Kan det virkelig passe?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kan det virkelig passe?"

Transkript

1 Kan det virkelig passe? - om reformen i matematikundervisningen Opgave i Pædagogisk teori januar 2006 Jørgen Ebbesen

2 Indholdsfortegnelse Om eksamen 1 Problemformulering 1 Indledning 1 En sproglig faldgrube 2 Om sammenhængen mellem pædagogisk teori og matematikundervisning 2 Reformpotentiale i 1800-tallets regneundervisning Hans Schneekloth 3 Reformens matematikfilsofiske baggrund - Imre Lakatos 4 Det matematiske sprogspil Anna Sfard 6 Reformens læringsteoretiske baggrund konstruktivismen 6 Sputnikchokket 8 Jerome Bruner og den videnskabsbaserede læreplan 8 Jean-Jacques Rousseaus Emile 9 René Descartes metode 10 Reformpædagogikken og John Deweys erfaringspædagogik 12? 14 Har reformen overlevet sig selv? 16 Litteraturliste 18

3 Om eksamen Ved eksamen i modulet bedømmes i hvilken grad studerende på didaktik med særlig henblik på matematik viser forståelse af pædagogisk teori og demonstrerer sammenhæng mellem pædagogisk teori og matematikundervisning fx ved at eksemplificere og belyse problemstillinger/temaer fra pædagogisk teori med teorier om og eventuelt empiriske beskrivelser af matematikundervisning. Problemformulering Betegnelsen reformen i matematikundervisningen dækker på samme tid over en udbredt pædagogisk praksis og en bevægelse inden for den teoretiske matematikdidaktik. Jeg vil med afhandlingen forsøge at afdække, hvor ideerne bag reformen stammer fra. Det er afhandlingens tese, at reformens interesse for barnets aktivitet rummer to komponenter: En ideologisk komponent, som bygger på et bestemt børnesyn, hvor barnets ukrænkelighed i sig selv er målet, og en fagdidaktisk, hvor målene er faglige. Der er tale om to konkurrerende diskurser, som ikke altid er forenelige. Indledning I? om matematiklæring, som er udgivet på basis af arbejdet ved Center for Forskning i Matematiklæring stiller Lena Lindenskov spørgsmålet Kan det være rigtigt at regne forkert og forkert at regne rigtigt? Set fra et lægmandssynspunkt synes svaret Nej! indlysende. Det hænger sammen med de fleste menneskers syn på matematik: Der findes ét og kun ét rigtigt facit. Lena Lindenskov benytter spørgsmålet Kan det være rigtigt at regne forkert og forkert at regne rigtigt? til at belyse, hvordan synet på matematik som undervisningsfag har ændret sig med tiden. Nemlig i retning af et Ja afhængigt af omstændighederne! Den korte forklaring er, at det fremherskende matematiksyn blandt undervisere i hvert fald i folkeskolen har ændret sig fra at være produktorienteret til at være procesorienteret. Elevens rolle er ændret fra at være reproducerende til at være kreativ. Fra en birolle, hvor faget spillede den naturlige hovedrolle, til den centrale rolle. I matematikdidaktiske kredse omtales dette skift som reformen. Hensigten med denne afhandling er at undersøge baggrunden for reformen, herunder hvilke pædagogiske grundholdninger, som ligger bag. Men også at tage den reforminspirerede praksis under kærlig kritisk behandling. Kærlig, fordi jeg som barn af konstruktivismen selv er overbevist konstruktivist. Kritisk, fordi det forekommer mig, at projektet er kørt af sporet. Lidt firkantet formuleret frygter jeg, at projektet er ved at blive erobret af neoliberalistiske (markeds)kræfter med velmenende progressive pædagoger som nyttige idioter, der sætter omsorg over oplysning. Der er ikke plads til at udfolde det sidste synspunkt i denne afhandling, se i stedet [Kvale]. Jeg vil føje en række spørgsmål til Lena Lindenskovs: - Kan det være rigtigt at fortælle eleverne, hvad de skal gøre, og forkert at lade dem finde ud af det selv? Jørgen Ebbesen Side

4 - Er vi i vor iver for at gøre undervisningen procesorienteret kommet dertil, at vi accepterer processer, som er uproduktive? - Kan det være rigtigt at påføre elever nederlag, og forkert ikke at gøre det? - Bliver man handlekompetent ved at handle? Fællesnævneren for disse spørgsmål er en skepsis over for tendenser i tiden, der hævder, at elevernes dannelse må ske i selvets perspektiv. Jeg afviser, at dette skulle være et grundvilkår. Jeg er ydermere i tvivl om det ønskelige, idet jeg anser selvet for perspektivløst. Skolen skal efter min opfattelse oplyse, undervise og opdrage. Jeg mener, at det stadig giver mening at svare på Schleiermachers berømte spørgsmål fra 1826: Hvad vil egentlig den ældre generation med den yngre? Det er vores forbandede pligt at svare på spørgsmålet, og vi må kunne gøre det bedre end at spørge eleverne: Hvad har I lyst til? En sproglig faldgrube Når man, som jeg gør i det følgende, kæder reformen sammen med reformpædagogikken, skal man være opmærksom på, at ord kan narre. Og at ordet reform i skolesammenhæng er et af de mest nedslidte. Allerede den gængse sprogbrug reformpædagogikken er problematisk, for er der tale om en veldefineret størrelse, én bestemt pædagogisk retning? Den samme indvending gør sig gældende for reformen. To talk about a reform or even the reform of mathematics education is obviously problematic considering the diversities of the educational initiatives in different countries and at different educational levels and also considering the different foci in different parts of the mathematics education community. Nonetheless a set of developments has evolved over the last decade or two that justifies the use at least of the concept of reform movement. [Skott] Det er denne reformbevægelse, som jeg for korthedens skyld har tilladt mig at omtale som reformen en sprogbrug, som i øvrigt er i overensstemmelse med den gængse praksis. Reform er et pædagogisk hurraord, som markerer, at noget bør laves om. Allerede her kunne man hævde, at problemerne tårner sig op, for hvad (hvilke dele af det bestående) er det egentlig, der skal laves om (og hvad er bevaringsværdigt) og hvorfor? Men jeg vil hævde, at der i praksis er tale om en markering af en forskel, hvor store lærergrupper føler en høj grad af konsensus. De er enige om, at reformen er højst tiltrængt. Der er såmænd ofte også store grupper, der er imod. Man kunne lidt polemisk hævde, at reformernes virkelige funktion er at skabe identitet gennem modsætning. Men lad det nu ligge, for det virkelige problem består i at definere et begreb ved det, det er i modsætning til ved det, det ikke er. Listen er uudtømmelig, eller også bliver definitionen ufuldstændig. Denne indvending er ikke kun filosofisk, for der sker jo som regel det, at reformtankerne trods tendenser til polarisering ændrer den praksis, som reformatorerne var i opposition til. En vellykket reform overflødiggør sig selv. Om sammenhængen mellem pædagogisk teori og matematikundervisning Ifølge eksamensordningen, som citeres ovenfor, skal sammenhængen mellem pædagogisk teori og matematikundervisning belyses. Jørgen Ebbesen Side

5 Jeg vil med det samme advare mod at tro, at praksis kan udledes af teorien, således at forstå, at teorien siger sådan og sådan, altså bør praksis være sådan. Hvad matematikundervisningen angår, er sagen snarere, at forskellige grundholdninger og praksisformer har konkurreret. Reformen er set i dette lys udtryk for, at en praksis har udkonkurreret en anden, se afsnittet om Reformpotentiale i 1800-tallets regneundervisning nedenfor. Der er ingen tvivl om, at den sejrende grundholdning og praksis har fået vind i sejlene ved at kunne legitimere sig under henvisning konstruktivistisk læringsteori og et socialkonstruktivistisk fagsyn. Men der er i høj grad tale om en praksis, som har vundet frem, fordi udøverne har følt, at eleverne lærte noget, som de ikke lærte ved traditionel undervisning. Men selv om reformen blev båret frem af lærere, som følte at ideerne fungerede i praksis, har disse læreres forståelse af praksis været præget af såvel fagdidaktisk teori som overordnede pædagogiske ideer, som de har tolket praksis i lyset af. I [Krejsler] indfører John Krejsler betegnelsen formatering for den teoretiske optik, som lærerne iagttager deres praksis gennem. På overbevisende måde viser han i sine gennemgående eksempler, hvordan forskelligt blik på praksis (udspændt af Foucault og Habermas) fører til forskellige tolkninger og deraf følgende handlinger. Han har en væsentlig pointe, men jeg foretrækker optik-metaforen, fordi den rummer mulighed for at skifte optik afhængigt af situationen. Den enkelte lærer er efter min opfattelse udstyret med blandt andet en pædagogisk optik, en faglig optik, en fagdidaktisk optik og diverse andre optikker, filtre mm. Som den erfarne fotograf vælger læreren det udstyr, som giver det bedste billede. Kriterierne kan være uklare, og læreren vil som fotografen ofte træffe sine valg uden at tænke over dem. Det er ikke tilfældigt, at jeg opfatter den almenpædagogiske og den fagdidaktiske optik som to forskellige optikker. Selv om fagdidaktikken søger inspiration i den almene pædagogik, kan fagdidaktiske og almenpædagogiske hensyn vise sig at være uforenelige i praksis. En omfattende matematikdidaktisk belief research har ikke været i stand til at påvise nogen klar eller entydig forbindelse mellem matematiklæreres fagdidaktiske holdninger og den undervisning, der kan observeres i klasserummet i sig selv tankevækkende, når man tager eksamensordningens ordlyd i betragtning. [Skott] peger på, at multiple motiver (svarende til det, jeg har kaldt forskellige optikker) kan være med til at sløre billedet. Således, at de fagdidaktiske holdninger faktisk spiller en rolle, men at disse må vige for alment pædagogiske hensyn. Det vender jeg tilbage til. Reformpotentiale i 1800-tallets regneundervisning Hans Schneekloth I [Hansen] skriver H.C. Hansen i indledningen:.. jeg blev klar over, at nogle af de begreber, vi naturligt bruger om undervisningens historie, kan være farlige eller misvisende at bruge. Således har jeg bestræbt mig for ikke at bruge begrebet traditionel undervisning, fordi det forsimpler fortiden på en måde, der ikke er belæg for. Jeg er nået til det standpunkt, at hvis man endelig vil bruge ordet, så skal det snarere være til at karakterisere dele af undervisningen til enhver tid frem for at karakterisere undervisningen i en bestemt periode i fortiden. Uden at han skriver det direkte, må H.C. Hansen have terpeskolen i tankerne med dens mekaniske indlæring af regler, som eleverne ikke forstår indholdet af, men som de i bedste fald kan bruge til manipulation af tal og bogstaver. Altså den undervisningsform, som reformen i matematik vender sig imod. Måske har det mest overraskende ved arbejdet med denne afhandling været, at reformtankerne lader sig spore så langt tilbage, som tilfældet er. Da jeg gentagne gange har brug for at referere til den undervisningsform, som reformen tager afstand fra, har jeg valgt en anden løsning end H.C. Hansen, nemlig at betegne fjen- Jørgen Ebbesen Side

6 debilledet som traditionel matematikundervisning velvidende, at reformtraditionen går lige så langt tilbage. H.C. Hansen fremhæver Hans Schneekloth ( ) som eksemplarisk for det reformpotentiale af regneundervisningen, der var til stede i midten af 1800-tallet. I 1841 skriver Schneekloth i indledningen til Opgaver til Hovedregning (her citeret og forkortet fra [Hansen]): Hermed er Hovedgrundsætningen for den elementare Regneunderviisning, som overhovedet for enhver Green af Elementarunderviisningen, fremhævet: Anskueligheden. Den fordrer ikke blot, at de første Talforestillinger skulle vindes ved sandselig (indre ved ydre Midler foranlediget) Anskuelse, men at alle Operationer skulle føres tilbage til oprindelige reen anskuelig Erkjendelse, og den forkaster alle i Spidsen stillede almindelige Begreber, alt Regelværk.. Ja det er ikke engang nødvendigt, at Eleverne bringe de enkelte Tilfælde ind under almindelige Regler.. de medføre hos Elever,der have Sky for Tænkning og Tilbøjelighed til mechanisk Fremgangsmaade, Fare for, at Reglen gjøres til en Æselbro.. Hvad han anskuer, forstaaer og begriber han let. Definitioner og Forklaringer fordunkler kun den levende Klarhed, forvirrer Eleven og forvandler hans Aands frie Leg til et Møiefuldt Arbejde.. han skal under Veiledning selv finde Operationerne og opsvinge sig til det Almindelige.. thi Indsigten i Lovene for Tallet, afhænger ikke af de Tanker og Indsigter, som Andre have skabt sig, men af dem, som ere opstaaede i os selv. Andres Viden er for os en fremmed og død Viden; vort er kun det, som Aandens Liv har fremavlet i os selv. Med Hukommelsen kunne vi opfatte Ord, Phraser, Regelværk, mechanisk kunne vi følge givne Forskrifter og allenfals frembringe et rigtigt Facit; men at tænke, lærer man deraf aldrig, og til Aandsfrihed fremvoxer man aldrig ved en saadan slavisk forkuende Maneer. Aandsdannelse skal overalt være Hovedformaalet ved Undervisningen i Almueskolen: derfor indrømmer man Eleven fri Bevægelighed; det er godt, naar han selv baner sig sin Vei, selv udtænker sig egne Opløsningsmaader; det er bedre at finde ti Opløsningsmaader paa én Opgave, end at behandle ti Opgaver paa én og samme Maade. Den konstruktivistiske tankegang, som Schneekloth her gør sig til talsmand for, er over hundrede år forud for sin tid. Hans ide om, at børnene skal udvikle deres egne regnealgoritmer, indgår nu i folkeskolens læreplaner. Men jeg er ikke sikker på, at alle matematiklærere bifalder den. Bemærk i øvrigt, at anskuelsesprincippet refererer tilbage til Johann Heinrich Pestalozzi ( ) og Comenius ( ) før ham. Et princip, som i danske regnebøger kan spores så langt tilbage som til H.C. Nielsens bøger, som blev udgivet i forbindelse med Skoleloven af H.C. Hansen tilføjer: Det er tankevækkende, at tilsvarende påstande fremsættes af regnepædagoger op gennem 1900-tallet baseret på en ny tids undervisningserfaringer og vidt forskellige referencer til pædagogiske filosoffer og psykologer. Der er altså tale om en meget levedygtig tradition inden for regneundervisningen. (Min fremhævelse) Reformens matematikfilsofiske baggrund - Imre Lakatos Den etablerede måde at præsentere matematiske resultater på i videnskabelige tidsskrifter er i form af teoremer, som der føres logisk bevis for med udgangspunkt i aksiomsystemer. Lidt ondskabsfuldt kan man hævde, at det stadig er sådan matematikken præsenteres i gymnasiet, på nær at vi har droppet beviserne og logikken. Denne fremstillingsform har sine rødder tilbage til Aristoteles. Euklids Elementer blev gen- Jørgen Ebbesen Side

7 nem 2 årtusinde opfattet som mønstereksemplet herpå. Den geometriundervisning, som afhandlingens forfatter modtog i 2. real i 1970, fulgte i store træk Euklid. En del af matematikundervisningen gik derfor ud på at lære beviserne for sætningerne (udenad, hvis man ikke forstod dem). Det er en længere fagdidaktisk diskussion, hvad man får ud af den type undervisning. Set ud fra en overfladisk betragtning kunne det se ud, som om man i bedste fald lærer eleverne at reproducere andres tanker. Og for fleres vedkommende endda med den ubehagelige medlæring, at deres egne tanker er ubetydelige. Men sådan husker jeg i hvert fald ikke det, der foregik. Jeg oplevede derimod en verden med sin egen skønhed og spilleregler åbne sig for mig. Og en lærer, som var 100 % solidarisk med de af mine kammerater, for hvem denne verden forblev et lukket land. Hvor om alting er, blev vi præsenteret for teoremerne, der som alle, der har beskæftiget sig professionelt med matematik, ved, er slutproduktet af den lange proces med falske formodninger, som munder ud i nye hypoteser, som osv. Og de smukkeste beviser er som regel efterrationaliseringer af den knudrede tankegang, som af omveje og vildspor førte til resultatet. Men heri ligger såvel styrken som svagheden ved fremstillingsformen. Styrken: For var vi tvunget til at gå den samme vej, som de, der fandt resultaterne, ville vi bruge mindst lige så lang tid på at nå frem til dem, som de gjorde. Hvis vi overhovedet nåede frem. Men nu er der sat skilte op for os, og vejen er asfalteret og belyst, og vi kan nå hurtigt og forholdsvis sikkert frem. Svagheden ligger i, at novicer i faget kan forledes til at tro, at resultaterne og måden, de bliver præsenteret på, er hele historien. Uden at ville det, er jeg undervejs kommet til at gengive hovedtanken i Proofs and Refutations [Lakatos]. Her indførte Imre Lakatos ( ) kvasiempirismen inspireret af Karl Poppers videnskabsteori for de empiriske videnskaber. Bogen er et opgør med den matematiske formalisme, som ifølge Lakatos:..tends to identify mathematics with its formal axiomatic abstraction (and the philosophy of mathematics with metamathematics).. disconnects the history of mathematics from the philosophy of mathematics.. Han formulerer sin programerklæring: Its modest aim is to elaborate the point that informal, quasi-empirical, mathematics does not grow through a monotonous increase of the number of indubitably established theorems but through the incessant improvement of guesses by speculation and criticism, by the logic of proofs and refutations. Og om sin fremstillingsform skriver han:.. rational reconstructed or destilled history. The real history will chime in the footnotes, most of which are to be taken, therefore, as an organic part of the essay. Imre Lakatos er de humanistiske matematikfilosofiers grundlægger. Fælles for disse er, at de opfatter matematik som en menneskelig aktivitet (læs: social konstruktion). Matematikkens resultater er ifølge disse filosofier ikke evige sandheder, men fejlbarlige. Det, vi opfatter som et sandt resultat i dag, kan vise sig at være uholdbart i morgen. Lakatos havde en udstråling, som forførte hans tilhørere. Og den dag i dag omtales han som med ærefrygt. Men når [Hersh] skriver:.. footnotes tell the genuine history of the Euler-Descartes conjecture in amazing compelexity.. Proofs and Refutations is overwhelming in its historical learning.. Jørgen Ebbesen Side

8 er det simpelt hen ikke rigtigt. Lakatos var ikke historiker, hvilket hans fremstilling i fodnoterne bærer præg af. Lakatos har komprimeret et forløb, der i virkeligheden varede over 100 år, og han bytter om på rækkefølgen af begivenhederne. Hans tolkning er anakronistisk: Han tolker begivenhederne uafhængigt af deres historiske kontekst. Da de hører hjemme i forskellige epoker med direkte modstridende metodik, er hans fremgangsmåde uacceptabel, læs nærmere i [Ebbesen]. Hvorfor gøre så meget ud af nogle fodnoter? Jo, fordi den virkningshistoriske effekt af Proofs and Refutations var enorm. Fodnoterne var med til at overbevise matematikdidaktikere verden over om, at matematikkens teoremer er fejlbarlige (det er altså ikke kun processen, der som beskrevet ovenfor er det). Men hvis resultaterne ikke er ufejlbarlige, men blot et led i en uendelig kæde af foreløbigt resultat gendrivelse foreløbigt resultat gendrivelse osv., er den logiske konsekvens en forskydning af vægten i matematikundervisningen i retning af det mere procesorienterede. Jeg skal ikke forsøge at skjule, at jeg er betænkelig ved dette matematiksyn. At matematik er en menneskelig konstruktion et sprogspil har jeg ingen problemer med. Den menneskelige verden består ikke af andet. Det interessante spørgsmål er, hvad der karakteriserer dette sprogspil og adskiller det fra de andre. Og der finder jeg Lakatos beskrivelse direkte misvisende og hans argumentation uredelig. Der er tale om et sprogspil med så stram syntaks, at man såfremt man behersker nogle få grundlæggende spilleregler har en helt anderledes sikker fornemmelse af, om et udsagn er sandt eller ej, end man har i naturligt sprog. De fleste matematikere ville blive rystede, hvis de vågnede en morgen og erfarede, at løsningsformlen for andengradsligningen ikke længere var gyldig. Andre sprogspil har vi ikke den samme forventning om langtidsholdbarhed til. Politiske sandheder varer for eksempel sjældent så længe som matematiske. Det matematiske sprogspil Anna Sfard En langt bedre begrundelse for at gøre matematikundervisningen procesorienteret og en langt mere genkendelig beskrivelse af det matematiske sprogspil findes i [Sfard] Anna Sfard mener inspireret af Piaget, at handlinger på et niveau bliver til matematiske objekter på et andet niveau, som kan gøres til genstand for handlinger, som bliver til objekter og så fremdeles. For eksempel kan brøken 2/3 opfattes på den ene side som en handling (tallet 2 skal divideres med tallet 3) på den anden side som et symbol (nemlig resultatet af divisionsstykket). Har man ikke udført handlingen (eller tilpas mange analoge handlinger), har man ikke forstået symbolet, det bliver blot en meningsløs streng af symboler. Anna Sfards pointe kan synes indlysende. Men det er efter min opfattelse nøglen til en bedre matematisk begrebslæring. Mange matematiklæringsvanskeligheder kan spores tilbage til mekaniske huskeregler for, hvordan man f.eks. regner med brøker, løser ligninger osv., som er løsrevet fra det matematiske indhold af disse operationer. Spørgsmålet er altså ikke, om matematikundervisningen skal være resultat- eller procesorienteret. Spørgsmålet er, om resultater og processer hænger sammen! Reformens læringsteoretiske baggrund konstruktivismen En anden central inspirationskilde til reformen er det konstruktivistiske læringsbegreb, som Piaget stod fadder til. Ifølge Piaget er viden er ikke noget, som kan overføres direkte fra den, som er i besiddelse af den, til den, som skal tilegne sig den. Vi opnår viden om verden ved at indsamle informationer. Vi systematiserer disse i skemaer, som er vore teorier om, hvordan tingene hænger sammen. Yderligere informationer søges indpasset i de skemaer, vi allerede har konstrueret, hvis dette kan lade sig gøre, tales om assimilation. Vi vil være tilbøjelige til at strække os langt for at genbruge vore skemaer - helt derud, hvor vi Jørgen Ebbesen Side

9 bliver nødt til at hakke en hæl og klippe en tå for at få skemaet til at passe. Men informationerne kan stride så meget mod de skemaer, vi har opbygget, at vi bliver nødt til at nedbryde og omstrukturere de gamle skemaer, for at informationerne kan passe med skemaerne. Piaget kalder denne form for læring for akkommodation. Det kan i øvrigt være en særdeles smertefuld proces! [Illeris] Piagets studier udløste en lavine af konstruktivistiske læringsteorier, hvor elevens konstruktion af viden var i centrum. Konstruktivistisk læringsteori blev en af hovedreferencerne (og er det den dag i dag), når nye elevcentrerede og elevaktiverende undervisningsformer skulle legitimeres. Det kan umiddelbart undre, for Using a theory such as constructivism to think about teaching involves a non-trivial adaption, from describing learning when it occurs to promoting learning where it might not occur without an appropiate pedagogical intervention. [Simon] side 203. Tænksomme mennesker har altid været plaget af vanskelighederne ved at anvende teoretisk viden på praktiske problemer. At anvende psykologisk teori på undervisningspraksis er ingen undtagelse fra denne regel.. Det er en let sag at kende virkningen af honning, vin, nyserod, kautering og kniven. Men at vide hvordan, på hvem og hvornår vi bør anvende disse ting som lægemidler, er ikke mindre krævende end at være læge.. hvordan, på hvem og hvornår er stadig overskyggende problemer. Udfordringen er altid at situere vores viden i den levende kontekst, som fremsætter det umiddelbare problem. Og når det drejer sig om uddannelse, består den levende kontekst af klasseværelset situeret i en bredere kultur. [Bruner] side 101. Citaterne (Jerome Bruner får flettet gode gamle Aristoteles ind) imødegår det, jeg kalder den konstruktivistiske fejlslutning: Da eleverne konstruerer deres viden selv, skal undervisningen organiseres sådan og sådan, som jeg desværre alt for ofte er stødt på. Det er principielt umuligt at slutte sig til, hvordan undervisningen skal være, ud fra en teori om læringens natur. Men måske er det alligevel ikke så uforståeligt, at konstruktivismen kom til at spille den rolle, som den gjorde, når man overvejer den historiske baggrund inden for læringsteorien og den matematikundervisning, som reformen gør op med. Den læringsteoretiske baggrund er behaviorismen, som udspringer af den amerikanske tradition inden for den psykologiske forskning med ekstrapolation ud fra laboratorieforsøg med for eksempel rotter. Ifølge Skinner ( ) har mennesket ingen fri vilje, men er et produkt af miljøet. Undervisningsplanlægning går derfor ud på at forme miljøet, så det får den ønskede indflydelse på elevernes adfærd. Lige som rotter kan lære at finde den rigtige vej gennem en labyrint ved hjælp af elektriske stød, når de vælger den gale vej, og en godbid, når de vælger den rigtige, kan eleverne føres til målet ved passende brug af pisk og gulerod. Det er et forstemmende deterministisk menneskesyn, der ligger til grund for behaviorismen. Det er i åbenlys modsætning til reformpædagogikkens syn på barnet som et selvstændigt individ, der skal respekteres. Og en behavioristisk undervisning, som har til formål at forme barnet (en skræmmende tanke, hvis det kunne lade sig gøre) er i lige så åbenlys modsætning til en reformpædagogisk undervisning, som inddrager og til dels formes af barnets erfaringer. Traditionel matematikundervisning kan lidt karikeret beskrives således: Eleverne får en masse regnestykker af samme slags af stigende sværhedsgrad. Hvis eleverne ikke kan regne opgaverne på et bestemt niveau, giver man dem flere opgaver på samme niveau, og når de har lært at regne dem, får de lov til at gå videre med sværere opgaver. Jørgen Ebbesen Side

10 En sådan undervisning er helt i overensstemmelse med den behavioristiske tankegang, så hvis man ønsker en anden form for matematikundervisning, er konstruktivismen et kærkomment alternativ til behaviorismen. Hvis man er konstruktivist, vil man nemlig mene, at årsagen til, at eleven ikke kan regne opgaverne, er, at de skemaer, eleven har konstrueret, skal omkalfatres. Man vil prøve at støtte konstruktionen af hensigtsmæssige skemaer, før skaden sker, og ikke bare læsse flere opgaver af samme slags oveni, når uheldet er ude. For det vil i bedste fald føre til en mekanisk indlæring (i den og den situation skal jeg gøre sådan, selv om jeg ikke ved hvorfor og hellere ville gøre noget andet), og i værste fald kun bidrage til at gøre elevens nederlag endnu større. Som det fremgår, kan konstruktivismen bruges til at problematisere den traditionelle matematikundervisning, men der er ikke den store hjælp at hente, hvis man vil stable et alternativ på benene. Der skal mere til en pædagogisk vision. Sputnikchokket I USA oplevede man i slutningen af 1950 erne den tort, at det daværende Sovjetunionen gjorde større tekniske fremskridt, end amerikanerne havde forudset, kulminerende med opsendelsen af den første sputnik i det internationale geofysiske år Dette gav anledning til en større selvransagelse i det amerikanske uddannelsessystem det såkaldte sputnikchok. Hvorfor kunne Sovjetunionen overhale USA teknologisk? Hvorfor var amerikanske unge ikke de dygtigste ingeniører og teknikere? Vi, der har fulgt netop dette lands udvikling, kan måske mene, at dette chok aldrig har fortaget sig. Men det positive var, at uddannelse kom ind i politikernes bevidsthed som en klar forudsætning for et lands udvikling, velfærd og konkurrenceevne. [Johansen]. Jerome Bruner og den videnskabsbaserede læreplan Jerome Bruner forsynede i starten af 60 erne den konstruktivistiske læringsteori med den pædagogiske vision, jeg efterlyste før. Sputnikchokket er måske nok en del af forklaringen på den medvind, som disse tanker fik, men der er tale om en demokratisk vision, som går ud på at skabe handlekompetente borgere, der ikke er i lommen på eksperterne. Jerome Bruner formulerede og begrundede i Towards a Theory of Instruction fra 1966 sit paradigme således: a theory of instruction seeks to take account of the fact that a curriculum reflects not only the nature of knowledge itself but also the nature of the knower and of the knowledge getting process.. A body of knowledge, enshrined in a university faculty and embodied in a series of authoritative volumes, is the result of much prior intellectual activity. To instruct someone in these disciplines is not a matter of getting him to commit results to mind. Rather, it is to teach him to participate in the process that makes possible the establishment of knowledge. We teach a subject not to produce little living libraries on that subject, but rather to get a student to think mathematically for himself, to consider matters as an historian does, to take part in the process of knowledge getting. Knowing is a process, not a product. Her citeret fra [Jensen]. Bernard Eric Jensen uddyber: Jørgen Ebbesen Side

11 [Bruner problematiserede] de tilgange til læring og uddannelse, der var baseret på terperi og udenadslære, og han fremstod i stedet som fortaler for, at læring og uddannelse skal forstås som aktive problemløsende processer, der også har en social dimension.. det er muligt at undervise ethvert barn på ethvert alderstrin i ethvert vidensområde på en forsvarlig måde, når blot man finder frem til de kognitive strukturer inden for det pågældende fagområde, der passer til barnets/den unges udviklingstrin.. det var et paradigme, som gennem en årrække satte dagsordenen for megen didaktisk forskning og teoridannelse.. Undervisningsfag fik tildelt den opgave at hjælpe børn og unge til at få indsigt og færdighed i at bruge en del af erkendelsesstrategier og nøglebegreber, der benyttes inden for det pågældende videnskabsfag..det fagdidaktiske paradigme var - virkningshistorisk set - intet mindre end et megahit..(fremhævelserne er mine) Læg mærke til, at der er en lige linje fra Bruner tilbage til Deweys erkendelsesfilosofi (se senere i afhandlingen), men at Bruner har langt bedre kriterier for undervisningens retning. Bruners ideal er videnskabsfagenes vidensproduktion. Inden for matematikundervisningen fløj Bruners sympatiske projekt fuldstændig af håndtaget det samme skete inden for andre fag. I matematik lærte folkeskoleelever i strukturalismens datidens matematikfilosofiske modedille hellige navn abstrakt mængdelære og beskæftigede sig med abstrakte strukturer, som de ikke kendte konkrete eksempler på, mage til vanvid skal man lede længe efter. Jeg har selv været udsat for strukturalismen på Universitetet det var rædselsfuldt. Men jeg vil hævde, at visionen intet fejler, det er udførelsen. Der er ingen grund til at kassere det fagdidaktiske paradigme, men tværtimod grund til at fastholde og stimulere det ved at opbygge et fagdidaktisk miljø, hvor fagmatematikere, fagdidaktikere og praktikere kan udveksle erfaringer, så tilsvarende fadæser kan undgås en anden gang. Jean-Jacques Rousseaus Emile Jeg vil nu forsøge at afdække, hvor de mere overordnede pædagogiske ideer bag reformen stammer fra. Reformpædagogikken fra begyndelsen af 1900-tallet er en af forudsætningerne for reformen, det vender vi tilbage til. Men sporene kan følges endnu længere tilbage i tiden. Vi starter med: Jean-Jacques Rousseau ( ), som indledte sit pædagogiske hovedværk fra 1762 Emile ou de l education med ordene: Alt er godt som det udgår fra skaberens hænder; i menneskets hænder udarter alt.. Han tåler ikke, at noget ser ud som det er skabt af naturen, ikke engang menneskene; dem skal han absolut have dresseret som cirkusheste; dem skal han have vredet på sin facon som træerne i sin have. Tilhængere af forskellige former for elevcentreret pædagogik ynder at føre Rousseau rundt i manegen. Hans sammenligning af mennesker med træer passer smukt med den elevcentrerede pædagogiks forståelse af barnet træet vokser jo af sig selv. Pædagogens rolle er at give elevens indbyggede lære- og virketrang udfoldelsesmuligheder. Når reformpædagoger hævder, at den traditionelle pædagogik former eleverne uden hensyn til den enkeltes potentialer, ja endog gør vold på disse, synes de i overensstemmelse med kritikken ovenfor. MEEEN, hvis man læser nogle linjer videre, er billedet knapt så entydigt. Rousseau fortsætter nemlig: Uden en sådan dressur ville alt gå endnu værre, og menneskene ønsker ikke at være halvvejs afrettede. Som forholdene er nu, ville et menneske, som fra fødselen var helt overladt til sig selv, være det mest forkvaklede af alle væsener. Fordomme, autoritetstro, tvang, andres eksempel, alle de samfundsinstitutioner, som vi til overmål er omgivet af, ville kvæle naturen i det uden at sætte noget andet i stedet. Jørgen Ebbesen Side

12 Rousseau har et opdragelsesprojekt, han ønsker at påvirke barnet i en bestemt retning. Selv om Emile er hovedpersonen, er det Emiles navnløse lærer, der ved, hvad der er godt for Emile, og hvor Emile skal føres hen. På dette helt centrale punkt, står Rousseaus lærer i skarp modsætning til den elevcentrerede pædagogiks lærer, som skal hjælpe eleven med at finde sig selv. Rousseaus projekt er gennem tiden blevet udtrykt med slagordet Tilbage til naturen. På Rousseaus tid har en henvisning til naturen givet mening, for der troede man på Skaberen (l'auteur des choses hos Rousseau). Men set fra et nutidigt synspunkt, hvor alt i denne verden er menneskelige konstruktioner, selv naturen, har vi et problem med retningen af opdragelsen: Den har ikke et naturligt mål. Den elevcentrerede pædagogiks løsning på problemet er, at læreren giver afkald på at opdrage eleven. Men er det andet end en skinløsning? Den elevcentrerede pædagogik tager udgangspunkt i det gode i barnet. Dets indbyggede potentiale skal have fri udfoldelsesmuligheder. Men det indbyggede giver lige så lidt mening, som det naturlige, når man ikke tror på, at der findes en Skaber. Er det indre andet end et godt nok uforudsigeligt resultat af omgivelsernes påvirkning? Men det kan blive værre endnu, for individet er en social konstruktion, og så begynder grundlaget for en pædagogik, der tager udgangspunkt i individet at smuldre. Hvor om alting er, er det Rousseaus store fortjeneste, at han introducerer barnet som et individ med følelser og forstand i den pædagogiske tænkning. Det er i dag umuligt at forestille sig en pædagogisk teori, som ikke inddrager den psykologiske side af læringen. Hos Rousseau går følelserne forud for forstanden Hans kritik af rationalismen går på, at hvis målet med opdragelsen er et rationelt individ, så nytter det ikke at antage, at barnet er rationelt a priori. Omvendt rummer det naturlige i barnet, hvor svært det end må synes at definere det i dag, kimen til rationaliteten, som kan udvikles ved, at barnet gør sig de rette erfaringer. En erfaringspædagogik som hos Rousseau tenderer åndelig grusomhed sat i scene af en kynisk manipulator, som for eksempel lader Emile erfare det uhensigtsmæssige i at smadre ruder ved at lade ham at sidde i trækken og forkøle sig. Så kan han lære det! René Descartes metode De omnibus dubitandum est I de moderne fremstillinger af pædagogikkens idehistorie, jeg er stødt på, forbigås rationalismen. Typisk starter fremstillingen med Rousseau eventuelt hives Platon og Comenius ud af raritetskabinettet. Men jeg har aldrig set René Descartes ( ) nævnt i denne sammenhæng, endskønt han med sin rationalisme indvarslede oplysningstiden. Rousseaus fortjenester ufortalt han fremhæves ofte som den moderne pædagogiks fader ville der ikke være nogen grund til at tænke i pædagogiske baner og på barnet som individ, hvis det ikke var for rationalismens tro på det rationelle menneske og oplysningstidens afledte storstilede demokratiske projekt. Rousseau er godt nok i opposition til oplysningstidens optimistiske fremskridtstro, men han er selv en af de fremmeste oplysningsfilosoffer. Det er i denne sammenhæng, hans Emile skal ses. Som et korrektiv til oplysningstidens mainstream, ikke et dementi. Hvorfor overhovedet holde skole for folket? Hvad er det for tanker, der ligger bag? Jeg har ikke tænkt mig at rode mig ud i en skolehistorisk udredning, men der er en vision, som jeg beundrer. En vision, som har bevaret sin vitalitet, og som jeg anser for at sine qua non, nemlig oplysningstanken. Jørgen Ebbesen Side

13 Descartes indleder sin Discours de la Methode fra 1637 med ordene: Af alle Ting er den sunde Sans det, som er mest retfærdigt fordelt; for hver og en mener at være saa velforsynet dermed, at selv de, der er sværest at stille tilfreds i alt andet, ikke har for vane at ønske sig mere deraf, end de har. Det er ikke sandsynligt, at alle tager fejl heri; men snarere er det et Vidnesbyrd om, at Evnen til at dømme ret og skelne sandt fra falsk, hvilket egentlig er det man kalder den sunde Sans eller Forstanden, af Naturen er ens hos alle Mennesker. Derfor kommer forskellen i vore Anskuelser ikke af, at nogle er mere fornuftige end andre, men alene af, at vi i vore Tanker ledes ad forskellige Veje og ikke overvejer de samme Ting. For det er ikke nok at have en god Forstand; det vigtigste er at bruge den godt. Hos de største Aander kan man finde de største Laster saavel som de største Dyder; og de som kun vandrer ganske langsomt af Sted, kan dog naa meget længere frem, hvis de altid følger den rette Vej, end de som løber af Sted, men viger af derfra. De, der har set lyset, har ikke set det, fordi de er bedre mennesker, men fordi de har fundet de oplyste veje. Herfra er der ikke langt til en moralsk forpligtelse til at føre sine medmennesker til lyset oplysningstidens store vision. Som jo ud over det moralske aspekt er utroligt produktivt set fra et samfundssynspunkt. Det er et kolossalt ressourcespild at lade folk henslæbe deres dage i uproduktivt mørke, hvis de ikke fra naturens side er henvist dertil, men blot trænger til oplysning for at blive selvhjulpne. Descartes formulerede sin metode som fire ufravigelige regler (her citeres kun to fremhævelserne er mine): Den første Regel var ikke at antage noget for sandt, som jeg ikke klart indsaa var sandt; det vil sige: omhyggeligt undgaa al Forhasten sig og al Fordom og ikke sammenfatte mere i mine Domme end hvad der fremtraadte saa klart og skarpt for min Tanke, at jeg ingen Anledning havde til at drage det i Tvivl.. Og endelig var den sidste Regel: overalt at foretage så fuldstændige Optællinger og bevare et saa omfattende Overblik, at jeg var sikker paa ikke at have glemt noget. Den kartesiske tillid til den sunde fornuft kan forekomme lidt naiv i dag. For hvor går grænsen mellem den sunde fornuft og fordomme? Det er og bliver det ømme punkt. Når Descartes som trin 1 i sin metode kun accepterer det som sandt, som han inderst inde føler er sandt, kan man spørge, hvor meget det er værd som sandhedskriterium? Hvordan kan man vide med sikkerhed, at man ikke tager fejl? Descartes henviser i metoden til en indre afgørelse. Men det er nærliggende at sammenholde metoden med indledningens ord om, at den sunde fornuft som et udbredt gode. Han tilskriver sine medmennesker en tilsvarende rationalitet, og forskellige meninger skyldes, at man har tænkt i forskellige baner. Mistanken om, at sandheder var falske eller, at man havde glemt noget, kunne oplagt opstå ved, at man fik øje på svaghederne i sin argumentation ved samtale med andre. Alternativet til den sunde fornuft og privatiserede sandhed hos Descartes er, at man deponerer sin kritiske sans og forlader sig på autoriteter, på Descartes tid: Kirken. Hvor Descartes med sin metode bygger et system op fra bunden, ville vi nok fra en nutidig synsvinkel konstatere, at der ikke er nogen bund, men at vi bygger i den blå luft. Men det er efter min mening ikke et argument for at opgive rationalismens projekt, men blot et argument for at kaste et ekstra kritisk blik på de indlysende sandheder. Jørgen Ebbesen Side

14 Reformpædagogikken og John Dewey erfaringspædagogik Som følge af industrialiseringen kunne samfundet ikke længere gå ud fra, at børnene blev socialiseret i familiens skød ved at hjælpe til på gården eller med familiefaderens håndværk. Undervisningen blev lige som produktionen samlet i store enheder. Arbejderne på fabrikkerne og deres børn i skolen blev holdt nede med hård hånd. Hvis man slår op i Leksikon for det 21. århundrede, kan man læse: Betegnelsen reformpædagogik bruges som regel som en samlebetegnelse for den pædagogiske kritik og vision der blev formuleret i de vestlige lande fra slutningen af 1800-tallet. Det var tale om en skolekritik der var rettet mod den undervisning der fandt sted i de store kasernelignende skoler, der var blevet bygget i Europas og Nordamerikas stadig voksende byer, som en konsekvens af befolkningstilvækst, urbanisering og industrialisering. Kritikken var vendt mod skolens autoritære og teoretiske undervisning og hårde disciplin. Denne undervisning medførte, at eleverne blev passive og autoritetstro. Konsekvensen heraf var, at skolerne blev samfundsbevarende. En skole og opdragelse skulle udvikles, der frigjorde børnene fra den autoritære tradition, som var uden fysiske sanktioner, som havde et virkelighedsnært indhold, som gav plads til at barnet udviklede sig i sit eget tempo, og hvor samarbejde mellem lærer og elev eller forældre og børn var baseret på tillid og samarbejde. Visionen var at de børn som blev opdraget og uddannet efter sådanne retningslinjer som voksne ville kunne danne nye og menneskeværdige samfund. Som det fremgår af citatet, var der i høj grad tale om en samfundskritik. Skolen beskyldtes for at (være med til at) fastholde en uretfærdig samfundsorden. Dels ved hjælp af umenneskelige metoder i form af fysisk afstraffelse. Dels ved en undervisning, som ikke var indrettet på børnene, med den uundgåelige konsekvens, at børnenes lærte, at deres egne erfaringer var værdiløse. Reformpædagogerne forlangte, at skolen skulle respektere børnene, herunder afstå fra enhver form for fysisk afstraffelse. For at forstå, hvor radikalt dette krav var, skal man betænke, at de sociale forskelle var langt større end i dag. Store grupper af befolkningen blev undertrykt, så i den forstand var skolen kun et spejlbillede af det omkringliggende samfund. Ydermere var indstillingen til de utilpassede børn og unge en anden dengang. De var vanartede, det var dem, der var problemet, hvor vi i dag snarere ville se dem som ofre for elendige sociale forhold. Løsningsmodellerne var logisk nok også nogle andre: Undertrykkelse og isolation af uheldige elementer på opdragelsesanstalter, så de ikke påvirkede de andre børn i uheldig retning, hvor vi i dag ville tænke i retning af støtte og integration. Takket være reformpædagogerne. Kravet om respekt gik videre endnu. Skolen skulle også respektere børnenes erfaringer. Det er der, jeg begynder at få svært ved at følge reformpædagogerne. Naturligvis skal undervisningen tage højde for elevernes forudsætninger og inddrage deres erfaringer. Spørgsmålet er blot, i hvilket omfang skolen skal tage udgangspunkt i elevernes erfaringer eller lige frem lade disse være styrende for undervisningen. Jeg er tilbøjelig til at mene, at reformpædagogikken fra sine tidligste udformninger i midten af det nittende århundrede har været kendetegnet ved at ville det, som skolen ikke er og heller ikke kan være, hvis den skal kunne udfylde sin funktion. [Rasmussen]. Lad mig belyse min betænkelighed med et nutidigt eksempel: Matematik er efter min opfattelse et af de fag, som eleverne med størst udbytte kan inddrage i tværfagligt projektarbejde, men gør de det? Ydermere er der det problem, at det som regel er avanceret (eller i hvert fald kompliceret) matematik, der skal anvendes på realistiske problemstillinger, så jeg forstår godt, hvis eleverne afstår. Se forsidebilledet! Sat på spidsen: Hvis vi ud fra en overordnet pædagogisk vision mener, at eleverne skal lære noget bestemt, skal vi stå ved det. Hvis vi tager elevernes erfaringer så alvorligt, at vi lader dem styre, må vi give Jørgen Ebbesen Side

15 afkald på at styre eleverne et bestemt sted hen. Mellemløsninger, hvor man som Emiles lærer lader eleven tro, at han selv styrer, men i virkeligheden godt ved, hvor han skal hen, balancerer på kanten af det uetiske. Med denne markering er det klart, at jeg er uenig med John Dewey ( ), eller rettere, at jeg er skeptisk over for en ukritisk overførsel af hans erfaringspædagogik til nutidens skole. Men måske var tankerne om at inddrage verden uden for skolen, gøre skolen mere praktisk (arbejdsskolen) og lade elevernes erfaringer være styrende for undervisningen mere nærliggende i industrisamfundet, end den forekommer mig i dagens videnssamfund? For hundrede år siden skulle en smed have en masse kræfter og praktisk håndelag. Om han kunne læse, skrive og regne, har ikke spillet den store rolle med henblik på hans arbejdsliv. I dag skal han(hun) kunne programmere en PC, der styrer en produktionslinje, så det er ikke en gang nok med de traditionelle skolefærdigheder. Den kommende smed skal desuden være fortrolig med abstrakte symbolsprog med stram syntaks. Hvis man anlægger et bredere perspektiv på skolen end ren og skær forberedelse til arbejdslivet, bliver konklusion den samme. For hundrede år siden var skævhederne i samfundet og magtkoncentrationen til at få øje på. Det må have været lettere at se, hvad man skulle kæmpe for/imod. I dag er det sværere at identificere magten. Den øgede kompleksitet i samfundet stiller større krav til indre kompleksitet hos borgerne (læs: fintfølende observationsoptikker og komplicerede analyseapparater), hvis de skal være i stand til at engagere sig kvalificeret i samfundsdebatten. Jeg kender naturligvis godt modsynspunktet om, at eleverne som kommende deltagere i videnssamfundet skal lære at producere viden, at de skal forberedes til livslang læring, og at de derfor skal lære at lære, og at metoden er problemorienteret tværfagligt projektarbejde. Men viden og læring handler om noget. Vidensproduktionen og læringen afspejler dette noget, så jeg finder målsætningen problematisk: Er transfer overhovedet mulig? Tilbage står, at det problemorienterede tværfaglige projektarbejde er en fremragende metode, men for at stille interessante spørgsmål skal man have kendskab til og overblik over mulige analyseredskaber. Den vigtigste forudsætning for produktion af ny viden er kendskab til eksisterende viden. Deweys pragmatiske erkendelsesfilosofi med erfaring og handling og bevidsthed som intimt forbundne begreber tiltaler mig, men det forekommer mig, at de principielle problemer tårner sig op, når han sondrer mellem opdragende, ikke-opdragende og fejlopdragende erfaringer. Efter hvilke kriterier skal man sondre? Hans definition af opdragelse lider af samme skavank: We thus reach a technical definition of education: It is that reconstruction or reorganization of experience which adds to the meaning of experience, and which increases ability to direct the course of subsequent experience. (1) The increment of meaning corresponds to the increased perception of the connections and continuities of the activities in which we are engaged.. (2) The other side of an educative experience is an added power of subsequent direction or control.. [Dewey] Deweys pædagogiske teori mangler efter min mening ordentlige kriterier for, hvordan man afgør, hvilken retning undervisningen skal tage. Man risikerer at havne ude i det blå. Det er fint nok, hvis man skal på skovtur, men så skal man sige det, som det er. Deweys og reformpædagogernes understregning af, at læring er en aktiv proces (learning by doing) kan jeg derimod tilslutte mig fuldstændig. Dog med den tilføjelse, at handling og erfaring efter min opfattelse er blevet fortolket alt for konkret i den danske udgave af erfaringspædagogikken. De erfaringer og handlinger, der er interessante i videnssamfundet i almindelighed og i matematik i særdeleshed, har abstrakte begreber som objekter. Jørgen Ebbesen Side

16 ? Kan det være rigtigt at fortælle eleverne, hvad de skal gøre, og forkert at lade dem finde ud af det selv? Jeppe Skott [Skott] foretog i 1997 en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige 4. års studerende ved et dansk seminarium med matematik som linjefag kort før afslutningen af deres læreruddannelse. På basis af spørgeskemaundersøgelsen og efterfølgende interviews af udvalgte respondenter, valgte han John (og tre andre) ud, fordi John gav udtryk for holdninger, der var inspireret af og i overensstemmelse med reformen, med henblik på klasserumsobservation. Jeppe Skott iagttog Johns undervisning i 10 lektioner i en 4. klasse, 1 ½ år efter, at John var færdiguddannet. Overordnet greb John sin undervisning fornuftigt an i god overensstemmelse med de reformtanker, han tidligere havde givet udtryk for. Jeppe Skott fremhæver dog eksempler på, at John tydeligvis agerer i strid med reformens idealer. I den første lektion er Emily gået til tavlen for at vise løsningen på en opgave, klassen har arbejdet med den foregående lektion. Hun går hurtigt i stå, og John styrer hende igennem. Eksemplet med Emily forekommer mig ikke 100 % velvalgt, for er en præsentation ved tavlen at sidestille med undervisning? Der er meget mere på spil for den elev, der udstilles for klassen (eller for den sags skyld en fremmed censor). Jeg bliver positivt overrasket hver gang en elev er i stand til at abstrahere for omgivelsernes pres i den situation. Men lad det fare, for i denne forbindelse er det Johns kommentar, der er interessant:.. she is the kind of child that//her whole background plays a role in this. She is an only child of fairly old parents, intellectuals. She could read when she started in grade1, she reads everything, but she is not mature enough to understand what she reads.. I Louises eksempel fraviger John sine fagdidaktiske grundprincipper for at undgå en marginalisering:.. I ve had to say to myself If only she acquires a system, then it doesn t matter, if I supply her with it, because at least she can follow what goes on. And she does. So up to now she is part of the team... Jeg er enig med Jeppe Skott i, at en matematikdidaktik skal samtænkes med almen pædagogik. Den stakkels John var endskønt fast i troen nødt til at fornægte reformen af almenpædagogiske årsager. I realiteten var John overladt til sine egne fornemmelser i undervisningssituationen og havde kun begrænset glæde af den teori, som han havde lært på seminariet. Jeg forstiller mig ikke en Grønspættebog for lærere, som kan fortælle dem, hvad de skal gøre i den konkrete situation, men et refleksionsværktøj, som rummer de til tider modsatrettede hensyn til elevens selvværd, personlige og faglige udvikling. Er vi i vor iver for at gøre undervisningen procesorienteret kommet dertil, at vi accepterer processer, som er uproduktive? Det mener jeg, at vi er. Megen rigtig fornuftig procesorienteret matematikundervisning, der tager udgangspunkt i det konkrete og velkendte, er i en vis forstand spild af tid, hvis målet er symbolhåndteringskompetence. En kompetence, som det store flertal af elever i gymnasiet kun opnår i begrænset omfang. Og som er forbundet med magt tag for eksempel regnedrengene i Finansministeriet og organisationerne. Måske er det at omgås abstrakte begreber i virkeligheden det vigtigste, vi kan lære vores elever for at ruste dem til videnssamfundet? Og det viger vi tilbage fra, fordi vi ved, at det er svært og ikke altid lige spændende. Jeg ser en tendens til at blive hængende i det konkrete og til at udvælge spændende (her og nu!) matematik frem for matematik med perspektiv i. Jørgen Ebbesen Side

17 På samme måde: Appeller til elevernes hverdag og Ole Skovmoses (invitation til) undersøgelseslandskaber [Skovmose] kan være et mål i sig selv, men hvis målet er et andet, kan der stilles spørgsmålstegn ved, om metoden fører til målet. Kreativitet på indgangsniveauet, hvor eleverne måske ville være glade for stykker, som de kunne regne, bare fordi de kunne regne dem, kan måske lige frem blive en hæmsko senere i forløbet, hvor kreativiteten virkelig nytter noget? (Hvis man ikke kan håndtere symbolerne og de fire elementære regnearter rent mekanisk, er der så meget spændende matematik, der går hen over hovedet på en, fordi man har problemer med at bokse med det grundlæggende. F.eks. differentialregningen!) Kan det være rigtigt at påføre elever nederlag, og forkert ikke at gøre det? Matematik har et særligt alvorligt problem at slås med: På den ene side kan det at finde frem til det rigtige resultat give eleven en æstetisk oplevelse og en dyb personlig tilfredsstillelse. Desuden er beherskelse af matematik et kraftfuldt redskab til at modellere og styre natur og samfund med. På den anden side kan manglende beherskelse af matematik føre til nederlag og følelsen af afmagt. Det er fagets svøbe. En kendt undersøgelse viste, at norske børnehavebørn som ikke havde fået matematikundervisning havde en påfaldende ens forståelse af, hvad faget var, når de blev bedt om at illustrere det med en tegning. De tegnede mærkelige tegn, gerne over hinanden med vandrette streger på passende steder og (sic!) røde overstregninger og minusser. Spørgsmålet er så, om man kan lave om på generationers matematiske nederlag ved at lave om på den pædagogiske metode. Altså at matematik er svært, fordi undervisningen ikke er god nok? Men hvad nu hvis matematikken er svær, fordi den beskæftiger sig med verdensfjerne abstraktioner? Hvad nu, hvis det, der er svært, netop er det, der giver høje hyrer og magt? Er vi så bange for, at eleverne skal lide nederlag, at vi ikke giver dem chancen for at få succes? Der ligger en udfordring i at skabe et læringsmiljø, hvor eleverne ikke er bange for at dumme sig. Det bliver svært, for det er ikke længere læreren som autoritet, de er bange for, men kammeraterne og hvad de ellers har med i bagagen. Naturligvis har eleverne også lærerens rolle som bedømmer i baghovedet. De kan have en reel interesse i at skjule, hvor lidt de i virkeligheden kan. Desværre med den omkostning, at de ikke lærer noget. Bliver man handlekompetent ved at handle? (eller ved at lære noget, der sætter en i stand til at handle?) Til det første spørgsmål skal bemærkes, at man i hvert fald ikke bliver det, hvis man aldrig prøver at omsætte det lærte til handling. Det er dog ikke det, der er det springende punkt i erfaringspædagogikken. Det er iflg. denne ikke nok at lære først og handle siden. Man lærer ved at handle. Jeg er overbevist om, at handling og læring er intimt forbundne, men jeg tror, at handlingerne godt kan være mentale operationer på abstrakte objekter (Anna Sfard spøger her!). De kan være lige så svære at iagttage og identificere som læringen. Hvad angår de handlinger, vi andre kan se hvis eleverne for eksempel i et projektorienteret forløb om miljøet skal samle affald eller på anden måde ændre deres egen hverdag er jeg skeptisk. Jeg er bange for, at læring er meget konkret, jf. Lave og Wengers teori om situeret læring. Alle matematiklærere ved, at eleverne har voldsomme problemer, når de skal overføre læring erhvervet i skolen til handling uden for skolens rammer. Og at det kan være svært for eleverne at overføre det, de ved i forvejen, til skolen. Jean Laves undersøgelser af brasilianske gadebørn viste, at de kunne regne hurtigt og sikkert, når de Jørgen Ebbesen Side

18 solgte blyanter o. lign. på gaden og skulle give penge tilbage. Ellers ville de vel også blive snydt og måske endda dø af sult. Når de samme børn blev stillet over for de tilsvarende regneopgaver i skolen, kunne de ikke løse dem. Når man nu ved, hvor svært det er at overføre læring opnået i en kontekst til en anden, har jeg svært ved at se, hvorfor det skulle forholde sig anderledes med handlinger. Man lærer at handle i en bestemt situation, og der er ingen garanti for, at man bliver bedre til at handle i al almindelighed. Har reformen overlevet sig selv? Jeg har fra starten af afhandlingen ikke lagt skjul på, at jeg mener, at reformen er kørt af sporet. Da TIMSS-undersøgelsen (Third International Mathematics and Science Study) i 1995 viste, at danske folkeskoleelever i 8. klasse var middelmådige til at regne og endnu dårligere til fysik, var reaktionen: Vi arbejder ikke med regnefærdigheder, men problemløsningskompetencer. To PISA-undersøgelser i træk har nu vist, at eleverne ikke har opnået den selvstændighed og de problemløsningskompetencer, vi argumenterede for, at vi gav dem, men at de til gengæld strutter af selvværd og går glade i skole. Reaktionerne har været deprimerende forudsigelige: Politikerne har forlangt flere tests! Som om grisen blev federe af at blive målt og vejet! Og skolefolk har kritiseret undersøgelsen og fortalt om, hvor fortræffeligt det står til ude på skolerne, og spurgt: Vil I virkelig have den gamle terpeskole med udenadslære og underkuede elever tilbage? Som om reformen og en skole, hvor eleverne lærer noget var modsætninger. Lars-Henrik Schmidt blev grundigt upopulær i lærerkredse og måtte forklare sig i DR2 s Deadline, da han i forbindelse med offentliggørelsen af den sidste PISA-undersøgelses resultat udtalte, at han ikke kunne forstå al det postyr, undersøgelsen vakte, for den viste jo kun, at vi havde nået de mål, vi havde prioriteret højst i folkeskolen. Min vurdering er, at han har ret. At folkeskolen er god til at sætte eleven i centrum, men mindre god til at svare på: For hvad? Sagt på en anden måde: Den ideologiske komponent af reformens interesse for barnets aktivitet dominerer over den fagdidaktiske. Omsorgen over oplysningen, jf. eksemplerne fra Johns praksis. Under overskriften Reformpædagogikkens endeligt? skriver Jens Rasmussen: Reformpædagogik har måske nok spillet en rolle som refleksionskategori i pædagogikken, så længe undervisningen blev udøvet med autoritet og disciplin, og så længe terperi og elevpassivitet var dagens orden, men i dagens skole og uddannelsessystem synes den på grund af sin refleksagtige karakter ikke at kunne levere relevant information, ja, den synes ligefrem at stå i vejen for reflekterede pædagogiske overvejelser over opdragelse, undervisning og læring. Hertil er der brug for refleksionskategorier, som ikke afviser opdragelse og undervisning som intenderede arrangementer, men som bidrager med information til forståelsen af undervisningens kompleksitet, og mulighederne for reduktion af denne kompleksitet. Jeg er, som det fremgår, fuldstændig enig, hvad angår reformens ideologiske komponent. Jeg vil derimod mene, at den fagdidaktiske komponent aldrig har stået stærkere, idet vi med udgangspunkt i konstruktivistisk læringsteori bedre kan forstå de metoder, som reformvenlige regne- og matematiklærere har insisteret på i et par århundreder. Dog med den tilføjelse, at den konstruktivistiske fejlslutning efter min opfattelse florerer blandt reformtilhængerne. Der er behov for studier af, hvilken undervisning, der stimulerer elevernes konstruktion af matematisk nyttige begreber. Jeg er overbevist om, at sådanne studier vil byde på gedigne overraskelser, så som at metoder, der er blevet kasseret, fordi man mente, at de førte til mekanisk (ind)læring, faktisk viser sig velegnede til begrebskonstruktion. Jeg har starten på min egen Jørgen Ebbesen Side

19 skoletid i baghovedet. Hold kæft, hvor vi konstruerede. Der var jo ingen, der hjalp os med at gøre det vi var overladt til os selv. Og fanden tog de sidste. Reformen mangler en overordnet pædagogisk vision, hvis man nedtoner den ideologiske komponent, sådan som jeg har gjort mig til talsmand for. Visionen kunne oplagt være, at ville skabe handlekompetente borgere i et videnssamfund i en globaliseret verden. Hvis det er målet, er det ikke sikkert, at de fornødne kompetencer opnås ved at øve dem i skolens beskyttede værksted. Måske er det, der skal til, en styrkelse af den fagdidaktiske komponent af reformen, så eleverne kommer til at beherske det matematiske sprogspil bedre? Og dermed får del i/mulighed for at problematisere den magt, som beherskelsen af sprogspillet er forbundet med? Jørgen Ebbesen Side

20 Litteraturliste Bruner, Jerome S.: Uddannelseskulturen, Socialpædagogisk Bibliotek Descartes,René: Om Metoden, Levin & Munksgaard Dewey, John: Democracy and Education, The Project Gutenberg Etext of Democracy and Education, kan downloades fra Ebbesen, Jørgen Christian Ridder: De humanistiske matematikfilosofier, afhandling i Matematikkens filosofi, DPU Findes under baggrundsartikler på Hansen, H.C.: Fra forstandens slibesten til borgerens værktøj - regning og matematik i folkets skole , Papers from DCN 16, Hersh, Reuben: What is Mathematics, Really?,Vintage Illeris, Knud: Læring, Roskilde Universitetsforlag Jensen, Bernard Eric: Om at skifte (fag)didaktisk paradigme en eksemplarisk historie?, i Schnack, Karsten (red.): Didaktik på kryds og tværs, Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag Johansen, Jannik og Petersen, Lonnie: Alternative udfordringer bedre læring i Uddannelse 7, Krejsler, John: Læring, magt og individualitet, Gyldendal Kvale, Steinar: Frigørende pædagogik som frigørende til forbrug i Krejsler, John: Pædagogikken og kampen om individet - Kritisk pædagogik, ny inderlighed og selvets teknikker, Hans Reitzels forlag Lakatos, Imre: Proofs and Refutations, Cambridge University Press Manuskriptet havde cirkuleret som preprint i 15 år inden udgivelsen. Lindenskov, Lena: Kan det være rigtigt at regne forkert og forkert at regne rigtigt? i Skovmose, Ole og Blomhøj, Morten (red.):? om matematiklæring, L&R Uddannelse Rasmussen, Jens: Reformpædagogikkens endeligt? i Asterisk 9, Rousseau, Jean-Jaques: Emile eller om opdragelsen, 2. forkortede udg., Borgens Forlag 1997 Simon, M.A. et al, On formulating the teacher s role in promoting mathematics learning, i Proceedings of 23 rd Conference of the International Group for the Psychology of Mathematics Education 4, , Haifa 1999 Sfard, Anna: On the Dual Nature of Mathematical Conceptions: Reflections on Processes and Objects as Different Sides of the Same Coin i Educational Studies in Mathematics 22, 1-36, Skott, Jeppe: The Images and Practice of Mathematics Teachers, Ph.D. afhandling Danmarks Lærerhøjskole Jørgen Ebbesen Side

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Plan98 er en organisation der udvikler sine metoder på basis af erfaringer. Enhver artikel der henviser til eller omhandler en praksis kan derfor risikere

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt.

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt. Anvendelse af Iphone, Ipad og apps i undervisning. Pædagogikken bag ved brugen af Iphone, Ipad og apps i undervisningen, er et ønske om en tilgang til læring der bygger på erfaring, oplevelse og løsning/handling

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Spørgeskema om børneopdragelse

Spørgeskema om børneopdragelse Spørgeskema om børneopdragelse I dette skema spørges til forskellige måder at opdrage og bruge konsekvenser på. 1. Nedenfor er beskrevet opdragelsesmetoder og konsekvenser, som forældre har fortalt os,

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter Reflector Big Five Personality 2.1 Interviewspørgsmål til de enkelte facetter N1 Følsomhed -Hvilke situationer får dig til at føle dig bekymret eller urolig? -Hvordan ved du, at du er bekymret? Hvilke

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Nyhedsbrev til medarbejderne (Mønsted Skole, Sparkær Skole og børnehaven Søløven)

Nyhedsbrev til medarbejderne (Mønsted Skole, Sparkær Skole og børnehaven Søløven) Nyhedsbrev til medarbejderne (Mønsted Skole, Sparkær Skole og børnehaven Søløven) 23. marts 2015 Dialogmødet den 7. april 2015 I dette nummer 1 Dialogmødet 2 Kompetenceløft 3 Læringsbegrebet 4 Underviser

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Kilde og inspiration: Artikel fra 'Teknikeren"' 02/2002 forfatter ukendt nænsomt bearbejdet. Hovedemne: Øvrigt Delemne: Gode råd og mentale virkemidler

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere