Beskatning af boliger - hvorfor og hvordan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskatning af boliger - hvorfor og hvordan"

Transkript

1 Beskatning af boliger - hvorfor og hvordan Af John Smidt, Kontorchef i Det Økonomiske Råds Sekretariat 1 Artiklen påviser, at ejendomsværdiskatten med den aktuelle skattemæssige værdi af rentefradragsretten bør være 2 pct. eller mindst dobbelt så høj som i dag. Dette niveau vil indebære neutralitet i beskatningen af forskellige former for kapitalafkast og sammen med en mere generel reform af boligmarkedet indebære en balance mellem boligformerne. Neutraliteten i beskatningen kan alternativt opnås med den nuværende ejendomsværdiskattesats ved at reducere skattesatserne for kapitalindkomst. Artiklen giver en argumentation for ejendomsværdiskatten og gennemgår en række synspunkter, der har været fremført i debatten. Hvorfor ejendomsværdibeskatning I Danmark beskattes i princippet al kapitalindkomst, idet der betales skat af renteindtægter, aktieudbytter mv., og der gives fradrag for renteudgifter mv. Al kapital (af værdi) må antages at give et afkast: Hvis dette ikke var tilfældet, ville der ikke være nogen, der ville tilvejebringe, og kapitalen ville ikke have nogen værdi. Boliger repræsenterer en betydelig kapital, som giver et afkast til ejeren, men formen for afkastet afhænger af ejerformen. For en udlejer kommer kapitalafkastet i form af husleje, som betales af lejeren som en betaling for de boligydelser, han modtager; hertil kommer mulige kapitalgevinster. For udlejeren kan huslejen opfattes som afkastet af den kapital, der er bundet i ejendommen, foruden at huslejen skal dække udgifter til vedligeholdelse, forsikring, vicevært, jordskatter osv. Som udgangspunkt vil udlejeren kræve et afkast, der er mindst på niveau med det afkast, han kan få ved at placere sin kapital på anden måde, f.eks. i obligationer. Udlejeren betaler skat af huslejen, men kan trække de udgifter, han har til vedligeholdelse mv., fra i skatteregnskabet. Ejerboliger giver tilsvarende et afkast af den i boligen bundne kapital. Dette sker i form af kapitalgevinster og boligydelser, som boligejeren modtager. For at sikre neutralitet i beskatningen af forskellige former for kapitalindkomst må dette kapitalafkast beskattes. Afkastet omsættes ikke på markedet, og værdien af boligydelserne kan derfor ikke umiddelbart observeres, hvorfor man i skattemæssig sammenhæng må beregne et beløb, der kan beskattes. Ejendomsværdibeskatningen bør altså opfattes som en integreret del af kapitalindkomstbeskatningen, idet ejendomsværdiskatten er en beskatning af afkastet af den i ejerboligen bundne kapital. Normalt beskattes boligejere med 1 pct. af ejendomsvurderingen, mens personer, der har købt før 1. juli 1998, typisk betaler 0,8 pct. Pensionister får en særlig rabat, der kan reducere skattebetalingen helt ned til 0,4 pct. af ejendomsværdien. Den nuværende normale ejendomsværdibeskatning på 1 pct. svarer med en kapitalindkomstskattesats på 0,33 til et beregnet afkast af boligkapitalen på ca. 3 pct. (fremkommet som: 0,33 * 3 = 1 pct.). Nu er der næppe mange, der er villige til at nøjes med 3 pct. i afkast af ens kapital. En forrentning på f.eks. 6 pct., svarende til den nominelle obligationsrente, må siges at være et langt mere rimeligt bud. Hvis boligejernes afkast antages af være 6 pct. af boligens værdi, skulle beskatningen være 0,33*6 = 2 pct. dvs. dobbelt så høj som i dag. De 2 pct. er det niveau for ejendomsværdibeskatningen, der (under antagelse af et renteniveau på 6 pct. og en relevant skattesats på 33 pct.) indebærer en neutral beskatning af ejerboliger set i forhold til anden ansvar. 1 Kollegaer og formandskabet takkes for kommentarer. Vurderinger og synspunkter er alene forfatterens

2 kapitalindkomst. Forskellen mellem disse 2 pct. og den nuværende beskatning indebærer en skattemæssig subsidiering af boligejerne. I vismandsrapporten, Dansk Økonomi, forår 2001, er det beregnet, at dette svarer til et subsidie på ca. 15 mia. kr. om året. Nedenstående tabel illustrerer, hvorfor en ejendomsværdiskat på 2 pct. kan opfattes som neutral, og hvorfor den nuværende ene procent indebærer et subsidie. Tabellen sammenligner udgifterne til skat og bolig for personer, der bor i en bolig til en million kr.; boligen er enten en ejer- eller lejerbolig. Søjlerne (B), (D) og (F) viser situationen, hvor personerne antages at have en formue på 1 mio. Dette indebærer, at ejeren bor i en bolig med fuld friværdi, mens lejeren antages at have placeret formuen i obligationer. Når personerne ingen formue har, jf. søjlerne (A), (C) og (E), antages boligejeren at have belånt sin bolig fuldt ud. Det fremgår, at boligejeren med den nuværende ejendomsværdibeskatning på 1 pct. samlet betaler mindre til bolig og skat end en sammenlignelig person, der bor til leje sammenlign søjle (A) med (C) og (B) med (D). Denne forskel forsvinder, hvis ejendomsværdiskatten forøges til 2 pct., jf. søjlerne (E) og (F). Som det fremgår, indebærer en ejendomsværdiskattesats på 2 pct., at ejendomværdiskatten netop modsvarer skattebesparelsen af boligejerens renteudgifter på et fuldt ud belånt hus, jf. søjle (E); samtidig modsvarer ejendomsværdiskatten den skat, den formuende lejer betaler af sine renteindtægter, jf. søjle (B). Det fremgår endvidere, at den neutrale ejendomsværdiskat med de gjorte antagelser (især at positiv og negativ kapitalindkomst beskattes ens) er uafhængig af, om de betragtede personer har formue eller ej. Tabel Balance mellem ejere og lejere ved nuværende og neutral ejendomsværdibeskatning Lejer Ejer, nuværende ejendomsværdiskat Ejer, neutral ejendomsværdiskat (A) (B) (C) (D) (E) (F) Formue 0 1 mio. 0 1 mio. 0 1 mio. (1) Grundskyld, vedligehold mv (2) Husleje (excl. grundskyld mv.) (3) Renteindtægt (4) Ejendomsværdiskat (5) Skat af renter (6) I alt = (1)+(2) (3)+(4)+(5) Anm.: Der tages udgangspunkt i en bolig til 1 mio. kr. Den nominelle obligationsrente antages at være 6 pct., og den relevante skattesats (for både renteindtægter og -udgifter) antages at være 33, pct. I tilfældet, hvor lejeren har en formue, er denne placeret til obligationsrenten; når ejeren ikke har formue, lånes der til denne rente. Grundskylden og vedligeholdelsesudgifter mv. antages at udgøre 2½ pct. af ejendomsvurderingen, og huslejen antages (udover grundskyld mv.) at være 6 pct. af ejendomsvurderingen. Inflationen antages dermed implicit at være 0 pct. Den ovenforstående argumentation for ejendomsværdiskatten har ikke eksplicit inddraget behandlingen af jordskatter, inflation og kapitalgevinster, og valget af relevant skatte- og rentesats er ikke diskuteret. Umiddelbart forekommer argumentationen for, at den neutrale ejendomsværdibeskatning bør være 2 pct. og ikke 1 pct., derfor noget ufuldstændig. Flere forhold kan diskuteres, men som de følgende afsnit viser, er de fleste indvendinger mod en ejendomsværdibeskatning på 2 pct. ikke fagligt holdbare. Det skal understreges, at diskussionen (lidt heroisk) tager som udgangspunkt, at andre ulighedsskabende elementer i skattesystemet og på boligmarkedet er afskaffet. Dette drejer sig først og fremmest om, at huslejerne antages fastsat markedsmæssigt (dvs. huslejereguleringen antages afskaffet), at beskatningen af andelsboliger og almene boliger

3 harmoniseres med beskatningen af de øvrige boliger, og at satserne i kapitalindkomstskattesystemet reduceres til én konkret svarende til den nuværende sats for negativ kapitalindkomst. Jordskatter Et ofte fremført synspunkt er, at der bør tages højde for, at boligejerne foruden ejendomsværdiskat også betaler grundskyld (kommunale og amtskommunale ejendomsskatter). Ifølge dette synspunkt bør boligejerens ejendomsværdiskattebetaling og jordskatter ses under et. Imidlertid overses herved, at jordskatterne er en generel beskatning af jord. Den påhviler såvel ejerboliger som lejerboliger (og jord til erhvervsformål). Jordskatterne betales derfor også af personer, der bor til leje (via huslejen), og tallene på bundlinjen i tabellen er dermed uafhængige af jordskatternes niveau. Det er i denne forbindelse ligegyldigt, om jordskatterne antages at være nedvæltet i boligprisen fuldt ud eller delvis afhængig af, hvad man tror om udbudskurven for boligjord. Overvæltning indebærer i praksis blot, at prisen på jord bliver lavere, og dette gælder både for ejer- og lejerboliger. Jordskatterne påvirker derfor ikke balancen mellem lejere og ejere og er derfor ikke relevante i forbindelse med fastlæggelsen af den neutrale ejendomsværdiskat. Sammenligningen af ejere og lejere indebærer i praksis også en sammenligning af beskatningen af afkast af boliger i forhold til beskatning af andet kapitalafkast, i eksemplet beskatning af obligationsrenter. Den økonomiske byrde ved jordskatter påhviler væsentligst ejerne af jorden på det tidspunkt, hvor jordskatten indføres eller ændres (gennem kapitaltab eller -gevinst). I det omfang, der ikke er fuld nedvæltning af jordskatterne, vil den resterende del af den økonomiske byrde påhvile den, der har råderetten over jorden dvs. boligejerne hhv. lejerne. Givne jordskatter påvirker derimod ikke det fremtidige afkast af en investering i jord, og jordskatter er derfor ikke relevante at inddrage i en diskussion af balancen i beskatningen mellem forskellige former for kapitalafkast. Den konkrete fordeling af den økonomiske byrde ved en ændring i jordskatterne afhænger især af udbudskurven for boligjord. Hvis denne er lodret svarende til, at der er fuld nedvæltning, vil en stigning i grundskylden alene give anledning til et kapitaltab for de nuværende ejere, som modsvarer nutidsværdien af hele den fremtidige merskattebetaling. De nuværende ejere vil derved blive belastet med de fulde økonomiske omkostninger af den højere grundskyld, mens fremtidige ejere og lejere ikke påvirkes. Som følge af de lavere priser vil afkastet af boliger efterfølgende være som før ændringen i grundskylden, og balancen over til anden kapitalindkomst er følgelig ikke påvirket af grundskyldens størrelse. I det andet ekstrem, hvor ændringer i jordskatterne overhovedet ikke antages at påvirke jordpriserne, vil de fulde økonomiske omkostninger blive afholdt af de fremtidige brugere af jorden dvs. lejerne, der skal betale højere huslejer, og boligejerne (i deres egenskab af boligforbrugere). Afkastet af den i boligen bundne kapital (inkl. jord) vil også i dette tilfælde være uændret, og igen er balancen over til anden kapitalindkomst upåvirket af grundskyldens størrelse. 2 I praksis må man forvente en betydelig, men ikke nødvendigvis fuld nedvæltning af 2 Grundskatterne kan i dette tilfælde snarere opfattes som en forbrugsskat, end som en skat på afkast: Hvis en boligejer står med en million kroner ekstra, kan han vælge at anbringe pengene i obligationer, hvor der betales skat af renterne. Alternativt kan ejeren vælge at købe et tilliggende stykke jord, så hans have bliver større. Ejeren pålignes herved en ejendomsværdiskat, der (givet man har forøget denne til dens neutrale niveau) nøjagtig modsvarer skatten af renteindtægterne i første del af eksemplet. Skatten af renterne og ejendonsværdiskatten er skat af afkastet. Når pengene placeres i obligatoner, kan renteindtægterne anvendes til forbrug. Herved skal personen betale ekstra skat i form af moms og punktafgifter, men disse skatter har i princippet ikke noget med beskatningen af renteafkast at gøre. Tilsvarende skal ejeren i tilfældet, hvor der købes mere jord, betale grundskyld (ud over ejendomsværdiskatten). Denne skat kan opfattes som en beskatning af det større forbrug, der følger af den større have ( værdi af egen have om man vil), men har i princippet ikke noget med afkastbeskatning at gøre (lige så lidt som moms har noget med rentebeskatning at gøre).

4 ændringer i grundskylden i jordpriserne. Årsagen til, at nedvæltningen ikke nødvendigvis er fuldstændig, er, at udbuddet af jord til boligformål kan tænkes at blive påvirket af jordpriserne. Ved delvis nedvæltning af grundskylden vil hele den økonomiske byrde (afhængig af især udbudskurvens hældning) blive delt mellem de eksisterende ejere af jorden og de personer, der efterfølgende har råderetten over jorden, mens de fremtidige ejere ikke påvirkes af ændringen i grundskylden. Fradrag for vedligeholdelse mv. Beskatningen af ejerboliger tolkes til tider sådan, at man opfatter boligejerne som erhvervsdrivende, der lejer ud til sig selv. Rationalet for ejendomsværdibeskatningen er ifølge denne udlægning, at boligejeren (i sin egenskab af udlejer) får en huslejeindtægt (fra sig selv), som vedkommende skal beskattes af. Renteudgifter kan i denne sammenhæng opfattes som en udgift, der er nødvendig for at oppebære den hypotetiske lejeindtægt, og rentefradragsretten forekommer naturlig. I tillæg kunne man hævde, at en række andre udgifter, eksempelvis vedligeholdelsesomkostninger, skal kunne trækkes fra helt parallelt til private udlejere og andre erhvervsdrivende. Fradragsret for vedligeholdelsesomkostninger for boligejere ville imidlertid indebære en klar forskelsbehandling mellem ejere og lejere. Den reele omkostning ved vedligeholdelse påhviler nemlig brugeren af boligen: I udlejningsboliger lægges vedligeholdelsesomkostningerne på huslejen, og udgifterne indgår derved reelt i udlejerens skatteregnskab både som en indtægt og en udgift. Herved vedrører vedligeholdelsesudgifterne principielt ikke hverken udlejeren eller skattevæsenet, fordi de fulde (før-skat) udgifter betales af lejeren. For ejeren ville fradragsret for vedligeholdelsesudgifter indebære en skatterabat, der reelt ville gøre, at skattevæsenet kom til at betale en del af vedligeholdelsen af ejerboligerne. Neutraliteten tilsiger derfor helt klart, at der ikke bør være fradragsret for vedligeholdelsesomkostninger til boligejere. Handelsomkostninger, grønne afgifter, tinglysning osv. Det har været argumenteret, at der er en lang række omkostninger forbundet med køb, salg og belåning af ejerboliger, og at der bør tages højde for dette ved fastlæggelsen af den neutrale ejendomsværdiskat. Disse omkostninger vedrører bl.a. udgifter til realkreditinstitutter i forbindelse med belåning og udgifter til ejendomsmæglere i forbindelse med handel. Disse udgifter er imidlertid betaling for ydelser, som den, der nyder godt af dem, naturligvis må betale selv. Tilsvarende er udgifter til vand, varme, renovation osv. ikke relevante ved diskussion af den neutrale ejendomsværdiskat: Dels betales de af både ejere og lejere, dels er udgifterne betaling for varer og ydelser, som den, der nyder godt af dem, selv må betale; det er i denne sammenhæng ikke afgørende, at der er betydelige skatter og afgifter på disse ydelser. En række skatter og afgifter, herunder tinglysningsafgifter, påhviler i særlig grad belåningen af og handlen med ejerboliger. I princippet er disse dog ikke en beskatning, der vedrører selve ejerskabet af (eller modtagelsen af boligydelser fra) ejerboligen, og disse skatter og afgifter påhviler i princippet også omsætning og belåning af udlejningsejendomme. Argumentet for at korrigere ejendomsværdiskatten for tinglysningsafgifter mv. er således yderst tvivlsomt. Kapitalgevinster Det er en udbredt opfattelse, at der er betydelige og systematiske kapitalgevinster på ejerboliger. Validiteten af denne opfattelse er dog stærkt afhængig af den periode, man betragter. Siden 1993 er de nominelle huspriser næsten fordoblet, mens de eksempelvis i perioden 1986 til 1993 faldt over 15 pct. I forhold til fastlæggelsen af den neutrale ejendomsværdiskat er den centrale pointe imidlertid, at så længe der er tale om systematiske forventninger, f.eks. om at boligpriserne i gennemsnit stiger 1 pct. mere end de almindelige priser, så gør det ingen forskel. Hvis der er systematiske forventninger om stigende huspriser, må dette som udgangs-

5 punkt også formodes at gælde for udlejningsboliger. Forventninger om systematiske kapitalgevinster vil betyde, at udlejeren alt andet lige vil kræve en lavere husleje, idet huslejen blot skal give udlejeren et samlet afkast i form af husleje og forventede kapitalgevinster, der svarer til afkastet ved alternative placeringer, eksempelvis obligationsrenten. Systematiske stigninger i huspriserne vil altså på den ene side betyde lavere huslejer og på den anden side give boligejerne kapitalgevinster. Herved forrykkes balancen mellem ejere og lejere ikke af, om der er systematiske kapitalgevinster eller ej, og derfor påvirkes beregningen af den neutrale ejendomsværdiskat heller ikke. Det forholder sig anderledes med ikke-forventede kapitalgevinster, som ejendomsværdiskatten ikke er et velegnet instrument til at tage hånd om. En ikke-forventet stigning i boligpriserne vil give de nuværende boligejere en kapitalgevinst, men vil ikke give anledning til lavere huslejer. Herved påvirkes balancen mellem ejere og lejere af ikke-forventede boligprisstigninger og -fald på en tilfældig måde. Samtidig påvirkes balancen mellem boligejere, der har købt og solgt på forskellige tidspunkter. Sådanne omfordelinger kan være meget betydelige og vil typisk have et meget tilfældigt præg. Et særligt karakteristika ved sådanne kapitalgevinster er dog, at de i gennemsnit over tid (næsten definitorisk) må antages at være lig med nul. Generel inflation, den nominelle rente og realrenten Generel inflation påvirker for given nominel rente ikke den neutrale ejendomsværdiskat. Dette er helt parallelt til argumentationen vedr. systematiske (reale) kapitalgevinster ovenfor. Hvis man går fra en situation med nul-inflation til et regime med f.eks. 3 pct. inflation, vil boligpriserne som udgangspunkt også stige 3 pct. om året. Dette vil gælde både ejerboliger og udlejningsboliger. Boligejerne vil dermed opleve nominelle kapitalgevinster, og det samme vil ejerne af udlejningsboligerne. Da udlejernes alternative afkast den nominelle rente antages uændret, kan de i lyset af den forventede, systematiske inflation sætte huslejen ned med 3 pct. af ejendomsværdien og stadig være lige godt stillet som ved alternative investeringer. Igen påvirkes balancen mellem ejere og lejere altså ikke. I praksis vil huslejen næppe uden videre blive sat ned, blot fordi inflationsforventningerne øges, men over tid vil konkurrencen på udlejningsmarkedet og tilpasninger i boligudbuddet bringe huslejen ned, således at afkastet af udlejningsboliger svarer til afkastet af andre investeringer. Ændres den nominelle rente derimod, vil den neutrale ejendomsværdibeskatning ændres. Dette gælder, uanset om renten ændrer sig parallelt med en ændring i inflationen eller ej. Den neutrale ejendomsværdiskattesats findes som kapitalindkomstskattesatsen gange den nominelle rente. Øges renten eksempelvis fra 6 til 9 pct., øges den neutrale ejendomsværdiskattesats derfor med 1 pct.point fra 2 til 3 pct. af ejendomsvurderingen (med en kapitalindkomstskattesats på 33, pct.). Argumentationen tager igen udspring i sammenligningen mellem ejere og lejere: Når alternativrenten stiger, stiger huslejen i udlejningsboligerne, fordi udlejeren kræver et højere afkast. Betragtes tabellen for ejere og lejere uden formue, vil huslejen ekskl. jordskatter og vedligehold mv. (søjle (A) eller (B)) øges med kr. fra kr. til kr.. For boligejeren (søjle (E) eller (F)) vil renteudgifterne ligeledes øges med kr., men skatten betaler en trediedel eller kr. For at bibeholde balancen mellem ejere og lejere bør ejendomsværdiskatten derfor øges med et beløb, svarende til skatten af de øgede renteudgifter, eller netop 1 pct. af ejendomsvurderingen. Det er således den nominelle rente, der er relevant for den neutrale ejendomsværdibeskatning, og ikke realrenten. 3 Det følger af, at hele det danske kapitalindkomstskattesystem er 3 Grundlaget for ejendomsværdiskatten ejendomsvurderingen øges, når der er inflation. Alligevel bør ejendomsværdiskattesatsen fastsættes med udgangspunkt i den nominelle rente og ikke realrenten. Modstykket er, at personer, der bor til leje, opnår en besparelse i huslejen, der svarer til den nominelle rente gange ejendoms-

6 et nominelt skattesystem. Hvilken rente og hvilken skattesats? Et særligt problem ved fastlæggelsen af den neutrale ejendomsværdiskat er, at der findes en lang række forskellige skattesatser, der anvendes i beskatningen af kapitalindkomster. Negativ kapitalindkomst (renteudgifter) beskattes med en skattesats på ca. 33 pct., positiv kapitalindkomst beskattes med op til 59 pct., og kapitalindkomst i form af pensionsafkast beskattes med beskedne 15 pct.; hertil kommer satser i selskabs- og aktieindkomstbeskatningen. Vismandsrapporten fra foråret 2001 anbefaler en harmonisering af beskatningen af al kapitalindkomst på f.eks pct. Indtil dette måtte blive gennemført, er det i forbindelse med fastlæggelsen af den neutrale ejendomsværdiskat imidlertid naturligt at tage udgangspunkt i satsen for negativ kapitalindkomst på ca. 33 pct. Reduceres rentefradragsrettens værdi via en lavere sats på negativ kapitalindkomst, vil den neutrale ejendomsværdiskattesats dermed reduceres tilsvarende. Med en rente på 6 pct. ville en fælles sats for al kapitalindkomst på 25 pct. indebære en neutral ejendomsværdiskat på 1,5 pct. Et andet problem er, hvilken rente der bør tages udgangspunkt i. Her er det umiddelbart vanskeligere: Den 30-årige realkreditrente, den 10-årige statspapirrente, den 1-årige fleksrente, bankrenten eller noget helt femte? Formentlig er der ikke noget objektivt svar på valget af rentesats, men et naturligt valg ville være at tage udgangspunkt i den gennemsnitlige realkreditrente. Dette valg ville indebære, at ejendomsværdiskatten nøjagtig vil modsvare skatteværdien af renteudgifterne for en boligejer, der har belånt sin bolig fuldt ud. Den rente, der anvendes ved fastlæggelsen af den neutrale ejendomsværdiskat, bør afspejle det aktuelle renteniveau og dermed være tidsvarierende. Variationer i ejendomsværdiskattesatsen fra måned til måned (endsige dag til dag) vil naturligvis være absurd. Igen må der være behov for en pragmatisk tilgangsvinkel, hvor det vil være naturligt at se på renteniveauet over en (kortere) årrække. Skatteevne, likviditet og risiko Skatter på jord og fast ejendom kritiseres for, at de opkræves uafhængigt af skatteyderens skatteevne. Skrækeksemplet er pensionisten, der ikke har råd til at blive boende i sin bolig, fordi vedkommende skal betale grund- og ejendomsværdiskat. Argumentationen fremføres også under overskriften mursten kan ikke spises. Modargumentet er imidlertid lige for: Nej, men de kan belånes. Med tillægs- og nedsparingslån er det kun psykologiske reaktioner (og kapitalmarkedsimperfektioner), der kan betyde, at personer må flytte fra en ejerbolig, som vedkommende i øvrigt har økonomisk formåen (i form af indkomst eller formue) til. 4 Hertil kommer, at pensionister har mulighed for at indefryse i hvert fald jordskatterne. En udvidelse af denne mulighed til også at gælde ejendomsværdiskatten kunne overvejes, hvis det vurderes, at kapitalmarkederne ikke fungerer tilstrækkeligt godt. En sådan indefrysning af pensionisters ejendomsværdiskat ville ikke i sig selv indebære et subsidie, hvis det offentliges indestående blev forrentet til markedsrenten. værdien. Denne besparelse kan placeres i obligationer, og afkastet heraf (den nominelle rente) beskattes. Over tid vil lejebesparelsen give anledning til en stadigt stigende formue, og den deraf følgende stigende renteindkomst vil give anledning til en stadigt stigende skattebetaling for lejeren. Dette er helt analogt til, at de over tid stigende ejendomsvurderinger vil give anledning til en stadigt stigende ejendomsværdiskattebetaling for ejeren. 4 Ejere, der ikke har tilstrækkelig indkomst (f.eks. kun lav pension) eller formue (f.eks. sidder i et hus uden mulighed for at tage tillægsbelåning), har oplagt et problem med at betale ejendomsværdiskat. Sådanne personer kan meget muligt blive tvunget til at fraflytte deres bolig. Denne problemstilling ville imidlertid også gælde, hvis en person uden tilstrækkelig indkomst eller formue bor til leje; en sådan person vil ligeledes være tvunget til at flytte til en mindre bolig, der står mål med den økonomiske formåen.

7 Tilsvarende ville en generel adgang til indefrysning af grund- og ejendomsværdiskatter ikke indebære et subsidie, hvis indeståendet forrentes til markedsrenten. Omvendt er der (bort set fra måske større folkelig forståelse og mulige kapitalmarkedsimperfektioner) næppe nogen grund til at indføre en sådan indefrysningsmulighed. Hertil kommer, at selve overgangen til et sådant system ville frigive en betydelig likviditet til boligejerne, der bl.a. ville kunne bevirke risiko for makroøkonomisk ustabilitet. Det er tillige argumenteret, at boliger er mere illikvide end obligationer, og at der skal tages højde for dette ved fastlæggelsen af den neutrale ejendomsværdibeskatning. Dette er imidlertid ikke et princip, der finder anvendelse generelt i skattesystemet. Lav likviditet ved boliger må formodes at lede til, at boligejerne kræver et større afkast af deres investeringer (boligpriserne presses ned). Det er alt andet end oplagt, at lav likviditet skulle føre til en lavere beskatningsprocent. Tværtimod kunne man argumentere for, at boliger er mere risikofyldte end eksempelvis obligationer, hvilket vil gøre det krævede afkast af boliger højere. Da det øvrige skattesystem beskatter risikopræmier på linje med almindeligt afkast, ville dette argument altså lede frem til, at ejendomsværdiskatten skulle baseres på en højere rente, og at ejendomsværdiskattesatsen dermed skulle være højere, end den nævnte 2 pct. Afslutning og supplerende anbefalinger Den neutrale ejendomsværdiskat er med det aktuelle renteniveau og gældende kapitalindkomstskattesatser 2 pct. eller dobbelt så meget, som der i dag gælder for nye boligejere. Dette niveau sikrer skattemæssig balance mellem ejere og lejere og indebærer på samme tid en ensartet beskatning af forskellige former for kapitalindkomst. Den neutrale ejendomsværdiskat er en funktion af det aktuelle nominelle renteniveau og skattesatsen for kapitalindkomst. Neutralitet i beskatningen kan dermed alternativt nås ved en reduktion af kapitalindkomstskatten, herunder den skattemæssige værdi af rentefradragsretten. En central pointe er, at den neutrale ejendomsværdiskat ikke skal korrigeres for jordskatter, udgifter til vedligeholdelse osv., da disse udgifter påhviler såvel boligejere som lejere. Tilsvarende skal den neutrale ejendomsværdiskat ikke korrigeres for forventet inflation. En højere ejendomsværdiskat vil bidrage til at skabe balance i kapitalafkastbeskatningen og fjerne den subsidiering, der i dag sker af boligejerne. For at sikre balancen er det imidlertid nødvendigt også at se på hele boligmarkedet. Andelsboliger er i dag fritaget for beskatning af afkastet af den i disse boliger bundne kapital. En påligning af en ejendomsværdiskat på friværdien af andelsboliger (eller på hele ejendomsværdien mod til gengæld at give rentefradragsret til denne boligform) vil være en yderligere betingelse for neutralitet mellem boligformerne. Almene boliger oppebærer tilsvarende skattefritagelse og modtager i dag betydelige beløb i direkte støtte. En afvikling af skattefritagelsen og den direkte subsidiering af de almene boliger og en generel ophævelse af huslejereguleringen må yderligere opfattes som betingelser for neutralitet mellem boligformerne. Da sådanne omlægninger på boligmarkedet kan få betydelige fordelingsmæssige virkninger, herunder konkret indebære kapitaltab for de nuværende boligejere som følge af skærpet beskatning, bør sådanne tiltag indfases over en årrække. Herved kan personer med et højt boligforbrug tilpasse sig til de priser, der efter en reform af boligmarkedet og i modsætning til i dag vil afspejle de sande omkostninger ved at bo. En højere ejendomsværdiskat for ejerboliger (og påligning af ejendomsværdiskat på andelsboliger og almene boliger) vil være et skridt i retning af at øge vægten på ikke-mobile skattekilder. Det øgede provenu fra en højere ejendomsværdibeskatning kan anvendes til at nedsætte skatten på arbejdskraft eller til at finansiere fremtidens velfærdsudgifter. En forøgelse af ejendomsværdiskatten til 2 pct. indebærer neutralitet mellem beskatningen af afkast af ejerboliger og andet kapitalafkast. Der vil med dette niveau for ejendomsværdiskatten derfor ikke være tale om en overbeskatning af ejerboliger i forhold til andre former

8 for (mere mobil) kapital. Der er oplagt gode argumenter for en kraftigere beskatning af ikkemobile skattekilder, men det ville være naturligt, at et sådant skift i beskatningen sker gennem højere jordskatter. Disse påhviler den mest immobile skattekilde, og højere jordskatter vil ikke forvride balancen mellem fremtidige boligejere og lejere. Højere jordskatter vil derimod indebære et kapitaltab for de nuværende boligejere (der har nydt godt af den eksisterende lave ejendomsværdiskat) og de nuværende ejere af udlejningsboliger. Litteratur: Det Økonomiske Råds formandskab 2001: Dansk Økonomi, forår København. Jørgensen, Steen, 2001: Analyser af indkomstfordeling. Arbejdspapir fra Det Økonomiske Råds Sekretariat, 2001:6, København.

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 46 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 46 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 46 Offentligt Socialministeriet ØSK-bolig J.nr. 5215-5 avr 23. juni 2006 Notat om Sammenligning af boligomkostninger mellem boligtyperne til brug for besvarelsen

Læs mere

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling 30. juli 2012. Forældrekøb en omkostningsfri investering i dit barns fremtid I dag, den 30. juli, får over 80.700 unge det længe ventede brev ind af brevsprækken, nemlig svaret på om de er kommet ind på

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Skatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere!

Skatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere! Skatter og afgifter Definition: Obligatoriske ydelser, der udskrives til offentlig forvaltning og service uden nogen speciel dertil svarende modydelse se Den Offentlige Sektor s. 111 Skatteprovenuet Skatteprovenuet

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt Socialministeriet ØSK-bolig J.nr. 5215-5 avr 24. marts 2006 Notat om Sammenligning af boligomkostninger mellem boligtyperne til brug for besvarelsen

Læs mere

Bolig: Låneanbefaling, september 2016

Bolig: Låneanbefaling, september 2016 Bolig: Låneanbefaling, september 2016 26. september 2016 Af Dorthe Petersen og Teis Knuthsen Negative renter og positive boligmarkeder Den Europæiske Centralbank (ECB) har i år udvidet både længden og

Læs mere

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Resumé // 17/10/05 Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 60% 50% 51% 47% 40% 30% 22% 25% 28% 20% 15% 10% 0% 1% 4% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Boliger subsidier og tilskud. Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014

Boliger subsidier og tilskud. Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014 Boliger subsidier og tilskud Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014 Boligpolitik er vanskelig! Grundlæggende krav til en rimelig bolig for alle Varigt forbrugsgode: Stor up-front investering løbende

Læs mere

Væsentlig mere end en milliard

Væsentlig mere end en milliard Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet 19. februar 2009 Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet Lavere renter til andelshaverne og dermed lavere boligomkostninger. Det lyder tillokkende og kan også blive til virkelighed for danske

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart 22. juli 2008 Forældrekøb giv dit barn en god studiestart Snart kommer det længe ventede brev ind af postsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed skydes højsæsonen

Læs mere

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir III

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir III Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel virke i Danmark? Simulering af en ensartet skat på al kapitalindkomst Arbejdspapir III Ejerboligpriseffekter Skatteministeriet 2007 2007.III Arbejdspapir

Læs mere

Beskatning af jord og fast ejendom?

Beskatning af jord og fast ejendom? En artikel fra KRITISK DEBAT Beskatning af jord og fast ejendom? Skrevet af: Bent Greve Offentliggjort: 15. april 2011 "You may sit down and smoke your pipe; you may lie around like the lazzaroni of Naples

Læs mere

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Århus Kommune juli 2005 Indhold Indhold... 2 Analyse af en skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift...

Læs mere

Ugeseddel nr. 14 uge 21

Ugeseddel nr. 14 uge 21 Driftsøkonomi 2 Forår 2004 Matematik-Økonomi Investering og Finansiering Mikkel Svenstrup Ugeseddel nr. 14 uge 21 Forelæsningerne i uge 21 Vi afslutter emnet konverterbare obligationer og forsætter med

Læs mere

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går

Læs mere

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING 15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra

Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal begynde en længerevarende uddannelse. Skal man læse i fem år

Læs mere

Forældrekøb markant billigere end for ét år siden

Forældrekøb markant billigere end for ét år siden 11. august 2009 Forældrekøb markant billigere end for ét år siden Torsdag den 30. juli fik 45.861 studerende det brev, de har ventet på hele sommeren; et ja til at komme ind på en videregående uddannelse.

Læs mere

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked 9. marts 2012 Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked De usikre tider på både boligmarkedet og arbejdsmarkedet har gennem de seneste år bevirket til, at flere

Læs mere

Spar 27 % på boligudgiften med forældrekøb

Spar 27 % på boligudgiften med forældrekøb 5. august 2008 Spar 27 % på boligudgiften med forældrekøb Mandag den 30. juli dumpede det længe ventede brev ind af brevsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

KAPITEL IV EJERBOLIGBESKATNING: PRINCIPPER OG ERFARINGER

KAPITEL IV EJERBOLIGBESKATNING: PRINCIPPER OG ERFARINGER KAPITEL IV EJERBOLIGBESKATNING: PRINCIPPER OG ERFARINGER IV.1 Indledning Ejendomsværdiskatten fastlåst siden 2002 Skattestoppet påvirker boligmarkedets funktionsmåde Er den danske boligbeskatning hensigtsmæssigt

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt NOTAT Dato: 15. april 2015 Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2015-345 Skøn over konsekvenserne ved ophævelse af maksimalprisbestemmelsen ud fra DREAM (2012)

Læs mere

Notat 14. januar 2014

Notat 14. januar 2014 Notat 14. januar 2014 Fordelingseffekter af skattestoppet på ejerboliger Af Esben Anton Schultz Dette notat belyser de fordelingsmæssige virkninger af skattestoppet på ejerboliger (fastfrysningen af ejendomsværdiskatten

Læs mere

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN 14. Oktober juni 2006 2001 Journal 0203 Af Thomas V. Pedersen ad pkt. Resumé: KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN De konservative forslag om at nedsætte ejendomsværdiskatten må betegnes som

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Forældrekøb lejeindtægt udgifter

Forældrekøb lejeindtægt udgifter - 1 Forældrekøb lejeindtægt udgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Køb af bolig til familiemedlemmer eller andre nærtstående er blevet udbredt de senere år. Typisk er der tale om forældrekøb,

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

REGERINGENS BOLIGPOLITIK

REGERINGENS BOLIGPOLITIK 19. april 2002 Af Lise Nielsen Resumé: REGERINGENS BOLIGPOLITIK Notatet beskriver regeringens boligpolitik fra forskellige synsvinkler De ændrede rammer for boligpolitikken har andet end signalværdi. Økonomi-

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter Kommunaludvalget 2010-11 KOU alm. del Bilag 4 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse) I lov om lån til betaling af ejendomsskatter, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Umiddelbart mindreprovenu

Umiddelbart mindreprovenu Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 139 Offentligt Notat 15. december 2015 J.nr. 15-3244828 Selskab, Aktionær og Erhverv Provenunotat Notatet beskriver de overordnede beregningsmæssige

Læs mere

Værelsesudlejning. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Værelsesudlejning. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Værelsesudlejning Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Mangel på studieboliger trækker næsten altid overskrifter ved studiestart. Mange studerende skal i løbet af få uger mobilisere en bolig

Læs mere

Af Bent Madsen 25. februar 2000 RESUMÈ

Af Bent Madsen 25. februar 2000 RESUMÈ i:\jan-feb-2000\boligom-bm.doc Af Bent Madsen 25. februar 2000 RESUMÈ BOLIGOMKOSTNINGER I EJERBOLIGER OG ALMENE BOLIGER Af visse dele af den offentlige debat har man næsten kunne få indtryk af, at Pinsepakken

Læs mere

Bolig: Låneanbefaling, december 2016

Bolig: Låneanbefaling, december 2016 Bolig: Låneanbefaling, december 2016 20. december 2016 Af Dorthe Petersen og Teis Knuthsen Positivt syn på global økonomi presser lange renter op Lange obligationsrenter er efter et kraftigt fald henover

Læs mere

Mod et retfærdigt og effektivt boligmarked

Mod et retfærdigt og effektivt boligmarked Mod et retfærdigt og effektivt boligmarked Anne Kristine Høj, specialkonsulent, og Jakob Roland Munch, specialkonsulent, Det Økonomiske Råds Sekretariat 1 Beregninger i artiklen dokumenterer, at de økonomisk

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER

FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER i:\november-2000\olie-nov.doc Af Martin Hornstrup 28. november 2000 RESUMÉ FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER Revisions- og konsulentfirmaet Deloitte & Touche har beregnet konsekvenserne

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget (2. samling) L 42 - Svar på Spørgsmål 18 Offentligt J.nr. 2007-511-0012 Dato: 31. marts 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 42 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven,

Læs mere

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v.

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. - 1 Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en principiel dom af 27/11 2013 truffet afgørelse om værdiansættelse

Læs mere

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2012

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2012 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2012 Version 1 Side 1 af 19 1. Indledning Dette notat danner baggrund for beskrivelsen af den

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

Familiebeskatning - Renteudgifter og ejendomsværdiskat af ejerboligen ved skilsmisse

Familiebeskatning - Renteudgifter og ejendomsværdiskat af ejerboligen ved skilsmisse - 1 Familiebeskatning - Renteudgifter og ejendomsværdiskat af ejerboligen ved skilsmisse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Krisen på boligmarkedet har medført, at fraskilte par efter skilsmisse

Læs mere

FORÆLDREKØB. Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. EN GOD START 2 GUNSTIGE SKATTEFORHOLD OG BOLIGSIKRING 2

FORÆLDREKØB. Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. EN GOD START 2 GUNSTIGE SKATTEFORHOLD OG BOLIGSIKRING 2 FORÆLDREKØB Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. 121/5 01.01.2015 Forældrekøb er, når forældre køber en lejlighed, som de udlejer til deres barn. Hvis voksne børn køber en lejlighed,

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

Forældrekøb er økonomisk attraktivt.

Forældrekøb er økonomisk attraktivt. 1. juli 2015 Forældrekøb er økonomisk attraktivt. Sommerferien står for døren, og om et par måneder skal tusinde af studerende starte på deres studie. Studiestart er traditionen tro lig med at mange forældre

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter...

Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter... NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Notat om skat Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Investering af virksomhedsmidler - Økonomikonference, Videncentret for landbrug

Investering af virksomhedsmidler - Økonomikonference, Videncentret for landbrug Investering af virksomhedsmidler - Økonomikonference, Videncentret for landbrug Frank Larsen Skattechef 3. oktober 2013 08-10-2013 1 Agenda Værnsreglen i VSL 1 stk. 2 Hvad var den oprindelige begrundelse?

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012 JAQ / August 2014 vs. 1.0 Metodenotat om Rentefradrag 1980-2012 August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Forord I Danmark kan afholdte renteudgifter delvist fradrages i den indkomst

Læs mere

Nordisk Försäkringstidskrift 1/2012. Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen

Nordisk Försäkringstidskrift 1/2012. Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen Med Solvens II forøges i mange tilfælde kapitalkravene til de europæiske forsikringsselskaber. Hensigten er blandt andet bedre forbrugerbeskyttelser,

Læs mere

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Januar 2014 Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Af chefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er i høj grad afhængige af, at danskere

Læs mere

Ejendomsværdiskat ved samlivsophævelse. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.

Ejendomsværdiskat ved samlivsophævelse. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v. - 1 Ejendomsværdiskat ved samlivsophævelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter ejendomsværdiskatteloven skal en boligejer betale ejendomsværdiskat af enhver helårsbolig, sommerhus m.v.,

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

Forældrekøb kan give plus på kontoen

Forældrekøb kan give plus på kontoen 5. maj 2009 Forældrekøb kan give plus på kontoen Priserne på ejerlejligheder falder, renterne har taget sig et dyk de seneste måneder og bunden synes endnu ikke at være nået for hverken boligpriser eller

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

Indhold. 2. Bonus. l. Forord 4

Indhold. 2. Bonus. l. Forord 4 Indhold l. Forord 4 2. Bonus 2.1 Hvad er bonus? 5 2.2 Generelt om bonusprognoser 5 2.3 Bonuskilder 6 2.4 Anvendelse af bonus i forsikringstiden 11 2.5 Anvendelse af bonus i udbetalingsperioden 11 3. Indestående

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Det danske skattetryk

Det danske skattetryk NOTAT 15-0433 - LIFO - 10.04.2015 KONTAKT: Lil Foged - LIFO@FTF.DK - TLF: 33 36 8852 Det danske skattetryk Målt som andel af BNP er skatten høj i Danmark, men der er mange nuancer i debatten. Skatteministeriet

Læs mere

Bilag. Bilag 1 Boligmodellen i ADAM. phk pc. Boligefterspørgsel: Boligudbud: Boligbeholdning, ultimo: K K. phk NI g IX pi. Nettoinvesteringer:

Bilag. Bilag 1 Boligmodellen i ADAM. phk pc. Boligefterspørgsel: Boligudbud: Boligbeholdning, ultimo: K K. phk NI g IX pi. Nettoinvesteringer: Bilag Bilag 1 Boligmodellen i ADAM Boligefterspørgsel: phk K D f Y, i,, infl,... pc Boligudbud: S K K 1 Boligbeholdning, ultimo: K K 1 NI Nettoinvesteringer: phk NI g IX pi D S Kontantpris: phk h K K,

Læs mere

SELSKABER OG FRIVILLIG ACONTO SKAT

SELSKABER OG FRIVILLIG ACONTO SKAT Side 1/5 Selskaber og frivillig aconto skat Side 1 Skat i Finanslovsaftalen for 2016 Side 2 SELSKABER OG FRIVILLIG ACONTO SKAT SKAT giver nu selskaber mulighed for at indbetale en 3. rate aconto skat til

Læs mere

BG Indsigt. De gode tider fortsætter modelfamilien får næsten seks pct. mere til forbrug i 2007. Familieanalyse. 18 december, 2006

BG Indsigt. De gode tider fortsætter modelfamilien får næsten seks pct. mere til forbrug i 2007. Familieanalyse. 18 december, 2006 18 december, 2006 BG Indsigt Familieanalyse Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt +45 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Christian Hilligsøe Heinig +45 33 44 05 73 chei@bgbank.dk

Læs mere

Lejlighedsanalyse: Den økonomiske rentabilitet i at eje og leje

Lejlighedsanalyse: Den økonomiske rentabilitet i at eje og leje Lejlighedsanalyse: Den økonomiske rentabilitet i at eje og leje Boligpriserne er faldet, og boligrenterne er historisk lave. Det betyder dog stadig ikke, at køb af en lejlighed er det billigste i alle

Læs mere

Kapitel VII. Sammenfatning og anbefalinger vedrørende skat

Kapitel VII. Sammenfatning og anbefalinger vedrørende skat Kapitel VII Sammenfatning og anbefalinger vedrørende skat Behov for en skattereform Afvejning mellem effektivitet og fordeling Det nuværende danske skattesystem er under stigende pres. Globaliseringen

Læs mere

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Garantiobligationer og skat GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Indhold Beskatning 4 Frie midler 4 Børneopsparing 6 Pensionsmidler 6 Virksomhedsskatteordning 7 Selskabsbeskatning 8 Sådan beregnes skattegrundlaget

Læs mere

ØK23 Borgerrepræsentationens beslutning af 25. april om budgetnotat vedrørende fremadrettet justering af grundskyld

ØK23 Borgerrepræsentationens beslutning af 25. april om budgetnotat vedrørende fremadrettet justering af grundskyld Økonomiforvaltningen BUDGETNOTAT ØK23 Borgerrepræsentationens beslutning af 25. april om budgetnotat vedrørende fremadrettet justering af grundskyld Tema: Vækst og beskæftigelse Baggrund Borgerrepræsentationen

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere