Op af stolen ud i solen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Op af stolen ud i solen"

Transkript

1 Op af stolen ud i solen Af: Jacob Folke Rasmussen Politiken bragte den 17. marts 2014 artiklen Indsats mod mobberi kan skade børn (1). I artiklen formidles resultaterne af et forskningsprojekt, der har undersøgt virkningen af forskellige samtalebaserede metoder mod mobning. En af undersøgelsens pointer er, at indsatser som den gode stol og klassemødet, der iværksættes for at vække omsorg blandt kammerater og styrke de børn, der er i fare for at blive marginaliseret, kan ende med at have den stik modsatte effekt. Jeg vil i det følgende kigge nærmere på, hvordan dette giver mening i et narrativt perspektiv. Ligeledes vil jeg komme med bud på, hvilke alternative samtaleformer den narrative praksis har at tilbyde, der kan hjælpe lærere og ATK-vejledere med at holde fast i intentionen om at styrke fællesskabet i klassen via strukturerede dialoger med børnene, men i en form hvor der navigeres uden om de uønskede bivirkninger. (Pladsen tillader ikke, at metoderne, der præsenteres undervejs, beskrives i detaljer. Jeg vil derfor visse steder i teksten tillade mig blot at henvise til anden litteratur, der beskriver den pågældende metode mere indgående) Det sku vær så godt For nogen kan det formodentlig lyde lidt underligt, at det skulle kunne skabe grobund for øget mobning, at tingene bliver sagt højt. Har vi ikke i mange år hørt, at det er positivt at kunne sætte ord på sine følelser, og at det er godt at turde være åben og ærlig over for andre? Det er i hvert fald denne tanke, der ligger bag metoder som den gode stol. Ideen er, at når alle fortæller, hvordan de har det, vil det vække omsorg, så man automatisk får lyst til at passe på hinanden fortæller Stine Kaplan Jørgensen fra Aarhus Universitet i Politikens artikel. Ideen om en indre kerne Hele tanken om at sætte ord på, hvordan man har det inden i og at kunne åbne op overfor andre, udspringer af det tankesæt, man kalder strukturalistisk tænkning. Men hvad er det for noget, vi formodes at have inde i os, som vi kan åbne op for? Vi har i den vestlige verden en tradition for at tænke, at der inderst i vores personlighed findes en grundlæggende struktur, der styrer vores selvforståelse (2). I et strukturalistisk perspektiv betragtes selvet som en indre og forholdsvis uforanderlig faktor. Ydermere har man den opfattelse, at vores indre styrker, ressourcer, egenskaber

2 og behov kommer til udtryk gennem vores handlinger, som herved fremstår som ydre manifestationer af det indre følelsesliv. Heraf følger to ideer: For det første ideen om, at hvis man får fortalt, hvordan man har det inderst inde, så vil de andre bedre forstå, hvorfor man handler, som man gør. For det andet ideen om, at andre mennesker har mulighed for at observere handlinger på en anden måde end den, der udfører dem. Følgen af dette er, at omgivelserne derved formodes at kunne fortolke de følelser og personlighedsstrukturer, der ligger bag personens handlinger på måder, som vedkommende ikke selv er i stand til. Det er denne logik, der ligger bagved hele traditionen omkring testning og observation - og bag tanken om, at det er de andre, der kan fortælle os, hvordan vi helt ærligt er. Myten om ærlighed Mange af os er vokset op med en særlig diskurs om, at ærlighed ubetinget er af det gode og derfor et mål i sig selv. I bogen Anerkendende følgeskab kalder forfatterne fænomenet for myten om ærlighed. De spørger samtidig, hvor ofte det er lykkedes os at sige vores ærlige, kritiske mening til en anden, hvorefter den anden har svaret: Ja, det har du egentlig ret i. Tak fordi du gjorde mig opmærksom på det. Det vil jeg straks ændre på. (3, s.36-37) Det vi skal sige højt Allan Holmgren har følgende bud på, hvad vi kan pejle efter i vores udvælgelse af, hvad vi vælger at sige højt: "Vi får hele tiden at vide, at vi skal mærke efter, hvad vi mener, sige det lige ud, og stå ved hver et ord. Men det er noget vrøvl. Der findes kun to acceptable motiver til at sige sin uforbeholdne mening. 1: Du skal kun sige det, du regner med kan skabe en bedre relation mellem dig og andre. 2: Du skal kun sige det, du regner med, kan skabe en bedre verden - både for dig og alle andre."(4) og så det faktisk skidt Spørgsmålet er, om mobbedialogerne rund omkring i klasseværelserne opfylder de to kriterier, som Allan Holmgren foreslår at de skaber bedre relationer og en bedre verden. Nogle gange risikerer man ligefrem, at metoderne gør mere ondt, end de gør godt, siger Stine Kaplan Jørgensen i Politikens artikel. Mobningsforsker Helle Rabøl Hansen supplerer med følgende kommentar: Problemet er, at klassemødet bygger på at gå til bekendelse om, hvor ond man har været, eller hvor ked af

3 det man er blevet. At gå til bekendelse nærmer sig noget halvterapeutisk, hvor man kan komme til at føle sig meget udsat. Det intentionelle selv Men hvad skal man så spørge til, hvis målet ikke er at skabe dialoger, hvor børn eller voksne bekender deres inderste følelser eller siger deres helt ærlige mening om de andre? Et første skridt kan være, at opgive tanken om, at der findes en fast defineret sandhed om, hvem den enkelte er. Michael White taler om at gå fra at fokusere på det indre selv til at fokusere på det intentionelle selv (5, s ). Frem for at se på identitet som summen af styrker og mangler i vores indre struktur, interesserer han sig for de hensigter, værdier, håb & drømme og principper, der ligger til grund for vores handlinger. Den franske filosof Gilles Deleuze supplerer dette med sine tanker om, at alting altid er i sin vorden. I stedet for at interessere sig for, hvem vi er, lægger Deleuze mere vægt på, hvem vi er i gang med at blive (2, s. 4). Via omvejen om den anden Vores selv-skabelser finder imidlertid ikke kun sted ved, at vi over for os selv får formuleret vores hensigter og intentioner. Vi har brug for, at andre ser og bevidner disse hensigter og intentioner, for at de kan bekræftes som indlemmede i verden. På denne måde kan man tale om, at identitet i et narrativt perspektiv skabes i et samspil mellem individ og medmennesker. Der er en bevægelse indefra og ud i form af de intentioner og værdier, som vi via vores handlinger forsøger at få til at gå i opfyldelse. Samtidig er der en bevægelse udefra og ind i form af den feedback, vores medmenneskesker giver os på disse forsøg. Selvet skabes via omvejen om den anden, som den franske filosof Paul Ricoeur beskriver det (6). De steder i vores liv, hvor vi trives bedst, er måske der, hvor der er match. Dér hvor der er overensstemmelse mellem den identitet, vi foretrækker, og den identitet vores omgivelser tillægger os Samtaler med andre perspektiver Vi nærmer os tidspunktet, hvor det bliver relevant at stille spørgsmålet, hvad disse narrative og poststrukturalistiske tanker om identitet betyder for den mulige samtalepraksis i en skoleklasse. For mig at se betyder de først og fremmest

4 et skift i perspektiv. Frem for at få børnene til at bekende deres svagheder og mangler, eller at få dem til at fortælle helt ærligt, hvad de synes om hinanden, må vi i højere grad interessere os for, hvilke intentioner, håb og værdier, børnene har, interessere os for hvem de gerne vil være, for hvilke historier de ville ønske, at de andre fortalte, og for hvornår de synes, det går bedst med dette. 6.B s samarbejdsdag Jeg blev på et tidspunkt inviteret til at deltage i en trivselsdag for drengegruppen i en 6. klasse. Der havde gennem et stykke tid været en del konflikter i gruppen, og nu var forældre og lærere blevet enige om, at de ville gøre noget. De havde derfor planlagt en samarbejdslørdag, hvor de 14 drenge skulle bygge et skur til skolens SFO. Tanken var, at det ville styrke sammenholdet, at have en konkret opgave, som krævede, at alle tog fat, og at de stod eventuelle trængsler igennem sammen. (Læg mærke til at der også ligger et helt tankesæt, om hvad der er hjælpsomt, bag disse ideer. There s no innocent places ) (7) Interview om det vigtige Jeg blev inviteret med til samarbejdsdagen ud fra en overvejelse om, at det måske ville gøre noget godt, hvis der i forløbet også indgik en form for struktureret samtale drengene imellem. Vi startede derfor dagen i SFO ens køkken, hvor forældrene havde arrangeret morgenmad. Efter vi havde spist, interviewede jeg drengene på skift, om hvad det var vigtigt for dem hver især, at gruppen fik vist eller gjort i løbet af dagen Drengene svarede i begyndelsen med sætninger som at kommunikere godt, at være hjælpsomme, at samarbejde og at opmuntre hinanden. For ikke at blive i overskrifterne, spurgte jeg derefter ind til, hvorfor dette var vigtigt for dem. Dette ud fra en tanke om, at der tit er nogle pointer vi går glip af, hvis vi for hurtigt tror, at vi forstår den anden. Eksempelvis vil de fleste mennesker nok svare ja, til at de synes, at det er vigtigt at kommunikere godt. Men svarene på, hvorfor dette er vigtigt, vil gå i mange forskellige retninger.

5 Lars: Jeg synes, vi skal gøre os umage med at kommunikere godt Jacob: Hvor synes du det? Lars: For så opdager man det hurtigere, hvis nogen har det svært Fra begreb til fortælling I Lars svar ligger en indikation af, at han har levede erfaringer med at kommunikere godt. For at linke det overordnede begreb til konkrete hændelser, der rent faktisk har fundet sted, kan det være virksomt at spørge til de fortællinger, der har ført frem til denne erfaring. Jacob: Kan du komme på en fortælling fra jeres liv i klassen, der viser hvordan du har lært, at man hurtigere opdager, hvis nogen har det svært, hvis man kommunikerer godt? Lars: For eksempel dengang Dennis fortalte, at hans mor var syg. Vi havde slet ikke opdaget, hvor meget han tænke på det. Jacob: Hvordan blev det muligt, at Dennis fik fortalt det, tror du? Hvad er det, I kan som klasse, der hjalp til, at I fik talt om det? Lars: Måske det er noget med at lytte, når det virkelig gælder. Så lægger man ligesom det seje lidt mere ned Fokus på færdigheder Spørgsmålet om, hvordan det dengang blev muligt at kommunikere godt, stiller jeg for at få sat fokus på færdigheder. Det lyder som om, det gjorde en forskel for Lars og for klassen, dengang Dennis fortalte om sin mor. Men for ikke at tilskrive det held eller tilfældigheder, at begivenheden fandt sted, vælger jeg at spørge ind til, hvad det er klassen kan, der bidrog til, at situationen blev mulig. At styrke de foretrukne fortællinger Som ovenstående udsnit af interviewet viser, hjalp de narrative spørgsmål mig til at komme til at tale om drengenes intentioner, at linke disse til fortællinger om konkret levet liv og til at interessere mig for de færdigheder, der havde bidraget til at gøre intentionernes realisering mulig. På denne måde kom drengegruppen fra dagens start

6 i gang med at styrke fortællingerne om, hvad de håbede på, og hvad der allerede lykkedes for dem. Eksternaliserede problemer I narrativ praksis er det imidlertid en væsentlig pointe, at det også kan give mening, at tale om det, der kan blive problematisk. I stedet for at tale om problemer som individuelle og iboende karaktertræk, taler man i stedet om dem som fænomener, der udøver negativ indflydelse på grupper eller enkeltpersoner. Denne måde at tale på kaldes i narrativ terminologi for eksternalisering, og handler om, at skille problemet fra personen ved at omtale problemet som et navneord (f.eks. depressionen), en selvstændig karakter (f.eks. hidsigproppen), en følelse (f.eks. jalousien) eller via en metafor (f.eks. de mørke skyer). Læs evt. mere om eksternalisering i (8) s Vi gør det allerede At tale eksternaliserende hjælper os til at kunne tale om problemer, uden at den person, som problemerne udøver indflydelse på, kommer til at føle skam og skyld. Samtidig giver udskillelsen af problemet som en selvstændig enhed os mulighed for at tænke mere fleksibelt om vanskeligheden. Vi kan i højere grad tænke på den som noget, der kommer og går, og derfor fylder mere i visse situationer end i andre. Vi kender allerede denne måde at tale på fra andre dele af vores hverdagsliv. For eksempel når vi taler om, at sulten meldte sig eller at trætheden overmandede mig. Dette slipper vi fint af sted med, uden at vi kæder det sammen med at have sultne eller trætte personlighedsstrukturer. På samme måde kan vi alle sammen ind imellem blive ramt af stædighed eller vreden kan løbe af med os, uden at det nødvendigvis siger noget om, hvem vi er. Det siger måske mere om, hvad der er vigtigt for os. Det kommer vi tilbage til. Lad os først kigge på den eksternaliserende del af dialogen i drengegruppen i 6.B: Jacob: Nu er vi her jo i dag fordi der også somme tider er et problem på spil, som gør noget dårligt for samarbejdet og sammenholdet i jeres gruppe. Det kunne være godt, hvis vi fik lidt styr på, hvad det er for et problem, og hvilke tricks det benytter sig af. På den måde, kan vi måske forhindre det i at forstyrre samarbejdsprojektet i dag. Har I nogen fornemmelse af, hvad man kan kalde problemet? Magnus: Man ku måske kalde det Den negative stemning

7 Jacob: Og hvad betyder det for jeres gruppe, når Den negative stemning får lov at tage over? Magnus: Nogen bliver kede af det, og får dårlig dag. Eller måske vælger de ikke at være en del af gruppen. Jacob: Hvad tænker du om det? Er det sådan det skal være, synes du? Er det sådan det skal være? Spørgsmålene i denne sekvens er inspireret af den narrative spørgeguide, der kaldes Positionskort 1.(5, s.56) Tanken er, at man kortlægger problemets negative effekter, og spørger til om det er sådan, den interviewede ønsker, det skal være (hvilket det ikke er). Herved kan man komme på sporet af, hvordan det i stedet er, personen håber på, at tingene kunne forme sig. Dette er inspireret af den franske filosof Jacques Derrida, der skabte begrebet Absent but implicit. Begrebet henviser til, at der i ethvert udsagn om, hvordan tingene ikke bør være, også ligger en fraværende men implicit forestilling om, hvordan tingene bør være (9, s. 198). Det er derfor, det giver mening og ligefrem er tilrådeligt at tale om problemer. Modstandserfaringer Hvis vi i drengegruppen ikke allerede havde været omkring det, som drengene foretrak og håbede på, kunne eksternaliserings-sekvensen havde fungeret som afsæt til denne del af samtalen. I stedet valgte jeg i den daværende situation at stille gruppen en anden type spørgsmål, der knyttede sig til undtagelser og færdigheder (8, s ): Jacob: Hvilke fortællinger har I om situationer, hvor Den negative stemning har været lige ved at tage over, men hvor det er lykkes jer at finde et modsvar, som hjalp med at få den til at fylde mindre eller helt forsvinde? Malthe: Jeg kender det fra, når vi spiller fodbold. Der kan Den negativ stemning komme på banen, hvis vi kommenterer på det, som vores medspillere gør dårligt, og når vi ikke er enige om, hvordan der skal dømmes. Jacob: Så dér kan Den negative stemning somme tider få held med at spille jer ud mod hinanden. Hvilke modsvar har I i disse situationer fundet, som fratager Den negative stemning noget af dens kraft? Malthe: Det er, når man siger Kom igen til sine medspillere i stedet for at kommentere på det negative, og

8 så tænkte jeg også på den dag, hvor vi lavede den aftale, at når der var tvivl om en kendelse, så var det kun de to, der var tættest på situationen, der skulle tale om, hvordan det skulle løses Jacob: Er der noget af det, vi taler om her, der kan være jer til hjælp i dag, hvis Den negative stemning skulle vise sig, tror du? Malthe: Der kunne godt blive brug for at sige Kom igen i dag. Vi kunne også godt aftale, at vi ikke alle sammen blander os, hvis to af os mener noget forskelligt om, hvad der skal gøres Agenter med nye ideer Ved at spørge til situationer, hvor problemet tidligere har været lige ved at overtage stemningen, men hvor det er lykkedes drengegruppen at gøre noget aktivt for at forhindre det, kastes lys på, at dette også vil være muligt i fremtiden. Ligeledes italesættes det, hvilke færdigheder drengene har at trække på i den forbindelse. Der er to pointer, som jeg gerne vil uddrage af denne sidste sekvens, inden vi sender drengene ud for at bygge. Den første er, at de foretrukne fortællinger ikke kun fungerer som modvægt til problemfortællingerne. De færdigheder, vi bliver opmærksomme på, ved at konsultere det foretrukne og undtagelserne, viser sig ofte også at have en brugbarhed i forhold til problemet. Det giver tit nye ideer at betragte problemet fra den platform, som vi får at stå på via kendskabet til intentionerne, italesættelsen af færdighederne og styrkelsen af de foretrukne fortællinger. Den anden pointe er, at opmærksomheden på, at det tidligere har været muligt at fravriste problemet indflydelse, styrker gruppens agenthed (9, s.211). Agenthedsbegrebet som det bruges i narrativ praksis tager udgangspunkt i det latinske ord agere, der betyder at handle. Ved at fokusere på drengegruppens forholden sig til problemet og på deres måder at handle, når problemet tidligere har forsøgt at forpurre den gode stemning, understreges det, at de ikke er passive eller hjælpeløse ofre, men personer med mulighed for at byde problemet aktiv trods. Drengegruppen havde både intentioner, meninger, færdigheder og erfaringer, hvilket morgeninterviewet bidrog til stod lidt mere klart for dem, da de begav sig ud i den mere fysiske del af projektet.

9 Bevidning fra forældregruppen Imens drengene knoklede med at grave huller, save i stolper og skrue tagplader fast, interviewede jeg de tilstedeværende forældre om, hvad de hver især havde bidt mærke i undervejs i interviewet med drengene. Jeg spurgte også, hvilken effekt drengenes fortællinger havde haft på forældrenes tanker om de tilsvarende temaer i deres eget liv. Pointerne fra forældreinterviewet skrev jeg sammen til et bevidningsbrev, som blev læst op ved dagens afslutning, hvor drengene også fik overrakt diplomer, der beskrev de bestræbelser og de færdigheder, som de selv havde italesat fra dagens start. Svaret, på hvorfor dagen sluttede med overrækkelse af bevidningsbrevet og diplomerne, får vi ved at sende en tanke tilbage til afsnittet om det intentionelle selv og sætningen derfra om, at... vi har brug for, at andre ser og bevidner vores hensigter og intentioner, for at de kan bekræftes som indlemmede i verden. Læs evt. mere om bevidning og brug af terapeutiske breve i (5, s ) eller (8, s. 143 og s. 165) Hvad med de skyldige? Som det fremgår, bidrog de narrative spørgsmål til, at drenge ikke skulle tale bekendende og helt ærligt med udgangspunkt i svagheder og mangler. En ting er imidlertid at styrke de foretrukne fortællinger, og sætte lys på de færdigheder, der kan bidrage til at trænge vanskelighederne i defensiven for de, der har været ramt af problemet. Men hvad med dem, der udøver mobningen? I artiklen fra Politiken er Helle Rabøl Hansen inde på, at de metoder som den gode stol eller klassemødet måske har undervurderet det efterliv, som samtalerne får, fordi man risikerer at mobberne måske bruger de ting, der er blevet sagt, som pay back bagefter. Hun har ligeledes en overvejelse om, at en bekendelse af, at man har mobbet, tilsyneladende ikke i sig selv løser problemet for meningen med mobning er jo, at det skal gøre ondt. Mobber som karaktertræk? Spørgsmålet er, om ikke den gode forsker med denne bemærkning kommer til at hænge fast i en strukturalistisk tænkning, hvor den mobbende adfærd ses som et et karaktertræk hos mobberen, der udmønter sig i et behov for at gøre et andet menneske ondt, som vil bestå uanset samtalens forløb. I et narrativt perspektiv giver det ikke mening at fastholde et individperspektiv, der tillægger negative intentioner til de

10 børn, der har haft udøvet de uønskede handlinger. I bogen Narrativ praksis i skolen skriver Michael Williams følgende: Til tider er der ikke engang tale om ondskabsfuldhed fra mobberens side. Det er ganske almindeligt, at mobberen ikke er klar over omfanget af den skade, han eller hun påfører offeret. (9, s.134). Sandheden er lokal Denne pointe opsummerer grunden til, at der er brug for, at vi i vores strukturering af samtaler i klassen giver børnene mulighed for at få lyttet til, hvad der er vigtigt for hinanden, til hvor tilfredse de hver især er med tingenes nuværende tilstand, og til hvad de håber på, at fremtiden vil bringe. At vi ved disse ting om hinanden er ikke givet. Vi tror for det meste, at de andre ser verden, ligesom vi selv gør. Derfor føler de, der oplever sig mobbet, sig sikre på, at de såkaldte mobbere mobber med vilje. Ligeledes kommer de, der bare gør noget for sjov, også til at tro, at alle andre synes, at det pågældende er sjovt. Problemet bliver da mangel på kendskab til hinandens intentioner, snarere end at nogen er ude på at gøre andre ondt. Det er mobningen, der er problemet Hvis noget af problemet opstår som følge af mangel på viden om effekten af vores handlinger og mangel på kendskab til hinandens intentioner, taler det samtidig for at bruge mindre krudt på, at lede efter årsager til den uhensigtsmæssige adfærd i de såkaldte mobberes personligheder. Fokus er ikke rettet mod årsagerne, men mod følgerne. Det, at der ikke bliver gravet i, hvordan mobningen er opstået, gør det nemmere for mobberne at forstå de følger, deres handlinger har for ofrene, og at indgå i den gruppe, der skal fortælle en ny historie om mobningen. Fraværet af bebrejdelser og skam giver mobberen mulighed for at redde ansigt, fordi der ikke kræves nogen form for tilståelse eller skyld. Der bliver ikke krævet undskyldninger, og der er ingen, der bliver udsat for bebrejdelser. Skylden skydes på selve mobningen, ikke på den eller de personer, der mobber. Michael Williams (9, s. 135) Idéen om problemet bestemmer løsningen Den idé man har, om hvad problemet er, har betydning for den løsning, man vælger at sætte ind med. Desværre

11 oplever jeg, at mange skoler og lærere tyr til såkaldte træningsmaterialer i forsøget på at lære børnene hensigtsmæssig kommunikation og opøve deres følelsesmæssige og sociale færdigheder. Det ligner lidt en gammel skoletænkning, der stikker hovedet frem i disse situationer; nemlig tanken om at det er bibringelse af nye færdigheder, der skal til, hvis vi skal løse problemet. Fortællinger om færdigheder Den, der strukturerer samtaler mellem børn med en narrativ tanke i blikket, vil ikke primært være optaget af, at lære børnene nye færdigheder i forhold til at få løst problemet. Fokus vil i højere grad være på, hvilke færdigheder, der findes allerede, og på hvordan vi kan få adgang til fortællinger om disse færdigheder. Hvordan kan det være, at dette ikke er blevet værre, kunne man eksempelvis spørge både børnene og sig selv. Nogen gør allerede noget og der findes en viden, der kan bringes i spil. Afsluttende tanker Med udgangspunkt i Politikens artikel Indsats mod mobberi kan skade børn har vi været omkring nogle narrative pointer, der kan bidrage til mulige forklaringer på, hvorfor metoderne kan ende med at gøre mere skade end gavn. Her iblandt at metoder som den gode stol og klassemødet via deres oplæg til bekendelser og helt ærligt kan komme til at bære ved til et strukturalistisk tankesæt, som adresserer problemer som iboende personligheden hos det enkelte individ. Selv de forskere, der i Politikens artikel fremlægger deres forbehold over for metoderne, kommer visse steder selv til at tale ind i denne tænkning. Dette blandt andet i deres beskrivelser af de såkaldte mobbere, som forskerne kommer til at tillægge intentioner om at ville gøre andre ondt. Nye veje at gå Via eksemplet fra samarbejdsdagen for drengegruppen i 6.B, har vi set eksempler på narrative spørgeguides og samtaleformer, der kan bidrage til at navigere uden de strukturalistiske faldgrupper. Blandt andet har vi været omkring at lytte til intentioner, spørge til værdier, tykne foretrukne fortællinger, sætte fokus på færdigheder, eksternalisere problemer, finde det fraværende i det underforståede, navigere efter positionskort, fremhæve undtagelser, skabe agenthed og bekræfte via bevidning.

12 Op af stolen Som varslet i indledningen har pladsen ikke tilladt, at alle disse metoder har kunnet præsenteres i detaljer. Jeg håber imidlertid, at deres optræden i teksten trods alt har kunnet give en fornemmelse af, hvordan narrativ praksis kan inspirere lærere og ATK-vejledere til at finde nye veje til at styrke fællesskabet i klassen via voksenstyrede dialoger med børnene. Der findes som tidligere nævnt meget god litteratur om narrativ praksis for de, som måtte har fået blod på tanden i forhold til at rejse sig fra sin plads i den gode stol og begive sig ud i de narrative landskaber. Litteratur: 1: Mainz, P. (2014). Indsats mod mobberi kan skade børn. Politiken : Walther, S., Carey, M. (2009). Narrative therapy, difference and possibility Context October : Haslebo, M. (2012). Anerkendende følgeskab. Dansk psykologisk forlag 4: Holmgren, A. Citat fra mine noter, som jeg har angivet er fra en artikel i Alt for damerne. Titel og udgivelsesår er endnu ikke fundet, men Holmgren, A udtaler selv pr. mail: Det er helt sikkert noget, jeg kunne have sagt. 5: White, Michael. (2008). Kort over narrative landskaber. Hans Reitzels Forlag. 6: Larsen, J. Bevidstløs coaching eller konfliktuel coaching. Artikel på 7: Fisher, A. (2005). Power and the promise of innocent places. Narrative Network News, (34), s : Morgan, Alice. (2005).Narrative samtaler. Hans Reitzels Forlag. 9: Holmgren, A. og Nevers, M (2012) Narrativ Praksis i skolen. Hans Reitzels Forlag.

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Kursus i Narrative Samtaler for Psykiatri Plus

Kursus i Narrative Samtaler for Psykiatri Plus Kursus i Narrative Samtaler for Psykiatri Plus 2017-2018 Slagelse Program 9.8.17 Følgende bøger forventes anskaffet af deltagerne på dette forløb: Morgan, Alice ( 2005): Narrative samtaler - en introduktion.

Læs mere

Dag 3. Modul 3. Aarhus Coaching

Dag 3. Modul 3. Aarhus Coaching Dag 3 Modul 3 1 Udvidet feedback Som feedbacker har man: Styr på tiden Fokus på kropssprog Fokus på anvendelse af den pågældende model 2 Coachen som gamemaster W. Barnett Pearce Gamemasterens dobbelte

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011

OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011 OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011 Af: Tore Neergaard Kjellow Farrevej 33, 8464 Galten tlf: 20 33 13 37 mail: tore@oaf.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Problemformulering...

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Fortællingers anatomi

Fortællingers anatomi Narrativ pædagogik Efteruddannelsesdag for plejefamilier, sagsbehandlere og familieplejekonsulenter Program 9.00-10.30: Fokus på fortællinger Identitet 10.45-12.00: Identitet II Intentioner 12.00-12.45:

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

Sproget skaber verden

Sproget skaber verden Sproget skaber verden Gennem den måde, vi taler om og med børn og unge, er vi med til at skabe de fortællinger, de lever deres liv igennem Sproget skaber verden Hvorfor fokus på D I S P U K fortællinger?

Læs mere

Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning

Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning INDHOLDSFORTEGNELSE Definition Indledende forløb 1. Orientering til skolens ledelse 2. Orientering af forældre til offer

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Artikel Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Det professionelle samarbejde med forældre til børn og unge med

Læs mere

1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse. Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4

1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse. Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4 1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4 1 Handling når der opleves mobning...4 Handleplan til lærere og pædagoger til forebyggelse af mobning...5

Læs mere

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning

Læs mere

5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ /

5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ / Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. Råber I til mig, og går i hen og beder til mig, vil jeg høre jer. Søger

Læs mere

Læsevejledning til kompendium

Læsevejledning til kompendium Læsevejledning til kompendium Dokumentet hjælper dig med at skabe overblik over, hvilke tekster du skal læse fra gang til gang på uddannelsen. Derudover er det vist i hvilke tekster du kan finde information

Læs mere

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Elev APV Indledning

Elev APV Indledning Indledning I undersøgelsen af elevernes undervisningsmiljø er programmet Termometeret blevet brugt. Vi vil i den efterfølgende bearbejdning af undersøgelsen skitsere de forskellige svar eleverne har givet,

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Undervisningsmateriale til indskolingen

Undervisningsmateriale til indskolingen Undervisningsmateriale til indskolingen Øvelse 1: Snak i fællesskab Du kan starte med at (gen)fortælle, at tegnefilmen bl.a. viser, at børn og voksne tit tænker forskelligt. Malthes forældre tror slet

Læs mere

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole. Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme

Læs mere

Hver dag er en skoledag

Hver dag er en skoledag Hver dag er en skoledag Jimmy kommer ikke i skole i dag det er min far, der ringer... Hvorfor er det vigtigt at have fokus på fremmøde? Højt skolefravær kan medføre: Faglige vanskeligheder Trivselsproblemer

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Hvis din hest er død - så stå af

Hvis din hest er død - så stå af Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole Lærerens manual Max s Håndvaskeskole Sæt kryds ud for de aktiviteter, hvor man bør vaske hænder bagefter og forklar hvorfor. Før du spiser Når du har været på toilettet Når du har

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Indhold Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Del I Eksperimentet 16 Kapitel 1 Forudsætninger for fællesskab 17 Kapitel 2 Et spørgsmål om metode 31 Kapitel 3 Fællesskabets tavse stemme

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Lene Kaslov: Systemisk terapi

Lene Kaslov: Systemisk terapi Lene Kaslov: Systemisk terapi 'at tænke systemisk' - vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge; - at et problem kun kan forstås ud fra den sammenhæng, hvor det forekommer eller er en del

Læs mere

Du må være med! -1. Den, der altid kommer for sent

Du må være med! -1. Den, der altid kommer for sent Du må være med! -1 Den, der altid kommer for sent Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor. Men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning,

Læs mere

Test jeres klasse: Er du en god kammerat?

Test jeres klasse: Er du en god kammerat? Test jeres klasse: Er du en god kammerat? Testen kan bruges som oplæg til dialog mellem lærere og elever om svære situationer i skolen, og hvordan man som elev kan handle, for at gøre klassen og skolen

Læs mere

TRIVSELSPLAN JEG ER OK DU ER OK. A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD INDHOLD: Plan side 2 4. Konkrete tiltag 5. Litteraturliste 5

TRIVSELSPLAN JEG ER OK DU ER OK. A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD INDHOLD: Plan side 2 4. Konkrete tiltag 5. Litteraturliste 5 A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD TRIVSELSPLAN INDHOLD: Plan side 2 4 Konkrete tiltag 5 Litteraturliste 5 JEG ER OK DU ER OK Maj 2015 Vores arbejde har været meget inspireret af www.dcum.dk 1 Hvad forstår

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

- 2 - Den Systemiske Teori (tankegang)

- 2 - Den Systemiske Teori (tankegang) - 1 - Forord. Jeg har i mit faglige virke som socialpædagog gennem 23 år, specielt været interesseret i og opmærksom på sprogets virkning i interaktionen mennesket imellem. Som professionel omsorgsudøver

Læs mere

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014 Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb

Læs mere

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Jeg er ikke en særlig god underviser!!! Historier eller hændelser der understøtter den historie om mig selv. Min egen fortælling og andres

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen. Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk

Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen. Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk Program 1. Introduktion til det narrative vejledningsunivers 2. Eksternalisering 3. Kollektiv narrativ

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Kollegial supervision på et narrativt grundlag

Kollegial supervision på et narrativt grundlag Kollegial supervision på et narrativt grundlag 12.45 Oplæg om kollegial supervision på narrativt grundlag og erfaringer fra Tårnby skole 13.10 Øvelse - fra problemhistorie til foretrukken historie m. bevidning

Læs mere

Hvordan kan du som forælder i klassen bidrage til at stoppe mobning? Hvad gør du, når dit barn fortæller, at det bliver mobbet?

Hvordan kan du som forælder i klassen bidrage til at stoppe mobning? Hvad gør du, når dit barn fortæller, at det bliver mobbet? Hvad gør du, når dit barn fortæller, at det bliver mobbet? Hvordan kan du som forælder i klassen bidrage til at stoppe mobning? Hvordan kan du kommunikere med de andre forældre i klassen om mobningen?

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 3. årg.2009 3a, 3b M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for din skole? Ja, altid 15 / 46.88% Ja, for det meste

Læs mere

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere