HELSINGØR KOMMUNE. Finansiel strategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HELSINGØR KOMMUNE. Finansiel strategi"

Transkript

1 HELSINGØR KOMMUNE Finansiel strategi

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formål 3. Afgrænsning 4. Kompetencer og rapportering 5. Finansielle aktiver 6. Ansvarlig investeringspolitik 7. Låneoptagelse og passivportefølje 8. Bilag 1 Samlet oversigt over kompetencer 9. Bilag 2 Uddrag af lovtekst og bekendtgørelser 10. Bilag 3 Forklaring af finansielle begreber Side 1 af 17

3 1 Indledning I forlængelse af Helsingør Kommunes Økonomiske politik fastlægger den finansielle strategi de operationelle rammer som administrationen, i form af primært Center for Økonomi og Ejendomme kan forvalte bl.a. ind- og udlån indenfor. Herudover vil strategien tjene som et rammesæt for eksterne parter, som f.eks. Kommunekredit eller en kapitalforvalter. Formålet, som yderligere er beskrevet i næste afsnit, er således at sikre klare retningslinjer og ansvarsfordeling. Med hensyn til kommuners finansielle ageren er en del reguleret ved lov, men i forhold til den del der ikke er lovgivningsmæssigt reguleret, er det vigtigt at have klare rammer og en fastlagt ansvarsfordeling. Finansielle markeder er grundlæggende forbundet med en vis usikkerhed og eksterne begivenheder kan have stor indflydelse på hvordan forrentningen af aktiver og passiver kan påvirke både kassebeholdning og budget. Klart definerede rammer hjælper således med at sikre et optimal afkast under hensyntagen til en forsvarlig risikostyring. Dokumentet indeholder en del fagudtryk og nogle ord (fremhævet i teksten) er forklaret i begrebsforklaringen i bilag 3. 2 Formål Den finansielle strategi understøtter Helsingør Kommunes Økonomiske politik og fastlægger de overordnede rammer for Helsingør Kommunes finansielle risikostyring. Samtidig beskrives ansvarsforholdene for kommunens finansielle risici og de dertil hørende beslutninger og kompetencer. Den finansielle strategi omfatter de overordnede rammer for likviditetsstyring, og giver de operationelle retningslinjer for styring af kommunens gælds- og aktivporteføljer. Retningslinjer omfatter hvordan kommunen styrer sine likvider, investeringer i obligationer og andre værdipapirer. Samtidig beskrives de parametre og operationelle handlinger, der indgår i forvaltningen af kommunens gæld efter retningslinjerne i den Økonomiske politiks retningslinjer. Den finansielle strategi sætter rammen for de operationelle muligheder for at reducere kommunens finansielle modpartsrisiko, samt for at allokere investeringer til ekstern forvaltning med henblik på at modtage det afkast, der generelt er forventet i finansmarkedet. I samspillet mellem finansielle aktiver og passiver ønsker kommunen at inddrage en porteføljetankegang med forståelse for aktiv- og passivporteføljen, hvor Side 2 af 17

4 målsætningen om en optimering af afkast- og risikoforholdet indgår som en parameter. Ansvaret for den finansielle strategi ligger hos kommunaldirektøren. Udmøntningen og administrationen heraf ligger hos centerchefen for Økonomi og Ejendomme, som kan administrere Helsingør Kommunes finansielle strategi i henhold til de retningslinjer, som Byrådet har udstukket. Center for Økonomi og Ejendomme tilpasser den finansielle strategi løbende ift. lovgivningsmæssige og redaktionelle ændringer. Ved væsentligt ændrede forhold i det finansielle marked skal Center for Økonomi og Ejendomme vurdere, om den finansielle strategi skal ændres og derefter godkendes af Byrådet. 3 Afgrænsning Den finansielle strategi skal til enhver tid respektere love og bekendtgørelser vedr. kompetenceforhold, beslutninger om aktiver og passiver og likviditetsstyring (se bilag 1). Kommunens finansiering af ældreboliger er holdt uden for strategien, idet disse styres i henhold til særskilt lovgivning og regler. De allerede eksisterende kapitalforvaltningsaftaler, der udløber i 2019, som er afledt af kommunens sale- and lease back aftaler vil ikke blive ændret i forbindelse med vedtagelse af den finansielle strategi. Kommunens regler for leasing findes i Principper for økonomistyring samt Udbuds- og Indkøbspolitik og holdes derfor ude af den finansielle strategi. 4 Kompetencer og rapportering Beslutningen om optagelse af lån herunder lånebeløb, løbetid og afdragsform - træffes af Byrådet jævnfør styrelsesloven 41 samt lånebekendtgørelsen og de gældende rammer ifølge kommunens Økonomiske politik. Byrådet fører overordnet tilsyn med, at forvaltningen af kommunens aktiver og passiver sker i overensstemmelse med Byrådets beslutninger og i øvrigt på forsvarlig måde. Kommunaldirektøren bemyndiges til at træffe overordnede strategiske beslutninger indenfor rammerne af nærværende finansielle strategi. Centerchefen for Økonomi og Ejendomme bemyndiges af Byrådet til at varetage den daglige finansielle styring inden for de rammer, som er fastlagt i den finansielle strategi. De dertil knyttede aftaler og handler skal underskrives af de tegningsberettigede personer. Side 3 af 17

5 Inden for rammerne af den finansielle strategi har Centerchefen for Økonomi og Ejendomme flg. kompetencer og ansvar: Ansvar for, at bankaftalen overholdes og sikre, at et nyt bankudbud finder sted ved den igangværende aftales udløb (inklusive eventuelle optionsperioder). Kompetence til at træffe beslutning om placering af overskudslikviditet og de langfristede finansielle aktiver. Kompetence til at indgå Sell-Buy Back og / eller repo-forretninger Kompetence til at indgå aftaler mv. om tilpasning af eksisterende og godkendte gældsforhold samt placering af aktiver inden for de rammer, som denne strategi og Økonomisk politik udstikker. Herunder overvågning og omlægning af eksisterende gæld (dog ikke ændring af løbetid og aftaler om afdragsfrihed for eksisterende lån), indgåelse af aftaler og handler vedrørende kommunens finansielle passiver, aktiver og likviditet. Kompetence til at indgå forvaltningsaftaler, som følge af eventuelle deponeringer Beslutningskompetencen i Helsingør Kommune er tilrettelagt således, at Helsingør Kommune er i stand til at træffe hurtige beslutninger på området, hvilket understøtter en hensigtsmæssig styring af de finansielle risici. Center for Økonomi og Ejendomme orienterer Økonomiudvalget to gange årligt om udviklingen i kommunens aktiver og passiver. 5 Likvide aktiver og samarbejde med pengeinstitutter En kommunes kassebeholdning består i sin videste forstand af beholdningen af likvide aktiver. Det kan fx være bankindeståender, obligationer, investeringsforeningsbeviser og øvrige finansielle aktiver, der er umiddelbart omsættelige. Kommunens kassebeholdning kan placeres på forskellig måde, men kommunen løber den risiko, at modparten, hvor kommunen har placeret sine penge kan gå konkurs. En modpart kan være kommunens pengeinstitut, men det er også et udtryk for dem, der har udstedt de værdipapirer, som kommunen har i sit depot. Den risiko beskriver man som en modpartsrisiko, som altid findes, men sjældent bliver til et tab, da det typisk sker i tilfælde af konkurs. Kommunens samlede modpartsrisiko på et pengeinstitut beregnes som summen af kommunens indestående, positiv værdi af finansielle kontrakter og eventuel afviklingsrisiko ved værdipapirhandel minus bilaterale eller lovsikrede modregninger. Fx er statsobligationer en finansiel kontrakt, der er sikret af Side 4 af 17

6 staten, mens kontantindestående kun er sikret op til kr. via indskydergarantiordningen. En mulighed, der ofte benyttes til at reducere et indestående i et pengeinstitut, kaldes en repo-forretning. I stedet for have et indestående i sit pengeinstitut kan kommunen placere sin likviditet i obligationer med lav kursrisiko. Når kommunen har behov for mere likviditet end det maksimum, der er på kommunens trækningsfacilitet, kan obligationerne stilles til sikkerhed for en yderligere trækningsmulighed. Til reducering af modpartsrisikoen er Center for Økonomi og Ejendomme derfor bemyndiget til at indgå Sell-Buy Back og / eller repo-forretninger. Kommunens likviditet samt umiddelbare adgang til yderligere likviditet kan opdeles som vist i den nedenstående figur. Langfristede placeringer med højere kursrisiko kan også omsættes øjeblikkeligt. Dog påvirkes den del af kommunens formue af kursudsving med potentielt tab til følge af straks indfrielsen. Kasse 1 i figuren på næste side repræsenterer kommunens mulighed for træk på kassekreditten hos kommunens bankforbindelse, mens kasse 2 viser det kontant indestående, som kommunen vurderer at skulle bruge til daglige forretninger. Kasse 3 og 4 er de midler, som ikke umiddelbart regnes for nødvendige at trække på ift. de daglige forretninger, men som i stedet placeres i fx obligationer, hvor kasse 3 er mere tilgængelig (likvid) end kasse 4. 4 Placeringer med højere kursrisiko 3 Placeringer med tilsigtet mindre kursrisiko Samlet likviditet Likviditetsbered -skab 2 Kontant indestående 1 Trækningsmulighed på kassekredit / låneadgang Skønnes den gennemsnitlige likviditet at være større end hvad der vurderes nødvendigt for de daglige transaktioner, skal midlernes placering overvejes. Det skal ske med henblik på at opnå en højere forrentning eller som minimum sikre kapitalbevarelse og reducere modpartsrisikoen. Denne del af midlerne har en længere investeringshorisont, og betragtes derfor som langfristede finansielle Side 5 af 17

7 aktiver. De indgår fortsat i kassebeholdningen, men grundet risikoen for kursudsving på denne del af formuen, kan de blive udsat for uforudsigelige udsving. Helsingør Kommune har besluttet, at langfristede finansielle aktiver kan placeres med flg. allokering: Danske stats- realkreditobligationer 0 til 100 pct. Korrigeret varighed 0 til 5 år *) Aktier 0 til 20 pct. Erhvervs- og højrenteobligationer 0 til 20 pct. Allokationen til andre aktivklasser end danske obligationer kan samlet maksimalt udgøre 25 pct. af kapitalen under forvaltning. *) Grunden til at begrebet varighed / korrigeret varighed indgår som en beskrivelse af rammerne for investeringer skyldes, at varigheden beskriver hvilken løbetid obligationerne må have. I appendikset med ordforklaringer i bilag 3 er Varighed beskrevet nærmere. Årssagen til at have en varighed, der kan gå mod nul for danske obligationer skyldes muligheden for en placering således at obligationerne kan omsættes til likvider uden risiko for signifikante kurstab på den største del af beholdningen. Placeringen i danske obligationer skal ske direkte i enkeltværdipapirer (fondskoder) og ikke via investeringsforeninger, med mindre andet er særskilt aftalt. Placering i øvrige aktiver skal ske via udbyttegivende investeringsforeninger eller Exchange Traded Funds (ETF). Forvaltningen af kommunens langfristede finansielle aktiver varetages af eksterne kapitalforvaltere (kommunens del- eller helejerskab af diverse selskaber forvaltes ikke eksternt). Kommunens kapitalforvalter/e skal være underlagt Lov om finansiel virksomhed. Er samarbejdspartneren en udenlandsk kapitalforvalter skal denne have Finanstilsynets godkendelse til at operere i Danmark. Alle aftaler om ekstern kapitalforvaltning skal indgås under dansk lov. Udviser kapitalforvaltningen et større negativt afkast end -0,4 pct. for en indeværende måned skal kapitalforvalteren konsultere kommunen. Overstiger det akkumulerede tab på de samlede langfristede finansielle aktiver inden for 3 pct. fra kalenderårets højeste afkast, så skal samme procedure ske, men samtidig skal kommunaldirektøren informeres, og det skal besluttes om tabet giver anledning til ændringer i kommunens risikoprofil. Centerchefen for Økonomi og Ejendomme har kompetence til at træffe beslutning om placering af overskudslikviditet og de langfristede finansielle aktiver. Alm. bankforretninger, handel med værdipapirer og / eller finansielle instrumenter samt anbringelse af likviditet tildeles efter udbud eller tilbudsindhentning. Det er Centerchefen for Økonomi og Ejendomme, der har Side 6 af 17

8 kompetence til og ansvar for, at bankaftalen overholdes og sikre, at et nyt bankudbud finder sted ved den igangværende aftales udløb. 6 Ansvarlig investeringspolitik Investeringer, uanset afkastets størrelse, må ikke ske på bekostning af den etiske ansvarlighed. Grundlæggende skal investeringer overholde almindelige forventninger til etiske krav og minimum hvert halve år skal investeringerne screenes for selskaber, der overtræder internationale normer, herunder FNkonventioner der beskæftiger sig med menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, anti-korruption og miljøbeskyttelse. Desuden er det en forudsætning, at Helsingør Kommune kun indgår aftaler med kapitalforvaltere, der har tiltrådt FN s principper i UN Principles of Responsible Investment (UN PRI). Kapitalforvalteren skal bekræfte over for Helsingør Kommune, at disse principper er indarbejdet i kapitalforvalterens arbejdsrutiner. De lande, der ikke kan investeres i følger til enhver tid Udenrigsministeriets negativ-liste over lande, hvor investeringer frarådes. Dette gælder også investeringer i disse landes statsobligationer. 7 Låneoptagelse og passivportefølje Lån optages, hvor det er billigst, typisk gennem KommuneKredit. Vurderes andre finansieringskilder at kunne tilbyde en billigere rente, skal disse inddrages i prissammenligningen. Variabel gæld defineres som gæld, hvor den kendte rentesats har en løbetid på 12 måneder eller derunder. Fastforrentet gæld defineres som gæld, hvor rentesatsen er fastlagt for en periode, der overstiger 12 måneder. Regler for fordelingen mellem fast og variabelt forrentet gæld er fastlagt i Økonomisk politik. Hvis kommunen har indgået aftaler, som lader gælden forblive variabelt forrentet, men med et renteloft, hvor en maksimalrente er aftalt, kan denne del af gælden både regnes variabel eller fast. Hvis gælden i opgørelsen indregnes som fast, så skal den budgetterede fremtidige rentebetaling være lig med maksimalrenten. Ønsker kommunen at bruge den forventede variable rente i budgettet, så skal gælden betragtes som variabel. Omlægning af låneporteføljen foretages, når Center for Økonomi og Ejendomme vurderer det økonomisk hensigtsmæssigt jævnfør punkt 2. Dette sker i samråd med de finansielle rådgivere og når det skønnes fordelagtigt. Side 7 af 17

9 Ved fordelingen mellem fast og variabel forrentet gæld skal flg. indgå i beslutningsprocessen: Er Kommunen i en situation hvor følsomheden over for rentestigninger på den variabel forrentede del af gælden er mærkbar, skal den fastforrentede andel forøges. Har Kommunen behov for højere budgetsikkerhed er dette yderligere et argument for at øge andelen af fastforrentet gæld. Ved valg af løbetid for fastrenteperioden, der afviger fra Økonomisk politik, skal der indgå følgende betragtninger i beslutningen: Hvis kommunen har behov for høj planlægningssikkerhed skal løbetiden være lang, hvorimod den skal være kortere under normale omstændigheder. Der skal tages hensyn til, hvor langt ud i fremtiden kommunen vælger at planlægge i henhold til Økonomisk politik. Det endelige valg af fastrenteperiodens løbetid kan sluttelig fastlægges under hensyn til vurderingen af det aktuelle renteniveau i forhold til den forventede udvikling. Til styrring af passivporteføljen kan der anvendes renteswapper, som enten gør det underlæggende lån fastforrentet eller variabelt forrentet inden for den fastlagte periode. Den valgte renteswap må udelukkende ændre forrentningen fra variabel til fast forrentet eller vice versa. Der må ikke være knyttet andre betingelser til renteswappen. Ved ændringer i andelen af fastforrentet gæld, skal det sikres, at der ikke opstår uhensigtsmæssigt store forfald på samme tid. Dette gælder både mht. de enkelte lån og renteswappers løbetider og varigheder. Der bør således tilstræbes en vis spredning både mht. til løbetider og varigheder. Låneporteføljens samlede varighed (varighed = forventet vægtet løbetid) kan bruges som et overordnet redskab i styringen af porteføljen. Gæld skal som udgangspunkt være i danske kroner. Skønnes et lån i euro at være mere fordelagtigt, skal dette godkendes Økonomiudvalget og Byrådet. Centerchefen for Økonomi og Ejendomme har kompetence til at træffe beslutning om tilpasninger af gældsporteføljen. Dette omfatter aftaler om lånekonvertering/- omlægning (eksisterende lån), låneoptagelse og låneafvikling, dog skal Byrådet godkende alle de tre sidstnævnte situationer. Side 8 af 17

10 Bilag 1 Oversigt over kompetencer Beslutningen om optagelse af lån herunder lånebeløb, løbetid og afdragsform - træffes af Byrådet jævnfør Styrelsesloven 41. Økonomiudvalget fører tilsyn med, at forvaltningen af Kommunens aktiver og passiver sker i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens beslutninger og i øvrigt på forsvarlig måde. Direktionen samt Centerchefen for Økonomi og Ejendomme bemyndiges af kommunalbestyrelsen til at varetage den finansielle styring inden for de rammer, som er fastlagt i den finansielle politik. Beslutningskompetencen udøves af 2 bemyndigede personer i forening. Skal løbetiden på et lån forlænges eller restgælden forøges kan det kun ske med Byrådets godkendelse. Beslutningstager / Opgaver Byrådet Økonomiudvalg Kommunaldirektør Centerchef for Økonomi og Ejendomme Godkendelse af lån (bevilling) x (x) Godkendelse af eurolån x (x) Hjemtagelse af lån / Valg af lånetype* x Ansøgning om lånedispensation* x Pleje af passivportefølje x (x) Kapitalforvaltning x (x) Konvertering af lån med kommunal garantistillelse, hvor løbetiden ikke forlænges og lånet videreføres i overensstemmelse med Byrådets beslutning om garantistillelsen.* x *underskrives af tegningsberettiget personer Borgmester og Kommunaldirektør Side 9 af 17

11 Bilag 2 Regler og lovtekst Love og bekendtgørelser om kommunens finansielle aktiver. Uddrag fra: Kommunestyrelsesloven 44. Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes. Uddrag fra: Bekendtgørelse om anbringelse og bestyrelse af fondes midler 5. Anbringelse kan ske i rentebærende obligationer, hvis disse bliver handlet på et reguleret marked, jf. stk. 2, og er udstedt i et af de i stk. 2, nævnte landes møntenhed. Stk. 2. Befinder markedet sig inden for et EU/EØS-land, skal markedet være optaget på listen nævnt i artikel 47 i direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF. Befinder markedet sig uden for et EU/EØS-land, skal markedet være medlem af The World Federation of Exchanges og befinde sig i et land, der er fuldt medlem af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD). Stk. 3. Alle midlerne kan, uanset grænsen i 6, anbringes i rentebærende erhvervsobligationer, der ved kreditvurdering fra et kreditvurderingsbureau, jf. 3. pkt., har opnået en rating svarende til mindst investment grade. Såfremt flere kreditvurderingsbureauer har kreditvurderet samme erhvervsobligation, skal betingelsen i 1. pkt., være opfyldt for så vidt angår samtlige vurderinger. Kreditvurderingsbureauet skal være registreret i henhold til forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer. Stk. 4. Reglen i 11, stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse ved anbringelse i erhvervsobligationer og konvertible obligationer. 6. Højst halvdelen af midlerne, jf. dog 5, stk. 3, 8, stk. 2, 10, stk. 3, og 12, kan anbringes i 1) erhvervsobligationer og konvertible obligationer, 2) udbyttegivende UCITS eller afdelinger af sådanne, 3) sparekassers beviser for garantikapital og andelskassers beviser for andelskapital, og Side 10 af 17

12 4) aktier. 7. Højst 15 pct. af midlerne kan anbringes i aktier, erhvervsobligationer og konvertible obligationer udstedt af samme selskab. Tilsvarende gælder ved anbringelse i erhvervsobligationer, konvertible obligationer og beviser for garantikapital eller andelskapital udstedt af samme sparekasse henholdsvis andelskasse. 8. Anbringelse kan ske i andele i udbyttegivende UCITS eller afdelinger af sådanne, der er omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. eller andre nationale gennemførelsesforanstaltninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet). Det er en betingelse, at UCITS ens vedtægter ikke indeholder bestemmelser om 1) at foreningen kan give et årligt bidrag af formuen til humanitære eller almennyttige organisationer, 2) at foreningen må udlodde af sin formue i de år, hvor investeringsafkastet ikke modsvarer indtjeningsbehovet, eller 3) at indløsning ikke kan finde sted i en forud fastlagt periode. Stk. 2. Alle midlerne kan, uanset grænsen i 6, anbringes i andele i UCITS eller afdelinger af sådanne, hvis UCITS en eller afdelingen efter sin vedtægt alene kan investere i obligationer, der opfylder betingelserne i 5, stk. 1 og 2, hvis der efter vedtægten højst kan investeres 50 pct. i erhvervsobligationer, med mindre erhvervsobligationerne opfylder betingelserne i 5, stk. 3, og hvis der ikke kan investeres i konvertible obligationer. Det er endvidere en betingelse, at UCITS ens vedtægt ikke indeholder bestemmelser som nævnt i stk. 1, 2. pkt., nr Love og bekendtgørelser om kommunens finansielle passiver (gæld). Uddrag fra: Bekendtgørelse af lov om kommuner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (Regionsloven) 22. Beslutning om optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser skal, medmindre økonomi- og indenrigsministeren fastsætter andet, træffes af Byrådet. Stk. 2. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler, hvorefter beslutning om indgåelse af leje- og leasingaftaler, som udgør en særlig forpligtelse for Kommunen, skal træffes af Byrådet. Side 11 af 17

13 Uddrag fra: Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Mulige lånemuligheder uden dispensationsansøgning jævnfør 1: 1. Udgiften, ekskl. grundkapitalen, ved opførelse eller erhvervelse af kommunale almene ældreboliger i medfør af lov om almene boliger m.v., udgiften til udbedringsarbejder m.v. i almene ældreboliger 2. Udgiften til investeringer i rullende materiel til passagertrafik på jernbane (privatbaner) samt udgiften til investeringer i jernbaneinfrastruktur, herunder stationsanlæg og værksteder m.v. 3. Udgiften ved energibesparende foranstaltninger i bygninger eller anlæg, der tilhører Kommunen eller en institution, hvis låntagning henføres til Kommunen. 9. Lån kan optages som annuitetslån, serielån eller indekslån. Løbetiden må ikke overstige 25 år. Dog kan lån til opførelse eller erhvervelse af almene ældreboliger have længere løbetid inden for den grænse, der er fastsat i lov om almene boliger m.v. Stk. 2. Lån kan endvidere optages som stående lån eller lån med en afdragsfri periode. Løbetiden for sådanne lån må højst være på 15 år og med et afdragsforløb, der højst giver en gennemsnitlig løbetid på 10 år. Stk. 3. Ved omlægning til et serie- eller annuitetslån er det en betingelse, at den totale finansiering til stadighed opfylder kravene i stk. 1. Hvis omlægningen sker fra et stående lån eller et lån med en afdragsfri periode, er det derudover en betingelse, at den gennemsnitlige løbetid af den totale finansiering ikke herved overstiger 10 år. Ved omlægning til et stående lån eller lån med en afdragsfri periode er det en betingelse, at den totale finansiering til stadighed opfylder kravene i stk. 2. Hvis flere lån omlægges samtidig til et nyt lån, beregnes restløbetiden som en vægtet sum af de enkelte låns restløbetid. 10. En kommune kan indgå terminsforretninger med henblik på kurs- og rentesikring i forbindelse med lånoptagelse og betaling af renter og afdrag, såfremt der foreligger en konkret forpligtelse til at betale renter og afdrag henholdsvis at modtage eller betale et beløb i udenlandsk valuta. En kommune må ikke være sluteksponeret i anden valuta end danske kroner. Stk. 2. En kommune kan omlægge lån, der er optaget, ved hjælp af simple rente- og/eller valutaswap-aftaler. Med henblik på kurs- og rentesikring kan der i denne forbindelse anvendes terminsforretninger. Side 12 af 17

14 Stk. 3. En kommune kan indgå salgs- og tilbagekøbsaftaler vedrørende obligationer (REPO-forretninger). En kommune kan endvidere udstede certifikater med løbetid på mindre end 1 år. Provenuet af de indgåede aftaler og udstedte certifikater indgår på almindelige vilkår i beregningen af de kommunale kassekreditmuligheder i henhold til 8. Side 13 af 17

15 Bilag 3 - Finansielle begreber Cap/renteloft: Caps eller renteloft er et rentesikringsinstrument, der kan anvendes i tilknytning til variabelt forrentede lån. En Cap lægger et loft over den rente, der skal betales på lånet. Et renteloft er med andre ord en forsikring mod stigende renter. Loftet samt aftalens løbetid kan frit vælges. Erhvervsobligationer: Erhvervsobligationer udstedes primært af virksomheder, der ønsker at finansiere en investering ved udstedelse af obligationer. Erhvervsobligationer har en højere risiko end danske stats- og realkreditobligationer. Risikoen ved investering i erhvervsobligationer afhænger af, hvem der udsteder obligationen, og hvilken kreditværdighed virksomheden har. Virksomhedernes kreditvurdering er afgørende for, hvilken rente de kan låne til. Jo dårligere kreditvurdering, jo større vil investorernes afkastkrav være, og des mere skal udstederen betale for at låne. På obligationer fra udstedere med en dårlig kreditværdighed, vil man altså forvente en højere forrentning. Til gengæld vil risikoen for, at virksomheden går konkurs være større. ETF Exchange Traded Funds: Dette er typisk en investeringsforening, som følger et indeks i det finansielle marked og derfor forvaltes investorenes kapital ikke aktivt. Der foregår altså ikke nogen handler, hvor investeringsforeningen forsøger at opnå et bedre afkast end det gennemsnitlige marked giver. Derfor har en ETF en meget lavere omkostningsprocent end en konventionel investeringsforening. Navnet betyder, at fonden er handlet på børsen ligesom investeringsforeninger typisk er. Højrenteobligationer: I Danmark forstås kategorien Højrenteobligationer oftest som obligationer, der er udstedt i Emerging markets lande, hvilket er lande der typisk har en højere økonomisk vækst end de etablerede industrilande. Kun i få tilfælde finder man et Emerging market land blandt OECD-landene. Den højere økonomiske vækst i Emerging markets lande indeholder en større risiko for økonomiske ubalancer med deraf følgende korrekturer som konsekvens. Desuden er Emerging markets lande oftest mere sårbare over for pludselige udviklinger i verdensøkonomien. Dette betyder, at investeringer i disse er forbundet med en højere risiko, men indeholder derfor også muligheden for et højere afkast. Investeringsforening: Den kan beskrives som en fond, der samler en lang række investorers penge i en pulje som bruges til, på forhånd, beskrevne investeringer i eksempelvis aktier eller obligationer. Investorerne deler i forening omkostninger, tab og avance ligeligt afhængig af deres indskudsstørrelse. En investeringsforening er normalt aktivt forvaltet, hvilket betyder at foreningen Side 14 af 17

16 har ansat personer til at beslutte sig for køb og salg på foreningens vegne med den ambition at slå afkastet på et referenceafkast, som er fastlagt på forhånd. Dette er i modsætning til den typiske ETF, som blot følger det fastlagte referenceafkast. Modpartsrisiko: Modpartsrisiko er risikoen for at lide et finansielt tab som følge af en modparts misligholdelse af sine betalingsforpligtelser. Det kan fx være, såfremt en bank går konkurs og derfor ikke kan tilbagebetale kommunens indestående. Indskydergarantiordningen garanterer dog indestående op til en værdi af euro eller kr. Renteswap: En renteswap er en aftale mellem 2 parter om at bytte en fast rente mod en variabel rente eller omvendt i samme periode. En renteswap benyttes derfor til at omlægge finansiering fra fast til variabel rente eller fra variabel til fast rente. De kontraktlige betingelser og risici ændres ikke på det underliggende lån. Repo / Sell & Buy back : En repo-forretning er en alm. brugt metode til at mindske en kreditrisiko mellem 2 parter. Et typisk eksempel kan være en kommune, der har overskudslikviditet i en periode, som skal placeres i en bank. For at sikre kommunen mod tab i tilfælde af bankens konkurs kan banken tilbyde at stille sikkerhed i form af obligationer, som kommunen får pant i. På den måde er udlåner, i dette tilfælde kommunen, sikker på at få sine penge tilbage. En Sell & Buy back aftale er principielt det samme, hvor den største forskel er rettighederne til rentebetalingerne fra obligationerne i aftaleperioden. I en Sell & Buy back aftale er alle periodens betalinger indregnet i den slutrente, som udbetales ved aftaleperiodens afslutning. Der er derfor ingen yderligere bogføringer i aftaleperioden, bl.a. derfor benyttes Sell & Buy back primært i Danmark. Det skal bemærkes, at når de likvide midler og obligationerne overføres mellem Kommunen og banken, så er der en afviklingsrisiko i tilfælde af konkurs på dette tidspunkt. Varighed (generelt): Begrebet er et udtryk for den reelle forventede løbetid, som en fordring (f.eks. et lån eller en obligation) har. Populært kan man sige, at det er den gennemsnitlige løbetid, som en fordring har, og for en portefølje af flere lån eller obligationer vil varigheden udtrykke den vægtede gennemsnitlige løbetid. I de følgende afsnit er varighed nærmere beskrevet for obligationer (aktiver) og for lån (passiver). Varighed Aktiver: For investeringer i obligationer er det et udtryk for den renterisiko man som investor har, men varigheden kan dog forklares på flere måder. Varigheden angiver den tid investor i gennemsnit skal beholde sin obligation før investeringen er tilbagebetalt, hvorfor varigheden bliver angivet i år. Som et eksempel har et stående lån (en fordring uden amortisering / tilbagebetaling i løbetiden) med en løbetid på 10 år og nul pct. i rente en varighed Side 15 af 17

17 på 10 år. Hvis den samme fordring (stadig med en løbetid på 10 år) har en afdragsprofil og rentebetaling, så får investoren nogle penge tilbagebetalt løbende. Derfor får investoren sin investering tilbage tidligere, hvilket betyder at varigheden dermed er lavere. Konverterbare obligationer bliver ofte indfriet ved rentefald, hvorfor der bør tages højde for det i beregningen af varigheden. Deraf kommer udtrykket korrigeret varighed som bruges ved konverterbare obligationer. Konverterbare obligationer indgår med en lavere varighed end tilsvarende papirer uden konverteringsret på grund af sandsynligheden for førtidig indfrielse. Korrigeret varighed og modificeret varighed udtrykker det samme. Man kan også sige, at varigheden udtrykker prisfølsomheden for en obligation eller en portefølje af obligationer. Det vil sige, hvor meget kursen ændre sig ved en ændring i den effektive rente på 1 %. En kort varighed betyder derfor, at porteføljen er mindre kursfølsom ved renteændringer. Varighed Passiver: Varigheden beskriver i enkle termer lånets gennemsnitlige løbetid, og for en portefølje af lån, den vægtede gennemsnitlige løbetid. Varigheden for passiver beskriver bl.a. i hvor lang en periode, at kommunen er afsikret mod rentestigninger. Det er et af flere risikomål, som kan bruges, når man vurdere kommunens finansielle risici. Det skal nævnes, at man ikke udelukkende kan bruge varighed til kommunens risikostyring, men det hjælper med til at give et overblik. Nedenfor er to grafiske eksempler på, hvordan varighed giver et indtryk af en låneportefølje (begge eksempler er tænkte og derfor ikke repræsentative for kommunen). Side 16 af 17

18 To forskellige varigheder, men begge porteføljer har 50 pct. variabel og 50 pct. fast forrentede lån: Varighed ca. 0,5 år Varighed ca. 5,2 år Begge porteføljer lever op til kravet om fordelingen mellem fast og variabel rente. I realiteten vil den venstre portefølje inden for kort tid ikke gøre det, da den samlede løbetid er meget kort. Den højre portefølje viser til gengæld at Kommunen har fastlåst sin faste rente i mange år frem. Side 17 af 17

Finansiel strategi. Bilag A3 til Principper for Økonomistyring

Finansiel strategi. Bilag A3 til Principper for Økonomistyring Finansiel strategi Bilag A3 til Principper for Økonomistyring Godkendt i Økonomiudvalget den 20. august 2014. Forfatter: Økonomi og Løn Revideret den 11. august 2014 Dokument nr. 480-2014-885694 Sags nr.

Læs mere

Finansiel politik Udkast

Finansiel politik Udkast GLOSTRUP KOMMUNE Finansiel politik Udkast Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Afgrænsning 3. Kompetencer og rapportering 4. Likviditetsstyring og aktivportefølje 4.1 Modpartsrisici 5. Ansvarlig / etisk investeringspolitik

Læs mere

Kommunen er underlagt en række regler på det finansielle område. Reglerne fremgår af nedenstående:

Kommunen er underlagt en række regler på det finansielle område. Reglerne fremgår af nedenstående: Notat Forvaltning: Økonomiafdelingen Dato: J.nr.: Br.nr.: Januar 2013 Vedrørende: Porteføljepleje af langfristet gæld og formue - finansiel strategi 2014-17 Notatet sendes/sendt til: Byrådet Finansiel

Læs mere

Bilag 2. Finansiel politik for Region Midtjylland

Bilag 2. Finansiel politik for Region Midtjylland Bilag 2 Finansiel politik for Region Midtjylland 1 1. Indledning Dette bilag til kasse- og regnskabsregulativet fastlægger Region Midtjyllands finansielle politik og investeringspolitik og indeholder supplerende

Læs mere

LEJRE KOMMUNE. Finansiel strategi

LEJRE KOMMUNE. Finansiel strategi LEJRE KOMMUNE Finansiel strategi 2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Afgrænsning 3. Kompetencer og rapportering 4. Finansielle aktiver 4.1 Placering af midler i pengeinstitutter 5. Ansvarlig investeringspolitik

Læs mere

Bilag 1 til Kasse- og regnskabsregulativet. 1 Finansiel strategi for Hørsholm Kommune

Bilag 1 til Kasse- og regnskabsregulativet. 1 Finansiel strategi for Hørsholm Kommune Bilag 1 til Kasse- og regnskabsregulativet 1 Finansiel strategi for Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse: Finansiel strategi...2 Formål...2 Overordnet risikoprofil...2 Etiske retningslinjer...2 Information

Læs mere

Overordnede regler for kommunens finansielle styring

Overordnede regler for kommunens finansielle styring Bilag 11 til "Principper for økonomistyring" Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab

Læs mere

Den finansielle politik indeholder etiske retningslinjer for investeringer i værdipapirer.

Den finansielle politik indeholder etiske retningslinjer for investeringer i værdipapirer. Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 23.oktober 2015 Brøndby Kommunes finansielle politik Brøndby Kommunes finansielle politik er et bilag til kommunens Principper for økonomistyring,

Læs mere

Februar 2016. Finansiel strategi for Syddjurs Kommune

Februar 2016. Finansiel strategi for Syddjurs Kommune Februar 2016 Finansiel strategi for Syddjurs Kommune Indholdsfortegnelse 1. Formål 3 1.1. Ikrafttrædelse og review af strategi 3 1.2. Retningslinjer 3 2. Intern bemyndigelse 4 2.1. Langfristede anlægslån

Læs mere

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

Bekendtgørelse om anbringelse og bestyrelse af myndiges båndlagte arv

Bekendtgørelse om anbringelse og bestyrelse af myndiges båndlagte arv BEK nr 1443 af 13/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Civilstyrelsen, j.nr. 13-300-00002 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Finansiel Strategi for Albertslund Kommune. November Økonomi & Stab. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund

Finansiel Strategi for Albertslund Kommune. November Økonomi & Stab. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund November 2016 Økonomi & Stab Finansiel Strategi for Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 SIDE 2 NOVEMBER 2016 FINANSIEL STRATEGI

Læs mere

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 EMNE: FINANSIEL STYRINGSPOLITIK FOR CTR, revideret 23-09-2014 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK Udarbejdet den 15. oktober 2010 Revideret

Læs mere

Vedr. henvendelse om kommuners mulighed for at anbringe midler i skibskreditobligationer

Vedr. henvendelse om kommuners mulighed for at anbringe midler i skibskreditobligationer Danmarks Skibskredit Att.: Daniel Wodstrup Christiansen DWC@skibskredit.dk Sagsnr. 2014-6928 Doknr. 86956 Dato 03-02-2015 Vedr. henvendelse om kommuners mulighed for at anbringe midler i skibskreditobligationer

Læs mere

Finansiel strategi for Ballerup Kommune

Finansiel strategi for Ballerup Kommune ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 28. oktober 2015 Tlf. dir.: 4477 2210 E-mail: uhje@balk.dk / jkg@balk.dk Kontakt: Ulrik Haahr Jepsen / Jeppe Krag Sagsnr.: 00.01.00-P22-2-11 Finansiel strategi for Ballerup Kommune

Læs mere

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Vordingborg Kommune Finansiel Politik Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Finansiel Politik Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Formål...3 Vordingborg Kommunes likviditet (aktivsiden)...3

Læs mere

Juni 2016 Finansiel styringspolitik

Juni 2016 Finansiel styringspolitik Juni 2016 Finansiel styringspolitik Finansiel styringspolitik BO-VEST Indholdsfortegnelse 1. Formål 1 1.1. Identifikation 1 1.2. Ikrafttrædelse 1 1.3. Retningslinjer 1 1.4. Risiko-felter 1 2. Intern bemyndigelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Formål. 2. Afgrænsning. 3. Kompetencer og rapportering. 4. Finansielle aktiver. 4.1 Placering af midler i pengeinstitutter

Indholdsfortegnelse. 1. Formål. 2. Afgrænsning. 3. Kompetencer og rapportering. 4. Finansielle aktiver. 4.1 Placering af midler i pengeinstitutter Finansiel strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Afgrænsning 3. Kompetencer og rapportering 4. Finansielle aktiver 4.1 Placering af midler i pengeinstitutter 5. Ansvarlig investeringspolitik 6. Låneoptagelse

Læs mere

Strategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008

Strategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008 Økonomiforvaltningen NOTAT Bilag 1 06-12-2007 Strategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008 Dette notat beskriver kommunens finansielle risikopolitik via den udarbejdede strategi for gældspleje og

Læs mere

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Den daglige porteføljestyring i Hvidovre Kommune... 3 3 Passivsiden - gældspleje... 3 3.1. Rentesammensætning... 5 3.2. Låneomlægning... 6 4. Aktivsiden

Læs mere

Finansiel politik for Region Syddanmark

Finansiel politik for Region Syddanmark Bilag 13 til Regler for Økonomistyring og Registreringspraksis om finansiel strategi Finansiel politik for Region Syddanmark 1. Formål Region Syddanmarks finansielle politik, som formuleret i dette notat,

Læs mere

Finansieringspolitik for Varde Kommune

Finansieringspolitik for Varde Kommune Finansieringspolitik for Varde Kommune 1. Formål I finansieringspolitikken fastlægges rammer og retningslinier for styringen af kommunens finansielle porteføljer, herunder Placering af likviditet og pleje

Læs mere

Finansieringspolitik for Brønderslev-Dronninglund Kommune

Finansieringspolitik for Brønderslev-Dronninglund Kommune BILAG TIL MØDE I: ØP 23.11.2006, pkt. 4 SLU 28.11.2006, pkt. Finansieringspolitik for Brønderslev-Dronninglund Kommune 1. Baggrund I økonomiaftalen for 1999-2000 mellem regeringen og KL blev der henstillet

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

Bilag 5. Investeringspolitik

Bilag 5. Investeringspolitik Bilag 5 Investeringspolitik Stifternes Kapitalforvaltning Investeringspolitik 1. Lovgrundlag Lovbekendtgørelse nr. 331 af 29. marts 2014 om Folkekirkens økonomi, kapitel 5 og kapitel 5a Bekendtgørelse

Læs mere

Politik for styring af finansielle dispositioner

Politik for styring af finansielle dispositioner Politik for styring af finansielle dispositioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 31. oktober 2012 Finansiel politik 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formål... 3 2 Afgrænsning... 3 3 Udførelse og kompetenceforhold...

Læs mere

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T Gælder fra den 1. juli 2016 1. Generelt Vi investerer efter vores eget skøn i aktiver (værdipapirer

Læs mere

Bilag Kommunens Finansielle Strategi og Risikopolitik (FSR-politik) udsat i mødet den 17. september.

Bilag Kommunens Finansielle Strategi og Risikopolitik (FSR-politik) udsat i mødet den 17. september. Bilag Kommunens Finansielle Strategi og Risikopolitik (FSR-politik) udsat i mødet den 17. september. Økonomiafdelingen indstiller, at økonomi- og indenrigsministerens brev tages til efterretning og at

Læs mere

Indstilling. Fremtidig ramme for placering af overskudslikviditet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkt. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg

Indstilling. Fremtidig ramme for placering af overskudslikviditet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkt. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 13. februar 2014 Fremtidig ramme for placering af overskudslikviditet 1. Resume Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling I forlængelse af

Læs mere

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes Bilag 11 Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab for kommunens forvaltning til brug

Læs mere

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Direktionscenter Økonomi 25. oktober 2012 Notatark Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Formål Ishøj Kommunes finansielle strategi, som den er formuleret i dette dokument,

Læs mere

Silkeborg kommunes finansielle strategi.

Silkeborg kommunes finansielle strategi. 1 Bilag til Silkeborg Kommunes overordnede økonomistyringsprincipper Silkeborg kommunes finansielle strategi. Formålet med denne strategi er at beskrive de muligheder og afgrænsninger Silkeborg Kommunes

Læs mere

Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2015

Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2015 Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2015 Indhold 1. Formål... 3 2. Finansiering... 3 3. Aktiver... 5 4. Rapportering... 5 5. Ikrafttræden... 5 1. Formål Det overordnede formål med den finansielle strategi

Læs mere

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune Finanspolitik for Aabenraa Kommune Staben den 25. maj 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Likviditetsstrategi... 3 2.1 Beslutningskompetence... 3 2.2 Bankaftaler... 4 2.3 Overskudslikviditet...

Læs mere

Bilag 2 til Økonomisk Politik: Finansiel strategi

Bilag 2 til Økonomisk Politik: Finansiel strategi Bilag 2 til Økonomisk Politik: Finansiel strategi (Vedtaget i Byrådet d. 31.10.2012) Økonomi / Innovation og IT oktober 2012 Indholdsfortegnelse 1 Formål Side 1 2 Afgrænsning - 1 3 Kompetencer og rapportering

Læs mere

Finansiel strategi. Furesø Kommune December 2011 FINANSIEL STRATEGI 1

Finansiel strategi. Furesø Kommune December 2011 FINANSIEL STRATEGI 1 Finansiel strategi Furesø Kommune December 2011 FINANSIEL STRATEGI 1 FURESØ KOMMUNE HAR FÅET EN FINANSIEL STRATEGI Byrådet i Furesø Kommune har vedtaget en finansiel strategi for de kommende år. Strategien

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

Februar 2014 Finansiel styringspolitik

Februar 2014 Finansiel styringspolitik Februar 2014 Finansiel styringspolitik Finansiel styringspolitik HAB Indholdsfortegnelse 1. Formål 1 1.1. Identifikation 1 1.2. Ikrafttrædelse 1 1.3. Retningslinjer 1 2. Intern bemyndigelse 2 2.1. Organisationsbestyrelsens

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR BANKENS ADMINISTRATION AF PULJEINVEST

RETNINGSLINJER FOR BANKENS ADMINISTRATION AF PULJEINVEST RETNINGSLINJER FOR BANKENS ADMINISTRATION AF PULJEINVEST Gælder fra den 1. november 2014 Danske Bank A/S. CVR-nr. 61 12 62 28 - København 1. Generelt Banken investerer efter eget skøn i aktiver (værdipapirer

Læs mere

Bestyrelsesmøde 9. december 2016

Bestyrelsesmøde 9. december 2016 BIOFOS Holding A/S Refshalevej 250 DK-1432 København post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 60 89 25 Bestyrelsesmøde 9. december 2016 1. december 2016 Pkt. 8. Finanspolitik for BIOFOS-koncernen

Læs mere

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Dato: 28. april 2013 NOTAT Sagsbehandler: Niels F.K. Madsen Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 Indledning Økonomi- og Erhvervsudvalget skal

Læs mere

Figur 1. Udvikling i den danske 3 måneders pengemarkedsrente (Cibor 3m) i 10 år.

Figur 1. Udvikling i den danske 3 måneders pengemarkedsrente (Cibor 3m) i 10 år. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT 30-05-2016 Bilag 1. Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik Økonomiforvaltningen revurderer årligt Københavns Kommunes

Læs mere

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sag nr. 1393 dokument 1411401 Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Godkendt i Byrådet 17. februar og 24. juni 2010 Der er foretaget redaktionelle

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ

Kasse- og regnskabsregulativ Kasse- og regnskabsregulativ Bilag nr. 9.1 Finansiel strategi Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 27-05-2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Ikrafttrædelses dato: 1. oktober 2009 OVERORDNET MÅLSÆTNING...3 FINANSIERING...4

Læs mere

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Udførelse og kompetence 3. Aktivsiden 4. Passivsiden 5. Leasing 6. Rapportering Ligevægt mellem faktisk og ønsket

Læs mere

Finansiel styringspolitik For Hovedstadens Beredskab

Finansiel styringspolitik For Hovedstadens Beredskab Finansiel styringspolitik For Hovedstadens Beredskab (erstatter tidligere likviditetspolitik) Godkendt af bestyrelsen den 11. januar 2017 Side 1 af 8 1. Baggrund Hovedstadens Beredskab skal i overensstemmelse

Læs mere

Oktober 2016 version 1 Finansiel styringspolitik

Oktober 2016 version 1 Finansiel styringspolitik Oktober 2016 version 1 Finansiel styringspolitik Finansiel styringspolitik for Københavns Universitet Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1. Formål 1 1.2. Identifikation 1 1.3. Ikrafttrædelse 1 1.4.

Læs mere

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune Finanspolitik for Aabenraa Kommune Staben den 26. september 2014 Godkendt i Økonomiudvalget 18. november 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Likviditetsstrategi... 3 2.1 Beslutningskompetence...

Læs mere

1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2

1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2 Intern Service BF/HBL Telefon: 7996 6020 bf@vejenkom.dk UDKAST Dato: 10. april 2015 Finansiel politik Indhold 1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2 2. Formuepleje - likviditetsstyring...

Læs mere

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune Finansiel politik Faxe Kommune 1 Indholdsfortegnelse RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF FAXE KOMMUNES GÆLDS- OG AKTIVPORTEFØLJE.... 3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF FAXE KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE... 5 1.0

Læs mere

Finansiel politik. Beskrivelse af rammerne for Nyborg Kommunes aktiv- og gældsportefølje

Finansiel politik. Beskrivelse af rammerne for Nyborg Kommunes aktiv- og gældsportefølje Finansiel politik Beskrivelse af rammerne for Nyborg Kommunes aktiv- og gældsportefølje Økonomiafdelingen, den 21. november 2012 2 Finansiel politik for Nyborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Resumé... 3 Politik

Læs mere

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi. Hjørring Kommune Hjørring kommunes finansielle strategi gældende fra 1. juli 2013 Udkast Formål: Formålet med en finansiel strategi er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Hjørring kommunes finansielle

Læs mere

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk Finansiel politik November 2012 Næstved Varmeværk Generelt Formålet med den finansielle politik er fastlæggelse af rammerne for en aktiv styring af den finansielle portefølje, med henblik på optimering

Læs mere

Investeringsforeningen. PFA Invest. Fuldstændigt prospekt

Investeringsforeningen. PFA Invest. Fuldstændigt prospekt Investeringsforeningen PFA Invest Fuldstændigt prospekt Korte Obligationer Lange Obligationer Kreditobligationer Danske Aktier Globale Aktier Højt Udbytte Aktier Europa Value Aktier Balance A Balance B

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

Når projekterne er færdige, bliver byggekreditterne konverteret til lån. Ydelserne på lånene betales af Frederiksberg Forsyning (via taksterne).

Når projekterne er færdige, bliver byggekreditterne konverteret til lån. Ydelserne på lånene betales af Frederiksberg Forsyning (via taksterne). Planlagt lånoptagelse i 2015 Lånoptagelse til plejeboliger: Der er budgetlagt med lånefinansiering til etablering af botilbud på Nordens Plads (under Den sociale masterplan) på 45,6 mio. kr. Imidlertid

Læs mere

Økonomiudvalget til orientering

Økonomiudvalget til orientering Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 14. maj 2012 Sags id 2009-10185 Login fnj Sagsbehandler Frank Nybo Jensen Telefon direkte 76 16 24 93 Økonomiudvalget til orientering E-mail fnj@esbjergkommune.dk Finansiel

Læs mere

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg Investerings- og lånepolitik for Oplæg Politikker for optagning af lån og anbringelse af likvider Side 2 af 6 Oktober 2010 Oplæg til investeringspolitik Side 3 af 5 1. INDLEDNING J.nr. ØK-0178-0100 5.

Læs mere

LÅNTYPER Privatkunder 10. april 2015

LÅNTYPER Privatkunder 10. april 2015 LÅNTYPER Privatkunder 10. april 2015 OBLIGATIONSLÅN MED FAST RENTE Kort beskrivelse Rente Løbetid Obligationslån med fast rente. Lånets rente er lig med renten på obligationerne og er fast i hele lånets

Læs mere

Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012

Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012 Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012 Porteføljepolitik Dragør Kommune Indholdsfortegnelse Resumé...3 Politik for aktiv styring af Dragør Kommunes gældsportefølje...5

Læs mere

Mio. kr. 2013 Ultimo Gennemsnitlige likvide aktiver 645,3 Gennemsnitlige deponerede midler 331,1 I alt gennemsnitlig likviditet 976,4

Mio. kr. 2013 Ultimo Gennemsnitlige likvide aktiver 645,3 Gennemsnitlige deponerede midler 331,1 I alt gennemsnitlig likviditet 976,4 ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Notat Kontaktperson: Maria Laibach Halskov Christiansen Dato: 15. april 2014 Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2013 Indledning Økonomi- og Erhvervsudvalget

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Finansiel politik for Region Sjælland

Finansiel politik for Region Sjælland NOTAT Dato: 10.11.2010 Sagsnummer: 1-20-0041-08 Finansiel politik for Region Sjælland Indholdsfortegnelse Koncern Økonomi Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 57875100 oekonomi@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk

Læs mere

FORSLAG. Finansiel politik for Region Sjælland NOTAT. Indholdsfortegnelse. Finansiel politik for Region Sjælland. 1. Indledning. 2.

FORSLAG. Finansiel politik for Region Sjælland NOTAT. Indholdsfortegnelse. Finansiel politik for Region Sjælland. 1. Indledning. 2. NOTAT Finansiel politik for Region Sjælland Dato: 16.04.2008 Sagsnummer: 1-20-0041-08 FORSLAG Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 57875100 oekonomi@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Indholdsfortegnelse Finansiel

Læs mere

Finansiel politik Stevns Kommune

Finansiel politik Stevns Kommune Finansiel politik Stevns Kommune 1 Finansiel politik Stevns Kommune Indholdsfortegnelse RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE.... 3 RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS

Læs mere

Økonomisk Afdeling. Finansiel politik

Økonomisk Afdeling. Finansiel politik Økonomisk Afdeling Finansiel politik Finansiel politik Køge Kommune Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF KØGE KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE... 4 1.0 FORMÅL... 4 2.0 OVERORDNET

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ

Kasse- og regnskabsregulativ Kasse- og regnskabsregulativ Bilag nr. 9.1 Finansiel strategi Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 09-09-2014 Sagsid.: Version nr.: 1 Ikrafttrædelses dato: 15-10-2014 OVERORDNET MÅLSÆTNING... 3 LIKVIDITETSSTRATEGI...

Læs mere

Lejre Kommune - Finansielle aktiver & passiver pr. 30. Sep 2016

Lejre Kommune - Finansielle aktiver & passiver pr. 30. Sep 2016 Lejre Kommune - Finansielle aktiver & passiver pr. 30. Sep 2016 Indhold Lejre Kommunes finansielle situation i hovedtal 3 Låntagning 2016 4 Fordeling af aktiver og afkast 5 Markedsudvikling 6 Ændringer

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Lemvig Kommune Finansielle aktiver 1. kvartal

Lemvig Kommune Finansielle aktiver 1. kvartal Indhold Lemvig Kommune Finansielle aktiver 1. kvartal Indhold Overordnet udvikling i 1. kvartal 3 Afkast 1. kvartal 2016 og hele 2015 8 Benchmark Forklaring 12 1 Markedsudvikling i 1. kvartal Danske obligationer

Læs mere

Lynettefællesskabet I/S

Lynettefællesskabet I/S Lynettefællesskabet I/S Bilag til pkt. 4 19. februar 2007 Lånepolitik Med henvisning til mødet 13. december 2006 har direktionen udarbejdet et udkast til en lånepolitik for Lynettefællesskabet. Udkast

Læs mere

Finansiel Strategi Gældende for byrådsperioden 2014-2017

Finansiel Strategi Gældende for byrådsperioden 2014-2017 Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 10. april 2014 Sagsnr.: 2014-002803 Thomas.Foged@Middelfart.dk

Læs mere

Forslag. Til lovforslag nr. L 137 Folketinget 2011-12. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 24. maj 2012. til

Forslag. Til lovforslag nr. L 137 Folketinget 2011-12. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 24. maj 2012. til Til lovforslag nr. L 137 Folketinget 2011-12 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 24. maj 2012 Forslag til Lov om ændring af lov om investeringsforeninger m.v., lov om finansiel virksomhed,

Læs mere

1. Aktivssiden (likvide midler)

1. Aktivssiden (likvide midler) Vedrørende: Finansrapport pr. 31. december 2013 Sagsnavn: Finansrapport 2014 Sagsnummer: 00.01.00-Ø50-1-14 Skrevet af: Susanne Risager Clausen og Brian Hansen E-mail: susanne.clausen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre. love 1)

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre. love 1) Side 1 af 177 Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Særligt dækkede obligationer) 2006/1 LSF 199 Den fulde tekst Fremsat den 28. marts 2007 af økonomi- og

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering den 10. februar 2011, version 2 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 10. februar 2011 Side 1 af 10 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at

Læs mere

Retningslinjer Retningslinjer for komplekse gældsinstrumenter og strukturerede indlån

Retningslinjer Retningslinjer for komplekse gældsinstrumenter og strukturerede indlån Retningslinjer Retningslinjer for komplekse gældsinstrumenter og strukturerede indlån 04/02/2016 ESMA/2015/1787 DA Indholdsfortegnelse I. Anvendelsesområde... 3 II. Henvisninger, forkortelser og definitioner...

Læs mere

Børsnoterede certifikater Bull & Bear

Børsnoterede certifikater Bull & Bear Børsnoterede certifikater Bull & Bear Bull & Bear-certifikater passer til dig, der har en fast tro på, hvilken vej markedet vil gå, uanset om du tror på en stigning eller et fald. Bull & Bear-certifikater

Læs mere

Produkter i Alm. Brand Bank

Produkter i Alm. Brand Bank Alm Brand Bank Produkter i Alm. Brand Bank De nye regler om investorbeskyttelse træder i kraft d. 1. november 2007. Ifølge disse er Alm. Brand Bank forpligtet til at informere vore kunder om de risici,

Læs mere

Af Odder Kommunes vision for 2014-2018 fremgår det, at der i Odder Kommune

Af Odder Kommunes vision for 2014-2018 fremgår det, at der i Odder Kommune Økonomisk politik og finansiel styring 17 1. Indledning. Som en del af Økonomiaftalen mellem Regeringen og KL for 2014, blev det besluttet, at kommunerne skal udarbejde langsigtede økonomiske målsætninger.

Læs mere

Dagsorden. for den ekstraordinære generalforsamling i Hedgeforeningen Nordea Invest Portefølje (Kapitalforening)

Dagsorden. for den ekstraordinære generalforsamling i Hedgeforeningen Nordea Invest Portefølje (Kapitalforening) Dagsorden for den ekstraordinære generalforsamling i Hedgeforeningen Nordea Invest Portefølje (Kapitalforening) Onsdag den 21. december 2016 kl. 10.30 11.00 i Nordeas lokaler Heerings Gaard Overgaden neden

Læs mere

Finansiel strategi. 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi 2. 2. Den finansielle strategi omfatter 2

Finansiel strategi. 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi 2. 2. Den finansielle strategi omfatter 2 Indholdsfortegnelse Finansiel strategi 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi 2 2. Den finansielle strategi omfatter 2 3. Formålet med den finansielle strategi 2 4. Placering af overskudslikviditet

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet - Finansiel politik for Region Midtjylland

Bilag. Region Midtjylland. Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet - Finansiel politik for Region Midtjylland Region Midtjylland Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet - Finansiel politik for Region Midtjylland Bilag til Forretningsudvalgets møde 4. december 2007 Punkt nr. 38 Regionshuset Viborg Regionsøkonomi

Læs mere

Tillægs bevilling. 0 0 0 0 0 - Aktivitetsbestemt medfinansiering af. 143-143 0 0 0 - sundhedsvæsenet Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning

Tillægs bevilling. 0 0 0 0 0 - Aktivitetsbestemt medfinansiering af. 143-143 0 0 0 - sundhedsvæsenet Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Finansiering 1.000 kr., for indtægter Vedtaget budget Tillægs bevilling Korrigeret budget Regnskab Afvigelse i kr. Afvigelse i % drift 28.871 18.996 9.875 4.698 5.177 52,43 Folkeskoler 1.835 1.835 0 0

Læs mere

FINANSIEL STRATEGI. Økonomisk Forvaltning

FINANSIEL STRATEGI. Økonomisk Forvaltning FINANSIEL STRATEGI Økonomisk Forvaltning FORMÅL I et finansielt marked med mange forskellige finansielle instrumenter og mange måder at sammensætte kommunens låne- og leasingportefølje på, er det vigtigt

Læs mere

Obligationsvilkår. Udsteder og hæftelsesgrundlag

Obligationsvilkår. Udsteder og hæftelsesgrundlag Obligationsvilkår Udsteder og hæftelsesgrundlag 1 Obligationerne udstedes i Kapitalcenter D i fælleshæftende serier med fælles seriereservefond. Nykredit og serierne i kapitalcenter D hæfter for forpligtelser

Læs mere

Information om finansielle instrumenter og risiko

Information om finansielle instrumenter og risiko 1 Aktier regulerede markeder Aktiemarkederne bliver påvirket af, hvordan det går med økonomien globalt og lokalt. Hvis der er økonomisk vækst, vil virksomhedernes indtjeninger vokse, og investorerne vil

Læs mere

Finansiering af vandsektorens anlægsinvesteringer Nem og Billig låntagning med kommunal garanti

Finansiering af vandsektorens anlægsinvesteringer Nem og Billig låntagning med kommunal garanti Finansiering af vandsektorens anlægsinvesteringer Nem og Billig låntagning med kommunal garanti KommuneKredit 1. Medlemsejet forening siden 1899. 2. Medlemmer: 98 Kommuner og 5 Regioner 3. Markedsandel

Læs mere

Finansiel politik. 1. Resumé... 2. 2. Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4

Finansiel politik. 1. Resumé... 2. 2. Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4 Bilag 9.06 til Kasse- og Regnskabsregulativ for Trafikselskabet Movia Trafikselskabet Movia CVR nr.: 29 89 65 69 EAN nr.: 5798000016798 Ressourcecenter Valby august 2012 Finansiel politik Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser.

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser. Administrativt bilag Finansieringspolitik for Jammerbugt Kommune 1. Baggrund Baggrunden for udarbejdelse af en finansiel strategi skal blandt andet ses ud fra at regeringen og KL har henstillet til kommunerne

Læs mere

XX FORSYNING A/S. Finansierings-, valuta- og rentestrategi

XX FORSYNING A/S. Finansierings-, valuta- og rentestrategi XX FORSYNING A/S Finansierings-, valuta- og rentestrategi Vedtaget på XX A/S bestyrelsesmøde den 15. maj 2007 MÅLSÆTNING: Formålet med denne strategi er at få defineret en risikoprofil for vore transaktioner

Læs mere

Bestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4. Finansiel politik. for. Trafikselskabet Movia

Bestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4. Finansiel politik. for. Trafikselskabet Movia Bestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4 Finansiel politik for Trafikselskabet Movia Sagsnummer Sagsbehandler BL Direkte 36 13 15 30 Fax 36 13 16 97 BL@movia.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Nærværende

Læs mere

Vedtægter for. Investeringsforeningen Danske Invest Select

Vedtægter for. Investeringsforeningen Danske Invest Select Vedtægter for Investeringsforeningen Danske Invest Select 4. juni 2013 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Navn og hjemsted... 4 Formål... 4 Medlemmer... 4 Afdelinger... 5 Aktier:... 5 AlmenBolig

Læs mere

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Indholdsfortegnelse 1 Formål 3 2 Den daglige porteføljestyring i Hvidovre Kommune 3 3 Passivsiden - gældspleje 3 3.1. Rentesammensætning 5 3.2. Låneomlægning 5 4. Aktivsiden - formuepleje

Læs mere

NOTAT. Finansiel politik i relation til langfristet gæld

NOTAT. Finansiel politik i relation til langfristet gæld Finansiel politik i relation til langfristet gæld 1. marts 2012 I dette notat oplistes nogle af de emner og overvejelser, som det kan være relevant at beskrive, når kommunen skal udarbejde afsnittene i

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Basisprospekt for særligt dækkede obligationer udstedt af DLR Kredit A/S dateret 27. maj 2013

Tillæg nr. 1 til Basisprospekt for særligt dækkede obligationer udstedt af DLR Kredit A/S dateret 27. maj 2013 Tillæg nr. 1 til Basisprospekt for særligt dækkede obligationer udstedt af DLR Kredit A/S dateret 27. maj 2013 Dato: 13. marts 2014 I forbindelse med offentliggørelse af DLR Kredits årsrapport for 2013

Læs mere

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2014-2017

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2014-2017 Notat om Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2014-2017 1.1 Indledning Ved indgangen til 2014 vil Midtjylland have en langfristet gæld på 4,4 mia. kr., jf. tabel 1. Den langfristede gæld bliver

Læs mere

Økonomisk politik og Finansiel styring

Økonomisk politik og Finansiel styring Økonomisk politik og Finansiel styring 2011 2014 Godkendt af Byrådet den 24. januar 2011 Dok.nr: 727-2010-164834 1 1. Indledning. Det er vigtigt for Odder Kommunes Byråd at skabe gode rammer for borgerne,

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere