Op af stolen ud i solen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Op af stolen ud i solen"

Transkript

1 Op af stolen ud i solen Af: Jacob Folke Rasmussen Politiken bragte den 17. marts 2014 artiklen Indsats mod mobberi kan skade børn (1). I artiklen formidles resultaterne af et forskningsprojekt, der har undersøgt virkningen af forskellige samtalebaserede metoder mod mobning. En af undersøgelsens pointer er, at indsatser som den gode stol og klassemødet, der iværksættes for at vække omsorg blandt kammerater og styrke de børn, der er i fare for at blive marginaliseret, kan ende med at have den stik modsatte effekt. Jeg vil i det følgende kigge nærmere på, hvordan dette giver mening i et narrativt perspektiv. Ligeledes vil jeg komme med bud på, hvilke alternative samtaleformer den narrative praksis har at tilbyde, der kan hjælpe lærere og ATK-vejledere med at holde fast i intentionen om at styrke fællesskabet i klassen via strukturerede dialoger med børnene, men i en form hvor der navigeres uden om de uønskede bivirkninger. (Pladsen tillader ikke, at metoderne, der præsenteres undervejs, beskrives i detaljer. Jeg vil derfor visse steder i teksten tillade mig blot at henvise til anden litteratur, der beskriver den pågældende metode mere indgående) Det sku vær så godt For nogen kan det formodentlig lyde lidt underligt, at det skulle kunne skabe grobund for øget mobning, at tingene bliver sagt højt. Har vi ikke i mange år hørt, at det er positivt at kunne sætte ord på sine følelser, og at det er godt at turde være åben og ærlig over for andre? Det er i hvert fald denne tanke, der ligger bag metoder som den gode stol. Ideen er, at når alle fortæller, hvordan de har det, vil det vække omsorg, så man automatisk får lyst til at passe på hinanden fortæller Stine Kaplan Jørgensen fra Aarhus Universitet i Politikens artikel. Ideen om en indre kerne Hele tanken om at sætte ord på, hvordan man har det inden i og at kunne åbne op overfor andre, udspringer af det tankesæt, man kalder strukturalistisk tænkning. Men hvad er det for noget, vi formodes at have inde i os, som vi kan åbne op for? Vi har i den vestlige verden en tradition for at tænke, at der inderst i vores personlighed findes en grundlæggende struktur, der styrer vores selvforståelse (2). I et strukturalistisk perspektiv betragtes selvet som en indre og forholdsvis uforanderlig faktor. Ydermere har man den opfattelse, at vores indre styrker, ressourcer, egenskaber

2 og behov kommer til udtryk gennem vores handlinger, som herved fremstår som ydre manifestationer af det indre følelsesliv. Heraf følger to ideer: For det første ideen om, at hvis man får fortalt, hvordan man har det inderst inde, så vil de andre bedre forstå, hvorfor man handler, som man gør. For det andet ideen om, at andre mennesker har mulighed for at observere handlinger på en anden måde end den, der udfører dem. Følgen af dette er, at omgivelserne derved formodes at kunne fortolke de følelser og personlighedsstrukturer, der ligger bag personens handlinger på måder, som vedkommende ikke selv er i stand til. Det er denne logik, der ligger bagved hele traditionen omkring testning og observation - og bag tanken om, at det er de andre, der kan fortælle os, hvordan vi helt ærligt er. Myten om ærlighed Mange af os er vokset op med en særlig diskurs om, at ærlighed ubetinget er af det gode og derfor et mål i sig selv. I bogen Anerkendende følgeskab kalder forfatterne fænomenet for myten om ærlighed. De spørger samtidig, hvor ofte det er lykkedes os at sige vores ærlige, kritiske mening til en anden, hvorefter den anden har svaret: Ja, det har du egentlig ret i. Tak fordi du gjorde mig opmærksom på det. Det vil jeg straks ændre på. (3, s.36-37) Det vi skal sige højt Allan Holmgren har følgende bud på, hvad vi kan pejle efter i vores udvælgelse af, hvad vi vælger at sige højt: "Vi får hele tiden at vide, at vi skal mærke efter, hvad vi mener, sige det lige ud, og stå ved hver et ord. Men det er noget vrøvl. Der findes kun to acceptable motiver til at sige sin uforbeholdne mening. 1: Du skal kun sige det, du regner med kan skabe en bedre relation mellem dig og andre. 2: Du skal kun sige det, du regner med, kan skabe en bedre verden - både for dig og alle andre."(4) og så det faktisk skidt Spørgsmålet er, om mobbedialogerne rund omkring i klasseværelserne opfylder de to kriterier, som Allan Holmgren foreslår at de skaber bedre relationer og en bedre verden. Nogle gange risikerer man ligefrem, at metoderne gør mere ondt, end de gør godt, siger Stine Kaplan Jørgensen i Politikens artikel. Mobningsforsker Helle Rabøl Hansen supplerer med følgende kommentar: Problemet er, at klassemødet bygger på at gå til bekendelse om, hvor ond man har været, eller hvor ked af

3 det man er blevet. At gå til bekendelse nærmer sig noget halvterapeutisk, hvor man kan komme til at føle sig meget udsat. Det intentionelle selv Men hvad skal man så spørge til, hvis målet ikke er at skabe dialoger, hvor børn eller voksne bekender deres inderste følelser eller siger deres helt ærlige mening om de andre? Et første skridt kan være, at opgive tanken om, at der findes en fast defineret sandhed om, hvem den enkelte er. Michael White taler om at gå fra at fokusere på det indre selv til at fokusere på det intentionelle selv (5, s ). Frem for at se på identitet som summen af styrker og mangler i vores indre struktur, interesserer han sig for de hensigter, værdier, håb & drømme og principper, der ligger til grund for vores handlinger. Den franske filosof Gilles Deleuze supplerer dette med sine tanker om, at alting altid er i sin vorden. I stedet for at interessere sig for, hvem vi er, lægger Deleuze mere vægt på, hvem vi er i gang med at blive (2, s. 4). Via omvejen om den anden Vores selv-skabelser finder imidlertid ikke kun sted ved, at vi over for os selv får formuleret vores hensigter og intentioner. Vi har brug for, at andre ser og bevidner disse hensigter og intentioner, for at de kan bekræftes som indlemmede i verden. På denne måde kan man tale om, at identitet i et narrativt perspektiv skabes i et samspil mellem individ og medmennesker. Der er en bevægelse indefra og ud i form af de intentioner og værdier, som vi via vores handlinger forsøger at få til at gå i opfyldelse. Samtidig er der en bevægelse udefra og ind i form af den feedback, vores medmenneskesker giver os på disse forsøg. Selvet skabes via omvejen om den anden, som den franske filosof Paul Ricoeur beskriver det (6). De steder i vores liv, hvor vi trives bedst, er måske der, hvor der er match. Dér hvor der er overensstemmelse mellem den identitet, vi foretrækker, og den identitet vores omgivelser tillægger os Samtaler med andre perspektiver Vi nærmer os tidspunktet, hvor det bliver relevant at stille spørgsmålet, hvad disse narrative og poststrukturalistiske tanker om identitet betyder for den mulige samtalepraksis i en skoleklasse. For mig at se betyder de først og fremmest

4 et skift i perspektiv. Frem for at få børnene til at bekende deres svagheder og mangler, eller at få dem til at fortælle helt ærligt, hvad de synes om hinanden, må vi i højere grad interessere os for, hvilke intentioner, håb og værdier, børnene har, interessere os for hvem de gerne vil være, for hvilke historier de ville ønske, at de andre fortalte, og for hvornår de synes, det går bedst med dette. 6.B s samarbejdsdag Jeg blev på et tidspunkt inviteret til at deltage i en trivselsdag for drengegruppen i en 6. klasse. Der havde gennem et stykke tid været en del konflikter i gruppen, og nu var forældre og lærere blevet enige om, at de ville gøre noget. De havde derfor planlagt en samarbejdslørdag, hvor de 14 drenge skulle bygge et skur til skolens SFO. Tanken var, at det ville styrke sammenholdet, at have en konkret opgave, som krævede, at alle tog fat, og at de stod eventuelle trængsler igennem sammen. (Læg mærke til at der også ligger et helt tankesæt, om hvad der er hjælpsomt, bag disse ideer. There s no innocent places ) (7) Interview om det vigtige Jeg blev inviteret med til samarbejdsdagen ud fra en overvejelse om, at det måske ville gøre noget godt, hvis der i forløbet også indgik en form for struktureret samtale drengene imellem. Vi startede derfor dagen i SFO ens køkken, hvor forældrene havde arrangeret morgenmad. Efter vi havde spist, interviewede jeg drengene på skift, om hvad det var vigtigt for dem hver især, at gruppen fik vist eller gjort i løbet af dagen Drengene svarede i begyndelsen med sætninger som at kommunikere godt, at være hjælpsomme, at samarbejde og at opmuntre hinanden. For ikke at blive i overskrifterne, spurgte jeg derefter ind til, hvorfor dette var vigtigt for dem. Dette ud fra en tanke om, at der tit er nogle pointer vi går glip af, hvis vi for hurtigt tror, at vi forstår den anden. Eksempelvis vil de fleste mennesker nok svare ja, til at de synes, at det er vigtigt at kommunikere godt. Men svarene på, hvorfor dette er vigtigt, vil gå i mange forskellige retninger.

5 Lars: Jeg synes, vi skal gøre os umage med at kommunikere godt Jacob: Hvor synes du det? Lars: For så opdager man det hurtigere, hvis nogen har det svært Fra begreb til fortælling I Lars svar ligger en indikation af, at han har levede erfaringer med at kommunikere godt. For at linke det overordnede begreb til konkrete hændelser, der rent faktisk har fundet sted, kan det være virksomt at spørge til de fortællinger, der har ført frem til denne erfaring. Jacob: Kan du komme på en fortælling fra jeres liv i klassen, der viser hvordan du har lært, at man hurtigere opdager, hvis nogen har det svært, hvis man kommunikerer godt? Lars: For eksempel dengang Dennis fortalte, at hans mor var syg. Vi havde slet ikke opdaget, hvor meget han tænke på det. Jacob: Hvordan blev det muligt, at Dennis fik fortalt det, tror du? Hvad er det, I kan som klasse, der hjalp til, at I fik talt om det? Lars: Måske det er noget med at lytte, når det virkelig gælder. Så lægger man ligesom det seje lidt mere ned Fokus på færdigheder Spørgsmålet om, hvordan det dengang blev muligt at kommunikere godt, stiller jeg for at få sat fokus på færdigheder. Det lyder som om, det gjorde en forskel for Lars og for klassen, dengang Dennis fortalte om sin mor. Men for ikke at tilskrive det held eller tilfældigheder, at begivenheden fandt sted, vælger jeg at spørge ind til, hvad det er klassen kan, der bidrog til, at situationen blev mulig. At styrke de foretrukne fortællinger Som ovenstående udsnit af interviewet viser, hjalp de narrative spørgsmål mig til at komme til at tale om drengenes intentioner, at linke disse til fortællinger om konkret levet liv og til at interessere mig for de færdigheder, der havde bidraget til at gøre intentionernes realisering mulig. På denne måde kom drengegruppen fra dagens start

