Vand- og varmeregnskab - krav og form

Transkript

1 17 oktob er Etiske normer i ejendomsadministration Ejendomsforeningen Danmark har besluttet at sætte fokus på etik men hvad betyder det for os som administrator og dig som lejer? 06 Planlægning af større vedligeholdelsesarbejder Hvordan er processen, når vi planlægger større vedligeholdelsesarbejder på ejendommene. 16 Tinghaven Dan-Ejendomme as har startet udlejningen af 82 nyopførte lejeboliger i Søborg. Vand- og varmeregnskab - krav og form

2 De professionelle skal gå forrest Dele af ejendomsbranchen har i det danske mediebillede et noget blakket renommé. Det gælder især på udlejningsmarkedet. Den onde udlejer, der udnytter den stakkels lejer, er én af de historier, der jævnligt dukker op i aviser og tv-udsendelser. I kombination med en række større pressesager gennem de senere år er der skabt et lidt broget mediebillede af dem, der beskæftiger sig med fast ejendom. I den seriøse del af branchen, der tæller de fleste, er vi ikke tjent med det vrangbillede, der eksponeres i mediernes ofte enkeltstående historier. Historierne sår generel mistro og skaber barrierer også på de områder, hvor lejere og udlejere har fælles interesser. De professionelle ejendomsadministratorer skal gå forrest for at vende billedet, så offentligheden også får blik for alle de positive bidrag, der kommer fra den branche, som lever af at forsyne almindelige mennesker med et sted at bo. Nu er der nogle rammer for, hvordan udlejere og administratorer som minimum bør optræde og agere. Det er positivt. Og så må de professionelle udlejere og ejendomsadministratorer i praksis udvise den ordentlighed og anstændighed, som de etiske normer lægger op til. Vi skal også holde orden og rydde op i egne rækker, hvis det viser sig, at de etiske normer ikke overholdes. Vi skal samtidig være klar med en holdningsændring. Lejeren, uanset om det er en erhvervsvirksomhed eller en privat person, er en kunde. Og kunder behandler man ordentligt. Det handler efter vores mening om ordentlig service, åbenhed, dialog og kommunikation. Lejerne skal have en god service personlig og imødekommende uanset hvordan og i hvilket ærinde de henvender sig til os. Vi skal møde lejeren med åbenhed og tage initiativ til dialog om ejendommen. Da reglerne er komplicerede og ofte uigennemskuelige for lejerne, har de professionelle en særlig forpligtelse til at gøre kommunikationen med lejerne enkel og forståelig. Vi tror, at kombinationen af den ordentlighed, som de etiske normer er udtryk for, og øget kundefokusering langsomt, men sikkert vil medvirke til at skabe et mere positivt og langt mere korrekt mediebillede af hele udlejningsmarkedet. Men det kræver, at de professionelle skal gå forrest. God læselyst. Henrik Dahl Jeppesen, adm. direktør Med vedtagelsen af Etiske normer for ejendomsadministration, der gælder for alle medlemmer af Ejendomsforeningen Danmark udlejere som ejendomsadministratorer har branchen taget et stort skridt i den rigtige retning. Kontaktpersoner Andelsboligforeninger Lotte Wagner, lwa@dan-ejendomme.dk Almene boliger Iben Koch, iko@dan-ejendomme.dk Butikscentre Eva Handest Høyer, ehh@dan-ejendomme.dk Bygherrerådgivning Erik W. Bundesen, ewb@dan-ejendomme.dk Erhvervsudlejning og -ejendomme Gyrithe Saltorp, gsa@dan-ejendomme.dk Ejendomsservice Lars Olaf Larsen, lol@dan-ejendomme.dk Ejerforeninger Lotte Wagner, lwa@dan-ejendomme.dk Investeringsejendomme Henrik Dahl Jeppesen, hdj@dan-ejendomme.dk Kollegie- og ungdomsboliger Iben Koch, iko@dan-ejendomme.dk OPP/OPS Lars Olaf Larsen, lol@dan-ejendomme.dk Projektsalg og -udlejning Gyrithe Saltorp, gsa@dan-ejendomme.dk Lejepladsen udsendes til lejere i private boligejendomme administreret af Dan-Ejendomme as. Lejepladsen udgives af Dan-Ejendomme as, Tuborg Boulevard 12, DK-2900 Hellerup, (tlf.), (fax) / Dan-Ejendomme as, Saralyst Allé 53, 8270 Højbjerg, info@dan-ejendomme.dk, Ansvarshavende redaktør: Henrik Dahl Jeppesen, adm. direktør. Redaktionsudvalg: Maud Transbøl, boligdirektør, René Larsen, kundechef, cand.mag., Peter Jørgensen, cand.jur., Kristine M. Hansen, cand.jur., Ole Tange, ingeniør, Sandra Eskildsen, kommunikationsmedarbejder, cand.mag. Fotos: Steffen Roland Nielsen, Carsten Andersen, Fotolia og egne. Layout og produktion: Meydesign. Tryk: Printdivision. Oplag: stk. Eftertryk kun ifølge aftale og med kildeangivelse.

3 Etiske normer i ejendomsadministration Ejendomsforeningen Danmark har besluttet at sætte fokus på etik. Det bakker Dan-Ejendomme as fuldt op om. Ejendomsforeningen har netop vedtaget et sæt etiske normer for administration og drift af ejendomme, og Dan-Ejendomme as har været med til at påvirke formuleringen. Udvis respekt for dine medmennesker I de nye etiske normer er der en bestemmelse om, at vi skal udvise respekt for lejere, ejere og andre personer uanset disses køn, alder, race, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, nationalitet, social oprindelse, tilhørsforhold eller nationalt mindretal. Hensigten er, at vi skal udvise respekt og ikke forskelsbehandle de personer, som vi er i kontakt med i vores arbejde. Det er sund fornuft og i øvrigt udtryk for, hvordan vi også hidtil har behandlet alle, vi er i kontakt med. Derfor bakker vi selvfølgelig op herom, fortæller boligdirektør i Dan-Ejendomme as, Maud Transbøl. Kompetent administration Reglerne foreskriver desuden, at vi som administrator skal kunne leve op til de kundeaftaler, vi har indgået. Det betyder, at vi skal kunne følge med udviklingen, ændringer i lovgivningen mv. Derudover skal medarbejderne have de fornødne kompetencer i relation til de opgaver, vi som administrator skal udføre. Maud Transbøl uddyber: Vi ønsker at være en professionel samarbejdspartner over for vores kunder og en serviceminded, kompetent administrator over for alle lejere, og vi udvikler derfor både medarbejderne og virksomheden året rundt. De aftaler, vi indgår, er selvfølgelig bindende. Det er dem, der ligger til grund for vores daglige arbejde. Tilgodese lejere og ejere Vi administrerer ejendomme på vegne af vores kunder. Det indebærer bl.a., at vi skal servicere lejerne og sørge for en rentabel og fremtidssikret drift af ejendommen. Som administrator er det vores fornemmeste opgave at tage hensyn til ejere og lejere. Vi skal bl.a. sørge for, at der ikke opstår unødige konflikter, og det gør vi gennem dialog, kommunikation og et højt serviceniveau, fortsætter Maud Transbøl. Vi tager ansvar Formålet med vedtagelsen af de etiske normer er bl.a. at skabe respekt om erhvervet ejendomsadministration, ligesom de skal tjene som vejledning for alle aktører på markedet. Vi tror på, at de etiske normer vil have en positiv effekt på den danske ejendomsbranche, og vi vil til stadighed efterleve vores mission: Vi tager ansvar for ejendomme og områder, hvor mennesker bor og arbejder, slutter Maud Transbøl. af kommunikationsmedarbejder Sandra Eskildsen Som en professionel aktør på det danske ejendomsadministrationsmarked ser vi det som vores pligt at gå forrest i forsøget på at udvikle branchen på et anstændigt og ordentligt grundlag. Vi søger hele tiden at møde vores kunder ejere som lejere med åbenhed og imødekommenhed. Vi ønsker at gå i dialog om ejendommen og gøre de noget indviklede regler, der gælder for administration af ejendomme, gennemskuelige og forståelige. Maud Transbøl, boligdirektør, Dan-Ejendomme as Hvad er de etiske normer? Fakta Etiske normer er alment kendte retningslinjer og regler, som vi bør følge. Det er nogle minimumskrav, som vi skal leve op til. Det gælder alle i virksomheden ledelse og medarbejdere, såvel administrative som viceværter. Ejendomsforeningen Danmark er erhvervsorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom, både vedrørende bolig og erhverv. Foreningen har knap medlemmer. Læs mere på

4 Forstå din varsling Varsling af omkostningsbestemt leje sker typisk i september, så lejeforhøjelsen kan træde i kraft den 1. januar. Af cand.jur. Pernille Husen Hvad er omkostningsbestemt leje? Omkostningsbestemt leje bygger på et princip om, at udlejer skal fastsætte lejen i forhold til de udgifter, der er ved at drive ejendommen. Udlejer kan ifølge boligreguleringslovens 7 varsle leje forhøjelse, hvis den leje, der opkræves, ikke kan dække driftsudgifterne og afkastet af ejendommen. Udgifterne omfatter skatter, afgifter, renholdelse, administration, forsikring og lignende. Renholdelse omfatter bl.a. udgifter til vicevært, vinduespudsning og snerydning. En del af den omkostningsbestemte leje er vedligeholdelseshensættelser. Udlejer har pligt til at hensætte nogle bestemte beløb pr. m² pr. år til at vedligeholde ejendommen. På alle ejendomme bliver der hensat til en såkaldt 18-konto. Hvis den ejendom, du bor i, er opført før 1970, bliver der også hensat til en 18b-konto hos Grundejernes Investeringsfond. Vedligeholdelseshensættelserne reguleres hvert år med stigningen i nettoprisindekset. Hvis dit lejemål har en indvendig vedligeholdelseskonto, vil beløbet hertil også blive reguleret i forbindelse med varsling en af omkostningsbestemt leje. Selve varslingen Når vi varsler omkostningsbestemt leje, er der forskel på varslingen, afhængigt af om der er beboerrepræsentation i din ejendom eller ikke. I ejendomme uden beboerrepræsentation får du flere oplysninger sammen med din varsling, end hvis der er beboer repræsentation. I ejendomme med beboerrepræsentation får beboerrepræsentationen på vegne af alle lejere i ejendommen de nødvendige oplysninger for at kunne tage stilling til varslingen. Vi beskriver her det materiale, du får. I de tilfælde, hvor der er forskel på materialet afhængigt af om der er beboerrepræsentation på din ejendom eller ej har vi beskrevet begge situationer. Det omkostningsbestemte budget Sammen med varslingen får du ejendommens omkostningsbestemte budget. Det er vigtigt at holde sig for øje, at et omkostningsbestemt budget ikke er et almindeligt budget. Det er bl.a. ikke alle udlejers udgifter på ejendommen, der må tages med på budgettet. Udlejer skal kunne dokumentere sine udgifter. Derfor er det som udgangspunkt udlejers udgifter i året før varslingen (det vil sige cirka fra 1. september foregående år til 31. august indeværende år) inklusive dokumenterede stigninger, der er grundlaget for de enkelte poster. Når vi varsler omkostningsbestemt leje, er der forskel på varslingen, afhængigt af om der er beboerrepræsentation i din ejendom eller ikke. Af budgettet kan du se, hvad de enkelte udgifter var sidst, der blev varslet omkostningsbestemt leje, og hvad de er nu. I forlængelse af budgettet kan du se den samlede stigning for ejendommen, og nederst kan du se beregningen af din del af ejendommens samlede stigning.

5 Hvis beboerrepræsentationen har haft bemærkninger til varslingen, får du det oplyst i varslingsbrevet. Hvis beboerrepræsentationen allerede på varslingstidspunkt har godkendt varslingen, får du også det at vide. Varslingsbrevet I varslingsbrevet får du oplyst, at ejendommens driftsudgifter og/eller afkast er steget. Du får også oplyst den samlede lejeindtægt for de lejemål i ejendommen, der har omkostningsbestemt leje. I brevet er der herefter en specifikation af din samlede leje med en sammenligning af din nuværende leje og din fremtidige leje. Den samlede leje, du betaler for din lejlighed, kan indeholde flere poster ud over den omkostningsbestemte leje. Der vil typisk være tale om lejetillæg på grund af forbedringer enten af ejendommen (fx nye vinduer) eller af din egen lejlighed (fx nyt køkken). Ejendomme med beboerrepræsentation Hvis beboerrepræsentationen har haft bemærkninger til varslingen, får du det oplyst i varslingsbrevet. Hvis beboer repræsentationen allerede på varslingstidspunkt har godkendt varslingen, får du også det at vide. Hvis ikke der har stået noget i varslingsbrevet, vil du omkring 7 uger efter, du har modtaget din varsling, få et brev, som fortæller dig, om beboerrepræsentationen har godkendt varslingen. Du har som lejer ikke i første omgang mulighed for at gøre indsigelse mod varslingen. Det er beboerrepræsenta tionen, der kan gøre det. Dog er det sådan, at hvis beboerrepræsentationen ikke ønsker at gøre indsigelse mod varslingen, så får du som lejer selv mulighed for at gøre det. Det vil du få nærmere oplysninger om i det brev, du får cirka 7 uger efter varslingen. Ejendomme uden beboerrepræsentation Du får sammen med varslingen og budgettet også regnskabet for vedligeholdelseskontoen ( 18-kontoen). Regnskabet er opgjort for et år. Hvis der er en 18b-konto, får du en opgørelse fra Grundejernes Investeringsfond med varslingen. I varslingsbrevet får du at vide, hvordan du skal gøre, hvis du ikke kan godkende varslingen og derfor vil gøre indsigelse. Fakta Hvis du har spørgsmål til din varsling, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte din ejendomsadministrator. Ring til Dan-Ejendomme as på telefon Vi har åbent mandag torsdag, kl og fredag, kl

6 Planlægning af større vedligeholdelsesarbejder hvordan foregår det? I Dan-Ejendomme as modtager vi mange ønsker og forslag fra beboerrepræsentationer og lejere om konkrete vedligeholdelsesarbejder, og det er rigtigt dejligt. Det vidner om et stort engagement fra lejernes side i deres ejendom og den måde, den drives på. Desværre er det ikke altid muligt at imødekomme alle ønsker og slet ikke på én gang. Vedligeholdelse er ikke gratis for ejendommens ejer, og det er derfor af stor betydning for ejendommens økonomi, at der er styr på vedligeholdelsesudgifterne. Af kundechef René Larsen Vi er en gang imellem nødt til at sige nej til konkrete ønsker eller i det mindste at sende ønsket til hjørnespark. Det vil sige at udskyde opfyldelsen af ønsket til et senere tidspunkt noget der ofte giver anledning til forståelige frustrationer hos lejerne. Mange spørger, hvordan planlægningen af større bygge arbejder konkret foregår, og om der overhovedet findes langsigtede vedligeholdelsesplaner for deres ejendom. René Larsen, kundechef, Dan-Ejendomme as Hvordan fungerer budgetproceduren? Hvert efterår udarbejder Dan-Ejendomme as udkast til 10-årigt vedligeholdelsesbudget for alle ejendomme. De vedligeholdelsesarbejder, som påtænkes gennemført året efter, indstilles til konkret godkendelse hos ejeren, mens arbejderne vedrørende de efterfølgende år kun fungerer som et internt planlægningsværktøj teknisk som økonomisk og som skal give både ejeren og os et overblik over ejendommens behov i de kommende år. Dan-Ejendomme as får senest inden årsskiftet godkendt det kommende års budget med de konkrete byggesager, som budgettet indeholder, men kun for det ene år ad gangen. De arbejder, der står anført til udførelse i årene efter, godkendes ikke, men fungerer alene som en hjælp til at få et overblik over kommende års opgaver. Når vi her i efteråret 2007 laver et langtidsbudget for perioden , får vi således alene godkendt bevillinger fra ejerne til de arbejder, der skal gennemføres i De byggearbejder, der foreslås til gennemførelse i årene , bliver der ikke taget stilling til, om der skal bevilliges midler til. Kan lejerne få udleveret langtidsbudgettet for vedligeholdelsen? Nej. Langtidsbudgettet udleveres hverken til beboerrepræsentationerne eller til lejerne. Baggrunden er, at der som nævnt ovenfor kun er bevilliget midler til det efterfølgende år. Vi kan derfor ikke konkret love andet end, at det kommende års arbejder gennemføres. For så vidt angår de øvrige års arbejder, forbeholder vi os ret til at ændre i budgettet, både hvad angår konkrete arbejder og foreslåede gennemførelsesår. Det sker fx, hvis et fremtidigt udbedringsbehov viser sig ikke at være så påkrævet som oprindeligt bedømt eller mere påkrævet end oprindeligt bedømt. I disse tilfælde udskydes/fremrykkes disse arbejder, hvilket igen kan influere på tidspunkt og omfang af øvrige planlagte arbejder i langtidsbudgettet. Hvis vi udleverede langtidsbudgetterne til beboerne, ville vi skabe alt for mange forventninger positive som negative hos lejerne. Forventninger, som vi hverken vil kunne indfri eller i øvrigt kunne gøre noget ved, da der ikke er nogen bevillingsmæssig dækning for de foreslåede arbejder. Langtidsbudgetterne er alene tænkt som et internt planlægningsværktøj. Hertil kommer, at hvis vi udleverede langtidsbudgettet til lejerne hvert år, ville vi i en salgssituation også være forpligtiget til at udlevere dem til en potentiel køber. I en salgssituation er det imidlertid normalt altid den interesserede købers eget

7 Fakta Hvis du vil vide mere om vedligeholdelsesarbejderne, kan du som lejer kontakte din beboerrepræsentation. Ofte fører vi en rigtig god dialog med beboerrepræsentationerne om kommende års vedligeholdelsesarbejder, hvor beboerrepræsentationerne er informeret om de arbejder, vi p.t. regner med skal gennemføres inden for en årrække. Her vil beboerrepræsentationen kunne oplyse om disse arbejder. ansvar at gennemgå ejendommens vedligeholdelsesstand og eventuelt få udarbejdet sin egen tilstandsrapport. Det vil derfor være meget uhensigtsmæssigt, hvis langtidsbudgettet for vedligeholdelsen skulle udleveres til køberen. Så også af den grund holder vi fast ved, at langtidsbudgettet er et internt arbejdspapir, som ikke udleveres til andre. Har lejerne så overhovedet indflydelse på de planlagte vedligeholdelsesarbejder? Ja, naturligvis. Hvert år afholder vi møder med beboerrepræsentationerne om ejendommenes drift og vedligeholdelse de såkaldte 66-møder. Her kommer der mange gode ønsker og idéer frem til kommende renoveringsarbejder. Disse ønsker søger vi at indarbejde i den kommende budgetindstilling, og i det omfang det er muligt, forsøger vi at få dem godkendt til udførelse allerede året efter. Men det er naturligvis ikke altid muligt at imødekomme alle ønsker. Der er altid en økonomisk virkelighed, som ønskerne skal rummes indenfor. Og den måde, som lovgivningen er indrettet på, gør, at udgiften til større vedligeholdelsesarbejder har forskellig indvirkning på henholdsvis lejernes og ejernes økonomi. Som lejer betaler man årligt et fast beløb pr. m 2 til ejendommens vedligeholdelse. Beløbet ændres ikke, uanset hvor mange udgifter udlejer afholder til ved ligeholdelse. Gennemførelse af større renoveringsarbejder har derfor ingen betydning for lejernes huslejebetaling. Det har det imidlertid for ejendommens ejer, som må afholde udgiften her og nu og dermed med det samme mærker betydningen af større arbejder. Derfor er styringen og planlægningen af ejendommens langsigtede vedligeholdelse af meget stor betydning for ejeren rent økonomisk og derfor er der ikke ubegrænsede midler til rådighed til at gennemføre alle beboerønsker. Samtidig må vi indrømme, at der ofte kan være stor forskel på, hvilke konkrete vedligeholdelsesarbejder, vi på ejerens vegne anser for mest påkrævet, og de arbejder, som lejerne ønsker gennemført. Som ejer ønsker man først og fremmest, at ejendommen er god og tæt på tag og facade. Derfor er der en tendens til, at vi prioriterer de lidt mere kedelige ting som reparation af tag og inddækninger, eftergang af murværk, reparation af vinduer, berapning af fundamenter osv. De ønsker, vi får fra beboerrepræsenta tioner og lejere, vedrører derimod ofte arbejder, der er med til at forskønne ejendommen, fx maling af facader eller trappeopgange, istandsættelse af kældergange, indretning af friarealer osv. Her er det vores opgave bedst muligt at forene både de lidt mere kedelige arbejder, som udlejerne gerne ser fremmet, med beboernes ønsker om forskønnelse af ejendommen. Her er 66-møderne et godt forum at mødes i, men i øvrigt foregår dialogen løbende i mange ejendomme. Hvordan ved jeg, hvilke arbejder der skal gennemføres i min ejendom? Som noget nyt er vi i år begyndt at informere om det kommende års godkendte, større vedligeholdelsesarbejder via opslag i opgangene. Dette vil også ske til næste år vedrørende de arbejder, som er godkendt til udførelse i 2008, hvor der vil blive sat opslag op i løbet af januar Vi overvejer også, om det på opslagene er muligt at give oplysning om de arbejder, som vi p.t. har indeholdt i langtidsbudgettet, om ikke andet så i overskriftsform. Vi oplever nemlig en gang imellem misforståelser, hvor beboerne tror, at vi ikke er opmærksomme på bestemte forhold i deres ejendom. Fx at trappen trænger til en renovering, eller at vaskekælderen vil have godt af at blive malet, uden at vi dog har bedømt det til gennemførelse i det kommende år. Her vil det være en hjælp, hvis vi via opslagene kunne informere om, at vi er opmærksomme på forholdene, og at vi regner med at gennemføre disse arbejder i løbet af en kortere årrække.

8 Vand- og varmeregnskab krav og form På alle ejendomme, hvor ejeren eller andelsforeningen (herefter udlejer) leverer varme og varmt brugsvand til beboerne, skal der udarbejdes et varmeregnskab. Af Preben Jensen, key account manager, ista Danmark A/S Et varmeregnskab skal ifølge lovgivningen udarbejdes på basis af målt forbrug, som betyder, at en bestemt andel af brændselsudgiften fordeles efter målingerne. Loven foreskriver, at den andel, der skal fordeles på målere, er på minimum 40% af den variable del af fjernvarmeregningen. Den resterende del af brændselsudgiften fordeles på beboerne ud fra den enkelte beboers fastsatte andel af det samlede rørsystems virke. I visse ejendomme (typisk i erhvervsejendomme) kan det individuelt aftales, at der medtages andre udgifter i varmeregnskabet. Fordeling af varmeudgiften (varmeregnskabet) Lovgivningen foreskriver, at fordeling af energiudgiften til opvarmning af brugsvand enten skal ske efter vandmålere og den faste andel efter haneandele, eller efter værelse-/haneandele hvis der ikke er installeret vandmålere. Samme metode bruges til fordeling af fællesforbruget i en ejendom. Begge er faste fordelingsnøgler, fordi der ikke måles forbrug hos den enkelte beboer, ligesom begge grupper er grundlaget i varmeregnskabet. I varmeregnskabet benævnes de som henholdsvis andele og varmekvadratmeter. Hvad er udsat beliggenhed? Udsat beliggenhed er øverste og nederste etage i en ejendom med mere end tre opvarmede etager. Andre lejligheder med udsat beliggenhed er gavllejligheder og lejligheder ved porte og gennemgange. Øverste og nederste etage får typisk 10% reduktion i forbruget, selv om dette ikke kan ses på opgørelsen. Afhængigt af hvordan ejendommen ser ud, gives der forskellige reduktioner. Fakta Har du spørgsmål til varmeregnskabet, kan du kontakte Istas informationsafdeling, telefon , eller eventuelt søge svaret på Istas hjemmeside, Det er også muligt at kontakte andre leverandører som Brunata, eller Techem Denmark,

9 Krav til varmeopgørelsen På opgørelsen skal der stå: Fordelingen i en normal ejendom er typisk 40-60% efter målervisning, 10-20% til fællesforbrug efter kvadratmeter og 20-35% efter værelse-/haneandele. Hvis der ikke leveres varmt vand fra fælles varmtvandsbeholder, kan fordelingen være 70-80% efter varmeenergimålernes visning og 20-30% efter kvadratmeter. I varmeregnskabet må kun udgiften til brændsel og udgiften til EnergiMærkningsOrdningen (EMO) medtages og fordeles. Man kan ikke på forhånd vide, hvad varmeudgiften bliver, selv om man kender målingerne og fordelingerne i varmeregnskabet. Det skyldes, at først når varmesæsonen er overstået, og de endelige udgifter er opgjort, kan prisen for enhederne på målerne fastsættes, ligesom også prisen for værelse-/haneandelene og kvadratmeterprisen kan fastsættes på dette tidspunkt. Fordeling af koldt vand (vandregnskab) Kravet til et vandregnskab er mindre end til et varmeregnskab, da der typisk kun optræder en fordeling i regnskabet. Denne fordeling sker efter det forbrug, som de i lejligheden installerede målere viser. Forbruget er opgjort i kubikmeter, der typisk fordeles efter samme pris, som vandværket afregner efter. I en del vandregnskaber vælger man at fordele fællesforbruget efter kvadratmeter på de enkelte boliger. Fordelingsgrupperne er her benævnt vandkubik meter og vandkvadratmeter. Hvem opgørelsen stiles til, og hvilken ejendom varmeregnskabet udarbejdes for. Perioden, som varmeregnskabet dækker. For en udlejnings ejendom med kollektiv varmeforsyning, gas eller fjernvarme skal perioden være identisk med forsyningsselskabets. Ejendommens samlede forbrug. Hvis der er EnergiMærkningsOrdning (EMO) på ejendommen. Hovedfordelingen. Hvor stort et beløb, der fordeles i de enkelte grupper. Her fremgår også det samlede fordelingstal, der er i varmeregnskabet. Prisen på de enkelte enheder, faste som variable. Den enkelte beboers samlede forbrug, og hvad der skal betales for dette forbrug. Andre formkrav til opgørelsen Ud over det vigtigste, nemlig hvad der skal betales, er der nogle formkrav, der skal være opfyldt: Det skal fremgå af opgørelsen, hvornår udlejer har modtaget regningen fra forsyningsselskabet, og ligeledes skal indsigelsesfristerne være anført på opgørelsen. Udarbejdes varmeregnskabet af ista Danmark A/S (Clorius), vil der være en forklaring til selve fordelingen i varmeregnskabet, herunder hvad de enkelte grupper i fordelingen omhandler. Ligeledes fremgår det, hvordan du selv kan aflæse dine målere, og hvad der kan aflæses i målerne.

10 Hvilke typer målere må bruges? I dag skal der være installeret varmefordelingsmålere i en ejendom. Målerne benyttes til at beregne den enkelte beboers variable energiforbrug. Der er ganske klare regler for, hvilke målere der må installeres, og under hvilke forhold de må benyttes. Varmefordelingsmålere er den mest benyttede form for måling i Danmark, og alle varme fordelingsmålere, der sælges og benyttes på det danske marked, er typegodkendte efter gældende lovgivning. Når der benyttes fordampningsmålere, er det et lovkrav, at målerne skal have en overfyldning på minimum 5,5 mm, hvilket svarer til cirka 120 dages fordampning. Denne fordampning kaldes typisk for tomgangsfordampning. På radiatorerne opsættes varmefordelingsmålere, hvor der skelnes mellem to typer fordampningsmålere og elektroniske varmefordelingsmålere. Fordampningsmålere må benyttes på varmeanlæg, hvor den dimensionerende middeltemperatur er over 55. Elektroniske varmefordelingsmålere må anvendes på anlæg, hvor middeltemperaturen er over 35. Begge målere monteres typisk i ejendomme, hvor der er flere varmerør til lejligheden. Er der derimod et fælles sæt rør ind i lejligheden, benyttes der typisk en varmeenergimåler, som registrerer lejlighedens samlede forbrug til opvarmning. I den type ejendom er der også installeret en varmtvandsbeholder i lejligheden, hvorfor varmeregnskabet kan se anderledes ud. I en del ejendomme har man valgt at installere koldt- og varmtvandsmålere eller blot varmtvandsmålere. Er begge vandmålertyper installeret, kan der udarbejdes et koldtvandsregnskab. 10

11 Hvis du vil klage... Man taler om, at vi i Danmark ud over en veludviklet foreningskultur også er ved at udvikle en klagekultur, hvor ingen oplevelse er for stor eller for lille til, at der kan klages over den. Vi fortæller i det følgende lidt om vores syn på klager og forløbet af klagesager i Dan-Ejendomme as. af juridisk direktør Morten Østrup Møller Kontaktinfo: Bolig Boligdirektør Maud Transbøl Mail: mtr@dan-jendommer.dk Direkte tlf Teknik Afdelingschef Erik W. Bundesen Mail: ewb@dan-jendommer.dk Direkte tlf På vores hjemmeside kan du finde kontaktinformation på vores øvrige afdelingschefer. Klager er velkomne I Dan-Ejendomme as arbejder vi målrettet med at kvalitetssikre vores arbejde, der grundlæggende består i at tage ansvar for og servicere ejendomme og de mennesker, der bor i eller bruger ejendommene. Vi arbejder med mennesker på godt og ondt, og selv om vi gør os umage med vores arbejde, sker det fra tid til anden, at vi begår fejl eller kommunikerer uhensigtsmæssigt, fortæller boligdirektør i Dan-Ejendomme as Maud Transbøl og fortsætter: Fejl skal i alles interesse både kundens og vores rettes hurtigst muligt. Desuden er opmærksomheden på fejl eller uhensigtsmæssigheder en vigtig forudsætning for, at vi hele tiden bliver bedre til at udføre vores arbejde. Derfor er klager velkomne hos Dan-Ejendomme. Svar på klager Din klage bliver behandlet af en sagsbehandler, der afhængigt af sagens art typisk er en ejendomsadministrator eller en projektleder. Når vi modtager en klage, har vi den målsætning, at alle klager skal besvares senest fem arbejdsdage efter, at de er modtaget. Til tider angår klagen et kompliceret spørgsmål, som vi bliver nødt til at undersøge grundigt, inden vi kan svare. Derfor kan der gå længere tid end de fem arbejdsdage. Men vi sender altid et foreløbigt svar med besked om, hvornår det endelige svar kommer. Det er en del af vores servicekoncept. Vi orienterer gerne telefonisk om klagesagens forløb, men svaret på selve klagen sker altid skriftligt. Derved er både du og vi sikre på indholdet, og der er dokumentation for, hvad der er sket og vil ske med sagen. Hvis vi ikke kan imødekomme klagen, forsøger vi altid at give en forklaring på, hvorfor det ikke kan lade sig gøre. Kontakt afdelingschefen Er du utilfreds med svaret på din klage, kan du rette henvendelse til chefen for den afdeling, der har behandlet din klage. Det vil sige enten chefen for afdelingen Bolig eller afdelingen Teknik. Afdelingschefen foretager en ny vurdering af din klage og besvarer den skriftligt. Morten Østrup Møller, jurisk direktør, Dan-Ejendomme as 11

12 Klageprocedure hos Dan-Ejendomme as Lejer Dan-Ejendomme as Klagen sendes til medarbejderen Vi registrerer klagen Vi undersøger sagen Vi tager stilling til klagen Klage Sagen er slut Ja Tilfreds? Svar sendes til lejeren Nej Svar på klagen Klagen sendes til afdelingschefen Klagen behandles af afdelingschefen Klage Sagen er slut Ja Tilfreds? Afdelingschefen sender svar Nej Svar på klagen Klagen sendes til direktionssekretariatet Klagen behandles af direktionssekretariatet Klage Sagen er slut Ja Tilfreds? Svar på fornyet behandling Nej Svar på klagen Eksterne klagemuligheder Andre muligheder - huslejenævnet Huslejenævnet behandler tvister mellem lejer og udlejer på en enkelt og ukompliceret måde. Huslejenævnet fungerer efter de regler, der er fastsat i lejelovgivningen, og nævnet tager kun stilling til klager i det direkte forhold mellem udlejer og lejer, fx klager over varmeregnskab, vedligeholdelse, fraflytningsregninger, lejeforhøjelser og lignende. Det koster et gebyr p.t. 121 kr. at få behandlet en sag i huslejenævnet. Du kan typisk finde huslejenævnets adresse på din kommunes hjemmeside. Ellers kan du henvende dig til kommunen for at få oplyst adressen. 12

13 Praktiske vink Hvis du vil klage, er det en fordel for både dig og os, hvis du følger nogle få praktiske vink, inden du kontakter Dan-Ejendomme as: Find dit kundenummer, og oplys det, når du henvender dig. Så er det lettere for sagsbehandleren at finde din sag. Kundenummeret kan du læse på din huslejeopkrævning og i alle de breve, vi sender til dig. Klageansvarlig en ny procedure Vi er meget optaget af den respons i form af spørgsmål, klager og almindelig ris og ros, vi får fra alle de mennesker, der bor til leje i de ejendomme, vi administrerer. Som en ekstra service og sikkerhed for, at vi hele tiden bliver bedre til vores arbejde, har vi indført en ekstra mulighed, hvis du vil have et sæt friske øjne på din klage, oplevelse eller lignende. Hvis du ikke er tilfreds med svaret fra afdelingschefen, eller hvis du synes, at vi skal gøres opmærksom på ris eller ros, kan du rette henvendelse til direktionssekretariatet, der er overordnet ansvarlig for klagebehandlingen i Dan-Ejendomme as. Er der tale om en klage, sørger direktionssekretariatet for, at den får en ny behandling. Hvis du efter fornyet behandling af din klage ikke kan acceptere udfaldet, henviser vi dig til at søge sagen løst på anden vis, fx ved at gøre brug af eventuelle eksterne klagemuligheder. Vi forsøger hele tiden at optimere vores service over for alle lejere, og vi håber, du med det nye tiltag vil føle, at dine muligheder er blevet bedre, hvis du vil klage. Desuden håber vi, du vil benytte dig af muligheden for at give os ris og ros. På den måde kan vi forbedre os og give dig en bedre service i fremtiden, slutter Maud Transbøl. Beskriv, hvad du vil klage over, og hvad du forventer af Dan-Ejendomme as. Du er altid velkommen til at kontakte din sagsbehandler telefonisk, men kan sagen ikke umiddelbart klares over telefonen, beder vi typisk om at få klagen på skrift, så vi er sikre på, hvad der præcist klages over. Vi forsøger hele tiden at optimere vores service over for alle lejere, og vi håber, du med det nye tiltag vil føle, at dine muligheder er blevet bedre, hvis du vil klage. 13

14 Fokus på brandsikkerhed Årets viceværtseminar i Dan-Ejendomme as, der blev afholdt 2. og 3. oktober på Hotel Nyborg Strand, havde blandt andet fokus på brandsikkerhed i etageejendomme. Af afdelingschef Erik W. Bundesen Emnet Brandsikkerhed blev behandlet på seminaret, hvor mere end 200 af Dan- Ejendomme as viceværter deltog. Hvert år omkommer mere end 80 personer i Danmark i forbindelse med brand. Det er derfor meget vigtigt, at der i etageejendomme hele tiden er fokus på at skabe størst mulig sikkerhed for at undgå brand. Én gang i timen opstår en brand i Danmark! I etageejendomme er det meget vigtigt, at der ikke efterlades barnevogne, aviser, pap eller andet på trapper eller i kældergange. De fleste brande opstår i elapparater eller elinstallationer. Derfor anbefales det, at du altid slukker apparater (fx fjernsyn) på afbryderen og bruger autoriserede elinstallatører, hvis du vil lave om på din lysinstallation. Mange brande opstår i forkert installerede halogenlamper, der i modsætning til almindelige glødepærer bliver meget varme. Dan-Ejendomme as har indgået en aftale med TrygFonden, og via din vicevært udleverer vi gratis en informationsfilm, (DVD), som viser, hvordan du forebygger brande, ligesom du får gode råd om bekæmpelse af brande i private hjem. Filmen giver gode råd og informationer og viser, hvordan der kun går fem minutter, fra en brand starter, til et beboelsesrum er totalt udbrændt! Gode råd Sluk for apparater. Pas på levende lys og tobaksrygning. Forlad aldrig et rum med tændte, levende lys. Hold alle flugtveje fri. Mindre brande kvæles med et tæppe. Pas på med at bruge vand, hvis der er brand i olier eller fedtstoffer. Tal med dine børn om en flugtrute, og hvordan I skal komme ud af lejligheden, hvis der skulle opstå brand. Hvis trappen er røgfyldt, så luk alle døre mod trappen, og søg ind i lejligheden til et vindue, og råb på hjælp og vent der, til hjælpen kommer. Det er røgen, der dræber. Monter en røgalarm ud for alle soveværelser (koster mindre end 50 kr. pr. stk.). Vi er meget bevidste om, at vi sammen med beboerne i vores ejendomme har et stort ansvar for at sikre, at der ikke opstår brand, udtaler afdelingschef Erik Wulf Bundesen. 14

15 Hvis du har spørgsmål til indholdet, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Erik Wulf Bundesen på tlf eller mail ny informationspjece 15 I dag opholder de fleste danskere sig inden døre i mere end 90% af alle døgnets timer. Derfor får det større og større betydning at få skabt et godt indeklima. Indeklimaet påvirker vores almindelige velvære og kan endda i sjældne tilfælde påvirke vores sundhed negativt. Dan-Ejendomme as har derfor udarbejdet en informationspjece med gode råd til, hvordan du selv kan være med til at skabe et godt indeklima i din bolig. Da vi som administrator ikke har vores daglige gang i dit lejemål, er det vigtigt, at du selv er opmærksom på de faktorer, der har indflydelse på indeklimaet. Derfor håber vi, du vil tage godt imod pjecen og læse den grundigt igennem. Indeklima Indeklima er de faktorer, der påvirker vores velbefindende, når vi er indenfor, fx lys, luft, varme, røg og støj. Informationspjecen omdeles i løbet af efteråret. Andre pjecer Dan-Ejendomme as udgiver i forvejen tre informationspjecer om det at bo til leje i privat boligbyggeri: Indflytning og vedligeholdelse. Ændring af lejen. Fraflytning. 15

16 Tinghaven udlejningen af 82 lejeboliger i Søborg er skudt i gang I september 2006 tog PKA A/S første spadestik til et nyt byggeri på Tinghøjvej i Søborg. Nu et år efter er byggeriet ved at tage form. Tinghaven består af i alt 82 boliger, der er indrettet med spændende planløsninger, dejligt lysindfald, altan og alle moderne faciliteter. af kommunikationsmedarbejder Sandra Eskildsen Tinghaven er tegnet af DOMUS arkitekter a/s og opføres af Jönsson Gruppen. Vi har forsøgt at tænke funktionelt, æstetisk og kreativt i udformningen af Tinghaven. Vi har anvendt kvalitetsmaterialer over hele linjen og har skabt et byggeri, der tilgodeser de behov for lys og samvær, moderne mennesker har. Desuden bliver der etableret grønne områder, hvor der bliver anlagt lege- og grillpladser, udtaler arkitekt Henrik Lading fra Domus arkitekter a/s. Der er generelt tale om lejeboliger af høj standard, hvor alle hårde hvidevarer og skabe er i boligen, når lejerne flytter ind. Hver lejlighed får desuden en rummelig altan, og der er tænkt på gode parkeringsforhold til både biler og cykler samt pulterrum i kælderetagen. Byggeriet består af fire boligblokke, og de 82 boliger er fordelt på 10 lejlighedstyper. Størrelsesmæssigt ligger lejlighed- Indflytningen sker i to etaper erne mellem m² fordelt på to til fire værelser. For en gennemsnitslejlighed på 90 m² ligger den månedlige leje på kr. inklusive hensættelse til indvendig vedligeholdelse, men eksklusive varme mv. Etape 1 boligblok 1 og 2 består af 42 boliger, som er indflytningsklare den 1. april Etape 2 boligblok 3 og 4 består af 40 lejemål, som er indflytningsklare den 1. juni

17 Se byggeriet, før det er færdigt Selv om Tinghaven først står færdig i foråret 2008, er det muligt at se en 3D-visualisering af byggeriet og de enkelte lejlighedstyper og desuden læse om området, eksteriør og interiør. Du kan via hjemmesiden rekvirere yderligere materiale. Se mere på Åbent hus Hold øje med hjemmsiden samt dagspressen, hvor åbent-hus-arrangementer annonceres, eller rekvirer materiale hos udlejningskonsulent Frank Rasmussen, tlf , mail fra@dan-ejendomme.dk. Centralt placeret Tinghaven ligger tæt ved Buddinge Center, Buddinge Skole, Gladsaxe Gymnasium og Søborg Hovedgade. Der er teater og bibliotek lige rundt om hjørnet. Desuden ligger Kildebakken Station og Buddinge Station begge inden for gåafstand, ligesom Gladsaxe Ringvej giver let adgang i bil. Udlejning Udlejningen af Tinghaven startede i september. Fra den 16. september til den 22. september 2007 havde medlemmer af PKA A/S fortrinsret til boligerne. Den 23. september 2007 åbnede udlejningen for alle interesserede med et åbent-husarrangement. Der vil løbende blive afholdt åbent hus. Vi oplever generelt en meget stor interesse for lejeboliger i København og omegn, og Tinghaven vil helt sikkert tiltrække mange interesserede lejere. Dels på grund af beliggenheden, dels i forhold til kvaliteten af byggeriet og huslejeniveauet, fortæller udlejningskonsulent i Dan-Ejendomme as, Frank Rasmussen, og slutter: Det er vores erfaring med nybyggerier, at henvendelserne starter lang tid inden, byggeriet er opført. Derfor startede vi også udlejningen i god tid inden første indflytningsdato. Premiere på Revyhaven I slutningen af oktober begynder salg og udlejning af PensionDanmarks tredje nybyggeri. Revyhaven ligger på Frederiksberg og er helt sikkert et besøg værd. Læs mere om byggeriet og lejlighederne på Horisonten og Søparken Dan-Ejendomme as står også for salg og udlejning af PensionDanmarks to nybyggerier, Horisonten i Ørestad City og Søparken i Måløv. Begge nybyggerier er indflytningsklare. Læs mere på og 17

18 Kort nyt Røgfri miljøer ny lov Den 15. august 2007 trådte en ny lov om røgfri miljøer i kraft. Den nye lov får ikke betydning for dig som privatperson i din lejlighed, men derimod for ejendommen og de personer, der arbejder på ejendommen. Derfor vil du også kunne mærke de nye regler. Af personalekonsulent Lisa Dalsager På baggrund af den nye lov om røgfri miljøer må ansatte ikke ryge indendørs på deres arbejdsplads. Hvis der sker rygning indendørs, kan det i værste fald få konsekvenser for den ansattes ansættelsesforhold, og det kan samtidig medføre bøde for arbejdsgiver. Helt konkret betyder det, at vicevært og håndværkere ikke længere må ryge i din lejlighed, hvis de er der i arbejdsmæssig sammenhæng. Fakta Hvis du vil vide mere om loven eller Dan-Ejendomme as rygepolitik, er du velkommen til at kontakte personalekonsulent Lisa Dalsager, tlf , mail lid@dan-ejendomme.dk. I forbindelse med fx istandsættelse af tomme lejemål eller andre opgaver i uudlejede lejemål, er det vores politik, at der, uanset om der kun periodevis er én håndværker i lejemålet, opretholdes rygeforbud. Det gør vi af hensyn til kommende beboere og evt. kommende håndværkere. Hvor må der ikke ryges på ejendommen? Der, hvor viceværten har kontor på ejendommen med adgang for lejere, leverandører og håndværkere mv., må der ikke længere ryges. Konsekvensen er samtidig, at der ikke må ryges, hvor viceværten har sin daglige gang. Fx trappeopgange, fællesvaskerier, kældergange, fælleslofter, teknikrum mv. Der er generelt ikke rygeforbud i selskabs- eller fælleslokaler, som lejes ud til private arrangementer, og som ikke fungerer som arbejdsplads. Vi opfordrer til, at fx beboerrepræsentationen indfører en husorden eller politik for rygning i selskabslokalerne. Der er som udgangspunkt ikke rygeforbud udendørs, fx i havearealer eller på p-pladser. Vi vil dog opfordre til, at eventuel rygning udendørs foregår hensynsfuldt det betyder bl.a., at der ikke bør ryges på eller ved en legeplads. Der gælder særlige regler, hvis der er tale om institutioner eller skoler med børn og unge. Akutnummer uden for normal åbningstid Hvis der opstår en akutskade på ejendommen eller i lejemålet uden for viceværtens træffetid eller uden for Dan-Ejendomme as normale kontortid, kan akutnummeret benyttes. En akutskade er: En skade, der ikke kan afvente en udbedring. En skade, hvor der er fare for beboernes eller naboernes sikkerhed. En skade, som vil vokse i omfang og udgift, hvis den ikke udbedres her og nu. Servicemedarbejderen, der besvarer opkaldet, kan ikke svare på henvendelser om husleje, varmeregnskab og andet. Det er kun ved akutte skader og i nødsituationer, at nummeret skal benyttes. 18

19 Spørgehjørnet send dit spørgsmål til Spørgsmål: Jeg har fået et brev fra jer om installation af fibernet til kabel-tv og internet i den ejendom, jeg bor i. Hvis jeg siger nej til det, forsvinder mit tv-signal så lige pludselig? Svar: Det afhænger af, om udlejer leverer fælles signalforsyning til tv. Hvis udlejer gør det, kan du se det i din lejekontrakt, og lejeloven bestemmer, at udlejer alene kan opsige forpligtelsen over for dig og de øvrige lejere i ejendommen med 6 måneders varsel. Hvis udlejer ikke leverer fælles signalforsyning, så har du selv en aftale med en leverandør, fx TDC, om levering af tv-signal. Denne aftale har udlejer ingen indflydelse på, og det er således op til dig eller din leverandør, om den skal fortsætte. Spørgsmål: Ifølge min lejekontrakt har min lejlighed et areal på 87 m², men jeg har nu selv lige målt den op til kun ca. 76 m². Hvad skyldes denne forskel, og betaler jeg så ikke for meget i leje? Svar: Det areal, som er anført i lejekontrakten, er det såkaldte bruttoareal. Du har sikkert målt fra væg til væg, og derved får du et mindre areal end det bruttoareal, man når frem til ved at anvende de foreskrevne regler i Arealbekendtgørelsen. Ifølge Arealbekendtgørelsen skal ejendommens ydermure medregnes i arealet, ligesom vægge mellem lejligheder skal deles, og trappearealer skal deles mellem de lejligheder, der har adgang til trapperne. Dette er baggrunden for forskellen mellem det areal, du har opmålt, og det, der står i din lejekontrakt. Lukket mellem jul og nytår Efter sommer kommer vinter og dermed også juletiden. Vi gør allerede nu opmærksom på, at Dan-Ejendomme as holder lukket mellem jul og nytår. Der er lukket for personlig og telefonisk betjening fra fredag den 21. december, kl til onsdag den 2. januar 2008, kl På den enkelte ejendom sørger viceværten som altid for en nødplan, ligesom du kan bruge vores akutnummer Har du mistet din adgangskode Hvis du har mistet din adgangskode, der giver dig mulighed for at logge på eller på din ejendoms hjemmeside, finder du koden på din huslejeopkrævning eller PBSoversigt. Du kan også få koden sendt ved at trykke på Glemt adgangskode i log-in-boksen på vores hjemmeside. Input til Lejepladsen Har du en god historie fra din ejendom, eller har du emner, du ønsker, vi skal behandle, hører vi altid gerne fra dig. Kontakt kommunikationsmedarbejder Sandra Eskildsen, tlf , mail ses@dan-ejendomme.dk. Beregningen af bruttoarealet sker efter samme kriterier for alle lejligheder, og da fordelingen af den omkostningsbestemte leje netop sker efter lejlighedernes bruttoareal, har forskellen mellem det, man kan kalde nettoarealet (i dit tilfælde 76 m²) og bruttoarealet således ingen betydning for fordelingen af lejen. Nyt ansigt i Dan-Ejendomme as Lisa Dalsager er pr. 23. juli 2007 ansat som personalekonsulent i Dan-Ejendomme as. Lisa kommer fra en stilling som faglig koordinator i Personaledirektoratet under Grønlands Hjemmestyre. 19

20 Alle elinstallationer skal have HPFI-afbryder Elsikkerheden i de danske bygninger skal være bedre. Senest 1. juli 2008 skal alle installationer have HPFI- eller HFI-afbryder, der sikrer, at du ikke får stød, hvis der opstår en fejl i dine elinstallationer eller i et af dine elapparater. Hvert år kommer mange mennesker unødigt til skade, fordi der ikke er monteret en HPFI-/HFI-afbryder på installationen. Det har siden 1985 været et krav, at der skulle installeres et HPFI-/HFI-relæ på alle nye installationer. Men i ejendomme opført før 1985 er der ikke sikkerhed for, at alle installationer er forsynet med et relæ. Du vil blive nærmere informeret om, hvordan dette eventuelt kommer til at foregå i din ejendom, og vi skal for god ordens skyld bemærke, at installationen af et HPFI-/HFI-relæ betragtes som et forbedringsarbejde, der udløser huslejeforhøjelse. HPFI-/HFI-relæer skal jævnligt motioneres Det er ikke nok at have en HPFI-/HFIafbryder. Du bør motionere afbryderen en gang imellem og dermed sikre, at den virker, hvis der opstår fejl. Motionen består i et tryk på prøveknappen, som er mærket med et T. Når du trykker på prøveknappen, smører du afbryderen. HPFI-/HFI-afbryderen sidder normalt sammen med dine sikringer. Husk, når du motionerer din afbryder, slukker du samtidig for strømmen i hele lejemålet, derfor er det oplagt at gøre det, når du alligevel skal justere apparaterne ved overgang fra sommertid til vintertid eller omvendt. Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Sikkerhedsstyrelsen på tlf , og du kan læse meget mere på I Dan-Ejendomme as vil vi i 4. kvartal af 2007 og i 1. kvartal af 2008 igangsætte en undersøgelse af alle ejendomme, der er opført før Kun på den måde kan vi finde frem til de installationer, der ikke har et relæ og dermed igangsætte arbejdet og få installationen udført. Senest 1. juli 2008 skal alle installationer have en HPFI- eller en HFI-afbryder, der sikrer, at du ikke får stød, hvis der opstår en fejl i dine elinstallationer eller i et af dine elapparater. Dan-Ejendomme as kontaktoplysninger: telefon , telefax Du træffer os på følgende adresser: Dan-Ejendomme as Regionskontor Telefonåbningstider Tuborg Boulevard 12 Saralyst Allé 53 Mandag torsdag, kl DK-2900 Hellerup DK-8270 Højbjerg Fredag, kl info@dan-ejendomme.dk