de har åbenbart en vis appel også internt i grupperingerne når Winy Maas i interviewet i Arkitekten føler sig foranlediget til dels at differentiere sig selv fra dem og dels at positionere sig selv og MVRDV i modsætning til nogle såkaldte Blob ere som måske slet ikke er så liberal(e) som de giver udtryk af. ix Hvor uretfærdig denne forsimpling er overfor MVRDV lader vi ligge her, men både forsimplingen og Winy Maas udgrænsning af Blob erne er i hvert fald utilstrækkelig over for de intentioner som angiveligt kendetegner Blob - arkitekturens forsøg på form- og rummæssigt at komme overens med såvel dynamikken i samfundsudviklingen

5 som dynamikken i designværktøjerne og dermed trods det tilsyneladende forskellige i udgangspunktet at forsøge at imødekomme netop nogle af de fordringer Koolhaas trak frem i talen i Jerusalem. Blob ere i Amerika og Europa Hvis vi skal se nærmere på nogle af de såkaldte Blob ere må udgangspunktet nødvendigvis tages i de forudsætninger og konsekvenser der følger med computerteknologiens massive tilgang af nye designværktøjer. To af de steder hvor disse værktøjer ydnyttes mest konsekvent og eksperimenterende er dels hos de i London lokaliserede spansk-iranske arkitekter Alejandro Zaera Polo og Farshid Moussavi, bedre kendt som Foreign Office Architects, forfatter til en lang række konkurrenceprojekter, men nok mest kendt for for vinderforslaget til den ny havne- og færgeterminal der i øjeblikket er ved at blive bygget i Yokohama i Japan og dels hos den tidligere nævnte Greg Lynn, hovedkraft i arkitektfirmaet FORM som har stået bag en lang række udstillingsprojekter, konkurrenceprojekter og installationer samt en netop færdigbygget uhyre stor kirke langs en motorvej i staten New York, The Korean Presbytarian Church. Selv om der er store forskelle også mellem disse to repræsentanter for Blob-arkitekturen så er der også en ydre og indre lighed fordi disse arkitekter med de nye teknologier som medspillere gennem deres projekter forsøger at argumentere for at begreber som tid, kræfter og bevægelse ikke længere noget der står i direkte modsætning arkitektonisk form og formgivning. Relativering af tyngdekraften Det betyder også at der kan gøres op med forestillingen om at arkitekturen først og fremmest er en disciplin præget af stilstand og dermed i fundamental modsætning til en bevægelsesetik fordi den er tidløs, inaktiv og statisk. At gøre op med en sådan forestilling betyder ikke nødvendigvis at arkitekturen i bogstavelig forstand skal bevæge sig, men det betyder at man holder op med at betragte den som statisk og begynder tænke og tegne arkitekturen i et animeret rum frem for i et statisk. Moderne teknikker der har at gøre med bevægelse, mængder og alle former for kræfter bliver inddraget som en væsentlig del af arkitekternes designredskaber. Når det kan lade sige gøre så hænger det sammen med at de topologiske enheder og flader som computeren bringer ind i arkitektens designrum kan betragtes som det første led i noget som Greg Lynn beskriver som en geometri i tid. x De topologske flader er selv om de ligner ikke ensbetydende med kendte flader eller former fordi den topologiske geometri adskiller sig fra den orthogonalt projekterede geometri ved at være komponeret af vektorer i stedet for af punkter og linjer. De topologiske enheder og flader har vektoregenskaber og det giver mulighed for en kreativ udfoldning af en dynamisk orden gennem en interaktion og afbøjning af vektorer i et ikke-neutralt felt i stedet for en lineær sekvens gennem et statisk volumen. Enhederne får altså vektoregenskaber og slippes løs i et rum af kræfter, sammenhænge og grænser hvor de bevæger sig i kontinuerte dynamiske sekvenser. På den måde bliver der også tale om at sætte spørgmålstegn ved statikken, som vi har lært den at kende som helt essentiel for den arkitektoniske tænkning. Dette gøres ud fra en forestilling om at der heri ligger en reduktionistisk forståelse af tyngdekraften som en simpel og uforanderlig vertikal kraft. En sådan reduktionistisk forståelse står i vejen for en kontinuert model af tyngdekraften med de muligheder der heri ligger for forandring og dynamisk interaktion. Greg Lynn benævner denne anden model af tyngdekraften som stabil med mulighed for nye kombinatorikker i modsætning til den kendte statiske tyngdekraftsmodel, og han gør opmærksom på at man skal huske at tyngdekraften er et begreb, ikke et faktum. xi Form som dynamisk betingelse På samme måde som Blob-arkitekturen forsøger at overvinde den statiske reduktion, forsøges formen forstået som en dynamisk betingelse der kan modelleres, konceptualiseres og genereres som en proces der udvikler sig, snarere end den er et statisk sæt af koordinater.

6 Ved at forstå form på denne måde bidrages der til diskussionen af et begreb om generisk form, hvor det generiske svarer til det der endnu ikke er differentieret eller har fået specifikke kendetegn. Allerede på dette niveau viser der sig nogle særlige rumlige og materielle egenskaber som knytter sig til det topologiske. xii Det første træk man lægger mærke til er at arkitektoniske flader tenderer til at have yppige former i den forstand at de er svagt kurvede og afbøjede. Det hænger sammen med, siger Greg Lynn et andet sted xiii, at alt er en kurve, også selv om det ser ud som en lige linje trukket mellem 2 punkter. Han bruger billedet af hunden der jager frisbee en i vinden som en illustration af kurven som matematisk og intuitivt system spændt ud mellem flere kræfter og tid. Andre karakteristiske formmæssige træk er at fladerne kan være drejede eller snoede, de kan bestå af tråde eller strimler, de kan ligne et foster i krukkestadiet eller de kan se ud som lammelerne i et jalousigardin. Altsammen træk der har at gøre med de særligt arkitektoniske designmæssige problemstillinger der handler om at lukke rum og på samme tid tillade visuel og/eller fysisk transparens, bevægelse og modulation. Det virtuelle vs det virkelige Pointeringen af det dynamiske aspekt i Blob-arkitekturen har at gøre med sondringen mellem det virtuelle og det virkelige. Hvis det virtuelle forstås som muligheden for at betragte virkeligheden og herigennem se ting som på en eller anden måde er nærværende, latente og indeholdt i den, men bare endnu ikke virkeliggjort, så burde det ikke være så vanskeligt for i hvert fald for arkitekterne at forstå sondringen mellem det virkelige og det virtuelle. Det handler jo på den måde om det arkitekter altid gør og har gjort. Arkitekturen er jo netop karakteriseret ved at det virtuelle forstået på denne måde ikke bare er noget der går forud for det virkelige, men faktisk er designprocessens slutprodukt. Den nu afdøde engelske arkitekturteoretiker Robin Evans pillede for alvor ved den den populære myte om at arkitekter bygger, da han argumenterede for at arkitekturens designmæssige praksis snarere var produktionen af tegningerne end det at bygge. xiv Men traditionelt har arkitekttegningerne og de arkitektoniske specifikationer beskrevet og organiseret konstruktionsprocesserne. Gennem historien har beskrivelsesteknikkerne hængt sammen med den måde arkitektonisk design og konstruktion er blevet praktiseret på. Gennem tiden har perspektivet, stereometriske projektioner og andre geometriske teknikker udvidet hele beskrivelsesrepertoiret for arkitekturdesign. Og det er præcis sådan en udvidelse der er ved at ske nu, synliggjort blandt andet i den såkaldte Blobarkitektur. Topologi, parameter og tid som nye værktøjsbetingelser De topologiske geometrier introducerer nu en konstellation af nye diagrammer hvor form og materialer defineres ved hjælp af retningsbestemte vektorer i stedet for en beskrivelse knyttet til et system af faste punkter, linjer og volumener i et traditionelt koordinatsystem. Disse enheder er selv retningsbestemte og mangfoldige og har nogle diagrammatiske karakteristikker der for det første er topogibaserede (bevægelsesvektorer i stedet for punkter og linjer), for det andet er parameterbaserede (variable målestokke i stedet for et fast koordinatsystem) og for det tredje baseret på tid og bevægelse. Disse fundamentale organisationsegenskaber, knyttet til computeren, er meget forskellige fra det der karakteriserer træge medier som papir og blyant. Dermed kan kræfter, bevægelse og tid, 3 kategorier som hidtil har ligget udenfor den den arkitektoniske beskrivelse inddrages som supplement til de traditionelle præcisions-og statikværktøjer. Indenfor den vestlige idealistiske tradition har arkitekturens praksis altid været knyttet til at operere enten indenfor et utopisk eller et konservativt sæt af forestillinger. Den forståelse af det virtuelle der her præsenteres, knyttet til den nye computerteknologi, åbner op for nogle interessante muligheder for en praksis hvor produkterne hverken er idelle er virkelige. Pragmatiske overvejelser står ikke her i modsætning til det virtuelle, men kan fungere som kritisk korrektiv og virkeligheden fornægtes heller ikke ved at man forfalder til at præsentere visionære statements uden forankring, men bearbejdes tværtimod ved at forsøge at finde muligheder indenfor virkelighedens rammer. Ved en sådan forståelse af det virtuelle er der altså ikke tale om en virtuel arkitektur, men om det virtuelle i arkitekturen hvor materialiteten er den fundamentale og nødvendige betingelse og diagrammet er det instrument der gør det muligt at konstruere nye sammensatte virtuelle materialer.

7 Det vil sige at der i Blob-arkitekturen arbejdes med materialer der har geometrier, organisationer og egenskaber. Ved hjælp af diagrammer og abstraktioner kan nye materialer syntetiseres og projekter udvikes i en materiel transformationsproces og med en nøjagtighed, der ikke var mulig før disse nye værktøjer. Som arkitektonisk redskab handler teknologierne altså ikke så meget om at undersøge mulighederne for parallelle immaterielle verdener, men om muligheden for at placere forskellige materialer indenfor det samme felt således at nye hybride samlinger kan opstå. Dermed bliver det muligt at arbejde præcist med nyt stof som ikke bare er formet af træ, keramik eller stål, men som f.eks. kan kombineres sammen af beton, glas, brug og mængder af flow. xv FOA understreger også det vigtige i at forstå at handlinger har fysiske, materielle og geometriske egenskaber: vægt, friktion, hårdhed, sammenhæng, varighed og tekstur. Netop af den grund kan de bruges til konstruere med på samme måde som traditionelle fysiske materialer bruges. Det overordnede arkitektoniske formål må altid være at trænge igennem programmets sociale og sproglige konsistens, at afkode de informationer om materielle egenskaber og bygningernes form der måtte ligge heri. Det indebærer også at inddrage konteksten som materiale. Konteksten til ethvert projekt indeholder tid og er ikke ensbetydende med med det der ligger i umiddelbar tilknytning til en intervention. Konteksten er alt det der flyder rundt om det og ikke nødvendigvis kun fysisk materiale. Som arkitekt består ens opgavei at vælge hvilke dele man ønsker at udsætte for en strukturel, materiel og formmæssig behandling og så er det lige meget om vi taler om shoppingmalls, transportcentre, kirker eller skoler. Shoppingmalls og temaparker behøver ikke arkitekter for at kunne realiseres, men de kan bringes indenfor i en arkitektonisk disciplin der ønsker at arbejde materielt, strukturelt og formæssigt med de betingelser de sætter. Styrken ved de dele af Blob-arkitekturen som vi her har berørt er den absolutte forpligtigelse både overfor eksperimenter og udviklingen af en arkitektonisk disciplin under ultimativ forvandling. Der ligger en god del arkitektonisk grundforskning i denne praksis og som sådan lever de op til Koolhaas her citerede fordringer. Alligevel er der måske en tendens til at Speaks frygt for at de kommer til at gentage 70 ernes og 8o ernes avantgardistiske forståelse af arkitekturen som et autonomt felt holder stik. På trods af deres forpligtigelse overfor det formmæssige, det materielle og det strukturelle i den arkitektoniske disciplin, er der måske også en tendens til at falde i en rent intrumentel eller operationel grøft. Vi lader Koolhaas få det sidste ord i hans egen efterfølgende opsummering af den diskussion han havde med Zaera Polo, Greg Lynn og Ben van Berkel på Anyhowkonferencen i Rotterdam i 1997 xvi : Det jeg (stadig) undres over er deres fjendtlighed overfor det tegnmæssige.tegnene triumferer mere end nogen sinde - som det f.eks. ses i de store selskabers verden eller i branding - og der er måske mere brug for den semantiske kritik end nogensinde: jo flere kunstigheder desto flere konstrukter; jo flere konstrukter desto flere tegn; jo flere tegn desto mere semiotik. For mig er PhotoShop i sidste instans ligeså revolutionerende som et nyt redskab eller et nyt formende program der antages at være tegnfrit. Der er allerede beviser på at det topologiske sprog er et tegn. Det synes at være en potentiel tragedie at den arkitektonisk diskussion endnu engang stiller sig afvisende overfor et fænomen på det tidspunkt hvor det er mest brugbart. Det er ikke fordi jeg stiller spørgsmålstegn ved de radikale potentialer, ved de implikationer der følger med computeren, men på en eller anden ironisk måde har de tredimensionale repræsentationer, der indtil videre har været dens største arkitektoniske virkning, for mig været en begrænset fortolkning af det virtuelle som en næsten-virkelig verden eller som en så-virkelig-som-mulig verden; med andre ord er der et element af erstatning over det. Det er for sikkert arkitektonisk set. Derfor havde jeg den samme reservation som jeg altid har følt overfor genereringen af form for formens egen skyld i et hvilket som helst medium. Det er først for nylig at vores kontor er begyndt at formulere en forestilling om det virtuelle der også kunne påtage sig andre former for ansvar udover det formmæssige. Det virtuelle er med andre ord en anden dimension. Dets implikationer er mere drastiske, hvilket vi kun lige er begyndt at begribe. i Anytime. Anyone Corporation p Oversættelse md. ii Udskriftt af den tale Rem Koolhaas leverede ved overrækkelsen af Pritzker-prisen i arkitektur i Jerusalem

8 Architectural Record juni overs. md. iii L architecture dans le boudoir. The Sphere and the Labyrinth Avantgardes and Architecture from Piranesi to the 1970s. Manfredo Tafuri 1987 (Italiensk udgave 1980) Cambridge, Mass. iv Michael Speaks beskriver ondskabsfuldt hvordan dekonstruktivismens idol Derridas afstandstagen fra Eisenmans arkitektur blev begyndelsen til denne arkitektonsike diskurs endeligt i Michael Speaks: It s Out There - The Formal Litmits of the American Avantgarde in Other Spaces.The affair of the Heterotopia ed. Roland Ritter & Bernd Knaller-Vlay. HDA. Dokumente zur Architectur 10. Graz Michael Speaks er i øjeblikket leder af kandidatuddannelsen på SCI-Arch (Southern California Instiitute of Architecture) i Los Angeles og stifter af Big Soft Orange en LA-baseret non-profit organisation til bymæssig forskning.. v Den centrale tekst til udstillingen Nine + One. Just there modernism. A fresh new approach. Michael Speaks i Nine + One. Ten Young Dutch Architectural Offices ed. Marijke Kuper. Nai Publishers Rotterdam vi Speaks har blandt andet bidraget med indledningsessayet til Nine+One, han er medforfatter til CRIMSONs Marts Stams Trouser og ikke mindst kurator for udstillingen BIG SOFT ORANGE. BIG for en tilgang til arkitektur som en kvantitativt fænomen, SOFT for ikke-fysiske tidsligt baserede tilgange som scenarieplanlægning og profilering og ORANGE for en pragmatisk accept af den hollandske historisk funderede kommercialisme og kunstighed. vii It s out there Speaks p. 160 viii Arch Oktober ix Arkitekten. Magasin p. 5 x Greg Lynn: Geometry in Time i Anyhow. Anyone Corporation. New York p 165 ff xi Anyhow. Opp. cit. p 167 xii Anymore. Anyone Corporation. New York p. 234 xiii Anyhow. Opp cit p. 173 xiv Robin Evans: Translations from Drawing to Building and Other Essays. AA Documents 2 London xv FOA Code Remix 2000 i 2 G nr O IV. p.122 ff xvi Spot check - En samtale mellem Rem Koolhaas og Sarah Whiting i Assemblage Oversættelse cpp og md AAA 2001

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

Kursus 2903: Læring og fremdrift i formgivning

Kursus 2903: Læring og fremdrift i formgivning 2. september til 27. september 2005 Workshop 1, som svarer til kursus 2903, indleder studieforløbet Ny Industrialisering. Den arrangeres af CINARK (adjunkt Lene Dammand Lund) i samarbejde med Studieafdeling

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 Om Thomas Kluges kunst For mange mennesker er Thomas Kluge (f. 1969) en befriende kontrast til det, man ellers kender som MODERNE KUNST. Man kan se,

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393.

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Broer, skak og netværk Side 1 af 6 Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Eksempler på praktiske anvendelser af matematik og nogle uløste problemer Indledning Figur

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

GRID. Den planetariske hule. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 40 November 2000 - Særnummer i samarbejde med SBI

GRID. Den planetariske hule. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 40 November 2000 - Særnummer i samarbejde med SBI GRID Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6 Einig zu sein ist göttlich und gut; woher ist die Sucht denn Unter den Menschen, daß nur Eines und Einer nur sei? HÖLDERLIN N 40 November

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning I begyndelsen er bevægelse - betragtninger om krop, bevægelse og sansning Michael Blume, VIA University College, januar 2010 Bevægelse 2 videnskabelige positioner Cogito, ergo sum: et naturvidenskabeligt

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Eleverne skal lære at:

Eleverne skal lære at: PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter Fag: Matematik Hold: 24 Lærer: TON Undervisningsmål Læringsmål 9 klasse 32-34 Introforløb: række tests, som viser eleverne faglighed og læringsstil. Faglige aktiviteter Emne Tema Materiale r IT-inddragelse

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

III 7 Fribordet rettes ind

III 7 Fribordet rettes ind Han Herred Havbåde III 7 Fribordet rettes ind Morten Gøthche, Mathilde Højrup, Pipsen Monrad Hansen og Thomas Højrup juni 2011 Den første tilnærmelse til en ekspliciteret skrogform rettes foreløbig til,

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Kaos og fraktaler i dynamiske systemer. Bodil Branner Institut for Matematik Danmarks Teniske Universitet (DTU)

Kaos og fraktaler i dynamiske systemer. Bodil Branner Institut for Matematik Danmarks Teniske Universitet (DTU) Kaos og fraktaler i dynamiske systemer Bodil Branner Institut for Matematik Danmarks Teniske Universitet (DTU) UNF Matematik Camp 2010 Oversigt tre simple eksempler på klassiske fraktaler deterministiske

Læs mere

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land?

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark manifest 2 Vi vil centralisere den urbane zone i Danmark, for derefter at decentralisere byerne i byen. Vi vil skabe én by - en storby,

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Artiklen introducerer læseren til en række af de begreber den chilenske biolog Humberto Maturana bruger til at forklare, hvordan levende systemer danner

Læs mere

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Er vores undervisningsaktiviteter en sekundær sag? diskussionsoplæg Windows 8 & Læring De næste 40 minutter 3 indspark

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Strategic Management of Professional Service Firms

Strategic Management of Professional Service Firms Strategic Management of Professional Service Firms Bente R. Løwendahl Strategi AALBORG UNIVERSITET Det samfundsvidenskablige fakultet HD i Organisation og Ledelse 8. semester HDO Indhold 1 Professionelle

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Elevator pitch 20 sekunders præsentation Elevator pitch Eksempler https://www.youtube.com/watch?v=dqiee-g_-uc https://www.youtube.com/ watch?v=phyu2bthk4q

Læs mere

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales?

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Gå hjem møde ved center for kommunikation December 2003 Timme Bisgaard Munk Formål Hvad er krydssalg? hvordan og hvorfor virker anbefalinger på Internettet til

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

3D matriklen i et fremtidsperspektiv

3D matriklen i et fremtidsperspektiv 3D matriklen i et fremtidsperspektiv Lars Bodum Center for 3D GeoInformation Aalborg Universitet Esben Munk Sørensen Land Management Aalborg Universitet Hvad er problemet? Vi diskuterer mange gange løsninger

Læs mere

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340)

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) af Ivan Tafteberg Jakobsen Jakobsstaven er opfundet af den jødiske lærde Levi ben Gerson, også kendt under navnet Gersonides eller Leo de Balneolis, der

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

City of Westminster College

City of Westminster College CASE City of LOKATION: City of, London, England. Arkitekt/ designer: schmidt hammer lassen architects. City of designet af schmidt hammer lassen architects På Paddington Green Campus i London, ligger schmidt

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Åben uddannelse, Efterår 1996, Oversættere og køretidsomgivelser

Åben uddannelse, Efterår 1996, Oversættere og køretidsomgivelser 3/10/96 Seminaret den 26/10 vil omhandle den sidste fase af analysen og de første skridt i kodegenereringen. Det drejer sig om at finde betydningen af programmet, nu hvor leksikalsk og syntaktisk analyse

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

REDIGERING AF REGNEARK

REDIGERING AF REGNEARK REDIGERING AF REGNEARK De to første artikler af dette lille "grundkursus" i Excel, nemlig "How to do it" 8 og 9 har været forholdsvis versionsuafhængige, idet de har handlet om ting, som er helt ens i

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

De fire spørgsmåls domæner

De fire spørgsmåls domæner De fire spørgsmåls domæner For det første opfattelse af forandring: hvad er det? Hvad er forandring, set i jeres optik? Hvad er forholdet mellem innovation og forandring? Hvilke former for sammenhæng og

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

G R A F I S K D E S I G N L O G O

G R A F I S K D E S I G N L O G O GRAFISK DESIGN LOGO Andreas Ernst Tørnqvist / Grafisk Design Opgavebeskrivelse Jeg fik stillet opgaven at designe en iden ti tet til min vens nye It-support firma. Opgaven var fri, der var ingen krav,

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

Fig. 1 En bue på en cirkel I Geogebra er der adskillige værktøjer til at konstruere cirkler og buer:

Fig. 1 En bue på en cirkel I Geogebra er der adskillige værktøjer til at konstruere cirkler og buer: Euclidean Eggs Freyja Hreinsdóttir, University of Iceland 1 Introduction Ved hjælp af et computerprogram som GeoGebra er det nemt at lave geometriske konstruktioner. Specielt er der gode værktøjer til

Læs mere

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Hvilke genstande kan man forvente at finde i et tankens museum? En kortlægning af store tænkeres bedrifter? Eller objektet selv, Lenins hjerne, fx? Ikke hos Jytte Høy.

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Årsplan for matematik i 3. klasse

Årsplan for matematik i 3. klasse www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for matematik i 3. klasse Mål Eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Kursus 105 0021 Bygning, produkt og proces Konstruktion og bygninger 15. september 2005. Bygningskonstruktion: Koncept, system og detalje

Kursus 105 0021 Bygning, produkt og proces Konstruktion og bygninger 15. september 2005. Bygningskonstruktion: Koncept, system og detalje Kursus Bygning, produkt og proces Konstruktion og bygninger. september Bygningskonstruktion: Koncept, system og detalje Med udgangspunkt i et konkurrenceprojekt fra arkitektgruppen UID vedrørende planlægning

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Lær at spille livets spil Workshop lørdag d. 09.06. kl. 10.00-17.00 mindfulness og de spirituelle love - om energier og at leve livet i nærvær,

Lær at spille livets spil Workshop lørdag d. 09.06. kl. 10.00-17.00 mindfulness og de spirituelle love - om energier og at leve livet i nærvær, Lær at spille livets spil Workshop lørdag d. 09.06. kl. 10.00-17.00 mindfulness og de spirituelle love - om energier og at leve livet i nærvær, glæde, harmoni og flow På denne Workshop har vi det ene ben

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK

BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK henrik 3 Snabel-a pdf-version grafisk litteratur [@] 2 3 Snabel-a @ dansk Snabel-a norsk Kanel-bolle italiensk/fransk Lille snegl tysk Edderkop-abe hollandsk Abehale finsk

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere