Bogens indhold LÆSETEORI LÆSEUDVIKLING. Forord til dansk udgave... 7 Indledning... 10

Transkript

1 Bogens indhold Forord til dansk udgave Indledning DEL I LÆSETEORI 1. Hvad sker der, når man læser Læseprocesmodellen Sprogudvikling Sprogudviklingsmodellen Læseprocesmodellen Viden og erfaringer Forforståelse Afkodning Den tankemæssige bearbejdning Læseforståelse Fra forforståelse til læseforståelse Lærebogstekster Et andet eksempel Indholdsopfattelse Tilbagekobling til forforståelsen Læseprocessen Helheden og delene Automatisering Mekanisk afkodning uden læseforståelse Forståelsen i fokus Om retten til at blive litterat DEL II LÆSEUDVIKLING 3. Læseudviklingsskemaet Fase 1: Den udforskende fase Fase 2: Den ekspanderende fase

2 Fase 3: Den litterære fase del I Fase 3: Den litterære fase del II Den litterært læsende LUS et redskab til beskrivelse af udvikling af Margret Rudqvist Læseudvikling en ny måde at se på læsning Barnets udvikling i fokus En første ændring af LUS-skemaet At lære af yngre børns læseudvikling Det nye LUS tager form DEL III LUS OG DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS 5. LUS på lærer- og klasseniveau Klasseprotokol Søjlediagram Bedømmeroverensstemmelse Båndoptager Video og cd LUS på kommuneniveau LUS på nationalt niveau, på politisk niveau Nye spilleregler og ansvar Lpo Mål- og resultatstyring Økonomien er forandret Samfundets krav Ny sammenhæng for LUS Baggrunden for reformen Rapport Målemodeller Forkundskabsprincippet Hvorfor har vi brug for at gennemføre forkundskabsprincippet? Forkundskabsprincippet forudsætter en kundskabsstandardmodel 162 Forskellige bedømmelsessystemer

3 DEL IV LUS I DANMARK af Kirsten Kold Andersson 8. LUS og dansk pædagogisk praksis LUS i relation til det nationale niveau, til det politiske niveau LUS et pædagogisk værktøj Beskriveværktøj Evalueringsværktøj Styreværktøj De 4 svenske LUS-mål De 4 danske Trinmål Ressourceværktøj Klassekonferencen Mål- og resultatstyring Mål- og resultatstyring et værktøj til pædagogisk skoleledelse af Bent Christiansen Er det menneskesynet? Skolen er ikke en købmandsbutik LUS i dansk læseundervisning set i relation til fase 1 og fase Tænkemodel til en tredeling af fase Ydre og indre læsestrategier Læseaktiviteter Selvlæsebogen Reading Recovery Læseforståelse Litteratursamtale Tid til Læsning It og læsning Det litterære klatretræ

4 12. Boglister Bogopslagslisten af Kirsten Kamstrup og Else Møller Bogopslag anvendt som illustrationer ved LUS-punkterne Bogtipslisten Romaner til folkeskolens ældste klasser Topti listen Referencer Dansk litteraturliste Bilag Kopisider Stikordsregister

5 Forord til den danske udgave I forbindelse med oversættelsen og arbejdet med den gamle LUS-bog i 1987 mødte jeg Birgita Allard og Bo Sundblad. Fra begyndelsen var jeg meget optaget af deres læseforskning og udmøntningen af læseudviklingen i LUS-skemaet. Her mødte jeg tidligt et læse- og læringssyn, som tog udgangspunkt i, hvad børn kan og med fokus på, hvordan man giver barnet mulighed for at udvikle sit læse- og læringspotentiale i en udviklingsorienteret og differentieret undervisning baseret på en relationstænkning. Jeg har i kapitel 8 beskrevet mit første arbejde med LUS i Danmark, hvor jeg var medoversætter af den gamle LUS-bog: LUS en bok om läsutveckling, fra I tiden fra den første LUS-bog og frem til den nye LUSbog i efteråret 2001 har jeg fulgt udviklingen af LUS i Sverige gennem et personligt bekendtskab med Birgita Allard og Bo Sundblad. Derfor var det også med stor begejstring, at jeg gik i gang med oversættelsen og bearbejdningen af Nya Lusboken i løbet af På nuværende tidspunkt rammer bogen lige ind i nogle strukturændringer i den danske folkeskole med et paradigmeskift på mange væsentlige områder særligt i relation til tænkningen om undervisning og læring, samt i forbindelse med en indførelse af Bindende Mål for læsning. LUS vil her kunne få en afgørende betydning for, hvordan vi i denne sammenhæng griber læsning og læseundervisning an med sigte på det enkelte barns optimale udbytte af en undervisning, der er rummelig. Den danske udgave af LUS-bogen er opdelt i 4 hoveddele: 1. Del Læseteori. Heri indgår en del stof fra tidligere udgivelser. 2. Del Læseudvikling. Heri indgår de tre faser, hvor der er foretaget en gennemgribende ændring, specielt i Fase 1, men også med væsentlige ændringer i de bagvedliggende beskrivelser af læsningen under de enkelte punkter. 3. Del LUS og den pædagogiske praksis. Denne del er meget omarbejdet i den danske udgave. Her er stoffet fra den svenske udgaves kapitel 4 + kapitel 5 + bilag nr. 6 + bilag nr. 7 samlet og fælles bearbejdet. 7

6 4. Del LUS i Danmark er i sagens natur en ekstra del i den danske udgave og har til hensigt at beskrive LUS med henblik på en implementering her og sat ind i en dansk læsepædagogisk praksis. Til slut indgår der forskellige boglister som inspiration til børn, forældre, dansklærere og skolebibliotekarer. 8 I oversættelsen og bearbejdningen har flere personer været hovedentreprenører og medvirket til det endelige resultat. Det drejer sig om 4 personer. Min mand, Jens Kold Olesen, har tidligere oversat to LUS-bøger: Når vi læser og skriver om læse-skriveprocesserne, og Hvordan ser vi på mennesket om de pædagogiske traditioner, og var i den forbindelse tæt på stoffet i 1. del i den nye LUS-bog. Derfor har han haft en stor andel i og indflydelse på oversættelsen og bearbejdningen af 1. del. Læsekonsulent Kirsten Kamstrup, Hedensted kommune, indgik i arbejdet med bogen ud fra sit daglige arbejde med vejledning og rådgivning til lærere, børn og forældre omkring læsning og læseudvikling. Hun har særligt medvirket ved oversættelsen og bearbejdningen af bogens 2. del om de to første faser i læseudviklingen. Desuden har hun stået for udarbejdelsen af bogopslagene til illustration af de enkelte LUS-punkter, bøgerne er kendt fra det daglige arbejde og afprøvet med eleverne. Dernæst har Kirsten Kamstrup lavet oplægget til bogtipslisten med skolebibliotekar Else Møller på sidelinjen. Ekstern læsekonsulent Erik Mørk Pedersen, Århus, har gennemlæst, kommenteret og givet sproglige rettelser til hele oversættelsen af det svenske materiale. Erik Mørk Pedersen var medoversætter af den gamle LUS-bog og dermed velkendt med tænkningen bag LUS og implementeringen af LUS i løbet af 90 erne. Desuden har han fulgt udviklingen i Sverige gennem et personligt kendskab til de svenske forfattere. Søren Aksel Sørensen, undervisningsministeriets fagkonsulent i dansk, deltog i sin tid som dansklærer i Silkeborgprojektet, her mødte han LUS og de svenske forfattere, så stoffet bag LUS var kendt. I denne udgave har han med sin store viden om og erfaring med de ældste elevers læsning i skolen bidraget som samtalepartner og sparringspartner til indholdet i fase 2 og fase 3. Desuden har han ydet et selvstændigt bidrag til beskrivelsen af fase 3 med udvalgte danske tekster. I mit eget arbejde som læsekonsulent i mere end tyve år og som medlem af Læsekonsulenternes Landsforening, heraf ti år som næstformand, har jeg erfaret, hvilket enormt givende og både personligt og fagligt inspire-

7 rende netværk, læsekonsulentgruppen udgør. Det er en stor gruppe af ressourcepersoner omkring læsning i de enkelte kommuner i Danmark og i forhold til de øvrige nordiske lande en særlig og værdifuld national netværksgruppe. Derfor er det heller ikke mærkeligt, at denne gruppe er rigt repræsenteret i omtalen af LUS i Danmark og indgår direkte som samarbejdspartnere i afprøvningen af LUS. Det vil føre for vidt at remse alle disse personer op her, de er alle omtalt, der hvor de indgår i forhold til arbejdet med LUS. Her skal lyde en stor og varm tak til alle, fordi de så beredvilligt stillede op til samarbejde og ydede deres bedste til et godt resultat. Et gammelt ordsprog siger, at for mange kokke fordærver maden, dette er ikke tilfældet her, og jeg vil i stedet bruge et nyt udsagn i relation til de mange samarbejdspartnere: Det er i mellemrummene mellem mennesker, at udviklingen sker I hele arbejdsforløbet har min mand været den mest tålmodige og energigivende samarbejdspartner og sparringspartner, derfor vil jeg med stor glæde og tak dedikere den danske udgave af LUS til: Jens Kold Olesen, pensioneret skoledirektør, der viede sit liv til den pædagogiske debat og den pædagogiske indsats i Folkeskolen Jeg vil slutte med en hilsen til kommende læsere af denne bog: Kirsten Kold Andersson Vendalhus, 2003 Grib hinanden i at gøre noget godt

8 Indledning I de 20 år, der er gået, siden læseudviklingsskemaet første gang blev præsenteret i trykt form, har mange lærere sat fingeren på mangler i læseudviklingsskemaet, især hvad angår punkterne i fase 1. En af dem er Margret Rudqvist, som nu er en af tre i bogens vi. I kapitel 4 fortæller hun om sin vej ind i LUS, og hvad der har ført hende frem til at være en af forfatterne til denne bog. Meget er ændret i de år, både med skolesystemet og med os i vort arbejde. Vi ser LUS i et nyt lys, ikke så meget ændret men snarere i et omstruktureret og udvidet perspektiv. Det ligger givetvis til grund for omarbejdelsen, sammen med de seneste års opsving for LUS blandt andet i Stockholmsområdet. Erfaringerne herfra viser tydeligt, at en hel del i skemaet nødvendigvis må laves om, gøres tydeligere og føjes til. Vi startede med at tage udgangspunkt i de gamle bøger: LUS en bok om läsutveckling, Handbok om läsning og När vi läser och skriver. For den, der har læst en af disse, vil en del være kendt stof. Kapitel 1 og 2 er fx stort set det samme som kapitel 1 i När vi läser och skriver. Kapitel 1 og 2, som beskriver, hvad vi gør, når vi læser, dvs. læseprocessen, åbner vejen ind i læseudviklingen. Læseprocessen er en del af det teoretiske grundlag for beskrivelsen af læseudviklingen. En anden del er udgangspunktet i, hvordan børn tilegner sig skriftsproget, udforsker og skaber, og hvorledes det fremtræder i en af skriftsprogets dimensioner, nemlig læsningen. Læseudviklingsskemaet behandles i kapitel 3 og i det indledende afsnit tager vi det op, som er nyt i denne bog. Kapitel 5 er en slags brugsanvisning for anvendelsen af læseudviklingsskemaet. Først i kapitel 6 og 7 binder vi ændringer i LUS sammen med ændringerne i skolens verden, kommunaliseringen, mål- og resultatstyring, pædagogisk resultatansvar osv. Vores ambition har været at gøre brugen af LUS betydelig lettere end tidligere. Vi håber det er lykkedes for os. 10 Nye eller gamle termer I og med Lpo 94 blev skolen mål- og resultatstyret (se kap. 7). Driftsherren, kommunen har ansvaret for at målene nås, mens den en-

9 kelte skole har ansvaret for måden, målene nås på. Kommune og skole har frie hænder til at organisere virksomheden på den måde, de finder bedst. Uden regler opstod der usikkerhed. Med udgangspunkt i rigsdagsbeslutningen forsøgte man at opstille egne regler ud af det som ikke fandtes. Da fx der var fastsat mål for åk 5 og åk 9, eller som det nu skal hedde femte og niende skoleår, så har man tolket det på den måde, at stadieinddelingen skulle ændres eller falde bort. Mange er kommet frem til, at den rette organisation er F-9 skoler eller F-5 og 6-9 skoler som hænger sammen. Organisationen bliver igen målet, ikke et middel, hvilket er i strid med reformen. I organisationsændringernes spor følger også udskiftning af termer. Nogle af de nye indeholder ubevidst metodestyring og anden form for regelstyring. Det fremstår som om en sådan ændring af sprogbrugen påbydes af selve reformen. Årskurs forkortet til åk skal erstattes af skoleår, og de der ikke følger denne regel er imod reformen eller uvidende. Vi vil ikke medvirke til en ny regelstyring. Vi sætter mål- og resultatstyring forrest. Derfor vil vi ikke med termer tage stilling for en bestemt model. Det indebærer, at de termer og begreber vi bruger, er sådanne, som vi vurderer, fungerer så alle ved, hvad vi sigter imod. Undertiden kan vi bruge termerne lågstadie eller lågstadielærere osv. helt enkelt, fordi disse peger på en sammenhængende periode af resultatansvar, respektivt den, der har ansvaret. På den anden side bliver det omstændeligt at tale om lærere som underviser i skoleår. At vi gør det på den måde skyldes altså ikke uvidenhed, eller at vi har indvendinger mod Lpo 94 (se kapitel 7). Tværtimod. Tak til alle, der er kommet med råd og synspunkter, mens arbejdet stod på. Forfatterne