6 i gang med at styrke fortællingerne om, hvad de håbede på, og hvad der allerede lykkedes for dem. Eksternaliserede problemer I narrativ praksis er det imidlertid en væsentlig pointe, at det også kan give mening, at tale om det, der kan blive problematisk. I stedet for at tale om problemer som individuelle og iboende karaktertræk, taler man i stedet om dem som fænomener, der udøver negativ indflydelse på grupper eller enkeltpersoner. Denne måde at tale på kaldes i narrativ terminologi for eksternalisering, og handler om, at skille problemet fra personen ved at omtale problemet som et navneord (f.eks. depressionen), en selvstændig karakter (f.eks. hidsigproppen), en følelse (f.eks. jalousien) eller via en metafor (f.eks. de mørke skyer). Læs evt. mere om eksternalisering i (8) s Vi gør det allerede At tale eksternaliserende hjælper os til at kunne tale om problemer, uden at den person, som problemerne udøver indflydelse på, kommer til at føle skam og skyld. Samtidig giver udskillelsen af problemet som en selvstændig enhed os mulighed for at tænke mere fleksibelt om vanskeligheden. Vi kan i højere grad tænke på den som noget, der kommer og går, og derfor fylder mere i visse situationer end i andre. Vi kender allerede denne måde at tale på fra andre dele af vores hverdagsliv. For eksempel når vi taler om, at sulten meldte sig eller at trætheden overmandede mig. Dette slipper vi fint af sted med, uden at vi kæder det sammen med at have sultne eller trætte personlighedsstrukturer. På samme måde kan vi alle sammen ind imellem blive ramt af stædighed eller vreden kan løbe af med os, uden at det nødvendigvis siger noget om, hvem vi er. Det siger måske mere om, hvad der er vigtigt for os. Det kommer vi tilbage til. Lad os først kigge på den eksternaliserende del af dialogen i drengegruppen i 6.B: Jacob: Nu er vi her jo i dag fordi der også somme tider er et problem på spil, som gør noget dårligt for samarbejdet og sammenholdet i jeres gruppe. Det kunne være godt, hvis vi fik lidt styr på, hvad det er for et problem, og hvilke tricks det benytter sig af. På den måde, kan vi måske forhindre det i at forstyrre samarbejdsprojektet i dag. Har I nogen fornemmelse af, hvad man kan kalde problemet? Magnus: Man ku måske kalde det Den negative stemning

7 Jacob: Og hvad betyder det for jeres gruppe, når Den negative stemning får lov at tage over? Magnus: Nogen bliver kede af det, og får dårlig dag. Eller måske vælger de ikke at være en del af gruppen. Jacob: Hvad tænker du om det? Er det sådan det skal være, synes du? Er det sådan det skal være? Spørgsmålene i denne sekvens er inspireret af den narrative spørgeguide, der kaldes Positionskort 1.(5, s.56) Tanken er, at man kortlægger problemets negative effekter, og spørger til om det er sådan, den interviewede ønsker, det skal være (hvilket det ikke er). Herved kan man komme på sporet af, hvordan det i stedet er, personen håber på, at tingene kunne forme sig. Dette er inspireret af den franske filosof Jacques Derrida, der skabte begrebet Absent but implicit. Begrebet henviser til, at der i ethvert udsagn om, hvordan tingene ikke bør være, også ligger en fraværende men implicit forestilling om, hvordan tingene bør være (9, s. 198). Det er derfor, det giver mening og ligefrem er tilrådeligt at tale om problemer. Modstandserfaringer Hvis vi i drengegruppen ikke allerede havde været omkring det, som drengene foretrak og håbede på, kunne eksternaliserings-sekvensen havde fungeret som afsæt til denne del af samtalen. I stedet valgte jeg i den daværende situation at stille gruppen en anden type spørgsmål, der knyttede sig til undtagelser og færdigheder (8, s ): Jacob: Hvilke fortællinger har I om situationer, hvor Den negative stemning har været lige ved at tage over, men hvor det er lykkes jer at finde et modsvar, som hjalp med at få den til at fylde mindre eller helt forsvinde? Malthe: Jeg kender det fra, når vi spiller fodbold. Der kan Den negativ stemning komme på banen, hvis vi kommenterer på det, som vores medspillere gør dårligt, og når vi ikke er enige om, hvordan der skal dømmes. Jacob: Så dér kan Den negative stemning somme tider få held med at spille jer ud mod hinanden. Hvilke modsvar har I i disse situationer fundet, som fratager Den negative stemning noget af dens kraft? Malthe: Det er, når man siger Kom igen til sine medspillere i stedet for at kommentere på det negative, og

8 så tænkte jeg også på den dag, hvor vi lavede den aftale, at når der var tvivl om en kendelse, så var det kun de to, der var tættest på situationen, der skulle tale om, hvordan det skulle løses Jacob: Er der noget af det, vi taler om her, der kan være jer til hjælp i dag, hvis Den negative stemning skulle vise sig, tror du? Malthe: Der kunne godt blive brug for at sige Kom igen i dag. Vi kunne også godt aftale, at vi ikke alle sammen blander os, hvis to af os mener noget forskelligt om, hvad der skal gøres Agenter med nye ideer Ved at spørge til situationer, hvor problemet tidligere har været lige ved at overtage stemningen, men hvor det er lykkedes drengegruppen at gøre noget aktivt for at forhindre det, kastes lys på, at dette også vil være muligt i fremtiden. Ligeledes italesættes det, hvilke færdigheder drengene har at trække på i den forbindelse. Der er to pointer, som jeg gerne vil uddrage af denne sidste sekvens, inden vi sender drengene ud for at bygge. Den første er, at de foretrukne fortællinger ikke kun fungerer som modvægt til problemfortællingerne. De færdigheder, vi bliver opmærksomme på, ved at konsultere det foretrukne og undtagelserne, viser sig ofte også at have en brugbarhed i forhold til problemet. Det giver tit nye ideer at betragte problemet fra den platform, som vi får at stå på via kendskabet til intentionerne, italesættelsen af færdighederne og styrkelsen af de foretrukne fortællinger. Den anden pointe er, at opmærksomheden på, at det tidligere har været muligt at fravriste problemet indflydelse, styrker gruppens agenthed (9, s.211). Agenthedsbegrebet som det bruges i narrativ praksis tager udgangspunkt i det latinske ord agere, der betyder at handle. Ved at fokusere på drengegruppens forholden sig til problemet og på deres måder at handle, når problemet tidligere har forsøgt at forpurre den gode stemning, understreges det, at de ikke er passive eller hjælpeløse ofre, men personer med mulighed for at byde problemet aktiv trods. Drengegruppen havde både intentioner, meninger, færdigheder og erfaringer, hvilket morgeninterviewet bidrog til stod lidt mere klart for dem, da de begav sig ud i den mere fysiske del af projektet.

9 Bevidning fra forældregruppen Imens drengene knoklede med at grave huller, save i stolper og skrue tagplader fast, interviewede jeg de tilstedeværende forældre om, hvad de hver især havde bidt mærke i undervejs i interviewet med drengene. Jeg spurgte også, hvilken effekt drengenes fortællinger havde haft på forældrenes tanker om de tilsvarende temaer i deres eget liv. Pointerne fra forældreinterviewet skrev jeg sammen til et bevidningsbrev, som blev læst op ved dagens afslutning, hvor drengene også fik overrakt diplomer, der beskrev de bestræbelser og de færdigheder, som de selv havde italesat fra dagens start. Svaret, på hvorfor dagen sluttede med overrækkelse af bevidningsbrevet og diplomerne, får vi ved at sende en tanke tilbage til afsnittet om det intentionelle selv og sætningen derfra om, at... vi har brug for, at andre ser og bevidner vores hensigter og intentioner, for at de kan bekræftes som indlemmede i verden. Læs evt. mere om bevidning og brug af terapeutiske breve i (5, s ) eller (8, s. 143 og s. 165) Hvad med de skyldige? Som det fremgår, bidrog de narrative spørgsmål til, at drenge ikke skulle tale bekendende og helt ærligt med udgangspunkt i svagheder og mangler. En ting er imidlertid at styrke de foretrukne fortællinger, og sætte lys på de færdigheder, der kan bidrage til at trænge vanskelighederne i defensiven for de, der har været ramt af problemet. Men hvad med dem, der udøver mobningen? I artiklen fra Politiken er Helle Rabøl Hansen inde på, at de metoder som den gode stol eller klassemødet måske har undervurderet det efterliv, som samtalerne får, fordi man risikerer at mobberne måske bruger de ting, der er blevet sagt, som pay back bagefter. Hun har ligeledes en overvejelse om, at en bekendelse af, at man har mobbet, tilsyneladende ikke i sig selv løser problemet for meningen med mobning er jo, at det skal gøre ondt. Mobber som karaktertræk? Spørgsmålet er, om ikke den gode forsker med denne bemærkning kommer til at hænge fast i en strukturalistisk tænkning, hvor den mobbende adfærd ses som et et karaktertræk hos mobberen, der udmønter sig i et behov for at gøre et andet menneske ondt, som vil bestå uanset samtalens forløb. I et narrativt perspektiv giver det ikke mening at fastholde et individperspektiv, der tillægger negative intentioner til de

10 børn, der har haft udøvet de uønskede handlinger. I bogen Narrativ praksis i skolen skriver Michael Williams følgende: Til tider er der ikke engang tale om ondskabsfuldhed fra mobberens side. Det er ganske almindeligt, at mobberen ikke er klar over omfanget af den skade, han eller hun påfører offeret. (9, s.134). Sandheden er lokal Denne pointe opsummerer grunden til, at der er brug for, at vi i vores strukturering af samtaler i klassen giver børnene mulighed for at få lyttet til, hvad der er vigtigt for hinanden, til hvor tilfredse de hver især er med tingenes nuværende tilstand, og til hvad de håber på, at fremtiden vil bringe. At vi ved disse ting om hinanden er ikke givet. Vi tror for det meste, at de andre ser verden, ligesom vi selv gør. Derfor føler de, der oplever sig mobbet, sig sikre på, at de såkaldte mobbere mobber med vilje. Ligeledes kommer de, der bare gør noget for sjov, også til at tro, at alle andre synes, at det pågældende er sjovt. Problemet bliver da mangel på kendskab til hinandens intentioner, snarere end at nogen er ude på at gøre andre ondt. Det er mobningen, der er problemet Hvis noget af problemet opstår som følge af mangel på viden om effekten af vores handlinger og mangel på kendskab til hinandens intentioner, taler det samtidig for at bruge mindre krudt på, at lede efter årsager til den uhensigtsmæssige adfærd i de såkaldte mobberes personligheder. Fokus er ikke rettet mod årsagerne, men mod følgerne. Det, at der ikke bliver gravet i, hvordan mobningen er opstået, gør det nemmere for mobberne at forstå de følger, deres handlinger har for ofrene, og at indgå i den gruppe, der skal fortælle en ny historie om mobningen. Fraværet af bebrejdelser og skam giver mobberen mulighed for at redde ansigt, fordi der ikke kræves nogen form for tilståelse eller skyld. Der bliver ikke krævet undskyldninger, og der er ingen, der bliver udsat for bebrejdelser. Skylden skydes på selve mobningen, ikke på den eller de personer, der mobber. Michael Williams (9, s. 135) Idéen om problemet bestemmer løsningen Den idé man har, om hvad problemet er, har betydning for den løsning, man vælger at sætte ind med. Desværre

11 oplever jeg, at mange skoler og lærere tyr til såkaldte træningsmaterialer i forsøget på at lære børnene hensigtsmæssig kommunikation og opøve deres følelsesmæssige og sociale færdigheder. Det ligner lidt en gammel skoletænkning, der stikker hovedet frem i disse situationer; nemlig tanken om at det er bibringelse af nye færdigheder, der skal til, hvis vi skal løse problemet. Fortællinger om færdigheder Den, der strukturerer samtaler mellem børn med en narrativ tanke i blikket, vil ikke primært være optaget af, at lære børnene nye færdigheder i forhold til at få løst problemet. Fokus vil i højere grad være på, hvilke færdigheder, der findes allerede, og på hvordan vi kan få adgang til fortællinger om disse færdigheder. Hvordan kan det være, at dette ikke er blevet værre, kunne man eksempelvis spørge både børnene og sig selv. Nogen gør allerede noget og der findes en viden, der kan bringes i spil. Afsluttende tanker Med udgangspunkt i Politikens artikel Indsats mod mobberi kan skade børn har vi været omkring nogle narrative pointer, der kan bidrage til mulige forklaringer på, hvorfor metoderne kan ende med at gøre mere skade end gavn. Her iblandt at metoder som den gode stol og klassemødet via deres oplæg til bekendelser og helt ærligt kan komme til at bære ved til et strukturalistisk tankesæt, som adresserer problemer som iboende personligheden hos det enkelte individ. Selv de forskere, der i Politikens artikel fremlægger deres forbehold over for metoderne, kommer visse steder selv til at tale ind i denne tænkning. Dette blandt andet i deres beskrivelser af de såkaldte mobbere, som forskerne kommer til at tillægge intentioner om at ville gøre andre ondt. Nye veje at gå Via eksemplet fra samarbejdsdagen for drengegruppen i 6.B, har vi set eksempler på narrative spørgeguides og samtaleformer, der kan bidrage til at navigere uden de strukturalistiske faldgrupper. Blandt andet har vi været omkring at lytte til intentioner, spørge til værdier, tykne foretrukne fortællinger, sætte fokus på færdigheder, eksternalisere problemer, finde det fraværende i det underforståede, navigere efter positionskort, fremhæve undtagelser, skabe agenthed og bekræfte via bevidning.

12 Op af stolen Som varslet i indledningen har pladsen ikke tilladt, at alle disse metoder har kunnet præsenteres i detaljer. Jeg håber imidlertid, at deres optræden i teksten trods alt har kunnet give en fornemmelse af, hvordan narrativ praksis kan inspirere lærere og ATK-vejledere til at finde nye veje til at styrke fællesskabet i klassen via voksenstyrede dialoger med børnene. Der findes som tidligere nævnt meget god litteratur om narrativ praksis for de, som måtte har fået blod på tanden i forhold til at rejse sig fra sin plads i den gode stol og begive sig ud i de narrative landskaber. Litteratur: 1: Mainz, P. (2014). Indsats mod mobberi kan skade børn. Politiken : Walther, S., Carey, M. (2009). Narrative therapy, difference and possibility Context October : Haslebo, M. (2012). Anerkendende følgeskab. Dansk psykologisk forlag 4: Holmgren, A. Citat fra mine noter, som jeg har angivet er fra en artikel i Alt for damerne. Titel og udgivelsesår er endnu ikke fundet, men Holmgren, A udtaler selv pr. mail: Det er helt sikkert noget, jeg kunne have sagt. 5: White, Michael. (2008). Kort over narrative landskaber. Hans Reitzels Forlag. 6: Larsen, J. Bevidstløs coaching eller konfliktuel coaching. Artikel på 7: Fisher, A. (2005). Power and the promise of innocent places. Narrative Network News, (34), s : Morgan, Alice. (2005).Narrative samtaler. Hans Reitzels Forlag. 9: Holmgren, A. og Nevers, M (2012) Narrativ Praksis i skolen. Hans Reitzels Forlag.

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning

Læs mere

Hver dag er en skoledag

Hver dag er en skoledag Hver dag er en skoledag Jimmy kommer ikke i skole i dag det er min far, der ringer... Hvorfor er det vigtigt at have fokus på fremmøde? Højt skolefravær kan medføre: Faglige vanskeligheder Trivselsproblemer

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

MOTIVATION OG FASTHOLDELSE I ARBEJDET MED UNGE

MOTIVATION OG FASTHOLDELSE I ARBEJDET MED UNGE Niels-Henrik Sørensen Cand. Psych. Aut. Post. Grad. Narrative Therapy EMCC Certificeret Systemisk Coach Multiteoretisk organisationspsykologiske KOK konsulent Ekstern lektor CBS, Cand. Merc. Psych MOTIVATION

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Solution Focused Brief Therapy

Solution Focused Brief Therapy Solution Focused Brief Therapy Metode til arbejdet med skolebørn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Master i specialpædagogik Helle B. Brandt Nordisk Stammekonference Bergen 2011 Børn og

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering - Januar 2014

Undervisningsmiljøvurdering - Januar 2014 Undervisningsmiljøvurdering - Januar 2014 Hvorfor skal vi lave det For at sikre et godt undervisningsmiljø, der er sundheds- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Hvad er sundheds og sikkerhedsmæssigt forsvarligt-

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Livets ligning går sjældent op

Livets ligning går sjældent op Livets ligning går sjældent op Af Jacob Folke Rasmussen En af gaverne, ved at samarbejde med børn, hvis liv har været under indflydelse af forskellige problemstillinger, er, at de ting, der har været på

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Jeg er ikke en særlig god underviser!!! Historier eller hændelser der understøtter den historie om mig selv. Min egen fortælling og andres

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen At lære af eleverne Screening og psykoedukation på et narrativt og systemisk grundlag. Samarbejde mellem lærere, psykolog og elever på en ungdomsuddannelse - Kold htx, Odense Af: Psykolog Martin Dahl og

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Samarbejdsmøder. Dorte Nissen. dn@inpraxis.dk

Samarbejdsmøder. Dorte Nissen. dn@inpraxis.dk Samarbejdsmøder som konflikthåndtering light Dorte Nissen dn@inpraxis.dk 1 Sig et par ord om dig selv fortæl evt. lidt om hvor du arbejder henne, og hvad der særligt optager dig Når du er kommet til denne

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

De unges fortællinger

De unges fortællinger De unges fortællinger Det perfekte liv Konference arrangeret af Generator Scandic Odense d. 29.1.2015 Anna Fjeldsted I det terapeu*ske samfund kan vi al*d lige komme med en smart psykologisk forklaring.

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Side 1 af 15. Hvad viser diagrammerne? Resultatudtrækket er foretaget 20. april 2011

Side 1 af 15. Hvad viser diagrammerne? Resultatudtrækket er foretaget 20. april 2011 Resultatudtrækket er foretaget 20. april 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

SÅDAN håndterer DU MOBNING

SÅDAN håndterer DU MOBNING TEMA: MOBNING SÅDAN HÅNDTERER DU MOBNING SÅDAN håndterer DU MOBNING Mobning finder desværre sted på rigtig mange arbejdspladser og ødelægger både livskvaliteten for dem, som det går ud over, og produktiviteten

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765 DANS & DIALOG MIZZ UNDERSTOOD Niels Simon August AKTIV OG SJOV LÆRING I DANSENS TEGN Side 1 af 10 Indhold HVAD ER DANS & DIALOG?... 3 MÅLGRUPPE... 3 FORMÅL... 3 Folkeskolen... 4 Gymnasier... 4 MÅLSÆTNINGER

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 I klassen: 1. Hvilken af nedenstående påstande passer bedst til dig? (93 a. Jeg er en af de dygtigste i klassen. 16 % b. Enkelte

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

GRUNDUDDANNELSE I NARRATIV PRAKSIS FOR SOCIALARBEJDERE UDDANNELSESFORLØB 2013-2014

GRUNDUDDANNELSE I NARRATIV PRAKSIS FOR SOCIALARBEJDERE UDDANNELSESFORLØB 2013-2014 GRUNDUDDANNELSE I NARRATIV PRAKSIS FOR SOCIALARBEJDERE UDDANNELSESFORLØB 2013-2014 I en narrativ ramme arbejder man med socialt udsatte unge og deres familier ved at arbejde med de fortællinger, som de

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Liv i det ensomme ægteskab

Liv i det ensomme ægteskab Artikel fra Kristelig Dagblad 20. jan. 2012: Liv i det ensomme ægteskab Når børnene ikke længere fylder hjemmet, og sølvbrylluppet nærmer sig, oplever mange par en stor ensomhed i forholdet. Erkendelsen

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper

Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper Mette Pryds, kursus for vejledere modul 2, Roskilde oktober 2012 Er det overhovedet noget nyt? Coaching Homer omtaler i Odysseen den kloge gamle mand, Mentor,

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER MOBBET.DK Mobbet.dk har til formål at tilbyde en række værktøjer til modvirning af mobning i alle dens afskygninger. Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. UNDERVISNINGSMATERIALE

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning.

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Definition: Der er mange myter om mobning. Ofte benyttes begrebet mobning i flere betydninger eller som synonym for mere uskyldige former for drillerier eller

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

FEEDBACK. - redskab for personlig og organisatorisk udvikling. www.mårup.dk. "Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring" Guro Øiestad

FEEDBACK. - redskab for personlig og organisatorisk udvikling. www.mårup.dk. Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring Guro Øiestad FEEDBACK - redskab for personlig og organisatorisk udvikling "Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring" Guro Øiestad Notatets formål hvorfor give feedback etik hvordan give og modtage Hvorfor feedback

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere