GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 62 februar Blob till you drop

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 62 februar 2003. Blob till you drop"

Transkript

1 GRID Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6 Einig zu sein ist göttlich und gut; woher ist die Sucht denn Unter den Menschen, daß nur Eines und Einer nur sei? HÖLDERLIN N 62 februar 2003 Blob till you drop Claus Peder Pedersen Morten Daugaard Tegnestuen Transform Når folk spørger mig hvilken slags arkitektur disse nye værktøjer kunne tænkes at generere, siger jeg i stadig mindre grad Arkitektur med stort A. Jeg betragter mig mere og mere som en slags underleverandør indenfor en designdisciplin frem for at jeg forestiller mig selv som en designer der er fortrolig med hver eneste krinkelkrog i hver eneste beslutning i alle projekter. Faktisk kan jeg godt lide tidligt i processen at have folk der starter med at fortælle mig hvad jeg skal gøre. Dette formindsker arkitektens rolle som en syntetiserende genial autoritet som har overblik over alle komponenterne i processen. Jeg prøver på at sætte en slags skema eller eller diagram i spil og så holde det igang ved at blive ved med at fodre det med information fordi jeg på den måde som forfatter får tilgang til stof som jeg aldrig selv ville kunne være kommet på. Der er altid nogen der laver en beslutning om noget, nogen som har deres egne forudsætninger og betingelser, men jeg tror at man, når man trækker det hele sammen i et netværk, kan begynde at få fat i nogle betingelselsesløse præmisser. Det er spørgsmålet om hvorledes man strukturerer designprocessen (Greg Lynn i Diskussion 5 ved AnyTime-konferencen i Ankara sommeren 1998) i I en verden hvor de primære arkitektoniske værktøjer, som Greg Lynn refererer til i ovennævnte citat, udvikler sig hurtigere end den globalisering som lige nu forskrækker store dele af det europæiske establishment, må der også komme seriøse opbrud på den arkitektoniske scene. Grove karakteristikker som hollændere og blob ere florerer i dele af den arkitektoniske diskurs. Med sine omfattende undersøgelser af markante globale tendenser er Rem Koolhaas én af dem der mere end nogen anden har forsøgt at gøre opmærksom på de radikalt ændrede vilkår for arkitekturen. Han undlod da heller ikke at benytte lejligheden da han ved en højtidelighed i Jerusalem i maj 2000 fik overrakt den prestigiøse Pritzkerpris. Han prøvede her den vanskelige spådomskunst at sige noget om arkitekturens tilstand år 2050 ii : Der er ét udviklingsmønster der er helt definitivt: I løbet af de sidste 3 år har mursten og mørtel udviklet sig til klik og mørtel ( brick and mortar to click and mortar ) og det er umuligt overdrive

2 betydningen af dette forhold... For første gang i årtier, ja måske i årtusinder har vi - arkitekturen og dens repræsentanter- fået en meget stærk konkurrence og en helt fundamental konkurrence. De samfund som vi ikke kan forestille os i den virkelige verden vil blomstre i den virtuelle verden. De opdelinger og afgrænsninger som vi opretholder på jorden glider over i hinanden, formet til ukendelighed i et langt mere umiddelbart, langt mere fortryllende og langt mere fleksibelt domæne, nemlig det elektroniske. Efter 4000 års forgæves forsøg klarer Photoshop og computeren at frembringe utopierne umiddelbart. Efter en konstatering af at arkitekturen som fag og profession stadigvæk først og fremmest føler sig forpligtiget overfor mustenene og mørtelen, pointerer han at arkitekturen samtidig er blevet en helt dominerende metafor, en form for kontrollerende repræsentant for alt hvad der har brug for koncepter, struktur, organisation, enhed, form Ved eftertanke er det jo slet ikke så få områder der falder ind under denne karakteristik. Men ifølge Koolhaas ser det desværre ud til at arkitekterne ikke rigtig er indstillet på at drage fordel af denne redefinition: Vi ser ud til at være dybt rodfæstet i vores eget Døde Hav af mørtel (og)... Med mindre vi frigør os fra vores stivnede afhængighed af det virkelige og anerkender arkitekturen som en måde at tænke nyt om de ældste spørgsmål fra de mest politiske til de mest praktiske, frigør os selv fra evigheden for at blive i stand til at spekulere over påtrængende og helt nære spørgsmål, såsom den voksende fattigdom og forsvindingen af naturen, så er der måske slet ikke noget der hedder arkitektur i år Hvordan var det nu det var? Hvis vi efter denne svada træder et par skridt tilbage og ser på forudsætnignerne for den eksisterende tilstand, så beskriver den italienske arkitekturteoretiker ManfredoTafuri iii i starten af firserne hvordan arkitekturen er blevet til et autonomt system med strukturelle, semantiske eller formelle regler og koder uden nogen direkte inddragelse eller afspejling af den omgivende verden. Denne tilstand var utvivlsomt en reaktion på den modernistiske arkitekturs ubegrænsede forestillinger om arkitekturens sociale og samfundsmæssige auktionsradius. Forestillinger der i løbet af tresserne efterhånden endeligt viste sig ikke at kunne indfries. Optagetheden af arkitekturens indre findes blandt mange af periodens betydningsfulde arkitekter hvad enten de som Rossi og Venturi tager udgangspunkt i et klassisk arkitursprog eller som Eisenman, Meier eller (den unge) Stirling arbejder med modernismens arkitektur. Den genfindes også i en vis udstrækning i de såkaldte dekonstruktivistiske arkitekters arbejder, med syntakser og formsprog hentet fra et bredere æstetisk felt. Som det er tilfældet i Libeskinds inddragelse af den russiske konstruktivistisme eller i Tschumis optagethed af Eisensteins montageteknik. Blandt disse i øvrigt meget forskellige arkitekter er der stadigvæk en forestilling om at arkitekturen påvirker den omgivende verden, men altid som noget der projiceres ud fra et autonomt om end ikke stabilt og entydigt arkitektonisk felt. Form kan ikke følge funktion før form har muliggjort funktion som Jefrey Kipnis (eller var det Peter Eisenman) sagde. Denne vigtige og nødvendige refokusering på arkitekturens syntaks og regler (det Koolhaas har kaldt det semantiske mareridt) blev efterhånden mere klaustrofobisk og indelukket og ude af stand til at generere ny mening. I de tidlige halvfemsere blev kritikken af den autonome arkitekturopfattelse for alvor tydelig, samtidig med at forskellige forsøg på at formulere ny mere udadvendte strategier brød igennem. iv Et af de mest generelle karakteristiska ved de sidste ti års arkitektur er således forsøgene på at finde ud af hvordan det (igen) er muligt at åbne arkitekturen mod udviklinger og kræfter uden for et snævert arkitektonisk æstetisk felt uden dermed blot at gentage den tidlige modernismes ideologiske og politiske overinvestering i arkitekturen. For at forstå den eksisterende situation kan det være frugtbart at indkredse nogle af de forestillinger der ligger bag denne interesse for arkitekturens eksteriør og hvordan de forvaltes arkitektonisk. Der er (naturligvis) langt fra enighed om hvordan relationen til arkitekturens eksteriør kan genformuleres, men det giver en vis mening overordnet at skelne mellem en hollandsk og en nordamerikansk position.

3 Hollændere vs amerikanere 1 I en stadigt mere globaliseret verden er disse positioner naturligvis ikke entydigt geografisk afgrænsede, men udspringer snarere af to principielt forskellige situationer. Den hollandske er drevet af en enorm byggeaktivitet (der bemærkelsesværdigt nok har involveret arkitekter) understøttet af en gennemgribende og til dels velfinancieret arkitekturpolitik. Markedsføring og behov har givet et stort antal unge arkitekter arbejdsopgaver der involverer byggeri. Ganske naturligt er denne situation præget af en pragmatisk holdning til det at bygge. Fokus er i meget høj grad på kvantitative forhold: stigende tætheder, mindre åbent landskab og infrastrukturelle forhold understøttet af en interesse for nutidig arkitektur uden (kendte) arkitekter så som lufthavne, shoppingcentre, østasiatiske metropoler, forlystelsescenter, parcelhusområder etc. Alt sammen steder hvor traditionelle akademiske arkitektoniske overvejelser ikke eller kun i meget ringe grad har spillet en rolle, og hvor den fysiske udformning i stedet er udført af økonomer, marketingsfolk, vejingeniører og reklamefolk. Rem Koolhaas Delirious New York med dens opgør med den utopiske modernistiske arkitektur til fordel for en mere populistisk (og populær) markedsdrevet arkitektur kan ses som en kanonisk tekst for store dele af den hollandske retnings bestræbelser. Ud over Koolhaas inddrager den også arkitekter som UN Studio (Ben Van Berkel og Caroline Bos), West 8 (Adriaan Geuze), Raoul Bunschoten/CHORA og unge tegnestuer som MAX 1, MVRDV, NL Architects, NOX, CRIMSON og ONE Architecture, og kan blandt andet følges i arkitekturtidsskriftet Archis og Rem Koolhaas SMLXL og MVRDV s FARMAX. Den amerikanske retning er i langt højere grad akademisk og mindre baseret på byggepraksis. Den er især båret af arkitekter, historikere og teoretikere ved store prestigiøse universiteter, hvad der afspejler sig i retningens temaer. Filosofiske inspirationer fra især Gilles Deleuzes rhizomatiske tænkning er blevet koblet med temaer fra naturvidenskaben (systemforskning, biologiske udviklingsprincipper etc.) og ikke mindst med en optagethed af en redskabsdiskussion centreret om computeren. Hvis Koolhaas med en vis naturlighed stadig er den centrale figur for den hollandske diskurs, har den amerikanske ditto et noget mere ambivalent forhold til Peter Eisenman, selv om han fortsat i nogen grad har været i stand til at være omdrejningspunkt for diskussionerne på trods af sin utvetydige insisteren på en autonom arkitekturopfattelse. Når Eisenman har været i stand til at fastholde denne centrale position skyldes det dels at han ser ud til at være i besiddelse af en stor portion nysgerrighed, men ikke mindst at han har en stor institutionel magt i den mere akademiske del af det amerikanske arkitektektmiljø. For eksempel som medarrangør af ANY-konferencerne der har været et af de vigtigste fora for den amerikanske diskussion ( i modsætning til Rem Koolhaas der ser ud til at have en grundlæggende mistillid til enhver institutionalisering af arkitektfaget og selv om han har deltaget i alle ANYkonferencerne hele tiden har holdt sig i periferien med mulighed for at trække sig ud ved ikke at deltage i alle diskussionerne). Den amerikanske side af diskussionerne tegnes af arkitekter og teoretikere som Stan Allen, Greg Lynn, Jeffrey Kipnis, John Rajchman og Sanford Kwinter. Dele af dem er gengivet i det tyske Arch+, i nogle af Architectural Designs temanumre (for eksempel Architecture after Geometry fra 1997, i de antologier der udgives i forbindelse med de årlige ANY-konferencer og i monografier som Stan Allens Points+Lines og Greg Lynns Animate Form. Hollændere vs amerikanere 2 Michael Speaks tematiserer forskellene mellem den hollandske og den amerikanske tilgang i artiklerne Just there Modernism. A fresh new approach v og Its out there The Formal Limits of the American Avantgarde. Speaks er selv et godt eksempel på de geografisk slørede grænser mellem den hollandske og amerikanske tilgang. Han er amerikansk arkitekt med en tydelig tilknytning til hollandske arkitektkredse blandt andet som kurator og arrangør af udstillingen BIG SOFT ORANGE. vi I den første artikel beskriver Speaks hvordan en række yngre hollandske tegnestuer på en gang overskrider såvel den europæiske modernismes utopier som den amerikanskes pragmatisme i en multidisciplinær arkitektonisk praksis. Han peger på to karakteristika ved denne praksis: en nedtoning af udviklingen af form og en fornyet fokus på analyse og manipulation af materiale. Denne metodiske tilgang, der i parentes bemærket utvivlsomt også dækker Speaks personlige arkitektoniske ståsted sigter ikke bare mod en justering af indholdet af traditionelle arkitektfaglige redskaber, men snarere mod en gennemgribende revision af arkitektfaget. En revision baseret på en opfattelse af at arkitekturen er indskrevet i et økologisk system, hvor det økologiske forstås i sin egentlige betydning som indbyrdes relationer mellem organismer og deres omgivelser. Arkitekturen skal ikke opfattes som en autonom organisme, men i stedet som en blandt mange indbyrdes afhængige organismer. Det medfører for Speaks en forestilling om arkitekturen som

4 en fleksibel ekspansiv organisme der konstant revurderer og udvider sit metodiske vokabular og ikke mindst fastholder en kritisk revurdering af traditionelle faglige grænser og selvopfattelser. Altså en metodisk bredde og mangfoldighed, der grænser til en delvis sprængning af en tradtionel arkitekturfaglighed. Den anden artikel er formuleret som en kritik af den amerikanske position med særlig vægt på Greg Lynns arkitektur. Speaks angriber de amerikanske arkitekter med Lynn som eksempel fordi han her ikke finder samme udfordring af arkitekturens faglige grænser. Der er nok en interesse for at åbne arkitekturen mod en påvirkning fra ydre faktorer, men denne åbning begrænses i følge Speaks samtidig fordi den altid fastholder det formelle som målet for dette arbejde. Lynns arbejde retter sig derfor mod at udvikle ny metoder og redskaber indenfor en traditionel arkitektonisk ramme, hvor arkitekturens mål vedbliver at være udformningen af specifikke objekter, snarere end et dynamisk procesorienteret arbejde der forholder sig kritisk til traditionelle faggrænser og faglige kompetencer. Speaks opsummerer forskellen på den hollandske og amerikanske position således: How we do that, however will depend on whether by architecture we mean a dynamic life-form open to external influences, or a lifeless object on and in which those influences are registered as avant-gardist gestures. vii Der er uden tvivl noget om Speaks frygt for at Lynns arkitekturopfattelse risikerer igen at gentage 70 erne og 80 ernes avantgardistiske forståelse af arkitekturen som et autonomt felt. Samtidig nedtoner Speaks, muligvis bevidst, at Lynn, i modsætning til dekonstruktivisterne, forsøger at formulere ny arkitektoniske redskaber med udgangspunkt i den verden der omgiver arkitekturen. Et arbejde der ikke mindst forsøger at tage computeren alvorligt som et redskab der kan andet og mere end at lette arbejdet med at rette konstruktionstegninger og skabe blanke farverige præsentationer. Speaks kommer dermed delvis til at reproducere en gammel velkendt diskussion om den ydre stil hvor det regulære og nøgterne stilles overfor det organiske og komplicerede. Möebius-båndet overfor kassen Det samme skete på en måde da det tyske arkitekturtidsskrift Arch+ i 1999 udgav et nummer med temaet Von der Box zum Blob und wieder zuruck viii. Formålet var angiveligt at gå denne modstilling efter i sømmene for at se om det handlede om begyndelsen eller slutningen på en ny retningsstrid i arkitekturen i en tid hvor formspørgsmål i hvert fald ikke automatisk havde bestemte ideologiske implikationer som de måske havde haft i det postmoderne stormvejr. Arch+ overtog temaoverskriften fra en tegning i Ben van Berkels og Caroline Bos bog Move. Selv om deres tegnestue UN-studio i øvrigt godt kan henføres som hørende til Blob erne var pointen med tegningen at de ønskede at gøre klart at gamle stilistiske eller ideologiske formspørgsmål var forældede set i lyset af de nye computerprogrammer og de geometriske algoritmer der ligger til grund for dem. Trods det fastholder tidsskriftet modstillingen, men mere som noget der handler om en forståelse af rum hvor tiden som den såkaldte 4. dimension ikke bare opfattes som en tilføjelse af en ekstra koordinat, men mere basalt som en forståelse hvor et rum-tid-kontinuum nu kan bringes frem i forreste række ved hjælp af de såkaldte nye geometrier. Tegnet for Blob-retningen er Möebius-båndet, et énsidigt og ikke-orienteret bånd med indersiden knyttet direkte til ydersiden så at forskellen mellem det indre og ydre falder bort og vi får en ikke-orienteret geometrisk form. Tegnet for den anden retning bliver kassen, knyttet dels til Mies, hvis glaskasse nærmest bliver til en metafor for de elektroniske mediers refleksive blik og dels til Loos indre åbning af kassen via den Raumplan der i dag i lyset af den fraktale geometri lader sig aflæse som det første skridt i retning af en fraktalisering af arkitekturen. Den nye forståelse af et rum-tid- kontinuum tilskrives således i et vist omfang begge retninger, men det konstateres også at med hensyn til det overordnede formål at koordinere de nye arkitektoniske muligheder med de forskelligartede samfundsmæssige udviklinger ser ingen af dem for alvor ud til at lykkes med projektet. Og slet ikke i tilnærmelsesvis samme grad som projektet lykkedes for de moderne arkitekter i starten af det 20. århundrede. Her siger Arch+ ikke noget om den arkitektoniske udvikling i den resterende del af det 20. århundrede. For både Michael Speaks og Arch+ s vedkommende er der tale om forsimplinger. Forsimplinger der formodentlig er uretfærdig over for begge retninger, men de har åbenbart en vis appel også internt i grupperingerne når Winy Maas i interviewet i Arkitekten føler sig foranlediget til dels at differentiere sig selv fra dem og dels at positionere sig selv og MVRDV i modsætning til nogle såkaldte Blob ere som måske slet ikke er så liberal(e) som de giver udtryk af. ix Hvor uretfærdig denne forsimpling er overfor MVRDV lader vi ligge her, men både forsimplingen og Winy Maas udgrænsning af Blob erne er i hvert fald utilstrækkelig over for de intentioner som angiveligt kendetegner Blob - arkitekturens forsøg på form- og rummæssigt at komme overens med såvel dynamikken i samfundsudviklingen

5 som dynamikken i designværktøjerne og dermed trods det tilsyneladende forskellige i udgangspunktet at forsøge at imødekomme netop nogle af de fordringer Koolhaas trak frem i talen i Jerusalem. Blob ere i Amerika og Europa Hvis vi skal se nærmere på nogle af de såkaldte Blob ere må udgangspunktet nødvendigvis tages i de forudsætninger og konsekvenser der følger med computerteknologiens massive tilgang af nye designværktøjer. To af de steder hvor disse værktøjer ydnyttes mest konsekvent og eksperimenterende er dels hos de i London lokaliserede spansk-iranske arkitekter Alejandro Zaera Polo og Farshid Moussavi, bedre kendt som Foreign Office Architects, forfatter til en lang række konkurrenceprojekter, men nok mest kendt for for vinderforslaget til den ny havne- og færgeterminal der i øjeblikket er ved at blive bygget i Yokohama i Japan og dels hos den tidligere nævnte Greg Lynn, hovedkraft i arkitektfirmaet FORM som har stået bag en lang række udstillingsprojekter, konkurrenceprojekter og installationer samt en netop færdigbygget uhyre stor kirke langs en motorvej i staten New York, The Korean Presbytarian Church. Selv om der er store forskelle også mellem disse to repræsentanter for Blob-arkitekturen så er der også en ydre og indre lighed fordi disse arkitekter med de nye teknologier som medspillere gennem deres projekter forsøger at argumentere for at begreber som tid, kræfter og bevægelse ikke længere noget der står i direkte modsætning arkitektonisk form og formgivning. Relativering af tyngdekraften Det betyder også at der kan gøres op med forestillingen om at arkitekturen først og fremmest er en disciplin præget af stilstand og dermed i fundamental modsætning til en bevægelsesetik fordi den er tidløs, inaktiv og statisk. At gøre op med en sådan forestilling betyder ikke nødvendigvis at arkitekturen i bogstavelig forstand skal bevæge sig, men det betyder at man holder op med at betragte den som statisk og begynder tænke og tegne arkitekturen i et animeret rum frem for i et statisk. Moderne teknikker der har at gøre med bevægelse, mængder og alle former for kræfter bliver inddraget som en væsentlig del af arkitekternes designredskaber. Når det kan lade sige gøre så hænger det sammen med at de topologiske enheder og flader som computeren bringer ind i arkitektens designrum kan betragtes som det første led i noget som Greg Lynn beskriver som en geometri i tid. x De topologske flader er selv om de ligner ikke ensbetydende med kendte flader eller former fordi den topologiske geometri adskiller sig fra den orthogonalt projekterede geometri ved at være komponeret af vektorer i stedet for af punkter og linjer. De topologiske enheder og flader har vektoregenskaber og det giver mulighed for en kreativ udfoldning af en dynamisk orden gennem en interaktion og afbøjning af vektorer i et ikke-neutralt felt i stedet for en lineær sekvens gennem et statisk volumen. Enhederne får altså vektoregenskaber og slippes løs i et rum af kræfter, sammenhænge og grænser hvor de bevæger sig i kontinuerte dynamiske sekvenser. På den måde bliver der også tale om at sætte spørgmålstegn ved statikken, som vi har lært den at kende som helt essentiel for den arkitektoniske tænkning. Dette gøres ud fra en forestilling om at der heri ligger en reduktionistisk forståelse af tyngdekraften som en simpel og uforanderlig vertikal kraft. En sådan reduktionistisk forståelse står i vejen for en kontinuert model af tyngdekraften med de muligheder der heri ligger for forandring og dynamisk interaktion. Greg Lynn benævner denne anden model af tyngdekraften som stabil med mulighed for nye kombinatorikker i modsætning til den kendte statiske tyngdekraftsmodel, og han gør opmærksom på at man skal huske at tyngdekraften er et begreb, ikke et faktum. xi Form som dynamisk betingelse På samme måde som Blob-arkitekturen forsøger at overvinde den statiske reduktion, forsøges formen forstået som en dynamisk betingelse der kan modelleres, konceptualiseres og genereres som en proces der udvikler sig, snarere end den er et statisk sæt af koordinater.

6 Ved at forstå form på denne måde bidrages der til diskussionen af et begreb om generisk form, hvor det generiske svarer til det der endnu ikke er differentieret eller har fået specifikke kendetegn. Allerede på dette niveau viser der sig nogle særlige rumlige og materielle egenskaber som knytter sig til det topologiske. xii Det første træk man lægger mærke til er at arkitektoniske flader tenderer til at have yppige former i den forstand at de er svagt kurvede og afbøjede. Det hænger sammen med, siger Greg Lynn et andet sted xiii, at alt er en kurve, også selv om det ser ud som en lige linje trukket mellem 2 punkter. Han bruger billedet af hunden der jager frisbee en i vinden som en illustration af kurven som matematisk og intuitivt system spændt ud mellem flere kræfter og tid. Andre karakteristiske formmæssige træk er at fladerne kan være drejede eller snoede, de kan bestå af tråde eller strimler, de kan ligne et foster i krukkestadiet eller de kan se ud som lammelerne i et jalousigardin. Altsammen træk der har at gøre med de særligt arkitektoniske designmæssige problemstillinger der handler om at lukke rum og på samme tid tillade visuel og/eller fysisk transparens, bevægelse og modulation. Det virtuelle vs det virkelige Pointeringen af det dynamiske aspekt i Blob-arkitekturen har at gøre med sondringen mellem det virtuelle og det virkelige. Hvis det virtuelle forstås som muligheden for at betragte virkeligheden og herigennem se ting som på en eller anden måde er nærværende, latente og indeholdt i den, men bare endnu ikke virkeliggjort, så burde det ikke være så vanskeligt for i hvert fald for arkitekterne at forstå sondringen mellem det virkelige og det virtuelle. Det handler jo på den måde om det arkitekter altid gør og har gjort. Arkitekturen er jo netop karakteriseret ved at det virtuelle forstået på denne måde ikke bare er noget der går forud for det virkelige, men faktisk er designprocessens slutprodukt. Den nu afdøde engelske arkitekturteoretiker Robin Evans pillede for alvor ved den den populære myte om at arkitekter bygger, da han argumenterede for at arkitekturens designmæssige praksis snarere var produktionen af tegningerne end det at bygge. xiv Men traditionelt har arkitekttegningerne og de arkitektoniske specifikationer beskrevet og organiseret konstruktionsprocesserne. Gennem historien har beskrivelsesteknikkerne hængt sammen med den måde arkitektonisk design og konstruktion er blevet praktiseret på. Gennem tiden har perspektivet, stereometriske projektioner og andre geometriske teknikker udvidet hele beskrivelsesrepertoiret for arkitekturdesign. Og det er præcis sådan en udvidelse der er ved at ske nu, synliggjort blandt andet i den såkaldte Blobarkitektur. Topologi, parameter og tid som nye værktøjsbetingelser De topologiske geometrier introducerer nu en konstellation af nye diagrammer hvor form og materialer defineres ved hjælp af retningsbestemte vektorer i stedet for en beskrivelse knyttet til et system af faste punkter, linjer og volumener i et traditionelt koordinatsystem. Disse enheder er selv retningsbestemte og mangfoldige og har nogle diagrammatiske karakteristikker der for det første er topogibaserede (bevægelsesvektorer i stedet for punkter og linjer), for det andet er parameterbaserede (variable målestokke i stedet for et fast koordinatsystem) og for det tredje baseret på tid og bevægelse. Disse fundamentale organisationsegenskaber, knyttet til computeren, er meget forskellige fra det der karakteriserer træge medier som papir og blyant. Dermed kan kræfter, bevægelse og tid, 3 kategorier som hidtil har ligget udenfor den den arkitektoniske beskrivelse inddrages som supplement til de traditionelle præcisions-og statikværktøjer. Indenfor den vestlige idealistiske tradition har arkitekturens praksis altid været knyttet til at operere enten indenfor et utopisk eller et konservativt sæt af forestillinger. Den forståelse af det virtuelle der her præsenteres, knyttet til den nye computerteknologi, åbner op for nogle interessante muligheder for en praksis hvor produkterne hverken er idelle er virkelige. Pragmatiske overvejelser står ikke her i modsætning til det virtuelle, men kan fungere som kritisk korrektiv og virkeligheden fornægtes heller ikke ved at man forfalder til at præsentere visionære statements uden forankring, men bearbejdes tværtimod ved at forsøge at finde muligheder indenfor virkelighedens rammer. Ved en sådan forståelse af det virtuelle er der altså ikke tale om en virtuel arkitektur, men om det virtuelle i arkitekturen hvor materialiteten er den fundamentale og nødvendige betingelse og diagrammet er det instrument der gør det muligt at konstruere nye sammensatte virtuelle materialer.

7 Det vil sige at der i Blob-arkitekturen arbejdes med materialer der har geometrier, organisationer og egenskaber. Ved hjælp af diagrammer og abstraktioner kan nye materialer syntetiseres og projekter udvikes i en materiel transformationsproces og med en nøjagtighed, der ikke var mulig før disse nye værktøjer. Som arkitektonisk redskab handler teknologierne altså ikke så meget om at undersøge mulighederne for parallelle immaterielle verdener, men om muligheden for at placere forskellige materialer indenfor det samme felt således at nye hybride samlinger kan opstå. Dermed bliver det muligt at arbejde præcist med nyt stof som ikke bare er formet af træ, keramik eller stål, men som f.eks. kan kombineres sammen af beton, glas, brug og mængder af flow. xv FOA understreger også det vigtige i at forstå at handlinger har fysiske, materielle og geometriske egenskaber: vægt, friktion, hårdhed, sammenhæng, varighed og tekstur. Netop af den grund kan de bruges til konstruere med på samme måde som traditionelle fysiske materialer bruges. Det overordnede arkitektoniske formål må altid være at trænge igennem programmets sociale og sproglige konsistens, at afkode de informationer om materielle egenskaber og bygningernes form der måtte ligge heri. Det indebærer også at inddrage konteksten som materiale. Konteksten til ethvert projekt indeholder tid og er ikke ensbetydende med med det der ligger i umiddelbar tilknytning til en intervention. Konteksten er alt det der flyder rundt om det og ikke nødvendigvis kun fysisk materiale. Som arkitekt består ens opgavei at vælge hvilke dele man ønsker at udsætte for en strukturel, materiel og formmæssig behandling og så er det lige meget om vi taler om shoppingmalls, transportcentre, kirker eller skoler. Shoppingmalls og temaparker behøver ikke arkitekter for at kunne realiseres, men de kan bringes indenfor i en arkitektonisk disciplin der ønsker at arbejde materielt, strukturelt og formæssigt med de betingelser de sætter. Styrken ved de dele af Blob-arkitekturen som vi her har berørt er den absolutte forpligtigelse både overfor eksperimenter og udviklingen af en arkitektonisk disciplin under ultimativ forvandling. Der ligger en god del arkitektonisk grundforskning i denne praksis og som sådan lever de op til Koolhaas her citerede fordringer. Alligevel er der måske en tendens til at Speaks frygt for at de kommer til at gentage 70 ernes og 8o ernes avantgardistiske forståelse af arkitekturen som et autonomt felt holder stik. På trods af deres forpligtigelse overfor det formmæssige, det materielle og det strukturelle i den arkitektoniske disciplin, er der måske også en tendens til at falde i en rent intrumentel eller operationel grøft. Vi lader Koolhaas få det sidste ord i hans egen efterfølgende opsummering af den diskussion han havde med Zaera Polo, Greg Lynn og Ben van Berkel på Anyhowkonferencen i Rotterdam i 1997 xvi : Det jeg (stadig) undres over er deres fjendtlighed overfor det tegnmæssige.tegnene triumferer mere end nogen sinde - som det f.eks. ses i de store selskabers verden eller i branding - og der er måske mere brug for den semantiske kritik end nogensinde: jo flere kunstigheder desto flere konstrukter; jo flere konstrukter desto flere tegn; jo flere tegn desto mere semiotik. For mig er PhotoShop i sidste instans ligeså revolutionerende som et nyt redskab eller et nyt formende program der antages at være tegnfrit. Der er allerede beviser på at det topologiske sprog er et tegn. Det synes at være en potentiel tragedie at den arkitektonisk diskussion endnu engang stiller sig afvisende overfor et fænomen på det tidspunkt hvor det er mest brugbart. Det er ikke fordi jeg stiller spørgsmålstegn ved de radikale potentialer, ved de implikationer der følger med computeren, men på en eller anden ironisk måde har de tredimensionale repræsentationer, der indtil videre har været dens største arkitektoniske virkning, for mig været en begrænset fortolkning af det virtuelle som en næsten-virkelig verden eller som en så-virkelig-som-mulig verden; med andre ord er der et element af erstatning over det. Det er for sikkert arkitektonisk set. Derfor havde jeg den samme reservation som jeg altid har følt overfor genereringen af form for formens egen skyld i et hvilket som helst medium. Det er først for nylig at vores kontor er begyndt at formulere en forestilling om det virtuelle der også kunne påtage sig andre former for ansvar udover det formmæssige. Det virtuelle er med andre ord en anden dimension. Dets implikationer er mere drastiske, hvilket vi kun lige er begyndt at begribe. i Anytime. Anyone Corporation p Oversættelse md. ii Udskriftt af den tale Rem Koolhaas leverede ved overrækkelsen af Pritzker-prisen i arkitektur i Jerusalem

8 Architectural Record juni overs. md. iii L architecture dans le boudoir. The Sphere and the Labyrinth Avantgardes and Architecture from Piranesi to the 1970s. Manfredo Tafuri 1987 (Italiensk udgave 1980) Cambridge, Mass. iv Michael Speaks beskriver ondskabsfuldt hvordan dekonstruktivismens idol Derridas afstandstagen fra Eisenmans arkitektur blev begyndelsen til denne arkitektonsike diskurs endeligt i Michael Speaks: It s Out There - The Formal Litmits of the American Avantgarde in Other Spaces.The affair of the Heterotopia ed. Roland Ritter & Bernd Knaller-Vlay. HDA. Dokumente zur Architectur 10. Graz Michael Speaks er i øjeblikket leder af kandidatuddannelsen på SCI-Arch (Southern California Instiitute of Architecture) i Los Angeles og stifter af Big Soft Orange en LA-baseret non-profit organisation til bymæssig forskning.. v Den centrale tekst til udstillingen Nine + One. Just there modernism. A fresh new approach. Michael Speaks i Nine + One. Ten Young Dutch Architectural Offices ed. Marijke Kuper. Nai Publishers Rotterdam vi Speaks har blandt andet bidraget med indledningsessayet til Nine+One, han er medforfatter til CRIMSONs Marts Stams Trouser og ikke mindst kurator for udstillingen BIG SOFT ORANGE. BIG for en tilgang til arkitektur som en kvantitativt fænomen, SOFT for ikke-fysiske tidsligt baserede tilgange som scenarieplanlægning og profilering og ORANGE for en pragmatisk accept af den hollandske historisk funderede kommercialisme og kunstighed. vii It s out there Speaks p. 160 viii Arch Oktober ix Arkitekten. Magasin p. 5 x Greg Lynn: Geometry in Time i Anyhow. Anyone Corporation. New York p 165 ff xi Anyhow. Opp. cit. p 167 xii Anymore. Anyone Corporation. New York p. 234 xiii Anyhow. Opp cit p. 173 xiv Robin Evans: Translations from Drawing to Building and Other Essays. AA Documents 2 London xv FOA Code Remix 2000 i 2 G nr O IV. p.122 ff xvi Spot check - En samtale mellem Rem Koolhaas og Sarah Whiting i Assemblage Oversættelse cpp og md AAA 2001

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 38 Oktober 2000 - Særnummer i samarbejde med Pro 2

GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 38 Oktober 2000 - Særnummer i samarbejde med Pro 2 GRID Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6 Einig zu sein ist göttlich und gut; woher ist die Sucht denn Unter den Menschen, daß nur Eines und Einer nur sei? HÖLDERLIN N 38 Oktober

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 14 Februar 2000. Det Eget Rum. Jeg søger i, og tror at jeg finder, mit eget selv.

GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 14 Februar 2000. Det Eget Rum. Jeg søger i, og tror at jeg finder, mit eget selv. GRID Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6 Einig zu sein ist göttlich und gut; woher ist die Sucht denn Unter den Menschen, daß nur Eines und Einer nur sei? HÖLDERLIN N 14 Februar

Læs mere

Litteraturliste. Litteratur:

Litteraturliste. Litteratur: 88 Konklusion Dette projekt tager sit udgangspunkt i det nye motorvejsprojekt i og omkring Silkeborg. Den kommende motorvej i Silkeborg får store konsekvenser for byen, både negative og positive. Silkeborg

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011 Analytisk Geometri Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er

Læs mere

Visualisering af data

Visualisering af data Visualisering af data For at se flashanimationen der knytter sig til projektet skal man åbne vis_print.html Interaktiv infografik til Tænks Mærkebank Tænk er forbrugerrådets blad og website, som med udgangspunkt

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - Arkitektskolen Philip de Langes Allé, 1435 Kbh.

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - Arkitektskolen Philip de Langes Allé, 1435 Kbh. EN KUNSTNERISK UDVIKLINGSVIRKSOMHED 2012-2015 v. Professor Jan Søndergaard, partner KHR Arkitekter AS og tilknytted forskningsassistent, maa Ida Garvik 0. KUV - Realiseringens Kunst v professor Jan Søndergaard

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

18. aug. 18. okt. Kunstnere: Marianne Johansen Hanne Gro Larsen

18. aug. 18. okt. Kunstnere: Marianne Johansen Hanne Gro Larsen 18. aug. 18. okt. 2 0 1 2 Kunstnere: Marianne Johansen Hanne Gro Larsen Velkommen til udstillingen Art Together Udstillingen præsenterer værker af Billedkunstner Marianne Johansen og arkitekt og billedkunster

Læs mere

Afstande, skæringer og vinkler i rummet

Afstande, skæringer og vinkler i rummet Afstande, skæringer og vinkler i rummet Frank Villa 2. maj 202 c 2008-20. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold

Læs mere

KONFLIKTER. i byggeriet

KONFLIKTER. i byggeriet konflikter _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 31 KONFLIKTER i byggeriet INTERVIEW med professor Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet / CBS I en virkelighed,

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

ANALOG vs DIGITAL. figur 1: fotografi af en blyantsstreg. figur 2: en linje beskrevet som formel er omsat til pixels

ANALOG vs DIGITAL. figur 1: fotografi af en blyantsstreg. figur 2: en linje beskrevet som formel er omsat til pixels ANALOG vs DIGITAL Ordet digitalt bliver brugt ofte indenfor skitsering. Definitionen af digitalt er en elektronisk teknologi der genererer, gemmer, og processerer data ved at benytte to tilstande: positiv

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

STRATEGISK PARTNERING OG ARKITEKTONISK MERVÆRDI

STRATEGISK PARTNERING OG ARKITEKTONISK MERVÆRDI 32 SAMARBEJDSFORMER Kan øget bevidsthed om værdisæt og arbejdsprocesser tænkes at forbedre det arkitektoniske resultat, spørger forfatteren, der er forskningsassistent på CINARK. STRATEGISK PARTNERING

Læs mere

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig

Læs mere

Kursus 2903: Læring og fremdrift i formgivning

Kursus 2903: Læring og fremdrift i formgivning 2. september til 27. september 2005 Workshop 1, som svarer til kursus 2903, indleder studieforløbet Ny Industrialisering. Den arrangeres af CINARK (adjunkt Lene Dammand Lund) i samarbejde med Studieafdeling

Læs mere

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 11. juli 2011

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 11. juli 2011 Analytisk Geometri Frank Nasser 11. juli 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Visualisering af data

Visualisering af data Visualisering af data Grafisk fortolkning af Tænks Mærkebank ITU december 2010 Jakob Sindballe jsin@itu.dk cpr: 010679-2089 Vejleder: Kevin McLean & Hans Asmussen Visualisering af data For at se flashanimationen

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

SLIP ANERKENDELSEN LØS

SLIP ANERKENDELSEN LØS Mads Ole Dall & Solveig Hansen (red) (2001) SLIP ANERKENDELSEN LØS den 09-03-2012 kl. 8:26 Søren Moldrup side 1 af 5 sider FORORD Næppe nogen virksomhed lever en dag uden at begreber som forandring, udvikling,

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Ulrik Stylsvig Madsen

Ulrik Stylsvig Madsen Ulrik Stylsvig Madsen Arkitekt MAA Phd-studerende Center for Industriel Arkitektur Kunstakademiets Arkitektskole Center for Ledelse i Byggeriet Copenhagen Business School Erhvervsbyggeriets Arkitektur

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Kulturpakker - en kulturel løftestang

Kulturpakker - en kulturel løftestang Kulturpakker - en kulturel løftestang Evaluering af Kulturpakker 2011-12 Nærværende evaluering er skrevet ud fra besvarelser maj 2012 fra kulturpakkekontakter og skoleledere i Haderslev, Kalundborg og

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8. 2011 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade 11 DK-1148 København K Tlf: 43503030 Email: info@lru.

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8. 2011 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade 11 DK-1148 København K Tlf: 43503030 Email: info@lru. 1.1 Introduktion: Euklids algoritme er berømt af mange årsager: Det er en af de første effektive algoritmer man kender i matematikhistorien og den er uløseligt forbundet med problemerne omkring de inkommensurable

Læs mere

Modstillinger i organisations og ledelsesteori

Modstillinger i organisations og ledelsesteori Modstillinger i organisations og ledelsesteori At sammenfatte og kategorisere en række citerede teorier eller teorielementer i form af en række teoretiske modstillinger. At kritisk kunne reflektere over

Læs mere

Pavillon til Gl. Holtegaard Barokhave Konkurrence Forslag Orangeri 2015 ID 29068

Pavillon til Gl. Holtegaard Barokhave Konkurrence Forslag Orangeri 2015 ID 29068 Pavillon til Gl. Holtegaard Barokhave Konkurrence forslaget til Gl. Holteggard Barkokhave pavillon danner rammerne omkring et intimt rum, et sted hvor tankerne kan flyve frit og drømmene opstå. Med dens

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Udnyttelse af den høje detaljeringsgrad i et 3d print Af Flemming Tvede Hansen, Ph.d., Danmarks Designskole.

Udnyttelse af den høje detaljeringsgrad i et 3d print Af Flemming Tvede Hansen, Ph.d., Danmarks Designskole. Udnyttelse af den høje detaljeringsgrad i et 3d print Af Flemming Tvede Hansen, Ph.d., Danmarks Designskole. I forbindelse med mit ph.d. projekt Materialedreven 3d digital formgivning. Eksperimenterende

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

TEKTONIK. AAU 29.03.06 Anne Beim Arkitekt MAA/PhD Center for Industriel Arkitektur

TEKTONIK. AAU 29.03.06 Anne Beim Arkitekt MAA/PhD Center for Industriel Arkitektur TEKTONIK AAU 29.03.06 Anne Beim Arkitekt MAA/PhD Center for Industriel Arkitektur 1.Hvad er tektonik 2.Hvorfor arbejde med tektonik 3.Eksempler på tektoniske visioner tekton;gr. tømrer, håndværker techni

Læs mere

Gaudí og den hexagonale form - et oplæg

Gaudí og den hexagonale form - et oplæg Når man bevæger sig op ad Passeig de Gracia fra Plaça Catalunya, så møder blikket som noget af det første den helt unikke fliselægning af hexagoner. Fliselægningen på Passeig de Gracia stammer idémæssigt

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Dialoger i Projekter

Dialoger i Projekter For at ville må du vide! Demokrati i Projekter Bind I Dialoger i Projekter Nils Bech Indhold Bevar og forny! 3 To s-kurver og 14 dialoger Formål og mål, metoder og midler er ingredienser til at skabe RETNING.

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

Undervisningsplan for matematik

Undervisningsplan for matematik Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

tekton;gr. Arki+tekton; gr. techni kos;gr. TEKTONIK tømrer, håndværker ledende+tømrer, håndværker Kyndig i en færdighed Tektonik Tektonik

tekton;gr. Arki+tekton; gr. techni kos;gr. TEKTONIK tømrer, håndværker ledende+tømrer, håndværker Kyndig i en færdighed Tektonik Tektonik TEKTONIK AAU 21.03.05 Anne Beim Arkitekt MAA/PhD Center for Industriel Arkitektur 1.Hvad er tektonik 2.Hvorfor arbejde med tektonik 3.Eksempler på tektoniske visioner tekton;gr. tømrer, håndværker techni

Læs mere

Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode

Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode Et rigtig godt eksempel på et aksiomatisk deduktivt system er Euklids Elementer. Euklid var græker og skrev Elemeterne omkring 300 f.kr. Værket består af 13

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Udgangspunktet bliver en blød screening, der skal synliggøre summen af elevernes standpunkt. Det betyder i realiteten, at der uddeles 4 klasses

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

International linje Digital linje Innovationslinje

International linje Digital linje Innovationslinje Vælg din linje International linje Digital linje Innovationslinje Motivation Engagement Læring Den internationale linje Hvad er den internationale linje? Den internationale linje er etableret for at forberede

Læs mere

DAGENS PROGRAM REFLEKSIONSØVELSE FORMIDLINGSKURSUS GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE UNIVERSITET 2. SEPTEMBER 2014 METTE BRINCH THOMSEN

DAGENS PROGRAM REFLEKSIONSØVELSE FORMIDLINGSKURSUS GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE UNIVERSITET 2. SEPTEMBER 2014 METTE BRINCH THOMSEN SEPTEMBER 2014 FORMIDLINGSKURSUS GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE 2. SEPTEMBER 2014 METTE BRINCH THOMSEN MAIL: MBTHOMSEN@TDM.AU.DK CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER (CUDIM) gymnasi et 1 DAGENS

Læs mere

BAG FACADEN -scenarier for fremtidens boliger til ældre mod 2014

BAG FACADEN -scenarier for fremtidens boliger til ældre mod 2014 BAG FACADEN -scenarier for fremtidens boliger til ældre mod 2014 Projektet er gennemført af Instituttet for Fremtidsforskning med økonomisk støtte fra Fonden Realdania, september 2004 PROGRAM 09.00: Præsentation

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34

Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34 Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 33-34 Årsprøve og rettevejledledning 34-36 Årsprøven i matematik Talmængder og regnemetoder 37 Fordybelses uge 38-39 40 Termins-prøve 41 Studieturen 42 Efterårsferie

Læs mere

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum:

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Artiklen er publiceret i: Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Oliver spiller et af sine ynglings

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

fra en lang og traditionsrig historie, rodfæstet i den danske agerkultur med sin dybe respekt

fra en lang og traditionsrig historie, rodfæstet i den danske agerkultur med sin dybe respekt inviting nature FILOSOFIEN AT MØBLERE DET GODE LIV. MED Hånden på hjertet INVITEREr vi NATUREN IND I vores HJEM og SOM I DET GODE MÅLTID, DER NYDES SAMMEN MED MENNESKER vi HOLDER AF, ER SANSELIGHED OG

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Forskellige slags samtaler

Forskellige slags samtaler Samtalens kunst Helt intuitivt har vi mange sociale og kommunikative kompetencer til at skelne mellem forskellige slags samtaler med forskellige formål Forskellige slags samtaler Smalltalk Fortællinger

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Opdage styrken ved Bézier maskering

Opdage styrken ved Bézier maskering Opdage styrken ved Bézier maskering Gary Rebholz Tilbage i februar 2007 rate af denne kolonne, jeg talte om at skabe maskering spor i Vegas Pro software. Jeg vil gerne bruge denne måneds kolonne til en

Læs mere